Dato: 20. marts 2017 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Til: Potentielle ansøgere til specialist (1. del) og potentielle supervisorer (2. del) 1. Beskrivelse af supervision i specialiseringsordningen Hvad er supervision i fysioterapi Supervision er et af de fire ben i DSFs specialiseringsordning. Tre års praktisk erfaring og efteruddannelse svarende til 40 ECTS tæller op imod en godkendelse til DSF godkendt fysioterapeut med specialets navn (specialefysioterapeut), f.eks. Muskuloskeletal Fysioteaput (DSF). Derudover vil 100 timers supervision og en master/kandidat kunne give godkendelse som specialist indenfor dit speciale, f.eks. Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi. Supervision i fysioterapi er en metode til faglig vejledning og til refleksion over egen praksis med henblik på læring og kompetenceudvikling, hvor fysioterapeuten lærer at udnytte sine kompetencer bedre 1. I praksis kan der derfor være tale om den læring, som foregår ved at en supervisor observerer en fysioterapeuts udførelse af konsultation 2 på en patient/borger/klient. Derefter giver supervisor feedback til fysioterapeuten. Feedback kan gives under selve konsultation og efter konsultation er sket. Supervisionen skal være forankret i et uddannelsesforløb, og den skal være systematisk tilrettelagt. F.eks. er sparring med en kollega ikke supervision. For dig som planlægger et supervisionsforløb - Hvordan foregår supervision og hvordan dokumenteres supervision Når du går i gang med et supervisionsforløb, er det en god ide at udarbejde en supervisions portefølje, som indeholder en plan for din supervision, eks. over tre år. Denne supervisions portefølje kan betragtes som en porteføljeplan over dit uddannelsesforløb. Du tilrettelægger selv dit supervisionsforløb løbende i samråd med dine supervisorer, som vil hjælpe dig med en plan for hvilke faglige områder, der skal dækkes i en supervisions seance. Supervisions portefølje vil fungere som dokumentation for din supervision. (Se nedenfor) Du kan få råd og vejledning i DSF sekretariat (eller dit faglige selskab). Krav til supervisions portefølje Inden du går i gang med en supervision seance, skal du sammen med dine supervisorer gøre overvejelser om hvilke faglige udviklingsområder, som skal dækkes ind i supervisionen. Dvs. din supervision skal planlægges sammen med dine supervisorer, således at supervisor er involveret i beslutningen om de faglige udviklingsområder, du skal igennem i 1 K. Illeris 2013, M. Carroll 2007 2 Her menes både: undersøgelse, behandling og intervention 1
supervisionsforløbet. Dette skrives ind i supervisions porteføljen. Efter hver supervision beskriver supervisor opnåelse af udviklingsområderne og underskriver i supervisions porteføljen. I takt med at du får supervision, vil supervisions porteføljen således bagudrettet tjene til formål at dokumentere uddannelsesforløbet ved de supervisionssessioner, som du har gennemgået. Supervisions porteføljen skal som minimum indeholde: Navn, kontaktemail/telefonnummer, speciale, Planlagte supervisionssessioner, tid, sted, form, setting (eks. pt samtykke etc.) Områder, som skal dækkes i supervisionen (mål med hver supervisionssession beskrevet forud for supervision, beskrivelse og underskrift af opnåede mål bagudrettet) Navn og underskrift af supervisor for hver session Supervisionsform og timer brugt DSF anbefaler, at du har flere forskellige supervisorer over de 100 timer. Som udgangspunkt er din supervisor fysioterapeut, men kan også være andre professioner, eks. læge. Ud af de 100 timer skal den største del af din supervision være udført af supervisorer, som er fysioterapeuter. Supervisionen kan tages parallelt med andre uddannelsesaktiviteter, ind imellem andre uddannelsesaktiviteter og efter andre uddannelsesaktiviteter. Din supervision kan med fordel inddrages i de andre uddannelsesaktiviteter, idet læringsprocessen bliver bredt ud og bruges i din almene praksis imellem supervisionsseancerne, så du kan reflektere over supervisionen i din daglige praksis. Forskellige former for supervision Supervision kan foregå både enkeltvis med en patient/borger/ klient eller foregå som et led i en uddannelsessession (gruppesupervision). Endelig kan det foregå ved skriftligt gennemgang af materiale om en patient/borger/klient. Der er nogle fysioterapeutiske specialer, hvor arbejdets lokation og beskaffenhed udfordrer supervision, eksempelvis ved arbejde på sygehus. Tal med dit faglige selskab om, hvorledes supervision udføres indenfor dit speciale. Krav til sammensætning af supervision De forskellige former for supervision er: - En-til-en session, hvor supervisor observerer fysioterapeutens konsultation af en patient/borger/klient og giver fysioterapeuten feedback Oftest betragtes supervision som værende en session, hvor fysioterapeutens konsultation af en patient/borger/klient observeres af en supervisor, og supervisor efterfølgende giver feedback på fysioterapeutens konsultation. Selve supervisionen kan foregå under en konkret konsultationssituation mellem patient/borger/klient og fysioterapeuten eller efter supervisors observation. Af de samlede 100 timers supervision, skal denne form udgøre minimum 30 timer. 2/5
- Gruppesession, hvor fysioterapeuten kigger på en kollega, der udfører konsultation og får supervision Supervisionen kan foregå i grupper, hvor eksempelvis en gruppe på fem fysioterapeuter på skift observerer en fysioterapeut og supervisor i en supervisions seance. Af de samlede 100 timers supervision, må denne form højest udgøre 30 timer. - Case eller journal baseret supervision, hvor fysioterapeuten og supervisor gennemgår en konkret case/journal uden patienten/borger/klient er til stede En anden mulig supervisionsform er journal notater, case rapporter eller lignende, hvor skriftligt materiale på baggrund af konsultation af en patient, borger, klient gennemgås, og der ræsonneres over denne. Af de samlede 100 timers supervision, må denne form højest udgøre 40 timer. Supervision kan også foregå over video, såfremt forholdene er i orden for at kunne gennemføre en session. Supervision over video kan forekomme efter aftale mellem fysioterapeut og supervisor. Optælling af supervision Ud af de 100 timers supervision, som er påkrævet i specialiseringsordningen, er det et krav at minimum 30 timer af den samlede supervisionstid, skal være individuel supervision, hvor du modtager direkte supervision af en supervisor. Derudover må: - Max 30 timer af supervisionen være gruppebaseret, hvor fysioterapeuten observerer konsultation og supervision af en anden fysioterapeut - Max 40 timer være supervision, som er eksempelvis journal notater, case rapporter og lignende, hvor fysioterapeuten og supervisor gennemgår skriftligt materiale Dog tæller udelukkende den tid fysioterapeuten har sammen med patienten/borgeren/klienten samt tid til feedback fra supervisor. Evt. forberedelse og efterfølgende korrespondance tæller ikke op imod de 100 timer. Hvis du er supervisor kan din afgivne supervision af en fysioterapeut ikke godkendes som din egen supervision. 3/5
Optælling af supervision kan visuelt se således ud Planlægning af supervision Du skal kontakte dit faglige selskab, hvis du ønsker at gå i gang med et supervisionsforløb. Fysioterapeuten træffer selv aftale med supervisor om supervision. Dette kan være både på foranledning af det faglige selskab eller organiseret, som en del af en længere kursusrække. 2. Supervisorer Supervisorer indenfor hvert af de 10 specialer skal være godkendt af DSF for at kunne virke som supervisorer og udføre supervision, som tæller op imod fysioterapeuters godkendelse til specialist. Indenfor enkelte specialer er der endnu ikke godkendte supervisorer 3. Udpegning af supervisorer Det er det faglige selskab, som repræsenterer et speciale, der indstiller personer til at blive supervisorer. Dette gøres ved en beskrivelse af personens erfaringer (CV), samt motivering af hvorledes, personen opfylder kravene til kompetencer. Supervisorer godkendes formelt af DSFs Specialiseringsråd på baggrund af indstilling fra det faglige selskab, der repræsenterer specialet. 3 Der findes en overgangsordning, hvor supervisorer godkendes efter indstilling fra de(t) faglige selskab(er), som repræsenterer specialet og godkendes efter en individuel vurdering og ud fra det samlede antal af tilgængelige supervisorer indenfor specialet. 4/5
Supervisors kompetencer For at blive godkendt som supervisor, skal du kunne dokumentere kompetencer i forhold til følgende: - Supervisor skal have indgående kliniske kompetencer indenfor specialet og være anerkendt for sine kliniske kompetencer indenfor specialet. Dvs. supervisor skal have væsentlig praktisk erfaring indenfor det specifikke speciale. - Supervisor skal have supervisionskompetencer og have dybdegående kendskab til samt erfaring med postgraduat undervisning indenfor specialet. - Supervisor skal som minimum være specialiseret indenfor specialet. Det tilstræbes at supervisor altid er specialefysioterapeut eller specialist indenfor det speciale, der gives supervision i. Der kan anvendes supervisorer fra en anden profession end fysioterapi. Ønsker du at vide mere om at blive supervisor, kontakt DSF sekretariat. 5/5