Master i Bygningsfysik, hvorfor?



Relaterede dokumenter
Master i Bygningsfysik

MASTER I BYGNINGS- FYSIK

MASTER I BYGNINGSFYSIK

MASTER I BYGNINGSFYSIK

MASTER I K Ø B E N HAV N

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Efter- og videreuddannelse. Korte kurser Masteruddannelser Kandidatuddannelser. KØBENHAVN OG ODENSE

EFTERÅR/VINTER 2013 EFTERÅR VINTER 2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE S TATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN

EFTER- UDDANNELSE EFTERÅR OG VINTER % rabat ved tilmelding af tre personer samtidigt

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

GALGEBAKKEN ALBERTSLUND

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Studieordning for masteruddannelsen i bygningsfysik

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Bygningsreglementet - anvendelse

M A S T E R I M AT E M AT I K

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Tæthed september 2007

Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær

Kondens i moderne byggeri

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Program. Lovkrav, regler og anvisninger. Bygbarhed/løsninger. Produktkvalitet. Produkter. Spørgsmål

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Interventionsstudier:

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

UNIVERSELT design. master I UNIVERSELT design OG TILGÆNGELIGhEd. 2 års videreuddannelse.

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

Dansk Center for Lys

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

ERFARINGER MED BR15 KRAV BLANDT HUSEJERE OG AKTØRER I BYGGEBRANCHEN HENRIK N. KNUDSEN

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

INDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Eksempelsamling af renoveringsprojekter

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

A A L B O R G U N I V E R S I T E T 2

Menneskers behov i indeklimaet

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Løsninger der skaber værdi

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Sæt fokus på indeklimaet

Ajourføringsprogram v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Bygningers energibehov

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

1. Vurder hele boligen

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Fra beregnede til faktiske energibesparelser

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

PRÆSENTATION AF HELHEDSPLANEN

Termografi inspektion af bygning. Af

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

BedreBolig-rådgiver. Krav til kompetencer og uddannelse for kursister på BedreBolig-uddannelsen

6-ugers kursuspakke for byggebranchen

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i bygningsfysik.

Erfaringsopsamling om indeklimaproblematikker

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Passivhuse & renovering

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre

BR08 Det nye bygningsreglement

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

TILTRÆDELSESFORELÆSNING

Arkitektur og energi

TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Transkript:

MASTER I BYGNINGSFYSIK FUGT OG ENERGI I BYGNINGER AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN A.C. MEYERS VÆNGE 15 2450 KØBENHAVN SV Master i Bygningsfysik, hvorfor? Bygningsfysisk kompetenceløft af eksisterende arbejdskraft, fordi > 40 % af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning af bygninger energieffektivisering i byggeriet, herunder efterisolering af eksisterende byggeri. > 75 % af alle byggeskader er forårsaget af fugt fugtsikring i byggeriet; herunder fugtsikker efterisolering af eksisterende byggeri. 2 1

Baggrund Energiforbruget skal reduceres Krav til nye bygninger BR2020 Fremtidige krav til eksisterende bygninger Fugtskader er kostbare Indeklimaet skal være godt 4 Hvilke opgaver skal uddannelsen løfte? Kompetence indenfor bygningsfysik (varme, fugt, lufttæthed) Vurdering og afhjælpning af byggeskader relateret til bygningsfysiske problemer Fugtdimensionering (fugtsagkyndig) Eksisterende bygninger efterisolering og renovering Nybyggeri konstruktioner/ løsninger, der opfylder BR10 eller fremtidige energiklasser 5 2

Hvem retter uddannelsen sig imod? Bygherre- og driftsfunktioner Projekterende ingeniør eller arkitekt hos rådgivere eller entreprenører Byggeledere og tilsynsførende på byggepladsen Sagsbehandlere hos myndighederne Specialkonsulenter 6 1. semester: Grundlag Varmeteori og praksis (5 ects) Fugtteori og praksis (5 ects) Lufttæthed og ventilation (5 ects) 8 3

2. semester: Beregning Inde- og udeklima (5 ects) Energi-, varme og fugtberegning (10 ects) Endimensional varmestrømning Todimensional varmestrømning ved kuldebro 9 3. semester: Praksis Eksisterende bygninger, byggeskader og renovering (10 ects) større projekt Nybyggeri (5 ects) 10 4

4. semester Masterprojekt (15 ects) 11 Adgangskrav 2 års erfaring fra praksis samt en kandidat- eller bacheloruddannelse Adgangsgivende uddannelser: Civilingeniører (Bygning) (5-årig kandidatuddannelse) Akademi- eller diplomingeniører (Bygning)(3-årig bacheloruddannelse) Bygningskonstruktører (3-årig professionsbachelor) Arkitekt (Husbygning) med relevant praksis (5-årig kandidatuddannelse) Andre efter vurdering 12 5

Efteruddannelser på området Typisk en- eller to-dages kurser SBi, Teknologisk Institut, Byggecentrum Master i Bygningsfysik Akkrediteret Mere fordybning Mere baggrund for krav og regler Eksamensbevis 13 Bygningstyper 18 6

Murermestervillaen (før 1960) Fra før energikravene Massive mure eller stenbindere Evt. hulmur Betydelige kuldebroer Mange er renoveret på en eller anden måde, fx vinduer Ingen dampspærre mod tag Risiko for fugtproblemer mod jord 19 Vinduer udvendig kondens Godt? tegn på at vinduet virker! 20 7

Tagboliger Fra Til Samspil mellem pladsforhold, lovgivning, arkitektur, bygningsfysik, statik m.m. 23 Be10 Benyttes til eftervisning af at en ny bygning overholder Bygningsreglementets energirammekrav Beregningskernen benyttes til energimærkning af eksisterende bygninger Benchmarking af bygninger uden hensyn til brugen af bygningerne 24 8

25 Enkelt-zone model 26 9

Soltransmission Infiltration Udluftning Temperaturlagdeling Fugt Zone 4 (Atrium) Transmission Interzone transmission Radiator Flader: Delflader: -lag - materialer Vinduer: - ruder -karme Døre (Solvægge) Belysning Indblæsning Mixing Personer Transmission Udstyr Zone 1 Køleloft Zone 3 Lokalt ventilationsanlæg Zone 2 Udsugning Exfiltration Afskærmning Skodder Transmission Fiktiv zone Jord Tidsplan: - regulering - tidsangivelse Fiktiv zone Vejrdata: - udetemperatur - absolut fugt - normal solstråling - diffus solstråling - vindhastighed - vindretning - atmosfære tryk 28 Multi-zone model 29 10

tsbi5 - simulering 30 Storrumskontorer og glasbyggeri 31 11

Indeklimaets påvirkninger Temperatur Træk Fugt Luftkvalitet Lys Udsyn Lyd Partikler Allergener Skimmelsvampe Elektriske forhold Ioniserende stråling 32 Gener, symptomer og sygdomme Utilfredse (%) 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Ventilation (l/s pers) 33 12

Gener inden for sidste 14 dage - på arbejde Brauer og Mikkelsen, 2002 Støj udefra Fodkulde Blænding Lav temperatur Ubehagelig lugt Høj temperatur Dårlig belysning Statisk elektricitet Trang plads Træk Støj fra andre lokaler Støv/snavs Skiftende temperatur Tobaksrøg Indelukket luft Tør luft Støj i lokalet 0 5 10 15 20 25 30 Generet (%) 34 Polychloreret biphenyl Konsekvenser for indeklima Benyttet i fugemasse og termoruder 1950-1977, primært i elementbyggeri Master i Bygningsfysik - Bygningstyper m PCB Spredning af PCB Fjernelse af PCB 36 13

Luftskifte PCB i fuge Luftudsugning Skimmelsvampe Overfladestøv Partikler 38 Studieplan Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. i alt 15 ECTS 2. i alt 15 ECTS 3. i alt 15 ECTS 4. i alt 15 ECTS Varmeteori og -praksis 5 7-trinsskala Intern Fugtteori og -praksis 5 7-trinsskala Intern Lufttæthed og ventilation 5 7-trinsskala Intern Inde- og udeklima 5 7-trinsskala Intern Energi-, varme og 7-trinsskala Intern 10 fugtberegningsmetoder Tilstandsvurdering, efterisolering og renovering Nybyggeri Nye materialer og byggetekniske løsninger 10 7-trinsskala Ekstern 5 7-trinsskala Intern Masterprojekt 15 7-trinsskala Ekstern 39 14

Uddannelsens grundlag Forskning Praktiske eksempler Master i Bygningsfysik Teknisk fælleseje inkl. SBianvisninger Lovgivning BR 40 1. semester efterår 2015 September Oktober November December Januar 36 40 45 37 (7 11sep) 49 (30 nov 4 dec) 41 46 50 1 2 (eksamen) 11 15 jan 38 42 47 51 3 39 43 48 52 4 44 (26 30 okt) 53 42 15

Uge undervisning Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00 11.45 Varmeteori og praksis Varmeteori og praksis Fugtteori og praksis Lufttæthed og ventilation Lufttæthed og ventilation 12.30 16.30 Varmeteori og praksis Fugtteori og praksis Fugtteori og praksis Lufttæthed og ventilation (Evt. møder) 43 Opgaver mellem kursusuger Beregninger, fx BE10 for et hus Rapport, fx renovering af hus Øvelser, fx måling og vurdering af fugt Tidsomfang for studenter for et 5 ects kursus (137 timer) Forelæsninger/øvelser skemalagt 36 timer Eksamen inkl. forberedelse ca. 20 timer Arbejde mellem kursusuger i alt ca. 80 timer, dvs. 20-30 timer mellem to kursusuger 44 16

A.C. Meyers Vænge 15 Sydhavn station 4 min. fra Kbh. H + 10 min. til fods 45 Varighed og pris Varighed 2 år på halv tid; svarer til 60 ECTS point Perioden september 2015 - juni 2017 Pris Hele masteruddannelsen: 96.000 kr. (4 x 24.000 kr.) Enkeltmoduler á 5 ECTS point: 8.000 kr. Enkeltmoduler á 10 ECTS point: 16.000 kr. 46 17

Ansøgningsfrist 1. juni 2015 http://www.evu.aau.dk/master /bygningsfysik/ Ansøgning sendes elektronisk til Aalborg Universitet Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse Postboks 159 9100 Aalborg 47 18