Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere

Relaterede dokumenter
Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter

Skadedyr, forsvar og fjender

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Kartoflens genetiske puslespil

Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion?

Septoria i hvede forsvarsreaktioner

Ekstrakter - rammebevillinger

Modul a Hvad er økologi?

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

3. Biotek A, Mat A, Fysik B

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

Elevvejledning pglo transformation

Undervisningsbeskrivelse

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Nr 1. Fra gen til protein

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

MINDRE PLADS - MERE MAD

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

planteværn Vejledning i

Sommer Juni, Juli, August

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Proteinfoldning og chaperoner

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl

Prøver Evaluering Undervisning

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Modstandsdygtige biotek-kartofler

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Hvad bringer fremtiden? Hvilke behov og hvilket samfundsudvikling skal veterinærbranchen kunne håndtere de kommende år?

BRUGERORIENTERET INNOVATION NABC

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Cellen og dens funktioner

Bøger & Kort. Koustrup & Co. Have Økologi Gastronomi Natur Livsstil. Stationsvej Farum Danmark

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU - Vinter 2013/2014

Årsplan i biologi klasse

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

Undervisningsbeskrivelse

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Transkript:

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk

Hvad er specielt ved planter? De er grønne! De er stort set de eneste organismer som kan danne levende materiale af det rene ingenting

Hvad er specielt ved os andre? Vi snylter på levende materiale som planterne danner Reglen og ikke undtagelsen at planter spises af Græssere Skadevoldere Sygdomme Der er mange om budet!

Så det er ikke mærkeligt at planteædere også spiser dyrkede planter!

Vilde planter er heller ikke interesserede i at blive spist Udviklet en mængde forskellige forsvar

Hvad kan vi lære af det? Landplanter har igennem hundreder millioner af år lært at forsvare sig mod planteædere (i bred forstand) Stadig større diversitet af planteædere Større diversitet af planters forsvarsmekanismer Stadig mere komplicerede og samordnede planteforsvar

Hvad ved vi om planters evne til at forsvare sig? Smalt og specifikt Feks genkendelse af specifikke svampesygdomme Bredt og uspecifikt Feks indholdsstoffer som er giftige for mange

Hvad ved vi om effekter af forskellige samtidige angreb? Effekter på planten kan være Selvforstærkende Feks manipulation af plantens forsvar Selvformindskende Hvis en planteæder sætter forsvar i gang som rammer den næste ekstra hårdt Uafhængige af hinanden Sum af enkelt-effekter

Er vi for specialiserede? Effekt på plante Pest type Hvis selvforstærkende og formindskende effekter er almindelige kan vi vinde ved at forstå hvorfor og hvordan de opstår! Men sygdomme undersøges af patologer, insekt-skadedyr af entomologer, osv Meget få undersøgelser af deres vekselvirkninger

Vinterkarse, jordlopper og hvidrust Vinterkarse er beslægtet med kål og raps Deler mange af de samme skadedyr og sygdomme Nogle planter er resistente overfor jordlopper Andre er resistente overfor hvidrust Gulstribet jordloppe

Resistens overfor jordlopper Resistens skyldes saponiner, sæbestoffer Uvist hvad der skaber resistens mod hvidrust

Vores spørgsmål Hvorledes opbygger vinterkarse komplicerede forsvarsreaktioner overfor jordlopper og hvidrust? Bliver jordlopper og hvidrust påvirket af de samme forsvarsreaktioner i planten? Hvorledes opbygges forsvaret på DNA og kemisk niveau? Hvor dyrt er forsvaret i form af nedsat energi til andre plantefunktioner som vækst og frøsætning?

Hvordan gør vi? Kontrollerede krydsninger mellem resistente og ikke-resistente planter Planterne bliver udsat for hvidrust og jordlopper i inden- og udendørs forsøg Skader på planterne, deres overlevelse og reproduktion sammenholdes med hvilke gener planterne aktiverer hvilke kemiske forsvarsstoffer og signalstoffer de producerer

Hvad gør vi så? Sammenligner gener og produkter fra Vinterkarse med tilsvarende i gåsemad og andre arter hvor DNA-koden og en lang række af kemiske stoffer og reaktioner er karakteriseret Tolker den viden vi får med viden fra andre arter

Perspektiver Nye muligheder for at udnytte den rigdom af forsvarsmetoder som er udviklet i vilde planter Alle planter indeholder DNA Udgangspunkt for mange af de samme biokemiske processer og stoffer Dermed kan viden ofte overføres mellem arter Mellem vilde og dyrkede

Anvendelse Overføre forsvars-gener fra vilde planter Gensplejsning Krydsninger Udnytte nye indholdsstoffer fra vilde planter som beskyttelsesmidler Udnytte viden om selvforstærkende og formindskende effekter til bedre integreret bekæmpelse

Hvem er vi? Thure P. Hauser Lektor Sven Bode Andersen Professor Tamara van Mölken PostDoc Jens K. Nielsen Lektor Søren Bak Professor Lisa Munk Lektor Vera Kuzina Poulsen PostDoc Institut for Jordbrug og Økologi Institut for Grundvidenskab og Miljø Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Jörg Manfred Augustin PhD student