Matchmaking. Rune Heiberg Hansen. Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel

Relaterede dokumenter
Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

Forfatter: VAC Sidst gemt: :42:00 Sidst udskrevet: :45:00 R:\Projekter\2.Erhvervs-Regionaludvikling\5002p

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Rådet for Teknologi og Innovation

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen


Resultater Spor 2: Arbejdsvilkår

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for

- Strategisk InvesteringsPogram, SIP: Vejledning og sparring til nordjyske virksomheder om EUfunding

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

DCE ERHVERVSSAMARBEJDE

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Viden til Vækst Offentlig-privat samspil om forskning. Juni 2018

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Åben innovation - udfordringer mht. rettigheder i forbindelse med projektsamarbejder

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Kommercialisering af Forskningsresultater

Performanceregnskab maj 2015

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Performanceregnskab 2015 Det samlede landskab af væsentlige klynger og innovationsnetværk i Danmark

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015

Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017

Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

MEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Fem mål for en ny dansk forskningspolitik

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma

Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Forskningsmål og resultater

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

2. Økonomiske og lovgivningsmæssige rammer

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark

Offentlig forskning 8

Opslag 2009, forår Højteknologiske projekter

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, Horizon 2020

Den internationale handlingsplan (forside)

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13

Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

E R H V E RV S S A M A R B E J D E P Å A A L B O R G U N I V E R S I T E T ( A A U )

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Søren Mayland Præsentation Kapitaldag i Næstved

Fra Søhuset / Stiftende møde: Det bliver svært!

Hub North. Den 30. November 2010

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling)

Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Kender du andre potentielle opfindere i din omgangskreds?

1. Økonomisk ramme Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for biblioteket:

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Prisudviklingen på HD-uddannelser 2016

Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011

Vision for GTS-nettet Vision for GTS-nettet

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

Forskning. For innovation og iværksætteri

Region Hovedstadens Vækstbarometer

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer 1

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Ledelsesinformationsoversigt Arbejdsmarkedsområdet Område Side Fuldtidspersoner Udgifter

Danmark taber videnkapløbet

Introduktion til Innovationsfondens muligheder. MEA Chefkonsulent René Damkjer

MUDP 2018 og den nye kemiindsats

Briefing VækstHimmerland

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Findes klimaænderinger?

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Om at være ude af kurs og tage på

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

Network for improved access to European research program and new EU initiatives in the ICT area - "Danish ICT competences in European research"

Transkript:

Lydteknologisk Matchmaking Rune Heiberg Hansen Chefkonsulent og daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk

Kommercialisering af viden 140 120 100 80 60 40 Spinout virksomheder Licens, salgs og optionsaftaler 20 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Universiteterne har siden forskerpatentloven i 2000 markant og konstant styrket både fokus på kommercialiseringog og resultater. Universiteterne kommercialiserer ikke for at tjene penge, men for at bringe viden i anvendelse i samfundet og for at styrke forskning og uddannelse. Universiteterne arbejder målrettet med at styrke og støtte opstartsvirksomheder og viden overførsel til alle virksomheder, inkl. SMV er.

Det Nationale Netværkfor Teknologioverførsel Netværk for offentlige forskningsinstitutioners arbejde med kommercialisering 8 universiteter i 5 regioner SSI & GEUS 66 årsværk + 45 mio. DKK Kompetence og metodeudvikling Markedsføring af viden Patentbørs Fremstød i Palo Alto (IKT) og München (medico) Formidling via bl.a. techtrans.dk og nyhedsbrev Dialog med øvrige aktører og beslutningstagere

Samarbejdsvirksomhederne 98 pct. af samarbejdsik har tidligere virksomhederne samarbejdet med universiteterne. Har din virksomhed tidligere samarbejdet med et universitet? Flere end 5 gange 87% 93% 81% 87 pct. af samarbejds virksomhederne har samarbejdet flere end 5 gange. Samarbejdsvirksomhederne med mere en 100 ansatte har alle samarbejdet med universiteterne før. 3 5 gange 1 2 gange 0 (Det er første gang) 7% 11% 2% 0% Total Over 100 ansatte 99 eller færre ansatte 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Oxford Research 2010 n = 55

Resultater af samarbejde Virksomhederne oplever mange positive ii effekter ved at samarbejde med universiteterne. Virksomhedens samarbejde med universitetet har medført Overførsel af viden og kompetencer 30% 65% Langt størstedelen af virksomhederne oplever at samarbejdet har medført ny viden og kompetencer (95 pct.). Nye kontakter/etablering k af netværk med videnspersoner Styrkelse af virksomhedens konkurrenceevne Udvikling af nye eller videreudvikling af eksisterende produkter/services 37% 16% 23% 48% 38% 46% Samarbejdet med universiteterne medfører, at virksomhedernes konkurrenceevne styrkes (64 pct.). Løsning af et konkret teknisk problem for virksomheden Udvikling af ny eller eksisterende produktionsteknologi Øget beskæftigelse i virksomheden 15% 9% 32% 1 10% 42% I høj grad I nogen grad Universiteterne er gode samarbejdspartnere når det 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% kommer til udvikling af nye Kilde: Oxford Research 2010 n = 50 54 eller eksisterende produkter/services (61 pct.).

Hvorfor samarbejde? Universiteterne besidder unikke kompetencer (85 pct.). Hvor enig er du i følgende udsagn? Universiteterne er i stand til at levere viden ydelser af højere kvalitet end andre kan tilbyde (75 pct.). {universitetet} kan tilbyde viden og ydelser, som andre ikke kan tilbyde {universitet} tilbyder viden og ydelser af højere kvalitet end andre kan tilbyde 37% 48% 2 51% Samarbejdsvirksomhederne føler, at de har et godt overblik over de kompetencer og ydelser som universiteterne kan tilbyde (74 pct.). Jeg har et godt overblik over de kompetencer og ydelser som {universitet} tilbyder {universitet} er mindre formalistiske og bureaukratiske at sam arbejde med end det generelt fremstilles i den offentlige debat 40% 3 23% 4 I høj grad I nogen grad Samarbejdet med universiteterne opleves som væsentligt mindre formalistisk 0% 20% 40% 60% 80% og bureaukratisk kend det Kilde: Oxford Research 2010 n = 43 52 normalt fremstilles (67 pct.).

Finansiering af samarbejde Virksomhederne finansierer deres bidrag gennem flere forskellige kilder. Finansiering af virksomhedens bidrag Arbejdstimer er den hyppigst anvendte måde blandt virksomhederne at finansiere deres bidrag gennem (61 pct.). Gennem arbejdstimer (in kind bidrag) Gennem forskningsmidler fra en offentlig myndighed, EU eller lignende 5 61% Finansiering gennem forskningsmidler er den næst hyppigst anvendte måde at finansiere bidraget på (54 pct.). Ca. en fjerdedel af virksomhederne benytter kontant betaling til universiteter som en måde at finansiere bidraget på. Gennem kontant betaling til universitetet Gennem indkøb af udstyr, råvarer og lignende der indgår i samarbejdsprojektet På anden måde 7% 15% Kilde: Oxford Research 2010 Note: Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end et svar 2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% n = 54 (87 afgivne svar)

Stigende samarbejde 1.400.000 Indtægter fra danske private kilder (DKK 1.000) 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 2006 2007 2008 2009

Spørgsmål?