Den 25. oktober 2005 Århus Kommune

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 2. Afdelin Den 25. oktober 2005 Århus Kommune Stadsarkitektens Kontor Magistratens 2. Afdeling Forslag til en højhuspolitik for Århus Kommune. Revision af kommuneplanens hovedstruktur - et tema i afsnittet om det visuelle miljø og byarkitektur. Kommuneplantillæg nr. 84 til Kommuneplan Resume Forslaget til kommuneplantillæg om en højhuspolitik er en opfølgning på initiativerne i Kommuneplan 2001 og Planstrategi 2002 vedrørende de overordnede principper for byarkiteturen. Forslaget indeholder et konkret planlægningsgrundlag, som dels udpeger de områder i Århus Kommune, hvor høje huse anbefales udelukket, dels kan anvendes i forbindelse med en fremtidig stillingtagen til konkrete projekter i de områder, hvor høje huse muligvis kan opføres. Forslaget er en konkretisering og videreførelse af de hidtidige målsætninger og strategier i Kommuneplan 2001 og Planstrategi Forslaget er primært baseret på en række landskabelige og bystrukturelle analyser. Sagsnr. SA/04/00210 Journalnr P05 Sagsbeh. Henrik Pedersen Telefon Direkte telefon Telefax E-post sa@aarhus.dk E-post direkte hp@sa.aarhus.dk Det anbefales, at forslaget offentliggøres i 8 uger. 2. Tidligere beslutninger Af Kommuneplan 2001 fremgår det som en strategi vedrørende det visuelle miljø og byarkitekturen, at der skal fastlægges principper for byens skyline, bymiljøer og bebyggelsens karakter for byen som helhed. Det fremgår videre, at principperne blandt andet kan indgå som et grundlag for byarkitektoniske vurderinger ved projekter, der afviger fra den århusianske by- og bebyggelsestradition. Det er udgangspunktet, at høje huse over 6 etager kun undtagelsesvis vil blive tilladt, og kun hvis de kvalitativt understøtter byens profil.

2 Formuleringerne i Kommuneplan 2001 er en videreførelse af temaplanlægningen for Midtbyen fra 1994, hvor højhusproblemstillingen også blev behandlet, men dog kun omfattede byområdet inden for ringgaden. Som en opfølgning på initiativerne i Kommuneplan 2001 har Århus Byråd i forbindelse med Planstrategi 2002 vedtaget at konkretisere højhusproblematikken, således at der fastlægges principper for placering af høje huse, stadig med det udgangspunkt at huse over 6 etager kun undtagelsesvis vil blive tilladt. Det fremgår videre af planstrategien, at der skal iværksættes en analyse af muligheden for at placere høje huse, herunder de høje huses effekt som positive elementer i landskabet og som mulige, principielle støttepunkter for byens profil. Analysen skal herefter indgå som en del af grundlaget for sagsbehandlingen af højhusprojekter, herunder bedømmelsen af, hvorvidt de kan tillades realiseret. 3. Beskrivelse af indstilling Forslaget til kommuneplantillæg om en højhuspolitik indeholder et konkret planlægningsgrundlag, som dels udpeger de områder i Århus Kommune, hvor høje huse udelukkes, dels kan anvendes i forbindelse med en fremtidig stillingtagen til konkrete projekter i de områder, hvor høje huse muligvis kan opføres. Forslaget er vedlsgt som Bilag 2. I Århus defineres en bygning som høj, hvis den overskrider den fastlagte norm på 6 etager i de byområder, fortrinsvis i Midtbyområdet, hvor bebyggelse op til 6 etager er muligt efter den gældende kommuneplan. I de øvrige dele af kommunen defineres en bygning som høj, hvis den overskrider kommuneplanens maksimale etageantal med 2 etager og derover. I fortsættelse af Kommuneplan 2001 og de historisk, byplanmæssigt, arkitektonisk og kulturelt betingede byggehøjder i Midtbyen, opereres i denne forbindelse med, at bygninger der overstiger 6 etager defineres som høje. Det udelukker imidlertid ikke, at de beskrevne metoder m.v. til vurdering af høje huse, ligeledes vil kunne anvendes i forbindelse med lavere bygninger, der afviger fra den stedlige norm i et givet område. Det er fortsat hovedsigtet at fastholde kommuneplanens udgangspunkt, at høje huse er en undtagelse. Byens profil (skyline) og dimensioner skal respekteres og som udgangspunkt fastholdes, men kan eventuelt suppleres med høje bygninger, der rigtigt placeret kan understøtte og profilere byen kvalitativt. Forslaget angiver ikke konkrete områder, hvor høje huse kan placeres. Det skyldes, at det planlægningsmæssigt og metodemæssigt er fundet uhensigtsmæssigt udpege konkrete lokaliteter. Dels fordi høje huse har en så væsentlig indflydelse på byen og nærområdet, at der må forudsættes et konkret projekt forud for en konkret stillingtagen, dels at en ud- Side 2 af 6

3 pegning af konkrete lokaliteter indebærer en risiko for, at der blandt grundejere og bygherrer skabes økonomiske forventninger, som Århus Kommune ved en senere lokalplanlægning kan få vanskeligheder med at indfri. Hovedindholdet i kommuneplantillægget er et kort. Kortet er resultatet af en række landskabelige og bystrukturelle analyser og undersøgelser indenfor det eksisterende og planlagte byområde. Bygninger over 6 etager udelukkes efter analysegrundlaget i følgende områdetyper: Dalbunden i Århus Ådal og Egådalen, idet høj bebyggelse her vil sløre det karakteristiske tunneldallandskab. De bynære skoves bagland. Skovenes indramning af Midtbyen er en arkitektonisk kvalitet, som ikke bør forstyrres ved placering af høje bygninger i skovenes bagland. Områder udlagt til lav boligbebyggelse med en omkringliggende buffer på 100m. I de udbyggede og detailplanlagte boligområder til lav boligbebyggelse, hvor normen ikke overstiger 2 etager, vurderes de generelle forudsætninger ikke at danne basis for at overveje høje bebyggelser. Bufferzonen skal sikre, at der ikke opstår konflikter mellem den høje og den lave bebyggelse. Bymæssige, rekreative områder og sommerhusområder. Områder med bevaringsværdige bymæssige sammenhænge. Områder med karrébebyggelser. Fritliggende, lave bysamfund. Arealer, omfattet af kirkeomgivelsesfredninger. Arealer udenfor kommuneplanens eksisterende og planlagte byområder. Landsbyer. Da der i byomdannelsesområdet i dalbunden øst for Ringgadebroen, i modsætning til resten af Midtbyområdet, er betydelige potentialer for høj og tæt bebyggelse i forbindelse med byomdannelse, er dette område undtaget det ovennævnte principgrundlag. Undtagelser i øvrigt kan omfatte: Arealer i tilknytning til markante vejkryds. Høje bygninger i forbindelse med kryds kan virke som vartegn eller byporte. Arealerne ved vejkryds bliver vurderet i forhold til et helhedssyn i forhold til vejkrydsets omgivelser og byen som helhed. Omdannelse af eksisterende høj bebyggelse i områder hvor høj bebyggelse ellers udelukkes. Undtagelsen omhandler de få høje bygninger, f.eks. siloer, der indgår i en ellers lav bebyggelsesstruktur, hvor høje bygninger ud fra vurderingsgrundlaget udelukkes. Tilstedeværelsen af en høj bygning boliger i et sådant område kan dog ikke automatisk begrunde en omdannelse til f.eks. boliger, men en sådan omdannelse er muliggjort. Side 3 af 6

4 Udelukkelsesområderne fremgår af vedlagte Bilag 1, Vurderingkort. Områder, hvor bygninger over 6 etager eventuelt kan placeres, omfatter herefter, større bynære erhvervsområder, udvalgte områder udpeget til byomdannelse, større erhvervsarealer ved motorvejssystemet, Lisbjergområdet, De Bynære Havnearealer og Erhvervshavnen, udvalgte markante vejkryds, eksisterende byområder med bebyggelse over 6 etager og nyere etageboligområder inden for det sammenhængende byområde i forbindelse med renovering. Såfremt det i forbindelse med et konkret projekt vurderes, at der er grundlag for at arbejde videre med en lokaliseringsmulighed for et højt hus, opereres med forskellige undersøgelser m.v. der skal gennemføres af bygherren og skal bl.a. belyse det foreslåede byggeris grundidé og konsekvenser med hensyn til: Påvirkningen af byens skyline Påvirkningen af byarkitekturen på kvartersniveau Påvirkningen af byrummene ved foden af det høje hus Påvirkningen af det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) Påvirkningen af trafikstrukturen Påvirkningen af de socioøkonomiske forhold Endvidere stilles i kommuneplantillægget krav til bygherren om levering af 3Dvisualiseringer af det konkrete projekt. En nærmere beskrivelse af hvilke krav der stilles til bygherren om dokumentation af et højhusprojekt, vil blive fremlagt i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget. Magistratens 1. Afdeling har bidraget til forslaget vedrørende de sociale, økonomiske og kulturelle perspektiver i forbindelse med bolighøjhuse. 4. Bemærkninger fra magistratshøring Udkast til indstilling og forslag til kommuneplantillæg har været sendt i høring i magistratsafdelingerne. Borgmesterens Afdeling, Magistratens 1., 3. og 4. Afdeling har ingen bemærkninger til forslaget. Magistratens 5. Afdeling har bidraget med oplysninger vedrørende varmeforsyning og bemærker at kollektiv trafik bør indgå i analyseemnerne i forbindelse med konkrete forslag til høje huse. Høringsbidragene er vedlagt som Bilag 3. Magistratens 2. Afdeling anbefaler vedrørende varmeforsyningsledninger, at retningslinier herom indarbejdes i en vejledning, der udarbejdes til brug for bygherrer vedrørende krav til dokumentation af et højhusprojekt samt vedrørende kollektiv trafik, at dette forhold indføjes under det analysegrundlag, der skal leveres af bygherren som dokumentation for højhusprojekter. Side 4 af 6

5 5. Århusmodel for borgerinddragelse - Aktiviteter i offentlighedsfasen Det foreslås, at forslag til en højhuspolitik for Århus Kommune - Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001 fremlægges offentligt i 8 uger. Følgende informationsaktiviteter foreslås gennemført i offentlighedsfasen: Midtvejs i offentlighedsfasen foreslås afholdt et orienterings- og debatmøde på Århus Rådhus. Forslaget til en højhuspolitik for Århus Kommune vil være tilgængeligt på kommunens hjemmeside, hvorfra der også via er mulighed for at indsende kommentarer til forslaget. 6. Økonomiske konsekvenser Forslaget vurderes ikke at have umiddelbare økonomiske konsekvenser for Århus Kommune. Udgifter i forbindelse med offentliggørelsen, herunder gennemførelse af aktiviteter i offentlighedsfasen holdes indenfor budgettet. 7. Miljømæssige konsekvenser Da dette forslag til kommuneplantillæg ikke medfører fastlæggelse af konkrete rammer for høje huse, og da der fastlægges et vurderingsværktøj til brug i forbindelse med konkrete projekter, vurderes forslaget ikke i sig selv at have indvirkninger på miljøet. En miljøvurdering vil blive foretaget i forbindelse med planlægningsprocessen for konkrete projekter. 8. Konsekvenser i forhold til mål Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens målsætninger vedørende "Det visuelle miljø - byarkitektur". 9. Beslutningspunkter Magistratens 2. Afdeling indstiller, 1) at vedlagte forlag til kommuneplantillæg nr. 84 offentliggøres i 8 uger 2) at forslag til borgerinddragelsesstrategi i offentlighedsfasen tiltrædes. Poul B. Skou / Ole Østergaard Side 5 af 6

6 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Vurderingkort. Vedlagt til alle/+elektronisk (må offentliggøres på hjemmesiden) Bilag 2: Forslag til en højhuspolitik for Århus Kommune. Revision af kommuneplanens hovedstruktur - Et tema i afsnittet om det visuelle miljø og byarkitektur. Kommuneplantillæg nr. 84 til Kommuneplan Vedlagt til alle /+elektronisk (må offentliggøres på hjemmesiden) Bilag 3: Bidrag fra Magistratshøringen. Vedlagt til alle /+elektronisk (må offentliggøres på hjemmesiden) Side 6 af 6