Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Transkript

1 Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet og impulsivitet mindre. Flere vanskeligheder med vedvarende opmærksomhed, koncentration, fokusering, planlægge og arbejdshukommelse Piger opdages ofte sent

2 Klinisk billede(fortsat) Søvnforstyrrelse, appetit Emotionel labilitet Kognitivt: ca halvdelen har et jævnt lavt niveau, en del har ujævnt niveau Komorbiditet: Trodssyndrom og adfærdsforstyrrelse, tvang, angst og depression Andre udviklingsrelaterede funktionsnedsættelser(85% af dem med ADHD):social interaktion, kommunikation inkl sprog, perception, motorik, stereotype træk, tics Alkohol, tobak og stoffer Kriminalitet

3 Differentialdiagnose Andre udviklingsrelaterede forstyrrelser som: - Autisme - Perceptionsforstyrrelse - Kognitive vanskeligheder - Adfærdsforstyrrelser

4 ADHD samarbejde for udredning og behandling af børn og unge Retningslinjer: - Faglig visitationsretningslinje fra Sundhedsstyrelsen: februar National klinisk retningslinje: maj National ADHD handleplan ang insatser på det sociale område: maj Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser: april Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri: 8 sept Sundhed dk

5

6 Ved mistanke om ADHD: Primært henvendelse til skole/institution med henblik på en bred vurdering samt afprøvning af, om pædagogiske tiltag kan afhjælpe symptomerne. Patienter med ukomplicerede ADHD symptomer anbefales henvist fra almen praksis til praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri når vurdering i PPR er færdig. Kommunen (herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)) kan i relevante tilfælde henvise direkte til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Ved kompliceret ADHD, f.eks hos patienter med mistanke om mental retardering, anbefales henvisning til Børne- og ungdomspsykiatrisk center. I tvivlstilfælde ring praktiserende speciallæge/cvi.

7 Hvornår skal almen praksis henvise til udredning? Børn og unge 0-17 år, med uafklaret diagnose og mistanke om ADHD og udover ADHD symptomer : - funktionsnedsættelse i dagligdagen i både hjem, skole og ved fritidsaktiviteter og utilstrækkelig effekt af relevant pædagogisk støtte. og/eller - anden samtidig psykiatrisk lidelse i form af f.eks. adfærdsforstyrrelse, angst, autisme, mental retardering, depression.

8 Viderehenvisning fra speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri: Til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling: - Behov for supplerende udredning og/eller en tværfaglig indsats - Regionsfunktion: Komplekse diagnostiske tilstande - Højt specialiseret funktion: Uafklarede komplicerede diagnostiske tilstande

9 Udredning af ADHD Psykiatrisk anamnese- herunder disposition for psykisk lidelse Standardiseret ratingscale Somatisk undersøgelse Indhentning af oplysninger fra pårørende, netværk og institution/skole om belastning, symptomer og udvikling. Klinisk psykiatrisk undersøgelse I henhold til ICD-10 Differentialdiagnostiske overvejelser Bedømmelse af sværighedsgrad Vurdering af komorbiditet Psykologisk undersøgelse

10 Behandling ADHD Baseret på -Almentilstand -Symptomer -Funktionsniveau

11 Behandling fortsat Mindre funktionsnedsættelse: Ikke farmakologisk Sværere funktionsnedsættelse: Kombinere med farmakologisk

12 Ikke farmakologisk behandling Pædagogiske og sociale indsatser Flerumettede fedtsyrer (Diæt) Computerbaseret kognitiv træning Social færdighedstræning Forældretræningsprogram

13 Farmakologisk behandling Methylphenidat Atomoxetin Lisdexamfetamin Guanfacin

14 Hvem skal have ansvar for medicinsk behandling af ADHD? Det skal være undtagelsen at andre læger end speciallæger I børne- og ungdomspsykiatri starter og varetager behandlingen med centralstimulerende lægemidler.

15 Behandling: Samarbejde almen praksis med speciallæge i børneog ungdomspsykiatri Fra almen praksis til børne- og ungdomspsykiater for vurdering af påbegyndelse af medicinering. Det er muligt for almen praksis at fortsætte behandling: - Når tilstanden tillader det og der ikke længere er behov for speciallæge I børne- og ungdomspsykiatri /tværfaglig indsats. -Aftale og i samråd med speciallæge I børne- og ungdomspsykiatri som opstiller plan for behandling. Dog tilbage til børne- og ungdomspsykiater for: - Vurdering for ændring af farmakologisk behandling - Ved tvivl om behandling skal fortsættes

16 Behandling : overgang fra speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri til voksenpsykiatri Når patienten fylder 18 år eller senere og der vurderes til at være fortsat behov for psykiatrisk involvering: I samarbejde: Almen praksis henviser efter aftale med speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.