ISAGHOJI - MANTIQ 1 Underviser: Muhammad Zeshan Waras Saifi 13. august 2017 E-mail: zeshan@saifi.dk Islamstudier 1 (2017, 2. halvår) al-jāmiʿah al-muḥammadiyyah al-saifiyyah Sarfrāz al-ʿulūm Tlf.: 30 58 30 30 E-mail: info@saifi.dk
ØVELSE Koranen Surah al-anbiya Vers 22 2
INTRODUKTION TIL MANTIQ Mantiq: Hvad vi ytrer med vores tunger Måden, hvorpå vi anskuer og forstår ting Ilm-ul-Mizan eller Miyar-ul-Ilm: En vægtskala til adskillelse af det korrekte fra det forkerte 3
INTRODUKTION TIL MANTIQ Definition: Et sæt af regler relateret til korrekt ræsonnement Formål: At beskytte vores intellekt fra fejl Emne: Tasawwur og tasdeeq, som fører os til det ukendte på korrekt vis 4
HISTORISK BAGGRUND 1. Aristoteles - Den første lærer 2. Imam Farabi - Den anden lærer 3. Ibn Sina - Den tredje lærer 4. Allamma Fazl-e-Haq Khayrabadi - Den fjerde lærer 5
HISTORISK BAGGRUND Aristoteles - Plato - Sokrates - Pythagoros I en tid med dyb fokus på filosofi Justinian forbød videnskaben (år 483-565) Aquinas genoplivede videnskaben i Europa (år 1225-1274) Erobringen af Alexandria i Egypten og den persiske verden havde stor betydning for muslimerne Muligvis ingen oplysning og modernisering i Europa uden muslimernes bestræbelser 6
GRÆSK LOGIK VS. ISLAMISK LOGIK Muslimerne raffinerede videnskaben i henhold til Islam Porphyry (år 305) - Skrev introduktion til græsk logik Ibn al-muqaffa (år 756) - Oversatte ovenstående til arabisk Imam Abhari (år 1265) - Skrev introduktion til islamisk logik 7
GRÆSK LOGIK VS. ISLAMISK LOGIK I græsk logik: et redskab indenfor filosofien til at besvare spørgsmål som: Hvad eksistere? hvad er en sjæl? Hvad er pi? I islamisk logik: Et redskab til at forstå religionen Hvad vil Allah gerne have af mig? Dernæst til at forsvare Islam mod dets modstandere Oprindeligt brugt indenfor ilm-ul-kalam Spredte sig hurtigt til andre videnskaber Islamisk logik er mere: 1. Præcis 2. Mere udviklet 3. Bedre anvendt 8
DE LÆRDES STANDPUNKT OMKRING MANTIQ Imam Ghazali: Den som ikke kender mantiq er ikke troværdig indenfor de resterende videnskaber Imam Taqi-ud-din Subki: Ala Hadrat: Læste selv op til Qazi Mubarak i en alder af 22 år Imam Amjad Ali Azami: Mubah (Bahare Shariat) 9
INTRODUKTION TIL BOGEN Imam Athir-ud-deen al-abhari Resultatet af mange århundredes udvikling af logik indenfor den muslimske verden Isaghoji betydning af ordet Starter med basmalah, lovprisning af Allah, salawat og du a Dermed forholdne muslim og bogen havde et religiøst formål any one of the sciences - ulum falsafiyah og ulum shariyah 10
INTRODUKTION TIL BOGEN Hvad er forholdet mellem sprog og logik? Manden står - Verbal udtryk Manden significerer noget i vores tanker, som igen significerer noget, som findes ude i virkeligheden Står significerer noget i vores tanker, som igen significerer noget, som findes ude i virkeligheden Ufuldstændig sætning indtil der sker en komposition Sprog er et udtryk for vores tanker i vores intellekt, hvor der igen foregår en masse processer Logik i sig selv har ikke brug for sprog Disse ord afspejler mentale koncepter Logikernes fokus er ikke på sproget, men et universalt mentalt sprog Logik variere dermed ikke fra sprog til sprog 11 Netop derfor kan man opstille universale regler og principper
VIDEN OG DENS TYPER At tilegne sig et billede af en ting i hjernen (igennem de 5 sanser) To typer af viden: 1. Tasawwur - Apprehension 2. Tasdeeq - Affirmation 12
TASAWWUR Det er viden om noget uden, at man tilskriver det en hukm Eks. dør, mand, computer osv. Hvad er hukm? En relation mellem 2 ting bekræftende eller negerende Eks. Islam er sandheden, Zaid er ikke læge 13
TASDEEQ Imam Fakhruddin Razi: En samling af tasawurrat og hukm Eks. Zaid er stående 1. Viden om Zaid - Mahkoom alaih 2. Betydning af at stå - Mahkoom bihi 3. En bekræftende eller negerende relation mellem disse 2 ting - Hukm 14
UNDERTYPER AF TASAWWUR Badihi - Simple apprehension : Det, som ikke kræver definition og tænkeproces - eks. vand, kulde, bog osv. Nazari - Cognitive apprehension : Det, som kræver definition og tænkeproces eks. engle, sjæl, ihsan 15
UNDERTYPER AF TASDEEQ Badihi - Simple affirmation: Det, som er klart og velkendt uden argument eller tænkeproces - eks. 1 er halvdelen af 2, ild er varmt osv. Nazari - Cognitive affirmation : Det, som er umiddelbart uklart og ikke velkendt, og kan ikke vides uden argument og tænkeproces - eks. Universet er skabt Alt har en Skaber osv. 16