7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet int. kreditgivning øget relativ politisk ro stordriftsfordele i produktionen øget velstand øger interesse for udenrigshandel 1
Eksport Eksport målt i faste priser = mængder vokser ofte hurtigere end BNP men eksport i løbende priser vokser ofte mindre end BNP - hvorfor? Priserne på internationalt handlede varer stiger svagere end ej handlede varer relativ lav eksportvækst for DK fordi mange landbrugsvarer, som har lav indkomstelasticitet Det globale samhandelsmønster Eksport fra EU USA Japan i lande i alt Andel af verdenseks port Eksport kv Import kv EU 61 8 2 77 38 26 25 DK 66 5 3 83 1 34 31 USA 2 1 55 12 9 12 Japan 15 28 48 8 1 8 Kina 14 18 17 52 3 2 16 Hele verden 36 16 6 65 1 2 2 Ses der bort fra EU s indre handel bliver eksportkv= 1 2
Vareeksport og -import Eksport Import Brændsel Primære IndustrivarerBrændsel Primære Industrivarer Ilande 4 12 84 9 13 78 Ulande 12 11 77 8 14 78 Afrika 44 26 3 8 22 7 Latinam 17 29 54 6 13 81 Ø og S Asien 6 11 83 9 13 78 Hele verden 9 13 78 9 13 78 Eksport til nabolande.3.25.2.15.1.5 Nabolande i % af eksp.53.52.51.5.49.48 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997.47 Nabolande Tyskland Sverige Norge UK Polen 3
Import fra nabolande % of import.3.25.2.15.1.5 nabolande i % af total.5.49.48.47 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997.46 Nabolande Tyskland Sverige Norge UK Polen Udviklingen i Dansk eksports store undergrupper.3.25 Y-Axis.2.15.1.5 1985 1988 1991 1994 1997 Animalske landbrugsprodukter i alt Maskiner og instrumenter Øvrige industriprodukter Kemiske artikler STO 4
Importens sammensætning % af import.2.15.1.5 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 Brændselsstoffer, elektrisk strøm i alt Metaller og metalvarer Maskiner og andet kapitaludstyr i alt Næringsmidler, drikkevarer og tobak Kemiske materialer og produkter Øvrige råvarer og halvfabrikata Dele og tilbehør Betalingsbalancen Opgørelse af samtlige transaktioner med udlandet dvs mellem valutaudlændinge og -indlændinge Færøerne og Grønland er valutaindlændinge alle der opholder sig i kroneområdet > 1 år 5
Opgørelse Løbende poster Varehandel (fob) Søtransport Rejser øvrige varer og tjenester = saldo på vare- og tjenestebalancen renter og udbytter EU Ensidige overførsler = Saldo på BBLP Kapitalposter Udgifter Indtægter +a +b +b +a Saldoen på de løbende poster 5 Thousands -5 1985 1988 1991 1994 1997 6
DK har haft komfortabelt overskud, men... Saldo på bblp % af BNP 6 4 2-2 -4 Danmark Holland UK Sverige -6-8 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 Historisk tilbageblik % 1 5 Overskud/underskud nordiske lande men kun for en kort periode! Norge Danmark Sverige -5-1 -15 197 1972 1974 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 7
Betalingsbalancen, mio kr 1999, løbende priser Br.indtægter Br.udgifter Netto Løbende poster 53425 52295 1391 Varehandel fob 343652 297575 4677 Søtransport 4815 44862 3243 Øvrige løbende poster 142449 177858-3549 heraf renter, udbytter mv 53334 7586-21752 Overskud bblp 13911 Kapitaloverførsler netto 871 Fordringserhvervelse 14782 Finansielle transaktioner fra udl 49456 Forøgelse af NBs valutares 64238 Sammensætning af bblp Fob (free on board) for eksport - opgørelse sker uden transportomkostninger og cif for importen, dvs incl transportomkostninger til dansk havn, men fob i bblp. Søtransport traditionelt overskud Rejser også grænsehandel baseret på pengeinstitutters handel med rejseval. Øvrige varer og tjenester renter, udbytter etc specielt forrentning af udlandsgælden Ensidige overførsler: EU og ulandshjælp 8
Opgørelsesmetoder i bb statistik Importen opgøres fob (free onboard i udenlandsk havn) søtransport af import danske skibe = indenlandsk transport som ikke figurerer på bblp udenlandske skibe = valutaudgift danske skibes udgifter i udenlandsk havn er en udgift Eksporten opgøres også fob (free on board i dansk havn) søtransport af eksport danske skibe = indtægt for danske skibe udenlandske skibe = indtægt på fremmed bblp udenlandske skibes udgifter i dansk havn er en indtægt Søtransport Mia kr 1 5-5 -1 1985 1988 1991 1994 1997 Netto Netto danske skibe Netto udenlandske skibe 9
Betalingsbalancens kapitalposter Kravet om balance Betalingsbalanceoverskud hvis opsparing > I Betalingsbalanceunderskud hvis S < I Sammenhæng Løbende poster (netto) + autonome kapitalposter (netto) = balance for de autonome poster + balance for de udlignende poster = = Kapitalbalancens udlignende poster Statens låntagning i udlandet ændringer i valutabeholdningen Ved faste valutakurser er staten/nb nødt til at foretage udlignende transaktioner Ved variable valutakurser har man ingen forpligtelse 1
Handelsbalancen Bytteforholdet == eksportprisindeks/imp.prisindeks hvad betyder stigning i bytteforholdet? Er det altid en forbedring? Påvirkning af handelsbalancen: kraftig indenlandsk vækst, dvs højkonjunktur? Svag indenlandsk konjunktur? Virkning af økonomisk politik? Bytteforholdet Bytteforholdet enhedsværdiindeks 15 1 95 9 85 bytteforholdet 115 11 15 1 8 1985 1988 1991 1994 1997 95 Enhedsværdiindeks for eksporten Enhedsværdiindeks for importen Bytteforholdet 11
indeks(1985=1) 19 18 17 16 15 14 13 12 11 1 9 Kvantumindeks 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 Hele importen Hele eksporten Globale betalingsbalance Ligevægt i princippet, men stort underskud formueindkomst registreres mere hyppigt hos debitor fragtudgifter, men i mindre grad fragtindtægter indberettes giverne er mere ivrige for at registrere ulandsbistand end modtagerne 12
Hvem er de store debitor- og kreditor lande USA Tyskland Japan olieeksporterende lande ulande ilande Deb tidligere K K nu nok K, men tidligere D D K Danmarks udlandsgæld % af BNP 45 4 35 3 25 2 15 1 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 13
Danmarks nettogæld over for udlandet % 5 4 3 2 1 196 1962 1964 1966 1968 197 1972 1974 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 Hvem står for gælden? Mia kr 5 4 3 2 1-1 -2-3 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 Private ikke-banksektor Offentlig sektor Pengeinstitutterne Nationalbanken 14