N O T A T 01.09.2015 Godkendelse af specialeaftale og tro & loveerklæring for tværfaglig smertebehandling under specialet: anæstesiologi under det udvidede frie sygehusvalg A. Generelle forhold for flere specialer. 1. En ydelse er en sundhedsydelse udført og registreret i landspatientregisteret. Et behandlingsforløb er et samlet forløb bestående af enkelte sundhedsydelser. 2. Leverandørens honorering afhænger af hvorvidt den virksomhedsansvarlige læge har et ydernummer eller ej. Leverandører hvor den virksomhedsansvarlige læge er tilsluttet overenskomsten om Speciallægehjælp mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger har et ydernummer. Taksterne der nævnes først i denne specialeaftale er for leverandører hvor den virksomhedsansvarlige læge ikke har et ydernummer. Taksterne anført i parentes er for leverandører, der har en virksomhedsansvarlig læge, som har et ydernummer. 3. De konkrete behandlingsforløb gælder kun for leverandører, som på www.sygehusvalg.sundhed.dk har aftaler om de konkrete forløbskoder, så de fremgår af www.sundhed.dk. De behandlingsforløb, der er omfattet fremgår af www.sygehusvalg.sundhed.dk, og nogle fremgår også her. 4. De sundhedsydelser der evt. fremgår under afsnit B er forløbstakster, medmindre andet fremgår. En forløbstakst omfatter alle undersøgelser og behandlinger i forløbet, herunder også relevante bandager mv., andre udgifter. Derudover gælder de generelle vilkår fra kontrakten. 5. For behandlingsforløb er der aftalt en takst, hvor de enkelte behandlinger og konsultationer honoreres samlet som en del af forløbstaksten, og der kan ikke honoreres særskilt for enkelte undersøgelser og behandlinger. Disse forløb inkluderer alle nødvendige undersøgelser og behandlinger i forbindelse med forløbet, og der kan ikke opkræves yderligere betaling. 6. For nogle patienter vil forløbet kunne afsluttes efter vurderingen SB01, mens de fleste vil få flere moduler. Det specificeres i nærværende specialeaftale, hvis forløbene omfatter flere undersøgelser og konsultationer.
B. Særlige forhold for tværfaglig smertebehandling 1 Side 2 1. Tværfaglig smerteudredning og -behandling SB01 Vurdering af speciallæge med uddannelse indenfor smertebehandling 2.212 kr. (1.991 SB02- Tværfaglig statusvurdering ved smertebehandling 7.020 kr. (6.318 SB03 Medicinsk modul ved smertebehandling 8.379 kr. (7.541 SB04- SB05- SB06- SB07- SB08- SB09- Kort individuelt psykologisk modul ved smertebehandling 5.347 kr. (4.812 Langt individuelt psykologisk modul ved smertebehandling 9.338 kr. (8.404 Psykologisk gruppebehandling ved smertebehandling 4.966 kr. (4.469 Fysioterapeutisk behandling ved smertebehandling 3.000 kr. (2.700 Tværfaglig Smerteskole 3.000 kr. (2.700 Socialt modul ved smertebehandling 4.444 kr. (3.400 Taksterne på de enkelte moduler indeholder alle undersøgelser, konsultationer, undervisning, telefonkonsultationer og udfærdigelse af afrapporteringer til sygehuse og privat praktiserende læge o. lign. Udover dette kan patienter henvist til moduler med smertebehandling (SB) ikke modtage andre ydelser på disse henvisninger. Disse moduler kan således ikke kombineres med røntgen- og ultralydsundersøgelser, MR-scanninger, akupunktur, blodprøver m.v. De behandlinger, der er omfattet af denne kontrakt, fremgår af www.sygehusvalg.sundhed.dk. Behandlingerne omfattet af specialeaftalen vurderes at være på hovedfunktionsniveau eller regionsfunktion (-). 1 Disse forhold var tidligere omtalt i relevante bilag til standardkontrakten og udredningskontrakten
Målgruppe Leverandøren kan modtage patienter med vedvarende smerter, som ikke har kunnet behandles tilfredsstillende ved de tilbud, som indtil nu er givet, og hvor en tværfaglig bio-psyko-social indsats vurderes at kunne hjælpe patienten. Målgruppen er kroniske smertepatienter, der i mere end 6 måneder har haft moderate til svært komplekse kroniske smerter med behov for tværfaglig ambulant behandling henvist til tværfaglige smertecentre. Diagnosegruppen er R52.2E - patienter med kroniske komplekse non-maligne smerter. Side 3 Patienten skal have en afklaret diagnostik. Heraf følger, at patienter, hvor en på en anden måde behandlelig lidelse ikke er udelukket, skal tilbagevises til egen læge. Ligeledes skal en patient, der er i udredning eller behandling, ikke tilbydes behandling, men tilbagevises til egen læge. Målgruppen omfatter patienter på 18 år og ældre. Målsætning Stabilisering af smertetilstanden ved anvendelse af medicin, afspændingsteknikker, fysisk træning, social indsats og psykologiske metoder. Væsentlige forudsætninger for en stabilisering af smertetilstanden er, at patienten har opnået forståelse for tilstanden og har accepteret den indflydelse, som tilstanden har på tilværelsen nu og fremover. Tværfagligt personale I den tværfaglige smertebehandling er der behov for tværfaglig, integreret og koordineret behandling af den enkelte patients smertetilstand. I den forbindelse er det vigtigt, at den private leverandør har følgende personale: Autoriseret speciallæge med relevant speciale og med diplom på den nordiske postspecialistuddannelse i smertebehandling eller lignende uddannelse*. Autoriseret klinisk psykolog Autoriseret fysioterapeut Socialrådgiver Desuden anbefales det, at en autoriseret sygeplejerske indgår i behandlingsteamet. Herudover kan der indgå andre faggrupper. Der bør i hver faggruppe være personale med væsentlig dokumenteret erfaring i behandling af patienter med svære komplicerede kroniske smerter. Kommunikationen med patienten skal kunne foregå på dansk, eventuelt faciliteret af tolk.
Den behandlingsansvarlige speciallæge er ansvarlig for det samlede tværfaglige smertebehandlingsforløb. Side 4 *Der kan dispenseres fra kravet om efteruddannelse i den nordiske postspecialistuddannelse eller lignende. Dispensationen kan være midlertidig, hvis uddannelse er påbegyndt, eller der kan, efter en faglig vurdering, ske en permanent dispensation fra kravet, hvis der kan dokumenteres flere års arbejdserfaring inden for området. De flere års arbejderfaring bør være, hvor det primære arbejdsfelt har været tværfaglig smertebehandling eksempelvis ved ansættelse på tværfagligt smertecenter. Henvisning og afvisning Henvisning sker normalt til en speciallægevurdering eller tværfaglig statusvurdering. Herefter tager henvisende enhed/speciallæge på grundlag af den af leverandøren udfærdigede rapport stilling til, om der skal henvises til yderligere behandling. Udgangspunktet for denne vurdering er de behandlinger foreslået af den private leverandør i rapporten. Hvis patienten under speciallægevurderingen vurderes til ikke at tilhøre målgruppen, vil der ikke være behov for en tværfaglig statusvurdering. Den tværfaglige statusvurdering erstattes i sådanne tilfælde af speciallægevurderingen. Omfanget af behandlingen hos leverandøren aftales altid på forhånd med den henvisende enhed/speciallæge på basis af den tværfaglige statusvurdering eller speciallægevurderingen. Speciallægevurderingen eller den tværfaglige statusvurdering foretager leverandøren ved modtagelsen af patienten. Hvis leverandøren har divergerende opfattelse af indikationen, patientens helbredstilstand eller behandling i øvrigt, må behandlingstiltag kun iværksættes efter forudgående aftale med den henvisende enhed. Verserende pensions- eller erstatningssager indgår i leverandørens vurdering af deres behandlingstilbud. Hvis der ved den private leverandørs speciallægevurdering eller tværfaglige statusvurdering afdækkes et misbrug, kan dette være baggrund for afvisning af patienten. Der skal dog først opnås enighed, gennem en dialog, med et regionalt tværfagligt smertecenter. Dialogen kan gå via den henvisende enhed. Hvis en patient af henvisende enhed eller ved anden aftale med henvisende afdeling er henvist til mere end et af behandlingsmodulerne SB03-09, kan disse forløb foregå sideløbende. Dette dog under forudsætning af, at det vurderes lægefagligt forsvarligt, sker under hensynstagen til den enkelte patient, og at modulerne koordineres gennem tværfaglige konferencer.
Såfremt der sker en væsentlig ændring eller forværring i tilstanden hos en patient, der har gennemgået et tværfagligt smerteforløb, er der mulighed for at genhenvise patienten til yderligere behandling. Side 5 Behandlingstilbud Hvert enkelt modul/behandlingstilbud (SB) bør påbegyndes hurtigst muligt af hensyn til patienten,. Lægefaglig vurdering (SB01) Den lægefaglige vurdering er for patienter, som ved speciallægens gennemgang af sygehistorie, henvisning m.v., vurderes 1) formentlig kun har behov for et medicinsk modul eller 2) ikke skal tilbydes tværfaglig vurdering. Forløbet er en lægefaglig undersøgelse af patienten baseret på henvisning, patientens journal og en fysisk undersøgelse, der fører til vurderingen. Den lægefaglige vurdering baseres bl.a. på: beskrivelsen af henvisningsårsagen tidligere smertebehandlinger smertelokalisation tidsaspekt smerteintensitet provokerende og lindrende faktorer konsekvenser for daglig aktivitet og nattesøvn Aktuel medicinering og tidligere forbrug Stemningsleje En objektiv somatisk undersøgelse inkl. relevante dele af det sensoriske og motoriske system Kognitive symptomer og stemningsleje. andre generende symptomer Vurderingen tager stilling til: Om patienten tilhører målgruppen og har afsluttet andre behandlinger Om patienten har behov for et medicinsk modul Om patienten har behov for en statusvurdering I de tilfælde, hvor patienten henvises på baggrund af en papirvisitation, er speciallægevurderingen automatisk første møde for patienten hos den private leverandør. Vurderes der ved dette møde, at patienten har behov for en tværfaglig statusvurdering, så indgår speciallægevurderingen automatisk i denne, og der afregnes for en statusvurdering samlet set. Modul SB01 og SB02 kan ikke afregnes for samme patient.
Tværfaglig Statusvurdering (SB02) Den tværfaglige statusvurdering igangsættes på baggrund af speciallægevurderingen. Udover den lægefaglige vurdering indeholder den tværfaglige statusvurdering en psykologisk vurdering, en fysioterapeutisk vurdering og socialrådgivers afdækning, efterfulgt af en tværfaglig konference med deltagelse af speciallægen, psykologen, fysioterapeuten, socialrådgiveren og evt. en sygeplejerske. Afslutningsvis udfærdiges en rapport til henvisende enhed med forslag til behandling, og behandlerteamet lægger her en plan for patientens forløb. Speciallægen informerer patienten om forløbet til den førstkommende konsultation efter godkendelsen fra henvisende speciallæge. Den tværfaglige konference mellem faggrupperne afholdes snarest efter patienten er vurderet af alle faggrupper, og forventeligt inden for en uge, maksimalt to uger af hensyn til patienten. Side 6 Den psykologiske vurdering indeholder bl.a.: En kortfattet smerteanamnese og tidligere smertebehandling En eventuel psykiatrisk anamnese og behandling Indtryk af kontraktforhold Indtryk af coping/accept Patientens egen forståelse af smerterne og deres baggrund, oplevelse af sygdomsforløbet og behandlingsmulighederne, psykosociale og eksistentielle følger i dagligdagen. Konklusionen indeholder de vigtigste informationer og iagttagelser samt eventuelt forslag til en psykologisk behandlingsplan samt forventninger til behandlingseffekt. Den fysioterapeutiske vurdering indeholder bl.a. Smertebeskrivelse omfattende smertens intensitet og variation Tidligere fysioterapeutisk behandling omfattende typen, effekten og eventuelle årsager til ophør med behandling Almindelig daglig levevis og hjælpemidler herunder huslige aktiviteter og eventuel hjælp til færden, fritidsinteresser Undersøgelse af gang, balance, af og påklædning samt kropsforståelse Holdningsanalyse Mobilitet, bevægelighed, muskelstyrke og udholdenhed Sensibilitet, palpation samt specifikke undersøgelser og tests En vurdering af patientens egen forståelse af smerterne og deres baggrund, oplevelse af sygdomsforløbet og behandlingsmulighederne, psykosociale og eksistentielle følger i dagligdagen. Konklusionen omfatter de vigtigste fysioterapeutiske fund, patientens motivation og ressourcer samt eventuel fysioterapeutisk plan samt forventninger til behandlingseffekt
Socialrådgiverens afdækning indeholder bl.a.: Forsørgelsesstatus Socialt funktionsniveau Behov for personlig hjælp Patientens egen forståelse af smerterne og egen vurdering i forhold til arbejdsmarked. Side 7 Konklusionen indeholder de vigtigste informationer og iagttagelser samt plan for eventuel kontakt til kommunale myndigheder. Rapporten indeholder anmodning om eventuelle behandlingsforløb med forslag til konkrete moduler og forventet behandlingseffekt. Den tværfaglige statusvurdering ledes af speciallæge, der kontrasignerer rapporten, før den fremsendes til henvisende enhed/speciallæge. Medicinsk modul (SB03) Til patienter hvor det medicinske element i smertebilledet er væsentligt. Modulet omfatter opstart af medicinsk behandling samt vurdering af effekt og bivirkninger ved behandlingen. Modulet består i gennemsnit af syv konsultationer hos en af leverandørens speciallæger. Telefonkonsultationer kan forekomme efter behov og kan være med teamets speciallæge eller sygeplejersker. Der forventes endvidere kontakt til egen læge løbende, såfremt dette ønskes, samt en afsluttende rapport om forløbet. Forløbet ledes af speciallægen og kan typisk indeholde kortere sygeplejerskekonsultationer ud over speciallægekonsultationerne. For patienter med afgrænsede perifere neuropatiske smertetilstande kan, efter afprøvning af andre behandlingsmidler (som minimum TCA og gabapertin), udføres topikale behandling med capsaicin (Qutenza-behandling). Det forudsætter, at der er konstateret en neurogen smertetilstand dvs. en beskadigelse af en nerve, en nerverod, et nerveplexus eller lignede og med smerte i det afficerede område. Dette sker ved Smertelægens gennemgang af patienten, hvorunder tidligere neurologiske eller neurofysiologiske undersøgelse(r) kan inddrages i diagnosticeringen. I tvivlstilfælde kan det være nødvendigt med nye undersøgelser og billeddiagnostik som f.eks. MR-scanning. Dette for at udelukke f.eks. CRPS eller en anden muskuloskeletal smerte. Er disse undersøgelser ikke udført kan patienten tilbagehenvises til disse undersøgelser i regionalt regi, eller bopælsregionen kan anmodes om tilladelse til at udføre en eller flere af disse undersøgelser i henhold til aftalerne om ret til hurtig udredning.
Der kan refunderes omkostninger for Qutenza-film til tre behandlingskonsultationer med mellemrum på 2-3 måneder ved viderefakturering til bopælsregionen. Under behandling bør der undersøges for irreversible skader. Side 8 Kort psykologisk modul (SB04) Til patienter, der skønnes at kunne profitere af psykologiske redskaber til håndtering af smerter, og som ikke udviser komplicerende psykiske træk. Modulet består af 6 konsultationer hos psykolog. Rådgivningsforløbet indeholder undervisning i psykologiske redskaber til smertehåndtering og smertekontrol, herunder visualiseringsteknikker og strategier med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi. Behandlingen kan omfatte par- eller familierådgivning. Modulet koordineres gennem tværfaglige konferencer med eventuelle andre moduler og medicinske behandling. Modul SB04 og/eller SB05 anses ikke for moduler, der løbende gentages eller følger efter hinanden. Som udgangspunkt kan patienten, der modtager et af de to moduler, kun modtage et psykologisk modul. Dog kan der i sjældne tilfælde aftales endnu et forløb, men dette sker først efter godkendelse fra henvisende enhed/speciallæge. Længere psykologisk modul (SB05) Til patienter hvor det psykologiske element er væsentligt, eller hvor patienten udviser komplicerende psykiske træk. Modulet består af 12 konsultationer hos psykolog. Rådgivningsforløbet indeholder undervisning i psykologiske redskaber til smertehåndtering og smertekontrol, herunder visualiseringsteknikker og strategier med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi. Herudover kan der fokuseres på psykodynamiske aspekter af smerteproblematikken og på generelle psykiske og personlighedsmæssige forhold, der komplicerer billedet. Behandlingen kan omfatte par- eller familierådgivning. Andre fagpersoner som for eksempel en afspændingspædagog kan inddrages efter behov. Modulet koordineres gennem tværfaglige konferencer med eventuelle andre moduler og medicinske behandling. Det længere psykologiske modul bør afsluttes indenfor 8 måneder, med mindre andet er aftalt med henvisende enhed Modul SB04 og/eller SB05 anses ikke for moduler der løbende gentages eller følger efter hinanden. Som udgangspunkt kan patienten, der modtager et af de to
moduler, kun modtage et psykologisk modul. Dog kan der i sjældne tilfælde aftales endnu et forløb, men dette sker først efter godkendelse fra henvisende enhed/speciallæge. Side 9 Psykologisk gruppebehandling (SB06) Til patienter, som kan profitere af at arbejde i gruppe. Patienterne behandles i gruppe af op til 10 indkaldte patienter, hvor alle patienter har kroniske komplekse non-maligne smerter. Der kan inddrages forskellige faggrupper efter behov og behandlingen foregår i mellem 4 og 32 uger med en samlet behandling på 28-32 timers varighed. Psykologen er den gennemgående faggruppe, der eventuelt i samarbejde med en anden faggruppe koordinere forløbet. SB06 kan kun gentages efter skriftlig godkendelse af henvisende enhed/speciallæge. Fysioterapeutisk behandling (SB07) Til patienter, som vurderes at have gavn af fysioterapi /afspænding. Modulet består af 8 gange 1 times rådgivning og behandling ved fysioterapeut. Under behandlingen tilbydes patienterne viden om smertefysiologi, smertemekanismer, forskellen på akut og kroniske smerte, kroppens opbygning og funktioner, samt principper for fysisk aktivering. SB07 kan kun gentages efter skriftlig godkendelse af henvisende enhed/speciallæge. Der kan behandles op til tre patienter samtidigt under dette modul. Smerteskole (SB08) Smerteskole er en pædagogisk gruppebehandling til patienter som skal tilbydes medicinsk og psykologisk behandling, men som ikke har behov for at gennemgå en psykologisk gruppebehandling. Undervisningen omfatter en bredere introduktion med undervisning af speciallæge, psykolog, fysioterapeut og sygeplejerske. Smerteskolen er baseret på vidensformidling og kognitiv adfærdsterapi. Gennem undervisningen tilbydes patienterne viden om smertefysiologi, smertemekanismer, forskellen på akut og kroniske smerte, kroppens opbygning og funktioner, samt principper for fysisk aktivering. Gennem erfaringsudveksling, dialogbaseret undervisning, oplevelsesorienterede øvelser præsenteres og indøves problemorienterede og emotionelle coping strategier i relation til at leve med kroniske smerter. Implicit i gruppebehandlingen indgår kognitiv bearbejdning og erkendelse af, at kroniske smerter er en tilstand. Smerteskolen foregår i grupper på op til ti patienter med pårørende ved nogle af emnerne. Smerteskolen strækker sig over minimum 3 gange og varer 14 timer. SB08 kan kun gentages efter skriftlig godkendelse af henvisende enhed/speciallæge.
Social Modul (SB09) Til patient der sideløbende med andre moduler har behov for at få gennemgået og afklaret de sociale og økonomiske problemer relateret til den kroniske smertetilstand. Modulet indeholder 6 timer med socialrådgiver. Side 10 SB09 kan kun gentages efter skriftlig godkendelse af henvisende enhed/speciallæge. Afbrydelse Leverandøren kan efter speciallægevurderingen afbryde behandlingen, såfremt det vurderes, at der eksistere andre relevante behandlingstilbud som eksempelvis psykiatrien eller patienten er uegnet til behandling som følge af f.eks. manglende motivation. Hvis dette sker, skal henvisende enhed og patienten skriftligt meddeles begrundelsen herfor. Patienter kan som hovedregel ikke viderehenvises til andre afdelinger, men tilbagehenvises. Afslutning fra leverandøren Behandlingen ophører, når målsætningen, som beskrevet ovenfor, er nået. I tilfælde hvor leverandørens generelle målsætning ikke nås, afsluttes behandlingen, når bedring i tilstanden ikke længere kan spores. Afsluttes forløbet, inden patienten har gennemgået alle de ydelser der er i modulet, der foreligger henvisning til, faktureres der kun for påbegyndte ydelser i modulerne. Forløbstakster Der er i henhold til denne specialeaftale indgået kontrakt om forløbstakster, dvs. leverandøren får én takst for det samlede behandlingsforløb. Taksten omfatter hele forløbet, og der kan således ikke opkræves yderligere for eksempelvis supplerende undersøgelser eller kontrolbesøg. De aftalte priser omfatter alle nødvendige elementer i forbindelse med behandlingen, herunder evt. observation, terapi, samtaler, eventuel undervisning, blodprøver, TENS, EKG, telefonkonsultationer samt udfærdigelse af afrapporteringer til sygehuse og privat praktiserende læge mv. Der kan ikke opkræves betaling ved patienters udeblivelse fra behandlingen eller andre aftaler med leverandøren, jf. standardkontrakten. Afregning ved afbrydelse af forløb Hvis en patient afbryder sit tværfaglige smertebehandlingsforløb hos en privat leverandør under det udvidede fire sygehusvalg, får leverandøren afregning for de afsluttede forløb. Hvis afbrydelsen sker midt i et individuelt forløb, sker der afregning for de afholdte ydelser efter nedenstående model. De individuelle forløb
omfatter forløbene hos speciallæge (SB03), psykolog (SB04 og SB05), fysioterapeut (SB07) og socialrådgiver (SB09). Side 11 Hvis forløbet afbrydes efter første besøg, afregnes leverandøren med det nedenfor angivne beløb under Beløb vedr. første ydelse/time. Hvis forløbet afbrydes senere i forløbet tillægges et beløb for hver ydelse/besøg ud fra det nedenfor angivne beløb under Beløb vedr. efterfølgende ydelse/time. For et afbrudt forløb kan det maksimalt afregnes for de beløb, der nedenfor er angivet under Max betaling ved afbrudte forløb. Eksempel: En patient afbryder SB03 efter 3 besøg. Leverandøren afregnes for 1.862 kr. (1.676 + 2*931 kr. (838, dvs. 3.724 kr. (3.352. Det skal fremgår af fakturaen om forløbet er afsluttet eller afbrudt. Oversigt over betaling ved afbrudte forløb. Kr. SB03 SB04 SB05 SB07 SB09 Medicinsk modul ved smertebehandling Kort individuelt psykologisk modul ved smertebehandling Langt individuelt psykologisk modul ved smertebehandling Fysioterapeutisk behandling ved smertebehandling Socialt modul ved smertebehandling Takst per patient for samlet forløb Beløb vedr. første ydelse/time Beløb vedr. efterfølgende ydelse/time Max betaling ved afbrudte forløb 8.379 (7.541) 1.862 (1.676) 931 (838) 6.517 (5.865) 5.347 (4.812) 1.338 (1.204) 668 (601) 4.009 (3.608) 9.338 (8.404) 1.334 (1.200) 667 (600) 8.004 (7.204) 3.000 (2.700) 750 (675) 375 (338) 2.250 (2.025) 4.444 (3.400) 1.111 (1000) 556 (500) 3.333 (3.000) For SB01 Lægefaglig vurdering af speciallæge med uddannelse indenfor smertebehandling er der ikke tale om et forløb, men lægevurdering og dermed ikke et forløb der kan afbrydes. For SB02 Tværfaglig statusvurdering ved smertebehandling vil en afbrydelse kunne forekomme, men først efter den lægefaglig vurdering af speciallægen, og der kan dermed honoreres for SB01. For gruppeforløbene SB06 Psykologisk gruppebehandling ved smertebehandling og SB08 Tværfaglig Smerteskole er der taget højde for frafald/afbrydelse.
Afregning ved gennemførelse af 50 pct. af visse forløb En del af honoreringen af smertebehandling kan i tilfælde, hvor behandlingen strækker sig ud over 2 måneder, aftales separat mellem regionen og leverandøren. Uanset at der aftales delafregninger i løbet af forløbet, kan beløbet for det samlede forløb dog ikke overstige taksten for det pågældende smertebehandlingsforløb. Det er en forudsætning, at der foreligger dokumentation (indberetning til LPR) for de udførte behandlinger. Side 12 For så vidt angår afregning, henvises til standardkontrakten, særligt dennes afsnit 10, idet det dog for behandlingerne SB03, SB05 og SB06 i denne specialeaftale gælder, at 50 pct. af den aftalte forløbstakst kan afregnes, når 50 pct. af forløbet er gennemført af leverandøren. Leverandøren vil da skulle sende dokumentation for den gennemførte behandling i overensstemmelse med kravene til fakturering i standardkontrakten C. Tro og love-erklæring: Tværfaglig smertebehandling (anæstesiologi) For private leverandører, der ønsker at indgå aftale med Danske Regioner om at udføre undersøgelser og behandlinger under det udvidede frie sygehusvalg i henhold til sundhedsloven, skal nedenstående oplysninger bekræftes af den private leverandør. Danske Regioner forbeholder sig retten til, til enhver tid at søge rådgivning og vejledning hos regionerne og/eller Sundhedsstyrelsen vedr. behandlingstilbuddene, samt bede om ydereligere dokumentation fra den private leverandør. Opmærksomheden henledes på Sundhedsstyrelsens udmelding vedr. smertebehandling, idet komplekse kroniske non-maligne smertetilstande udelukkende må udføres på regionsfunktionsniveau, hvilket kræver Sundhedsstyrelsens godkendelse hertil. Vilkårene for at opnå en aftale med Danske Regioner er desuden reguleret i standardkontrakter og kvalitetsbilaget. Ved mere end én læge ansat i virksomheden skal en virksomhedsansvarlig læge registreres hos
Sundhedsstyrelsen i henhold til lovgivningen. Den virksomhedsansvarlige læge skal altid indberettes til Danske Regioner på denne hjemmeside. Side 13 Øvrige læger bør angives, og en ansøgning om dispensation fra kravet om efteruddannelse i niveau med den nordiske postspecialistuddannelse bør fremsendes i separat dokument. Dispensationen kan være midlertidig, hvis uddannelse er påbegyndt, eller der kan, efter faglig vurdering, gives permanent dispensation fra kravet ved behørig dokumentation for flere års arbejdserfaring i området. Godkendelse af flere års arbejderfaring vil kræve, at det primære arbejdsfelt har været smertebehandling eksempelvis ved ansættelse på tværfagligt smertecenter. Den private leverandørs opmærksomhed henledes på Sundhedsstyrelsens anbefalinger i den til enhver tid gældende Specialevejledning for Anæstesiologi. Det forudsættes, at disse anbefalinger følges i relevant omfang. Det kræver Sundhedsstyrelsens godkendelse at udføre behandling af patienter med komplekse kroniske non-maligne smertetilstande. Såfremt der etableres national klinisk kvalitetsdatabase i funktionsområdet, er leverandøren forpligtiget til at registrere data heri i henhold til reglerne herom. Det påhviler leverandøren selv at holde sig orienteret herom. I tilfælde af afvigelser fra de betingelser, hvorunder den private leverandør har indgået aftale med Danske Regioner, skal Danske Regioner straks informeres herom med henblik på evt. stillingtagen til opretholdelse af aftalen. Undertegnede bekræfter hermed på vegne af den private leverandør, at de leverede oplysninger er korrekte, samt at den private leverandør efterlever gældende lovgivning, kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, den til enhver tid gældende specialevejledning fra Sundhedsstyrelsen samt andre gældende regler.