Afkastrapport for danske investeringsfonde

Afkastrapport for danske investeringsfonde

2 ANALYSE INDLEDNING Det finansielle marked er et vigtigt element i at skabe et samfund rigere på muligheder. For selvom der er andet end penge her i livet, er det svært at komme uden om, at penge i mange tilfælde er lig med muligheder. Muligheder for at få drømme til at gå i opfyldelse, muligheder for at få virksomheder til at vokse og muligheder for at få samfundet til at udvikle sig. Her spiller de danske investeringsfonde en central rolle. Ved at investere deres opsparede midler fornuftigt i løbet af livet kan helt almindelige danskere blive mere velhavende. Samtidig kan opsparingerne komme ud og arbejde i både danske og udenlandske virksomheder og dermed skabe grundlaget for større vækst og flere arbejdspladser. Det kræver naturligvis, at man som investor får et afkast på sin investering. Uden et afkast, ville der ikke være nogle, der ønskede at stille kapital til rådighed. Derfor er det glædeligt, at de danske investeringsfonde samlet set giver et fornuftigt langsigtet afkast. Faktisk kunne danskerne være endnu mere velhavende, hvis flere investerede deres frie midler i danske investeringsfonde. I denne analyse, der hovedsageligt er henvendt til aktører i investeringsfondsbranchen, kigger vi nærmere på, hvilke afkast de danske investeringsfonde har givet deres investorer samt på omkostningsniveauet i investeringsfondene. Rapporten er udkommet i december 2017 og bygger på data til og med 2016.

3 ANALYSE 5 HOVEDKONKLUSIONER Investeringsfonde slår bankbogen stort set hele tiden Ved en investering i en modelportefølje med middel risiko er der ingen 10-årige perioder siden 1994, der har givet et negativt afkast, og der var heller ingen af perioderne, hvor det havde været en bedre investering at lade pengene stå på bankbogen. Danske husholdninger kunne være mere end 200 mia. kr. rigere Husholdningerne har betydeligt indestående på bankbogen i forhold til indkomst og har dermed umiddelbart gode muligheder for at øge deres investeringer. Hvis man leger med tanken om, at de danske husholdninger fra 2006 havde investeret 50 pct. af deres indestående på bankkontoen, så ville de alt andet lige have været op til 87-229 mia. kr. rigere alt afhængig af, hvilket mål for indestående på bankbogen der anvendes, og hvilken risiko pengene var blevet placeret til. En holdeperiode over 5 år giver lille risiko for negative afkast I takt med, at holdeperioden (antallet af år en investering holdes) øges, falder antallet af perioder, der samlet set giver et negativt afkast. Ved en holdeperiode på 10 år har ingen af de 17 perioder siden 1994 givet negative afkast, og allerede ved omkring 6 års holdeperiode er antallet af perioder med negative afkast relativt lavt for selv de mest risikofyldt porteføljer i denne analyse. Tænk på investering som en periode af år og ikke en række enkelte år Indtrykket, man får ved at betragte enkeltår er, at høj risiko porteføljen giver nogle investorer meget høje afkast, mens andre oplever kæmpe tab. Det er rigtigt, hvis man kun betragter enkeltår. Det er dog vigtigt ikke at betragte det at investere som en række af 1-årige perioder. Ser man på den samme figur med 10-årige perioder, er billedet anderledes. ÅOP fortsatte med at falde i 2016 ÅOP er et udtryk for de samlede omkostninger, som der er forbundet med at investere i en investeringsfond. I 2016 faldt ÅOP fra 1,38 pct. til 1,31 pct. Det er således andet år i træk, at ÅOP falder. Faldet kan primært forklares af faldet i emissionstillægget.

4 ANALYSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE.... 4 AFKAST EFTER OMKOSTNINGER... 5 VÆRDISKABELSE... 7 MULIGHEDER... 14 OMKOSTNINGER I INVESTERINGSFONDE... 17 BILAG...24 MODELPORTEFØLJER... 24 METODEAFSNIT... 24

5 ANALYSE AFKAST EFTER OMKOSTNINGER Den sikreste form for placering af opsparing er på bankbogen. Til gengæld giver indestående på bankbogen 1 også et relativt lavt afkast. Alternativet til at placere opsparing på bankbogen er at investere pengene i værdipapirer på de finansielle markeder. For mange vil placering i investeringsfonde være et fornuftigt redskab til dette, da investeringsfonde giver adgang til risikospredning, uanset hvor stor eller lille opsparingen er. Når man investerer via investeringsfonde, opnår man en passende spredning på et givent marked. Det fjerner den risiko, der knytter sig til de enkelte værdipapirer 2. Danskernes beholdning af investeringsfonde steg i 2016 med 21,5 mia. kr. 3. Væksten i formuen skyldes både det afkast, fondene har præsteret henover året, og at nye investorer investerer i nye investeringsbeviser, eller at allerede eksisterende investorer øger deres beholdning. Opgjort ud fra formuevægte hvor fonde med de største formuer tæller mere end dem med små gav aktiefonde et afkast på 6,7 pct. og obligationsfonde et afkast på 5,6 pct. i 2016, jf. figur 1. Figur 1 Historiske afkast efter omkostninger, 2005-2016 50 38,2 35,7 25 4,3 16,1 2,1 4,8 1,5 17,6 22,1 8,2 4,3 16,7 9,8 14,8 14,5 4,8 12,3 6,7 5,6 0-7,3-10,8-0,5-1,6-25 -50 2005 2006 2007-43,4 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Aktiefonde Obligationsfonde Note: Afkastet i figuren er formuevægtet. Kilde: Investering Danmark. Aktiefondenes afkast var lavere i 2016, end det har været nogle af de fire foregående år. Man skal helt tilbage til 2011 og kreditkrisen i Sydeuropa for at finde et dårligere aktieår i de forskellige investeringskategorier. Det siger noget om, hvor lang en årrække vi har haft med medvind på aktiemarkederne. Afkastet i 2016 skyldes blandt andet markedets bekymringer om lave oliepriser samt usikkerhed i forhold til Brexit og præsidentvalget i USA. 1 Indestående på bankbogen er garanteret af staten op til 100.000 euro. Op til dette beløb kan man således ikke tabe pengene. 2 Dette kaldes den idiosynkratiske risiko 3 VP SECURITIES

6 ANALYSE Obligationsfondenes pæne afkast på 5,6 pct. i 2016 er et resultat af, at renten imod manges forventninger fik endnu et nyk nedad i 2016. Afkastet i udenlandske aktier blev i 2016 især påvirket positivt af amerikanske aktier og nye markeder, og resultatet blev et afkast på 7,5 pct. i 2016, jf. figur 2. En medvirkende faktor til de pæne afkast var blandt andet en dollarstigning på 2,7 pct. i forhold til danske kroner. Danske aktier, der over en længere periode har været en god investering for aktieinvestorer, havde et skuffende år i 2016. Dette skyldes i høj grad Novo Nordisk, der udgør en stor del af det danske aktiemarked, og som i 2016 tabte ca. 33 pct. af sin kursværdi. Afkastet blandt obligationsfonde drives især af high-yield obligationer, herunder obligationer på emerging markets, der har trukket op. Figur 2 Afkast efter omkostninger for hovedkategorier, gennemsnit 2005-2016, 2015 og 2016 40 35,5 30 20 17,0 10 5,8 4,8 5,7 1,5 3,4 3,5 9,6 9,6 7,5 7,2 5,1 2,7 5,4 9,3 0-0,3-2,8-10 Blandede Danske aktier Danske obligationer Udenlandske aktier Udenlandske aktier Øvrige Gennemsnit 2015-2016 2015 2016 Note: Tallene er formuevægtede. Øvrige indeholder blandt andet kapitalforeninger og pengemarkedsforeninger. Kilde: Investering Danmark.

7 ANALYSE ANALYSE VÆRDISKABELSE Over de seneste 10 år har der både været år med høje afkast og år med negative afkast, jf. figur 1 og figur 2. Men over en længere periode vil det ofte være sådan, at jo højere risiko desto højere afkast kan der opnås over en årrække. I de seneste 10 år, som blandt andet inkluderer den værste finansielle krise siden 30 erne, har en placering på 10.000 kr. i en portefølje af investeringsfonde med en middelrisiko givet et akkumuleret afkast på 7.315 kr. svarende til ca. 73,1 pct., jf. figur 3. Figur 3 Værdien af 10.000 kr. investeret i 2006 Kr. 20.000 17.653 17.315 14.928 10.000 10.000 11.692 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bankbog Lav risiko Middel risiko Høj risiko Note: Afkastet for investeringsfonde er beregnet som et vægtet gennemsnit. Se metodeafsnittet, som starter på side 31, for yderligere detaljer om beregningsmetode, herunder sammensætningen af modelporteføljerne med lav, middel og høj risiko. Kilde: Investering Danmark og Nationalbanken. Havde de 10.000 kr. stået på bankbogen i samme periode var de blot vokset med 1.692 kr., svarende til 16,9 pct. Til gengæld var saldoen på bankbogen ikke under 10.000 på noget tidspunkt i perioden, mens der for både lav, mellem og høj risiko porteføljerne var perioder efter den finansielle krise i 2007-2008, hvor værdien af porteføljen faldt under 10.000 kr. været bedst tjent ved at investere pengene i aktier og obligationer i stedet for at have dem stående på bankbogen. Perioden 2006-2016 er dog blot en af mange 10-årige perioder. Ved at kigge på et større antal perioder fås et bedre indtryk af sammenhængen mellem holdeperiode, afkast og risiko. Konklusionen er, at investorer, der i 2006 havde opsparing, som de ikke regnede med at få brug for de næste 10 år, havde

8 ANALYSE For en middel risiko portefølje, har alle 10-årige perioder givet positive afkast siden 1994 Siden 1994 har der været 13 10-årige perioder. For investeringer i middel risiko porteføljen var der ingen 10-årige perioder, der gav et negativt afkast, jf. figur 4. Ligeledes var der heller ingen af perioderne, hvor det havde været en bedre investering at lade pengene stå på bankbogen. Figur 4 Afkast af 10.000 kr. investeret i 10 år, 1994-2006 Kr. 15.000 7.500 0 1994-2004 1995-2005 1996-2006 1997-2007 1998-2008 1999-2009 2000-2010 2001-2011 2002-2012 2003-2013 2004-2014 2005-2015 2006-2016 Bankbog Middel risiko Note: Afkastet for investeringsfonde er beregnet som et vægtet gennemsnit. Se metodeafsnittet som starter på side 31 for yderligere detaljer om beregningsmetode, herunder sammensætningen af modelporteføljer med lav, middel og høj risiko. Kilde: Investering Danmark og Nationalbanken. For de 13 perioder var medianafkastet i en middel risiko portefølje 9.551 kr. ved en investering på 10.000 kr., svarende til et typisk afkast på 96 pct. jf. tabel 1. Havde pengene stået på bankbogen, havde de typisk givet 2.586 kr. i afkast, svarende til 26 pct. Tabel 1 viser således den overordnede sammenhæng, der typisk har været mellem risiko, afkast og holdeperiode siden 1994. Tallene i tabel 1 kan dog ikke stå alene. I takt med at risikoen øges i en portefølje, øges chancen for perioder med negative afkast også.

9 ANALYSE Tabel 1 Det typiske afkast af 10.000 kr. investeret, 1994-2016 Holde periode, år Bank bogen 100 pct. obligationer Lav risiko Middel risiko Høj risiko 100 pct. aktier 1 207 416 616 911 983 1.305 2 451 909 1.356 1.855 1.932 2.548 3 730 1.378 1.935 2.635 3.168 3.746 4 1.012 1.988 2.547 3.237 3.450 4.102 5 1.271 2.425 2.930 4.028 4.057 5.098 6 1.506 2.709 3.090 4.770 5.610 6.915 7 1.805 3.108 3.906 5.801 6.179 6.708 8 2.046 3.548 4.706 6.662 7.190 7.809 9 2.308 4.053 5.000 8.121 9.631 10.176 10 2.586 4.696 6.028 9.551 9.566 10.202 11 2.908 5.439 6.727 10.478 10.812 12.332 12 3.265 6.027 7.392 11.937 13.171 12.866 13 3.464 6.879 8.284 12.922 13.483 14.548 14 3.666 7.618 9.965 14.957 15.987 17.752 15 3.910 8.683 9.782 14.951 17.064 17.629 Sådan læser du grafen Farveskalen illustrerer sammenhængen mellem risiko, holdeperiode og afkast. En mørkere farve er lig med et mere fordelagtigt resultat for investoren. Note: Afkastet for investeringsfonde er beregnet som et vægtet gennemsnit. Se metodeafsnittet, som starter på side 31, for yderligere detaljer om beregningsmetode, herunder sammensætningen af lav, middel og høj risiko modelporteføljerne. Kilde: Investering Danmark og Nationalbanken. En holdeperiode over 5 år giver lille chance for negative afkast Risikoen for at opleve negative afkast afhænger af holdeperiode og risiko. En portefølje bestående af 100 pct. obligationsfonde har siden 1994 oplevet 2 ud af 26 1-årige perioder med negativt afkast, jf. tabel 2. I alle andre perioder har porteføljen givet positive afkast. Som det fremgår af tabel 1, var disse afkast typisk væsentlig højere end det tilsvarende afkast på bankbogen. Havde investor valgt at placere pengene i en portefølje med højere risiko, ville investor typisk opleve flere perioder med negative afkast. Således oplevede porteføljen med 100 pct. aktier 7 ud af 26 1-årige perioder med negative afkast, svarende til 27 pct. af perioderne. I takt med at holdeperioden øges, falder antallet af perioder, der samlet set giver et negativt afkast. Ved en holdeperiode på 10 år, har ingen af de 17 perioder siden 1994 givet negative afkast, og allerede ved omkring 6-års holdeperiode er antallet af perioder med negative afkast relativt lavt for selv de mest risikofyldt porteføljer i denne analyse. Det skal samtidig bemærkes, at de enkelte observationer på over 5 år, der har givet negative afkast, alle dækker over perioder, der startede med it-boblen og sluttede med den finansielle krise i 2008. 4 Nogle obligationskategorier kan være forbundet med væsentlig risiko. De obligationskategorier, der indgår i denne portefølje, er lav risiko kategorier, jf. afsnittet om modelporteføljerne, der starter på side 27.

10 ANALYSE Tabel 2 Antal perioder med negative afkast, forskellige fondsporteføljer, 1994-2016 Holde periode, år Bank bogen 100 pct. obligationer Lav risiko Middel risiko Høj risiko 100 pct. aktier 1 0/22 2/26 4/26 5/26 7/26 7/26 2 0/21 0/25 2/25 6/25 6/25 6/25 3 0/20 0/24 3/24 4/24 4/24 6/24 4 0/19 0/23 0/23 1/23 2/23 6/23 5 0/18 0/22 0/22 0/22 1/22 3/22 6 0/17 0/21 0/21 0/21 0/21 0/21 7 0/16 0/20 0/20 0/20 0/20 1/20 8 0/15 0/19 0/19 0/19 1/19 1/19 9 0/14 0/18 0/18 0/18 1/18 1/18 10 0/13 0/17 0/17 0/17 0/17 0/17 11 0/12 0/16 0/16 0/16 0/16 0/16 12 0/11 0/15 0/15 0/15 0/15 0/15 13 0/10 0/14 0/14 0/14 0/14 0/14 14 0/9 0/13 0/13 0/13 0/13 0/13 15 0/8 0/12 0/12 0/12 0/12 0/12 Sådan læser du grafen Farveskalen illustrerer sammenhængen mellem risiko, holdeperiode og afkast. En mørkere farve er lig med et mere fordelagtigt resultat for investoren. Note: Afkastet for investeringsfonde er beregnet som et vægtet gennemsnit. Se metodeafsnittet, som starter på side 31, for yderligere detaljer om beregningsmetode, herunder sammensætningen af lav, middel og høj risiko modelporteføljerne. Kilde: Investering Danmark og Nationalbanken. Den grundlæggende konklusion er, at højere risiko giver et højere forventet afkast, men at investor skal være villig til at acceptere perioder, hvor afkastet er lavere end afkastet på mindre risikofyldte placeringer. Derfor er det vigtigt, at den enkelte investor tænker over, hvilken holdeperiode der er relevant. Jo større sandsynligheden er for, at man får brug for pengene, jo kortere forventet holdeperiode skal man alt andet lige anvende. Desuden må investor forholde sig til sin personlige præference for risiko. Investeringsfonde er ofte en bedre investering end bankbogen Sammenlignes afkastet på bankbogen med afkastet på porteføljer med forskellige niveauer af risiko, ses det, at det i langt de fleste perioder vil give et bedre afkast at investere pengene i en portefølje af investeringsfonde, jf. tabel 3. Det er vigtigt at understrege, at dette blot er en statisk betragtning af historiske gennemsnit. Der er ikke taget højde for en række forhold, herunder skat og omkostninger til porteføljeomlægninger. Formålet med analysen er således blot at påpege, at en portefølje af investeringsfonde i mange tilfælde vil være et fordelagtigt valg i forhold til at lade pengene stå på bankbogen. Det er væsentligt idet analysen i næste afsnit viser, at danskerne har vældigt mange penge stående på bankbogen.

11 ANALYSE Tabel 3 Andel perioder hvor afkastet var bedre end bankbogen, forskellige fondsporteføljer, 1994-2016 Holde periode, år 100 pct. obligationer Lav risiko Middel risiko Høj risiko 100 pct. aktier 1 77 77 73 68 68 2 86 76 76 76 76 3 90 75 80 75 70 4 89 79 74 68 63 5 94 89 83 78 72 6 100 100 100 100 76 7 100 94 94 94 94 8 100 93 93 93 93 9 100 86 93 93 86 10 100 92 100 100 85 11 100 100 100 100 83 12 100 100 100 100 91 13 100 100 100 100 100 14 100 100 100 100 100 15 100 100 100 100 100 Sådan læser du grafen Farveskalen illustrerer sammenhængen mellem risiko, holdeperiode og afkast. En mørkere farve er lig med et mere fordelagtigt resultat for investoren. Note: Afkastet for investeringsfonde er beregnet som et vægtet gennemsnit. Se metodeafsnittet, som starter på side 31, for yderligere detaljer om beregningsmetode, herunder sammensætningen af lav, middel og høj risiko modelporteføljerne. Kilde: Investering Danmark og Nationalbanken. Pointen om, at det for langt de fleste vil kunne betale sig at placere pengene i en portefølje af investeringsfonde, understreges af det typiske merafkast, som porteføljerne opnår i forhold til bankbogen. Siden 1994 har ingen 6-årige perioder med obligationsporteføljen givet et afkast, der var dårligere end bankbogen, og det typiske merafkast var 13,3 pct.point. I takt med at risikoen og holdeperioden stiger, falder risikoen for at opleve negative afkast, og samtidig stiger det opnåede merafkast, jf. tabel 4.

12 ANALYSE Tabel 4 Typisk merafkast ift. bankbogen, forskellige fondsporteføljer, pct.point., 1994-2016 Holde periode, år 100 pct. obligationer Lav risiko Middel risiko Høj risiko 100 pct. aktier 1 2,5 4,5 6,9 9,5 13,7 2 3,4 9,6 15,2 15,2 21,0 3 6,1 14,2 25,3 28,2 42,8 4 9,8 19,3 29,4 29,0 37,3 5 13,0 10,5 24,0 30,9 35,1 6 13,3 13,2 23,8 29,3 22,9 7 15,6 18,4 35,2 32,7 29,3 8 15,7 23,2 45,8 45,2 44,8 9 15,5 26,7 58,2 62,6 66,7 10 18,7 32,7 67,6 67,3 77,5 11 21,7 38,7 80,9 97,7 121,1 12 24,1 31,5 74,7 99,1 89,0 13 29,9 41,6 79,5 92,6 85,2 14 35,5 45,5 91,7 116,6 96,1 15 41,0 52,7 108,1 117,4 118,3 Sådan læser du grafen Farveskalen illustrerer sammenhængen mellem risiko, holdeperiode og afkast. En mørkere farve er lig med et mere fordelagtigt resultat for investoren. Note: Afkastet for investeringsfonde er beregnet som et vægtet gennemsnit. Se metodeafsnittet, som starter på side 31, for yderligere detaljer om beregningsmetode, herunder sammensætningen af lav, middel og høj risiko modelporteføljerne. Kilde: Investering Danmark og Nationalbanken. Risikoen i enkeltår ser anderledes ud end risikoen i det akkumulerede afkast Når den enkelte investor tænker over sin personlige risikoprofil, er det vigtigt også at have fokus på det akkumulerede afkast, idet kortsigtede udsving nogle gange er et nødvendigt onde for at opnå et højere akkumuleret afkast. I den foregående del af analysen har der været fokus på det typiske afkast, og ikke så meget på udsving. Over de seneste 20 år har aktiemarkedet, som beskrevet tidligere, haft både gode og dårlige år. Ligeledes har renten været højere end det historisk lave niveau, der i dag fås af indestående på bankbogen. Det højeste afkast, som høj risiko porteføljen har givet et enkelt år, er 46,8 pct. mens det højeste bankbogen har givet i samme periode, er 4,5 pct. Det skal ses i lyset af, at det laveste afkast, som høj risiko porteføljen har givet, er -35,0 pct., mens renten på indestående for husholdninger aldrig blev negativ, jf. figur 5(a). Indtrykket, man får ved at betragte figur 5(a), er, at høj risiko porteføljen giver nogle investorer meget høje afkast, mens andre oplever kæmpe tab. Det er rigtigt, hvis man kun betragter enkeltår. Det er dog vigtigt ikke at betragte det at investere som en række af 1-årige perioder. Ser man på den samme figur med 10-årige perioder er billedet anderledes. Selvom 10-årige perioder kan virke som lang tid, er en 5-10 årig periode for de fleste relevant at overveje som investeringshorisont. Ses der således på 10-årige perioder, var der ingen af modelporteføljerne, der gav negative afkast set over hele perioden, jf. figur 5.

13 ANALYSE Figur 5 Minimum, maksimum, og gennemsnitsafkast efter omkostninger for fire porteføljer 1991-2016 180 A) 1-års holdeperioder 100 20-60 46,8 20,1 30,3 4,5 2,0 5,5 7,9 9,5 0,4-9,8-22,0-35,0 Bankbog Lav risiko Middel risiko Høj risiko 180 143,6 B) 10-års holdeperioder 153,3 164,1 100 30,0 67,9 90,6 98,8 20 16,9 25,0 26,3 39,3 32,2-60 Bankbog Lav risiko Middel risiko Høj risiko Maksimum Minimum Gennemsnit Note: Afkastet for investeringsfonde er beregnet som et vægtet gennemsnit. Se metodeafsnittet, som starter på side 31, for yderligere detaljer om beregningsmetode, herunder sammensætningen af lav, middel og høj risiko modelporteføljerne. For bankbogen dækker perioden 1995-2016. Kilde: Investering Danmark og Nationalbanken.

14 ANALYSE MULIGHEDER De foregående afsnit viser, at det har kunnet betale sig at investere pengene i en portefølje af fonde, i stedet for at lade pengene stå på bankbogen. Derfor kan det være overraskende, hvor mange penge danskerne fortsat har stående på bankbogen. Siden krisen startede i 2007/2008, er renten på indestående faldet til historisk lave niveauer. I samme periode er indestående på bankbogen steget, og udgør nu 936 mia. kr., jf. figur 6. Figur 6 Indestående på bankbogen og renteudviklingen, 2003-2017 Mia. Kr. 1000 Pct. 6 800 5 4 600 3 400 2 200 1 0 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017-1 Husholdningers indestående, anfordring Rente (højre akse) Husholdningers indestående, i alt Note: Husholdningernes indestående er hentet i Nationalbankens Statistikbank. Husholdningernes indestående indeholder alle former for indestående til alle løbetider og alle valutaer. Kilde: Nationalbanken. Der er mange gode argumenter for at have penge stående på bankbogen. Derfor siger 900 mia. kr. i sig selv ikke noget om potentialet for at investere en del af de 900 mia. kr. Behovet for at have penge stående på bankbogen afhænger af den enkelte husholdnings behov og økonomi. stående på bankbogen, jf. figur 7. Det giver knap 600 mia. kr. i alt. Forskellen til de 900 mia. kr., der fremgår af figur 6, er et udtryk for forskelle i opgørelsesmetode 5. I det følgende anvendes de 600 mia. kr., idet kilden til dette tal vurderes at have den bedste kvalitet i forhold til formålet med denne analyse. I 2015 havde 2.913.147 husstande i gennemsnit 205.690 kr. 5 I figur 8 er anvendt den bredeste definition af indestående på bankbogen. Det vil sig,e at alle former for indestående er medregnet, herunder alle løbetider og alle valutaer. Derudover er tallet for 2017. De 600 mia. kr. er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks formueopgørelse, som dækker 2015. I denne opgørelse anvendes en snævrere definition på husholdningers indestående. I Danmarks Statistiks opgørelse medregnes således primært indestående, der står på anfordring, dvs. umiddelbart tilgængelige, mens de ca. 900 mia. medregner indestående, der er låst i en kortere eller længere periode.

15 ANALYSE Figur 7 Indestående på bankbogen og månedlig disponibel indkomst, 2015 TKR. 600 586 400 307 200 206 29 53-10,8 204 181 158 113 125 89 5 14 16 19 23 27 32 241 38 45 75 0 I alt 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Indestående på bankbogen Månedlig disponibel indkomst Note: Husholdningernes indestående er opgjort af Danmarks Statistik. Tallet dækker 2015. Kilde: Danmarks Statistik. Indestående på bankbogen afhænger af indkomstens størrelse. De 10 pct. med den laveste indkomst har således i gennemsnit 53.000 kr. stående på bankbogen, mens de 10 pct. med den højeste indkomst har 586.000 kr. stående. 6 Ved vurdering af, hvor stort potentialet er for, at danskerne investerer en del af deres indestående på bankbogen, er det relevant at sætte indestående i forhold til indkomst. Årsagen er, at husholdninger med høj indkomst formentligt også har et højere forbrug, og derfor har brug for flere penge på bankbogen. Det samlede indestående på bankbogen er ca. 7 gange større end den disponible indkomst, jf. figur 8. Dette billede er konsistent på tværs af indkomstgrupper, bortset fra de 10 pct. med de laveste indkomster, hvor husholdningerne samlet set har ca. 9,9 gange den samlede månedlige hustandsindkomst stående på bankbogen. Det er formentligt en konsekvens af den svingende indtægt hos mange af de selvstændige, der befinder sig i denne kategori. Figur 8 Indestående i forhold til månedlig disponibel indkomst, 2015 10 9,9 7,0 6,5 6,9 6,6 6,9 6,7 6,3 6,3 6,8 7,8 5 0 I alt 1. decil Kilde: Danmarks Statistik. 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil 6 Det er vigtigt at huske, at figuren dækker alle husholdninger. Det vil sige også husholdninger uden indtægt. Det kan fx være pensionister, som således i mange tilfælde vil ligge i den lave del af indkomstskalaen, men potentielt have en høj formue. Samtidig er der tale om gennemsnitstal, og ikke individdata. Det betyder, at jo mere ujævn fordelingen af indestående inden for de enkelte indkomstgrupper er, jo mindre vil tallene i figur 8 være et præcist udtryk for det typiske forhold mellem indestående og indkomst.

16 ANALYSE Danske husholdninger har dermed umiddelbart en god mulighed for at øge deres investeringer. Hvis man leger med tanken om, at de danske husholdninger fra 2006 havde investeret 50 pct. af deres indestående på bankkontoen, så ville de alt andet lige have været op til 87-229 mia. kr. rigere alt afhængig af, hvilket mål for indestående på bankbogen der anvendes, og hvilken risiko pengene vil blive placeret til, jf. figur 9. Figur 9 Samlet historisk potentiale ved øget investering, 2006-2016 125 mia. kr. Lav risiko 215 mia. kr. Mellem risiko 229 mia. kr. Høj risiko Note: Beregningen er lavet ved at tage 50 pct. af indestående på bankbogen i 2006 og investere det med det årlige afkast i investeringsforeninger for 2007. Derefter tillægges 50 pct. af tilgangen på bankbogen hvert år til investeringsformuen. Den samlede investeringsformue forrentes derefter med afkastet for det følgende år og så fremdeles til og med 2016. Beregningen er en statisk beregning, og det antages således, at investeringsforeningerne og markedet ville kunne absorbere de nye midler, uden at det påvirkede afkastet. Den årlige tilgang på bankbogen er nedjusteret som følge af, at en del af tilgangen var renter af midler, som nu investeres i stedet. I beregningen tages der ikke højde for, at staten vil opkræve en del af afkastet i skat. Det er dog ikke så vigtigt, idet at staten anvender pengene til borgernes fælles bedste. Det dødvægtstab, der opstår som følge af beskatningen, er dog ikke medregnet. I figuren er beregningen baseret på den brede definition af indestående, dvs. ca. 936 mia. kr. Anvendes den smalle definition, dvs. de ca. 600 mia. kr., er resultatet lav: 87, middel: 150 og høj 160. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

17 ANALYSE OMKOSTNINGER I INVESTERINGSFONDE ÅOP fortsatte med at falde i 2016 ÅOP er et udtryk for de samlede årlige omkostninger i procent, som der er forbundet med at investere i en investeringsfond. Reglerne for beregning af ÅOP er udarbejdet i samarbejde mellem branchen, forbrugerorganisationer og centraladministrationen. I 2016 faldt ÅOP fra 1,38 pct. til 1,31 pct., jf. figur 10. Det er således andet år i træk, at ÅOP falder. Faldet kan primært forklares af faldet i emissionstillægget. Figur 10 Udviklingen i ÅOP, 2011-2016 1,50 1,36 1,40 1,42 1,44 1,38 1,31 7,0 0,75 0,00 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Note: I figuren er anvendt det ÅOP, der fremgår af fondenes årsregnskaber. Kilde: Investering Danmark. Fordelt på kategorier ses det største fald i ÅOP inden for blandede fonde og danske aktiefonde, jf. figur 11. Figur 11 ÅOP fordelt på kategorier, 2015 og 2016 2,50 2,03 2,02 1,25 1,50 1,34 1,70 1,58 1,84 1,76 1,20 1,15 0,57 0,56 0,00 Blandede Danske aktier Danske obligationer Udenlandske aktier Udenlandske aktier Øvrige 2015 2016 Note: I figuren er anvendt det ÅOP, der fremgår af fondenes årsregnskaber. Kilde: Investering Danmark.

18 ANALYSE ANALYSE Nedenfor gennemgås mere detaljeret de forskellige typer omkostninger, der er forbundet med at drive en investeringsfond. Dem betaler investorerne ved, at de trækkes fra fondens afkast. Det er ikke alle fonde, som afholder alle typer omkostninger. Det er blandt andet et udtryk for, at fondene er rettet mod forskellige typer investorer. Eksempelvis har nogle investorer mere brug for rådgivning end andre. Det fremgår blandt andet af Gallups Investoranalyse (se på investering.dk). Analysen viser, at 85 pct. af investorerne i investeringsfondene ønsker en eller anden form for rådgivning. Marginalt fald i de formuevægtede administrationsomkostninger i 2016 I 2016 faldt de formuevægtede administrationsomkostninger marginalt til 1,13 pct., mens de formuevægtede handelsomkostninger faldt til 0,05 pct., jf. figur 12. Figur 12 Udviklingen i omkostningerne, 2011-2016 1,4 1,2 0,11 0,08 0,07 0,07 0,06 0,05 1,0 0,8 0,6 1,07 1,07 1,10 1,13 1,14 1,13 0,4 0,2 0,0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Administrationsomkostninger Handelsomkostninger Note: Tallene er formuevægtede. Til udregningen er benyttet gennemsnitformuer. Kilde: Investering Danmark. Udviklingen i de formuevægtede omkostningsprocenter er påvirket af forskydninger i formuen i investeringsfonde. Siden 2011 er andelen af formuen, der er placeret i aktiefonde, steget, jf. Markedsstatistikken for 2016 7. Da omkostningsprocenten i aktiefonde er højere end i obligationsfonde, har dette alt andet lige trukket den formuevægtede omkostningsprocent op. På trods af dette forhold har de formuevægtede omkostninger været omtrent uændrede siden 2011. Aktiefonde har en højere omkostningsprocent end obligationsfonde både for administrationsomkostninger og handelsomkostninger. For aktiefonde er administrationsomkostningerne steget med 0,03 pct. i 2016, mens handelsomkostningerne er faldet med 0,02 pct. For obligationsfonde var omkostningsprocenten uændret i 2016, jf. figur 13. 7 Analyse af Markedet for investeringsfonde 2016, Investering Danmark.

19 ANALYSE Figur 13 Omkostninger for aktiebaserede og obligationsbaserede fonde, 2011-2016 2,0 0,26 Aktiefonde 0,17 0,15 0,14 0,13 0,11 2,0 Obligationsfonde 1,5 1,5 1,0 1,48 1,51 1,53 1,52 1,50 1,53 1,0 0,02 0,02 0,02 0,01 0,01 0,01 0,5 0,5 0,80 0,80 0,82 0,82 0,79 0,79 0,0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 0,0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Administrationsomkostninger Handelsomkostninger Administrationsomkostninger Handelsomkostninger Note: Tallene er formuevægtede Kilde: Investering Danmark.

20 ANALYSE Figur 14 Omkostninger for blandede fonde, 2011-2016 1,4 0,07 0,07 1,2 1,0 0,07 0,08 0,11 0,01 0,8 0,6 0,85 0,93 0,96 1,15 1,17 1,05 0,4 0,2 0,0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Note: Tallene er formuevægtede Kilde: Investering Danmark. Administrationsomkostninger Handelsomkostninger Blandede fonde investerer i en blanding af aktier og obligationer. Blandede fonde kan sammensætte porteføljen til at dække specielle behov eller risikoprofiler. Blandede fonde er blevet mere populære de seneste år. Siden 2011 er andelen af formuen, der er placeret i blandede fonde steget fra 5,9 pct. til 10,3 pct., jf. Markedsstatistikken for 2016. I 2016 har der været et markant fald i den formuevægtede omkostningsprocent for blandede fonde, hvor omkostningsprocenten faldt fra 1,17 pct. til 1,05 pct., jf. figur 14. En væsentlig årsag til faldet i administrationsomkostningerne i blandede fonde er, at en række fonde ikke udbetalte præstationsafhængigt honorar i 2016. Hidtil i analysen har vi set på administrationsomkostningerne, som er historiske dvs. regnskabstal, der repræsenterer omkostninger realiseret i en tidligere periode. De europæiske regler om Central Investorinformation betyder, at alle investeringsfonde skal opgøre de løbende omkostninger, som er fremadskuende og er baseret på et skøn over fondens forventninger til en kommende periode 8. De løbende omkostninger er efter Investering Danmark s opfattelse det bedst mulige bud på de løbende omkostninger, man kommer til at betale, når man investerer i en investeringsfond. Fonde med Globale aktier havde i 2016 en formuevægtet løbende omkostningsprocent på 1,61 pct., mens det simple gennemsnit for de løbende omkostninger er på 1,42 pct., jf. tabel 5. De formuevægtede omkostningstal dækker over et bredt udvalg af forskellige fonde. For kategorien Globale aktier, som indeholder både aktive og passive fonde, og som har en formuevægtet omkostningsprocent på 1,61 pct., findes der således både fonde med løbende omkostninger på 0,3 pct. og fonde med en løbende omkostningsprocent på 2,46 pct., jf. figur 15. Halvdelen af fondene ligger i intervallet fra 1,12 pct. til 1,91 pct. 8 Fonde, der anvender et præstationsafhængigt honorar, indregner ikke dette i de løbende omkostninger. Dette skal oplyses separat i fondenes dokument med central investorinformation.

21 ANALYSE Tabel 5 - Oversigt over løbende omkostninger, udvalgte kategorier, 2016 Kategori Formuevægtet gns. Simpelt gns. 10 pct. Fraktil 90 pct. Fraktil Formue (gns., mia. kr.) Antal Afdelinger Aktier i alt 1,54 1,42 0,50 1,97 298 287 Danske aktier 1,42 1,36 0,58 1,62 31 31 Udenlandske aktier 1,56 1,43 0,47 1,98 267 256 Aktier Globale 1,61 1,42 0,50 2,00 173 103 Aktier Europa 1,47 1,34 0,50 1,64 25 38 Aktier Emerging Markets 1,65 1,57 0,37 2,08 20 31 Obligationer i alt 0,81 0,80 0,24 1,32 375 198 Danske obligationer 0,54 0,46 0,15 0,77 171 73 Udenlandske obligationer 1,03 1,00 0,50 1,36 205 125 Obligationer Emerging Markets 1,21 1,23 0,72 1,55 50 30 Obligationer Investment grade 0,88 0,82 0,33 1,02 31 29 Obligationer Øvrige 0,91 0,92 0,58 1,29 65 26 Blandede i alt 1,13 1,22 0,72 1,76 64 65 Øvrige 1,52 1,54 0,88 2,15 39 44 Investeringsstrategi Danske aktier - Aktive 1,47 1,44 1,19 1,63 29 26 Danske aktier - Passive 0,55 0,56 0,52 0,58 2 3 Udenlandske aktier - Aktive 1,62 1,59 1,08 2,00 250 202 Udenlandske aktier - Passive 0,61 0,57 0,30 0,87 16 37 I alt 1,15 1,15 0,33 1,84 776 594 Note: Tabellen er baseret på de løbende omkostninger, hvilket ikke er det samme som administrationsomkostningerne. De løbende omkostninger anvendes også i beregningen af ÅOP. De løbende omkostninger er bedre egnet end administrationsomkostningerne til at belyse, hvilke omkostninger investorerne kan forvente ved køb af en investeringsfond. Kilde: Investering Danmark. Figur 15 Løbende omkostninger, minimum, maksimum og fraktiler. Globale aktiefonde, 2016 3 2,44 2 1,45 1,54 1,59 1,64 1,91 2,00 1,12 1 0,84 0,51 0,30 0 Minimum 10 pct. 20 pct. 30 pct 40 pct 50 pct 60 pct. 70 pct. 80 pct. 90 pct. 100 pct./ Maksimum Fraktiler Simpelt gennemsnit Note: Figuren indeholder både aktivt og passivt forvaltede fonde. Kilde: Investering Danmark.

22 ANALYSE Figur 16 Udvikling i maksimal emissionstillæg og indløsningsfradrag, 2011-2016 1,5 1,36 1,37 1,30 1,21 1,0 0,65 0,5 0,35 0,35 0,32 0,33 0,37 0,29 0,27 0,0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Emissionstillæg Indløsningsfradrag Note: Der er anvendt de i prospektet fastsatte maksimale emissionstillæg og indløsningsfradrag. Kilde: Investering Danmark. Emissionstillægget blev knap halveret for andet år i træk I 2016 faldt emissionstillægget fra 0,65 pct. til 0,37 pct., jf. figur 16. Dermed fortsatte det markante fald fra 2015, hvor emissionstillægget ligeledes faldt markant, fra 1,21 pct. Emissionstillægget er således stort set på niveau med indløsningsfradraget. Emissionstillægget dækker over de omkostninger, der er forbundet med at udstede nye investeringsbeviser, mens indløsningsfradraget tilsvarende dækker de omkostninger, der er forbundet med at indløse investeringsbeviser. Langt de fleste investorer handler investeringsbeviser via deres bank. Det betyder, at investorerne køber andre investorers eksisterende beviser. Derved slipper de for at betale emissionstillæg eller indløsningsfradrag. I stedet betaler de kursspread på markedet, der kan være lavere men ikke højere end emissionstillæg og indløsningsfradrag. Desuden betaler investorerne en kurtage til deres bank. Faldet i emissionstillægget de seneste år er primært en konsekvens af, at flere fonde har fjernet den såkaldte tegningsprovision. Faldet i emissionstillægget genfindes i alle kategorier og er særligt markant inden for blandede fonde med et fald på 0,5 pct. og fonde med udenlandske aktier, hvor faldet fra 2015 til 2016 var på 0,38 pct., jf. figur 17.

23 ANALYSE Figur 17 Emissionstillæg fordelt på kategorier, 2015 og 2016 1,0 0,88 0,8 0,6 0,78 0,59 0,79 0,71 0,68 0,63 0,4 0,38 0,41 0,45 0,2 0,20 0,13 0,0 Blandede Danske aktier Danske obligationer Udenlandske aktier Udenlandske aktier Øvrige 2015 2016 Note: Der er anvendt den i prospektet fastsatte maksimale grænse for emissionstillæg pr. 31/12 2016. Kilde: Investering Danmark. På trods af de store fald i emissionstillægget er indløsningsfradraget fortsat lavere. Det gælder på tværs af alle hovedkategorier, udover Danske obligationer og Øvrige, jf. tabel 6. Kategorien Øvrige dækker over kapitalforeninger og andre mere specialiserede investeringsfonde, hvilket er årsagen til de højere omkostninger til nye og udtrædende investorer. Tabel 6 Emissionstillæg og indløsningsfradrag fordelt på kategorier, 2015 og 2016 Emissionstillæg Indløsningsfradrag Kategori / år 2015 2016 2015 2016 Blandede 0,88 0,38 0,29 0,26 Danske aktier 0,78 0,59 0,26 0,26 Danske obligationer 0,20 0,13 0,12 0,13 Udenlandske aktier 0,79 0,41 0,30 0,28 Udenlandske obligationer 0,71 0,45 0,38 0,35 Øvrige 0,68 0,63 0,71 0,76 Note: Der er anvendt de i prospektet fastsatte maksimale emissionstillæg og indløsningsfradrag. Kilde: Investering Danmark.

24 ANALYSE BILAG MODEL PORTEFØLJER Model porteføljerne er sammensat af Investering Danmark s kategorier. Der gennemføres rebalancering hvert år. Omkostninger til rebalancering er ikke medregnet. Model porteføljerne er vist i tabel 7. Tabel 7 Model porteføljer Kategori 100 pct. obligationer Lav risiko Middel risiko Høj risiko 100 pct. aktier Std. Afvigelse (Median, 10 år) Aktier Danske 10 pct. 10 pct. 20 pct. 18,8 Aktier emerging markets 5 pct. 15 pct. 20 pct. 19,9 Aktier Globale 30 pct. 35 pct. 45 pct. 60 pct. 14,0 Obligationer emerging markets 5 pct. 10 pct. 9,7 Obligationer korte danske 65 pct. 45 pct. 10 pct. 5 pct. 1,4 Obligationer Lange danske 10 pct. 5 pct. 3,9 Obligationer non-ig 5 pct. 10 pct. 10,9 Obligationer øvrige danske 35 pct. 25 pct. 20 pct. 2,8 Std. Afvigelse (10 år, vægtet median) 1,9 5,5 9,9 13,5 16,1 Note: Der er anvendt de i prospektet fastsatte maksimale emissionstillæg og indløsningsfradrag. Kilde: Investering Danmark. METODEAFSNIT Afkastberegning vægtet, uvægtet eller median I analysen er der fokuseret på afkast vægtet med formue, da vi mener at det er bedste estimat for afkastet af en gennemsnitlig investeret krone. Alternativt kunne vi også have benyttet simpelt gennemsnit eller median som mål for afkast blandt de danske fonde, de overordnede konklusioner havde dog grundlæggende været de samme. Afkastberegning med eller uden rebalancering af porteføljen I analysen anvendes der et antal forskellige modelporteføljer. Disse sammensættes på baggrund af deres samlede risikoprofil. I beregningen af modelporteføljernes afkast er det nødvendigt at lave en antagelse, om porteføljen rebalanceres hvert år eller ej. Hvis den ikke rebalanceres, betyder det, at sammensætningen af porteføljen ændres år efter år som følge af forskellige afkast i de forskellige kategorier. I denne analyse rebalanceres porteføljen årligt, dvs. at den vægt, som de enkelte kategorier indgår med i tabel 7, bevares i alle år. I beregningen tages der ikke højde for de omkostninger, der vil være forbundet med denne rebalancering. Ligeledes tages der ikke højde for skat.

Investering Danmark Finans Danmark Amaliegade 7 1256 København K 2017.12