Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024



Relaterede dokumenter
Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Deklarering af el i Danmark

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler

Indhold. Miljørapport Energinet.dk og denne rapport Miljørapport 2010 indhold... 5

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

2014 monitoreringsrapport

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

NOTAT 1. februar Vurdering af effektsituationen på termiske værker

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

miljøberetning miljøberetning

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Miljørapport for Energinet.dk

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

VARMEPLAN. Hovedstaden. Pressemøde. Axelborg 3. september VARMEPLAN Hovedstaden

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

eklarationfor fjernvarme

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Gennem projektet er der opstillet fem scenarier for fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet.

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Nye afgifter på affald

Behov for flere varmepumper

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren Energianalyse Energinet.dk

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

Indhold Miljørapport 2006 i resumé Status Miljødeklarationer Prognoser Miljørapport

Energinet.dk's deklarationer for el

Vind som varmelever andør

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Danske elpriser på vej til himmels

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

ODENSE KOMMUNES FORETRÆDE FOR ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET

Københavns Miljøregnskab

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Skatteudvalget L Bilag 7 Offentligt

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Energiproduktion og energiforbrug

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019

Transkript:

Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5

Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler på de danske kraftværker, og der er derfor meget store udsving i de historiske værdier, hvilket skyldes variationer i produktionen og dermed brændselsforbruget. I år med stor eksport af el fra Danmark til nabolandene som 1996, 2003 og 2006 har CO 2-udledningen typisk været høj, idet kraftværkerne har anvendt mere kul og naturgas. Figur 1 CO 2 -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Figur 2 Brændselsforbrug til el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Den faktiske udledning af CO 2 er faldet med ca. 43 % i perioden 1990 til 2014. Den primære årsag hertil er en omlægning af den danske el- og kraftvarmeproduktion til mindre CO 2-intensive brændsler som fx naturgas og øget anvendelse af vedvarende energikilder. Udviklingen fra 2005 til 2014 er nærmere beskrevet Dok. 15/05521-7 2/5

i næste afsnit. Frem mod 2024 forventes et yderligere fald i den årlige CO 2 - udledning fra dansk el og kraftvarme på 70 % eller omkring 9 mio. ton. Faldet i prognoseperioden kan forklares ved en lavere termisk produktion i Danmark og en brændselsomlægning fra kul og naturgas til biomasse på en række centrale værker. Udvikling i emissionen af CO 2 fra 2005-2014 Figur 3 illustrerer udviklingen i emissionen af CO 2 fra den danske elsektor i perioden 2005-2014. Den øverste figur angiver den absolutte udledning i ton, mens den nederste figur angiver den specifikke udledning per kwh el for decentrale og centrale værker. 30 Mio. ton CO 2 GWh el 12.000 25 10.000 20 8.000 15 6.000 10 4.000 5 2.000 0 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Decentrale værker Øvrige centrale Værker Gr. 1 Værker Gr. 2 El fra værker Gr. 2 800 g CO 2 /kwh 650 500 350 200 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Decentrale værker Centrale værker Note: Værker Gr. 1 omfatter 5 centrale kraftværksblokke, hvor biomasseandelen er øget fra 2005-2014 (Avedøreværket Blok 2, Herningværket, Rønneværket Blok 6, Randers Kraftvarmeværk og Studstrupværket Blok 3). Værker Gr. 2 omfatter nogle kulfyrede kraftværksblokke, som ikke var i normal drift fra 1/1 2013 (Asnæsværket Blok 4 og 5, Stigsnæsværket Blok 1 og 2, Fynsværket Blok 3, Nordjyllandsværket Blok 2 og Enstedværket). Figur 3 CO 2 -emission fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark Dok. 15/05521-7 3/5

Hovedkonklusionerne fra figurerne på foregående side er opsummeret i det følgende: 2014 var som 2012 kendetegnet ved en historisk lav CO 2 -udledning fra de centrale værker i Danmark. Emissionen i 2014 var således 58 % lavere end i tøråret 2006 og 38 % lavere end i vådåret 2005. Det lave emissionsniveau i 2014 skyldes først og fremmest en lav elproduktionen fra centrale værker som følge af skærpede markedsvilkår. Dette er bl.a. illustreret i Figur 3 vha. data for udvalgte kulfyrede værker, som er taget ud af normal drift med udgangen af 2012 (Værker Gr. 2). Værkerne i denne kategori er kendetegnet ved en begrænset varmeproduktion, men har i perioden 2005-2010 bidraget med mellem 20-35 % af den samlede elproduktion og CO 2 -udledning fra centrale værker. Som det fremgår af Figur 3 har disse værker stort set ikke haft nogen elproduktion i årene efter 2012. Hovedårsagen til den lave CO 2 -udledning fra centrale værker i 2014 kan som nævnt forklares ved et stort fald i produktionen fra de såkaldte Gr. 2-værker. Lave elpriser i 2014 medførte dog ligeledes en lav elproduktion og dermed CO 2 - emission fra de resterende centrale værker. En del af faldet i CO 2 -udledningen fra centrale værker i perioden 2005-2014 kan derudover forklares ved et øget forbrug af biomasse på bekostning af fossile brændsler. Dette er ligeledes vist i Figur 3 (Værker Gr. 1). På trods af en relativ stabil produktion fra Gr. 1- værkerne i perioden 2005-2014 er CO 2 -emissionen herfra reduceret med ca. 1,5 mio. ton. Faldet her kan forklares ved, at vedvarende energikilders andel af det samlede brændselsforbrug på de pågældende værker er øget fra 28 % i 2005 til 73 % i 2014 svarende til, at emissionen per kwh el er reduceret fra 440 g/kwh i 2005 til 182 g/kwh i 2014. Ovennævnte udvikling siden 2005 har ligeledes medført en faldende tendens i emissionen per kwh el for centrale værker. CO 2 -udledningen er således reduceret fra 674 g/kwh i 2005 til 613 g/kwh i 2014. Den gennemsnitlige emission for Gr. 2-værkerne er omkring 850 g/kwh, og det kraftige fald i produktionen fra disse værker kan således forklare en stor del af denne tendens. Til sammenligning benytter flere værker i kategorien Øvrige centrale betydelige mængder naturgas og biomasse, hvormed emissionen som gennemsnit er omkring 700 g/kwh for disse værker. Enkelte kraftværksblokke i denne kategori er desuden baseret 100 % på vedvarende energikilder. I perioden 2005-2014 er CO 2 -udledningen fra decentrale værker blevet reduceret med en ca. 46 %, hvilket primært kan forklares ved en faldende tendens i produktionen fra de naturgasfyrede værker efter overgangen til markedsvilkår. Produktionen fra naturgasfyrede værker var således 74 % lavere i 2014 end i 2005. Til sammenligning har den øvrige decentrale produktion haft en nogenlunde konstant elproduktion fra 2005 til 2014. Den øvrige decentrale produktion er typisk enten baseret på biobrændsler eller affald, og produktionen herfra er kun i mindre grad afhængig af vilkårene i elmarkedet. Mindre decentral produktion fra naturgas kan ligeledes forklare den faldende tendens i CO 2 -udledningen per kwh for decentrale værker fra 2005 til 2008. Efter 2008 ses derimod en stigende tendens i emissionen per kwh på trods af et yderligere fald i produktionen fra decentrale værker baseret på naturgas. Faldet Dok. 15/05521-7 4/5

efter 2008 skyldes en nedjustering af, hvor stor en andel af produktionen fra affaldsfyrede anlæg, der kan betragtes som VE. Til og med 2008 blev 80 % af affaldet regnet som værende VE (CO 2 -neutral), hvilket svarede til en emissionsfaktor for CO 2 på 17,6 kg/gj. I 2009 blev emissionsfaktoren øget til 32,5 kg/gj. Fra og med 2011 blev VE-andelen af affaldet yderligere nedjusteret og emissionsfaktoren blev sat op til 37 kg/gj, hvormed affaldsfyrede værker efterhånden har en væsentligt højere CO 2 -udledning per kwh el end tilfældet er for decentrale værker baseret på naturgas. Dok. 15/05521-7 5/5