Lokalplanforslaget udlægger arealet til boligformål i form af ni 10 etages punkthuse. Planforslaget fremgår dels af

Relaterede dokumenter
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Den 25. oktober 2005 Århus Kommune

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan

Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup

Boligområde ved Erlevvej og Baldersvej

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

Kommuneplan Tillæg nr. 3 for område 1.B.43 Boligområde. Rammeområde

SCREENINGSRAPPORT December 2014

TIL KOMMUNEPLAN MÅL OG RAMMER

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 18

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan , Bolig ved Ribelandevej

Sammenfattende miljøredegørelse

NOTAT Miljøscreening for kommuneplantillæg I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Forslag til tillæg 19 til Kommuneplan Bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej. Kommuneplantillæg 19

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

Kommuneplan for Odense Kommune

Miljøscreening. Kommuneplantillæg nr. 6 for kommuneplanramme 2.1.B.7 Boligområde Troldebakken og Eventyrbakken, Aarup

Kommuneplantillæg nr. 50 UDVIDELSE AF B17.15 PÅ MASNEDØ AUGUST AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

SMV Screening Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune. Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan

Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er overholdt.

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

MV Screening Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Erhvervsområde ved Østerlundvej og Holbækvej i Gånsager.

Tillæg 36 til Kommuneplan Boligområde ved Frejasvej/Gl. Hobrovej

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Tillæg nr. 5. Nidogaard, Solrød Landsby. til Solrød Kommuneplan 2017 FORSLAG. i høring:

Centerområde Aastrupvej

Tillæg nr. 6 Birkevænget og Fredensbovej

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Kommuneplantillæg nr. 13 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13

Tillæg 9 til kommuneplan - Etageboliger ved Fjordgade. Status: Vedtaget

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN Centerområde ved Havneparken og Havnegade i Vejle Hører til lokalplan nr.

Kommuneplantillæg nr. 2 for Kommuneplanramme 5.2.E.1 Erhvervsområde ved Toftegårdsvej i Glamsbjerg

MILJØVURDERING. Sammenfattende redegørelse. Masterplan - Albertslund Centrum 2018

Indstilling. Lokalplan 997, Ceres-området ved Thorvaldsensgade - Endelig. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3.

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni Århus Kommune

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv Planens fakta:

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Tillæg 15 til Kommuneplan Boliger og rekreativt område ved Fuglsangsvej

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

Miljøscreening af. Måned, Årstal Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Tillæg 12 til kommuneplan - Blandet bolig og erhvervsområde ved Dytmærsken. Status: Vedtaget

Vindmøller syd for Østrup

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Miljøscreening Ophævelse af Lokalplan B12-1

Revideret tillæg nr. 6 Birkevænget. til Solrød Kommuneplan Revideret forslag i høring:

Tillæg nr. 7 Cordoza. til Solrød Kommuneplan 2017 FORSLAG. i høring:

Kommuneplantillæg nr. 40 Boliger ved Langelinie i Stege

Tillæg 18 til kommuneplan - Etageboliger ved Søren Møllers Gade. Status: Vedtaget

Det er forvaltningens vurdering, at projektet bør tilpasses den omkringliggende bebyggelse og områdets struktur, inden der udarbejdes lokalplan.

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

T I L L Æ G N R. 3 7 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Afgørelse om at forslag til kommuneplantillæg ikke udløser krav om miljøvurdering.

Screening for Miljøvurdering. Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 samt lokalplan 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun

Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan

Kommuneplantillæg Boligområde Viggo Carstensens Vej

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Boligområde ved Simmerstedvej / Bøndergårdene / Solsortevej

Kommuneplan for Odense Kommune

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20

Bilag 4. Prioritering af ansøgning om lokalplan for boligbebyggelse på Lundemarksvej 24 i Holbæk HOLBÆK KOMMUNE

Kommuneplan for Odense Kommune

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

T I L L Æ G N R. 1 0 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

KOMMUNEPLANTILLÆG. Ændring af rammeområde E2-07. Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Kommuneplantillæg nr. 007 for Færgevej 61 i Frederikssund Dato: 19. december 2018 Sagsbehandler: rburv J.nr.: P

FORSLAG. Tillæg nr. 6. Fremlagt i perioden fra 9. november 2010 til 5. januar Mariagerfjord Kommuneplan

Tillæg 19 til Kommuneplan Bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

T I L L Æ G N R Thyregod Hører til lokalplan nr TIL VEJLE KOMMUNEPLAN

Odense Letbane 1. etape

Tillæg 15 til Kommuneplan Boliger og rekreativt område ved Fuglsangsvej. Status: Vedtaget

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Indstilling. Lokalplan 953, Boliger Aarhus Ø - Endelig. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. november 2013

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

FORSLAG TIL. Kommuneplantillæg nr. 41 Mern Stationsområde December AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Forslag til Kommuneplantillæg. Hyldagerkvarteret

Miljøscreening af. Forslag til. Rammelokalplan for Assens Midtby og nære omgivelser

Tillæg nr. 30 til Kommuneplan for Viborg Kommune

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren

Screening til Cordoza

*! + '"!,-&#!&.& & /!&!/&!&/! 0! ".&/!! /& &.&!!&! &" 1"! /!& 1"&! /& /

NOTAT Miljøscreening Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 448 af 10/05/2017)

T I L L Æ G N R. 5 8 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Transkript:

Miljøvurdering af forslag til lokalplan 717 og forslag til kommuneplantillæg nr. 89 for et boligområde mellem Århus Å og Søren Frichs Vej, Århus Midtby Forslag til lokalplan 717 og forslag til kommuneplantillæg nr. 89 til Kommuneplan 2001 er vurderet som omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af 5. maj 2004. Baggrund Lov om miljøvurdering af planer og programmer kræver, at kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af kommune- og lokalplaner indledningsvis skal vurdere, om der er behov for at gennemføre en miljøvurdering af planen. Kommunen skal med andre ord gennemføre en "screening" for at afgøre, om planen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering. Århus Kommune har på baggrund af en "screening" vurderet, at der er behov for en miljøvurdering af forslag til lokalplan 717 og forslag til kommuneplantillæg nr. 89 til Kommuneplan 2001 for et boligområde mellem Århus Å og Søren Frichs Vej, Århus Midtby som følge af de foreslåede 10- etagers boligers indflydelse på det byarkitektoniske udtryk (byens skyline), klimatiske påvirkninger og de støj- og trafikmæssige forhold. Behovet for en miljøvurdering skal ses i sammenhæng med det offentliggjorte Forslag til en højhuspolitik for Århus Kommune, Forslag til kommuneplantillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001. Heri stilles der en række krav til konsekvensanalyse af konkrete højhusprojekter. En række af analyseemnerne svarer til de emner miljøvurderingen omhandler. Der er derfor i miljøvurderingen referencer til lokalplanens redegørelse. På grund af denne sammenhæng er det fundet hensigtsmæssigt, at denne miljørapport indgår som indstik i det samlede forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Miljøparametre Lov om miljøvurdering af planer og programmer omfatter følgende miljøparametre: Den biologiske mangfoldighed Befolkningen Menneskers sundhed Fauna Flora Jordbund Vand Luft Klimatiske faktorer Materielle goder Landskab Kulturarv Arkitektonisk og arkæologisk arv Århus Kommune vurderer, at kun enkelte af faktorerne er relevante for denne miljøvurdering - se afsnittet "Beskrivelse af relevante miljøvurderinger". Miljøvurderingen belyser planernes miljøpåvirkning i bred forstand - bl.a. jordforurening, trafik og den visuelle indvirkning på byområdet. Lovens krav er begrænset til at omfatte "kendte" miljøforhold. Planens hovedindhold Forslag til lokalplan 717 og forslag til kommuneplantillæg nr. 89 til Kommuneplan 2001 omfatter et område mellem Århus Å og Søren Frichs Vej i Århus Midtby. Området har de senere år været anvendt til erhverv som lager for tømmer, stilladser og udlejningsbiler samt andre, mindre virksomheder. Arealet har været anvendt til mange forskellige typer erhverv gennem de sidste ca. 100 år. Lokalplanforslaget udlægger arealet til boligformål i form af ni 10 etages punkthuse. Planforslaget fremgår dels af 1

illustrationsplanen side 4 og lokalplankortet, side 32. Indholdet i planforslaget er beskrevet nærmere i lokalplanforslagets redegørelse. Alternativer til planforslaget Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger, at relevante alternativer til de fremlagte kommune- og lokalplanforslag skal beskrives og at de relevante miljøpåvirkninger skal belyses. I dette tilfælde vurderes det, at en lokalplanlægning efter den gældende kommuneplan er det mest reelle alternativ til det fremlagte planforslag. Da et forslag til 6-etagers boligpunkthuse indgik i det høringsmateriale, som blev udsendt i en forhøring om kommuneplanændringen er dette forslag også medtaget som et alternativ. Ifølge Lov om miljøvurdering skal der gennemføres en vurdering af 0-alternativet, den uændrede situation. Da erhvervsområdet gennem en lang årrække har været udpeget til byomdannelse og byen har ønske om at åbne op for arealerne langs åen, er 0-alternativet dog ikke et realistisk alternativ. Således beskrives de relevante miljøpåvirkninger for: Alternativ Kommuneplan 2001: Den gældende kommuneplan giver mulighed for en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse med max. 4 etager og en bebyggelsesprocent på 100 6-etages alternativet: 11 boligpunkthuse i 6 etager i stedet for 9 boligpunkthuse i 10 etager. 0-alternativet. Det forudsættes, at der ikke sker væsentlige ændringer i anvendelse og at der ikke etableres nye større byggerier i lokalplanområdet. Planalternativet: En realisering af det fremlagte forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Beskrivelse af relevante miljøpåvirkninger Århus Kommune har gennemført en vurdering af hvilke miljøparametre, der vil være relevante at inddrage i miljøvurderingen: Visuel effekt (Skyline og påvirkning af det lokale bymiljø) Luftemissioner (Heraf hidrører en del af indvirkningerne fra byggefasen og en del fra den generelle trafikstigning som følge af planen). Støj og trafik (Trafikstøjen øges på grund af den stigende årsdøgntrafik og der vil blive øgede vibrationer, især i forbindelse med bygge- og anlægsfasen), Ressourceforbrug Klimatiske faktorer Jordforurening Der er gennemført en vurdering af hver enkelt miljøparameter, som fremgår af de følgende afsnit. Visuel effekt (Skyline, landskab og påvirkning af det lokale bymiljø) Det fremgår af forslaget til en højhuspolitik, at de laveste områder i Århus Ådal skal friholdes for højhusbebyggelse, dvs. byggeri over 6 etager. Årsagen hertil er, at høj bebyggelse i ådalen vil sløre det karakteristiske tunneldallandskab. Et nærmere afgrænset område øst for ringgaden som omfatter lokalplanområdet - er dog undtaget fra dette generelle princip, fordi dette område i modsætning til resten af Midtbyområdet indeholder betydelige potentialer for høj og tæt bebyggelse. 2

Da bebyggelsen således er placeret på det lave terræn langs åen, vil der ske en indvirkning på den visuelle oplevelse af ådalen i bylandskabet. Ådalen så at sige snævres ind mellem relativt høje bebyggelser på begge sider af åen. Eftersom planområdet indgår som en særlig undtagelse fra principperne i forslaget til en højhuspolitik, må en væsentlig påvirkning af bylandskabet på dette stræk langs åen dog anses som forudsat i planlægningen. Planforslaget indeholder en projektredegørelse, hvori der redegøres for den visuelle effekt ved en realisering af planen, herunder påvirkning på byens profil og det arkitektoniske udtryk. Projektredegørelsen er udarbejdet på baggrund af det offentliggjorte forslag til en højhuspolitik for Århus Kommune. I forslaget til en højhuspolitik stilles der en række krav til analysemateriale, herunder 3D-visualiseringer. Den foreslåede boligbebyggelse vil være en markant ændring fra det hidtidige erhvervsområde, et område som er uden byarkitektonisk værdi. Det konkluderes i analysematerialet, at bebyggelsen i nogen grad, især fra standpunkter på ringgadebroen og byområderne umiddelbart syd for banegraven, vil mere eller mindre lukke af for de traditionelle kig til byområderne på bakken mod nord. Det konkluderes videre, at bebyggelsen - på trods af den åbenhed punkthusene giver - vil fremtræde massivt set fra afstand og mere eller mindre lukke af for kig gennem bebyggelsen fra de tilstødende områder, bl.a. fra boligbebyggelsen langs Ceres Allé. En realisering af lokalplanens byggemuligheder vil på baggrund af bebyggelsens tæthed betyde en væsentlig reduceret udsigt fra Åparkens lejligheder mod syd. Det skal tilføjes, at reduktionen af udsigtmulighederne også ville finde sted selvom bebyggelsen var lavere, idet forskellen i terrænniveauet for de to bebyggelser kun svarer til én etage. Der henvises i øvrigt til projektredegørelsen i lokalplanens afsnit om højhuspoltikken. Vurdering af Alternativ Kommuneplan 2001 Kommuneplangrundlaget giver ikke mulighed for en stillingtagen ud fra noget konkret projekt. Der vil dog ikke blive tale om nogen nævneværdig påvirkning af den overordnede skyline ved en bebyggelse i 4 etager uanset tætheden. Med forbehold for mange disponeringsmuligheder vil også en 4- etagers bebyggelse kunne påvirke bylandskabet langs åen væsentligt og - afhængigt af disponeringen - også kunne lukke af for kig gennem bebyggelsen fra de tilstødende områder, bl.a. fra boligbebyggelsen langs Ceres Allé. Vurdering af 6-etages alternativet Forslaget om en bebyggelse på 6 etager er ikke blevet belyst så grundigt, som planforslaget. Fotos med projektet indføjet på, indikerer dog, at der også med en bebyggelse på 6 etager vil ske en væsentlig ændring af oplevelsen af bakken mod nord, set fra på ringgadebroen og byområderne umiddelbart syd for banegraven. Dog vil væsentligt mere af byen kunne opleves hen over bebyggelsen. 3

Med hensyn til den visuelle oplevelse af ådalen er det vurderingen, at også en 6-etages bebyggelse vil indvirke væsentligt på herpå i bylandskabet og lukke af for kig gennem bebyggelsen fra de tilstødende områder, bl.a. fra boligbebyggelsen langs Ceres Allé. Vurdering af 0-alternativet Den visuelle situation med bebyggelse i 1-2 etager i et ældre nedslidt erhvervsområde vil være uforandret. Men oplevelsen af ådalens indføring i byen vil være intakt. Dog vil muligheden for at færdes langs åen fortsat være umuliggjort ved en manglende byomdannelse. Sammenfattende vurdering vedrørende den visuelle effekt Det vurderes således, at en realisering af planforslaget vil medføre at den nye bebyggelse, mere eller mindre lukker af for de traditionelle kig til byområderne på bakken mod nord og at der vil blive lukket af for kig gennem bebyggelsen fra de tilstødende områder, især fra boligbebyggelsen langs Ceres Allé. De øvrige vurderede alternativer, bortset fra 0-alternativet, vil også betyde væsentlige ændringer af bylandskabet med varierende, men lavere, grader af blokering af de traditionelle kig til byområderne på bakkekammen mod nord. Med hensyn til kig gennem bebyggelsen fra de tilstødende områder vil der ikke være en forskel af betydning mellem de skitserede 6-etages og 11-etages boligbebyggelser, mens en lavere bebyggelse til en vis grad vil fastholde de nuværende udsynsmuligheder. Da området trænger til en fornyelse og er udpeget som et byomdannelsesområde er 0-alternativet ikke et reelt alternativ til planforslaget. Eftersom området indgår som en særlig undtagelse fra principperne i forslaget til en højhuspolitik, må en væsentlig påvirkning af bylandskabet på dette stræk langs åen dog anses som forudsat i planlægningen. Trafik, støj og luftemissioner samt ressourceforbrug En række af problemstillingerne berører alene byggefasen i forbindelse med en realisering af planen. En realisering af planen vil således medføre øgede luftemissioner og forøget støj og trafik i nedrivnings- og byggeperioden, ligesom der vil være et forøget ressourceforbrug af energi og byggematerialer i denne periode. Det er vurderingen at disse problemstillinger vil indgå i ethvert omdannelsesprojekt for arealerne, der involverer byggeri. Arealet har i en årrække været udpeget som et byomdannelsesområder med mulighed for et større byggeprojekt. Det er således ikke vurderingen, at byggefasen afledt af dette lokalplanforslag giver en negativ indvirkning på miljøet, der væsentligt afviger fra 6-etages alternativet eller alternativet med at følge den gældende Kommuneplan 2001. Efterfølgende vil der som følge af byggeriet være et forøget niveau med hensyn til støj og trafik i forhold til 0-alternativet. Der er redegjort for herfor i lokalplanens redegørelsesdel. Det fremgår også, at der som følge af den samlede byomdannelse i området vil ske en væsentlig forøgelse af trafikbelastningen af Søren Frichs Vej. I denne sammenhæng vurderes den aktuelle plan ikke at 4

medføre så negative indvirkninger på støj- og trafikniveauet, at den i sig selv påvirker miljøet af betydning. Klimatiske faktorer Der i forbindelse med projektredegørelsen på side 13 redegjort for sol-/skyggeforhold og vindpåvirkninger afledt af planen. Punkthusenes påvirkning af vindforholdene er dokumenteret i en rapport, Wind Comfort Desktop Study with City Development Ådalen Århus af 10. marts 2006. Rapporten er vedlagt miljøvurderingen. I rapporten vurderes påvirkningen ud fra det foreliggende projektmateriale og de tilgængelige meteorologiske data. Rapporten konkluderer, at der generelt må forventes øgede vindhastigheder omkring bygningshjørner og indgange, men også at beplantninger kan have stor afhjælpende effekt. Det fremhæves som hovedkonklusion, at især i vinterperioden ved lave temperaturer og kraftige vinde, kan der være gener omkring indgange til bygninger. Rapportens forslag til afhjælpning af gener fra vind ved indgange er, at der etableres vindfang i form af skærme eller lignende. På denne baggrund indeholder lokalplanen en bestemmelse i 7 om, at indgange skal skærmes mod vindpåvirkningen ved etablering af læskærme, beplantning eller lignende. Bebyggelsens skyggevirkning på omgivelserne er dokumenteret i 3D visualiseringen. Der er udarbejdet skyggediagrammer, som viser påvirkningen kl. 10.00, kl. 12.00 og kl. 16.00 henholdsvis den 20. marts og den 21. juni. Af visualiseringen fremgår det, at der den 20. marts vil være lange slagskygger på områdets opholdsarealer mod nordvest om formiddagen, mod nord midt på dagen og mod nordøst om eftermiddagen. Skyggevirkningen påvirker ikke boligbebyggelsen nord for åen, men i mindre omfang nabobebyggelsen mod øst og mod vest. Mellem punkthusene og langs åen vil der være områder med sol, især midt på dagen. Den 21. juni er slagskyggerne på opholdsarealer begrænsede og der er udbredte områder med sol mellem punkthusene og langs med åen. Der er stort set ingen påvirkning af nabobebyggelsen. Jordforurening Ifølge Lov om forurenet jord skelnes der mellem arealer, hvor der har været virksomheder eller andet, der kan have forurenet jorden og arealer, hvor der rent faktisk er konstateret en jordforurening. Arealer, hvor der er viden om, at der har været aktiviteter, som kan have forurenet kortlægges på det, der kaldes vidensniveau 1. På vidensniveau 1 ved man altså ikke, om arealet virkelig er forurenet. På arealer kortlagt på vidensniveau 1 skal udføres undersøgelser af jordforurening for at afklare, om der nu også virkelig er forurenet på arealet. 5

Hvis forureningsundersøgelsen frembringer sikker dokumentation for, at et areal er forurenet, kortlægges dette areal på vidensniveau 2. Planområdet er kortlagt på vidensniveau 1. Der har været forskellige aktiviteter på arealerne, herunder asfaltfabrik og muligt lager for asfaltkogeri, trælastkompagni, gasfyldningsfabrik og autoværksted, som er baggrunden for registreringen. Byggeri efter lokalplanforslaget og alternativerne - bortset fra 0-alternativet - vil alle forudsætte oprensning af eventuel forurenet jord, før det tages i anvendelse til forureningsfølsom bebyggelse. Afværgeforanstaltninger Lov om miljøvurdering af planer og programmer kræver, at der redegøres for afværgende foranstaltninger, som kan mindske planforslagets miljøkonsekvenser. Med hensyn til de visuelle effekter vurderes der ikke med det i planforslaget forudsatte samlede etageareal at være reelle muligheder for at mindske hverken bebyggelsens påvirkning af oplevelsen af de traditionelle kig til byområderne på bakken mod nord eller udsigtsgenerne boligbebyggelsen nord for planområdet. Åbyggelinien medfører, at der kun er et relativt begrænset areal, hvorpå bebyggelsen kan opføres. Kun et højere byggeri med det tilsvarende etageareal eller et byggeri med lavere udnyttelse af grunden vil kunne mindske disse gener. Med hensyn til dæmpning af de trafikstøjmæssige konsekvenser opereres der i planforslaget med at opholdsaralerne placeres langs åen og i størst mulig afstand fra Søren Frichs Vej. Friarealerne i bygningernes mellemrum anvendes således til de få overfladeparkeringspladser, der planlægges muliggjort i bebyggelsen. Der kan herudover ikke peges på afværgende foranstaltninger til de opridsede problemstillinger. Overvågning Lov om miljøvurdering af planer og programmer kræver, at der ved den endelige vedtagelse af planen redegøres for hvordan kommunen vil overvåge planforslagets miljøkonsekvenser. Da problemstillingen vedr. jordforurening (herunder overvågning) håndteres efter anden lovgivning, vurderes der ikke at være behov for yderligere overvågning heraf. De øvrige konstaterede miljøpåvirkninger anses det ikke meningsfyldt at iværksætte en opfølgning på. 6