Vedtægt for Støtteforeningen for Brønderslev Neurorehabiliteringscenter
1 Navn Foreningens navn er: Støtteforeningen for Brønderslev Neurorehabiliteringscenter. 2 Formål Støtteforeningens formål er til enhver tid at arbejde for, at det nuværende aktivitetsniveau på neurorehabiliteringscentret i Brønderslev, med en afdeling for behandling af medicinske patienter og en afdeling for genoptræning af hjerneskadede patienter, bevares. Endelig skal Støtteforeningen til stadighed, på enhver lovlig måde, arbejde for udvidelse af det nuværende aktivitetsniveau, således at Brønderslev til enhver tid kan have et velfungerende neurorehabiliteringscenter. 3 Medlemskab Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til bestyrelsen. Alle personer over 18 år kan optages. Foreninger og erhvervsvirksomheder kan, på de af bestyrelsen fastsatte betingelser, optages som medlem. Udmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen. 4 Kontingent Medlemmerne betaler et årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes på hvert års generalforsamling. Jfr. dog 3 vedrørende foreninger og erhvervsvirksomheder. Første kontingent betales ved indmeldelsen. 5 Bestyrelsen Foreningens arbejde ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Ligeledes vælges der 2 suppleanter til bestyrelsen. Bestyrelsen og suppleanter vælges for 2 år. Medlemmer kan genvælges. 4 er på valg hvert andet år (lige år) og 3 hvert andet år (ulige år). Bestyrelsen, der konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen, vælger ved afstemning blandt sine medlemmer en formand, næstformand, kasserer og sekretær og fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsorden skal angives. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer incl. formand eller næstformand er til stede.
Sekretæren udfærdiger referat om forhandlingen, som godkendes på næste bestyrelsesmøde. 6 Regnskab og revision Foreningens regnskabs- og virkeår løber fra 1. januar til 31. december. Første regnskabs- og virkeår, efter vedtægtens vedtagelse løber fra: 1. september 2000 til 31. december 2001. Regnskabet skal, før den ordinære generalforsamling, være revideret af 1 blandt medlemmerne uden for bestyrelsen valgt revisor. Der vælges 1 suppleant for denne. Revisor og suppleant vælges for 1 år ad gangen. 7 Pengeanbringelse Foreningens formue skal være anbragt i et anerkendt pengeinstitut og skal så vidt muligt være rentebærende. 8 Generalforsamling Den årlige generalforsamling afholdes i januar måned. Den første generalforsamling efter vedtægtens vedtagelse afholdes i januar 2002. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal indkaldes når mindst 10% af medlemmerne, med angivelse af dagsorden, skriftligt forlanger det. Indkaldelse til generalforsamling sker ved bekendtgørelse i den lokale presse eller ved direkte udsendelse af meddelelse til medlemmerne med mindst 14 dages varsel for ordinær generalforsamling og 8 dages varsel for ekstraordinær generalforsamling. 9 Generalforsamlingen er i alle anliggender foreningens højeste myndighed inden for de af vedtægtens fastsatte grænser. 10 Generalforsamlingens forhandlinger ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen. På generalforsamlingen gives en oversigt over foreningens virksomhed i det forløbne år, og det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse af generalforsamlingen.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. 11 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning v/formanden 4. Revideret regnskab v/kassereren 5. Fastsættelse af kontingent 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse og suppleanter 8. Valg af revisor og suppleant 9. Eventuelt 12 Afstemninger sker skriftligt, hvis et eller flere af de fremmødte medlemmer ønsker det. Afstemning kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte forhandlingspunkter samt om ændringsforslag til disse. For at afgive stemme på generalforsamlingen kræves personligt fremmøde. Medlemmer i kontingentrestance kan ikke afgive stemme. Ved afstemning gælder i almindelighed simpel stemmeflertal. Jfr. dog 13 og 14. Der tilkommer hvert medlem én stemme. De i 3 nævnte foreninger og erhvervsvirksomheder m.v. har også kun én stemme. 13 Vedtægtsændringer Til ændring af foreningens vedtægter kræves mindst 2/3 majoritet af de afgivne stemmer. 14 Opløsning Til foreningens opløsning kræves 2/3 majoritet af samtlige medlemmer. Er 2/3 af medlemmerne ikke til stede ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen, senest 30 dage efter, indkalde til ny generalforsamling, hvor opløsning kan vedtages med 2/3 af de tilstedeværende stemmer. I tilfælde af beslutning om opløsning af Støtteforeningen skal de i foreningen værende midler, efter den afgående bestyrelses beslutning, anvendes til velgørende formål i relation til socialeller sundhedssektoren i Brønderslev Kommune.
15 Tegningshæftelse Foreningen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formand eller næstformand. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse. Vedtægten er revideret og godkendt på generalforsamlingen den 3. februar 2014.