Der er en række positive elementer i forliget, blandt mere fokus på kvalitet i kontrollen i stedet for kvantitet.



Relaterede dokumenter
Europaudvalget EUU alm. del E 28 Offentligt

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer /MAOLA

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Politisk aftale om Fødevareforlig 3 ( ) Den 16. april 2015

Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

de samvirkende købmænd

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Fødevarenyt, er du velkommen til at kontakte Dansk Erhvervs fødevareteam.

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Fødevarenyt. Afgift på mættet fedt. 19. maj 2010 nr. 3, 4 årgang

Fødevarenyt nr. 8. Dansk Erhverv ønsker glædelig jul

Ernæringsmærkning og sundere kostvaner

Innovation i fødevaresektoren! Indkaldelse af projektidéer til innovationspulje

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Mærkning af allergener i fødevarer. Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Mærkning af oprindelsesland for kød i forarbejdede fødevarer

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

LOVGIVNINGS-NYT 21. årgang nr september 2014

Fødevarenyt nr. 5. MadX på vej. Finansieringen af MadX er kommet på plads i det nye finanslovsforslag.

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Kostråd og udfordringer

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Fødevarenyt 13. oktober Det nye regeringsgrundlag med tidsler

CASE 2: Lauras brunch

Logomanual. 6 om dagen spis mere frugt og grønt 1/11. Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret

Kom og hør KPMGs eksperter fortælle om, hvordan man kan implementere afgiften, og hvordan afgiften skal betales.

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt

LOVGIVNINGS-NYT 22. årgang nr april 2015

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0097/1. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Slutrapport for kampagnen Mærkningskampagne 2016

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

CASE 1: Nikolajs lasagne

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

Om reklame for sund mad på spisesteder

Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Nye Fødevarer. Sundhed og fødevaresikkerhed

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

SAMLENOTAT Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den december 2010

tlf

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

tlf

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISISIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslagene forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2012.

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej Charlottenlund

Rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød

Europaudvalget EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 266 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Beretning. GDA-mærkning

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Fødevarestyrelsen 7. februar 2007

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kostpolitik i Dagmargården

Transkript:

Fødevarenyt nr. 4 1. Nyt fødevareforlig for de næste 4 år 2. Det nye EU-økologimærke 3. 24 mio. til fødevareinnovation 4. Et gennemsigtigt marked for fødevarer 5. Nitritreglen forlænget til 2015 6. Ny afgift på Cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand 7. Status på europæisk fødevaremærkning 8. Ny gebyrstruktur ikrafttrædelse udskudt 9. Forhåndsgodkendelse udsat 10. Styr temperaturen i sommervarmen 11. Ny aldersgrænse for alkoholsalg 12. Kursus: Få dine penge med hjem 13. Medlemsfordel Nyt fødevareforlig for de næste 4 år Fødevareministeren indgik den 28. juni 2010 et bredt forlig om fødevarekontrollen, som giver ro om rammerne for erhvervslivet og kontrollen de næste 4 år. Der er en række positive elementer i forliget, blandt mere fokus på kvalitet i kontrollen i stedet for kvantitet. Nyt gebyr for detailleddet Dansk Erhverv beklager dog, at detailleddet fremover skal betale 19 mio. i et nyt gebyr for almindelige fødevarekontrolbesøg. Detailleddet betaler allerede i dag for opfølgende kontrolbesøg, hvilket skaber det rigtige incitament: hvis en virksomhed har orden i sagerne, så er fødevarekontrollen gratis; mens det koster, hvis der er problemer, som kræver yderligere kontrol. Det nye gebyr kommer uheldigt, da der allerede er varslet markante gebyrstigninger på fødevarekontrollen fra august måned for detailleddet. Dvs. ændringerne rammer særligt detailleddet, og det understøtter ikke behov for at øge produktiviteten og skabe merværdi. Danmark har allerede høje fødevarepriser pga. de mange detaljerede lovkrav, høje lønomkostninger, dankortgebyr, næringsbrev og særafgifter, som endog suppleres med en ny særlig dansk fedtafgift fra næste år. Øgede afgifter og gebyrer på detailleddet trækker den forkerte vej: Dansk Erhverv så hellere, at prisstigninger på fødevarer skyldes bedre kvalitet end nye afgifter og gebyrer. Fokus på effektive kontrolkampagner Dansk Erhverv har ønsket mere målrettet kontrol og mindre rutinekontrol. Antallet af

kontrolbesøg er næsten fordoblet siden 2002 og har været stigende de seneste år. Det har nu vist sig, at det store fokus på antallet af kontrolbesøg har været for snævert. Dansk Erhverv mener, at det er sund fornuft at indføre flere målrettede kontrolkampagner og færre rutinekontroller. Kampagnekontroller en effektive og sætter ind dér, hvor der viser sig problemer. Hovedpunkter i den politiske aftale: 9.000-10.000 færre rutinebesøg. Flere kontrolkampagner rettet mod vildledning, anprisning og svindel. Øget brugerbetaling for fødevarekontrollen i detailleddet Yderligere styrkelse af importkontrollen Styrket information til forbrugere om importerede fødevarer 5 mio. kr. ekstra til indsatsen overfor salmonella og campylobactor Styrket kontrol med nethandel Styrket kontrol med kosttilskud styrkelse af kosttilskudsgruppen Mere kontrol med pesticidrester i frugt og grønt Det politiske forlig kan findes her: http://www.fvm.dk/default.aspx?id=18486&pid=169609&newsid=6145&action=1 Det nye EU-økologimærke Det nye EU-økologilogo træder i kraft 1. juli 2010. Fra 1. juli 2010 er EU's økologimærke obligatorisk for alle præemballerede økologiske fødevarer inden for EU. Logoets anvendelse Økologimærket må også anvendes frivilligt til ikke-præemballerede økologiske varer, der er produceret inden for EU eller andre økologiske varer, der er importeret fra tredjelande. Det nye økologi-mærke garanterer, at EU's økologiforordning er blevet overholdt. Overgangsordning Der er indført en overgangsordning frem til 1. juli 2012, som betyder, at gamle emballager kan bringes på markedet indtil denne dato. Læs mere om det nye EU økologi-logo her: http://ec.europa.eu/agriculture/organic/eupolicy/logo_da

Bestemmelserne om udformning af det nye EU-logo kan ses af Kommissionens forordning nr. 271/2010 af 24. marts 2010 24 mio. til fødevareinnovation Vækstforum i Region Midtjylland er klar med en innovationspulje på 24 mio. kr. En af de primære udfordringer for det regionale fødevareerhverv er at etablere innovative vidensamarbejder og innovations- og udviklingsprojekter. Eksperimenterende udviklingsprojekter Vækstforum i Region Midtjylland indkalder nu projektidéer under innovationspuljen, hvor der kan søges støtte til eksperimenterende udviklingsprojekter af fødevarevirksomheder, videninstitutioner, brugere osv. Målet er viden Innovationspuljen er et af initiativerne under Vækstforums fødevaresatsning: Klog hverdagsmad som sund forretning. Målet er at få mere viden ind i fødevaresektoren og gøre den mere konkurrencedygtig. Puljens budget er på 24 mio. kr. over 3 år og finansieres af regionen, EU og projektansøgerne selv. Der er ansøgningsfrist den 3. september 2010. Læs mere om innovationspuljen og krav til ansøgningen på Vækstforums her: http://www.rm.dk/regional+udvikling/v%c3%a6kstforum/indsatsomr%c3%a5der/f%c3%b8devar er/innovationspulje Et gennemsigtigt marked for fødevarer I årets forbrugerredegørelse fra Forbrugerstyrelsen svarer forbrugerne blandt andet, at konkurrencen på fødevaremarkedet sikrer dem en fair pris, ligesom de har god mulighed for at sammenligne forholdet mellem pris og kvalitet og skabe sig overblik over markedet. Forbrugerstyrelsen kommer hvert år med en redegørelse, der viser, hvordan forbrugerne opfatter forbrugerforholdene i Danmark. Det er målt på 49 markedet, hvoraf fødevarer er ét marked og udgør varer købt i supermarkeder, specialbutikker og lignende. God mulighed for overblik På både markedet for fødevarer og restauranter synes forbrugerne, at der er rigtig god mulighed for at få overblik over, hvilke erhvervsdrivende der er på markedet. Deraf kan man også slutte, at forbrugerne har mulighed for at tage et aktivt valg i forhold til deres indkøb og restaurationsbesøg.

Fødevare-markedet og restaurant-markedet vurderes af forbrugerne som værende hhv. 9. og 5. bedst af samtlige 49 markedet til at give dette overblik. En fair pris Når folk går i supermarkedet og på restaurant er opfattelsen, at der er betydelig konkurrence og at den er med til at sikre dem en fair pris. Fakta om Forbrugerredegørelsen: Redegørelsen baserer sig på FFI-indekset, som er et mål for at vurdere forbrugerforholdene i Danmark. FFI-indekset bygger på 11.000 menneskers vurdering af tillid, gennemsigtighed og klageforhold på 49 forbrugsmarkedet. Disse tre faktorer har fra et forbrugersynspunkt især betydning for, om et marked har gode forbrugerforhold. Fødevare-markedet placerer sig på plads nr. 21 ud af 49 i det samlede FFI. Restaurant-markedet placerer sig på plads nr. 23 ud af 49 i det samlede FFI. Læs forbrugerredegørelsen på Forbrugerstyrelsens hjemmeside: http://www.forbrugerstyrelsen.dk/publikationer/forbrugerredegoerelse-2010 Nitritreglen forlænget til 2015 Fødevareministeren har fået EU til at forlænge den særregel, som gør det muligt at fastholde skrappere danske krav til brugen af stoffet nitrit. De særlige danske regler gælder nu til 2015. EU-kommissionen har accepteret, at Danmark frem til 2015 kan fastholde, at alle kødprodukter, der markedsføres i Danmark, skal have et nitritindhold væsentlig lavere end det niveau, der tillades i andre EU-lande. Desuden skal EU-Kommissionen indenfor 5 år se på, om man kan nedsætte de grænseværdier for nitrit, der er gældende i resten af EU. Fødevarestyrelsen har på Dansk Erhvervs foranledning udarbejdet et engelsk dokument, som I kan sende til jeres leverandører. Læs dokumentet her: http://www.danskerhverv.dk/nyheder/documents/nitrite%20decision%202010.pdf Læs evt. mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside: http://www.foedevarestyrelsen.dk/nyheder/nyheder/2010/dansk_nitrit_sejr_i_eu.htm

Ny afgift på Cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand Den 4. juni 2010 vedtog folketinget en forhøjelse af tillægsafgiften for alkoholsodavand og en indførelse af tillægsafgift for cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand. Forhøjelse af tillægsafgift Ifølge den nye lov forhøjes tillægsafgiften for alkoholsodavand. Samtidig udvides tillægsafgiften, så den fremover ligeledes omfattet cider og frugtvin, og hermed ligeledes cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand. Ikrafttrædelse: 1. august 2010 Ændringerne som træder i kraft den 1. august 2010 betyder, at tillægsafgiften for alkoholsodavand, hvad enten de er malt-, vin eller spiritusbaserede, forhøjes med 0,25 kr. pr. liter. Cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand bliver underlagt samme tillægsafgift som andre vinbaserede alkoholsodavand. Det betyder, at ciderbaserede og frugtvinsbaserede produkter afgiftsmæssigt bliver ligestillet med andre typer alkoholsodavand fremstillet på basis af malt, vin eller spiritus. Læs SKATs vejledning her: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1900795&vid=0 Status på europæisk fødevaremærkning Europa-Parlamentet afgav den 16. juni deres holdning til den fremtidige fødevaremærkning i Europa. Parlamentet har fulgt Dansk Erhvervs anbefalinger om, at der ikke skal stilles samme krav til mærkningen af måltider og delikatesser som til færdigpakkede fødevarer. Den videre proces med mærkningsforslaget er, at Ministerrådet førstebehandler sagen i december 2010. Derefter skal forslaget igennem anden læsning i parlamentet. Der forventes en endelig forordning fra EU i løbet af 2011. Nedenfor ses status på en række vigtige elementer i forslaget: Ikke-færdigpakkede fødevarer Det har været en mærkesag for Dansk Erhverv at sikre at der ikke stilles samme krav til mærkningen af færdigpakkede og ikke-færdigpakkede fødevarer. Det er glædeligt, at Parlamentet er enigt i, at det ikke er muligt at lave troværdige næringsdeklarationer og fuldstændige ingredienslister for ikke-færdigpakkede måltider eller retter i restauranter, delikatesser eller varer tilberedt ved disk.

Samtidigt bakker Parlamentet op om, at oplysninger om allergener gives mundtligt ifm. salget af ikke-færdigpakkede fødevarer Skriftstørrelse Parlamentet har afvist Kommissionens forslag om en minimum skriftstørrelse på 3 mm, hvilket svarer til pitch 12, for teksten på emballagen. Oprindelsesmærkning En række sydeuropæiske lande ønsker flere krav til obligatorisk mærkning af oprindelse. Parlamentet har føjet dem, og lægger op til yderligere obligatorisk mærkning af oprindelse på kød, fjerkræ, mejeriprodukter, frisk frugt og grøntsager, samt kød/fisk/fjerkræ som ingredienser i forarbejdede produkter. Obligatorisk næringsdeklaration på 100 ml/g Parlamentet bakker op om obligatorisk næringsdeklaration af 10 næringsstoffer: energi, fedt, mættet fedt, sukker, salt, protein, kulhydrater, fibre, naturlig og kunstig transfedt pr. 100 g/ml og pr. portion i en tabel bagpå pakken. Ydermere ønsker Parlamentet angivelse af energiindhold pr. 100 gram foran på pakken i højre hjørne i skriftstørrelse 3 mm og omgivet af en ramme. GDA Europa-Parlamentet stemte overraskende for obligatorisk GDA-mærkning, som viser indhold af energi, sukker, fedt, mættet fedt og salt i en portion og sætter disse oplysninger i relation til, hvad man skal spise på en dag. Det forventes dog, at GDA vil ende som et frivilligt mærke. Dato på frosne produkter Frosne produkter skal mærkes med fremstillingsdato, udover holdbarhedsdato. Sødestoffer Parlamentet mener, at det skal fremgå på emballagen, hvis der er brugt sødestoffer i fødevaren. Undtagelser fra ingredienslisten Der er tilføjet nogle undtagelsesbestemmelser, bl.a. at alkohol undtages kravet om ingrediensliste. Emballager under 80 cm2 undtages fra visse obligatoriske oplysninger. RTD-produkter/ alcopops Parlamentet ønsker, at EU-Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne skal lave en definition af RTD-produkter/ alcopops og kræver strengere mærkningsregler. Endvidere skal RTD-produkter være separeret fra læskedrikke i butikkerne. Imitationsprodukter Parlamentet ønsker, at de såkaldte imitations fødevarer, fx pizzatopping, som ikke er fremstillet af mælk, skal mærkes Imitation og Produceret med [substitutingrediensen] i stedet for [immitationsingrediensen]

Endvidere mener Parlamentet, at kødprodukter, som består af to forskellige kødprodukter skal mærkes med formed meat from combined meat pjeces. Dette er en udløber af thrombin- /kødklister-sagen. Overgangsregler Reglerne skal først træde i kraft 3-5 år efter forordningens offentliggørelse - med en længere frist for mindre virksomheder end store. Ny gebyrstruktur ikrafttrædelse udskudt I sidste udgave af FødevareNyt blev det annonceret, at den nye gebyrstruktur træder i kraft den 1. juli i år. Dette har Fødevarestyrelsen ændret siden og bekendtgørelsen forventes nu at træde i kraft den 1. august 2010. Formålet med den nye gebyrstruktur er at forenkle administrationen af gebyrområdet og at virksomhederne skal betale de faktiske udgifter forbundet med kontrollen. Forhåndsgodkendelse udsat Ny forventet ikrafttrædelsestidspunkt for bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse. Som bekendt var det forventet, at muligheden for at ansøge om forhåndsgodkendelse skulle træde i kraft den 1. juli 2010. Fødevarestyrelsen har dog meddelt, at det udskydes. Fødevarestyrelsen har nu vurderet, at bekendtgørelsen om forhåndsgodkendelse skal notificeres i EU, og derfor forventes bekendtgørelsen først at kunne træde i kraft primo 2011. Styr temperaturen i sommervarmen Tjek temperaturen og sku om nødvendigt op for kulden. Sådan lyder rådene fra Fødevarestyrelsen. I sommerperioden er der god grund til at være ekstra opmærksom på, at de letfordærvelige varer kommer hurtigt på køl og at temperaturtjek er sat i system.

Køleopbevaring er afgørende Køleopbevaring er altid væsentligt, men særligt i sommervarmen er det helt afgørende for fødevaresikkerheden, at man har fokus på lave temperaturer. De høje temperaturer gør, at bakterier på få timer kan eksplodere i antal, og sker det, er der risiko for, at kunderne får alvorlig madforgiftning. Fødevarestyrelsens fem gode råd til forretningerne: Vær opmærksom på at de varer du modtager er kølet ordentligt ned fra grossisten og sørg for at få varerne hurtigt på køl. Køb ikke flere varer hjem end du har kølekapacitet til. Hvis der er for mange varer på køl, kan det være svært at holde den korrekte temperatur for alle varerne. Undgå at tage for store mængder råvarer ud fra køl, når der skal produceres og sørg for, at det færdige produkt kommer tilbage på køl hurtigst muligt. Påbegynd nedkøling af madretter hurtigt og køl ned i små portioner, så det er muligt at nå fra 65 grader til under 10 grader på maksimalt tre timer. Lav ekstra temperaturmålinger flere steder i kølerum, køleskabe og kølemontre for at sikre, at alle fødevarerne holder den korrekte temperatur. Ny aldersgrænse for alkoholsalg Som udløber af regeringens nationale forebyggelsesplan vedtog et bredt flertal i Folketinget i begyndelsen af juni måned en ny aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år for alkoholprodukter med mere end 16,5 pct. alkoholvolumen. Grænsen på 16,5 pct. imødekommer Dansk Erhvervs indvendinger mod en 7 pct. alkoholgrænse, som ville være svær at kommunikere og praktisere både i forhold til unge, deres forældre og de butiksansatte. Ændringen forventes at træde i kraft den 1. april 2011. Men politikerne har indvilget i, at ikrafttrædelsestidspunktet vil være sammenfaldende med den nye aldersgrænse for spil Kursus: Få dine penge med hjem Når virksomheder sælger varer eller ydelser på kredit, løber de en risiko for, at kunderne ikke betaler. Denne risiko bør man tage højde for inden aftalen indgås og varen, eller ydelsen leveres. Kurset afholdes i København og du kan læse mere om arrangementet på Dansk Erhvervs hjemmeside: http://www.danskerhverv.dk/arrangementer/sider/faa-dine-penge-hjem-kbh.aspx

Medlemsfordel Som medlem af Dansk Erhverv kan din virksomhed få en professionel rådgivning på forsikringsområdet af Dansk Erhverv Forsikringsrådgivning A/S uden ekstra omkostninger. Blandt de mange fordele ved at vælge Dansk Erhverv Forsikringsrådgivning A/S er: Gennemgribende analyse af virksomhedens risici. Forslag til ny risikoprofil og forsikringsdækning baseret på analyse og på virksomhedens historiske skadeforløb. Outsourcing af forsikringsadministration og ansvaret for korrekt forsikringsdækning. Samarbejde med en partner, der har en bred forsikringsfaglig erfaring, herunder et stort kendskab til hele forsikringsmarkedet. Læse mere om de favorable vilkår indenfor både forsikring og pension på: http://www.danskerhverv.dk/omdanskerhverv/medlemsfordele/forsikringer-og- Pension/Sider/default.aspx