Torsdag 21. maj kl. 19.30 Fredag 22. maj kl. 19.30 Hamelin & Brahms' 2. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabian Gabel Solist: Marc-André Hamelin, klaver PRO
Torsdagskoncert Hamelin & Brahms' 2. Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/15 2008/09 2 Torsdag 21. maj kl. 19.30 Fredag 22. maj kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabian Gabel Solist: Marc-André Hamelin, klaver Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes i P2 Koncerten søndag 24. maj kl. 12.15 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen om programmet, samt interviewer med medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor aftenens solist Marc-André Hamelin signerer cd'er, og publikum desuden har mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser. Johannes Brahms (1833-1897) Klaverkoncert nr. 2, B-dur, op. 83 (1878-81) I II III IV Allegro non troppo Allegro appassionato Andante Allegretto grazioso Varighed: ca. 48 Pause ca. 20.25 Johannes Brahms Symfoni nr. 2, D-dur, op. 73 (1877) I II III IV Allegro non troppo Adagio non troppo L'istesso tempo, ma grazioso Allegretto grazioso Presto ma non assai Tempo primo Allegro con spirito Varighed: ca. 40' Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Susanne Gundal Kristensen Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Brahms 2. Klaverkoncert er musik fra livets sensommer. Et af hans mest mættede og reflekterende værker, skrevet hele 22 år efter hans stormfulde 1. Klaverkoncert. Johannes Brahms: Klaverkoncert nr. 2 Af Jens Cornelius "En symfoni for klaver og orkester" var en af de beskrivelser, man gav Brahms' Klaverkoncert nr. 2, da den i 1881 blev spillet første gang. Den har fire satser som en symfoni og er lige så rummelig og lige så langvarig som en stor symfoni! Andre kaldte værket for noget helt andet: Kammermusik i stor målestok. Mærkeligt nok er solisten i dette kæmpeværk nemlig hele tiden i et intimt samspil med orkestret, som om det drejede det sig om et stykke kammermusik. Unægteligt et paradoks. Begge Brahms klaverkoncerter varer omkring 50 minutter og er nogle af de mest omfangsrige, der er komponeret. Klaverkoncertens forbillede er måske Beethovens Klaverkoncert nr. 4, som opfandt et mere fredeligt og frugtbart samarbejde mellem solist og orkester. Brahms går endnu videre, og i hans 2. Klaverkoncert er det ikke tabu at lade klaveret træde næsten helt ud af dansen og overlade føringen til solister blandt orkestrets instrumenter. Alligevel er Brahms 2. Klaverkoncert for solisten en af de fysisk og musikalsk mest krævende i repertoiret. Den spænder fra det mægtigste til det mest indadvendte, og den er voldsomt krævende sine steder meget akavet at udføre for pianisten. Den ret udiplomatiske Brahms skal have udtalt, at hans mål var at skrive en klaverkoncert, som kvinder ikke ville kunne magte at spille Koncerten begynder på den smukkeste måde, hvor et enkelt horn med et ekko i klaveret folder sig ud. En elegant servering af grundlaget for et ekspansivt værk, hvor skønhed og balance hele tiden følges med sindets grublerier. Med hele tre satser før finalen strækker Brahms spændingsforløbet ud maksimalt. Efter den kæmpemæssige førstesats præsenterer Brahms en fyrig og dramatisk scherzo.
Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 En satstype, der hører hjemme i en symfoni og ikke i en klaverkoncert, og det er på mange måder den mest krasbørstige del af koncerten. Dens modsætning kommer med den meditative 3. sats, der er en af Brahms smukkeste stunder. Satsen er udformet som en duet, denne gang med en cello, der med en stor, gudesmuk solo åbner hele satsen. En samtale i natten, holdt i en intim og fortrolig kontakt. Man kunne have forventet, at så stor en klaverkoncert ville ende med en bragende finale, men som en vidunderlig pointe laver Brahms den sidste sats vittig og underfundig. Som om freden fra 3. sats føres videre i solskinsvejr. Med så mildt et ansigt påtaget uskyldigt? giver det en beåndet afrunding på den lange rejse, der begyndte så enkelt med et ensomt hornsignal. Johannes Brahms: Symfoni nr. 2 Brahms brugte 15 år på at skrive sin første symfoni. Meget nemmere gik det med de næste, og den lyse Symfoni nr. 2 blev skrevet i løbet af en enkelt sommerferie. Det var sommeren 1877, som Brahms tilbragte ved Wörthersee i Østrig, hans foretrukne feriested, tæt ved grænsen til Italien og Slovenien. Det er en rigtig sommersymfoni, hvor musikken flyder vidunderligt afsted. Brahms vidste godt, at han havde et image som alvorsmand, og at man nok forventede noget i stil med den mørke og dramatiske 1. Symfoni. For sjov skrev han til sin forlægger, at den nye symfoni er så melankolsk, at partituret bør udgives med sørgerand! Fra begyndelsen af 1. sats tager Brahms lytterne ved hånden og følger os gennem musikken. Der er ingen distance, vi er nærmest hans fortrolige rejsekammerat, der nyder sommerdagene sammen med ham. Den landlige ro og skønhed er tydeligst i 1. sats, der vugger sig blidt i gang. Et af de bærende temaer i satsen er for øvrigt beslægtet med Brahms Wiegenlied. Brahms havde skrevet den
Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 knap ti år tidligere som en sang med klaverakkompagnement. I symfonien dukker temaet op i celloerne efter et par minutter. Brahms østrigske sommerferieby Pörtschach mindes hvert år komponisten med en Brahmskonkurrence sidst på sommeren. Den langsomme 2. sats udvikler sig overraskende komplekst. Igen er det celloerne, der præsenterer det smukke tema. Derefter får musikken en stadigt mere kromatisk, grublende karakter og en højtidelighed, der understreges af basuner og tuba (kun i Symfoni nr. 2 bruger Brahms tuba i orkestret). På Brahms tid var det almindeligt at klappe mellem satserne, men ved uropførelsen i Wien 1877 klappede ingen efter denne sats af respekt for musikken. Efter dybsindighederne virker 3. sats som et udendørs mellemspil. Et elegant intermezzo, hvor træblæserne træder frem som spillemænd med skalmejer, og hvor strygernes hurtige afsnit giver mindelser om folkedans. En sats, som ved uropførelsen fik så stort bifald, at den måtte spilles dacapo, inden dirigenten kunne gå videre til finalen! Ud af ingenting lister Brahms sidstesatsen i gang, der vokser til at blive en af hans mest fejende finaler. Symfonien får en fantastisk livsbekræftende afslutning, og i de sidste minutter lægger messingblæserne et skinnende lag stråleglans på orkestret. En symfoni, der er et musikhistorisk bevis på, at alle har godt af en ordentlig sommerferie!
Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Fabien Gabel Den franske dirigent Fabien Gabel er 39 år. Han er chefdirigent for Quebec Symfoniorkester i Canada. Fabien Gabel kommer fra en musikerfamilie og begyndte karrieren som trompetist ligesom sin far. Han blev uddannet i Karlsruhe og Paris, inden han få år senere skiftede til dirigentfaget. I 2002 studerede han hos den amerikanske maestro David Zinman og blev derefter assistent for Kurt Masur, den daværende chefdirigent for Det franske Nationalorkester. Fransk dirigent, født 1975 i Paris Chefdirigent for Quebec Symfoniorkester I 2004 vandt Fabien Gabel en af Europas førende dirigentkonkurrencer, Donatella Flick-konkurrencen i London. Det gav ham engagementer med London Symfonikerne, hvor han i to sæsoner var assisterende dirigent. Siden har han dirigeret de store London-orkestre mange gange, og hos De franske Radiofilharmonikere og Pariser Orkestret er han også en hyppig gæstedirigent. Efter sine år i USA har Fabien Gabel haft en stærk tilknytning til Nordamerika, og han har dirigeret bl.a. Houston Symfoniorkester og Toronto Symfonikerne og skal denne sæson dirigere Detroit Symfoniorkester. I Europa har han dirigeret bl.a. Skt. Petersborg Filharmonikerne, Dresdens Statskapel og Oslo Filharmonikerne. Det er første gang, han optræder i DR Koncerthuset. Siden 2013 har han været chefdirigent for Quebec Symfoniorkester, hvor han er så populær, at man officielt bare kender ham som Fabien. Til september mødes han igen med aftenens solist, canadieren Marc-André Hamelin, når de sammen skal opføre Gershwins Klaverkoncert i Quebec.
Solist DR Koncerthuset 2014/15 7 Solist Marc-André Hamelin Det er ikke til at se det på den stilfærdige, 53-årige herre, men Marc-André Hamelin er en virtuos i særklasse. Han har ry som vor tids teknisk mest overlegne pianist: En ekvilibrist der er i stand til at spille simpelthen hvad som helst. Og som altid anvender sine midler med største seriøsitet. Canadisk pianist, født 1961 i Montreal Verdensomspændende solistkarriere Specialist i romantiske og virtuose værker Marc-André Hamelin kommer fra den fransktalende del af Canada. Han har spillet klaver, siden han var fem, og er uddannet i Montreal og Philadelphia. Allerede som ung dyrkede han de virtuose sider af klaverrepertoiret. Både moderne værker og musikken fra klaverets guldalder i 1800-tallet, hvor klaverkomponister nåede ukendte højder af tekniske og klanglige muligheder. I fin tråd med den tradition er Hamelin også selv komponist. Ud over at forløse virtuose værker, der er overset på grund af deres sværhedsgrad, optræder Marc-André Hamelin naturligvis også med de store klassikere. Klaverkoncerterne af Brahms er nogle af hans yndlingsværker. I denne sæson har han spillet de berømte klaverkoncerter af Beethoven, Grieg og Haydn i USA, og ved sine mange soloprogrammer rundt om i verden spiller han typisk kendte stykker af Schubert og Debussy side om side med nye undertiden egne værker. Marc-André Hamelin har indspillet over 80 plader for det engelske feinschmeckerselskab Hyperion. Hvert år indspiller han nye albums, og de ventes altid med spænding, for Hamelin har endnu ikke svigtet! Hans seneste udgivelser har været sonater af Mozart, præludier af Debussy og kammermusik af Sjostakovitj.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso