Høringsnotat vedrørende forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ryområdet

Relaterede dokumenter
Høringsnotat vedrørende forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsbyområdet Offentlig høring november 2016 februar 2017.

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen. Jørgen Sørensen

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen Fiskerhusvej 100. Jørgen Sørensen Skanderborgvej 100

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen Fiskerhusvej 100. Jørgen Sørensen Skanderborgvej 100

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Miljøstyrelsen SVANA Høringssvar fra L&F vedrørende Udkast til vejledning om indsatsplaner

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen Fiskerhusvej 100. Jørgen Sørensen Skanderborgvej 100

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens)

Sønderborg Kommune

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST ]

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER

Erfaringer med BNBO og mbl. 24 i Egedal Kommune v. Eva Birch Karlsen. ATV Gå-hjem-møde Øst d. 6. maj 2019 Roskilde Rådhus

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Bemærkninger og indsigelser Indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget

Rammeplan for Indsatsplanlægning

Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Indsatsområder sagen kort

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)

Niels Peter Arildskov, COWI

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

Opstart på Indsatsplanlægning Silkeborg Syd

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE?

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Henvendelse om Skanderborgs Kommunes beslutning om inhabilitet

Høringsnotat. Vedrørende

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

Udkast til vejledning om indsatsplaner

Vejledning om indsatsplaner

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.

Agri Nords høringssvar fra den offentlige høring af indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst samt Miljøog Energiforvaltningens bemærkninger hertil

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV

Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse. Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Vejledning om indsatsplaner

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold.

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?

Transkript:

Høringsnotat vedrørende forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ryområdet Der var ved høringsfristens udløb indkommet følgende bemærkninger/indsigelser til forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området: NB: Flere af høringssvarene er indkommet som samlede høringssvar til både forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse, forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området og forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Låsby-området. De dele af høringssvarene, der omhandler forslag til rammeplan og indsatsplaner for Låsby vil blive behandlet i forbindelse ved den politiske behandling af disse planer, og er ikke medtaget i dette høringssvar. 1 Odder- Skanderborg Landboforeningen samt 7 berørte lodsejere ved Ry Sammenfatning af høringssvar (der er indgivet samlet høringssvar for Rammeplan for grundvandsbeskyttelse, Indsatsplan for Ry og indsatsplan for Låsby) a Landboforeningen samt 7 berørte lodsejere ved Ry mener, at fastlæggelsen af zoner i Ry området, hvor man ønsker pesticidfri drift er uden konkret dokumentation, der understøtter nødvendigheden af sådanne indgreb. Det er således ikke godtgjort i planerne eller i andet materiale, at Miljøstyrelsens godkendelsesordning for pesticider ikke yder en tilstrækkelig beskyttelse i områderne omkring Ry og Låsby. Dette til trods for, at kommunen har bevisbyrden herfor. Indsatsplanerne for Ry og Låsby-områderne må derfor betegnes for helt utilstrækkelige som begrundelsesgrundlag for meddelelse af påbud eller forbud om pesticidfri drift samt gennemførsel af øvrige indsatser, der bebyrder vandværkerne og deres forbrugere i området. b I høringssvaret gennemgås alle boringer i tabel 11 i bilag 1 til Rammeplanen. Tabel 11 viser de boringer i Skanderborg Kommune, hvor der er analyseret og fundet pesticider, som er godkendte og regulerede samt målt over grænseværdien. På baggrund af tabel 11 med pesticidfund over grænseværdien konstaterer Landboforeningen samt 7 berørte lodsejere ved Ry, at der ikke er en problemstilling i Skanderborg Kommune med regelret anvendelse af pesticider på dyrkningsfladen. c d I de politiske bemærkninger til lov om indsatsplanlægning står der helt klart, at det ikke er meningen, at der skal ske indgreb overfor en eksisterende lovlig og godkendt gødnings- og pesticidanvendelse i udpegede områder, og kommunalbestyrelsen har bevisbyrden for, at der er forurening eller risiko herfor, at der er proportionalitet og, at indsatsen er nødvendig. Vi kan ikke finde sådanne beviser i forslag til rammeplan og indsatsplaner. Vi mener, at indsatsen formentlig alene er begrundet ud fra et forsigtighedsprincip. Der er altså ikke et fagligt argument, og en hypotetisk risiko uden indikation af forurening eller risiko for forurening er altså ikke nok til et forbud. Den generelle grundvandskortlægning, som staten har foretaget er heller ikke nok til at begrunde et forbud. De kan ikke se, at indsatsplanerne indeholder beskrivelse af konkret risiko eller fare, der kræver et indgreb med forbud mod pesticider. 1

e f Udvaskning af pesticider er ikke sammenfaldende med nitratfølsomhed, og der er heller ingen sammenhæng mellem udvaskning af pesticider og stor grundvandsdannelse. Der er udpeget Sprøjtemiddel Følsomme sandjorder i Danmark (SFI-udpegning), og det areal udgør kun et ganske lille areal på omkring 7.000 ha. Der har ikke været et fagligt grundlag for at gøre noget tilsvarende på lerjord. Det fremgår af kapitel 7 i vejledningen om indsatsplanlægning, at kommunen i indsatsplanerne specifikt skal forholde sig til, hvilke aktuelle anvendelser af pesticider, der udgør en risiko for grundvandet. Det har man ikke gjort i Skanderborg Kommune. Det betyder, at man skal undersøge hvilke sprøjtemidler, der anvendes inden for de områder, hvor man mener, pesticider kan udgøre en risiko. Efterfølgende kan man tage stilling til, om der er nogle af disse midler, der udgør en risiko for at nå ned til grundvandet på den aktuelle lokalitet. Hvis der ikke anvendes midler, der udgør en risiko for forurening, er der ingen grund til at lave et forbud mod disse pesticider. Det vil sikre, at indgrebet overfor borgerne ikke er mere indgribende end nødvendigt og heller ikke mere vidtgående end nødvendigt. Vi mener, det vil være muligt at foretage en sådan undersøgelse. Godkendelsesordningen for pesticider og varslingssystemet (VAP-markerne) sikrer imidlertid, at der kommer indgreb mod midler, der udgør en risiko for grundvandet. Yderligere restriktioner ved indsatsplanlægningen vil derfor alene være nødvendige i de tilfælde, hvor både de jordbundsmæssige forhold ligger uden for Miljøstyrelsens godkendelsesordning og de hydrogeologiske forhold viser, at stoffer som udvaskes fra rodzonen også må forventes at genfindes i de primære grundvandsmagasiner. g h i j k Vi kan i indsatplanerne ikke finde nogen begrundelse for, at godkendte pesticider ikke må anvendes i BNBO og heller ikke de andre steder. Vi undrer os meget over, hvorledes Skanderborg Kommune er nået frem til at ville forbyde pesticider i de konkret afgrænsede områder. I f.eks. Kolding og Haderslev kommuner opererer indsatplanerne i stedet for med dyrkningsaftaler med overvågning af grundvandets indhold af nitrat og pesticider kombineret med en beskrivelse af, hvad der skal ske hvis nitrat eller miljøfremmede stoffer begynder at udgøre en konkret trussel. En sådan administrationspraksis finder vi er mere fornuftig. Da der ikke er dokumenteret særlige omstændigheder i Ry- og Låsbyområdet, opstår der i Skanderborg Kommunes forslag til rammeplan og indsatsplaner for Ry- og Låsbyområdet en klar konflikt med kravet om, at indgreb over for borgerne ikke må være mere indgribende, end hvad der er nødvendigt, og at et indgreb ikke må være mere vidtgående, end formålet tilsiger. 300 meter udvalget lagde modelberegninger til grund for at konkludere, at der generelt ikke er behov for 300 meters beskyttelseszoner. Der var tale om konservative beregninger, hvor der ikke blev regnet med, at der sker binding og nedbrydning. Den nuværende godkendelsesordning for pesticider giver tilstrækkelig beskyttelse mod udvaskning til grundvandet. Den danske godkendelsesordning har EU s strenge- 2

ste krav med hensyn til risiko for udvaskning til grundvand. Varslingssystemet for pesticider overvåger, om godkendte stoffer kan give anledning til udvaskning til grundvand og drænvand. Såfremt der observeres koncentrationer over grænseværdien, vurderer Miljøstyrelsen, om der skal foretages en ny vurdering med forbud eller anden restriktion i anvendelsen af det pågældende stof. Der er en 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer med total dyrkningsforbud. Vaskepladsbekendtgørelsen sikrer mod punktkildeforurening samt forhindrer tilbagesugning i boringer, og sprøjteførere deltager i obligatoriske opdateringskurser. Yderligere indsatser er derfor ikke nødvendige, og skulle man endelig lave nogle billige og sikre løsninger, kan man vælge at etablere nogle overvågningsboringer, hvor man moniterer for pesticider. Vi har af borefirma og andre med stor erfaring fået oplyst, at det er muligt at udtage prøver fra boringer, der er lavet til mindre dybder, selv om der ikke findes et egentligt sekundært grundvandsmagasin. Omkostningerne til sådanne boringer er små i forhold til de erstatninger, som vandværkerne skal betale for at gennemføre drift af jord uden pesticider. Det vil derfor være oplagt at lave moniteringsboringer. Modsat finder vi dog, at det allerede eksisterende registreringssystem er tilstrækkeligt. Resultater af grundvandsovervågningen beskriver fund af pesticider i grundvand. De nu forbudte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udgør den overvejende del af fundene. I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over grænseværdien (0,1 μg pr. l) for grundvand. Mængden af data for de forbudte stoffer BAM (nedbrydningsprodukt af dichlobenil) og DEIA (nedbrydningsprodukt af atrazin) og de regulerede stoffer dichlorprop og bentazon anses for tilstrækkelige til at kunne konstatere, at der ses tendens til faldende koncentrationer i prøver med fund. Dichlobenil har i øvrigt aldrig været anvendt på landbrugsjord, men har typisk været brugt på udyrkede arealer i byerne og f.eks. også omkring vandværksboringer. Som eksempel på et nuværende brugt pesticid, kan nævnes Roundup, som er fundet over grænseværdien i tre boringer ud af 4.366 analyserede vandværksboringer. Det skal i den forbindelse nævnes, at der en overgang var problemer med analysen for Roundup og dets nedbrydningsprodukt AMPA. Disse fund fik Miljøstyrelsen til at igangsætte en undersøgelse, som ikke gav anledning til at ændre på godkendelsen. Skanderborg Kommune skal specifikt forholde sig til hvilke aktuelt anvendte pesticider, der udgør en risiko for forurening af grundvandet i stedet for at lave indsatsplaner, der kræver et totalforbud for anvendelse af pesticider. På landsplan er det er omkring 1 promille af alle fund over grænseværdien i aktive drikkevandsboringer, der stammer fra godkendte pesticider. Der er ikke sket en frasortering af brønde eller boringer, hvor der måske er sket nedsivning langs borerørene. Grænseværdien (0,1 mikrogram pr. liter vand) er ikke en toksikologisk; men politisk fastsat grænseværdi. Det var det mindste, man kunne måle, da den blev indført. Siden er målegrænsen sænket med en faktor 10, og den sænkes helt sikkert igen. Der er således også et behov for at få gjort op med nultolerance politikken. En marginal overskridelse af grænseværdien har ingen betydning for sundheden. WHO s grænseværdi for glyphosat i vand er 700 mikrogram pr. liter vand. Der er altså en faktor 7.000 fra de 0,1 mikrogram pr. liter op til den toksikologiske grænseværdi. 3

Den årlige rapport fra Varslingssystem for Udvaskning af Pesticider til Grundvandet konkluderede i foråret 2015, at der ikke er problemer med de undersøgte sprøjtemidler i grundvandet. I den forbindelse udtalte kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen: Det er selvfølgelig glædeligt og blandt andet et resultat af, at vi har et godt godkendelsessystem for sprøjtemidler. Det er derfor yderst tvivlsomt, om kommunen har hjemmelgrundlag til at foretage ekspropriation med henvisning til en ekstra beskyttelse af grundvandet. Vi finder ikke, at Skanderborg Kommune i indsatsplanerne vedlægger eller henviser til dokumentation for, at de påtænkte rådighedsindskrænkninger er nødvendige. Tværtimod viser vandanalyser fra områderne, at der ikke er forureningsrisiko ved anvendelse af de nuværende godkendte midler. Vi skal derfor på det kraftigste opfordre politikerne i Skanderborg Kommune til at undlade krav om dyrkning uden pesticider, og alternativt kan vi i stedet foreslå monitering af det nedsivende vand, så det først kan konstateres, om der overhovedet er problemer med de pesticider, vi bruger i øjeblikket. Det er endnu ikke bevist at være tilfældet hverken i Skanderborg Kommune eller i Danmark som helhed. l Skanderborg Kommune har derfor ikke hjemmel til, mod lodsejernes ønske, at gennemføre et forbud mod anvendelse af pesticider i de omhandlede områder. Modsat er der intet i vejen for, at Skanderborg Kommune køber de områder som måtte komme til salg i områderne. Bemærkninger Administrationens bemærkninger til høringssvaret: Ad a Det overordnede princip for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er forebyggelse og indsats ved kilden frem for rensning og fortynding. Det skyldes, at den danske vandforsyning er baseret på rent grundvand, som ikke kræver videregående vandbehandling. Er en boring først forurenet med pesticider er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket. Så er det i de fleste tilfælde for sent. Godkendelsesordningen for pesticider er en generel regulering af brugen af pesticider, og i den sammenhæng tages der ikke hensyn til de geologiske, og hydrologiske forhold og de påvirkninger, der sker i forbindelse med vandindvindinger. De pesticider, der gennem årene er fundet i grundvandet, har også været godkendt gennem godkendelsesordningen. Godkendelsesordningen er således ikke i sig selv nogen garanti for, at der ikke sker forurening. Det er etableret et såkaldt Varslingssystem, der registrerer udvaskning af pesticider ved regelret anvendelse. Varslingssystemet kan give anledning til revurdering af pesticider, hvis de udvasker. Varslingssystemet er således et redskab til at reducere konsekvenserne af, at godkendelsesordningen ikke altid er en sikkerhed for, at der ikke sker udvaskning. Imidlertid omfatter de jorde, der er i varslingssystemet ikke de mest følsomme jorde, men derimod ligesom godkendelsesordningen kun mindre følsomme jordtyper. Varslingssystemet repræsenterer således ikke de mere følsomme områder, hvor der kan være en højere risiko for udvaskning. Det fremgår af et notat fra Naturstyrelsen 1. september 2015, at Tidligere har vurde- 4

ringen fra GEUS været, at markerne i VAP er repræsentative for omkring 90 % af det dyrkede areal. Det fremgår også af notatet, at Der kan herudover være særligt pesticidfølsomme jordtyper, som kun findes i en begrænset del af landet, som der ikke tages højde for i godkendelsesordningen og i VAP. På sådanne arealer kan der være behov for særlige begrænsninger. Disse særligt pesticidfølsomme arealer kan beskyttes af kommunerne gennem reglerne i miljøbeskyttelsesloven, f.eks. gennem indsatsplanlægningen. Af vejledning om indsatsplaner fremgår det, at Statens udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder baserer sig ikke på oplysninger om grundvandsdannelse. Risikoen for forurening af grundvandet er alt andet lige større for områder med stor grundvandsdannelse. Derfor bør kommunen i sin vurdering af forureningstrusler mod grundvandet inddrage viden om stor grundvandsdannelse. Samtidig fremgår det, at En indsatsplan vedtaget efter 13 a kan være relevant, når der er fagligt belæg for det. Dermed menes viden om konkrete forhold, som peger på behovet for at gennemføre en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne. Det vil primært være viden om, at der inden for OSD/indvindingsoplande, som har eller kan få en grundvandstruende arealanvendelse, eksisterer: - stor grundvandsdannelse, - særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter, eller - fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Skanderborg Kommune har foretaget en konkret vurdering om forholdene i Ry-området herunder også om nødvendigheden af indgrebet. Det er beskrevet i indsatsplanens kapitel 4, 9-11 samt i bilag 1-4, hvorfor Statens godkendelsesorden for pesticider ikke er tilstrækkelig på disse arealer. Ved kildepladserne Lundhøjvej, Fiskerhusvej og Boes Vandværk er der både tale om stor grundvandsdannelse og samtidig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, da jordlagene over magasinet er usammenhængende og stedvist meget tynde eller helt fraværende. Det er administrationens vurdering, at der foreligger en tilstrækkelig dokumentation for, at grundvandet er sårbart overfor regelretanvendelse af pesticider i de planen omfattede områder, og der dermed også er tilstrækkelig dokumentation for at gennem indsatsplanen med pålæg efter miljøbeskyttelsesloven 24 og 26a, hvis det ikke er muligt at gennemføre indsatserne igennem frivillige aftaler. Ad b Udvaskningen af pesticider fra rodzonen er lang tid undervejs, før det når grundvandsmagasinet, hvorfor vandkvaliteten i boringerne på kildepladserne i dag ikke nødvendigvis afspejler den fremtidige vandkvalitet. Derfor fastlægges indsatserne i planen på baggrund af den kortlagte sårbarhed herunder de geologiske forhold, grundvandskemiske forhold, grundvandsdannelsen samt arealanvendelsen, og ikke alene på baggrund af fund af pesticider i boringerne. 5

Det er derfor ikke udelukkende fund af godkendte midler i boringer, der danner baggrund for en vurdering af nødvendigheden af en indsats. Det skyldes bl.a. at der i dag kun analyseres for 2 godkendt og 7 regulerede pesticider/ nedbrydningsprodukter herfra. Der er i dag 143 godkendte midler i Danmark. Derfor ses der også på fund af forbudte stoffer, som en indikation på sårbarhed. Det skyldes, at de oftest ses de samme steder, hvor fund af godkendte og regulerede midler findes. Fund er altså kun en af flere parametre i vurderingen af om en indsats er nødvendig. Det er administrationen vurdering, at det ikke kan udelukkes, at flere af de fund, der er vist i tabel 11 til bilag 4, skyldes regelretanvendelse af pesticider. Så snart pesticider findes i grundvandet er det vanskeligt at godtgøre, hvad årsagen til forureningen er, og det er derfor ikke muligt med så stor sikkerhed at konkludere om det skyldes en punktkilde eller en fladebelastning fra regelretanvendelse. Ad c Formulering i lovforarbejdet til indsatsplanlægningen LF 56 af 1998/99 er følgende: Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb over for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. I indsatplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området vil der ikke ske indgreb overfor lovlig gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de af staten udpegede områder. Der er foretaget en proportionalitetsvurdering. Den har vist, at det vurderes nødvendigt med en indsats overfor pesticider i 106 ha af de i alt 1490 ha sårbare områder i indsatsplanområde Ry. Det svarer til 7 % af de sårbare områder i indsatsplanområde Ry, og derfor ikke overalt. Angående bevisburde henvises til svar til pkt. a og b. Ad d Ad e Administrationen har ikke i vurderingen af nødvendigheden af en indsats benyttet forsigtighedsprincippet. Der henvises i stedet for til svar til pkt. a og b, hvor det er forklaret, at der ligger en konkrette vurdering til grund for vurderingen af nødvendigheden af en indsats. Skanderborg Kommune har foretaget en konkret vurdering overfor områdernes sårbarhed overfor pesticider. Indsatsplanerne skal sikre en koordineret og helhedsorienteret beskyttelsesstrategi, så der alt efter behovet i de enkelte områder gøres op med alle kilder til forurening, så man ikke risikerer, at ressourcen ødelægges af f.eks. forurening fra en forurenet grund, selvom man har fået stoppet en truende nitratforurening. Det er derfor afgørende, at der tages stilling til alle forureningskilder, og ikke blot nitratforurening. Der er som udgangspunkt ikke sat et lighedstegn mellem de nitratfølsomme indvindingsoplande udpeget af staten, og områder som er følsomme overfor pesticider. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse til grundvandsmagasinerne og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, hvilke er nogle af de samme parametre som indgår i vurderingen af områdernes følsomhed overfor pesticider vil der dog ofte være et overlap mellem disse to områder. Det er også derfor, at områderne i Skanderborg Kommune er navngivet som sårbare områder, da de dækker over arealer, som er sårbare overfor mere end et stof, såsom nitrat og pesticider. 6

Ad f Der er i kapitel 7 til vejledning om indsatsplaner beskrevet: At der efter lovgivningen er et krav, at en indsatsplan indeholder en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse, jf. indsatplanbekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår sprøjtemidler er det ikke muligt, som for nitrat, at opgøre udvaskningen til grundvandet. I vejledning forsættes, at derfor forventes kravet for så vidt angår sprøjtemidler opfyldt ved, at en kommune ved en konkret vurdering forholder sig til nuværende og mulig fremtidig arealanvendelse og anvendelsen af sprøjtemidler inden for et indsatsområde. Det er ved denne vurdering særlig relevant at inddrage flg. forhold: Aktuelle anvendelser af sprøjtemidler, f.eks. jordbrug, golfbaner og private områder. Moniteringsresultater, herunder fund af godkendte sprøjtemidler i grundvandet (se afsnit 7.5.4). Lokal viden om jordbundsforhold. Skanderborg Kommune har i risikovurderingen i kapitel 9.4, 10.4 og 11.4 i planen ved en konkret vurdering forholdt sig til nuværende og mulig fremtidig arealanvendelse og den aktuelle anvendelse af pesticider. Angående dokumentation for hvorfor yderligere foranstaltninger er nødvendig end statens godkendelsesordning for pesticider henvises til svar på pkt. a og b. Ad g Her henvises til svar på pkt. a og b. Ad h Administrationens vurdering er, at overvågning ikke er en tilstrækkelig indsats for at beskytte den nuværende og fremtidige grundvandsressourcer i Ry-området. Områder er vurderet sårbare over anvendelse af pesticider, som beskrevet i svar til pkt. a og b, derfor er en indsats nødvendig. Så snart der findes pesticider i drikkevandet er det for sent at agere. Grundvandsbeskyttelse er en forebyggende indsats. Ad i Her henvises til svar på pkt. a og b. Ad j 300 meter-udvalgets, nedsat af Miljøstyrelsen i 2003, anbefaling lyder som følgende: Det er udvalgets anbefaling at der bør gives hjemmel til at udvide den fysiske beskyttelseszone og/eller etablering af sprøjtefrie zoner omkring nuværende og fremtidige indvindingsboringer på baggrund af en konkret risikovurdering Den konkrete størrelse og udformning af eventuelle beskyttelseszoner afhænger af de lokale forhold og fastlægges efter en konkret vurdering. Det påpeges, at forslaget vedr. udvidet beskyttelse af boringsnære arealer efter udvalgets opfattelse er et supplement til dels eksisterende zoner, dels generelle beskyttelsesforanstaltninger som godkendelsesordningen for pesticider og dels til en evt. frem- 7

tidige udlægning af beskyttelseszoner baseret på en udpegning af særligt pesticidsårbare arealer. 300 meter udvalget anbefalinger ledte til, at Miljøstyrelsen i 2007 udgav vejledning til beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Ad k Angående godkendelsesordningen mm. henvises til svar på pkt. a og b. Angående behovet for overvågning henvises til svar på pkt. h. Der er i indsatsplanerne ikke lagt op til en nultolerance i forhold til pesticider i grundvandet. Miljømålet for pesticider er, som beskrevet i rammeplanen, at grundvandet maksimalt må indeholde 0,1 µg/l pesticider. Det er derfor indsatsplanen målsætning, at opbevaring, anvendelse og håndtering af pesticider ikke må give anledning til forurening af grundvandet. Det er administrationen vurdering, at dette miljømål og målsætning kun kan sikres ved, at der ikke opbevares, anvendes og håndteres pesticider i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Man kan ikke for pesticider som for nitrat beregne udvaskningen af pesticider ud af rodzonen og på den måde sikre, at de ikke nedsiver til grundvandet over grænseværdien. Grænseværdien er som beskrevet ikke fastsat ud fra en toksikologisk grænse, men er politisk fast i EU s vandrammedirektiv. Skanderborg Kommune er forpligtet til at sikre at grundvandet beskyttes, så vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden ud fra de regler der politisk er fastsat. Det er derfor administrationens vurdering, at der er hjemmel til at gennemfører de påtænkte rådighedsindskrænkelser. Angående dokumentation for nødvendigheden af en indsats overfor pesticider henvises til svar på pkt. a og b. Ad l Ingen bemærkninger. Indstilling Administrationens indstilling på baggrund af høringssvaret: Ingen ændringer 2 Vandrådets bestyrelsen uden Skanderborg Forsyningsvirksomhed a b Vandrådet har fulgt og er blevet inddraget i arbejdet med indsatsplanlægningen og statens grundvandskortlægning gennem en del år efterhånden og har set frem til at indsatsplanerne fremlægges. Vi vil i den forbindelse gerne kvittere for det arbejde forvaltningen har lagt i den konkrete indsats-planlægning og i forbindelse med at sikre den bedst mulige grundvandskortlægning leveret fra de statslige myndigheder. Tilsyn med boringer og Sikring af tilstrækkeligt rent vand i fremtiden: 8

Vandrådet er generelt enig i heri. Det bør dog i planen noteres, om der er indgået en konkret aftale herom med vandværkerne eller der er tale om en kommunal anbefaling overfor vandværkerne i det pågældende indsatsplanområde. De foranstaltninger der implicit ligger i disse overordnede indsatser kan efter Vandrådets opfattelse ikke påbydes vandværkerne. c d Etablering af nødvandforsyning: Hvis dette forstås som nødforsyningsledninger, bør det noteres, om der er indgået en konkret aftale herom med vandværkerne eller det er en kommunal anbefaling overfor vandværkerne i det pågældende indsatsplanområde. Vandrådet er af den opfattelse, at nødforsyning kan iværksættes på flere måder uden nødvendigvis, at der etableres ledninger. Dette må bero på en konkret proportional vurdering. Se i øvrigt Vandrådets bemærkninger til Udkast til Vandforsyningsplan. Ændret arealanvendelse i forhold til sprøjtemidler og nitrat og tilsyn med indgåelse af aftaler: Vandrådet er af den opfattelse, at disse foranstaltninger/indsatser også bør noteres i tabel 4 for kommunens indsatser, da det må forventes, at nogle vandværker ikke ønsker, at indgå disse frivillige aftaler - hvorved opgaven lægges over til kommunen. F.eks. fordi vandværket ikke er enig i det fastsatte beskyttelsesniveau og ønsker dette prøvet i klagesystemet. Eller f.eks. ikke ønsker, at vandværkerne skal føre tilsyn med overholdelse af aftaler i forhold til landbruget. Hvis det i de konkrete indsatsplanområder er aftalt med alle vandværkerne, at man her ønsker at indgå frivillige aftaler bør dette noteres. e I afsnit 8 fremgår at Skanderborg Kommune vil følge op på indsatsplanen. Der bør fremgå mere specifikt hvordan og eksempler på hvad der vil udløse møder i den nedsatte følgegruppe. Skanderborg Kommune har én gældende indsatsplan for Åbo-området vedtaget i 2006. Her er fastsat, at der skal ske løbende opfølgning af indsatsplanen - Skanderborg Kommune har så vidt vides ikke afholdt ét eneste følgegruppemøde i dette indsatsområde de seneste 10 år. f Beskyttelsen overfor sprøjtemidler I forbindelse med Fællesmødet med vandværkerne om oprettelse af et vandsamarbejde i november måned sidste år (2016) var en af konklusionerne "Der er generelt usikkerhed om hvad den nødvendige beskyttelsesindsats er og tvivl om beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt kvalificeret til at træffe beslutning. Der er enighed om, at den beskyttelse der er nødvendig, skal også etableres." Usikkerheden og tvivlen kan Vandrådets bestyrelse uden Skanderborg Forsyningsvirksomhed tilslutte sig. Specielt i forbindelse med beskyttelsen overfor sprøjtemidler er det vanskeligt at opgøre om de økonomiske omkostninger, der bliver pålagt forbrugerne, og om de begrænsninger, der bliver pålagt lodsejere står i fornuftigt forhold til den drikkevandsbeskyttelse, der opnås. Det beskyttelsesniveau, der lægges op til overfor sprøjtemidler i det foreliggende planudkast er et niveau, som der kan sættes spørgsmålstegn ved om dette er i overens- 9

stemmelse med det hensyn, som kommunen skal varetage. Miljømålet for sprøjtemidler er o,1 ug/l og er det niveau, der skal sigtes efter i den overordnede vandområdeplanlægning, som også omfatter indsatsplanlægningen som en integreret del. I de foreliggende indsatsplaner lægges imidlertid op til et beskyttelsesniveau, der er mere vidtgående - nemlig et beskyttelsesniveau overfor sprøjtemidler på "nul". Det er bl.a. på denne baggrund, at Vandrådet har opmærksomhed på de forhold, som er anført i den statslige vejledning omkring fastsættelse af områder, der er sårbare overfor sprøjtemidler. Det fremgår bl.a. heraf, at de forhold der indgår i vurderingen er - udover områder der er særligt sårbare - også fund af lovlige sprøjtemidler over miljømålet og stigningen heraf. Som Vandrådet har forstået det, er der i hele Skanderborg Kommune kun få fund af regulerede og godkendte sprøjtemidler over grænseværdien/miljømålet - heraf kun ét fund af et godkendt middel, som sandsynligvis også kan henføres til spild og ikke regelret anvendelse i jordbruget. Det er derfor Vandrådets opfattelse, at det alene er sårbarhedsforholdene og dermed stort set udpegningen af nitratfølsomme områder (NFI), der har ligget til grund for de områder, der er udpeget som sårbare overfor sprøjtemidler i de foreliggende planer. Ved i indsatsplanerne at opstille krav om, at disse områder skal friholdes for sprøjtemidler, lægges der som ovenfor nævnt et ekstra beskyttelsesniveau eller sikkerhedsniveau indover indsatsplanlægningen, som Vandrådet kan være i tvivl om også "holder i retten" når påbud om rådighedsindskrænkninger med stor sikkerhed vil blive påklaget af enten landbruget eller vandværker. Vandrådet lægger derfor op til en dialog og aftale med Skanderborg Kommune og Landboforeningen om hvorledes en evt. beskyttelse overfor sprøjtemidler kan varetages i en periode indtil klagesystemet nærmere har fastsat hvilket beskyttelsesniveau, der kan forfølges i indsatsplanlægningen og hvilket dokumentationskrav, der skal ligge til grund herfor. g Endvidere bør der i dialogen også indgå betragtninger om mindre vidtgående foranstaltninger end rådighedsindskrænkninger og dyrkningsaftaler som f.eks. grundvandsovervågning i indvindingsoplandet. Bemærkninger Administrationens bemærkninger til høringssvaret: Ad a Ad b Ingen bemærkninger Det er rigtigt, at Skanderborg Kommune kan ikke påbyde vandværkerne at foretage videoinspektion af deres boringer. Vandværkerne skal dog til enhver tid sikre, at deres boringer er tætte. Det foreslås dog, at teksten ændres til, at tilsyn med tætheden af boringer ændres til en anbefaling, men det skal fortsat være klart, vandværkerne skal sikre, at boringerne 10

skal være tætte. Ad c Administrationen foreslår, at teksten i indsatsplanen vedrørende nødforsyningsledning ændres, så den er i overensstemmelse med den ændrede tekst i den netop vedtagne vandforsyningsplan, samt de aktuelle forhold. Heri er det beskrevet under det enkelte vandværker, hvordan vandværket skal arbejde med forsyningssikkerhed. Det kan være enten gennem etablering af nødforsyningsledning eller ved udarbejdelse af en plan for nødforsyning. Ad d Administration foreslår, at teksten i indsatsplanen vedrørende indgåelse af aftaler om dyrkningsrestriktioner ændres, så det fremgår, at Skanderborg Kommune forventer, at vandforsyningerne i området forsøger at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. Samt at det derudover også tilføjes til planen, at såfremt et vandsamarbejde eller de enkelte vandværker ikke ønsker at gennemføre indsatserne beskrevet i indsatsplanen, vil Skanderborg Kommune sikre, at de nødvendige indsatser beskrevet i denne plan bliver gennemført jf. vandforsyningsloven 13c stk. 2. Skanderborg Kommune ikke kan pålægge vandforsyningerne at indgå frivillige dyrkningsaftaler, som er nødvendige for at gennemføre indsatsplanerne. Vandforsyningslovens 13d beskriver dog, at en kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning kan indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis, for at gennemføre en indsatsplan. Det er administrationens vurdering, at gennemførelse af indsatsplaner bedst sker ved, at vandværkerne indgår i dette arbejde med beskyttelsen af grundvandet herunder også at indgå frivillige dyrkningsaftaler. Det er i vandværkernes interesse at få beskyttet grundvandet, samt hvordan aftalerne bliver udformet. Det er derfor i indsatsplanen beskrevet, at det forventes, at vandforsyningerne indgår frivillige aftaler med lodsejerne. Administrationen vurderer, at et vandsamarbejde oprettet på kommunalt niveau, vil kunne indgår de nødvendige frivillige aftaler på vegne af vandværkerne. Et vandsamarbejde kan oparbejde kompetencerne til dette arbejde bedre end, at hvert enkelt vandværk skal besidde disse kompetencer. Ad e Det er vanskeligt på forhånd at vurdere, hvor ofte det er nødvendigt med møder som opfølgning på indsatsplanerne. Administrationen kender på nuværende tidspunkt ikke rammerne for vandværkernes vandsamarbejde, samt har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til om vandsamarbejdet vil påtage sig opgaven med at gennemføre frivillige aftaler. Derfor er det i planen ikke yderligere specificeret. Vandværkerne kan til enhver tid ønske et møde som opfølgning på de aktuelle planer. I forbindelse med indsatsplan Åbo, som er vedtaget Århus Amt i 2006, har Skanderborg Kommune vurderet, at det ikke har været nødvendigt, at afholde møder, da Skanderborg kommune i 2011 vurderede, at planen skulle revideres. Derfor har der for Åbo og Hørning området i 2011 været afholdt møder omkring opstart af udarbejdelse af ny indsatsplanen. 11

Ad f Administrationen har forsøgt at vurdere de økonomiske konsekvenser ved indgåelse af dyrkningsaftaler om pesticidfri drift. De økonomiske beregninger er baseret på erfaringstal og kendte taksationskendelser. Der er i indsatsplanerne ikke lagt op til en nultolerance i forhold til pesticider i grundvandet. Miljømålet for pesticider er, som beskrevet i rammeplanen, at grundvandet maksimalt må indeholde 0,1 µg/l pesticider. Det er derfor indsatsplanen målsætning, at opbevaring, anvendelse og håndtering af pesticider ikke må give anledning til forurening af grundvandet. Det er administrationen vurdering, at dette miljømål og målsætning kun kan sikres ved, at der ikke opbevares, anvendes og håndteres pesticider i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Man kan ikke for pesticider som for nitrat beregne udvaskningen af pesticider ud af rodzonen og på den måde sikre, at de ikke nedsiver til grundvandet over grænseværdien. Grænseværdien er som beskrevet ikke fastsat ud fra en toksikologisk grænse, men er politisk fast i EU s vandrammedirektiv. Skanderborg Kommune er forpligtet til at sikre at grundvandet beskyttes, så vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden ud fra de regler der politisk er fastsat. For dokumentation og nødvendighed af en indsats overfor pesticider henvises til svar på pkt. a og b i høringsvaret fra Landboforeningen Odder-Skanderborg. Ad g Her henvises til svar på pkt. h i høringsvaret fra Landboforeningen Odder-Skanderborg. Indstilling Administrationens indstilling på baggrund af høringssvaret: At indsatsen omkring tilsyn med boringer ændres til en anbefaling om fx at foretage videoinspektion af boringer hvert 10 år for at undersøge boringerne tilstand. At oplysninger og indsatser i forhold til forbedret forsyningssikkerhed opdateres med nuværende forhold. Plan for nødforsyningsledninger præciseret At det præciseres, at Skanderborg Kommune forventer, at vandforsyningerne i området forsøger at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. At det derudover også tilføjes til planen, at såfremt et vandsamarbejde eller de enkelte vandværker ikke ønsker at gennemføre indsatserne beskrevet i indsatsplanen, vil Skanderborg Kommune sikre, at de nødvendige indsatser beskrevet i denne plan bliver gennemført jf. vandforsyningsloven 13c stk. 2. 3 SVANA a I indsatsplanen for Ry-området står der, at den er udarbejdet i henhold til 13 i vandforsyningsloven. I den vestlige del af indsatsplanområdet (OSD) er der udpeget NFI udenfor udpeget IO, hvor der jf. Rammeplanen er anvendt 13 a. skal 12

13a også nævnes i Ry-indsatsplanen? Bemærkninger Ad a Administrationens bemærkninger til høringssvaret: Det er korrekt, at der i den østlige del af indsatsplanområdet er et område, som er udpeget som NFI, men ikke er indsatsområde. Indstilling Administrationens indstilling på baggrund af høringssvaret: At lovgrundlaget ændres så indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området vedtages med hjemmel i vandforsyningsloven 13 og 13a. 4 Silkeborg Kommune a Ingen bemærkninger 5 Jaungyde og Skovsrod Vandværker a Vi tror alle er helt enige i, at det er vigtigt og betryggende at have sikkerhed for forsyning af rent drikkevand - både nu og i fremtiden og at de intentioner, der ligger til grund for forslaget, er rigtige. Det er dog et grundlæggende ulogisk og grotesk paradoks set fra et vandværks synspunkt - at vandforbrugere i det her land skal betale lodsejere for ikke at forurene vores grundvand. Logikken byder vel, at der betales for at udsætte fællesværdier for en forureningsrisiko. Når der nu ér den ulogiske og lovgivningsmæssige skævvridning af borgernes rettigheder over grundvandet, så der skal aftales fuld erstatning for lodsejernes rådighedsindskrænkning i forbindelse hermed, mener vi, at det er lovgivernes og offentlige myndighedernes pligt at påtage sig disse forhandlinger og aftaler. Det er lovgivning og ikke logik, der fordrer denne erstatning! Vandværkerne vil komme som både underdogs og uden myndighed til disse forhandlinger, og måske endda uden den nødvendige sympati og forståelse for lodsejernes lovgivningsmæssige rettigheder. b c Det er også værd at overveje hvordan kravet om tilsyn med boringer og etablering af nødforsyning forvaltes og omsættes i praksis. I begge situationer pålægges forbrugerne i de små vandværker forholdsvis højere økonomiske udgifter end forbrugere i større vandværker. Derfor bør der være mulighed for en forvaltningspraksis omkring disse krav, der bygger på fornuft ift. de specifikke lokale forhold og til den bedste beskyttelse og sikkerhed for pengene. Etablering af nødforsyning Mange af de små lokale vandværker har fungeret i årtier uden væsentlige problemer og det vil de sandsynligvis også gøre efter denne indsatsplan uden problemer nødforsyning eller ej. Det vil betyde, at etablering af nødforsyning i de fleste tilfælde vil være en passiv investering, der ikke giver os hverken bedre, renere eller mere beskyt- 13

tet drikkevand. Det kan vel synes som spild af forbrugernes penge, hvis der lægges for hundredetusinde af passive kroner ned i jorden i form af vandledninger, der måske aldrig tages i brug og henligger som tomme eller med sundhedsskadelig dødt vand, som kan være en risikofaktor ved en menneskelig fejl. Den sandsynlighed kan måske være lige så stor som den risikoen vi arbejder med ift. en tænkt forurening af kilden. Kunne pengene med almindelig sund fornuft bruges bedre - f.eks. til skovrejsning omkring BNBO uden at give køb på forsyningssikkerheden? Et forslag til forvaltning af kravet om nødforsyning er: At det skal være muligt for visse vandværker at udsætte den fysiske udførelse af nødforsyningen mod: 1. At lave en fuldstændig og færdig plan for ledningsføring og tilslutning af en nødforsyning. 2. At lave tinglyste aftaler med evt. lodsejere omkring ledningsføringen på deres jorde herunder en evt. erstatning ved ødelagte afgrøder ved gravearbejdet. 3. At lave en bindende aftale mellem de involverede vandværker i nødforsyningen. 4. At klargøre begge tilslutningspunkter til hurtig tilslutning. 5. At udarbejde et bredskab, der i tilfælde af en evt. forurening eller andet svigtende forsyning i lokalområdet, sikrer at nødforsyningsledningen kan etableres i løbet af maks. 1 uge, og at forbrugerne under etableringen forsynes gennem vandværkets eksisterende ledningsnet, med rent vand udpumpet fra en vandtankvogn. Altså kan pengene til nødforsyningen spenderes, i de tilfælde det bliver nødvendigt - i løbet af maks. 1 uge. De små lokale vandværker vil så kunne foretage mere aktive investeringer, der kan medvirke til at sikre det lokale vand, skovrejsning, opkøbe borenære områder, etc. d Tilsyn med boringer Overordnet betragtet synes det som en fornuftig indsats, generelt at sikre at alle boringer, til alle tider er tætte for nedsivning langs røret. Men, i nogle specifikke tilfælde - f.eks. hvor boringerne ligger højt placerede i en skov kan det være at spilde forbrugernes penge på en ligegyldig indsats på et fortænkt og højst usandsynligt uheld. At kontrollere boringernes tæthed regelmæssigt er en forholdsvis høj udgift at pålægge de små vandværker, og en stor udgift oveni hvis det viser sig, at boringer har selv en mindre utæthed. Er det en fornuftig brug af forbrugernes penge, hvis boringerne ligger isolerede og højt placerede i en skov? Næppe! Hvis forvaltningen af tilsyn med boringerne (ud fra forslagets beskrevne indsats) kunne være specifik i stedet for generel, ville forbrugernes penge i visse tilfælde kunne anvendes bedre, til f.eks. jordopkøb og skovrejsning omkring BNBO områderne. Bemærkninger Administrationens bemærkninger til høringssvaret: Ad a Skanderborg Kommune ikke kan pålægge vandforsyningerne at indgå frivillige dyrkningsaftaler, som er nødvendige for at gennemføre indsatsplanerne. 14

Vandforsyningslovens 13d beskriver dog, at en kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning kan indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis, for at gennemføre en indsatsplan. Det er administrationens vurdering, at gennemførelse af indsatsplaner bedst sker ved, at vandværkerne indgår i dette arbejde med beskyttelsen af grundvandet herunder også at indgå frivillige dyrkningsaftaler. Det er i vandværkernes interesse at få beskyttet grundvandet, samt hvordan aftalerne bliver udformet. Det er derfor i indsatsplanen beskrevet, at det forventes, at vandforsyningerne indgår frivillige aftaler med lodsejerne. Administrationen vurderer, at et vandsamarbejde oprettet på kommunalt niveau, vil kunne indgår de nødvendige frivillige aftaler på vegne af vandværkerne. Et vandsamarbejde kan oparbejde kompetencerne til dette arbejde bedre end, at hvert enkelt vandværk skal besidde disse kompetencer. Ad b Ad c Her henvises til svar på pkt. b og c i høringssvart for Vandrådet uden Skanderborg Forsyning. Formålet med nødforsyning er ikke alene at sikre forsyningssikkerhed ved forurening af grundvandsmagasinet, men også at sikre bedre forsyningssikkerhed ved driftstop eller bakteriologiske forureninger. Der er i den netop vedtagne vandforsyningsplan blevet præciseret, hvad der betydes med etablering af nødforsyning. For enkelte vandværker er der krav om etablering af en fysisk ledning pga. kun en boring. For andre vandværker der er krav om en plan for hvordan man vil sikre sig bedre forsyningssikkerhed. Det foreslås derfor, at indsatsplanen ændres efter de faktiske forhold omkring forsyningssikkerhed, samt ændringer foretaget i den netop vedtagne vandforsyningsplanen. Ad d Her henvises til svar på pkt. b i høringssvar fra Vandrådet unde Skanderborg Forsyning. Indstilling Administrationens indstilling på baggrund af høringssvaret: At indsatsen omkring tilsyn med boringer ændres til en anbefaling om fx at foretage videoinspektion af boringer hvert 10 år for at undersøge boringerne tilstand. At oplysninger og indsatser i forhold til forbedret forsyningssikkerhed opdateres med nuværende forhold. Plan for nødforsyningsledninger præciseret At det præciseres, at Skanderborg Kommune forventer, at vandforsyningerne i området forsøger at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. At det derudover også tilføjes til planen, at såfremt et vandsamarbejde eller de enkelte vandværker ikke ønsker at gennemføre indsatserne beskrevet i indsatsplanen, vil Skanderborg Kommune sikre, at de nødvendige indsatser beskrevet i den- 15

ne plan bliver gennemført jf. vandforsyningsloven 13c stk. 2. 16