1. VERDENSKRIG. Synopsis 12. OKTOBER XXXXXXXXXXXXXXXXX Skt. Josefs Skole

1. VERDENSKRIG Synopsis 12. OKTOBER 2017 XXXXXXXXXXXXXXXXX Skt. Josefs Skole

Problemstilling: 1 USA havde truet lidt med at tage de danskvestindiske øer uden at de havde fået lov til det, så derfor blev der hold en folkeafstemning. De danskvestindiske øer var godt placeret mens krigen nærmede sig. USA havde slet ikke lyst til at tyskerne skulle have øerne. Interessen for krigen i Europa, havde USA ikke vist i starten. Det så ud som om at folk var klar til en lille krig i Europa, da der blev sat en kædeproces i gang efter mordet på prins Ferdinand, der blev myrdet i Sarajevo, hvor mange samlede sig i flokke og var glade over krigens udbrud. Da soldaterne tog afsted mod fronten blev de hyldet, som store helte. Da den tyske hær ville undgå den britiske hær og den franske hær og derfor gik igennem Belgien, så startede krigen som det man kalder for en bevægelseskrig. Flere tusind soldater ventede i skyttegravene, da kampene i krigen kom til at forgå i skyttegravene i stedet for det man kalder for en bevægelig krig. Man skyndte sig over mod modstanderens skyttegrav, da der blev fløjtet til et angreb, hvor modstanderen havde de nye våben, som f.eks. var maskingeværet, der havde en god virkning under angrebene ved skyttegravene. Det var blodigt ved skyttegravene og tusindvis af soldater døde. Der skete først noget da USA kom ind i krigen på Frankrigs og Englands side af krigen, da ingen af parterne kunne træffe en beslutning. Det viste sig at være sværere at få freden tilbage end hvad man havde forventet. Under 1. verdenskrig var Danmark neutral, men krigen havde stadigvæk stor konsekvenser for hverdagen i Danmark. Når der var nogen som sultede, så var der andre, som tjente penge og mens der var nogle som gravede nye fæstningsværker, så var der andre, som måtte deltage aktivt i krigen. Tyskland krævede, at der skulle ligges søminer ud, så de engelske skibe ikke kunne sejle in i de danske farvande i 1914. Danmark var neutral, så Danmark behøvede ikke, at gøre hvad tyskerne ville have. Danmark ville dog gerne beholde forholdet til Kejsertyskland, som var godt, så derfor tog den danske flåde ud og lagde minerne. I 1916 kunne danskerne i Vestjylland se krigens virkelighed ved det store søslag ved navn Jyllandsslaget, selvom der var lagt miner i vandet. Krigen betød varemangel, for en helt almindelig dansker, da dagligvarer blev formindsket en hel del og samtidig steg priserne. Den neutralitet Danmark havde, gjorde at de kunne handle med begge parter. Krigen var slet ikke 1 Forsidebillede: http://royalwelshveterans.co.uk/dean/images/british_infantry_morval_25_september_1916.jpg

nogen indbringende affære for rigtig mange af danskerne. I 1915 steg priserne for fødevarerne med ca. 2 30% og fik en samlede stigning i 1918 på omkring 85%, samtidig med at brændselspriserne steg med over 175%. Dem som lå på grænsen til, at være fattig blev hårdest ramt, da priserne steg meget. I slutningen af sommeren i 1914, invaderede Tyskland Belgien, som også var neutrale. Efter at tyskerne havde invaderede Belgien, så begyndte Danmark at frygte at Tyskland også ville begynde at angribe Danmark, sin nordlige nabo. Danmark lavede en forsvarsstilling på 22 km, der blev kaldt Tunestillingen, som begyndte i 1915. Danmark lavede stillingen hvis krigen lige pludselig skulle bryde ud i Danmark. De fem til seks tusind soldater der stod og arbejdede i Tunestillingen havde det ikke lige så hårdt, som soldaterne i Sønderjylland. I Sønderjylland mellem 1914-1918, var der blevet kaldt ca. 3 30.000 sønderjyder, som var dansksindede ind til tysk krigstjeneste. Ved at de blev kaldt ind til tysk krigstjeneste, så betød det også at der var danskere til stede ved nogle af de store slag, b.la. Ypres, Somme og Verdun. Erfaringerne efter 1. verdenskrig var en af de ting som var med til at danne den danske velfærdsstat, bl.a. Neutraliteten forudsatte et ydre forsvar med militære, diplomatiske og handelsmæssige tiltag og opbygning af velfærdsordninger. Det skulle være med til at sikre at alle i Danamark stod bag den danske neutralitet. Alfred von Schlieffen var en tysk generalfeltmarskal. Fra 4 1891-1905 var han chef for den tyske hærs generalstab, hvor han også fik udviklet den kendte Schlieffenplan, som for det tyske angreb i 1914 i vest, var det strategiske fundament. Schlieffenplanens grund mål var krig mod Frankrig og Rusland, som var allirede med Frankrig, uden at Tyskland skulle ende i en tofrontskrig. Tyske tropper skulle ødelægge den franske hær og indtage Paris, for at overvinde Frankrig på under 6 uger, som også skulle bruges på at mobilisere tropperne, hvor efter de skulle angribe Rusland. 5 Alfred von Schlieffens plan var at ved krigsudbruddet skulle hovedparten af den tyske hær sættes ind i vest, hvor en lille del af hovedparten skulle tage direkte ind i Frankrig for med det samme at engagere den franske hær. For at den tyske hær skulle undgå den franske hær ved Elsass-Lothringen grænsen til Frankrig fra Tyskland af, så skulle den tyske hær (højrefløj) igennem Luxemburg, 2 procenttallene: http://altomhistorie.dk/artikler/danskerne-under-den-1-verdenskrig 3 Tal: http://altomhistorie.dk/artikler/danskerne-under-den-1-verdenskrig 4 Årstal: http://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/schlieffenplanen/ 5 Billede: http://jinge.se/wp-content/uploads/von-schlieffen-untitled.png

Holland og Belgien, hvor de dernæst skulle gå mod syd gennem det nordlige Frankrig, hvor Paris skulle indtages. Efter indtagelsen af Paris, gik den tyske hær videre mod øst, hvor de omringede den franske hær i en dårlig situation og besejrede dem. 6 Ifølge planen skulle den tyske hær efter de havde besejret Frankrig, møde russerne. Den tyske hær skulle transporteres til den tyske østgrænse med jernbane. Nogle fra den tyske hær blev Frontlinjen sendt til øst, imens felttoget i vest foregik, for at sikre grænsen mellem Tyskland og Rusland, og afslå et eventuel russiske angreb, hvis det skulle ske. Von Schlieffen mente at inden England ville kunne nå at bland sig, så ville det franske felttog være forbi. Alfred von Schlieffen døde da han var 80 år gammel i 1913, som var et år inden at hans plan blev ført ud i livet, men Schlieffen blev allerede afløst af Helmuth von Moltke som generalstabschef, da han blev pensioneret i 1906. Moltke overtog planen og lavede lidt justeringer og forbedringer i planen, hvor den største ændring var at tropperne ikke skulle igennem Holland alligevel. Moltke ændrede bl.a. også at størrelsen af tropperne der skulle gå igennem Belgien og ind i Frankrig, så de var lige store og gjorde troppen i øst større. Da hæren ved krigens udbrud fulgte Schlieffenplanen, blev de forsinket i Belgien, som gjorde at Frankrig kunne nå at omgruppere og Tyskland fik et nederlag og et stort tab ved Marne. Tyskernes forsinkelse gjorde at hele Schlieffenplanens ide om at man skulle undgå en tofrontskrig til at blive usikker. Nederlaget tyskerne fik ved Marne fik kejser Wilhelm til den 14. september 1914 at afskaffe Moltke og få ham afløst med General von Hindenburg. Den tyske kejser under 1. verdenskrig var Wilhelm 2. og hans fulde navn var Friedrich Wilhelm Viktor Albert von Preussen. Wilhelm 2. blev født i 1859 i Berlin d. 27 januar og døde i Holland i Doorn d. 4 juni 1941. Han var kejser fra 1888 til 1918 og var dermed den sidste kejser i Tyskland. 7 Han var søn af kejser Friedrich den 3. og barnebarn af kejser Wilhelm den 1. på hans fars side, men på hans mors side var han barnebarn af Victoria, som var dronning af Wilhelm 2. 6 Billede af frontlinjen: https://da.wikipedia.org/wiki/vestfronten_i_1._verdenskrig 7 Billede af Wilhelm: http://homepages.knord.dk/br/tyskland/download%20(2).jpg

Irland og Storbritannien. I oktober 1918 fik Wilhelm 2. forfatningsreformer igennem, da det så ud som om at 1. verdenskrig var tabt, så han havde et stort pres på sig. Dronningen af Holland nægtede i 1919, da Entente magterne forlangte at han blev overgivet som krigsforbryder. Wilhelm forsøgte at genopbygge monarkiet i Tyskland, da han boede i Doorn i Holland. Han døde i 1941 i Holland og er begravet ved parken til Haus Doorn i det man kalder et mausoleum. I begyndelsen af september 1914 fandt slaget ved Marne sted, da tyskerne var i nærheden af Paris. Taxaerne i byen bragte soldaterne til fronten dag og nat fra d. 4 september af, for at de kunne kæmpe mod tyskerne. For at kunne forsvare Marne satte englænderne og franskmændene alle ind til at forsvarer. Slaget ved Marne var i verdenshistorien et af de største slag og varede fra d. 5 til d. 11 september. Ved floden Marne var der en 8 240 km lang front, hvor der var mange mænd der kæmpede. Tyskerne blev drevet tilbage til floden Aisne af englænderne og franskmændene, hvor tyskerne gravede sig ned i skyttegravene og stillede maskingeværposter op. Efter slaget ved Marne mistede den tyske hær bl.a. 3.500 fanger til den britiske hær og 100 maskingeværer og 30 kanoner til den franske hær. At Schlieffenplanen ikke blev gennemført var den største betydning under slaget ved Marne, som gjorde at Tyskland skulle i tofrontskrig med Rusland og Frankrig, som var det Alfred von Schlieffen havde frygtet med slaget. Det var første gang under slaget ved Marne at rekognosceringsfly havde en stor rolle, da det afslørede de punkter i de tyske stillinger, som var svage. Efter slaget ved Marne havde tyskerne 9 250.000 som enten var døde, sårede eller forsvundet og Frankrig, samt England havde i alt omkring 10 300.000, som enten var døde, sårede eller forsvundet. Det andet store slag i 1. verdenskrig var slaget ved Verdun, som begyndte d. 21 februar 1916. Verdun var omringet af betonforter, som i 1916 gjorde dem ubrugelig. på grund af at alle kanonerne var blev fjernet og blev monteret på andre fronter. Den tyske hær havde placeret i starten af februar måned 1916 omkring 11 1400 kanoner omkring byen på bakkerne, hvor de blev brugt d. 21. februar og da dagen næsten var omme, så var fæstningerne ved Verdun blevet ramt af omkring 2.000.000 8 http://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/marne-1914/ 9 http://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/marne-1914/ 10 http://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/marne-1914/ 11 http://www.maktaba.dk/pdf/pdf_josef/9/1vkrig.pdf

granater. Efter kamp i tre dage med tyskerne, så havde den tyske hær fået erobret to skyttegravslinjer ved Verdun. De franske politiker ville ikke lade de franske generalers forslag gå igennem om at man skulle rømme Verdun, men i stedet fik general Pétain en opgave, der gik ud på at rede Verdun. Den 6. marts fortalte general Pétain til den franske hær, at de ikke skulle trække sig tilbage for tyskerne, da der skulle laves et modangreb i mod tyskerne. Den tyske hær fik en del tab, da den franske hær begyndte, at skyde mod den tyske hær d. 29 marts fra den vestlige bred. Tyskerne ændrede deres taktik i starten af maj måned, med mindre modangreb og angreb, som gav den franske hær en mulighed for at lave et modangreb mod Fort Douaumont, som de endte med at besætte, men tyskerne fik det generobret mens de også fik mange fanger. Den tyske hær blev ved med skifte taktiker til de forskellig angreb mod de forskellige forter. Slaget ved Verdun varede i alt 303 dage, hvor Frankrig mistede ca. 12 378.000, som var døde, sårede eller fursvundet og Tyskland mistede ca. 337.000, som var døde, sårede eller fursvundet. I juli 1916 forgik det tredje store slag i 1. verdenskrig ved Somme på begge sider af floden, hvor England og Frankrig gik til angreb. Slaget ved Somme, var et blodigt slag for begge parter, samtidig var det også her at England fik vist deres nye våben frem, som var kampvognen. Målet for franskmændene og englænderen var at få trukket tyskerne tilbage. Den værste dag i englændernes hærs historie, var den første dag i slaget ved Somme, hvor de mistede 57.470 mand, som primært var ved Gomme Court og Albert Bapaume vejen. Den franske og engelske hær havde fået tyskerne trukket om 10 km ind i slutningen af slaget. Det var tre faser som slaget ved Somme bestod af og ved slaget ved Ancre, der var det sidste slag i fase 3, blev angrebene fra den engelske hær stoppet på grund af vejret, da der fra begge parter var begrænset for at overleve i tåge, sne og regn der medført vandfyldte skyttegrave. Angrebet ved Ancre blev i januar 1917 genoptaget. Slaget ved somme sluttede d. 18 november 1916, hvor Frankrig England i alt mistede 623.000, som var døde, sårede eller fursvundet og Tyskland mistede 13 434.000, som var døde, sårede eller fursvundet. 1. verdenskrig var den første krig med så mange nye våben, og blev derfor også kaldt den 12 http://www.maktaba.dk/pdf/pdf_josef/9/1vkrig.pdf 13 http://www.maktaba.dk/pdf/pdf_josef/9/1vkrig.pdf

industrielle krig. Den store produktion af våben, har man en teori om var grunden til krigens millionhære. Soldaterne under 1. verdenskrig kæmpede med de stort produceret våben og bar udstyr som også var masseproduceret, sammen med deres uniformer. Det hurtigt skydende maskingevær, var det våben som formede krigen, hvor artilleriet var bundet til industrien, da de var afhængig af deres egenskab til at kunne levere store mængder af reservedele og ammunition til dem. De maskiner hvor der skulle være specialuddannede mennesker, var de vigtigste våben, selvom alle våbnene havde en effektivitet, som var forfærdelig. Selvom slag efter slag, hvor antallet af kanoner og affyrede granater steg, så gjorde de store mængder af de nye våben, som flyvemaskiner, gas og tanks ikke det som man havde håbet for krigen. Man havde håbet at de nye våbentyper ville slutte krigen og besejre fjenden. I 1919 blev fredsaftalen pålagt Tyskland af vinderne altså sejrherrerne efter 1. verdenskrig. Aftalen som blev skrevet under på, blev for tyskerne underskrevet under protest i 1919 d. 28 juni i Versailles. Da fredsaftalen blev skrevet under, så mistede tyskerne Eupen og Malmédy til Belgien og Posen, Den Polske Korridor og Vestpreussen til Polen, derudover afstod de også Alsace-lorraine til Frankrig. D. 28 juni blev Tyskland tvunget til at skrive under på aftalen lige præcis den dag, da det var samme dato som mordet i Sarajevo, så det var helt planlagt. Aftalen indeholdte også at Tysklands militær blev formindsket, da deres store flådefartøjer, værnepligt, ubåde og deres angrebsvåben blev forbudt. Udover meget af deres militær blev forbudt, så måtte de i hæren max være 14 100.000 soldater. Aftalen gjorde også, at Tyskland skulle betale et beløb, til krigsskadeserstatning. I starten begyndte sejrherrerne at overtage Tysklands kul, handelsflåde, jernbanemateriel og aktiver. Der er 3 påstande om hvad årsagen var til 1. verdenskrig. Påstand 1 er mordet i Sarajevo, som skete i 1914 d. 28 juni, da prins Ferdinand var på besøg i Sarajevo, men endte turen med at blive skudt. Han blev skudt under en tur i en åben bil med sin kone, da chaufføren kørte forkert og var nød til at vende om. Der hvor chaufføren kørte forkert sad en af medlemmerne fra terrorgruppen Den Sorte Hånd, som havde planlagt at dræbe prinsen i forbindelse med hans besøg, sad på en cafe og så muligheden med det samme om at dræbe prinsen og det lykkedes. Mordet i Sarajevo er også en årsagerne, til Østrig-ungarn erklærede krig mod 14 http://denstoredanske.dk/geografi_og_historie/milit%c3%a6re_forhold_og_krigshistorie/f%c3 %B8rste_Verdenskrig/Versaillestraktaten_1919

Serbien efter mordet. Den anden årsag til krigen, altså påstand 2 var at forskellige lande var i alliance med hinanden og derfor støttede hinanden. Alliancesystemet så sådan ud at Serbien var i alliance med Rusland, Østrig-ungarn var i alliance med Tyskland, Frankrig var i alliance med Rusland og England var i alliance med Frankrig. Påstand 3 om hvorfor krigen startede var at det ville ende med en verdenskrig fordi de europæiske lande havde kolonier over alt i verden, som de endte med at sloges om hvem skulle have hvilke kolonier. Ved at vinde forventede man at kunne udvide sit antal af kolonier. Problemformulering: Var der noget der var værre end 1. verdenskrig? Begreber og kategorier: Bevægelseskrig: En krig med hurtige troppekoncentrationer. Neutral: At man hverken holder med den ene part eller den anden part, f.eks. var Danmark neutral under krigen. Fæstningsværker: Fæstningsværker er en by, som er bygget op af mure, voldgrave og andre ting som kunne være med til sikre mod angreb fra andre militærtropper. Fundament: Grundlaget for f.eks. strategien i krigen. Tofrontskrig: en krig hvor to parter er uafhængige af hinandens fronter. Mobilisere: Når man mobilisere gør man klar til F.eks. en kamp eller indsats. Forfatningsreformer: En forfatningsreform er en ændring af forfatningen af ens land. Mausoleum: En stor bygning, som ofte bliver opført for store herskere b.la. kejsere. Rekognosceringsfly: Et fly som blev brugt under 1. verdenskrig. Industrielle krig: En krig hvor der bliver brugt mange tekniske våben, f.eks. i 1. verdenskrig med tanken. Krigsskadeserstatning: Krigsskadeserstatning er en erstatning, som skal betales for de skader som er kommet igennem krigen. Alliance: Et samarbejde mellem stater og partier, hvor man i en alliance er to eller flere. Posen: En by i Polen.

Bilagsanalyse: Bilag 1: A: Hvem: P. Holt Hvor: "Tekster og tal, 1", København 1971, pp. 16-18. Hvad: Det er et uddrag af Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien. B: Som en ordre fra den serbiske regering, afgav den serbiske minister en erklæring den 31. marts 1909, til den kongelige og kejserlige regering. I erklæringen lød det, at Serbien anerkendte at det ikke var krænket i deres rettigheder med hensyn til fait accompli som Bosnien skabte og at de følge de beslutninger som ville blive truffet af magterne i sammenhæng med 25 i Berlinertraktaten. Til sidst i erklæringen bliver der nævnt, at man forandrede, sin mening for politik over for Østrig-ungarn, og at de i fremtiden skal have et godt naboskab. Efter de triste begivenheder den 28. juni, har der været en bevægelse, som har et mål om at få løsrevet nogle af de Østrig-ungarske områder fra monarkiet. De personer som stod bag attentatet d. 28 juni har tilstået og mordene var planlagt i Beograd, samt de våben og sprængstoffer de havde på sig, havde de fået uddelt af serbiske embedsmænd og officerer, som var under Narodna Odbrana. Disse resultater får ikke den k. k. regering til at gøre det slut med de intriger, som stadig er en trussel for monarkiets fred. En af de forpligtelser der lød i ultimatummet fra Østrig-ungarn var 15 at undertrykke enhver offentliggørelse, der ansporer til had og foragt for det Østrig-ungarnske monarki, og hvis almindelige tendens er rettet mod dettes territoriale integritet. Efter mordet lyder en af forpligtelserne 16 at fjerne fra militærtjenesten og administrationen i almindelighed alle officerer og embedsmænds, som er skyldige i propaganda imod det Østrig-ungarnske monarki, og hvis navne og gerninger den Østrig-ungarnske regering forbeholder sig at meddele den kgl. regering. Den Østrig-Ungarnske regering vil senest have svar d. 25 juli kl.18:00 af den kongelige regering. C: I bilaget bliver der udtrykt at den Østrig-Ungarnske regering gerne vil have fjernet alle embedsmænd og officerer fra militærtjenesten og administrationen, som har været med til at mordet 15 Taget fra bilag 1 16 Taget fra bilag 1

kunne lade sig gøre. Der bliver også udtrykt at de personer som stod bag mordet har tilstået og at de har fået udleveret deres våben og sprængstoffer de havde på sig af serbiske officerer og embedsmænd og at våbnene var iværksat af cheferne fra grænsetjenesten i Serbien. D: Østrig-ungarn udleverede en del krav til den serbiske regering i deres ultimatum. Disse krav går blandt andet ud på at alle dem som har udtalt sig kritisk om den østrig-ungarske stat skal fjernes fra deres poster, alle Østrig-ungarn kritiske ting i undervisningen skal fjernes og derudover skal Serbien forfølge medlemmerne af Den sorte hånd, samt gøre alt for at opløse terrorgruppen og inddrage deres midler. Den Serbiske regering skal ligeledes tillade at repræsentanter fra den Østrigungarske regering kommer til Serbien for at kontrollere at Serbien opfylder dit krav, som de har stillet igennem ultimatummet. Hvis Serbien gik med på disse krav, ville den Serbiske stat på en måde blive styret, og dikteret af Østrig-ungarn og det tror jeg ikke, at man ønskede i Serbien. Bilag 2: A: Hvem: Fritz Fischer Hvor: Griff nach der Weltmacht Hvad: En historie tekst B: Den kendte tyske historiker Fritz Fischer udgav "Griff nach der Weltmacht" i 1961. Værket han udgav var, i historikeres diskussion om udbruddet af 1. Verdenskrig, helt centralt. Fischer mener at Tysklands militærleder, samt regering stræbte efter en krig, før Ruslands oprustning blev for omfattende. En krig om Balkan med Rusland, var den tyske kansler Bethmann Hollweg sikker på at også ville medføre krig med Frankrig. For Bethmann handlede det mest om at få belastet Rusland med krigsskylden, end at bevare freden. Der var en opfattelse af at Tyskland i starten af en krig kunne overvinde Frankrig uden Englands hjælp til Franskig, som var modsætninger til advarslerne, som kom fra Lichnowsky, der var den tyske ambassadør i London.

Lichnowsky fik udarbejdet en mands tanker ved navn Grey med disse ord: 17 "Englands politik over for os er fredelig og venskabelig, men ingen britisk regering ville kunne anse det for foreneligt med landets livsvigtige interesser at tillade en yderligere svækkelse af Frankrig". Englænderne ville slet ikke modsætte sig, efter et fransk sammenbrud i 1870. I marginen viste kejserens noter, at Wilhelm d.2. havde allerede set at England var på Frankrigs og Ruslands side under krigen. Kejseren observerede den kommende krig som en "slutkamp mellem slaver og germaner". I 1912 udkom bogen "Tyskland og den næste krig" af Bernhardis, som ramte med stor præcision Tysklands hensigter. Bernhardis ser Tysklands gennembrud, som verdensmagt opdelt i tre punkter. 1: Fjernelse af Frankrig, 2: indvielse under Tysklands ledelse af et centraleuropæisk forbund og 3: Udviklingen hos Tyskland til verdensmagt gennem nye kolonier. Tysklands tiltro til militærstyrken blev rystet stærkt af udvidelsen af Ruslands og Frankrigs militærstyrke. Den 1 juni 1914 kom Moltke med en erklæring om at han var klar og jo før jo bedre, med hensyn til den kommende krig. C: I bilaget bliver der udtrykt at en krig om Balkan med Rusland, ville føre til krig med Frankrig, ifølge den tyske kansler Bethmann Hollweg. Der bliver også udtrykt at ifølge kejserens noter, så havde Wilhelm d.2. allerede set at England var på Ruslands og Frankrigs side af krigen. Efter at Frankrigs og Ruslands militærstyrke bliver udvidet, så bliver Tysklands tiltro til deres militærstyrke rystet stærk, bliver der udtryk i bilaget. D: De ville gerne have at krigen brød ud, da man gerne ville gøre Tyskland til en dominerende magt, samtidig med at det centrale Europa med de skandinaviske lande, skulle indgå et økonomisk samarbejde, under Tysklands styring. Tyskland var et af de lande, som havde færrest kolonier i Afrika, dette ville de også lave om på, så tyskerne kunne få en større andel. Tysklands holdning var at krig om Balkan med Rusland, ville også medføre en krig med Frankrig, men England gav udtryk for at man ikke ville lade Frankrig være alene om krigen. Jeg er ikke enig med Fritz Fischer ide om at starte en krig, for at gøre Tyskland til en dominerende magt, da jeg synes det er dumt at starte en krig, som måske ville medføre mange unødvendige slag og døde unge mænd. 17 taget fra bilag 2.

Fritz Fischer var tysk historiker, som udgav værker b.la. "Griff nach der Weltmacht", der på dansk kaldes "Greb efter verdensmagten". Bilag 3: A: Hvem: Dette er ikke nævnt i bilaget. Hvor: Dette er ikke nævnt i bilaget. Hvad: Et kort som viser hvordan de forskellige kolonier i Afrika er inddelt. B: Frankrig og England er de to lande med flest kolonier i Afrika, hvor Frankrig har 6 kolonier (Morocco, Algeriet, Tunesien, Senegal fransk Vestafrika, Fransk Ækvatorial Afrika og Madagaskar) og England havde 18 13 kolonier (Egypten, Gambia, Sierra Leone, Guldkysten, Nigeria, Anglo egyptisk Sudan, Uganda, Kenya, Britisk Somaliland, Nord Rhodesia, Syd Rhodesia, Bechuana Land, Swaziland og Basutoland). Med 1 koloni, var det Belgien som havde færrest kolonier i Afrika. Belgien havde besat sig i Congo. Portugal, Spanien, Tyskland og Italien havde mellem 3-4 kolonier hver. C: I bilaget bliver der udtrykt, at Storbritannien var det land som havde flest kolonier i Afrika. Der bliver også udtrykt at Portugal, Italien, Tyskland og Spanien havde cirka lige mange kolonier i Afrika. I dette bilag bliver der vist og udtrykt at selvom Belgien kun havde en koloni, så var det et stort område i forhold til de spanske steder. D: I en periode på knap 40 år, fra 1876 til steg andelen af kolonier i Afrika fra 10% til 80%. Denne udbredelse af imperialismen i Afrika skyldes ifølge Lenin en konkurrence mellem de enkelte europæiske lande for at skaffe sig flere råvarer og bedre afsætningsmuligheder. 18 Bilag 3

Tysklands andel af kolonier i Afrika var lille i 1914 og ifølge Lenin var det Tysklands ønske om flere kolonier som var med til at starte 1. verdenskrig. Perspektivering: Før: I 1913 året før den store krig brød ud, kom opfindelsen af radio-telegrafen, som gjorde at man kunne sende informationer rundt i verden rundt. At krigen ville bryde ud året efter, var der ikke meget som der tydede på. 1913 var også et år, hvor der skete mange kulturelle ting, f.eks. Var balletkompagniet et kæmpe hit i hele Europa, da de tog verdensturné. I januar måned i 1913 var to unge drenge, ved navn Adolf Hitler og Josef Stalin i Wien, hvor senere på året Adolf flytter til det tyske München. Den anden Balkankrig brød ud knap nok før fredsaftalen blevet skrevet under i 1913, efter den første Balkankrig. Bulgarien angreb Grækenland og Serbien med grundlag på, at de ikke var tilfredse med de aftaler der var blevet lavet med fordelingen af de forskellige territorier efter første Balkankrig, hvor de vandt over osmannerne. Da der var gået ca. seks uger i Balkankrigen, var osmannerne nød til at spørge om fred igen og dette gjorde at Balkan-landene var i stor sorg. Der var også mord på en vigtig person i 1913, ligesom med mordet i Sarajevo. Lederen af et stort parti i Kina der hed Kuomintang, blev skudt d. 20 marts 1913, da han skulle til Peking til en åbning, der omhandlet om et demokratisk parlament i Kina, hvor han så bliver ramt på vej ind i toget. Der var tanker om at Danmark ville komme ind i konflikt mellem Tyskland og Storbritannien i 1913. Den tyske kejser Wilhelm 2. som vi kom til at kende meget mere til under 1. verdenskrig, blev i set som en fredsmager i 1913. Det internationale fredskontors præsident, der hed Henri la Fontaine, fik overrakt fredsprisen i 1913, som Wilhelm 2. også havde været nomineret i nogle år før. Fredspaladset hvor den første internationale domstol hørte til, blev åbent i august 1913, hvor det gik ud på at løse konflikter, så de forskellige parter ikke endte med at gå i krig med hinanden. Nu: Se problemstilling Efter: Efter den blodig verdenskrig, som alle havde troet at ville være en hurtig krig uden alt for mange angreb, var der mange soldater som var enten var døende eller sårede, så derfor var der stort behov for sygeplejersker som kunne tage sig alle de unge soldater, der havde været i krig. De fleste af

sygeplejerskerne var kvinder, og mange af dem havde ikke været ude på arbejdsmarkedet før, hvor mange meldte sig som frivillig sygeplejerske ved krigszonerne eller ved de forskellige hospitaler. Det store antal af mænd, som døde under krigen, gjorde at der manglede arbejdere der hjemme ved landbruget og ved den industrielle produktion. Kvinder overtog mændenes stillinger i landbruget, så produktionen af landbruget ikke stoppede. Ved at kvinderne overtog arbejdet mere og mere gjorde, at de fandt ud af at de faktisk godt kunne arbejde, hvor de efterfølgende begyndte og tjene deres egne penge. De kvinder som fik deres mand hjem fra krigen levende, gik tilbage til ikke at arbejde, men i stedet lave det huslige i hjemmet. Efter 1. verdenskrig kom der et stort overskud af kvinder, som var blevet alene, da deres mand som havde kæmpet i krigen ikke havde overlevet, f.eks. var der i England omkring 2.000.000 kvinder som ikke kunne finde sig en ny mand, da der var underskud af mænd efter krigen. Udover at der kom et overskud af kvinder, så ændrede Danmarks lovgivning om lighed mellem kvinder og mænd med små skridt og synet på de forskellige køn ændrede sig også. Loven der gjorde at kvinder og mænd kunne have lige adgang til offentlige stillinger bortset fra præst og i militæret, blev grundlagt i 1921. Jeg perspektivere til 2. verdenskrig, hvor Danmark var neutrale ligesom de var under 1. verdenskrig. Da Danmark ikke ville blive inddraget i 2. verdenskrig, holdte de sig neutrale, men Danmarks neutralitet stoppede d. 9 april 1940, da Danmark blev besat af tyskerne og de fem mørke besættelse år begynder. Under 2. verdenskrig skete der store slag, som der også var under 1 verdenskrig ved Marne, Verdun og Somme. Et af de store slag som forgik under 2. verdenskrig, var slaget om England i 1940. Tyskerne planlagde et angreb i England i 1940 om sommeren. Det tyske luftvåben fik en ordre d. 2 august 1940, som følgende gik ud på, at de skulle ødelægge det engelske luftvåbens evne til kamp. Der blev seks dag efter det tyske luftvåben fik ordren, sendt omkring 1500 fly ind mod Englands flybasser dagligt, men fordi England havde et rigtig godt og effektivt varslingssystem, så nåede de aldrig helt ind over flybaserene. Det engelske varslingssystem gjorde at de kunne nå at sende jagerfly ud mod tyskerne. Tyskerne begyndte at bombe store byer i England i stedet for, fra september måned af i 1940. Bombningen som tyskerne ville have skulle fjerne kampviljen hos civilbefolkningen i England, varede helt 1941, hvor tyskernes tab voksede mere og mere. Perioden med tyskerne der ville bombe England, blev lagt på hylden i sommeren 1941.

Konklusion: Der var noget der var værre end 1. verdenskrig, det var nemlig den spanske syge, som var den største influenza, hvor der var flere der døde end de to verdenskrige til sammen. Den spanske syge har ikke fyldt lige så meget som de to store krig i historien. Hele verden havde i 1918 oplevet enten nogle venner eller familie have denne forfærdelige sygdom. Man mener at det kan have været fordøjelseskanalen fra nogle af de ænder, som var ved Sommes i Frankrig, som var med til i 1918 at det førsteudbrud af sygdommen den spanske syge brød ud mellem soldaterne fra første verdenskrig. Soldaterne kan have fået virussen ved, at de vilde ænder ved Sommes blandede sig ind mængden med de tamme ænder, som soldaterne slagtede og spiste. Der er to andre teorier om hvordan sygdommen opstod og blev smittet til hele verden. Den ene teori er at sygdommen kom fra Kina, hvor de kinesere som arbejdede med at grav skyttegrave under første verdenskrig, fik smittet alle de andre. Den anden teori er at den opstod i USA i Kansas, hvor de var på vej til Europa til krigszonen, hvor de andre soldater efterfølgende er blevet smittet. Erich Lundendorf, som der var den tyske general, mente at fordi sygdommen var slemmest på den tyske side, så var det derfor at han tabte sin sejr. Sygdommen ramte en femtedel af Jorden, hvor en mindre del blev ramt så slemt at den vendte sig om til en dødelig sygdom. For de mennesker hvor sygdommen drejede som til at blive dødelig, blev lungerne angrebet, hvor de endte med at blive blå i hovedet på grund af iltmangel, og dermed endte de med at dø. Hos andre var sygdommen ligesom en anden slags influenza, hvor man var rask og frisk efter at have ligget med feber i nogle dage. Sygdommen spredte sig hurtigt, da soldaterne under første verdenskrig, omgik med hinanden tæt ved b.la. troppetransport og skyttegrave. Den spanske syge havde to store udbrud, det forgik i foråret i 1918 og det andet om efteråret, hvor det var slemmest. Kvinder som var gravide under perioden med den forfærdelige sygdom, var meget følesomme over sygdommen. Sygdommen ramte mange unge, hvor der efterfølgende var mange forældre som havde mistet deres børn til sygdommen. Da der ikke var nogen medicin som var god nok til at bekæmpe sygdommen med, så prøvede man i 1918 med alt, for kunne udrydde sygdommen, og gøre folk raske. Man mente at for at kunne forbygge mod sygdommen, så skulle man forbedre sine leveforhold. Under perioden med sygdommen, var Danmark meget let ramt, da

de kun havde 0,4%, som døde af sygdommen. For lægerne der den gang var der til at prøve at rede dem som var blevet smittet, var det forfærdeligt for dem at se at der var flere og flere som blev smittet og endte med at dø. Sygdommen endte med igennem årene at dræbe over 19 50 millioner mennesker. Kildeliste: altomhistorie.dk: Danskerne under 1 verdenskrig. Udgivet af Jon Eilenberg. Sidst opdateret: 08.01.2014. Internetadresse: http://altomhistorie.dk/artikler/danskerne-under-den-1- verdenskrig - Besøgt d. 14.09.2017 (Internet) Den store danske: Alfred von Schlieffen. Udgivet af Redaktionen. Sidst opdateret: 01.02.2009. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/geografi_og_historie/tyskland,_%c3%98strig,_s chweiz_og_liechtenstein/tyskland_1866_-_1914/alfred_von_schlieffen - Besøgt d. 16.09.2017 (Internet) denstorekrig1914-1918.dk: Schlieffenplan. Udgivet af ukendt. Internetadresse: http://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/schlieffenplanen/ - Besøgt d. 17.09.2017 (Internet) denstorekrig1914-1918.dk: Somme 1916. Udgivet af ukendt. Internetadresse: http://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/somme-1916/ - Besøgt d. 23.09.2017 (Internet) denstorekrig1914-1918.dk: verudn 1916. Udgivet af ukendt. Internetadresse: http://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/verdun-1916/ - Besøgt d. 23.09.2017 (Internet) historiskerejser.dk: Kejser Wilhelm 2. Udgivet af Anders Bager Eriksen. Sidst opdateret: 14.03.2017. Internetadresse: http://historiskerejser.dk/kejser-wilhelm-ii/ - Besøgt d. 19 http://www.maktaba.dk/pdf/pdf_josef/9/spanske%20syge_txt.pdf

27.09.2017 (Internet) kvinder.systime.dk: tiden efter første verdenskrig. Udgivet af Redaktionen. Internetadresse: https://kvinder.systime.dk/index.php?id=145 - Besøgt d. 07.10.2017 (Internet) www.kristeligt-dagblad.dk: 1913: året før stormen. Udgivet af Bjarne Nørum. Sidst opdateret: 21.10.2013. Internetadresse: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/1913- %C3%A5ret-f%C3%B8r-stormen - Besøgt d. 08.10.2017 (Internet) Maktaba: Cytokinstormen. Udgivet af Heidi Laura. Sidst opdateret: 08.09.2017. Internetadresse: http://www.maktaba.dk/pdf/pdf_josef/9/spanske%20syge_txt.pdf - Besøgt d. 08.10.2017 (Internet) Maktaba: Fra Waterloo til Verdun. Udgivet af ukendt. Internetadresse: http://www.maktaba.dk/pdf/pdf_josef/9/1vkrig.pdf - Besøgt d. 04.10.2017 (Internet)