Højeste vækst i 10 år, men investeringerne halter efter

DI s afdeling for økonomisk politik og analyse opa@di.dk NOVEMBER 2017 Højeste vækst i 10 år, men investeringerne halter efter DI venter en vækst i år og næste år på ca. to procent den højeste i ti år. Der er også vækst i virksomhedernes investeringer, men virksomhederne mangler i dag alligevel maskiner og udstyr for 50 mia. kr. Der er således fortsat et stort potentiale for øget automatisering og øgede investeringer i digitalisering til gavn for produktiviteten. Flere år med få investeringer og flere i beskæftigelse har samlet set ført til ringere udstyr for medarbejderne på landets virksomheder. Virksomhedernes kapitalapparat kan ikke følge med medarbejderudviklingen Virksomhedernes beholdning af maskiner mv. pr. præsteret time, 4 kvt. gns. Indeks, 2016=100 110 Indeks, 2016=100 110 100 100 90 90 80 80 70 70 60 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 60 Anm.: Lineær trendlinje på baggrund af historiske data. Maskiner mv. består af maskiner, IKT-udstyr, transportmidler og FoU. Skibe, fly og energisektoren er ikke inkluderet

2 Virksomhederne mangler maskiner og udstyr for 50 mia. kr. Der er i dag ikke flere maskiner, robotter og andet udstyr per arbejdstime end for syv år siden. Og niveauet ligger et godt stykke under det trendmæssige niveau. Det betyder, at der i dag mangler maskiner og udstyr for 50 mia. kr. for at nå op på den historiske trend. Forskellen ventes kun indsnævret en anelse i de kommende år i DI s nye prognose. I forbindelse med krisen faldt beskæftigelsen betydeligt. Det skabte en overkapacitet, da virksomhederne har sværere ved at tilpasse mængden af kapital end antallet af medarbejdere. Siden da har få investeringer kombineret med stigende beskæftigelse betydet, at mængden af kapital pr. arbejdstime det såkaldte K/L-forhold er bremset op. Og det er i dag et godt stykke under den historiske trend. Vi ser normalt en stigende trend i mængden af kapital per arbejdstime Mængden af kapital pr. arbejdstime har ellers generelt vist en stigende trend over en årrække. Det hænger bl.a. sammen med, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt at intensivere brugen af kapital i forhold til arbejdskraften. Det er særligt mængden af materiel, altså maskiner og IKT-udstyr, transportmidler og FoU (patenter), virksomhederne har øget. Opbremsningen i mængden af kapital pr. arbejdstime for særligt materiel indikerer et potentiale for, at virksomhederne kan øge investeringerne. Virksomhedernes investeringer er afgørende for at vedligeholde og forbedre kapitalapparatet, der sammen med medarbejderne danner grundlaget for, at virksomhederne overhovedet kan producere. Og bl.a. virksomhedernes investeringer i nye maskiner, IKT-udstyr samt forskning og udvikling (FoU) er afgørende for, at virksomhederne kan øge produktiviteten både ved at producere smartere og af høj kvalitet. Dermed danner de investeringer, som virksomhederne foretager i dag, grundlag for, at virksomhederne fremover kan skabe vækst og arbejdspladser. Der er naturligvis store forskelle på investeringsniveau og mængden af maskiner og udstyr rundt om i de danske virksomheder. F.eks. har de store virksomheder i højere grad end SMV erne formået at investere i årene efter krisen 1. Ligeledes er der forskel på brancher, hvor virksomhederne i industrien i højere grad end store dele af servicesektoren har investeret i nyt udstyr. Selvom der er stor spredning blandt virksomhederne, og nogle faktisk investerer og udvikler ganske meget, så ændrer det ikke på, at 1 DI Analyse: Potentiale for flere private investeringer

3 der er et stort potentiale for dansk økonomi, hvis der bliver investeret mere i maskiner, robotter og andet teknologi, som kan gavne produktiviteten på længere sigt. Vækst i BNP og beskæftigelse DI venter ligesom i vores forrige prognose fra maj - en vækst på lige godt 2 pct. i 2017 og en vækst på 2 pct. i 2018. Dette er på linje med andre prognosemagere, og der hersker lige nu en ret stor enighed blandt prognosemagerne om udsigterne for væksten. Fremgangen betyder, at der er udsigt til, at både den samlede og den private beskæftigelse i løbet af 2018 vil nå det højeste niveau nogen sinde. Vi er med andre ord ved at have vundet alle de arbejdspladser tilbage, som vi mistede i forbindelse med finanskrisen. Og der er udsigt til at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige i de kommende år. Væksten i beskæftigelsen og økonomien generelt risikerer dog at blive bremset af mangel på arbejdskraft. Dansk økonomi med højeste vækst i 10 år Realvækst i BNP Pct. 3 2 1 0-1 -2-3 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 DI's seneste prognose -4-5 -6 Anm: Skøn for 2017 og 2018 er gennemsnit af de seneste prognoser fra Regeringen, Vismændene, Nationalbanken, Danske Bank og Nordea. Kilde: Danmarks Statistik, de nævnte prognosemagere samt DI.

4 Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 2016 2016 2017 2018 Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 981 2,1 2,1 2,7 Offentligt forbrug 526 0,4 0,8 0,5 Faste bruttoinvesteringer 414 5,6 3,2 2,7 Lagerinvesteringer 6-0,3 0,2-0,0 Indenlandsk efterspørgsel 1.926 2,1 2,2 2,1 Eksport af varer og tjenester 1.102 2,5 4,5 3,5 Heraf varer 698 1,5 4,7 3,4 Import af varer og tjenester 963 3,5 5,0 3,9 Heraf varer 597 2,2 5,8 3,5 Bruttonationalprodukt 2.065 1,7 2,1 2,0 BVT i private byerhverv 1.226 2,3 2,5 2,5 Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år Ekstraordinær usikkerhed Der hersker større usikkerhed omkring vækstskønnet for indeværende år end normalt. Danmarks Statistik opgør BNP fra såvel produktions- som efterspørgselssiden. Der lægges dog i de foreløbige tal mest vægt på opgørelsen fra produktionssiden. Især i 3. kvartal 2016 og i 2. kvartal 2017 er der en stor forskel på opgørelserne af BNP fra henholdsvis produktionssiden- og efterspørgselssiden. Det giver visse udfordringer, når man anvender en makroøkonomisk model, der fremskriver BNP ud fra udviklingen i efterspørgslen, når de historiske tal tager udgangspunkt i BNP fra produktionssiden som ikke rigtig stemmer med opgørelsen fra efterspørgselssiden. Det sker ofte, at der er forskelle på opgørelserne fra produktions- og efterspørgselssiden, men det er denne gang ekstraordinært vanskeligt at danne et fornuftigt skøn for BNP i 3. kvartal 2017, når diskrepansen er ekstraordinær stor i såvel kvartalet før som i samme kvartal året før. Når der i både kvartals- og årsvækstraten er et ret stort uforklaret element, føler man sig ikke på sikker grund. Også omlægningen af bilafgifterne giver anledning til ekstra usikkerhed. En stor del af bilsalget er blevet udskudt i 3. kvartal. Det er usikkert hvor meget af denne udskydelse, der trækker ind i 2018. Højeste vækst på verdensmarkedet de seneste 5 år. Pæn vækst på eksportmarkeder og i eksporten Væksten i efterspørgslen efter industriprodukter på vores eksportmarkeder er i 2017 oppe på omkring 5 pct., hvilket ser ud til at fortsætte i 2018. Det er den højeste vækst på eksportmarkederne, vi har set siden 2011. Set i et historisk perspektiv er det dog ikke prangende. Væksten er faktisk en anelse mindre end gennemsnittet for

5 de sidste 36 år. Men det er dog langt gunstigere end det, vi har set de seneste 5 år. Den pæne vækst på eksportmarkederne sikrer en pæn fremgang i dansk eksport, selv om denne er ramt af en del modvind fra en stærkere euro og dermed en stærkere krone, der gør danske varer dyrere uden for euro-området. Dette tager toppen af fremgangen i eksporten, men eksporten med en skønnet vækst på 3½-4½ pct. leverer alligevel et meget væsentligt bidrag til fremgangen i dansk økonomi i 2017 og 2018. Flere bump på vejen for det private forbrug Det private forbrug har vist visse svaghedstegn i 2017 efter et par år med ganske pæn fremgang. Disse svaghedstegn bliver i 3. kvartal understøttet af, at forhandlingerne om omlægning af bilafgifterne lagde en betydelig dæmper på bilsalget i slutningen af august og i september. Privatforbruget ventes at stige efter en opbremsning Mia. kr., kædede 2016-priser Mia. kr., kædede 2016-priser 1050 1050 1000 1000 950 950 900 900 850 850 800 800 750 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 750 De færre solgte biler i 3. kvartal ventes dog at føre til et højere end normalt bilsalg i de efterfølgende kvartaler, hvorfor meget af det tabte hurtigt skønnes indhentet igen. Det er samtidig vurderingen, at den noget svage udvikling i detailomsætningen siden årsskiftet afløses af ny fremgang.

6 Detailomsætningen Sæsonkorrigeret mængdeindeks, 3 mdr. gns. Indeks 2010 = 100 Indeks 2010 = 100 110 110 105 105 100 100 95 95 90 90 85 85 80 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 80 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. sep. 2017 Forventningerne til fornyet fremgang bygger på, at der er ganske mange forhold, der taler for et øget forbrug. Renterne er fortsat lave, reallønnen og beskæftigelsen øger de disponible indkomster, og opsparingen i husholdningerne er relativt høj. 20 15 10 5 0-5 Familiens økonomiske situation Foregående år og forventninger til næste, nettotal 20 15 10 5 0-5 -10 00 01 02 03 04 05 06 07 I dag sammenlignet med for et år siden (3 mdr. gns.) I dag sammenlignet med for et år siden (historisk gns.) Om et år sammenlignet med i dag (3 mdr. gns.) Om et år sammenlignet med i dag (historisk gns.) 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17-10 Det historiske gennemsnit er beregnet fra 1987 til seneste observerede tidspunkt. Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. okt. 2017

7 Samtidig understøtter forbrugerforventningerne vurderingen af, at vi igen vil se vækst i forbruget. Forbrugernes vurdering af husholdningernes egen situation befinder sig på et pænt niveau og lidt over det historiske gennemsnit. Tidligere på året var vurderingen også positiv, men en anelse under det historiske gennemsnit. Forbrugertilliden peger derfor ikke på, at vi skal se andet end en midlertidig opbremsning i forbruget. Prisudvikling 2016 2017 2018 Forbrugsdeflator 0,5 1,2 1,3 Deflator til forbrug i Danmark 0,6 1,2 1,3 Importpris (varer ekskl. energi) -2,4 0,3-0,5 Oliepris 43,6 53,6 58,2 Fremgang i private investeringer Den generelle fremgang i økonomien, og særligt den stigende eksport, har givet anledning til flere investeringer i virksomhederne. Erhvervsinvesteringerne steg således 6,1 pct. sidste år, når man ser bort fra investeringer i skibe, og de er ikke langt fra det niveau, som man så før krisen. Forventninger til investeringerne 2016 2016 2017 2018 Mia. kr. Mængdeændring, pct. Faste bruttoinvesteringer ekskl. skibe 404 6,3 2,5 3,6 Faste bruttoinvesteringer 414 5,6 3,2 2,7 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 239 6,1 2,3 4,5 - Erhvervenes materielinvestering ekskl. skibe 184 6,2 2,8 4,7 - Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer 55 5,7 0,3 4,0 Boliginvesteringer 91 11,0 5,0 3,9 Offentlige investeringer 73 1,8-0,2 0,3 Der er fortsat et investeringspotentiale Ser man på investeringskvoten, som er den andel af værditilvæksten virksomhederne investerer, er der dog fortsat et godt stykke op til tidligere niveauer. Og mængden af maskiner og bygninger pr. medarbejder, det såkaldte K/L-forhold, er som tidligere vist fortsat klart under det niveau, man skulle forvente. Der er således et væsentligt potentiale for, at virksomhederne kan øge deres investeringer yderligere de kommende år.

8 Erhvervsinvesteringerne forventes fortsat at stige i takt med generel fremgang i økonomien Stigende boligpriser giver anledning til flere boliginvesteringer Erhvervsinvesteringerne ekskl. skibe faldt lidt i første halvdel af 2017, men de forventes fortsat at stige fremadrettet i takt med generel fremgang i økonomien og øget kapacitetsudnyttelse. En hastigt stigende teknologisk udvikling, automatisering og digital omstilling bidrager desuden til flere investeringer i virksomhederne. Samtidig er investeringer i forskning og udvikling (FoU) vokset mere end den samlede økonomi de seneste år, hvilket afspejler den øgede betydning af FoU for virksomhedernes konkurrenceevne. Dette ventes også at bidrage positivt til erhvervsinvesteringerne de kommende år. Boliginvesteringerne steg betydeligt sidste år, og de er fortsat steget i første halvdel af 2017. Det er særligt flere nybyggerier, som trækker fremgangen i boliginvesteringerne. Fremgangen ventes at fortsætte i de kommende år i takt med, at boligpriserne stiger. Prisstigningerne er dog aftaget en smule, og de må fremadrettet forventes at være lidt lavere, end vi tidligere har set. Renterne er på et historisk lavt niveau og kan ikke falde meget mere. På sigt må de forventes at stige. Højere bidragssatser og regulerende opstramning på boligmarkedet er ligeledes med til at dæmpe prisudviklingen 2. Et lavt K/L-forhold og opsparet overskud kan føre til, at virksomhederne investerer mere end forventet. Det vil, særligt på længere sigt, gavne produktiviteten og føre til højere vækst og flere private arbejdspladser. Hvis de private materielinvesteringer årligt stiger 3 procentpoint mere end forventet, vil det løfte BNP næste år med 0,4 pct. ekstra, og yderligere 5.000 personer vil finde job i private virksomheder. Alternativt scenarie: Virksomhederne øger investeringerne Usikre vækstudsigter de seneste år kan have medvirket til, at virksomhederne har undladt at investere i en periode. Særligt de små og mellemstore virksomheder har haltet efter med investeringerne. K/L-forholdet ligger dag under det niveau, man historisk skulle forvente. Det har ført til ringere udstyr for medarbejderne på landets virksomheder og er udtryk for et investeringspotentiale herhjemme i de kommende år. Samtidig har virksomhederne polstret sig de seneste år og har dermed et opsparet overskud, der potentielt kan investeres. 2 Redaktionen af prognosen er afsluttet inden regeringen d. 26. oktober annoncerede nye retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld, der begrænser mulighederne for at optage mere risikable lån. Dette må forventes at dæmpe de fremadrettede prisstigninger en smule i forhold til, hvad der er lagt ind i denne prognose. Det forventes dog ikke, at give anledning til væsentlige justeringer af fremadrettede investeringer.

9 Virksomhedernes investeringer kan svinge meget, og de kan potentielt stige meget på kort tid. Hvis virksomhederne vurderer udsigterne i de kommende år mere positivt end antaget, og de anvender deres opsparede overskud til at indfri investeringspotentialet, kan investeringerne bidrage mere til væksten, end der er lagt til grund i denne prognose. Mere moderne udstyr vil ligeledes styrke produktiviteten og aktiviteten på længere sigt. I et scenarie, hvor virksomhedernes investeringer i materiel (f.eks. maskiner, IKT-udstyr og FoU) underliggende stiger tre procentpoint mere om året end forventet i hovedscenariet, løftes BNP i 2018 samlet set med ca. 0,4 pct. ekstra og yderligere 5.000 personer flere finder job i det private erhvervsliv. Positivt scenarie: Tre procentpoint højere vækst i private materielinvesteringer Marginale effekter i forhold til hovedscenarie 2017 2018 Real BNP-vækst, procentpoint +0,1 +0,3 Privat beskæftigelse, 1.000 pers. +1 +4 Produktivitetsvækst i private byerhverv, procentpoint +0,1 +0,2 Selv i dette scenarie, hvor investeringerne stiger mere end forventet, vil K/L-forholdet fortsat være væsentligt under trend i prognoseperioden, da det tager længere tid at påvirke K/L-forholdet væsentligt. Moderat vækst i importen Importen har de senere år vist en overraskende lav vækst. På det seneste er der dog tegn på, at importholdet i efterspørgslen er begyndt at stige lidt igen. Dette ventes at fortsætte, selv om væksten i importindholdet fortsat skønnes at blive lavere, end vi så i perioden op til finanskrisen og under opsvinget i 1990 erne 3. 3 Importudviklingen i de senere år er nærmere beskrevet i: Svag vækst i dansk import i de senere år

10 Udviklingen i importandelen i tre opsving Andel af efterspørgslen, der stammer fra import, indekseret i faste priser Kvartalet før opsvingets begynder er sat lig 1 1,4 2012q4 til nu 2003q2 til 2008q2 1993q2 til 2000q4 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 1,1 1,1 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415161718192021222324252627282930 Anm: Den stiplede linie angiver prognosen Antal kvartaler inde i opsvinget Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 1 Makroøkonomisk balance i dansk økonomi 2015 2016 2017 2018 Offentlige finanser, mia. kr. -36-13 -23-24 - I pct. af BNP -1,8-0,6-1,1-1,1 Betalingsbalancen, mia.kr. 185 162 185 197 - I pct. af BNP 9,1 7,9 8,6 8,8 Bruttoledighed, 1000 personer 123 113 117 111 - I pct. af arbejdsstyrken 4,2 3,8 3,9 3,7 Forbruget rammer under budget i 2017 Offentligt forbrug og investeringer DI skønner på baggrund af de foreløbige tal for det offentlige forbrug i 2017, at det nominelle offentlige forbrug vil udgøre knap 535 mia. kr. i 2017 mod 526 mia. kr. i 2016. Det giver en realvækst på 0,8 pct. og indebærer, at forbruget i år lander ca. 3½ mia. kr. under det budgetterede niveau.

11 Stigning i det offentlige forbrug Offentligt forbrug og offentlige investeringer, 2007-2018, mia.kr. Mia. kr. kædede 2016-priser 540 530 520 510 500 490 480 470 460 450 440 Offentligt forbrug Mia. kr. kædede 2016-priser 100 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Anm: De vandrette stiplede linjer angiver årsgennemsnittet. Offentlige investeringer (h. akse) 95 90 85 80 75 70 65 60 55 50 Mindreforbruget fortsætter i 2018 Finanslov med stramme rammer for offentligt forbrug Lille fald i de offentlige investeringer i 2017 Offentlige investeringer i 2018 rammer muligvis over det aftalte niveau For 2018 forventer DI, at det nominelle offentlige forbrug vil ligge på ca. 547 mia. kr. Det er 5 mia. kr. mindre, end skønnet af finansministeriet. Mindreforbruget skal ses i lyset af, at kommunernes budgetter for 2018 peger i retning af, at noget af det offentlige forbrug kan blive vekslet til investeringer, sådan som kommunerne også har gjort tidligere. Samtidig ventes en svagere udvikling i priserne, end Finansministeriet forudsætter. Realvæksten i 2018 skønnes at blive 0,5 pct., hvilket er på linje med regeringens finanslovsforslag. Det offentlige forbrug for 2018 fastlægges i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger. Af hensyn til konjunktursituationen og de offentlige finanser anbefaler DI, at folketinget samler sig om en finanslov med en beskeden vækst i det offentlige forbrug og om reformer, som kan øge arbejdsudbuddet, hvilket regeringen også lægger op til. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne skal der ligeledes tages stilling til de offentlige investeringer. DI skønner, at de nominelle offentlige investeringer vil stige fra 73 mia. kr. i 2016 til 74¾ mia. kr. i 2017, hvilket indebærer en realvækst på -0,2 pct. Faldet skal ses i lyset af, at investeringsniveauet har været usædvanligt højt på grund af fremrykning af investeringer i forbindelse med krisen. For 2018 skønner DI, at de nominelle offentlige investeringer vil nå et niveau på 75½ mia. kr., hvilket giver anledning til en realvækst på ¼ pct. Det nominelle niveau er en anelse højere, end det budgetterede niveau, og kan muligvis blive endnu højere i lyset af de foreløbige budgetaftaler i kommunerne.

12 164.500 flere privatansatte lønmodtagere siden april 2013 Fremgang i beskæftigelse på 41.000 i 2017 Arbejdsmarkedet Beskæftigelsen fortsætter sin fremgang. I august 2017 rundede antallet af beskæftigede lønmodtagere 2,7 mio. for første gang siden oktober 2008. For den private sektor har den stigende tendens nu varet siden april 2013. I perioden fra april 2013 til august 2017 er der i alt kommet 164.500 flere lønmodtagere i den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse i dag er 5.500 lavere end i april 2013. Bare i det seneste år fra august 2016 til august 2017 steg den private beskæftigelse med 42.000. Stigningen i beskæftigelsen forventes at fortsætte de kommende år. Ifølge DI s prognose vil beskæftigelsen i 2017 samlet blive 41.000 højere end i 2016, og fra 2017 til 2018 forventes yderligere en beskæftigelsesfremgang på 34.000. I løbet af 2018 vil vi for første gang komme op på et beskæftigelsesniveau, der ligger højere end niveauet i 2008, før krisen satte ind. Beskæftigelse Sæsonkorrigeret 1000 personer 1000 personer 3000 3000 2950 2950 2900 2900 2850 2850 2800 2800 2750 2750 2700 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 2700 Aktuel ledighedsudvikling er misvisende Ud over udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen har udviklingen i den sæsonkorrigerede bruttoledighedsprocent traditionelt været anvendt som en af de vigtigste indikatorer for arbejdsmarkedets tilstand. I det seneste år har ledighedsudviklingen imidlertid ikke givet noget retvisende billede, jf. boks nedenfor.

13 Usikkerhed omkring ledighed Fra august 2016 til august 2017 viser Danmarks Statistiks registerbaserede ledighedsprocent en stigning fra 4,1 pct. til 4,4 pct., men der er tekniske forklaringer, som gør, at denne udvikling er misvisende. For det første har man efter trepartsaftalen om integration fundamentalt ændret praksis i kommunerne, når det gælder andelen af flygtninge på integrationsydelse, der kategoriseres som jobparate og dermed betragtes som ledige. Det er DI s vurdering, at dette forhold alene bidrager med en stigning i ledigheden på 0,5 procentpoint. På anbefaling fra dagpengekommissionen trådte et nyt dagpengesystem i kraft 1. juli 2017. Men det nye system følger dagpengeudbetalingerne kalendermånederne. Samtidig anvender man nu oplysninger fra Skats indkomstregistre til at kontrollere, at der er blevet udbetalt dagpenge for det rigtige antal ledighedstimer. Ændringerne indebærer en modernisering af dagpengesystemtet, og der er tale om forbedringer, som DI også har støttet op om. Ændringerne medfører imidlertid også, at de månedlige ledighedstal bliver mere usikre i en del måneder frem. Det skyldes dels, at a-kasserne skal vænne sig til at indberette data for deres dagpengemodtagere på en ny måde og dels, at Danmarks Statistik ikke, som det hidtil har været tilfældet, har noget erfaringsgrundlag til at kunne opregne de nye indberetninger meningsfyldt. Tallene for juli 2017 var den første opgørelse efter det nye system, og det medførte en stigning i ledighedsprocenten på 0,2 procentpoint sammenlignet med juni. Efterfølgende faldt ledigheden igen fra juli til august med 0,1 procentpoint. Den nye opgørelse gør først og fremmest tallene mere usikre. Man kan endnu ikke sige, om det vil medføre et systematisk skift opad eller nedad. AKU-ledighed giver pt. mere retvisende billede af udviklingen Den højere andel jobparate flygtninge og usikkerheden omkring opgørelsen af ledige dagpengemodtagere betyder reelt, at den registerbaserede ledighedsprocent i det seneste år ikke har været en god indikator. AKU-ledigheden, der er baseret på interviewundersøgelser, viser i det seneste år et fald i ledigheden fra 6,3 til 5,7 pct. Selv om

14 ledighedsopgørelsen baseret på AKU også har mangler, er det DI s vurdering, at den giver et mere retvisende billede af udviklingen på arbejdsmarkedet i det seneste år, da den er uberørt af praksisændringen omkring jobparate flygtninge og den ændrede opgørelse af dagpengemodtagere. AKU-ledigheden er den laveste siden april 2009 Niveauforskellene mellem den registerbaserede ledighed og AKUledighed skyldes, at der fundamentalt er tale om to forskellige opgørelser. For at være ledig i AKU s definition er kriteriet, at man ikke har et job og er jobsøgende, mens den registerbaserede ledighed omfatter personer, der enten modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp og vurderes som jobparat. Derfor er AKUledigheden en smule højere. Den nuværende AKU-ledighedsprocent på 5,7 er den laveste siden april 2009. Bruttoledigheden, sæsonkorrigeret 1000 pers. 1000 pers. 220 220 200 200 180 180 160 160 140 140 120 120 100 100 80 80 60 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 60 4.000 flere bruttoledige i 2017 69.000 flere i arbejdsstyrken de næste to år I DI s prognose forventes der alt i alt en svag stigning i bruttoledigheden i 2017 på 4.000 personer efterfulgt af et fald i 2018 på 6.000 personer. Nettoledigheden, der ikke omfatter aktiverede ledige, forventes at ligge på samme niveau i 2017 som året før, mens den ligesom bruttoledigheden falder med 6.000 i 2018. Udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden indebærer samlet, at der forventes en udvidelse af arbejdsstyrken på 69.000 personer i løbet af 2017 og 2018. Det er en udvikling, som i høj grad drives af udenlandsk arbejdskraft og senere tilbagetrækning som følge af tilbagetrækningsreformer, der har øget efterlønsalderen. Trods den store stigning i arbejdsstyrken er der dog tiltagende tegn på mangel på arbejdskraft som kan bremse fremgangen.

15 Prognose for ændringer i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (netto) Årlig ændring, 1.000 personer 2016 2017 2018 Beskæftigelse 48 41 34 - privat beskæftigelse 54 42 34 - offentlig beskæftigelse -6-1 0 Ledighed (netto) -10 0-6 Arbejdsstyrke 38 41 28 Prognosen er udarbejdet af: Chefanalytiker Klaus Rasmussen, kr@di.dk, 3377 3908 Chefanalytiker Allan Sørensen, als@di.dk, 3377 3912 Økonomisk konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk, 3377 4616 Chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk 3377 4649 Økonomisk konsulent Michael Meineche, mime@di.dk, 3377 3454 Økonomisk konsulent Kasper Hahn Pedersen, khpe@di.dk, 3377 3454 Chefkonsulent Thomas Klintefelt, thok@di.dk, 3377 3367 SÅDAN HAR VI GJORT Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI s ansvar og vurdering.