HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Foreningen ex Elgina* S" T R L

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Foreningen ex Elgina* S" T R L

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE1-1. ss Foreningen ex Elgina. I I Registreringsprotokoller: X-251* 1-119«Københavns Skibsregister II - 389- Registreringsdato: 23/7 1883. l/l 1894. (Omreg.) Certifikaters 23/7 1883. Bygget 1878 af Murdoch Murray, Glasgow. Bilbrev findes ikke. 1 Stk. 60 KK. = IK. Compoundmaskine. Fabrikat: Bunsmoir & Jackson, Gowan. 1 Dæk, Well Beck. 2 Master. 3 Luger. Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak. ytte midtskibs. alvdæk agter. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Yandballast: 75 Ions. Længde: 165'6". Bredde: 22'5". Dybde: 11 * 6". / 550 dw. 468,98 brutto. 296,87 netto. Ifølge Bill of Sale dat. Glasgow 13/5 1882 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 19/7 1883, som ss "Elgina" købt fra Glasgow af: A/S. Dampskibet "Foreningen", København, med Grosserer. P. Rønne, København, som bestyrende Reder, og omdøbt til "Foreningen". Interims ^rationalitets Certifikat udstedt af Kgl. danske Konsulat i Liverpool 24/5 1882. Indførselstolden er betalt ifl. Kvittering dat. Københavns toldkammer 17/5 1882 med Kr. 3.960,68, som er % af Købesummen 7.250.- = Kr. 132.022,!?U.

1-2. ss Foreningen ex Elgina. N l 1 R L. Ifølge Rederiets Skrivelse af 16/12 1887 benyttes som Kontorflag for Skibet, et Flag med en hvid Stjerne i blaa Bund. Ifølge Udtog af Forhandlingsprotokollen og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 3/5 1893 er Skibsfører Chr. Poulsen, København, valgt til bestyrende Reder. Ifl. Anmeldelse dat. København 12/7 1898 fra Aktieselskabets Bestyrelse er Skibet ved Skøde dat. 12/7 1898 solgt til: Rederi A/B. "Fortuna", elsingborg. Salgssum Kr. 64.200.oo. Udslettet af Registret ifl. Beslutning af 13/7 1898. Certifikatet afleveret. Udslettelsesprotokol 3 - II

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ;s Foreningen ex Elgina. N T R L. Int. - Ifølge Anmeldelse Nr. 436/I898 dat. 13/7 I898 er Skibet solgt til: Rederi A/B. Fortuna (G.. Witt), elsingborg, for Kr. 64.2oo.- og omdøbt til "Foreningen". Udslettet af Register 13/7 1898. (Udslettelsesprotokol Nr- 3 - II - Registreringsprotokol Nr. 1-119.) /3 1895 paa Rejse fra Newport til Messina fik Skibet en Del Skade paa Dækket bl. a. blev Redningsbaad, Kahytsskylight, Styrekompas og Ræling ødelagt. /Il 1893 paa Rejse fra Skotland til Køhxgsberg grundstødt udfor Løkken. Flot ved egen jælp»

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /V T-AV. -j forer7/ r7^e./~j. Ig*..?YL / YfT«._ /9e '6$~:.^. ^w. /5re 7 /^ye.7 -. Yh^*^ *& /%&&**«. (f. /fitirfj ^ -x X**

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET i "V - I. ss Foreningen ex Elgina. 33" I R L. Billeder: F. - I. Negativ: Pladearkiv.

bil CO X > s: m U u O 0) z s CD '11 o > Q «< c in ro m

ss Fornæs.. Ol O S, ANDELS- OG SØFARTSMUSEET j ^ PÅ KROMBORG! Berlingske lidende 4. August 1945: Burmeister og Wain har i Gaar paany afleveret et af de Skibe, der er bygget i enhold til det dansktyske ansa-program. Skibet hedder "Fornæs" og skal administreres af Skibsreder Basse, Dampskibsselskabet etland. Det er Meningen, at "Fornæs" i Morgen skal afsejle paa sin første Rejse, der gaar til Oxeløsund.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEER ms Fortuna. U F J C. Ixx - "Die Reederei M. Jebsen A. G., Apenrade": Side 150: i i... Inzwischen v/ar es der "China Reederei A.G.'j trotz der Inflationswirren gelungen, bei den owaldts T werken A. G. in Kiel einen weiteren Ueubau unterzu- j bringen, und zwar das kleine Motorschiff "Fortuna". j Sowohl die "Fortuna" als auch die "Clara Jebsen" gingj en unter der Flagge der in amburg anssssigen "China- Reederei A. G." nach dem Fernen Osten hinaus. j Side 152: Mit der "Fortuna" wollte die Reederei M. Jebsen A. G. einen fruher gefassten Plan verwirklichen, nåmlich die Einrichtung einer regelmassigen Fahrt zwlsehen Isingtau und dem sudlich davon gelegenen afen aitchau, åen die Ghinesen als Endpunkt der Lunghal-Eisenbahn auszubauen beabsichtigten. Der Dienst Isingtau-aitchau ess sich aber in der ursprunglich geplanten Form nicht aufbauen. Denn bald zeigte sich, dass man der deutschen Flagge, unter der die "Clara Jebsen" und die "Fortuna" fuhren, uberall mit Misstrauen, oft mit Ablehnung begegnete. So gab es z. B. noch keine Mbglichkeit, die wichtigen franzosischen KolonialhSfen in Indochina anzulaufen, well dort gegentiber åen Deutschen noch eine ausserst unfreundliche altung vorherrschte. Side 154-155:... Im Sommer 1926 machte sich die erste schwere Krise seit dertøiederaufnahmeder ostasiatischen Kustenfahrt bemerkbar. Bicht nur, dass das weitere Steigen der danischen Krone erhebliche Kurs- { verluste nach sich zog und damit erneute Abschreib- ; ungen veranlasste, sondern auch die eigene Isingtau- i aitchau erwies sich jetzt als vollig urtrentabel. j Zum geringeren Teil haben dazu die standigen Motoren- 1 defekte der "Fortuna" beigetragen, vomehmlich lag \ der Ruckgang jedoch in den Wirren begrundet, die lange in I^ordchina geschwelt und jetzt zum vollen Aus- ; bruch kamen. So blieb nichts anderes iibrig, als das Untemehemen aufzugeben. Die "Fortuna" wurde zu ei- \ nem Preis verkauft, der um 20.881,65 Kr. unter dem j Buchwert des Schiffes lag. i Side 212: "Fortuna" -s- Kleines Schiff, Volldecker mit Back und langer Poop. Zwei Luken, auch fur FahrgSste elngerichtet. 2 Schrauben, durch Motoren angetrieben. Steuerstand offen. An der Vorkante der Grossmastes wahrscheinlich Schomstein fur ilfskessel. Side 244: Gebaut fur die "China-Reederei A.GU in amburg. 1. Oktober 1923 an Reederei M. Jebsen A.G, Apenrade. 7. 1. 1927 nach Manila verkauft.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Fortuna. N F J G Y - 1 Billeder: "Reederei M. Jebsen A. G." Side 149 Negativer; Litteratur: Ernst ieke: Die Reederei M. Jebsen A. G., Apenrade: Side 150-155: Abt. 2. Die Wiederaufnahme der ostasiatischen Kustenfahrt. (Skibets Farter 1923-27).

SS Fox. L S M. ANDELS- OG SØFARTSMUSEE"!

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET! SS Fox. n L S M. I - 1 I Registreringsprotokoller: VI-355. 1-75. Kjøbenhavns Skibsregister i 1814-1864.; Københavns midlertidige Skibsregister Løbe r. 343 i Pag. 117. Københavns Skibsregister II-19. Registreringsdato: l/7 1874. (Omregistrering). 1/1 1894. C " ) Certifikater: 1/7 1874. 29/6 1883. Bygget i Aberdeen 16/6 1855. Bilbrev findes ikke. 1 Stk. 15 MK. = IK. Compoundmaskine. 1 Dæk. 3 Master med Skonnertrigning. Skarpt Forskib med Skæg og Krølle. ækbygget Agterskib med rundt Spejl. alvdæk. Kravelbygget af Teak og Eg. Ufuldstændig Inderklædning* Længde: 117! 0". Bredde: 21, l n. Dybde: 11»2". dw. 186,19 brutto. 104,32 netto. Ifølge "Kjøbenhavns Skibsregister 1814-1864" blev "Fox" købt fra London, ifølge Skøde dat. London 31/12 1859, af: Regnar Westenholz, København, til Robbe- og valfangsten. Ifølge Skrivelse af 15/8 1860 har Overtoldindpsktoratet tilladt, at Skibet udgaar af Registret, som solgt til Udlandet. Skibet er 1 Registret anført med en lonnage af 62,5 Læster.

ss Fos. L S M. ANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1-2 I 1864 kom Skibet atter under dansk Flag. Ifl. Bill of Sale dat. 30/3 1864 købt fra Joseph Rodney Croshey af: andelshus I. P. Suhr & Søn, København. for 1.500.- Ifølge Kvittering dat. Københavns Toldkammer 12/4 1864 er Indførselstolden betalt med 433 Rigsbankdaler 1 Mark 2 Skilling. Ved Skøde dat. København 29/6 1874 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 30/6 1874 solgt til: A/S. Kryolith Mine og andels Selskabet, Kbhvn, for 13*500 Rigsbankdaler. Ifl. Maalebevis dat. 16/3 1883 er Nettotonnagen forandret til: 120,34. E"y Maskine installeret 1886: 1 Stk. 30 3STK. = 150 IK. Compoundmaskine. Fart: 7 Knob. Fabrikat: Burmeister & Wain, København. Ifl. Skøde dat. København 6/6 1905 solgt til: Den Kongelige Grønlandske andel, København. (Anmeldt 30/6 1905. Reg. s. D.). Ifølge Anmeldelse dat. København 24/9 1912 fra Administrationen af Kolonlerne i Grønland er Skibet efter tilstødt avari i Grønland erklæret uistandsætteligt. Udslettet af Registret ifølge Beslutning 27/9 1912. (Udslettelsesprotokol 5 -!.)

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fox. IS - 1, elsingør Avis Mandag 21. November 1859: Efter Forlydende ere Skibsbygmester Bonnesen og Mechanicus Caspersen afreiste til London for paa den grønlandske andels Vegne muligen at kjøbe Damp skibet "Fox", der, som bekjendt, var udrustet af Fru Franklin til under Capitain Clintocks Commando at søge hendes Mands og Ulykkesfællers Spor. vis Kjøbet kommer i Stand, skal Skibet anvendes til Farten paa Grønland. Det er 200 Tons drægtigt. Berlingske 'lidende Tirsdag Aften 21. Februar 1860: Dampskibet "Fox", Capt. Th. Sødring, udclareret fra Kjøbenhavn 20. Februar, til Fiskeri i det nordlige lishav, med 70 l'ønder salt og 277 Tønder Steen kul. elsingør Avis Mandag 27. Februar 1860: Igaar Eftermiddags passerede Skruedampskibet "Fox", Capt. Sødring, efter nogle Timers Ophold paa Rheden, nordpaa. Berlingske Tidende Mandag Aften 14. Maj 1860: j Af et Brev til Rønne, dat. den 17de April, fra ; Capt. Thor Kofoed erfares, ifølge "Bornholms Avis",i at Robbefangeren, Skruedampskibet "Fox" den Ilte Ap&il begyndte Fangsten og havde allerede den 17de j April saagodtsom fuldt Skib. "Fox" vilde kort efter begive sig paa jemreisen til Kjøbenhavn. Alt j vel indenbord.! Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. Maj 1860: Skruedamperen "Fox"., Capitain T. J. Sødring, er igaar hjemkommen fra Robbefabgst og ankret paa Rheden. Berlingske Tidende Onsdag Aften 16. Maj 1860: Kjøbenhavns Skibs- og Vareliste. Indclarerede fra udenrigske Steder den 15. Mai Dampskib "Fox", Th. Sødring, fra Grønlands Kyster, Ordre 650 Tdr. Sælspæk, 4.876 Stykker saltede Sælskind.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE] SS FOX. NIS III - 2. elsingør Avis Onsdag 13. Juni 1860: Den Expedition under Capitain Mac Clintock, som er under Udrustning til Undersøgelse af åen paatænkte Route for den projecterede Telegraphledning over Island og Grønland, skal nu suppleres med Damp< skibet "Fox", der sidste Vinter kjøbtes af et danski Interessentskab, og som for nylig er kommen tilbage' til Kjøbenhavn efter en heldig Robbefangst i Nord- ; søen. "Fox" skal føres af Capitain Allen Young, deri som frivillig Styrmand deeltog i Sir Leopold Mac i Clintocks sidste Expedition, og dets Bestemmelse i er at undersøge de Puncter af Kysterne, hvor Toug-, et bedst kan bringes i Land. Der siges, at det paa-j tænkes at sætte Orkney- og Shetlands Øerne i For- bindelse med den nye Linie, me4 der er i denne en-; seende endnu Intet bestemt. "Fox" siges at skulle være færdig til Afseiling de første Dage i Juli! Maaned. ("Dagbladet") elsingør Avis Onsdag 4. Juli 1860: Den Expedition, som udsendes af Actieselskabet for den nordatlantiske Telegraph paa Dampskibet "Fox", Capitain Allan Young, ledsages af tvende Delegerede fra det danske Finantsministerium. Den ene af disse er Premierlieutenant Zeilau, der nylig var vendt tilbage hertil efter flere Aars Tjeneste i den vestindiske ærstyrke. elsingør Avis Tirsdag 17. Juli 1860: Som næstkommanderende paa det engelske Dampskib "Fox" er antaget Lieutenant i den danske Marine E. C. Bra*ém til at forestaae Opmaalingerne af Kysterne af Færøerne, Island, Grønland og Labrador. elsingør Avis Onsdag 25. Juli 1860: Dampskibet "Fox", som I Forening med det engel- i ske Regjeringsdampskib "Bulldog" skal undersøge Routen for det nordatlantiske Telegraphlinie, var \ bestemt til at afgaae fra Southampton Torsdag Aften den 19de Juli. Om Morgenen blev "Fox", der var gaaet til Osborne, besøgt af Dronning Victoria og Frinds Albert og de kongelige nørn, som modtoges ombord af Chefen, Capitain Allan Young, Næstkommanderende Mr. Bavles (Til Posten som Næstkommanderende var udseet en dansk Søofficer, Lieutenant Braem, men han blev forhindret fra at deeltage i den interessante Expedition, og en engelsk Søoffi- l cer har nu indtaget hans Plads), Nordpolfareren Dr.! Rae, der frivillig har meldt sig som læge og Natur-: forsker, Oberst Shaffner som Repræsentant for Con- ; cessionshaverne, drr. Lieutenanter Zeilau og Olaf-j sson, afsendte af den danske Regjering, Secretairen

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fox. N L S M. jlii - 3. :elsingør Avis 25/7 1860. (2).: Mr. Woods og flere andre errer. Dronningen besaae Skibet nøie, undersøgte alle Kahytterne, i hvilke Deeltagerne af Sir L. M'Clintocks Expedition havde tilbragt saa lang Tid, og undrede sig over, at et ; saa lille Fartøi kunde vove sig ud paa en aretisk Reise. Dronningen lod Officererne enkeltviis forestille, og da hun efter en god halv Times Forløb gik fraborde, mandede Folkene Ræer og gav tre kraftige Cheers. "Fox" gaar Norden om Skotland til Færøerne, hvor; man i to eller tre Dage haaber at finde en sikker j Landingsplads for Kablet, og derfra til Island, \ idet der underveis tages Lodskud, hvortil et eget Apparat medføres. Kapitain Allan Young og hans Of- : ficerer gaae med "Fox" langs Østkysten af Island for at lodde og bestemme Landingspladsen, medens Shaffner, Dr. Rae og de to danske Medlemmer reise tillands gjennem Øen for at bestemme Landlinien. Fra et aftalt runet paa Vestkysten gaaer "Fox" derpaa til Grønlands Sydkyst, stadig undersøgende avbunden, og her deler Expeditionen sig paa samme Maade, idet Dr. Rae og hans Selskab vilde undersøge hidtil ukjendte Strækninger i det Indre. Fra et Punct paa Grønlands Vestkyst i Nærheden af Juliane^ haab, hvorfra Kablet skal gaae over til Labrador, j vil "Fox" begive sig ad den paatænkte Vei til amiltons Bugten paa Labradorkysten og efterat have j undersøgt denne vende directe tilbage til Europa, j elsingør Avis Tirsdag 14. August 1860: "Times" meddeler et Brev, der er ankommet til i London fra Capitain Allen Young, Føreren af Damp- ; skibet "Fox", dateret Thorshavn paa Færøerne den 3die August. Det hedder heri: Vi have havt en kje-j delig Reise med contraire Vinde den hele Tid. Vi kom til Ankers her i Dag og begyndte strax at un-, dersøge Localiteterne. Jeg finder Thorshavn fuldkommen skikket til at optage Touget, men da det vil være udsat for en Beskadigelse ved Ankere, har. jeg valgt en lille Bugt, der kaldes Sandyyerde og ligger tre Fjerding Miil syd for Thorshavn, og Touget vil der kunne blive bragt iland paa en Sandbund og Sandkyst. Vi have undersøgt Naalsøe Fjord, ; og Dybden og Strømmen ere saaledes, at en Traad let kan føres derigjennem til Sandyyerde Bugt eller Thorshavn. De stærke Strømme ere kun Bussemænd. Da. Capitain Mc. Clintock have undersøgt Vestmanhavn, begiver jeg mig til aldervig, nærved den nordvestlige XnågaxLg til Fjorden mellem Strømø og Øs-. terø, hvilket synes mig at være det bedste Udgangspunct herfra øerne. Oberst Schaffner og Rae gaae over Land og støde til mig i aldervig, hvorfra jeg afgaaer til Island.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fox. N L S III - 4 elsingør Avis Torsdag 29. November 1860: Fra Reykjavik skrives under 27de October i Bladet "Thjodolfur": " Det engelske dampskib "Bulldog", Capitain Clintock, ankom hertil fra Julianehaab 1 Grønland den 19de October. Expeditionens andet Dampskib "Fox" var dengang endnu ikke ankommet til Grønland, og man svævede i den største Uvished om dets Skjebne. Da "Fox" jo skulde til Grønlands Østkyst, men denne, saavelsom ogsaa Vestkysten var omspændt af uhyre Iisbjerge, er det rimeligt, at Skibet ikke har set sig istand til at naae Landet, og derfor har opgivet alle videre Forsøg, men derimod fortsat Reisen lige til Labrador, eller ogsaa, at det sidder fast i Drivisen, i hvilket Tilfælde dets Skjæbne desværre er tvivlsom. "Flyveposten" føier hertil, at ifølge en til Kjøbenhavn ankommen Privat meddelelse er "Fox" for et Par Dage siden ankommen til Liverpool, men i meget ramponeret Tilstand, elsingør Avis Lørdag 1. December 1860: Dampskibet "Fox", der har været anvendt til Telegraph-Sonderingerne i de arktiske Regioner, er nu vendt tilbage til Southampton. Kulden i de nordiske ave har i dette Aar været strengere end : de sidste tyve Aar. "Fox" blev i Grønland til den 8de November. Det har undersøgt Fjordene paa den grønlandske Sydkyst og fundet disse egnede til Nedlæggelse af Telegraphkablet. Ogsaa langs den tidligere her:'for unærmelig ansete østkyst af Grønland har "Fox" undersøgt en stor Strækning. Berlingske Tidende Torsdag Aften 12. Juni 1862: Dampskibet "Fox", hjemmehørende her i Byen, s ført af Kapt. Smith, er, ifølge "Gøtheborg andels-; och Sjøfarts Tidning", paa Reisen herfra og til Grønland med Steenkul og diverse Gods, indkommet til Gøtheborg under avari. ; Berlingske Tidende Fredag Aften 22. August 1862: Dampskibet "Fox", som igaar er ankommet fra Grønland, bringer Underretning om, at Skonnerten "Allart", Kapt. Oppermann, var forlist ved Indseilingen. Berlingske Tidende Mandag Aften 12. Juni 1865: Dampskibet "Fox", af Kjøbenhavn, Kapt. Petersen kommende fra Grønland, ladet med Kryolith, ankrede op paa Rheden igaar Eftermiddags.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fox. N L S III - 5 Xierlingske x'idende Mandag Aften 13. November 1865 Dampskibet "Fox" af Kjøbenhavn, Kapitain Petersen, ladet med Cryolith fra Grønland bestemt hertil, ankom 1 Løverdags til Rheden og indklarerede i Formiddags. Berlingske Tidende Qn3dag_Aften_28. j Ma.rts 1866^ Dampskibet "FOE", Capitain Petersen, lagde imorges gjennem Bomløbet ud paa Rheden for derefter snarest muligt at afgaae til Grønland. Berlingske Tidende Lørdag Aften 26. Maj 1866: Dampskibet "Fox", Capitain Petersen, fra Grønland, ladet med Kryolith, ankrede imorges op paa Indrerheden. Berlingske Tidende Onsdag Aften 17. Oktober 1866 Dampskibet "Fox" af Kjøbenhavn, Capitain Petersen, fra Grønland, ladet med Kryolit bestemt hertil, ankrede i Formiddags op paa Indrerheden. Berlingske Tidende Torsdag Aften 31* Oktober 1867: : Dampskibet "Fox", Capitain Petersen, fra Grønland, ladet med Cryolith, bestemt hertil, ankrede igaar Eftermiddags op paa Rheden. Berlingske Tidende Tiradag Aften_21._April_1868: Dampskibet "Fox" af Kjøbenhavn, Capt. Petersen, bestemt til Grønland afseilede i Eftermiddags Kl. 1,30 fra Indrerheden. Berlingske Tidende Fredag Aften 13. November 1868. Dampskibet "Fox" af Kjøbenhavn, Capt. Petersen, fra Grønland, ladet med Kryolith, bestemt hertil, ankrede i Formiddags op paa Indrerheden.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fox. N L S M. III Berlingske Tidende Torsdag Aften 18. Marts 1869. Inserat. Dampskibet "Fox", Capt. P. J. Petersen, tilhørende Cryolith Mine- og andelsselskabet, var i Vinteren 186?- 68 paa Beddingen paa Krøiers Plads for at blive underkastet en større Reparation, ved hvilken Leilighed Maskineriet samtidig undergik en oved-separation. Drivskruen og Skibets Agterende (Drivskruekjelderen) bleve efter d'rr. Burmeister & Wains Anviisning forandret efter de nyere Principer, og der er derved, som det Efterfølgende nærmere vil godtgjøre, opnaaet et forbausende Resultat. Tidligere var Drivskruekjelderen ikkun 19" lang, saa at selve Skruen, der var 161", omtrent udfyldte hele ullet. Begge Stavne, som danne Kjelderen, havde en Tykkelse af 12" med skarpe jørner. Drivskruen var 6' i Diameter med 12' Stigning. Nu derimod er Drivskruekjelderen 36" lang, Stevnene som tidligere 12", men jørnerne ere stærkt afrundede. Skruen er 161" lang, 7! 3T" 1 Diameter med 8' FodStigning. Skibet havde tidligere ved jælp af Maskinerne en Fart af 44-, 3 og li Miil i Vagten (4Timer), men naar Vinden var stærk, havde Maskinen ingen Magt over Skibet. Under samme Forhold gjør Skibet derimod nu 7i, 6 og 4 Miils Fart i samme Tid, ja det har endog oppe under Grønland, stik imod en stærk sydostlig Storm havt 2 a 3 Miils Fart. Mellemfarten, som i Reglen opnaaes i rum Sø, var før 18, nu derimod 36 Miil i Etmaalet (24 Timer) og, eftersom det kan skjønnes, naar Kullene ere af lige god Ovalitet, med samme Qvantum som før Cca. 33 Tønder i Etmaalet.) Det vil af disse Data utvivlsomt fremgaae, at Resultatet som den foretagne Forandring har fremkaldt, unægtelig er meget fordeelagtlgt, skjøndt en liden Part af Fordelen maa tilskrives den nye Kjedel og Maskinernes nuværende Nøjagtighed. Sluttelig bemærkes, at "Fox", fra Stævn til Stævn er 122' lang, 21* bred over Dækket med 13 til 14' Dybgaaende samt forsynet med to 15 estes Maskiner, M. Berlingske Tidende Mandag Aften 22. Marts 1869. Dampskibet "Fox" afseilede igaar Formiddags fra Indrerheden til Grønland. Berlingske Tidende Mandag Aften 7. Juni 1869. Dampskibet "Fox", Capt. Petersen, fra Grønland, indclarerede i Løverdags Formiddags. Berlingske Tidende Onsdag Aften 18. August I869. Dampskibet "Fox", Capt. Petersen, er den 27de Juli ankommet til Ivigtut i Sydgrønland, for at lade Kryolit til Kjøbenhavn. Alt vel.

ANDLLS- OG SØFARTSMUSEET ss Fox. N L S M. III - 7. Berlingske Tidende Torsdag Aften 4. November I869. Dampskibet "Fox", Capt. Petersen, ankom igaar til Kjøbenhavn fra Grønland.

ss Fox, N L S ANDELS- OG SØFARTSMUSEET V - 1 Billeder: Arkiv F I. C. er: "Fra julskibenes Dage." Pag. 198. R. Tving: "Træk af Grønlandsfartens istorie." Pag. 139- andels- og Søfartsmuseet paa Kronborg: C. Baagøe: 1 Maleri. 11 " : 1 aandtegning. Statslods F. A. Gruelund, Yrsavej 11, Randers: (Foto af Skibet i Ivigtut). Negativer: Litteratur: C. F. all: Life with the Esquimaux. An-; arative of arctic Experience in Seareh of Franklin Expe- ' dition. (London 1865.ill.)» Th. Zeilau: Fox Expeditionen i Aaret 1860 over Færøerne, Island og Grønland. I. C. Weber: Fra julskibenes Dage. i Pag. 198-199. R. Tving: Træk af Grønlandsfartens istorie. Pag 139 o.v. 163 170 190 o.v. Carl Petersen: Den sidste Franklin-Expedition med "Fox", Capt. M'Clintock. (Wøldikes Forlag, Kjøbenhavn, 1860). "The voyage of the "Fox" to the arctic Seas". (London 1859).

ANDcLS- OG SØFARTSMUSEET ss Fox. N L S M. i Bilag i A - i Optegnelser hos Statslods P. A. Gruelund, Randers: f j Ankom til Ivigtut 4/4 1871 efter 16 Dages Rejse fra København. Det overhalede ved Fair ill den for opgaaende Brig "Peru". Afsejlede fra Ivigtut 12/4. "Berlingske Tidende" tilføjer, at "Fox" afgik fra Københavns Red 19/3 og var atter paa Reden 8/5, altsaa efter kun 7 Ugers Fraværelse. "Fox", der under Stormugen laa under Losning ved Kryolithfabriken paa Strandvejen i København, blev straks, da det viste sig hvilke Søulykker Stormfloden 13/11 1872 havde anrettet, udsendt af Etatsraad C. F. Tietgen og I. P. Suhr & Søn, for at hjælpe Skibbrudne. Skibet afseilede fra København 17/11 1872 og var en halv Snes Dage borte. I denne Tid hjalp det mange Skibbrudne og farte flere avarister til København, bl. a. et stort svensk Skib, som stak 23 Fod og som var grundstødt langt fra Land paa Møen. Rederiet havde paalagt Kaptajnen at tage en rime- i lig Betaling af de Skibe, der blev hjulpne. Af det indkomne Beløb, blev Udgifterne afholdt og Resten indbetaltes til Centralkommlteen som Bidrag til jælp. for skibbrudne Søfolk.

ANDizLS- OG SØFARTSMUSEET s Fox II. N G D * -ti KWT" fv ' : ^ SM&sS^

SS FOX II. N G D W. ANDELS- OG SØFARTSMUSEET Registreringsprotokoller: XIV-85. 2-70. Registreringsdato: 25/8 1893. l/l 1894. (Omregistrering) Certifikater: 25/3 1893. 16/12 1905. Bygget 1893 af De forenede Oplagspladser og Værfter, København, ifl. Bilbrev dat. København 17/8 1893. 1 Stk. 50 NK. = 250 IK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 21,5" - 37,o". Slaglængde: 18.o". Fabrikat: Burmeister & Wain, København, 1893 1 Stk. skotsk Kedel med 2 Fyr. Diameter: 10'5". Længde: 9'3". edeflade: 1.004 Kvadratfod. Risteflade: 30 Kvadratfod. Fabrikat: Burmeister & Wain, København, 1893. 1 Dæk og delvis Mellemdæk. 3 Master med Skonnertrigning. 3 Luger: 4' x4 t -8! x7'-6'x5!. 2 Spil og 2 Lossebomme. Middelfyldig Boug med glat Stævn med Krølle. Agterskib med rundt Spejl. Ruf forude. 2 Sideruf forude. Navigationshus. alvdæk agter. Kravelbygget af Eg, Fyr, Pitch rine og Teak. Fuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længde: 141'0". Bredde: 24! 7". Dybde: 14'7". 80 / 360 dw. 410,91 brutto. 261,62 netto, ifl Maalebevis dat. København 17/8 1893«Ifølge Bilbrev dat. København 17/8 1893 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 22/8

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fox II. N G D W.! I - 2 j 1893 bygget til: A/S. Kryolith Mine og andels Selskabet, København,

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fox II. N G D W. i V - 1 Billeder: Arkiv. F Negativer: Plad earkiv,

OG SØFARTSMUSEET i KRONBORG A/Y& S. % l~oy l/l ex / e/ _ /h ~py*. <u^&?xl tuxt tysz -føg: ffa&u^&k Yf-Y^^l^.^w S/se ^"ej. y{ f'/téf '<y itu - z 7 W-^ ^h - h id' ^YysfiLf; $YYJe>Cc / * * * * / Y$JYY/ ifk^ri -. ifk'j? f fj?-k 0 ; ff/' i? y /se 5/e^ - Q&LiU * ly ~ fiå**c zj

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Francine. O 2 C. :,U /U; YJ

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Francine. 0 2 C, Int. - 1, Bygget 1936 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 62. Søsat 1/8 1936 uden Daab. 1 Stk. 673 NEK. - 4.23o IK. Totakts, enkeltvirkende Diesel motor«fart paa Last 16 Knob. Prøvetursfart 17,5 Knpb. Cylinderdiameter: 19 11/16" Slaglængde: 35 7/l6" Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk. 1 Mast. 2 Lademaster. 4 Luger. Krydserhæk. Maskine agter. Bak 89 Fod. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: 459 Tons. 345,6 x 48,7 x 27,9 Fod. 3.235 dw. 3.169 brutto 1.75o netto. Kølerumskapacitet 162.000 cbf. Bygget til: Compagnie de Navigation, Paris, men blev inden Afleveringen, grundet paa visse Vanskeligheder, overtaget af: Skibsreder A. P. Møller, København, og givet Navnet "Francine".. 17/2 1937 anmeldt solgt til: Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg, og omdøbt til "Egyptian Reefer". ; 12/2 1933 anmeldt solgt til: ; Rederiet Ocean A/S., København, uden Navneskifte. Skibet var udenfor Spærringen den 9«April 194o og kom i 1942 under amerikansk Flag cg bar Navnet "Bauruloide": Indtil Tilbageleveringen i 1945«; 1964 solgt til:

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KR0N30RG ms Francine. 0 Z C. : Int. - 2. Taiyo Gyogyo K. K., Tokio, og omdøbt til "Banshu Maru No. 37". 1967 solgt til: Daito En-yo Gyogyo K, K., Tokio. uden Navneskifte.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Francine«0 Z C, V. - 1, Billeder: Arkiv Vikingen Nr. 1-1937 Shipbuilding & Shipping Record 31/12 1936: Prøvetur Foto af Rygesalon 4 Planer af General Arrangements 3 - - Maskinarrangement Negativer: Johannes aurslev, København (Arkivfoto Nr. 1 Litteratur: Vikkingen Nr. 12-1936 2-1937 Shipbuilding & Shipping Record 31/12 1936

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Francine Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U I B,!; U : V, i

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Francine Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U I 3. Int. - 1, Bygget 1955 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 132. Gudmoder 12/2 1955= Madame J. ure. 1 Stk. 11.9oo IK. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. Cylinderdiameter:?4c mm. Slaglængde: 1.6oo mm. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 4 Stk. Donkevkedler med Overheder og 180 Pund Arbejdstryk, Bygget af Staal. Skroget elektrisk svejst. 1 Dæk. 2 Master. & Lademaster. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: 622,8 x 77,3 x 34,ol Fod. 26.25o dw. 17.1o3 brutto lo.28l netto. Ifølge Anmeldelse dat. 12/5 1955 er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 18/5 1955- Ifølge Anmeldelse dat. 5o/5 19^8 solgt til: Rodi Compania Navigatione S. A., Monrovia, for ca. 925.ooo Pund Sterling og omdøbt til "Rodi". Udslettet af dansk Register 3o/5 1968. 1971 solgt til Aleba Corporation og omdøbt til "Tarsos",

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Francine Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U I B, V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Skyphoto, Lympne Airport Litteratur

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Frankrig. N Q C F. Int. - 1 Bygget 19o7 - owaldtswerke, Kiel. 1 Stk. 96 NK. - 650 IK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 16 3/4-26 9/16-42 1/8" Slaglængde: 29i" Fabrikat: Byggeværf;tet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 29 Fod. Brodæk I05 Fod. alvdæk 73 Fod. Poop 12 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 465 Tons. 241,2 x 36,1 x 19,7 Fod. 285 / 2.065 dw. 1.431 brutto 876 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 275/l9o7 dat. 24/4 19o7 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Europa, København. Indregistreret 24/4 19o7. Ifølge Anmeldelse Nr. 385/1915 dat. 18/9 1915 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet af 1915, København, for Kr. 619.000.- Registreret 23/9 1915- Ifølge Anmeldelse Nr. 463/1916 dat. 14/6 1916 er Skibet omdøbt til " Danevirke" (1). s.d. Registreret 27/6 1916. 7/2 1912 grundstødt paa Meilgrunden. Flot med Assistance af Svitzer, der fik tilkendt 17.500 Kr. i Bjergeløn.

Al I tf v : f X u? 'i u M»i J '-> r ^K V.' tf )- \ a 5:? ^: i:.1: u.u $ vi4 ^VJ i; V ^u "^ ^\ V ^ ^ V ^ SK; ^ ; -As U U 1 V U

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frankrig ex Oslo ex Prins Knud. N D Q B. j : III - 0 U K E. Dansk Søfartstidende 1. Juli Damperen "Frankrig", tilhørende et af Alfred Chri- \ stensens Eederier, Dampskibsselskabet Finland? var begæret solgt ved Tvangsauktion. Ved Auktionen købte Assurandørfirmaet Grøn & Witzke Skibet for 600.000 Kr. Dette viser en meget betydelig Nedgang i x-riseme paa ssldre Fragtskibe. "Frankrig", der er bygget 1 1922, er paa 1,377 Brutto-Ions, og den opnaaede Pris pr. Bratto-Ton ligger langt under, hvad der betaltes for et Aars Tid siden. Denne nedgang i Skibspriserne. for ældre Tonnage, er en naturlig Følge af den senere Tids dalende Fragtrater. Dansk Søfartstidende 8. Juli 1949: ss "Frankrig"? ca. 2.200 Tons dw., bygget København 1922, Klasse X 100 A.I., Survey 5/1947, blev ved Auktion afholdt åen 22. Juni sikret af anden Prl oritetshaverne for Kr. 600.000.- Der blev anmeldt Søpanteretsgasld for ca. Kr. 72.000.- og 1. Friorltetslaan andrager Kr. 500.000<,- Skibet udbydes nu til Salg i det aabne Marked.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fraternitas ex Sir James Clark Ross ex Mahronda. N w o. 0 Y P E,

BDR. ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fraternitas ex Sir James Clark Ross ex Mahronda. Int. - 1, N W Q. / 0 Y P E. Bygget 19o5 - arland & Wolff Ltd., Belfast. Byggenummer 569. 1 Stk. 65S NK. - IK. Firegangsmaskine. Cylinderdiameter: 26-39^-56-78^-" Slaglængde: 54" 2 Stk. dobbelte skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler i begge Ender. 2 - enkelte - - hver med 3 glatte Kanaler. Risteflade 332 Kvadratfod. Kedeflade 11.6o4 Kvadratfod. Arbejdstryk 215 Pund pr. Kvadrattomme. Donkeykedel med 125 Pund Arbejdstryk. Maskine og Kedler fra arland & Wolff Ltd., Belfast. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk. 2 Master. 3 Lademaster. Bak 62 Fod. Overbygning midtskibs 87 Fod. Poop 60 Fod. 7 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 2.ol6 Tons Agterpeaktank 87-47o,3 x 58,4 x 31,3 Fod. / ll.ooo dw. 8.179 brutto 5.066 netto. Blev oprindelig bygget som ss "Mahronda" til: T. & J. Brocklebank, Liverpool. 1924 solgt til: valfanger A/S. Posshavet, Sandefjord, der ombyggede SkUbet til flydende valkogeri og gav det Navnet "Sir James Clark Ross". 193o solgt til: A/S. Fraternitaskompagniet, København, og omdøbt til "Fraternitas". 21/6 193? anmeldt solgt til: Union Whaling Co. Ltd., Durban, for l^c.ooo Pund Sterling og omdøbt til "Uniwalecø". Udslettet af dansk Register 22/6 1937 - Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokcl N r. 39 - lo4. Findes sidste Gang 1 Lloyds Register 1939/4o.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fraternitas ex Sir James Clark Ross ex Mahronda. Int. - 1. (Flydende valkogeri). N W 0. / 0 X P E. Bygget 19o5 - arland 8c Wolff Ltd., Belfast. Byggenummer 369. 1 Stk. 63S NK. - IK. Firegangsmasklne. Cylinderdiameter: 26i-39i-5o-78t" Slaglængde: 54" 2 Stk. dobbelte skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler i begge Ender. 2 - enkelte - - hver med 3 glatte Kanaler, Risteflade 332 Kvadratfod. edeflade 11.6o4 Kvadratfod. Arbejdstryk 215 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 125 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk. 2 Master. 3 Lademaster. Bak 62 Fod. Brodæk 87 Fod. Poop 60 Fod. 7 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 2.ol6 Tons Agterpeaktank 87-47o,3 x 58,4 x 31,3 Fod. / ll.ooo dw. 8.179 brutto 5.066 netto. Som ss "Mahronda" bygget til: T. & J. Brocklebank, Liverpool. 1924 blev Skibet solgt til: valfanger A/S. Rosshavet, Sandefjord, der ombyggede Skibet til flydende valkogeri og gav det Navnet "Sir James Clark Ross". Ifølge Anmeldelse Nr. 374/193o dat. 18/9 193o er Skibet købt fra ovennævnte Selskab af: Fraternitaskompagniet A/S., København, og omdøbt til "Fraternitas". Skibsreder A. P. Møller er korresponderende Reder. Ifølge Interims Nationalitets Certifikat er Tonnagen 8.224 brutto 4.882 netto. Endelig Tonnage efter Ommaaling er anført ovenfor. Indregistreret 19/9 195o. til: Ifølge Anmeldelée dat. 21/6 1937 er Skibet solgt Blad 2.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET RÅ KRONBORG ss Fraternitas ex Sir James Clark Ross ex Mahronda;. Int. - 2. (Flydende valkogeri). N W Q. / 0 Y P E. : Union Whaling Co., Ltd., Durban, for l4o.ooo Pund Sterling og omdøbt til "Uniwaleco". Udslettet af Register 22/6 1937 - Udslettelsesprotokol Nr. (5 - II - ^egistreringsprotokol Nr. 39 - lo4. Findes sidste GanT I Lloyds Register 1939/4o.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fraternitas. ex Sir James Clark Ross ex Mahronda. V. - 1, NWQ. /OYPE. Billeder: A kiv Negativer: L.tteratur

ss Fredensborg. N B F S. I I - Registreringsprotokoller: XI-288. 1-126. Registreringsdato: 7/6 1889. l/l 1894. (Omregistrering). Certifikater: 7/6 1889. 20/3 1896. 5/9 1898. 3/5 1906. Bygget 1889 af Burmeister & Wain A/S., København ifl. Bilbrev dat. København 7/6 1889. Værftets Byggenummer: 151. 1 Stk. 150 NK. = 860 IK. Tregangsmaskine, Cylinderdiameter: 18,5" - 30,0" - 48,0". Slaglængde: 36,0". Fabrikat: Burmeister & Wain, København. 2 Stk. skotske Kedler med hver 2 Fyr. edeflade: 2.356 Kvadratfod. Risteflade: 71 Kvadratfod, Fabrikat: Burmeister & Wain, København. 1 Dæk. Well Deck. 2 Master. 4 Luger: 16» x 12! - 14 f x 12' - 24' x 12' - 24' x 12 Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak 58'. Overbygning midtskibs 140*. ytte agter, 2 Sideruf paa ytten. Ruf paa ytten til Maskinrum. Bestikhus og Kabyå. Klinkbygget af Staal. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbund 369 Tons Agterpeak Tank... 44 " længd e: 242'8". Bredde: 33 2". Dybde: 15'7". Dybgang paa Last: 18'6". 172 / 2100 dw. 1.636,45 brutto. 1.190,01 netto. Kubik: 118.000 cbf. grain. Ifølge Bilbrev dat. København 7/6 1889 og Natio-

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRON30RG ss Fredensborg. N B F S 1-2. nalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 6/6 1889 bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Dannebrog", København. Ved Omregistreringen l/l forandret til: 1894 er Skibets Maal Længde: 243'6". Bredde: 33'7 n. Dybde til Tanktop: 15! 7". Dybde til Bund: 19'2". Længde af Maskinrum: 36'9" Ifl. Maalebevis dat. København 19/3 1896 er Tonnagen forandret til: brutto. 1.566,47 eller 4.433,11 Kubikmeter netto. 987,02 eller 2.793*29 " Efter Tilbygning af Maskinruf er Tonnagen i enhold til Maalebevis dat. København 2/5 1906 forandret til: brutto: 1.567,85 eller 4.437,03 Kubikmeter netto: 981,84 " 2.778,62 " Ifølge Anmeldelse dat. 27/8 1912, registreret 28/8 1912 er Skibet ved Skøde dat. 27/8 1912 solgt A/S. Dampskibsselskabet af 1912, København, 30/1 1913 overført til Registreringsprotokol Nummer 25-151 paa Grund af avneforandring til "Lexa Mærsk",. ( s. d.).

ss Fredensborg. N B F S. ANDELS- OG SØFARTSMUSEET Søforklaring i Newcastle 28/11 1901. Søforhør i København 28/12 1901: 17. November 1901 fik "Fredensborg", Kapt. P. artmann, fra København til Methil i Ballast, Maskinhavari, da den befandt sig i Nordsøen. Omtrent Kl. 7,45 Fm. opdagedes en betydelig Revne i Skrueakslen. Maskinen stoppedes, Sejl tilsattes og Signalet for at Skibet ikke var under Kommando hejstes. Kl. 9,30 Fm. sattes Maskinen dog i Gang og blev derefter holdt gaaende med et ringe Antal Omdrejninger indtil Kl. 11 Fm., hvorefter "Fredensborg" laa underdrejet for Sejl alene indtil næste Dags Morgen, da Maskinen igen sattes i Gang og holdtes gaaende i ca. 4 Timer. Den 19. November Kl. 10,45 Fm. observeredes en Trawler - "Laconia" af Grimsby - som pr. Signal kaldtes til Assistance. I Løbet af Dagen gjordes flere forgæves Forsøg paa at faa "Fredensborg" paa Slæb og under et af disse Forsøg fik "Laconia" Skade paa det opstaaende ved at tørne mod Boven af "Fredensborg", som paa dette Tidspunkt ikke havde Maskinen i Gang, men med 2 Kugler paa Fortoppen laa underdrejet for Sejl. Den 20. November om Morgenen var "Laconia" tabt af Sigte. Maskinen blev s efter at en midlertidig Reparation paa Akslen var udført, sat i Gang og holdtes gaaende med saa mange Omdrejninger, som svarede til omtrent halv Kraft. Om Eftermiddagen saas en Trawler - "Svinø af Grimsby - og "Fredensborg" blev af denne Damper taget paa Slæb og assisteret ind til Tyne.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE ss Fredensborg (l). N B F S. Int. - 1 16/2 19oo reddet Besætningen fra engelsk Fuldrigger "Talis" i Nordsøen. "Fredensborg" var afgaaet fra Methil 15/2 og mødte svær Storm i Nordsøen. Dagen efter observeredes ca. 50 Sømil fra den skotske Kyst "Talis", der laa paa Siden med Raanokken I Vandet og havde hejst Nødflag. Man forsøgte at bringe jælp med Redningsbaad, men det mislykkedes i den høje Sø og man holdt sig derefter ved "Talis" hele Natten. Næste Morgen gik Redningsbaaden atter ud, ført af 1. Styrmand ansen, med Tømmermanden og 3 Matroser ombord. Trods den svære Sø lykkedes det at komme ret ud for Klyverbommen og faa Forbindelse med en Line. Kaptajnens ustru blev først firet ned i Redningsbaaden, derefter kom ovmesteren med Kaptajnens 8 Mdr. gamle Barn, surret paa Ryggen, derefter den øvrige Besætning og tilsidst Lodsen og Kaptajnen, ialt 33 Mennesker. Redningsbaaden førte i 3 Ture de reddede til "Fredensborg" og det varede 3 Timer. Da "Fredensborg" forlod "Talis" var den synkfærdig. /lo 19o3 paa Rejse fra Raumo til Terneuzen med Trælast mistede Skibet Dækslasten og fik en Del ovenbords Skade og maatte søge ind til København for Reparation. 31/8 19o5 paa Rejse fra St. Petersborg til amborg med avre strandet i Kielerfjord. Der var Storm og stærk Dis da Uheldet skete og efter Lodningen skulde man være midt 1 Farvandet, man saa Fyrene, men Stollergrund Fyrskib var blevet flyttet noget og det var man Ikke klar over. Skibet tog kun ringe Skade. 15/1 191o paasejlet Pontonbroen ved Aalborg, hvorved 2 Pontoner sprængtes, saa Trafikken blev afbrudt.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fredensborg, N F S. I - 1, Registreringsprotokoller: XI-288. 1-126T Registreringsdato: 7/6 1889«1/1 1894. (Omregistrering). Certifikater: 7/6 1889. 2o/3 1896. 5/9 I898. 3/3 19o6. Bygget 1889 - A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummerl51. 1 Stk. 15o NK. - 860 IK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l8,5-3o,o-48,0" Slaglængde: 36,0" 2 Stk. Skotske Kedler hver med 2 Kanaler. Risteflade 71 Kvadratfod. edeflade2.356 Kvadratfod. Kedler og Maskine fra A/S. Burmeister & Wain, København, Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. Well Deck. 2 Master. 4 Luger. Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak 3& Fod. Overbygning midtskibs l4o Fod. ytte agter. 2 Sideruf paa ytten. Ruf paa ytten til Maskinrum. Bestikhus og Kabys. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 369 Tons Agterpeaktank 44-242,8 x 33,2 x 15,7 Fod. Dybgang paa Last 18,6 $od. 172 / 2.1oo dw. 1.636,45 brutto 1.19o,ol netto. Ifølge Bilbrev dat. København 7/6 I8S9 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 6/6 1889 bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København. Ifølge Maalebevis dat. København 19/3 I896 er Tonnagen forandret til: brutto 1.566,47 eller 4.433,11 Kubikmeter netto 987,o2-2.793,29 - Efter Tilbygning af Maskinruf er Tonnagen ifølge Maalebevis dat. København 2/5 19o6 forandret til: brutto 1.567,85 eller 4.437,o3 Kubikmeter netto 981.84-2-778,62 -

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fredensborg- N B F S. Ifølge Anmeldelse dat. 27/8 1912, registreret 28/8 1912 er Skibet ved Skøde dat. 27/8 1912 solgt til: Dampskibsselskabet af 1912 A/3., København. 3o/l 1913 overført til Registreringsprotokol Nummer 23-151 paa Grund af Navneforandring til "Lexa Mærsk" (i) (se denne).

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ss Fredensborg. N B F S. V- - 1, Billeder: Arkiv (som "Lexa Fiærsk") Negativer: Litteratur:

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Fredericia. (Jernbane færge). N R F J. I - 1 Registreringsprotokoller: VIII-378. 7-171. Registrerlngsdato: 24/8 1877. l/l 1894. (Omregistrering). Certifikater: 24/8 1877. 2/11 1883. i Bygget 1876/77 af F. Schickau, Elbing, ifl. Byggekontrakt dat. Aarhus 25/11 1876 og Elbing 1/12 1876 2 Stk. 90 NK. = 360 IK. Compoundmaskiner. Fabrikat: F. Schickau, Elbing. 1 Dæk. Ingen Master. For- og Agterskib skarpt rundgattede. 4 j ulkas s ehus e. Rathus. Klinkbygget af Staal. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længde: 135'3"* Bredde: 24*7". Dybde: 11 25 / 80 dw. 259,72 brutto. 104,33 netto. Enkeltsporet Jernbanefærge bygget til Overfarten Fredericia - Strib. Ifølge Byggekontrakt dat. Aarhus 25/11 1876 og Elbing l/l2 1876, samt Erklæring dat. Aarhus 12/8 1877 fra Direktionen for de danske Statsbaner, bygget til: De danske Statsbaner. henhørende under Indenrigsministeriet (Direktør Etatsraad N. olst). Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Frede-

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. -Fredericia. (Jernbanefærge). N R F J ricia Toldkammer 17/8 1877 betalt med Kr. 5.066,67, som er 3i af Købesummen, Reichsmark 190.000.oo eller Kr. 168.888,89. Eftermaalt 23/6 1879. Oramaalt ifl. Maalebevis dat. København 9/10 1883: Længde: 134 T 8". Dybde: 10*5". brutto: 304,14. netto: 131,76. Betegnelsen af For- og Ågterskib ændres samtidig til: Rundt ved Dækket. Ifølge Skrivelse fra Statsbanedirektionen dat Aarhus l/ll 1883 tilhører Skibet nu: De danske Statsbaner i Jylland og Fyn,

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Fredericia. (Jernbanefærge). N R F J. 'III Nationaltidende 6. August 1877 Aften: Den nybyggede Dampfærge "Fredericia" ankom i Lørdags den 4. August til Fredericia og blev foreløbig fortøjet i den gamle avn, hvor mange 1 Dagens Løb tog den i Øjesyn. Den er bygget hos F. Schickau, Elbing i Østpreussen, som har et stort Skibsværft og Maskinfabrik, under Kontrol af Agenter saavel fra Bureau Veritas som for Norddeutsche Lloyd. I det ydre og i enseende til Indretning har den meget tilfælles med den ældre Dampfærge "lillebelt", men den ser ikke saa tung og klodset ud som denne, og flere Sagkyndige, der have havt Leilighed til at anstille Sammenligninger mellem de to Fartøier, erklærer, at Arbejdet ved "Fredericia" gør Indtryk af at være baade smukkere og bedre i alle enseender end ved "Lillebelt". "Fredericia" har 2 Maskiner, der arbejder uafhængigt af hinanden og hvis NK. er 95 medens IK. er 300. Færgen kan tage 6 almindelige Jernbanevogne om- bord ad Gangen, og dg. dens Dæk skal være lige saa rummeligt, som "Lillebelts", vil den ligesom denne, naar den benyctes i militært Øjemed, kunne befordre en Bataillon paa 800 Mand med dertil hørende Køretøjer, eller en halv Eskadron. I hver Ende findes et Ror og paa Kommandobroen er anbragt et Træskur med 2 Rat foruden Kompas og Signalapparat, ved jælp af hvilket Føreren kan meddele sine Ordrer til Maskinmesteren. I hver Ende af Fartøjet findes en rummelig Kahyt, henholdsvis for Fassagerer paa de to første og paa tredie Klasse, ligesom der langs den indvendige Side af julkasserne er anbragt flere mindre Lukafer til Brug for Besætningen eller de rejsende. Af de to Kahytter er navnlig den for de Rejsende paa 1. Klasse og 2. Klasse meget smukt udstyret og gør et meget tiltalende Indtryk ved sine hvidt lakerede Vægge, som ere indfattede med forgyldte Lister og forsynede med store Spejle i forgyldte Rammer. Loftet bæres tildels af en Række broncerede Søjler af Jern og langs Væggen findes en Kanapé betrukket med rødt Fløjl. Lyset falder ned gennem flere Skylights og smaa Ruder i Skibssiden, samt en Del Koøjer i Dækket. I umiddelbar Forbindelse med Salonen findes et Dameværelse, der er udstyret paa lignende Maade og som støder op til et Toilet- og Aftrædelsesværelse. Gulvet er dækket med et Voksdugstæppe. I 3. Klasses Kahyt er Yæggene egemalede og langs Siderne er der en fast Træbænk. Gulvet her er ikke dækket med noget Tæppe. Adgangen til Kaptajnens Kahyt er gennem 1. og 2. Klasses Kahyt, medens Folkenes fælles Soverum findes umiddelbart ved 3. Klasses Kahyt. Færgen blev ført hertil af en tysk Besætning, blandt hvilken fandtes flere af Skibsværftets aandværkere. Under Overfarten var Vejret ret godt, og Fartøjet skal endog en Overgang have løbet med en astighed af 9?5 Knob. I Reglen antages urtigheden imidlertid ikke at ville være mere end 8 Knob og med høj Sø maaske knn 6, da Bundens Form Ikke gør Fartøjer af denne Art til fortrinlige Søsklbe. Skønt det er temmelig almindeligt, at nye Dampmaskiner er behæftede med forskellige Smaafejl, som

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET. /s. Fredericia. (Jernbanefærge). N R F J. III - Nationaltidende 6/8 1877 Aften (2): først efterhaanden lader sig afhjælpe, naar de 1 nogen Tid have været benyttede, have Maskinerne i "Fredericia" under Overfarten uafbrudt arbejdet uden nogens omhelst Forstyrrelse og navnlig uden at løbe varme, hvilket de Sagkyndige betragte som et godt Varsel for Fremtiden. Det nye Fartøj med alt løst og fast Inventar siges at have kostet omtrent Kr. 190.000.oo, til hvilken Pris det ikke skal have været muligt at faa det hygget paa et indenlandsk Værft. Foreløbig vil "Fredericia" blive stationeret i avnen ved Strib, indtil det skal afløse "Lillebelt", som snart skal sendes til København for at underkastes det sædvanlige aarlige Eftersyn.

riaisjijlli- OG dtørartssvsuseet ms Fredericia. U P V. / 0 T E E. I V -s- 1. Billeder: Arkiv. F. Vikingen Nr. 8/1930. Kr. 24/1940 Negativer: Pladearkiv,

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fredericia ex Nordvest. N C K L. Int. - 1. Bygget 1890 - A/S. elsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Byggenummer 2o. 1 Stk. 148 NK. - 650 IK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 19-3oir-5o"" Slaglængde: 33 n Fabrikat: Byggeværftet. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 25 Fod. Poop 154 Fod. 5 vandtætte Skodder- Vandballast 353 Tons. 26o,2 x 36,0 x 19,9 Fod. 257 / 2-263 dw. 1.756 brutto I.098 netto. Ifølge Bilbrev dat. elsingør 12/7 l89o og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 15/7 1890 er Skibet som ss "Nordvest" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Norden, København, for Kr. 280.000.- Indregistreret 15/7 l89o. Ifølge Anmeldelse Nr. 364/1913 dat. 27/8 1913 er Skibet solgt til: A/S. Nord-østersø Rhederiet, København, for Kr- 195-000.- Skibsfører ans enrik Krohn, København, er bestyrende Reder. Registreret 2/9 1913- Ifølge Anmeldelse N r. 392/1913 dat. 2o/9 1913 har Skibet forandret Navn "til "Fredericia". Registreret 22/9 1913. Ifølge Anmeldelse Nr. 485/1916 dat. 4/7 1916 er Skibet solgt til: Firmaet Aarhus Oliefabrik, limiteret, Aarhus. Registreret 5/7 1916. Ifølge Anmeldelse Nr. lo55a9l6 dat. 24/11 1916 har Skibet forandret Navn til "Odense", s.d. Registreret 28/11 1916- vent

/I2 1913 paa Rejse fra St. Petersborg til Terneuzen med Træ maatte Skibet søge ind til Frederikshavn for Reparation af Stormskade,

ANDtzLS- OG SØFARTSMUSEET > ms Fredericia. N P V. / 0 Y E E. XXX - Berlingske Tidende 27. Februar 1948: under Taagen i Gaar Morges ved 8-Tiden skete der i Københavns Yderhavn en Kollision mellem Statsbanernes Øresundsbaad "alsingborg", der var for Udgaaende til Malmø, og Det Forenedes Rutebaad "Fredericia", der var paa Vej ind fra Kolding og Fredericia. Sammenstødet mærkedes som et kraftigt Bump. I "elsingborgs" Saloner rutschede nogle Kaffekopper ned af Bordene, og Passagererne løb ud paa Dækket for at se, hvad der var paa Færde. I øvrigt tog alle det roligt, og der var intet Tilløb til Panik. Det viste sig hyrtigt, at ingen Mennesker var kommet noget til. Efter en kortvarig Undersøgelse, hvorved det blev konstateret, at den Skade, der var sket, var over Vandlinien, fortsatte begge Skibene deres Rejse. De havde ramt hinanden forfra, og begge Skibene hagde faaet det øverste af Stævnen trykket ind. "Fredericias" Ankerklyds var sprængt. Tidligere paa Natten havde "Fredericia" i Kattegat et let Sammenstød med Panama-Damperen "Arosa", men begge Skibene slap uden Skade.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ; PA KRONBORG! ms Fredericia. BV. /OYEE. m _ Social - Demokraten 11. Maj 1951 Et af DFDS* Ruteskibe ms "Fredericia", der gaar i Rutefart med Fragt og Passagerer mellem København - Fredericia og Kolding, ligger "indefrosset" ved Kvæsthusbroen. Skibet kan ikke faa Mandskab, da Søfolkene nægter at gaa ombord paa Grund af de elendige Lukafforhold, der bydes dem. Opholdsrummene betragtes som farlige for Sundheden. Køjerne driver af Fugt i en saadan Grad, at Tæpper og Madrasser efter blot 2 Dages Forløb er grønne af Mug. Rederiet har nægtet at raade Bod paa Forholdene og det mest ejendommelige er, at Statens Skibstilsynj paa Trods af, at Opholdsrummene ikke opfylder Lovens Krav, har godkendt dem ved at give Skibet Dispensation fra Bestemmelserne. Sømændenes Forbund har gentagne Gange faaet Klag- ; er over Opholdsrummene i en Række af DFDS mindre Indenrigsbaade, bl. a. "Odense", "Ydun" og "Fredericia", sagde Forbundsformand Thomas Laursen I Gaar til "Social-Demokraten". Da disse Skibe stod overfor en Reparation, henstillede Forbundet i et Brev til Rederiet den 21. Marts, at man nu bragte Opholdsrummene i Orden. Rederiet reagerede overhovedet ikke paa vor første Skrivelse. Da vi skrev igen den 17. April modtog vi en Beklagelse af, at Rederiet ikke havde svaret før, men den Mand, det sorterede under, havde været bortrejst. Svaret var imidlertid afvisende. Man henholdt sig til, at selvom Opholdsrummene ikke opfyldte Lovens Krav, var de godkendt af Skibstilsynet. Vi fandt Dispensationen uberettiget, fortsatte Laursen, og protesterede straks overfor Skibstilsynet, som imidlertid ikke har værdiget os et Svar. Denne Ligegyldighed understreger endnu en Gang, at Organisationernes Krav om at blive repræsenteret i Skibstilsynet er fuldt berettiget. - vornaar kom "Fredericia" fra Dok? - For et Far Dage siden. Skibet skulde være afsejlet i Tirsdags, men vi havde forinden meddelt Rederiet, at vi fandt Forholdene i høj Grad sundhedsfarlige for Mandskabet ombord, og at vi af velfærdsgrunde Ikke agtede at levere Skibet Mandskab - det drejer sig om 7 Mand - og at vi ville henstille til vore Medlemmer ikke at lade sig paamønstre, forinden man har faaet Tilsagn om, at Opholdsrummene vil blive bragt i Orden indenfor et bestemt Tidsrum. - ar man da slet ikke foretaget Forbedringer i de 3 ger, Skibet har ligget i Dok.? - Jo, man har isoleret lidt i det ene Kammer, men; ikke nok til at holde Fugtigheden væk.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ms Fredericia. NPV. /OYEE. ; III Social - Demokraten ll/5 1951 (2): "Ydun" laa 'i Dok for en Maaneds Tid siden. Der gjorde man heller Ikke noget for at hjælpe paa Klagerne. Det lod vi imidlertid afsejle, fordi vi regner med, at "Ydun", der er et gammelt Skib, snart udrangeres og kun bruges' til Afløsning. Med "Fredericia" stiller det sig anderledes, det er kun godt 20 Aar gammelt og kan derfor sejle mange Aar endnu. Derfor maa vi kraftigt protestere mod Selskabets ensynsløshed over for Mandskabet, slutter Laursen. Sagen var iøvrigt til Behandling ved et Møde i Gaar i Arbejdsgiverforeningen, uden at man naaede til en Ordning. Arbejdsgiverforeningen indankede den derfor for den faste Voldgiftsret, hvor den kommer til Behandling i Dag. Rederiet har i Forvejen meddelt, at man vil gøre Forbundet ansvarlig for det Tab, der opstaar ved Skibets Standsning. Social - Demokraten 12. Maj 1951: Efter Forlig 1 Gaar i den faste Voldgiftsret har Sømændenes Forbund hævet Blokaden af Det Forenede Dampskibs Selskabs Ruteskib "Fredericia", der har ligget uden Mandskab ved Kvæsthusbroen i København siden Tirsdag. Søfolkene møder ombord i Dag til Morgen, og i Aften vil Skibet afgaa til Fredericia og Kolding. I det opnaaede Forlig hedder det: - Idet Selskabet erklærer, at det har iværksat Foranstaltninger, som ventes at være effektive til Afhjælpning af den paastaaede Fugt i Lukaferne, og at Selskabet, hvis disse Foranstaltninger mod Forventning ikke er tilfredsstillende, vil søge yderligere Foranstaltninger iværksat, hæver Forbundet Blokaden. Skulle Forbundet ikke finde de trufne Foranstaltninger tilstrækkelige, er Parterne enige om, at Forbundet kan indanke Spørgsmaalet for Overskibstilsynet." - Vore Folk møder i Morgen tidlig, sagde Thomas Laursen i Aftes, men tilbage staar hele Spørgsmaalet om Skibstilsynet. Det kan da ikke blive ved at være saadan, at en Institution, som i Følge Tilsynsloven synes at have Eneret paa at bestemme, om et Skib er sødygtigt, og om Mandskabsrummene er, som ds skal være, helt kan ignorere Mandskabs organisationerne. Direktør Aage. Larsen, der er Formand for Skibstilsynet, tager overlegent paa Sagen, fortsætter Laursen, og finder, at der ikke er noget at lave Postyr over. Men det er en Kendsgerning, at han overhovedet ikke har værdiget os et Svar paa en Protest, der er sendt til ham den 26. April. - an synes det er Tidsspilde at skrive Breve, siger han,

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Fredericia. PV. /OYEE. \ III Social - Demokraten 12/5 1951 (2): men han kunde i det mindste have taget Telefonen og ringet os op. Jeg kunde have forstaaet Tilsynet og Rederiet, hvis vi havde stillet urimelige Krag, men naar der er Mulighed for at genneføre Forbedringer, endda uden væsentlige Bekostninger, er det vor simple Pligt at paatale Forholdene. Naar Søfolkene er det eneste Fag 1 Danmark, som er tvungent til Tuberkuloseundersøgelse hvert Aar, fordi Sygeligheden i andelsflaaden er saa stor, som den er, kan vi ikke finde os i, at der bydes Mandskabet sundhedsfarlige Opholdsrum. VI er klar til at gaa i Forhandling om Repræsentation i Statens Skibstilsyn, hvor og hvornaar det ønskes, siger Laursen til Slut. Det vilde efter min Opfattelse være bedre, om Direktør Aage. Larsen medvirkede til, at vi otogaaende opnaaede denne Repræsentation. Indtil det sket, kan vi Søfolk Ikke have rigtig Tiltro til Skibstilsynets Dispositioner og Afgørelser.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET XIX ms Fredericia. 0 Y E E. Kolding Folkeblad Lørdag 13. Februar 1954: For "Fredericia" har der hidtil ikke været Afbræk i Fartplanen, oplyser man paa Dampskibsekspeditlonen. vis Isvanskelighedeme ikke tiltager i Løbet af ffeek enden, ventes Skibet hertil Mandag Morgen. Det er en Ændring i Fartplanen, "Fredericia" ankommer normalt ved Middagstid. Kolding Folkeblad Mandag 15. Februar 1954: Tidligt i Morges kom "Fredericia" til Kolding. An-s komsten fandt Sted ved 7-Tiden, og det er nogle Timen før end sædvanligt. Aarsagen var, at Rutebaaden havde! en stor Godsmængde og ikke Isvanskeligheder. i - "Vi har hidtil ikke haft større Besværligheder i at kæmpe med, siger Kaptejn. G. Jørgensen. Forleden; blev vi et Par Timer forsinket paa Turen fra Frederl4 cia til København. Det skyldtes, at den østlige Vind havde presset Ismasser fra Svenskekysten over paa ded danske Side." "Men Forholdene ved Kolding avn giver ikke Anledning til Bekymring?" - "I hvert Fald ikke endnu. Nok skaber den østli- j ge Vind sydlig Strøm, hvilket vanskeliggør Situatlo- i nen visse Steder ved de østvendte avne. Men Kolding i er en hæderlig Undtagelse. er sker der det, at den sydlige^strøm presser Isen forbi Fjordmundingen. I selve Fjorden er der nok temmelig svær Is. Men den er slet ikke uovervindelig. Udsigt til Vanskeligheder er der først, naar Isen! bryder op. Lad os haabe, det gaar lige som sidste Aar, hvor Vind og Strøm under Opbrudet var saa fordelagtig, at Fjorden var renset paa ganske kort Tid. eller ikke i Fredericia er der Besværligheder, slutter Kaptejn Jørgensen. avnen der er saa at sige isfrie" Kolding Folkeblad Fredag 19- Februar 1954: Da Rutebaaden "Fredericia" i Morges Kl. 7 skulde forlade Kolding avn, kunde åen ikke som den plejer svaje i Inderhavnen. Den bakkede ud til Svajebassinet, og var her ca. 1 1/2 Time om Svajningen paa Grund af Isvanskeligheder. Ogsaa under Udsejlingen gennem Kolding Fjord generede Isen en Del, og det var ogsaa Tilfældet i Møllebugten ved Fredericia avn, hvor der havde samlet sig en Del Pakis. "Fredericia" var 4 1/2 Time om Turen fra Kolding til Fredericia avn mod normalt 1 Time og 20 Minutter.

ms Fredericia. 0 Y E E, ANDELS- OG SØFARTSMUSEET Kolding Folkeblad Lørdag 20. Februar 1954: DFDS's utebaad "Fredericia" afgik i Gaar Eftermiddags Kl. 17 fra Fredericia, og den er ikke naaet til København. I Øresund, hvor Isen hidtil har huseret værst, havde åen østlige Vind presset nye Masser fra Svenskekysten ned mod de danske avne, og et Stykke fra København ligger "Fredericia" nu og afventer Isbryderhjælp. DFDS meddelte i Eftermiddags i København, at Skibsruten til Fredericia og Kolding er indstillet indtil videre. Kolding Folkeblad Mandag 22. Februar 1954: DFDS f s Rutebaad "Fredericia", der som omtalt forlod Fredericia Kl. 17 Fredag og senere sad fast i Isen et Stykke fra København, naaede først København Søndag Eftermiddag Kl. 16. Skibet maatte afvente Isbryderhjælp, og først over Middag Søndag kom "Fredericia" ind i en Konvoj, der gik til ovedstaden. Det har været en drøj Tur for de fire Passagerer, men om Bord blev der gjort alt for at gøre den langvarige Rejse saa behagelig som mulig. Kolding Folkeblad Lørdag 6. Marts 1954: Det Forenede Dampskibs Selskab har nu besluttet at genoptage Sejladsen paa Kolding og Fredericia, og efter hvad man oplyser paa Dampskibssituationen 1 Kolding, ventes "Fredericia" hertil paa Tirsdag Morgen, efter at Sejladsen har været indstillet 14 Dage.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET " I 3 ms Fredericia ex Vemmenæssund. (Automobilfærge).!I NGPD. /OKAU.! Berlingske Tidende 9. Juni 1944: Post- og Telegrafvæsenet forhandler i Øjeblikket om Køb af Motorfærgen "Fredericia", som tilhører det tidligere Færgeselskab "Fredericia - Stribe. Færgen er i øjeblikket paa Bedding, og derefter vil den foreløbig blive lejet af Postvæsenet paa ubestemt Tid til Anvendelse paa Ruten Esbjerg - Fanø. "Fredericia" (tidligere "Vemmenæssund"), er en Skruefærge af Træ, bygget i Svendborg 1925«Den maaler 40 Brutto Tons og har en Motor paa 68 K. Kolding Folkeblad 14. Juni 1944: Esbjerg, Tirsdag: Post- og Telegravæsenet har i nogen Tid forhandlet med det tidligere Færgeselskab, Fredericia - Strib, om Køb af en lille Motorfærge til at sætte ind paa Postvæsenets Rute Esbjerg - Fanø. Forhandlingerne gik ogsaa i Orden og Motorfærgen "Fredericia", kaldet "Lillebror", afsejlede til Fanø. Man havde dog ikke sluttet Købekontrakt,^hvilket viste sig at være heldigt, for paa Vej til Fanø fik Færgen en mægtig Lækage, saa den maatte sættes paa Grund. Falck maatte pumpe den læns for 30 Tons Vand ; hvorpaa den gik til Reparation 1 Bogense. Færgen er nu klar til at sættes ind som Reservefærge paa Fanø Ruten, men efter den uheldige Episode i Lillebælt har Postvæsenet besluttet foreløbig kun at leje den. formentlig paa ubestemt Tid.

I-ANXLLS- XG o^.-aki CML/SCCT j ss Frederik. N J G I. 1 I - 1 Registreringsprotokoller: V-152. 2-74. Københavns Skibsregister I - 314. Registreringsdato: 8/10 1872. l/l 1894. (Omregistrering). Certifikater: 8/10 1872. 16/9 1882. Bygget 1872 af A/S. Burmeister & Wain, København, ifl. Bilbrev dat. København 7/10 1872. 1 Stk. 120 NK. = 660 IK. Dobbeltcompoundmaskine. Cylinderdiameter: 21" - 21" - 44" - 44". Slaglængde: 30". Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København, 1872. 1 Dæk med Mellemdæk midtskibs. 3 Master med Skonnertrigning. Skarp Boug med glat mpretstaaende Stævn. ækbygget Agterskib med rundt Spejl. Bak. ytte. Kommandohus. Klinkbygget af Jern. Fuldstændig Inderklædning. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: 330 Tons. Længde: 225'8". Bredde: 28'4". Dybde: 16*0". 118 / 1.107 dw. 1.112,64 brutto. 702,03 netto. Ifølge Bilbrev dat. København 7/10 1872 og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 8/10 1872 bygget til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Ifl. Maalebevis dat. København 16/9 1882 er Skibet maalt til: brutto: 1.113,63- netto: 788,25.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ss Frederik. N J G T. Int. - 1. Ifølge Anmeldelse Nr. 324/1911 dat. 29/4 1911 er Skibet den lo/3 1911 grundstødt ved Fehmarn paa R e jse fra København til London med Stykgods via Kielerkanalen. Flotbragt efter Lægtring af 2oo Tons Last, men i saa stærkt beskadiget Stand, at Reparation ikke kunde betale sig og derefter solgt til Ophugning hos Gebruder Beermann, Stettin. Udslettet af Register 26/6 1911 - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 2-74. 1/8 19o8 Kollision ved Borkum Riff med tysk ss "Køln" af Bremen, der fik en Del Skade. Kollisionen skete i tæt Taage og begge Skibe menes at have haft for stor Fart. 5/12 191o for udgaaende fra København kollideret me< tysk Lægter, der blev en Del beskadiget.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederik. J G T. III - Søforhør i København 22/1 og 19/2 1902: 11. Januar 1902 Kl. 9? 45 Em., da "Frederik", Kapt.. P. Thomsen, fra Kønigsberg til ull, laa fortøjet i Railway Dock i ull, opdagede Vagtmanden at der var Ildløs i et tæt ved Skibet beliggende Varehus. Der blev straks alarmeret, men inden det ved tilkaldt Assistance lykkedes at forhale "Frederik" P som ikke havde Damp oppe, bort fra det brændende us j blev Skibet gentagne Gange angrebet af Ilden og led en Del Skade paa Sejl, Rigning, Baade, Trosser og Maling. Brandskaden androg ca. 3.600 Kr.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frede r-ik. J G T. \vr 25/3 1876 ank. 2/4 afg. 3/4 4/4 7/4 16/4 19/4 20/4 24/4 25/4 30/4 1/5 6/5 14/5 17/5 20/5 22/5 2/6 7/6 9/6 13/6 15/6 16/6 20/6 21/6 23/6 25/6 30/6 7/7 30/7 1/8 2/8 5/8 6/8 13/8 19/8 21/8 25/8 6/9 8/9 9/9 16/9 17/9 24/9 29/9 5/10 pass. n ank o afg. pass. ank. afg. ank. afg. ank. pass. afg. ank. afg. ank. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. ank. ank. afg. pass. anv. afg. pass. ank. afg. an Ir. afg. ank. afg. Kønigsberg Pillau ammershus vestgaaende København til ull ull ull irtshals østgaaende København København til Kønigsberg Kønigsberg Pillau med 75 este København irtshals vestgaaende ull København København til Kønigsberg Pillau København København til ull ull ull irtshals østgaaende København København til Kønigsberg Pillau Pillau til Riga Riga Riga til Antverpen Antverpen. Dokker efter Udlos ning. Antverpen irtshals østgaaende København København til Kønigsberg Kønigsberg Riga Riga København ull ull irtshals østgaaende København København til Kønigsberg Kønigsberg Kønigsberg til Rotterdam elwoetsluis Rotterdam til ull

UJ LU W < o ti. ca ø z co o 08 < ( - LU Q -z. < X» t E I I * i l-d I I XxJ 1 I f I CD i Xi I <U t j_j^ 0) ri ri J> <y oj o3,ri cd b -P to Kl bo 0) to bq ri 13 P O), > bd M W m -P bd 0) ro bi) ri ri ri -P 03 ri ri - ri. ri 0] Cl) f> t> -P +5 -P -P -P fl) fli Gj o5 OJ O) o3 ti. oj -P fi\ ^,ri pj $ 0 ri X* CD ro ri ri oj 0) CD ri. o3 ri ro -P Q> O r-\ hi) S CD 1 1 X5 b.d <D 0) -P t-i U X3 fi> X> X3 0J X3 ^ - 3 S -ri 3.2 ^ S! 0 -ri ^ K t r J M M M ^ f ^ ^ n M m W M M P P t i l W P I ^ M M :M PM ^ M K m ^ M is,y tio ri * 05 ri < ti 03 Pi CO Oj <x> OD * 0) UO bj) m bd C ^ 03 * o3 o3 P* oj C ri ^1 03 3 03 O O O O O O O C M C M C M ri O -P c/3 (4 O < b.0 CD -P «OJ XI S M * 03 bj) bj3 rø C Oi 03 OJ P-) co ri 0J P ri -P 0) -P oj Q) t> O ri ti < 03 g bjd -P OJ (D (> ««WCQ bq M W ol W c«o3 flj ft Pt O -P 03 ri I 0) ri ri 03 03 Xl 03 ri W> 0) -P x> ro ia s -P ri w 0 b ) C o5 CQ 03 XI CQ -P ^ w a s p< ri S cd,ri ri 0) rq M * p rt ri o3 = -P o3 XI ri W -P 3 3 oj oj (1>,Q O - - M fm M 1 bj) h CD xa CQ bj3 ri I CD ri 0) 03 oj XI oj ri bb 0) -p fil oj Oj -P Y\ fi\ to ri CD -P (D M w w m M ri o3 (^ -P ri i-) ^ ri ri ri 03 GJ 0).O to ro * bj) ro X4 bo to M bu t t ( < O j r i a J p l r i o j P 4 0 j o J P i o 3 o 3 o j o J CD rq CQ bd ri ca 1 Q) ri o3 Oj XI 03 ri bd CD -P ro ri rd 'ri 03 OJ ri -p rf rf ri ro ri ro -P 0) M? ri ri - bj) S-i CD,o ro bd ri P Oj 0) 0 fil Y> tn M W M M [Q ^ L T \ ^ C h t A ^ ^ - K > i r \ M D C ^ a ^ C \ J r a O ^ i r \ 0 ^ C M ^ ^ - E < ^ r-j^-j irvlfxlfm ^ (M r\l (\l J J. (A ^-t t CM CM f\l C\t ^-Jr-J r-^cvlojc\icajr-^r--li-^c\jcajcvjoj CM (M CM - t^

tø -P bd CD X> 03 bd ri ri 0 M ti bd fc <-l f CD X» ^J ro ri bd ri rf 0, 03 CD 3 CD ti ti bd >> ro ri CD bd ti ri ^ tø CO ro bd 03 C ti ti Pt o LU LU ro Zi < o U_ CQ CO O o! Si M 1 ri I U I <D I ti I Q> I I P i ro t ro l tø ri -P bd CD,Q ro bd ri ri ø M ti ri (D X3 ca N ri -P ti oj ti.s. ri -ri P pi ^ P tø tø M o to bd CD,Q ro bd ri ri ta M +3 1 g ri ti CD X> ø -ri M P bd M bo X4 bd ^ ^ ri ' ri ^ ri Oj ti ti ti ti ti tø ri -P 3 ro Q>, M -ri ri P 0 SI tø tø tø W M P ro ro w ro M ti ti Pt Pt t^o ti,m ri ri ro w m r CD a CD ti ti bd -P 03 0 03 ri F ti ti ro ri p 0 xi ri ø tø M bd U CD ro bd ri ri ø P ro * * ro ro tid bd ro X4 bj) ro bo bd ro < t 0) ri ^ ti ti oj Pt ti Pt ti ti ti ti 0 ri -P ri CD ri M FM ri CD ti ti bj) -P 03 CD t> ti CD fix 0 M -P ri CD bj) ti d M ri ri m tø tø bd,m bd X4 bd ti ti ti ti ti m M ro >J bd ro Xi bd ri C ti ri * ti ti Pt ti ti ri -P. p P* ri ti ti CD fi> M P P bd ocd b,0 fi ri 03 ri bd ri ' 03 ri O 0 M u ri CD i> -p ti <-d C,ri ri O ri. CD 0) ti F Xi ti CD 0 bo ro ri O -d P -ri p ri -ri ri ro bd CD CD ti x> bj) CD,Q 03 bd ri ri ø w ri -P ti XI ri CD fil 0 c S l t ø t ø O T M W ^ c S l t ø * ro ro * * bd ffl XI bi) ro M bd ti ri < ti ri ^ ti Pt ti ti Pt ti ti O O O O O O r r i I ^ C ^ O - ^ t ^ c B ' l ^ C O ^ O L ^ O ^ r r i " ^ ^ CM W ^O CT.O*X> O CM ta... t- - CO - ^, _ VO - (T»^-U>. -.. [>-., Cv!" M3 ( O C M C M C M C M, - j C M C M C\J CM tc\,_ c\j CM... C... M C/M M AI C MA. _i _i C _i M CM M K N W

0 LT. 0 o C LU CO i? I (3 <* O LL EQ 0 2: CO O co D - _J LU O < &1 a bø CD X> ro bi) ri ri 0 W ri -P ti oj ^j fi\ ri ri g <D CD fi fil 0 0 -ri M M P ri tø CD -d ri CD ti ti bd -P 03 CD > ri ro -P rd ^ ti M ti P ro ro -p CD ri M -ri ri P is tø tø ti XI ri CD fi> ri ø tø M bd 0,Q ro bd ri ri 0 ri -P ti å ri -P pi ti <D fi i-t 0 -ri M P til ti 3 3 CD ^d ri CD ti ri bd 0 -p fi ro ta 0 ti ri P ri -P ro a ri - ri ti ti ti -P X3 Xl,3 ri ro ri ri ti -P 0) ø X^ X> ri 0 ri 43 CD -d ri 0 ti ti bd r d ri O ri 0 bd ri ri ro 0 -ri -ri 0 M t ø M M P P t ø P d ti ri P p- ø ti <d ri o> 0 ti Y> ti 0 bd M - ro ri -P ri 0 bd ti P M tø CO =M ri -P ti ti fi\ Xl 3 ri 0 0 X> X3 0 0 ri P ti 0,Q 0 M ti ri t> ri -P tø bi) *ri 0 -P ti ro p XJ bd ti ri ri 0 P ri 0 P M P M 1 ri 0 <d ri 0 ti ti bd -P -P ro ri I > tf ri ricd 0 bd Xi ti 0 xi ri N co tø XI ri %-\ 0 <& i CD 00 ro ro bi) ro ro C ti ti ti Pt PJ bd b.0 C C ti ti CO C- 00. [Q.. bd ro M bd ^ C ti ri ' s: ti Pt ti ti ti bø hi) C C ti ti 03 ro W IA CO CM CM CM CM CM CM CM,-j ir\ ir. vo 00 CM CAI CM C M C M C M C M C M C M CM W i A ^ ^ t A t A t A t A I A t A ^ ^ s J - ^ ^ - - s i - ^ l A l f \ L n i A L r. i r * L r \ 0 d ri ri P 0 ti ti fi\ ri ti b.o 0 -p fii 0 03 0 03 ri ri ti ti -P M fi\ ro ri -P 0 ri ^ P ri -ri ø tø tø NI bø 0 ro bd ri ri 0 ri -P bd J> ø 03,Q.ri ro bd 0 ri X! ri 0 0 M M tt\ ri 0 ri ti tø ti bd -d ri U -p o ri b.0 h 0 0 fis bd ro ri bd -ri ri ro ri 0 0 M M M a 1 0 ri 0 ti ti bd ro ri 0 S> bø ti ri & ri ri 03 0 X2 ø 0 tø M ro ro» bø Xi bd ro bd ro M ti C ti ri ti Pt ti Pt ti bd f 0 rq 03 bd ri ri 0 ri -p ri & xl ri 1 ri -P 0 XI 0 N 0 d ri 0 ti ti bø rd? O ri 0 bd ri ri ro P ri tø 0 tø tø». ro bd bø ro XI C C 0} ri ti ti Pt ti w c n t A t n m ( > O t ^ ^ t A i n c n ^ v o h W ^ o ^ i n o > o ^ W t n v D t - ^ ^ ( O 4 r i i A l > ^ C M C M C ^ f o C M C M C M C\J CM to C M C M bd C ti

0 s 0 ti ti bø -P ro 0 ro ri > ti ti tø tø ro ri -P 0 ri tø ri - 0 tø tø M.03 «bø 03 tø C ti tø ti Pt ti O O O \ \ \ C- C^ O CM CM to I-, LU LU CO n < o U, CD 0 a CO o og C/j a - LU o z. < Cj3 I Ko I l tø I XJ ri ri ø ^d 0 ri ro i ro I ø d ri ø ti ti bd -P ro ø 03 C) F ti ti tø -ri ro ri +3 0 ri X> ri ø tø tø CO C- CO bd ri ø,q 03 bø ri ri 0 ri -P ti XI ri 0,0 0 M g ti > P P 0 ti ri 0 ti ri ti P bd -P ti 03 0 C [> ri ro ri ri p- 0 0 ti Pt p M ri ri 03 0 ri 0 0 -P ti tø x> 0 M ri ri tø l> 40 ri % > -p ri <U ø -d ri 0 ti ti bø P ro ø ro ri F ti ti tø tø ro ri -p ø ri X2 ri 0 tø tø ro ro ro ro ro M bd ro M ti ti ri C ti ri Pt Pt ti ti Pt ti bd ri 0 ro bd ri ri ø tø ri -P 1 xl ri ri ti ø Xi 0 -ri N P bd M C tø ti ti C Lf\ tø ø -d ri ø ti ti bø n3 tø O ri ri ri -p 0 bd ti -ri 03 ri 0 p P tø tø «ro * bd 03 Xi C ti ti Pt r ø a ø ti ti bø 40 03 bd U 0 fil 03 bd ri ri 0 ri -P ro ri ti ti ti M tø xl ro ri ri ti & 0) Q> ri tø Xi p -ri 0 0 -ri tø tø tø tø P ttd xi C ri. ti ti a CM M 0 'd ri 0 ti ti bd <d ri o * ri ri 4^ 0 bj) ti 'ri ro ri 0 P tø bd ri ri ri ro o 0 nd <d ri 0 ti ti uo -p 03 0 i> ro ti tø 03 P ri ri tø tø 0 -P C 0 ri 0 S 0 p «ri tø 3 tø ti ri C ri F xl ti ri 0 X* 0 M bø 0 03 bd ri ri 0 M ri -p ri F ti i 0 fit 0 M ri P ri ti ri xl ti ri ri o -p CO ri o C ri 0 -p UO P ri x> tø XI æ x> ri -p ti ti 0 0 tø X> X4 ri 0 0 P M tø bd o) m M M bd M bd M bø C t i t i ri ri ^ ri^ ri < O J P i P t O j t i t i t i t i t i t i ø CQ r-s 0 tø to M -P bd ti ti +3 ti ri -ri 0 03 ri ri -P 03 0 0 X* tø O P 0 0 0 -ri C tø tø tø tø tø P 0 0 ti ti bø t, 03 bd ri 0 rq 03 bø ri ri 0 tø ri -P bd M C ri ti ti 0 0 ti p ti tø bo P ro ri 0 P E> ti ti ti ri -ri tø tø ti ri ri ro 0 0 -P X? fii ri ri 0 0 -ri p pm tø tø tø tø.. s Ul. bd XI bd ro M C ri C ti ri ti ti ti Pt ti O O O O O O O O O lf\lnmdvx)^vx)mdv^mdmd^m3l^l^i>-t^-l^l>o 3 c r» C \ J O ^ ^ i r \ ^ r ø c r t v o c o t ^ - * c o c T \ L n v o t ^ a ^ CM CM C M C M C M C M C M CM CM CM CM CM C M C M,-j,-)

= u O 3 i o t. en o z. :.0 O & << o & -'J,u z. < x I h,! I tø! tø i ri! t ø i ø I ri I PR I I 1 ro t ro l bd ri ø fi ro bø ri ri ø M ri -P ti tø S,o 0 tø & ri -P -P ri ti C ri 0 t> o -d ri ti ti tø -P ø bd ø ri ø -P 'd ^ É m 3 3 bd ri 0 ^ 03 bd ri ri ø tø ri -P tø ri -P ti ti bø ti ti ri Xl tø S ti ri ri % 3 ri XI tø ri ti ri ø ø ti ti 0 ri. ri ri ri 03 Ø ø ø ø X3 fi bø tø 0 ^5 tø,0 fii 0 0 ri -ri i i 0 tø 0 0 -ri -ri 0 0 ri -ri 3 3 0 0 Pt PtøtatøtøtøtøtøPtøtøtøcV3tøtøptøtøtøtøMMtøPtøtøcv>tø [Q. bd tø bd 03 tø bd C ri * ti ri C ti ti ti Pt ti ti 00 iroo ri -ri C O p, tø 0 d ri 0 ti ti bd d ri o ri ø tø ti ti bd d >s ri 03 F ti ri x3 ri P ri -p ti I å ri ri p F ti P xt ti tø, 2 0 M ri P ti ri P ri P ro ri -P ri o C ri ri 0 0 bd bd ri ri ri 'ri ro ro ti ø o tø ri -P.3 3 ti 0 n3 ri o ti tø S 0 tø ri -P ti 0 ri o -p -p ø P CO ri -P ti ti ri tø tø -R ri ri -P ø ø -p fii fii ø 0 0 -P.. r o * ro. «o. r o 9 e e. ø >. * r o *.. ««bøtø bd 03 tø bd ro tø bø tø bd ro tø bd tø UOtø bø tø bd 03 tø bøtø bøtø bøtø bd C r i C t i r i ^ t i r i ^ r i ^ t i r i C r i V i r i c r i C ^ r i C r i C r i C r i C tititipttitipttitititiptitititititititipttitititititititi t> 00 0 <d ø S a ri -p ri -ri ti ø fii 0 ri -P ø Xl 0 bø ri ø fii ro bø ri ri ø tø ri -P ti 0 X> tø ri ri p F ti ri x3 ti ri ri -ri bd tø bd tø bd M bd C ri < ri M ri, C ti ti ti ti ti ti ti C M C M C M C M C M C M C M C M C M C M W l M ( M ( M t A t A t A K \ t A ' v i - ^ - v l - ^ 4 ^ ^ ^ ^ L n i A i n i A W ta O 0J ID ^ f - i M ^ O W i r i ^ - l A C n O V O O D CTitOir\C~--^t>-Lr l 00 L T \ O O O C M t O M D O - C M O - > - O ^ L r \ t O CM CM C M C M C M C M t O C M C M C M C M C M W to C M t O 0 tø 0 03 * 03 tø ti 3 Pt ti LT\ 00

ss Pr ed er xk :. J ' G I. ANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG! IV 25/5 1879 28/5 51/5 1/6 8/6 9/6 13/6 25/6 26/6 29/6 1/7 2/7 2/7 6/7 11/7 13/7 16/7 27/7 30/7 2/8 3/8 7/8 9/8 10/8 12/8 13/8 15/8 24/8 26/8 27/8 30/8 31/8 6/9 7/9 10/9 21/9 23/9 24/9 27/9 28/9 3/10 5/10 7/10 8/10 10/10 19/10 afg. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. pass. pass. Ank. afg. afg. pass. ank. afg. ank. afg. ank. afg. afg. ank. afg. pass. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. ull til København København København til Kønigsberg Pillau Pillau til Antverpen København Antverpen Antverpen til ull ull ull til København irtshals østgaaende elsingør sydgaaende Kl. 2? 30 Em Køb enhavn København til Kønigsberg x'illau til ull Kl. 6 S 30 Em. elsingør nordgaaende Kl. 10 s 30f ull ull til København København København til Kønigsberg Kønigsberg Kønigsberg til Pillau Pillau til København København ' København til ull Skagen vestgaaende ull ull til København ; irtshals østgaaende Køb enhavn i København til Kønigsberg Pillau Pillau Kl. 5 Psa. til ull \ Øresund ull! ull til København irtshals østgaaende København København til Kønigsberg Pillau Pillau til ull via København København København til ull Skagen vestgaaende ull ull til København

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET '; : ss Prederik. J G I. i IV 22/10 1879 ank. København 25/10 afg. 26/10 ank. 31/10 afg. 1/11 ank. 5/11 afg. 8/11 ank. 16/11 afg. 18/11 pass 19/ ank. 22/11 afg. 23/11 ank. 26/11 afg. 30/11 afg. 1/12 ank. 4/12 afg. 8/12 ank. 14/12 afg. 17/12 ank. 22/12 afg. 23/12 ank. København til Kønigsberg Pillau Pillau til København København København til ull ull til København irtshals østgaaende København København til Kønigsberg Pillau Kønigsberg til Pillau Pillau til København København København til ull ull ull til København København København til x^illau Pillau

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET. V /S r rrc^/er/'y ^CL &;4c &.# #- >/f/y f't '%&M S /?*>/&&*. Uå'hjYL*)..

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ' 1 - LJ - /s. Prederik den Sjette. Berlingske lidenden lorsdag 23. Marts 1843; Dampskibet "Prederik den Sjette" agter Undertegnede at sælge for en billig Priis. Skibet, der, som bekjendt er kobberboltet og kobberforhudet, er forsynet med to Maudslayske Dampmaskiner og to Cylindre, hver paa 45 estes Kraft. Foruden de 2 Kjedler, som staae i Skibet, medfølge to saa gode sém nye Kjedler, hvis istandsættelse i d'errer Caspersen og^sønners Værksteder i afvigte Vinter har kostet 3800 rigsbankdaler, og to nye Glidere, forfærdigede af r. Mecanicus Gamst. Inventariet, paa hvilket en Fortegnelse forefindes paa mit Contoir i Kronprindsessegade r. 395? er complet og i alle enseender godt. En solid Kjøber vil, om ønskes, kunne erholde Credit paa endeel af Kjøbesummen imod antagelig Sikkerhed. Kjøbenhavn, den 22. Marts 1843* L.. vidt. Berlingske lidende Predag 24. arts 1843* VI have igaar ugjerne havt at meddele Efterretningen om at den virksomme Eheder af Dampskibet "Frederik den Sjette" agter at bortsælge det. VI finde deri en Opfordring til at henlede Opmærksomheden paa en Artikel i "Altonaer Mere": - Det vilde være ønskeligt om Rhederen af det bekjendte Dampskib "Frederik den Sjette" til Sommer vilde beslutte sig til at gjøre en ugentlig Pejse fra Krawemunde til Stettin eller i det mindste til Swinemunde, ved Siden af den ugentlige Fart imellem Irawemunde og Kjøbenhavn. Da Jernbanen imellem Berling og Stettin vil blive aabnet om kort lid, vilde man ikke kunne rejse fra amborg til erlin paa nogen kortere lid, og i alt Pald ikke paa nogen behageligere Maade, end over Ltibeck og Stettin. Allerede nu vælger man ofte Vejen over Magdeburg for at undgaae den lange P.ejse til lands, men den lave Vandstand i Elben fremkalder ofte ubehagelig Forsinkelse paa hiin Tour. - Saafremt "Frederik den Sjette" paa den omhandlede Part vilde anløbe Warnemunde og Stralsund, saa vilde man kunne gjøre egning paa en levende Samfærdsel imellem Mellemstationerne, navnlig ogsaa fra Rostock, Doberan, Rugen og Stralsund. Berlingske lidende lorsdag 7. Marts 1844s Generalpostdirectionen har, som det hedder, leiet Dampskibet "Frederik den Sjette" for en Fragt af 9.000 Rigsbankdaler for Skibet alene, til Afbenyttelse i Aar som Paketskib imellem Kjøbenhavn og Stettin.

T-r / u, ^ - -,, ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ^^ PA j KRONBORG ' /s. Frederik den Sjette. j Berlingske lidende Tirsdag 16. April 1844: _ 2 Dampskibet "Frederik den Sjette" afgik for første Gang til Stettin med 30 Passagerer og en betydelig Qvantitet Gods. Berlingske lidende Mandag Aften 30. Juni 1845: Dampskibsfart. Som vi erfare, kunne vi rimeligviis vente, at Dampskibet "Frederik den Sjette" vil blive leiet og sat i Fart een Gang om Ugen til Flensborg, anløbende nogle Stationer paa øerne undervels, og een Gang ugentlig til een af Søstæderne i ørrejylland, ' sønden for Aarhuus. Vi ville haabe, at, naar denne Fart kommer i Stand, Kjøbstaden orsens da vil komme : i Betragtning. i Berlingske lidende Tirsdag Aften 1. Juli 1845: Med ensyn til hvad vi igaar have anført om Dampskibet "Frederik den Sjette" maae vi bemærke, at dette Skib er blevet kjøbt - ikke leiet - af r. A. Fibiger, og at Skibets Route nu er bestemt saaledes, at det eengang om Ugen gaaer til Flensborg igjennem Grønsund, og undervels vil anløbe nogle Stationer, samt eengang om Ugen vil gaae til Aarhuus eller orsens. Skibet bliver paa det hurtigste udrustety og vil om meget kort Tid begynde dets Fart, hvorom udførligere Beretning vil blive bekjendt gjort om faa Dage. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 1. Juli 1845: Til Festen paa Skamllngsbanken, afgaaer det nu nyt udrustede Dampskib "Frederik den Sjette". Capt. P. M. ess, fra Kjøbenhavn paa Onsdag Aften Kl. 7, anløbende Grønsund, Stubbekjøbing, Gaabense, Lohals, Svendborg og Assens, saaledes at Skibet antages at overnatte fra Torsdag til Fredag ved Assens, og at afgaae derfra til nærmeste Ankerplads ved Festen tredag Morgen, hvorfra det retournerer til Assens og Svendborg om Døverdag Morgen, derfra gaaer videre til Flensborg, og Mandag Morgen fra Flensborg til Kj øbenhavn, anløbende: Brunsnis, Svendborg, lohals, Gaabense, Stubbekjøbing og Grønsund, saa at det Tirsdag Eftermiddag den 22. Juli er tilbage i Kjøbenhavn. Passagerfragterne ere pro Persona: inclusive Færgepenge,

/s. Frederik den Sjette ANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - 3 1. Plads. 2. Plads imellem landingsstedet ved Skamlingsbanken eller Assens og Kj øbenhavn 8 Ed. 2 Sk. 6 Ed 2 S] imellem landingsstedet ved Skamlingsbanken eller Assens og Lohals eller Svendborg.. 3 l! 0 " 2 " 0 " imellem landingsstedet ved Skamlingsbanken eller Assens og de øvrige Stationer, som nedenstaaende i Skibets regulaire Fart, dog mellem alle Stæder med 1/3 Rabat for Tour og Retour, og da med Adgang til at gaae med Skibet paa alle dets mellemliggende T oure. Dette Dampskib begynder saaledes den regulaire Fart paa Flensborg og Øerne og paa Aarhuus med ovennævnte Reise, Mandagen den 21. d. M., fra Flensborg til Kjøbenhavn, for derefter at afgaae paa de Klokkeslet, som nærmere bekjendtgjøres. Fra Kjøbenhavn til Aarhuus, Onsdag Eftermiddag, Ani Aarhuus Torsdag Morgen, " Aarhuus til Kjøbenhavn, Torsdag Eftermiddag, An komst I Kjøbenhavn, Fredag Morgen.! " Kjøbenhavn til Flensborg, Løverdag Morgen, An- ; komst i Flensborg Søndag Eftermiddag. " Flensborg til Kjøbenhavn, Mandag Morgen, ankomst i Kjøbenhavn, Tirsdag Eftermiddag. Frem og tilbage imellem Kjøbenhavn og Flensborg an-, løbende Grønsund, Stubbekjøbing, Gaabense, Lohals, ; Svendborg og Brunsnis. Passageerfragterne ere: inclusive Færgepenge, Rabat bevilges ikkun for \ Børn der ledsage deres Forældre, saaledes at hvert : Andel af disse har fri Passage, medens ellers Børn ] under 12 Aar kun betale halv Passagerfragt paa 1. 1 og 2. Plads. Domestiquer, som reise med erskaber \ paa 1. Plads, betale ikkun til Dækket, men anvises ; 2. Plads. For Pasvisa paa Toldboden i Kjøbenhavn i betales separat:! 1. Plads 2. Plads Imellem Kjøbenhavn og Aarhuus 5-C " Stubbekjøbing, Grønsund og Gaabense 3-3 2-3 " Lohals og Svendborgco å-( " 3runsnls og Piensborg 8-2 ;-2 Dækket,! ikkun forj Soldater,! Matroser,^ Tjeneste^ karle og! aandværkssv. j 1-3 1-3 2-2 3-2

/s. Frederik den Sjette ANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - 4, Grønsund ) Stubbe- ) kjøbing ) Gaabense ) n Lohals Svendborg Lohals Brunsnis Lohals Svendborg Brunsnis og Flensborg 13 St Svendborg Flensborg 4-0 6-2 5-0 4-0 1-3 1-0 3-3 4-4 4-0 3-0 1-0 1-4 2-2 2-0 1-4 1. Plads Passagerer have 100 Pund, 2. Plads do. 80 Pund frie Bagage, for Overvægt betales 1 Rigsbankdaler pr. 100 Pund, for en und fra og til ovedstationerne 1 Rigsbankdaler og ellers 3 Mark. Imellem Kjøbenhavn og Aarhuus, og Kjøbenhavn og Flensborg medtages este, Vogne, Kreaturer, Fragtgods, og Contanter til billig Fragt, som nærmere bekjendtgjøres. Kjøbenhavnske Dampskibsexpedition Berlingske Tidende Tirsdag Aften 22. Juli 1845: Dampskibet "Frederik den Sjette", hedder det i "orsens Avis" af 16. ds., kommer altsaa ikke i Sommer, som Omtalen var, til at anløbe orsens, men derimod Aarhuus, hvor det nu vil concurrere med "Iris". Efter Forlydende vil dog "Frederik den Sjette" til Foraaret bestemme sin Fart paa orsens. Berlingske Tidende Mandag Aften 11. August 1845s -i-aii Dampskibet "Frederik åen Sjette Aalborg den 26. Juli: Da nu "Frederik den 6te" har begyndt en regelmæssig Fart paa Jylland, er det at vente, at den ærede Generalpostdirection heller Ikke lader denne ubenyttet til Brevforsendelse, saaledes at man kan sende Aviser og Breve Onsdag Eftermiddag fra Kjøbenhavn, der da haves i Aalborg senest Fredag Morgen. Ogsaa var der nu fordoblet Anledning til at ønske den før omtalte Passageerpost oprettet, der Onsdag Middag eller Eftermiddag kunde afgaae herfra til Aarhuus, og saaledes ikke blot afbenyttes af de man ge Passagerer, der ankoiame Onsdag Morgen med "Iris." for at gaae sønder paa, men tillige af dem, der nu maatte ønske at benytte "Frederik åen 6tes" Afgang fra Aarhuus Torsdag til Kjøbenhavn. At Land- og Post- Coramunicationsforbindelserne saa meget som muligt bringes i armoni med Dampskibsfarten, er et oftere i den senere Tid udtalt Ønske, og det er ogsaa den ubetydeligste aand, som Postadministrationen billigviis bør række til den af den ikke paa anden Maade understøttede Dampskibs-- farts Tiltagen og Fremgang. At al saadan indireete

/s. Frederik åen Sjette. III - 5. Understøttelse fra Postvæsenets Side ikke vil udeblive, kan man vistnok ogsaa gjøre fuldkommen Regning paa. Berlingske Tidende Lørdag 23. August 1845: Dampskibet "Frederik åen Sjette" er paa dets sidste Reise herfra til Aarhuus paa Grund af Stormen atten mellem Onsdag og Torsdag vendt tilbage hertil. Berlingske Tidende Mandag Aften 25. August 1845: Dampskibet "Frederik den Sjette", som afgik i Onsdags Eftermiddag med Bestemmelse om at fortsætte R.eisen til Aarhuus, blev af den Storm af S.S.V. til S.V. der begyndte, strax efter dets Afgang herfra, nødsaget under esseløen, om atten Kl. 12, at vende tilbage til ornbeckbugten, hvor Skibet gik til Ankers æg om Morgenen og forblev indtil Torsdag Eftermiddag. Vinden var imidlertid gaaet mere vestlig og Stormen vedblev, dette foraarsagede en svær Søgang, som nødsagede Capt. ess at seile til elsingøers Rhed, hvor Skibet ankrede Kl. 7 samme Aften. - Da Stormen endnu uophørlig vedvarede og Kulf orraadet var betydeligt nedgaaet, blev Reisen til Aarhuus opgivet og Skibet retoumerede i Fredags Formiddags Kl. imellem 9 og 10 til Kjøbenhavn, idet Passagererne bleve anbefalede at gjøre Reisen til Aarhuus næste Morgen Kl. 6 med Dampskibet "Iris", og erholdt de erlagte Passageerpenge tilbage. Da Opgivelsen af denne Reise har foranlediget nogle af Passagerernes Utilfredshed, tillader Bestyrelsen af Dampskibet "Frederik: den Sjette" sig at offentliggjøre, for i Fremtiden at forebygge nogen Misforstaaelse og for at undgaae Misfornøielse af samtlige Passagerer paa de forskjellige Stationer, som den har paataget sig at lade ugentligen anløbe, at den har vedtaget at opgive de Reiser, som Storm, eller andre uovervindelige indringer lægge i Velen for Skibet i 24 til 48 Timer efter dets bestemte Afgangstid, hvadenten Skibet er beliggende her, eller paa nærliggende Ankerplads og følgelig at give Slip paa den Indtægt, som Reisens Tilendebringelse vilde medføre, og har tillige paalagt Skibsføreren, i Tilfælde, hvor der taler omtrent ligesaa meget for som imod at fortsætte Reisen, ikke at forcere Skibet frem og sætte Passagerer og Skib i mindste Fare. Poranførte Forholdsregel har Bestyrelsen anseet det for at være dens Pligt at tage, ikke alene for at betrygge Passagererne for den Fare, der er forbunden med at forcere Mandskab og Skib til dets yder ste Evne, ved at fortsætte en Reise I stormfyldt Veir og stærk Søegang, for at opnaae en Erstatning for de Udgifter, der dagligen hvile paa Skibet, men den har tillige bestemt sig dertil, for ikke at forstyrre den Regelmæssighed, hvormed en Dampskibsfart bør, saavidt muligt, vedligeholdes, og af denne Aarsag har den nægtet at bortfragte Skibet til enkelte Reiser, da den i saa Fald anseer sig forpligtet til at udføre saadanne Reiser, hvad enten de nedtoge den dertil afmaalte Tid, eller meget mere.

/s. Frederik åen Sjette. ANDELS- OG SØFARTSMUSEET III At Bestyrelsen ikke vil opgive nogen Reise, uden at Fortsættelsen af den er anseet for at medføre Fare for Passagerer og Skib, derfor er den naturlige Grund Borgen, at det i enhver enseende vilde stride Imod Rhederiets Interesse, og det desuden derved maatte give slip paa omtalte Erstatning for ée Omkostninger, der ere forbundne med enhver R e ise, hvad enten den bliver fuldendt eller ikke. Paa Bestyrelsens Vegne A. Fibiger. Berlingske Tidende lørdag Aften 30. August 1845: Til Publicum. I Anledning af den Bestemmelse, som Bestyrelsen af Dampskibet "Frederik den Sjette" har taget om at opgive de Reiser, som Storm eller andre uovervindelige indringer lægge i Veien for dets Afgang i 24 til 48 Timer efter den fastsatte Afgangstid. Da en Dampskibsfart, der er arrangeret paa 2 Eeiser om Ugen, ikke regelmæssigen og uden Misfornøielse fra alle Sider kan vedligeholdes, dersom Bestyrelsen ikke kan opgive den ene Reise, naar Uveir forsinker den mere end 1 eller 2 Døgn, fandt jeg det nødvendigt at foreslaae Bestyrelsen for Dampskibet "Frederik den Sjette" at tage den ovenanførte Forholdsregel. Det indsees letteligen, at dersom et Skib, som Storm forhindrer fra at afgaae, forbliver under den Forpligtelse, at fortsætte en bestemt Rfise, i flere Dage efter den fastsatte Afgangstid, da bliver ikke alene den Reise forstyrret, naar den senere foretages, ved i Utide at ankomme til og afgaae fra det Sted, hvorhen det er bestemt, men den næste Reise vil da ogsaa blive forstyrret, thi dersom denne maa ganske opgives, da bryder Bestyrelsen sin Forpligtelse til de Passagerer, der befinde sig paa de andre Stationer, som den har bekjendtgjort at ville foretage Reiser til og fra, til en bestemt Tid, naar uovervindelige indringer ikke forhindre. Skibet fra at afgaae (og til uovervindelige indringer kan ikke regnes, at Skibet ikke er tilstede for at afgaae, naar Veiret tillader det). Bliver Reisen derimod ikke opgivet, men kun udsat og fortsættes f. Ex. 2 Døgn efter at den var bestemt, da ere Passagererne, paa saavel Eenreisen som Tilbagereisen, ikke mindre utilfredse over at være blevne opholdte saalænge efter den Tid der var fastsat for Reisen. Den tredie Reise vilde maaskee i dette Tilfælde ligeledes blive forsinket, thi dersom Skibet ikke afgaaer til rette Tid paa den anden Reise, da kommer det rimeligviis heller ikke tilbage til rette Tid, uagtet al Anstrengelse bliver anvendt, og den tredie Reise kan da muligen ikke begyndes førend flere Timer efter dens Bestemmelse. Den Regelmæssighed, som er saa ønskelig ved en Dampskibsfart vilde saaledes blive aldeles forstyrret, og Skibets Besætning anstrengt over 'BYme, og derved en Betryggelse for en sikker Reise, tabes. Ved den af Bestyrelsen tagne Forholdsregel derimod, vil kun den Reise blive forstyrret, som uover-

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET J ^ - ~ 7 ' /s. Frederik den Sjette. \ vindelige indringer gjøre det umuligt at fortsætte 1 rette Tid, Passagererne ville kunne afgaae paa samme Tid, eller maaskee Timer sildigere, med det Dampskib, som befarer det samme Sted, hvorhen Skibet var bestemt, paa en anden Dag, saaledes som det var Tilfældet med de Passagerer, der ved Stormen åen 20. og 21. ds. bleve forhindrede fra at afgaae til Aarhuus med "Frederik den Sjette" og som Morgenen derpaa afgik med "Iris", og Bestyrelsen blive sat i Stand til at lade" Skibet opfylde dens Forpligtelser til Passagererne paa den anden og paafølgende R e ise. De samme Fordele, som bleve opnaaede ved den af Bestyrelsen tagne Bestemmelse, paa omtalte Reise, vil opnaaes, dersom Uveir eller andre uovervindelige indringer nøder Bestyrelsen til at opgive en Reise til Flensborg, Passagererne ville da kunne afgaae strås efter, eller paa samme Tid som "Frederik den Sjette" var i Stand til at udføre Reisen med Dampskibet "Caroline Amalie", som efter Forlydende om kort Tid vil blive satte i Fart mellem dette og Flensborg, og da sandsynligviis vil vælge andre Dage i Ugen til dets Reiser, end der er valgt til "Frederik den Sjette". Skibet vil da kunne udføre dets Reise til Aarhuus til den fastsatte Tid, og passagererne paa begge Reiser ville da ikke have Anledning til at kunne gjøre Bestyrelsen nogen Bebreidelse og spare Uleiligheden af at gjøre Protester og Indsigelser. J. Fibiger. Berlingske Tidende Mandag Aften 1. September 1845: r. #. Fibigers Adresse "Til Publicum" i denne Tidendes r. 207 af sidste Løverdag den 30. August minder uvilkaarligen om det franske Ordsprog: "qui s'execuse s'accuse". En saadan eise, som åen der mislykkedes for Dampskibet "Frederik den Sjette", Onsdag den 20. August, hører stedse til de Ting, en Bestyrelse maa omtale saa lidet, som muligt, for ikke at bidrage til, at den mere enå nødvendigt fæster sig i Publicums Erindring, og, efter at r. &. Fibiger paa Bestyrelsens Segne har gjort et Avertissement angaaende samme i Berlingske Tidende r. 202 af 25. August sidstleden, synes al øvrig Omtale af samme, eller snarere af Bestyrelsens formeentlige Conduite, overflødig, thi Publicums Tillid opstaaer og vedligeholdes kun ved de Erfaringer, man har om Skibets Reiser, og om den Conduite, Føreren lægger for Dagen. Erfarer man derimod, at han er bunden af Instruser, som ene Omstændighederne og hans nøie, rolige og dog med Skibets og hans egen Reputation og Passagerernes Tarv stemmende Overveielse synes at burde foreskrive, da holder man sig borte fra det Skib, der regjeres af en Borgraesterdyd. Indsenderen antager saaledes, at "Frederik åen Sjettes" Credit har tabt langt mere ved de uheldige Inserater, r. 1. Fibiger har gjort paa Bestyrelsens Yegne forsaavidt denne indeholder Adskilligt udenfor den faktiske Fremstilling, man vistnok i ethvert Tilfælde er Publicum skyldig, og r. J. Fibiger i sin Tilskrift til Publicum, end ved åen under r. Capitain ess! s Commando udførte eller rettere ikke udførte Reise den 20. f. M. Thi Publicum sætter til åenne Skibsfører den ved hans mangeaarige Prasis vel erhvervede Tillid, at han ikke vilde have forsaget, uden under af Nødvendig- j

/s. Frederik den Sjette ANDELS- OG SØFARTSMUSEET III -8. heden bydende Omstændigheder. Det maa imidlertid nu antages, at han har kjendt sit Rhederi, eller åen Bestyrelse der repræsenterer det,eller den Mand, der' er samme Bestyrelses Ordfører, thi herved kan man forklare, hvorledes han har opgivet en Reise og er vendt tilbage med sine Passagerer. Angaaende denne eises Detailler er Intet videre bekjendt, enå hvad Berlingske Tidende r. 202 indeholder, nemlig, at ved Skibets Afgang, Onsdag Eftermiddag, begyndte en, Storm af SSV t. SV, mod hvilken Skibet sog arbeidede sig op til under esseløen, indtil Set Kl. 12 om at ten vendte om, og søgte ornbækbugten, hvor det forblev indtil Torsdag Eftermiddag, da det endvidere gik paa Retour til elsingøer og videre Fredag Formiddag Retour heelt til Kjøbenhavn. At Yenåe om, maa vel i det Mindste for Dampskibet "Frederik den Sjette" ansees at have været fornødent, skjøndt man ved at holde sydligt, nærmere den sjællandske Kyst under en SSV. ikke i ringe Grad har Læ af Landet, ligesom senere af Samsøe, naar Bæltet først er passeret, vi vide i det Mindste, at "Iris" saaledes en Gang i Aaret 1844 har tilendebragt i meget haardt Veir med Storm af SV. en Reise til Aarhuus. At det endvidere skulde være blevet nødvendigt at gaae til elsingøers Rhed, kunne vi vel antage, maaskee har ogsaa ensyn til de af Passagererne, som under de givne Omstændigheder ikke vilde fortsætte Reisen, bevæget hertil, men at der skulde være nogen Anledning til at gaae heelt tilbage til Kjøbenhavn, drage vi aldeles i Tvivl, i det Mindste kan den Aarsag ikke gjelde, at "Kulforraadet var betydeligt medgaaet", thi man kunde i elsingøer have forsynet sig med Kul, hvis ikke et Reservefond havde været ombord, hvilket man dog burde vente, tilstrækkeligt for paanye at afgaae til Jylland. Torsdag Aften var Dampskibet paa elsingøers Rhed, der havde især under Storme om Sommeren været Grund til at vente at ved Midnat eller i Dagningen vilde Veiret for nogle Timer bedages, og man vilde upaatvivleligen have kunnet afbenytte et saadant Ophold for om Fredagen at naae Aarhuus, og ved strås at Yenåe tilbage med de der ventende Passagerer, havde man sandsynligviis naaet Kjøbenhavn endnu saa betimeligt, at den annoncerede Reise Kl. 8 Løverdag Morgen kunde foretages derfra til Flensborg. Under de Bestemmelser der nu er trufne, i Følge hvad r. Fibiger har anseet nødvendigt at foreslaae Bestyrelsen, kan man vente, at ret ofte vil "Frederik den Sjette" vende om uden at føre sine Passagerer til sin Bestemmelse, og altsaa ligeledes aldeles svigte de Passagerer, som vente paa at hidføres fra Jylland, eller selv maaskee fra Flensborg, thi Bestyrelsen har vedtaget, "at opgive de Reiser, som Stoæm eller uovervindelige indringer lægge i Veien for Skibet i 24 til 48 Timer efter dets bestemte Afgangstid", en Bestemmelse, som hvor utydelig den end er fremsat, synes at indeholde, at, selv om med Rimelighed Capitainen paa Retouren hertil kan vente at indhente åen Tid, der er tabt, eller at kunne komme tilbage nogenlunde til den Tid, der er fastsat for Afgangen for næste Reise, maa han dog hellere Dlive liggende stille, eller, som her var Tilfældet, gaae paa alweien tilbage. Man vil ikke "forcere Mandskab og Skib af yderste Evne ved at fortsætte en Reise i stormfuldt Veir og stærk Søgang" - et kjækt Mandskab under en dygtig Fører forsager ikke i stormfuldt Veir og stærk Søgang, "Frederik den Sjette", hvor lidet hensigtsmæssigt vi end ansee det til Reiser i Kat-

/s. Frederik den Sjette ANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG III tegattet, er et stærkt Skib, som nok vil holde Søen, saalænge dets unægteligen for svage Maskine formaaer at drive det frem, Passagererne kunne saaledes vel have Ulempe af en contrair Reise, men de ere ingen Fare underkastede, saalænge Skibet kan gaae frem, hvori iøvrigt den andling skulle bestaae, "at forcere Mandskab og Skib" vide vi ikke, forsaavidt her er Talen om et Dampskib, da vi hverken bør tillægge Capitainen eller Maskinisten nogen uforsvarlig Anvendelse af Dampkraften, udenfor ée efter Kjedlens Beskaffenhed samme foreskrevne Grænser, at Rhederiet ved en saadan Bestemmelse skulde "opnaae Erstatning for de Udgifter, der dagligen hvile paa Skibet", vide vi ei heller at forklare, thi en opgiven Reise giver ingen Indtægt. Det Bestyrelsen derimod med Bestemthed har opnaaet, er en kraftig Anbefaling for "Iris", hvortil den henviste sine Passagerer, det er nu ærligt nok, da "Iris" er det bedre Skib, men dog noget naivt af et concurrende Skibs Bestyrelse, r. Fibiger har endvidere stræbt at anbefale "Caroline Amalie",. til hvilken han i sidste Artikel ogsaa vil henvise "Frederik den Sjettes" Passagerer, hvis de Captainen givne Instruser skulde bringe ham til at lade sidstnævnte Skib ligge stille eller til at vende om, dette haabe vi vil være forgjeves, thi "Caroline Amalies" uforklarlige eller i det Mindste hidtil uforklarede Ødelæggelse 1 Bæltet har vel bragt dette Skib saaledes i Miscredit, at "Frederik den Sjette" indtil videre ligesom nu vil blive det Skib, hvortil man holder sig ved Flensborg Tourene, for hvilke det, trods dets Mangler, er langt mere skikket enå til at gaae i Kattegattet. Lad r. Fibiger derfor spare sine Anbefalinger indtil et dygtigere Skib end det gamle "Frederik den Sjette" tillige deeltager i denne Publicum saa vigtige og sig saa lønnende Route. 2C. Berlingske Tidende Mandag Aften 6. October 1845: Dampskibet "Frederik den Sjette" er paa Reisen til Flensborg stødt paa en Grund "Tolken" kaldet ved Grønsund, Passagererne, hvis Antal efter Sigende var 2 til 3oo, bleve bjergede ved Krydsfartøiet, som heldigviis kom tilstede. Man er endnu i Uvished om Dampskibets Situation. ogle ville mene, at Skibet bliver Vrag. - Der synes at hvile en uheldig Stierne over Dampskibsfarten imellem Kjøbenhavn og Flensborg. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 7. October 1845: At Dampskibet "Frederik den Sjette" løb paa Grund i Indseilingen ved Grønsund paa Møen, Løverdagen den 4de ds., Kl. 3 om Eftermiddagen, og strax landsatte alle dets Passagerer, som, for saavidt de ikke have fortsatt Reisen, ville blive paa bedste Maade besørgede til deres Bestemmelsessteder, bekjendtgjøres herved, samt at det ombordværende Fragtgods, vil blive besørget, enten til Flensborg eller hertil, dersom Skibet Ikke selv bringer det om faa Dage.

/ ANDELS-OG SØFARTSMUSEET f I X I ~ 1 0 n/s. Frederik den Sjette. Berlingske Tidende Fredag Aften 10. October 1845: Dampskibet "Frederik den Sjette". Det hedder fra ykjøbing under 6. October: I Løverdags indtraf det Uheld, at Dampskibet "Frederik åen Sjette" paa sin Tour fra Kjøbenhavn til Flensborg om Eftermiddagen Kl. 4 tørnede mod en Steen ved ' den sydvestlige Pynt af Møen og fik en saadan Læk, at det øieblikkelig begyndte at synke og maatte sættes paa Grund ved den saakaldte Madses Klint, henved' en Miil fra Grønsunds Færgegaard. avde Landet ikke været saa nærved, vilde Passagerernes Liv have svævet i åen største Fare, thi blot i de faa Minmtter, som forløb, inden Skibet kom til at staae paa Grunden var Vandet steget næsten til Dækket. Ikkun de Passagerer, som skulde stige af ved Grønsund, fik deres Reisegods bjerget i ubeskadiget Tilstand, da det allerede var sat op paa Dækket. vorvidt Skibet kan blive flot igjen og repareres, ansees for meget tvivlsomt, og vil fornemmelig beroe paa Veiret, da det ligger paa ét meget farligt Sted ved stærk østlig Blæst. Reisende, som ere komne hertil, ere enige i, at Dampskibets Fører, Lieutenant Tuxen af Søetaten, der den Dag første Gang fungerede som Capitain,. men hele Sommeren har assisteret sin Formand r. ess er uden Brøde I det indtrufne Uheld, men at Feilen - hvis nogen saadan har fundet Sted - snarere maatte søges hos den "bekjendte Mand", der stedse var ombord, hvorfor man ikke tog Lods. At denne Forsigtighedsregel, som neppe vilde have kostet et Par i Rigsdaler, blev udeladt, er vistnok en stor Feil, men Ansvaret herfor menes at paahvile Rhederiet. (Vi haabe at Rhederiet vil give en udførlig Beretning om dette Uheld.) S Berlingske Tidende Onsdag Aften 15. October 1845: Dampskibet "Frederik den Sjette". Endnu har man ingen paalidelige Efterretninger oml dette Dampskibs Skjebne, skjøndt Strandingen allere-i de har fundet Sted for en halv Snes Dage siden og saa nær ved os. Berlingske Tidende Lørdag Aften 18. October 1845: Om Dampskibet "Frederik den Sjette" have vi mod- : taget følgende Efterretninger: Rhederiet for Dampskibet "Frederik den Sjette", som Ikke undlod strax! efter Skibets Stranding gjennem Expeditlonen derom j at meddele det Fornødne, har nu modtaget Underret- \ ning om, at det i forrige Uge vedholdende stormende j Veir har tilintetgjort aabet om at bjerge Skibet, og var man derfor beskjeftiget med at redde af Ma- l skineriet og hvad der ellers var forblevet i Skibet,] hvad bjerges kan. En nøiagtig Beretning om denne Stranding vil j bedst kunne gives, naar Afskrift af de paa Stran-! dingsstedet afholdte Forhør kan erholdes, dog kan foreløbig forsikkres, at Ingen har mindre Skyld end Skibets Fører, Lieutenant Tuxen, som tvertimod har gjort Alt for at afvende Faren, medens Skibet, da

ANDELS- CG SØFARTSMUSEET /s. Frederik den Sjette. j i III - det stødte, var under Commando af dets tvende be-! kjendte Mænd eller Lodser, - og at 7 Dampskibe i vore!, Farvande og paa alle Lodsfarvande/kan forsyne sig med kongelige Lodser, er anerkjendt af Enhver der ikkun kjender noget til vore Dampskibs forhold. j / el Berlingske Tidende Torsdag Morgen 20. ovember 1845: Auctioner over Vraget af Dampskibet "Frederik den Sjette" og dets Inventarium. Paa Møen. Mandag den 24. ovember førstkommende, om Formiddagen Kl. 11, afholdes ved Vindebeks Strand paa Møens sydlige Kyst, for Vedkommendes Regning, offentlig Auction over Vraget af det sammesteds den 4. October d. A. indstrandede Dampskib "Frederik den Sjette", kobberforhudet og kobberboltet, med indehavende Maskindele, Dampkjedel, Cylindere, Stativ m. m., samt Master, Spryd, Vant, Bradspil og det Anker og Toug, hvorved Skibet er fortøiet. Om Auctions Conditionerne og Vragets Tilstand meddeles nølere Oplysninger i den kjøbenhavnske Dampskibs- Expedition r. 40 & 41 i Qvæsthuusgade. I Kjøbenhavn. Fredagen den 28. ovember, førstkommende, om For-; middagen Kl. 9j lader Undertegnede, paa Vedkommendes' Regning bortsælge ved offentlig Auction, som afholdes i Pakhuset udfor r. 40 & 41 i Qvæsthuusgade: En betydelig Deel af tvende Dampskibs-Maskineriet hver paa 45 estes Kraft, med dertil hørende Skorsten, Axler, Jernet til julene m. m. en betydelig Deel Dampskibs-Inventarier, bestaaende af Seil, Skibsbaade, Takkelage, Ankere, Kjetting-; er, Compasser, Kogeindretning, Kaminer, Mahognitræes Døre, Jern, Kobber, Metal, Bly m. m., samt en betydelig Deel Dampskibs Kahyts Inventarium, bestaaende af Sølvtøi, ysølv, Linned, saasom Lagene ner og Dækketøi, Krølhaars Senge- og Sopha-Madtra tser, uldne Tæpper, Kobber- og andet Køkkentøi, Fajance, Meubler m. m., ilandbjerget fra det paa Vindebæk Strand i Grønsund paa Møen åen 4. October d. A. indstrandede Dampskib "Frederik den Sjette", og som 3 Dage forinden ville være til de Lysthavendes Eftersyn paa Auctionsstedet, hvorfra Cataloget, indeholdende Conditionerne, da udleveres, Alt imod contant Betaling til Joh* Fr. Lunds kjøbenhavnske Dampskibs-Expedition, r. 40 & 41 i Qvæsthuusgade.

S III - 12 ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik åen Sjette. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 10. December 1845: De som maatte have Fordring paa Rhederiet af Dampskibet "Frederik den Sjette", hvad enten Samme hidrører fra woget leveret til Skibet forinden det forliiste, elier Krav senere opstaaet, bedes at henvende sig til mig om Betaling, inden 14 Dage fra Dato, om Eftermiddagen imellem Kl. 4 og 6. Den 9de December 1845. A. Fibiger. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 21. Juli 1846: Den af endeel af de Passagerer, der den 20de August f. A. skulde afgaae med Dampskibet "Frederik den Sjette" til Aarhuus, men som istedetfor bleve førte fra elsingøer til Kjøbenhavn og der landsatste, mod r. Fabrikeier Fibiger anlagte Sag er paakjendt saaledes, at hver af Passagererne er tillagt en Erstatning af 5 Rigsbankdaler. Da endeel af de nævnte Passagerers Opholdssteder imidlertid ere ubekjendte og navnligen drr. J. Windings, Pontoppidans, E. Larsens,. C. Wessings, Th. Vfessings, Thorups, D. endels, C. F. Thomsens, B. Snachovs, og Slamkos, saa anmodes disse errer om snarest muligt at meddele Kammerraad, Procurator yegaard, boende i Stormgade r. 198, Fuldmagt til hos r. Fibiger at modtage og cvittere for bemeldte 5 Rigsbankdaler. Xierlingske Tidende Mandag Morgen 14. September 1846: Vraget af Dampskibet "Frederik den Sjette", beliggende paa V/indebeks Strand paa Møen, som er kobberboltet, spigret og forhudet, med de i samme værende Kjedler af ca. 45.000 Punds Vægt, tilligemed en Deel Tømmer, Planker etc. bjerget i Vinter (ca. 40 Læs), beliggende deels paa Stranden og deels hos Gaarclmand emmingsen 1 Dame, kan erholdes tilkjøbs for en Priis af 600 Rigsbankdaler, saafremt Kjøbet afsluttes inden faa Dage, i modsat Fald vil det hele blive bortsolgt ved Auction først i paafølgende Uge. Man behage desangaaende at henvende sig i Bredgade r. 170 i Stue-Etagen til venstre om Eftermiddagen mellem Kl. 4-6 A. Fibiger. Berlingske Tidende Lørdag 16. Oktober 1847: r. Em. Z. Svitzers Bjergningsfartøi "Gammel olm", ført af Capt. Jul. Andersen,har Indbragt hertil fra Vraget af Dampskibet "Frederik den Sjette", diverse Kobber og Metalbolte, Kobber og Metal S aser OP; en Deel Jern af Dampkjedlerne.

:ANDtLS- OG SØFARTSMUSEET ^ FÅ KRONBORG _ / // r- V3 / 5. '& Yre c/e r < y V/f (,..- Y^y<*v / i L J / ifjy.; h&*~;&f~. i?'u/_^_ AY^-U^ _ "Q^ ^ -?^y _

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. B T S I - 1 Registreringsprotokoller: 11-30. Københavns Skibsregister 1-283. Registreringsdato: 3/5 1869. (Omregistrering). Certifikater: 3/5 1869. 19/4 1872. 12/2 1877 Dygget 1857 af umphrys, Pennant & Dyk es, London. Bilbrev findes Ikke. 1 Stk. 25 K. = IK. Dampmaskine. Fabrikat: umphrys, Pennant & Dykes. 1 Dæk. 2 Master. Glat Stævn med mandlig Brystfigur. Agterskibet med rundt Spejl. 4 Opbygninger i Borde ved julkasser. Klinkbygget af Jern. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 119'3"- Bredde: 12'9" Dybde: 6 f 1". dw. 66,76 brutto. 47,21 netto. Ifølge Overdragels esdokument dat. London 31/7 1857 og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat Roskilde 20/3 1869 bygget til: Aktieselskabet til Dampskibsfartens Fremme paa Issefjorden, Roskilde. Byggeprisen var 2.850.- Indførselstolden er betalt i ykøbing Sjælland 1 1857 ved Skibets Indførelse fra England. (ykøbing Skibsregister 83). Ifl. Auktionsskøde dat. København 30/4 1870 solgt til: Grosserer Anders Christensen, København, med 1/2 Part : Grosserer Chr. Schmidten, København, med 1/2 Part.j

/s. Frederik VII. B T S ANDELS- OG SØFARTSMUSEET Ved Skøde dat. København 19/12 1870 har Grosserer Chr. Schmidten solgt sin alvpart til Medejeren: Grosserer Anders Christensen, København. der nu er Eneejer, nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. 18/4 1872. Ifl. Skøde dat. København 4/11 1872 sælger: Grosserer Anders Christensen, København, l/2 Part til Skibsfører. W. Olsen, København, j for Kr. 6.000.oo. nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. 30/l0 1872. Ved Skøde dat København 17/7 1873 og nationalitets og Ejendoms Erklæring dat. København 20/2 1874 solgt til: A/S. Dansk Fiskeriforening, København. for 12.000 Rigsdaler. Ifl. Auktionsskøde dat. Roskilde Købstads Auktions ret 16/ll 1876 og nationalitets- c Ejendoms Erklæring dat. København 7/2 1877 solgt til: Maskinmester Carl August Mønniche, Roskilde Ved offentlig Auktion i Roskilde 30/10 1876 blev Skibet tilhørende Dansk Fiskeriforenings Konkursbo i solgt til Maskinmester C. A, Mønniche, født i Kristi- i ania, men opholdt sig 4 Aar her i Landet, samt bestaa-; et den danske Maskinisteksamen, ifl. Bevis dat. København 6/1 1875. Auktionskøbesum Kr. 5.000.00- i Ifølge Generaldirektoratets Resolution af 3/ll 1890' er Skibet, der ifl. Kalkbrænderlernes Toldkontrols : Skrivelse af 28/10 1890 ses at være blevet solgt til j Fa. Petersen & Albeck i September 1879 blevet ophug- I get paa Lautrups Plads, uden at der herom er afgivet den befalede Meddelelse eller Certifikatet afleveret, j Udslettet af Registret ifl. Roskilde Registrerings-; kontors Skrivelse af 6/ll 1890 (J. r. 998-1046/1890)., For de begaaede Overtrædelser af Registreringsloven er derhos Fa. Petersen & Albeck ikendt en Bøde af j 30 Kr. til Statskassen, der dog vil være at nedsætte, til 10 Kr., saafremt Firmaet fremskaffer og til Regi- 1 streringskontoret afleverer Skibets Certifikat inden

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. B T S e i I - 3-4 Uger fra 4/ll 1890. Registreringen afsluttet 7/11 1890. (Udslettelsesprotokol r. 3 - III).

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. B T S. jlll - 1- Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 21. Juli 1857: Dampskibsfart paa Isefjorden. Det i London nybyggede jul-dampskib "Frederik den Syvende" forventes hertil i Slutningen af denne Maaned og vil da ufortøvet blive sat i Fart imellem ykjøbing og Roeskilde, anløbende Frederiksværk, Jægerspriis, Frederikssund, Torp, Selsø og Gershøi. Afgang fra Nykjøbing hver. Dags Morgen Kl. 4, undtagen Søndag og Mandag. Afgang fra Roeskilde hver Dags Eftermiddag, strax efter Middagstogets Ankomst fra Kjøbenhavn, undtagen Søndag. Skibets Ankomst til ykjøbing og Dagen for Fartens Begyndelse vil nærmere blive bekjendtgjort. Kjøbenhavn, den 20de Juli 1857 Paa Bestyrelsens Vegne C. P. A. Koch. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 4. August 1857: Dampskibsfart paa Isefjorden. Ifølge indløben Telegraphdepesche er Dampskibet "Frederik den Syvende" afgaaet fra London til ykjøbing i Sjælland i Søndags Eorges og kan det saaledes ventes, at dette Skib endnu i Slutningen af denne Uge vil begynde sine Farter paa Isefjorden, hvorom fiiffitms?? dets Ankomst det Fornødne vil blive be- Berlingske Tidende Lørdag Aften 8. August 1857: Dampskibsfart paa Isefjorden. "Frederik den Syvende" vil begynde sine regelmæssige Farter mellem ykjøbing og Soeskilde Tirsdag den Ilte dennes Kl. 4 Morgen, og derefter fare regelmæssig fra ykjøbing hver Bags Morgen Kl. 4.undtagen Mandag og fra Roeskilde hver Dags Eftermiddag, strax efter Middagstogets Ankomst, undtagen Søndag. Berlingske Tidende Fredag Morgen 14. August 1857: Dampskibsfart paa Isefjorden. Førstkommende Søndag den 16de dennes vil Dampskibet "Frederik VII" foretage en Lysttour imellem Roeskilde og Frederiksværk, anløbende Selsø, Torp, Jægerspriis og Frederikssund. Afgang fra Roeskilde Kl. 10,30 Formiddag og fra Frederiksværk Kl. 5 Eftermiddag.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. B T S. i III Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. September 1857' olbek, den 14de September: I Lysttouren igaar til Frederiksværk med Dampskibet "Frederik den Syvende" deeltog herfra Byen og Omegn omtrent 250 og fra ykjøbing omtrent 100 Personer. Touren var i det ele tilfredsstillende for Enhver, men især for Actionairerne, som af de to Lystfarter Dampskibet iaar har gjort herfra Byen vil have erfaret, at det kan lønne sig, og sikkert til næste Aar vil begynde Tourene herfra tidligere paa Aaret. Berlingske Tidende Onsdag Aften 16. December 1857: Dampskibet "Frederik den Syvende", som er i Fart paa Issefjorden, har, ved en tilfældig Seilads i Øresundet, givet et yderligere Beviis paa sin urtighed, ved at seile forbi det ny helsingørske Dampskib "amlet". Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Marts 1858: Dampskibet "Frederik VII" begynder dets, ifølge Overeenskomst med det Kgl. General Post - Directorat, regulaire Farter Onsdagen den 31te Marts og farer indtil 1ste Mai saaledes s Fra yekjøbing til Roeskilde Kl. 9 Formiddag alle verdage, anløbende Frederiksværk Kl. 10,30, Jægersprils 11,30, Frederikssund 11,45, Torp 12,15? Gershøm 1. Ankomst Roeskilde 1,30. Fra Roeskilde til yekjøbing Kl. 2,15 Eftermiddag, efter Middagstogets Ankomst fra Kjøbenhavn^ anløbende Gershøi Kl. 2,45.? Tori; 3>3o, Frederikssund 4 P Jægersprils 4,15, Frederiksværk 5,15. Ankomst 1 ykjøbing 6,45«Berlingske Tidende Torsdag Aften 8. April 1858: Dampskibsfart paa Issefjord. Uagtet Gavnligheden af denne Dampskibsroute vel af sig selv er indlysende, gjøre vi os en Fornøielse af specielt at henlede det reisende Publikums Opmærksomhed derpaa. Dampskibet "Frederik VII" farer mellem Roeskilde og ykjøbing, anløbende Gershøi, Torp, Frederikssund, Jægersprils og Frederiksværk, ligeledes mellem Roeskilde og Selsø Mølle. Til Publikums Bekvemmelighed er der truffet den hensigtsmæssige Foranstaltning, at man paa Jernbanen her kan løse direkte Billet lige til de forskjellige

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik 711. IBTS - 3 B. I. 8/4 1858. (2): Dampskibsstationer paa Issefjorden. En Dagvogn er endvidere bleven etableret mellem Gershøi og Lyngerup, som staaer i Forbindelse med Dampskibets Toure og en Omnibus befordrer passagererne fra Jernbanen i Roeskilde ned til Dampskibet. I den smukke Aarstid vil der om Søndagen, efter nærmere offentlig Bekjendtgjørelse, blive givet en betydelig Rabat paa Tour og Retour-Billet, som ligeledes erholdes paa Banegaarden, hvorfra afgaaes med Extratog Kl. 8 om Morgenen og videre fra Roeskilde med Dampskibet til Issefjordsstationerne. Paa samme Maade retoumeres til Kjøbenhavn, hvor man ankom- j mer med Extratoget Kl. 9 S 30 om Aftenen.! Berlingske Tidende Lørdag Morgen 1. Maj 1858: olbek, den 28de April: I Søndags foretog Dampskibet "Frederik den Syvvende" en Lystseilads mellem olbek og ykjøbing. Veiret begunstigede Touren paa det bedste, men at Ikkun saa Faa alligevel benyttede Leiligheden tør neppe skrives Publikums Ulyst til Last, derimod snarere den Mangel ved den forudgaaende Bekjendtgjørelse, at det ikke i samme omtaltes, at denne saa tidlige Lysttour til olbek bliver den eneste, Dampskibet i Sommerene Løb seer sig istand til at foretage. Fra første Mai af vil Dampskibet nemlig efter sin indgaaede Forpligtelse med Generalpostdirectionen have Søndagen fuldt besat som de Søgnedage. Berlingske Tidende Mandag Aften 3. Maj 1858: olbek, den 2den Mai: (Af et Brev fra ykjøbing den 29de April): Da Dampskibet "Frederik den Syvende" i Eftermiddag skulde lægge til Skibsbroen her, indtraf det sørgelige Tilfælde, at en af de ombord værende Matroser fik af en Trodse sin venstre Fod saa aldeles afskaaren, at den faldt i Vandet. Ulykken opstod derved, at da han havde kastet Trodsen i Land og den der var fastgjort, skulde han igjen gjøre den fast paa Skibet. Touget var noget uklart og han fik ulykkeligviis en Bugt Toug om Benet og da Skibet endnu var i Fart, tørnede det an mod Touget og Benet overskares saa hurtigt, at Manden ikke vidste noget deraf før han reiste sig og da faldt om igjen. an blev strax bragt til Byen, men da den eneste Læge her er, var paa Landet, fik han først jælp efter 2 Timers forløb. Vi see her, hvor beklageligt det i mange Tilfælde det er, at vi siden Distriktslægens Død kun har havt een Læge og det vilde være ønskeligt om der blev sørget for, at en Læge blev constitueret indtil Embedet bliver besat.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE! /s. Frederik VII. B T S. III - 4 Berlingske Tidende Mandag Aften 22. ovember 1858: Dampskibsfarten paa Isefjorden er. paa Grund af lis, standset og Dampskibet "Frederik VII" afgaaet til Kjøbenhavn. Berlingske Tidende Torsdag Aften 29. September 185^ -. _-_.. _... -- - i I Søndags hændte det Ulykkestilfælde i ykjøbing paa Sjælland, at Opvarteren paa Dampskibet "Frede-! tik den Syvende", erman Madsen, druknede i Fjord-, en ved i beruset Tilstand at træde feil, da han i j Mørket seent paa Aftenen vilde gaae ombord i Damp-j skibet. an savnedes først næste Morgen ved Udpur-I ringen. ' Berlingske Tidende Onsdag Aften 26. Oktober 1859: ykjøbing i Sjælland, i October 1859: I Begyndelsen af denne Maaned har Direktionen! for Actieselskabet til Dampskibsfartens Fremme j paa Issefjorden bekjendtgjort, at en Generalfor- j samling vil blive afholdt i Roeskilde førstkommen-; de 31te October. Da Indsenderen af disse Linier har bragt i Erfaring, at der ligesaalidt iaar som i ifjor, al Klage uagtet, er indrømmet Actionairer- i ne fri Reise til Generalforsamlingen, tillader man! sig at spørge den ærede Direction om Grunden hertil Det synes nemlig, at Directionen forlanger for me-i get af Actionaireme, naar disse, foruden til Dato! aldeles intet Udbytte at have faaet af deres Actier, ovenikjøbet skulle betale saaledes som Indsenderen, 5 Rigsdaler 2 Mark for at reise til Generalforsamlingen i Roeskilde, skulle leve tre Dage, Søndag, Mandag og Tirsdag, udenfor jemmet, leie Logis etc. i Roeskilde og saaledes have en Udgivt af imellem 10 a 12 Rigsdaler for at kunne overvære Generalforsamlingen. Der er indrømmet drr. Directeurer fri Reise med Dampskibet, naarsomhelst de maatte behage, naturllgviis under Forudsætning af, at en saadan Reise er i Selskabets og Skibets Interesse, men er Actionairernes Møde ved Generalforsamlingen ikke ligesaafuldt i Selskabets og Skibets Interesse som Directeurernes, idet jo begge Parter er Actionairer? Den ærede Direction har fastsat Generalforsamlingen paa den ublideste Aarstid og tillige paa en Tid, hvor enhver Actionair, der vil benytte Dampskibet, maa tilbringe tre Dage med denne Reise, istedenfor, dersom Generalforsamlingen var bleven afholdt I Sommermaanederne, Reisen da kuuae tilendebringes paa to Dage, overe ens stemmende med Skibets Route, og det er dog ingen ligegyldig Sag for en Mand at være tre Dage borte fra sit jem og sine forretninger for en Generalforsamlings Skyld, som han ; ellers nok kunde have Lyst til at overvære. Der j synes heller ikke at være nogen Grund for denne i Bestemmelse af ensyn til Regnskabets Fremlæggel- se, thi Regnskabsaaret sluttes efter Statuterne i den 31te December, og det Regnskab, der nu skal

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. B T S. I III - 5. B. T. 26/10 1859. (2): fremlægges, og som er for 1858, kunde vistnok lige- : saa godt være fremlagt i Løbet af Sommeren som nu ved Begyndelsen af Vinteren, og det er visselig ik- i kun en billig fordring, om hvert Aars Regnskab blev ; fremlagt nogle Dage til Eftersyn paa de vigtigste i af Skibets Anløbssteder, paa det at man kunde have! Leilighed til at gjøre sig bekjendt med det, forin- I den man, saaledes som ifjor, saae det fremlagt paa ' Generalforsamlingen baade revideret og decideret. Der er blevet anført som Grund, hvorfor man har i nægtet fri Reise, at Conseqventsen af fri Reise for j Actionairerne ved Isefjorden vilde være, at den sam-f me Ret ogsaa maatte indrømmes Actionairer fra Kjø- ; benhavn og andre Steder, men åen Grund forekommer i os at være saa intetsigende, at man umuligt kan tro, at den skulde være Directionens alvorlige Mening, j thi for Actionairer fra Kjøbenhavn maatte man jo be^ tale Reisen paa Jernbanen etc. og altsaa belaste Selskabet med en Udgift - en Actionair, der boede j ude i Landet eller i Jylland kunde da efter en saa-j dan Logik forlange Befordring med Extrapost eller > fri Reise med et andet Dampskib - men her fordres j kun fri Reise med Selskabets eget Skib, der gjør sin sædvanlige Route, i Lighed med hvad der finder j Sted ved de helsingørske Dampskibe, naar disses Ae-i tionairer indbydes til en Generalforsamling. At Selvskabet ikke kan taale at undvære den Indtægt, som j Actionairernes Reise maatte indbringe - hvilket og-j saa er blevet sagt - synes ligeledes at være aldeles betydningsløst, thi deels er det dog vel ikke ved ] yderligere at beskatte Actionairerne ved en saadan : Leilighed, at Skibet skal bestaae, og deels viste det sig ogsaa forrige Aar, at hvis dette havde været Directionens Mening, saa har den aldeles forregnet sig, idet der fra ykjøbing kun mødte een Actionair, og saa vidt vides ingen fra Frederiksværk, de to længstbortliggende og for en Reise alt-' saa bekosteligste Steder. aar vi nu sammenfatte alt Ovenstaaende, kunne vi med vor bedste Villie ingen Grund indsee til at \ Directionen, uagtet al Indsigelse paa forrige Generalforsamling og al privat Paatale derom i Aarets Løb til de enkelte errer, dog vedbliver sin for de 2 sidste Aar tagne Bestemmelse, og bedes os derfor oplyste om sammes overveiende Grunde, da drr. Directeurer ellers ikke kunne undgaae Skin af, at de, ønske Generalforsamlingen saa lidet talrigt repræsenteret som muligt. Berlingske Tidende Lørdag Aften 26. ovember 1859: Dampskibsfarten paa Isefjorden, der i afvigte Sommer har givet Anledning til saa mange muntre Lysttoure, ophører for iaar næstkommende Løverdag.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. B T S. III - 6. Berlingske Tidende Lørdag Aften 7. April 1860: Dampskibsfarten paa Issefjorden. Imorgen, 1ste Paaskedag, begynder Dampskibet "Frederik den 7de" atter sine regelmæssige Farter mellem Roeskilde og ykjøbing. Vi henlede Publicums Opmærksomhed paa den ved dette Skibs Farter bevirkede Communication mellem ovedstaden og nogle af Sjællands mest befolkede og frugtbare Egne, navnlig orns og Ods erreder. Det vilde være meget at beklage, om dette unge Foretagende, hvis ytte er almindelig erkjendt, og som hidtil har havt vanskelige Forhold at bekjæmpe, hvilket Selskabets Bestyrelse imidlertid ved Dygtighed og Udholdenhed heldigt har forstaaet at beseire, af Mangel paa Imødekommen fra Publicums Side atter skulde blive opgivet. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 4. September 1860: I Dampskibet "Frederik den Syvendes" første Lysttour til Kjøbenhavn deeltog, ifølge "olbek Avis", et betydeligt Antal Passagerer. eldigvis var det smukt Veir paa Touren. Xierlingske Tidende Fredag Aften 26. Juli 1861 Dampskibet "Frederik VII". De Blade, der have berettet, at Dampskibet "Frederik VII 1 s" Kjedel sprang osv., anmodes om at optage følgende Berigtigelse: - Forleden Dag, paa Reisen fra Roeskilde til ykjøbing, gik ovedet af en agle 1 Kjedlen ombord i Dampskibet "Frederik VII". Det var saa uheldigt, at den derved fremkomne Lækage var lige over Fyrstedet, saa at Dampen ikke kundes holdes tilstrækkelig oppe for at vedblive Reisen, skibet gik derfor tilbage til Roeskilde, indsatte en ny agle, og næste Morgen var x'arten retableret. Kjøbenhavn, den 25de Juli 1861. Alex Wilde. adm. Directeur. Berlingske Tidende Torsdag Aften 31* Juli 1862: Isefjordsdampskibet "Frederik den Syvende", der i nogle Dage har maattet standse Farten for at kunne istandsætte Kjedlerne, begynder igjen sin regulaire Fart Søndag den 3die August med den sædvanlige Lysttour til Frederiksværk. I Forbindelse med denne Tour gaaer Skibet paa Søndag videre til ykjøbing og tilbage derfra om Eftermiddagen Kl. 3,W

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. IBIS. III - 7. elsingør Avis Mandag 31. August 1863: Frederikssund, den 27de August: - Igaar Morges tilsatte et Menneske Livet ved et beklageligt Ulykkestilfælde herpaa Fjorden. Lods Ole Jensen heraf Byen havde nemlig lodset et Fartøi herfra til Rørvig, hvorfra han, som sædvanlig er Skik ved slige Leiligheder, blev hentet af sin Karl i en aaben Seilbaad. Da de paa Tilbageveien ankom til Kulhuusrenden, var Dampskibet "Frederik VII" i Opseiling, hvorfor de stode ind paa det for at blive tagne paa Slæbetoug, men ved en uheldig Maneuvre knuste Dampskibets Skovle xsaaden, og begge de ombordværende forsvandt i bølgerne. Lods Ole Jensen, som kunde svømme, reddedes, medens baade Karlen og Baaden sporløst forsvandt. yborg Avis Onsdag 28. ovember 1366: Selskabet til Dampskibsfartens Fremme paa Issefjorden afholdt i forrige Uge Generalforsamling i Roeskilde og Capitain Buchwald stillede, paa samtlige de i Odsherred boende Actionairers Yegne? følgende Forslag: "At Dampskibet "Frederik den Syvende" - som nu ligger under Reparation i Kjøbenhavn - snarest bliver realiseret, da det indtil Dato ikke har givet Actionairerne det allermindste Udbytte, hvilket Forslag blev ført til ProtocolSj og det blev stillet i Udsigt, at den eventuelle Generalforsamling til dette Forslags Afgjøreise bliver afholdt i Kjøbenhavn. Berlingske Tidende Torsdag Aften 5* August 1869. Dampskibet "Frederik den Syvende 11 seiler paa Kronprinsparrets Indtogsdag den lo. ds. fra Kvæsthuusbroen den kongelige Brudeescadre imøde og ledsager den til Toldboden, hvor Landstigningen overværes, Berlingske Tidende Fredag Morgen 25«Februar 1870: Salg af Dampskib. Da der er Mulighed fer, at juldampskibet "Frederik VII", beliggende ved ambroes Mølle i Kjøbenhavn, bliver solgt 1 Slutningen af Marts eller Begyndelsen af April, indbydes Lysthavende til at tage bemeldte Dampskib i øiesyn. Skibet er bygget i London 1857, har 2 occilerende Maskiner paa 2o estes Kraft, er 112 Fod langt, 13 Fod (engelsk Maal) bredt, bruger l-g- Tønde Kul i Timen, gjør lo-?- Miils Fart, stikker 3~l: Fod, har rummelige og elegante Kahytter og stor Dæksplads. os Capitain Larsen, boende i St. Annagade Nr. 6, 1ste Sal, erfares det Nærmere.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. N B T S. III Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 29. Marts l87o: Tirsdagen den 5. April førstkommende, Eftermiddag Kl. li, bliver, bliver paa Grund af Opløsning af "Interessentskabet til Dampskibsfartens Fremme paa Issefjorden" og ifølge det paa dette Selskabs Generalforsamlig den 22de ds. Vedtagne, samt i enhold til de tidligere Bekjendtgjørelser, ved en eneste Auction opraabt til absolut Bortsalg, uden flere Auctioners Afholdelse, det fornævnte Interessentskab tilhørende Dampskib "Frederik den Syvende", bygget i London i 1857 og indrettet til Passageer-, Gods og Kreatur Transport, med Maskine, Dampkjedel, staaende og løbende Redskaber og complet Inventarium, hvorover Liste vil blive fremlagt. Conditionerne, Inventarielisten og de øvrige Skibet vedkommende Documenter ville være til Eftersyn paa mit Contoir, Vestergade Nr. 2, og Auctionen afholdes paa selve Skibet, der er beliggende ved Bodenhoffs Plads, hvor det kan tages I øiesyn. Kjøbenhavn, den 25de Marts 1870. C. M. Winther Overretsprocurator. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 7. April ls7o: Dampskibsfart paa Isefjord. Undertegnede, som ved Auctionen den 5te ds. kjøbte Dampskibet "Frederik VII", agter saasnart det har undergaaet en grundig Reparation, at sætte det I Fart imellem Roeskilde og Nykjøbing anløbende alle Mellemstationer. Det forventes at Skibet kan begynde sine Farter omtrent 1ste Mai. Det Nærmere skal blive bekjendtgjort. Kjøbenhavn, den 6te April l37o. G. Greiersen. ierlin^ske Tidende Torsdag Aften 7. April 1870: Solgt Dampskib. Dampskibet "Frederik den Syvende" er, ifølge "Roeskilde Avis", kjøbt af Grosserer G. Greiersen i Kjøbenhavn for 4.22o Rigsdaler. Den Reparation, som Skibet skal underkastes, vil imidlertid tage en tre Ugers Tid, og man kan saaledes vente, at det i Begyndelsen af Mai vil blive sat i Fart paa Isefjorden.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. N B T S..III Berlingske Tidende Torsdag Aften 21. April l87o: Dampskibet "Frederik VII", som under den 5te ds. ved Auction blev kjøbt af Grosserer G. Greiersen, er, som vi erfare, igjen underhaanden solgt til Grossererne A. Christensen og Chr. v. Schmidten af Kjøbenhavn, hver med en alvpart. Skibet staaer nu paa Bedding og bliver fuldstændig udbedret saavel paa Maskine som Skrog. Det er Bestemmelsen, at det nævnte Skib snarest muligt, efter Forventning i de første Dage af Mai, skal optage sine sædvanlige Farter paa Isefjorden mellem Roeskilde og Nykjøbing, anløbende de forskjellige Mellemstationer.

nrtl^tw - OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. B T S. III _ Dansk Rigstidende 26. ovember 1866: Roskilde 24/11: Ved den i Gaar her i Byen af "Sel skabet til Dampskibsfartens Fremme paa Issefjorden" afholdte Generalforsamling blev af Kapt. Buchwald paa Annebjerggaard paa samtlige de I Odsherred boende Actionairers Vegne, gjort følgende Forslag: "at Dampskibet "Frederik den Syvende", som nu ligger under Reparation i København, snarest bliver realiseret, da det indtil Dato ikke har givet Actionairerne det allermindste Udbytte", hvilket Forslag blev ført til Protocols, og det blev, ligeledes paa Forslag af Kapt Buchwald, stillet i Udsigt, at den eventuelle Generalforsamling til dette Forslags Afgørelse, bliver afholdt i Kjøbenhavn. Dansk Rigstidende 14. Marts 1867: "Actieselskabet til Dampskibsfartens Fremme paa Issefjorden" afholdt Mandag den 6. Marts en ekstraordinær Generalforsamling i Roskilde, hvilken var repræsenteret ved over 2/3 af Actiekapitalen og dirigeredes af Justitsraad, Borgmester "Feddersen. Efter en forudgaaende Discussion og derpaa følgende Afstemning, om Dampskibet "Frederik VII" skulde sælges eli ler ikke, viste der sig at være 52 Stemmer for Salget og 100 Stemmer for at nedsætte en Comite til at fremkomme med Forslag angaaende, hvad der bør gøres til Interessentskabets Tarv, navnlig ligeoverfor det almindelige Dampskibsselskab.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Frederik VII. B T S. III nationaltidende 5. Maj 1876: Den 3. Maj, da Dampskibet "Frederik VII" udgik fra avnen ved Frederikssund, faldt, ifl. Issefjords posten, en af Mandskabet overbord. Trods sin svære Paaklædning svømmede han dog godt efter Dampskibet, hvor man dog først opdagede ham, da han nogle Gange raabte højt: "oldt, her er en Passager, der skal med". Dampskibet stoppede da, og den rakse Sømand kom heldigvis med. nationaltidende 17. August 1879: /s. "Frederik den Syvende" solgtes i Gaar til Firmaet retersen & Albeck for 1.100 Kr. paa nærmere Approbation.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederik VIII. flbmc./ozlb. 1.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederik VIII. S M C. / O Z L B

ANDELS- OG SØFARTSMUSE PÅ KRON30RG ss Frederik VIII. SMC./OZL

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederik VIII SjkiG. / O Z L B. 4

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 ss Frederik VIIx. N S N C. / 0 Z L B. Int. - 1. Bygget 1915 - A/G. Vulcan, Stettin. Byggenmmmer 352. 2 Stk. 1.7o2 NK. - 11.000 IK. Tregangsmaskiner. Cylinderdiameter: 32i-52i 62 5/8" Slaglængde: 33 1/8"' Fart 17 Knob. 8 Stk. Vandrørskedler. Risteflade 512 Kvadratfod. edeflade 24.Ioo Kvadratfod, Arbejdstryk 215 Eund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskiner fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk og Awningdæk. 2 Master. 6 Lademaster. 5 Luger. Bak 52 Fod. Brodæk 221 Fod. Poop 42 Bod. 9 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke I.869 Tons Forpeaktank 66 - Agterpeaktank I06-523,5 * 62,3 x 42,8 Fod. 2.0^5 / 5.585 dw. II.850 brutto 7-555 netto. ifølge Anmeldelse Nr. 489/1913 dat. 19/12 1913 er Skibet bygget til: Å/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Indregistreret 19/12 1913. Ifølge Anmeldelse dat. 12/11 1936 er Skibet efter Oplægning fra December 1955 solgt til Ophugning hos: ughes Bolckow Shipbreaking Co., Ltd., Blyth, for 28.000 Pund Sterling eller ca. Kr. 600. 000. Udslettet af Register 12/11 1936 - Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 24-73. vend

Paa sin første Pejse til Amerika I Februar 1914 maatte Skibet søge ind til Azorerne for Bunkerkul, da Forbruget, dels paa G r und af Storm og dels af andre ukendte Aarsager var langt større end beregnet. 22/11 193o grundstødt i Kroneløbet og faaet Bundskade.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ss Frederik VIII. N S N C. / O Z L B. - III - Shipbuilding 23/1 1919: 3 Planer af Kedelanlæg, der i December 1915 paa alle 8 Kedler forsynedes med Erith mekaniske Stokerfyr. Kedlernes Arbejdstryk 215 Pund. Overhedning 572 Grader Fahrenheit svarende til 3oo Grader Celcius. Efter Installation af mekaniske Fyr sank Kulforbruget fra l8o til 165 Tons pr. Dag. Fyrbøder og Lemperbesætning er paa 45 Mand. Paa Grund af U-baadsfaren laa Skibet oplagt i København fra April 1917 til Vaabenstilstanden i November 1918. Shipbuilding & Shipping Record 14/8 1924: Under Wembley Udstillingen gjorde Skibet 2 Rejser med hver ca. 7 o Passagerer til London og laa opankret udfor Greewich Pier som otelskib, 5 Dage hver Gang.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Frederik VIII. SMC. / O Z L B. V - 1. Billeder: Arkiv. F. Vikingen 1/1924-8/1926-9/1927-4/1930; Det Forenede Dampskibs Selskab 1866-1926 Aage einberg: Over Atlanten 234-257-268- - 308. ' Aaret 1 Billeder 1926/13. Shipbuilding & Shipping Record 23/l 1919: 3 Drawings: Danish Liner "Frederik VIII" with eight Yarrow boilers fitted with "Erith-Riley Mechanical Stokers. (Plan view - Longtitudinal section - Cross section). Shipbuilding & Shipping Record 14/8 1924: Photo: Moored off Greenwich Pier. egativer: Plad earkiv, litteratur: Sea Breezes 4/1956 Pag. 285^ Ships on Stamps.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederiksborg. T W S. i I - 1. Registreringsprotokoller; XI-lo. 1-123. Registreringsdato: 29/12 1883. l/l 1894. (Omregistrering) Certifikater: 29/12 1883. 23/4 1896. 9/1 1899. Bygget 1883 af A/S. Burmeister & Wain, København, ifl Bilbrev dat. København 2l/l2 1883. 1 Stk. 120 K. = 750 IK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 30" - 52". Slaglængde: 33". Fabrikat: A/S. Burmeister & YJain 1883. 1 Dæk. Well Deck. 2 Master. 4 Luger. Skarp Boug med glat Stævn, Agterskib med rundt Spejl Bak. ytte agter. Ruf paa ytten til Kabys, Maskinog avlgationsrum. 2 Sideruf midtskibs. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 300 Tons. Længde: 230'2". Bredde: 31 J 2". Dybde: 14'7". 158 / 1.600 dw. 1326,20 brutto. 956,47 netto. Ifølge Bilbrev dat. København 21/12 1883 og nationalitets- og ejendoms Erklæring dat. København 29/12 1883 bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Dannebrog", København. Efter Omregistrering l/i 1894 angives Skibets Data saaledes: Bak. Overbygning midtskibs. avigationsruf. 2 Sideruf midtskibs. Længde s 229 f 0". Bredde: 32 ( 1". Dybde til Tanktop: 14*7". Dybde til Bund: 18'3" Længde af Maskinrum: 33 J 5". brutto: 1.320,57. Kubikmeter: 3.737,21. netto: 817,12.» 2.312,45.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederiksborg. T W S I Ifl. Anmeldelse dat. København 18/5 1899 fra Selskabets Bestyrelse er Skibet ved Salgskontrakt dat. Sunderland 20/4 1899 solgt til: errer Olaf Johnsen & Thorn, Christiania. for 9.650.- eller Kr. 173.700.oo og omdøbt til "RingkollenS Certifikat afleveret. Udslettet af dansk Skibsregister ifl. Beslutning dat. 12/6 1899- (Udslettelsesprotokol r. 3 - II).

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederiksborg. N T W S. Int. - 1. Ifølge Anmeldelse Nr. 333/1899 dat. 7/6 1899 er Skibet solgt til: Olaf Johnsen & Thorn, Kristiania, for 9.65o Pund Sterling eller Kr. 173.7oo.- omdøbt til "Ringkollen". Registrering foretaget 12/6 1899- Ifølge Anmeldelse Nr. l43/l9o2 dat. 13/3 19o2 er Skibet indkøbt fra ovennævnte af: Firmaet Johnsen & Jespersen, København, Indehavere Grossererne Oluf Christian Johnsen og Aage Jespersen, begge af København. Skibet har faaet Navneforandring til "Broholm". Registrering foretaget 14/5 19o2. Ifølge Anmeldelse Nr. l6o/l9o2 dat. l8/3 19o2 er Skibet solgt til: Dampskibsselskabet Steam, Aktieselskab, København, med Firmaet Johnsen & Jespersen, København, som Forretningsfører. Registrering foretaget 21/3 19o2. 7/1 19o9 solgt til: Actie D/S. Ragni (Erling Lund), Kristiania, for Kr. II5.000.- og omdøbt til "Rønnaug". Udslettet af Register 7/1 19o9 - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. l6 Pag 80. 2l/lo 19l6 torpederet udfor Risør paa Rejse til London med Trælast. vend.

/k 1896 grundstødt ved Itfarnemunde og faaet Skade paa Kølen.

s Ni C s Wl ti til >4 - ar. : o -: ED > z i o 0.: v ^ $

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET 'g es Deddington. K L. - * Nfl >;**'-

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederiksborg ex Deddington. N K L. Int.- 1, Bygget 1889 - J- Priestmann - Sunderland. Byggenummer 19-1 Stk. 2o7 NK. - 9oo IK* Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 21-35~57^n Slaglængde: 39" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 Stk. riflede Kanaler. Risteflade 98 Kvadratfod. edeflade 3-lo9 Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 60 Pund Arbejdstryk. Baade Kedler og Maskine fra G. Clark, Sunderland. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk, Well Deck. 2 Master, 4 Luger. Bak 27' Bro 112' alvdæk 86' Poop 25' 28o,5-39,2-l8,8' 4 vandtætte Skodder. Vandballast 473 T. 24o / 2.91o dw. 2-o77 Brutto 1.331 Netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 346/1899 dat. 30/6 1899 er Skibet som ss "Deddington" købt fra. Samman S.- Co. - Deddington Steam Ship Co. Ltd., ull, til hvem Skibet var bygget, af: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, for 17.000 Pund Sterling. Registrering foretaget 1/7 18 99-, 5/12 1912 anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Orion, København, for Kr. 2o9.944.- og omdøbt til "Sirlus". vend,

4/2 1895 V 3 * 3 - ejse til Aarhus grundstødt paa Moselgrunden. Læk i Tank Nr. 1. 2 og 31 mistet 3 Skrueblade og faaet en Del andet avari. " /ol 19ol ankommen til Barrov: med en Del ovenbords Skader. /o7 19o5 kolliderede Skibet ved Northfleet ope Fyrskib med en Lægter, der sank, /ol 19o9 under Losning af Kul i Bougie drev Skibet for Ankrene og kolliderede med en italiensk Damper. Begge Skibe fik en Del ovenbords Skade. 8/12 191o grundstødt paa Elben.

ANDELS- 03 3øFARTSi7<uSEt ss Frederiksborg ex Deddington. K L. III Søforklaring 1 Dordrecht 28/11 1902, Søforhør i København 11/2 1903: 16/11 1902 Kl. 2,30 Em., medens "Frederiksborg", Kapt. 1. C. Jørgensen, paa Kronstadt Red indtog Ladning, opdagedes det ved Brandlugt og ved Opvarmning af et Skod mellem Fyrplads og Mellemdæk, at der var Ild i Ladningen paa Mellemdækket. Dampsprøjter rekvireredes og kom hurtigt paa Siden af "Frederiksborg", i hvilken der indsprøjtedes en Masse Vand, samtidig med at Skibet slæbtes ud paa Reden og opankredes. Indsprøjtningen af Vand maatte Imidlertid stoppes, da "Frederiksborg"fik svær Slagside, men ved at lede Damp ind paa Mellemdækket blev man henad Aften saa vidt erre over Ilden, at Dampsprøjterne bortsendtes. Trods Tilledning af Damp blev foretagen hele atten, maatte Dampsprøjtnerne den 17/11 Igen tilkaldes og en Mængde Vand sprøjtedes atter ind i Lasten. Efter afholdt Skibsraad besluttedes det om Middagen under Ledsagelse af en Bjergningsdamper at afsejle til Reval, for dersteds at losse Ladningen, hvilket paa Grund af Isforholdene var umuligt paa Kronstadt Red. Efter at der saa godt som muligt var lukket lufttæt til Lasten, blev der atter indblæst Damp til samme, og Kl. 3,45 Em. afsejlede "Frederiksborg" fulgt af Bjergningsdamperen "Athi". I Løbet af atten tabtes "Athi" imidlertid af Syne, og da Ilden efterhaanden syntes at være blevet slukket, besluttedes det den 18/11 efter afholdt Skibsraad i Stedet for at anløbe Reval at fortsætte Rejsen til Bestemmelsesstedet. Aarsagen til Branden skyldes Uforsigtighed med Lys i Lastrummet. Skrivelse fra Udenrigsministeriet til Justitsministeriet dat. København ll/9 1903: 2. August 1903 Kl. 10,45 Fm. svajede "Frederiksborg", Kapt. L. C. Jørgensen, som laa til Ankers ved auklpudas, ind paa en ukendt Grund, hvorpaa der kun viste sig at være 16 Fod Vand. Da det var umuligt ved egen jælp at bringe "Frederiksborg" flot, antoges Assistance af 2 Slæbebaade, og den 3/8 om Morgenen kom Skibet af Grunden. Ved Undersøgelse af Dykker viste det sig, at en Plade i Skibshunden om Styrbord var beskadiget. Anm: Søforhør ses ikke at være afholdt.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederiksborg. VFJ./OXSB 1 -A Y.\"' : ' -., r ' *' / -«rsr*t*er: fpmiissil

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederiksborg. VFJ./ oksb. 2.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederiksborg (3). N V F J. / 0 X S B. Int. Bygget 1916 - A/S. Sorlandets Skibsbyggeri, Fevig. Byggenummer 213«1 Stk. 188 NK. - 1.116 IK. Tregangsmaskine. Cylinder diameter: 20-2-- 35-56" Slaglængde: 36" Fabrikat: Frederikstad Maskin Verksted. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 4 Master. 4 Luger. Bak 29 Fod. Brodæk 71 Fod. Poop 22 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 572 Tons. 265 s o x 42,2 x 2o,9 Fod. 2o2 / 2.833 dw. 1.816 brutto I.I06 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. I.059/1916 dat. 28/11 19l6 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København. Byggepris Kr. 3-166.526,86. Indregistreret 28/11 1916. Ifølge Anmeldelse dat. /8 1953 er Skibet solgt til NAVIMAR - Soc. NaY- Marittima Fluviala, Venedig, og omdøbt til "Nane I." udslettet af Register /8 1953. 2o/l 1954 Kollision ved Rotterdam med tysk ms "Leverkusen". Ovenbords Skade samt læk i Agterskib. 18/12 1934 da Skibet laa under Reparation ved Aalborg Værft opstod der Ild i Lukaferne, af hvilke 2 blev raseret og 2 ødelagt af Røg og Vand. Skadens Størrelse ca. Kr. 21.000.- 1/2 1942 Kollision med Isbryderen "Tyr", som det skulde følge i meget kort Afstand, da Forholdene var ' meget ufremkommelige. Isbryderen gav pludselig Opmærksomhedssignal og der blev omgaaende slaaet fuld Kraft bak. Det lykkedes dog ikke at standse Skibet helt paa saa kort" Afstand og "Frede-' riksborg" løb med sin Stævn op i ækken paa "Tyr", der fik mindre Skader paa Fenderlisten,, medens "Frederiksborg fik Stævnen bøjet og brækket, Bov og Strlngerpladen, Spanter og Knæ bøjede og revnede. vend.

27/9 1954 forlist ved Stranding ved Forteau Point, Belle Isle Strait, N. F., paa Rejse fra St. Annes des Montes til Garston og Preston.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET i! ss Frederiksborg. V F J. / 0 X S B. i III nationaltidende 11. Februar 1952: Det danske Dampskib "Frederiksborg", som er paa 1.823 Brutto Tons og tilhører Dampskibsselskabet "Dannebrog", har faaet Maskinvanskeligheder i Bristol-Kanalen og har tilkaldt Bugserbaad. Skibet gaar langsomt fremad mod Lundy, hvor man haaber at komme i Læ, indtil der ankommer jælp. Kun en af Skibets Maskiner kan anvendes midlertidigt. Bugserbaaden "Brockenhurst" fra Swansea stak i Gaar Eftermiddags i Søen og mentes at kunne naa frem til "Frederiksborg" i Aftes. Sigtbarheden er ikke god "Frederiksborg" forlod Port Talbot i Forgaars.

.1) v> LU «< o U. 03 <3 ^ CO O, CC 5

r /ZA^dJyt^ i k^ *~~~ 7 / X ^6<v ^ y JotC^S ANDELS- OG SØFARTSMUSEET *r 7& Y $ / & 27/ S/! 2 Qr& Lø^i L tf ^Y ***<* *YCU4^<^. A^c^-oyi r 73 CU~& f&^tu tn ft?a& u 5 U A f -w^-^w «4>f yg- i-sf" Æ-5-s> -< -C&æ^&é'' >^-v ft* ^AYiyy^Y^:., z? ~^y>j f s- A u *=-&-* &r -7, >'S a ^X-s--s- *ff 3? / ^- -U ^< ^s-s-r -*>w.s *r/ t4s «m*,t?'.4, ^ fz. fy #-*Ul>P4>. W**^A' SÆ. ^V ^-".i 1 X- u '4" -,- u u / s / *A * - r v /Y. *' ' * ^2^ ^ ^l^<^u^ut<>:r &-*=-/ u <&s» %*, l yh^yyy^>^, yyt*-t *u i tfy^s^y

rapf±?~& *** ^2 ty \AM4 Y: u i i i 41^14 ^ M l ; i" i! I i ^r

X. o- Ui tf o re o to O 1^ ii v * > U. V ^ ^ v \* v cy ^. i v A v -S <i V ^ Cfc (,} ^, ^ v^i ^ N *. s/ 1 < f,^^rf^ ^ ^ ^ ^ ti v 3 l ^*U)UX^^U.O\t I <4 j ''t.m / U^- «4 & U Vy 4» I

^ nu <? så,! 4 i i i i J 1 u 'i i $ i 1^11 l K $ ^ -v 4 ** i S

MANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederiksborg. VFJ./OXSB. V Billeder: Arkiv. F. egativer: Bogholder x-'oul Jacobsen 3 elsingør

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE" ss Frederikshavn. (Bjergningsdampskib). P W D. ;I - 1 Registreringsprotokoller: VIII-76. 1-15. Registreringsdato: 2l/4 1876. Københavns Skibsregister II - 143. l/l 1894. (Omregistrering). Certifikater: 2l/4 1876. 25/10 1886. 29/7 1904. Bygget 1876 af A/S. Burmeister & Wain, København ifl. Bilbrev dat. København 19/4 1876. 1 Stk. 80 K. = 350 IK. Dobbeltcompoundmaskine. Cylinderdiameter: 16,5" - 16,5" - 34" - 34". Slaglængde: 20". Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain 1876. 1 Dæk. 2 master. Skarpt Forskib med glat Stævn. ækbygget Agterskib med rundt Spejl. Bak. Ruf midtskibs. use i begge Sider midtskibs. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længd e: 130? 0". Bredde: 20! 0" Dybde: 11 r 7". dw. 223,84 brutto. 104,57 netto. Ifl. Bilbrev dat. København 19/4 1876 og nationalitets- og ejendoms Erklæring dat. København 19/4 1876 bygget til: A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise, Kbhvn. Efter Ombygning af Ruffet midtskibs til Maskinog Kabysruf er Skibet ifølge Maalebevis dat. København 24/10 1882 maalt til: 214,05 brutto. 105,36 netto. Efter Omregistrering 1/1 1894 er Skibets Data:

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ' ~~ ' i ss Frederikshavn. (Bjergningsdampskib). P ff D.!l - 2 iviiddelfyldig Bov med glat Stævn. ækbygget Agterskib med afrundet Spejl. Bak. Ruf. 2 Sideruf. Længde: 126*2". Bredde: 21'2". Dybde: 11'7" Længde af Maskinrum: 29'3". brutto: 212,34. Kubikmeter: 600,92. netto: 84 s 78. " 239,93. ifl. Maalebevis dat. København 26/7 1904. Ifl. Anmeldelse dat. København 21/7 1913 fra Rederiet er Skibet ved Skøde dat. København 2/4 1913 solgt til: Tugboat Co. "Union", St. Petersborg, hvorfor det udslettes af Registret i enhold til Bureauets Beslutning af 22/7 1913. Certifikat afleveret, (Udslettelsesprotokol 5 - II).

ANDtLS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederikshavn. (Bjergningsdamper). P W D. ; III - 1, nationaltidende 18, Aptil 1876: I Torsdags den 13. April gjorde Dampskibet "Frederikshavn" Prøvefart og har nu begivet sig nordpaa for at begynde sin Virksomhed. Det er bygget af A/S. Burmeister & Wain for Svitzers Bjergningsentreprise. Det er 125 Fod langt, 21 Fod bredt og har et Dybgaaende af 10,5 Fod, samt en Maskine med 80 K. Ligesom "Kattegat" og flere Skibe er "Frederikshavn" i et og alt udrustet som Dykkerfartøj, forsynet med Centrifugalpumpe m.v. Det bør formentlig fremhæves, at efter Kontrakten skulde dette Skib have været færdigt ved Udgangen af Marts og Forsinkelsen er altsaa ikke stor, tilmed hidrører den tildels fra, at der paa et sildigt Tidspunkt gjordes nogle Forandringer i Bestillingen. Burmeister & Wain har længe haft det bedste avn med ensyn til Soliditet og andre gode Egenskaber, hvorimod det af forskellige G-runde har maattet give Afkald paa nøjagtighed i lid. vad dette Punkt angaar er Selskabet forhaabentlig nu kommet over det værste. "Frederikshavns" har Bygge ummer 99. nationaltidende Torsdag 9. Januar 1879 Aften: Fra Frederikshavn skrives den 7. ds.: I G-aar sprang et Rør i Bjergningsdampskibet "Frederikshavns" Maskine under Skagen, og d et blev i at bugseret derfra hertil af Bjergningsdampskibet "ertha", som i Aftes afgik herfra til dets Assistance. "ertha" afgik I Aften herfra med "Frederikshavn" paa Slæb, efter Forlydende til København. nationaltidende Fredag 10. Januar 1876: Dykkerdampskibet "ertha" ankom Iforgaars Eftermiddags til København med Dykkerdampskibet "Frederikshavn" paa Slæb fra Frederikshavn. Det lagde ind til Skibsværftet paa Refshaleøen for at faa et Rør, der er sprunget, istandsat.

M Vs-- u ^ ^ ^ ^ ^ j -, v^2 <5, A CO æ < o LU fq w q ø S i CO Ok.J UJ o "S < u

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederikshavn es Aalborghus. SVF./ OXQD..? V

ELS- OG SØFARTSMUSEET ;s Frederikshavn ex Aalborghus. OXQD. Int. - 1. Bygget 1914 - A/3 Burmeister & Wain, København. 1 Stk. 133 NK. - 1.75o IK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 22-36-60" Slaglængde: 42" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk - Awningdæk. 2 Master. 3 Luger. 6 vandtætte Skodder. Vandballast 263 Tons. 254,6 x 38,7 x 2^,8 Fod. 79 / 831 dw. 1.4.80 brutto 823 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 321/1914 dat. 22/6 1914 er Skibet, som ss "Aalborghus", bygget til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, med jemsted i Aalborg. Indregistreret 22/6 1914. 23/5 1936 anmeldt omdøbt til "Frederikshavn" med jemsted i Frederikshavn. Registreret /3 1936. Ifølge Anmeldelse dat. 29/4 1938 solgt til: Cia. de Nav. Alanga, Costa Rica, og omdøbt til "Atreus". Udslettet af Register 29/4 1938. 196 solgt til det græske Rederi Epirotikl S. S, Nav. Co. (George Potamianos S. A.) Navn uforandret. 1968 solgt til Cia. de Nav. Anepirot, Panama. Denne andel maa være annuleret for senere paa Aaret er Skibet blevet solgt til italienske Ophuggere med Levering i Marts.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET; j ss Frederikshavn ex Aalborghus. S V F./ 0 X Q DJ III "Vestkysten" den 11. Oktober 1946: ss "Frederikshavn", der for Tiden som Afløsningsskib sejler paa Ruten København - Aalborg, gik i Gaar Morges i tæt Taage paa G-rund ved Cementfabriken Rørdal, lidt Øst for Aalborg avn. Passagererne blev sat i Land i Slæbebaade, og imens forsøgte "Frederikshavn" at komme flot ved egen jælp. Det lykkedes ogsaa tilsidst - men først ved 17,30 Tiden i Aftes. En Undersøgelse viste, at Skibet ingen Skade havde taget. "Frederikshavn" gik med nogle limers Forsinkelse i Aftes igen fra Aalborg. Skibet kan næppe ventes til København før ved Middagstid I Dag. Berlingske Tidende 18. Oktober 1946: Der blev 1 Gaar i Sø- og andelsretten afholdt Sø- : forhør i Anledning af DFDS 1 Damper "Frederikshavns" Grundstødning I Limfjorden den 10. ds. om Formiddagen. Føreren, Kaptajn Th. Sllehammer, forklarede, at Damperen fra als, hvor der kom Lods om Bord, havde haft laage, og at Aarsagen til Grundstødningen, der skete paa østsiden af Brede age sønden for xyrlinien, var den tætte Taage og haard medgaaende Strøm, der bevirkede, at Damperen er ført længere frem end beregnet. Da als passeredes, var der stille Vand, men senere kunde det paa Ankerliggere i Fjorden ses, at Strømmen var medgaaende. Det var umuligt at faa Damperen flot ved egen jælp. Bugserbaadene "Goliath I" og "Goliath II" kunde heller intet udrette i første Omgang, og saa satte man rassagererne i Land med disse. Da de to bugserbaade derefter kom tilbage sammen med Bugserbaadene "Vølund" og "Johanne", lykkedes det' Kl. 17,30 at faa Damperen flot og fortsætte Rejsen til Aalborg, og Damperen har tilsyneladende ikke taget Skade. 1. Styrmand L. Larsen og 3«Styrmand F. Mecklenburg bekræftede Kaptajnens Forklaring. Berlingske Tidende 11. August 1947: x/a Det Forenede Dampskibs Selskabs Rutebaad "Frederikshavn" i Aftes Kl. 19 skulde afgaa fra Frederiks havn paa sin normale Tur til Oslo, svigtede pludselig Styremaskinen, og Skibet tørnede mod Molen og fik en Bule i Boven. Skibet maatte derefter vende tilbage til Kajen. Paa "Frederikshavn" befandt sig 500 Passagerer, deraf en Del, der efter Planen skulde have rejst med "Peter "Wessel" i Lørdags. Det blev ordnet saaledes, at "Peter Wessels" Passagerer blev sendt over til "Peter Wessel", for at overnatte paa dette Skib. Passagererne fra Frederikshavn og Omegn blev sendt hjem, medens Rejsende kængere borte fra overnatter paa "Fre derikshavn". "Frederikshavn" kommer til at springe i. alt Fald en ordinær Tur efter Fartplanen over. Der er bestilt Dokplads til Skibet paa Skibsværftet i

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET!! ss Frederikshavn ex Aalborghus. S V F./ OXQD' III B. T. 11/8 1947 (2): Frederikshavn, men Dokken er ikke ledig før Tirsdag. aar Skibet først er kommet paa Værft, regner man med, at Reparationen vil kunne tilendebringes paa ganske kort Tid. For de ordmænd, der skulde have været hjem med "Peter Wessel", betyder Uheldet en yderligere Forsinkelse. Man mener, at de fleste af ordmændene vil have Mulighed for at rejse hjem over Gøteborg med "Kronprmnsessan Ingrid". De danske Passagerer kommer derimod til at udsætte deres Rejse' til "Frederikshavn 1 isen er i Orden. Dansk Søfarts Tidende 22. August 1947: I Anledning af det Uheld, der den 10. August ramte Dampskibet "Frederikshavn", da det sejlede fra Frederikshavn til Oslo, blev der i Frederikshavn af-, holdt Søforklaring. Skibets Fører, Kaptajn F. Jørgensen, oplyste, at han selv var paa Broen, da Paasejlingen skete ved Udsejlingen af avnen. Aarsagen til, at Roret svigtede, var hurtigt konstateret. Man havde i Maskinen glemt at lukke op for Dampventilen til Styremaskinen. Naar denne Fejl ikke var opdaget i Tide, skyldtes det, at Skibet var halet ud fra Kaj med Wirer og derefter havde faaet en saadan Kurs, at Roret ikke skulde bruges, før man skulde dreje ud af Inderhavnen. Rattet var som sædvanligt prøvet af Skibets Irediestyrmand et Kvarter før Skibets Afgang, og der var da intet fundet at bemærke«lukningen af den paagæld-. end.e Dampventil maa derfor have fundet Sted i Tiden mellem Afprøvningen og Afsejlingen. Førstestyrmand L. Larsen erklærede, at der ikke tidligere havde været noget 1 Vejen med Styremekanismen. Maskinchef G. Jensen forklarede, at Andenmaskinmesteren kort efter Sammenstødet havde undersøgt Styremaskinen, og han havde da konstateret, at der var lukket for Ventilen. Den Assistent, der foretager Skiftningen af Damp til Styremaskinen, maa have glemt ex'ter Skiftningen at lukke op for Ventilen igen. Rorgængeren, Matros V. Ipsen,"forklarede, at Fejlen først blev opdaget, da Kaptajnen beordrede haardt Styrbord. Det viste sig da, at Roret ikke virkede, og Rorgængeren varskoede Kaptajnen. Selv om der straks blev givet Ordre til Maskinen om at slaa fuld Kraft bak, kunde man ikke naa at tage Farten af Skibet, og Kollisionen skete. Da der blev lukket op for Dampventilen, fungerede Roret normalt igen, og Skibet kunde selv gaa tilbage til Kajen igen. Berlingske Tidende 28. Februar 1948: Det Forenedes Rutebaade til og fra København var - med en enkelt Undtagelse - ikke forsinkede i den tætte Taage i Gaar. Undtagelsen var Damperen "Frederikshavn", der paa

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Frederikshavn ex Aalborghus. SVF./ OXQD III B. T. 28/2 1948 (2) Vej fra Aalborg til København Torsdag at Kl. 24 gik paa Grund paa als Barre. Skibet kom flot ved egen jælp Kl. 5.35 i Gaar borges, det havde ingen Skade taget og fortsatte Rejsen til København, hvortil det ankom Kl. 15.30. Kl. 20 i Aftes gik det planmæssigt igen til Aalborg.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE] SS Frederiksholm. (Sandpumper) K Q M S. Int. - 1. Bygget 19o7 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer 67. 1 Stk. 51 NK. - 325 IK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 1 Luge. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Forpeaktank 14 Tons Agterpeaktank 11-137,o x 27,6 x 9,3 Fod. 4o / 360 dw. 349 brutto l6l netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 598/19o7 dat. 21/11 19o7 er Skibet bygget til et Partrederi bestaaende af: A/S. Frederiksholms Tegl- og Kalkværker, København, og fhv. Fabrikant Anton Vilhelm Stoffregen, København. Indregistreret 21/11 19o?. Ifølge Anmeldelse Nr. 145/1913 dat. 13/3 1913 har Fabrikant Anton Vilhelm Stoffregen, København, afhændet den ham tilhørende Part i Skibet til Medejeren, der herved er blevet Eneejer af Skibet. Registreret 17/3 1913. Ifølge Anmeldelse N r. 675/1919 dat. 17/12 1919 er Skibet den 14-15 December 1917 forsvunden paa R g jse fr København til Samsø. 8 Omkomne. Udslettet af Register 2o/12 1919 - Registreringsprotokol Nr. 2o - 175 - Udslettelsesprotokol Nr. 5-1.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMSORG ss Frederiksværk ex eptun ex Elfkungen. T G F Registreringsprotokoller: X-103. 10-320. Registreringsdato: 25/5 1882. l/l 1894. (Omregistrering). Certifikater: 25/5 1882. 28/7 1882. Bygget 1859 af Bolaget Alex Keiller & Co f s mekaniska Verkstad ved V. læssøe, Gøteborg, Ifl. Bilbrev dat. Gøteborg 7/5 1859. 1 Stk. 20 K. = 75 IK. Compoundmaskine, Fabrikat: Bolaget Alex Keiller & Co's mek. Verkstad. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 2 Master. Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl. alvruf agter. Kommandohus. us ved Roret. Ufuldstændig Inderklædning. Længde: 83'4". Bredde: 12*4". Dybde: 5 T 6". '. 47,28 brutto. 23,89 netto. Ifølge Skøde dat. København 24/5 1882 og nationalitets- og ejendoms Erklæring dat. København 24/5 1882 er Skibet, der oprindelig hed "Elfkungen", som ss "eptun" købt fra Stockholm af: Fabrikejer Anker eegaard, København og efter Ejerens Begæring omdøbt til "Frederiksværk 1 Indførselstolden er ifl. Generaldirektoratets Brev af 10/3 1882 berigtiget ved en Finansministeriet tilstillet Anvisning, stor Kr. 420.oo, som er y/o af Købesummen, Kr. 14.000. oo.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederiksværk ex Neptun ex Elfkungen. N T G F. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. 4o6/l897 dat. 22/7 I897 har Firmaet Anker eegaard, København, solgt Skibet til: A/S. Skive Dampbaads Aktieselskab, Skifre. Bestyrelsens Formand er Konsul Peter Dige, Skive, Skibets jemsted er forandret fra Frederiksværk til Skive. Registrering foretaget 22/7 1897* Ifølge Anmeldelse Nr. l8/19o2 dat. 2o/l 19o2 er Skibet solert til: Manufakturhandler Niels Jensen Thykier, Thisted, og har forandret jemsted til Thisted. Registrering foretaget 2o/l 19o2. Ifølge Anmeldelse Nr. 3o5/l9o8 dat. 2/7 1908 er Skibet solgt til: A/S. Dansk-Svensk Dampskibsselskab, København, og har samtidig skiftet jemsted fra Thisted til Køb^nhavn. Registreret 15/7 19o8. Ifølge Anmeldelse N r. 4l2/191o dat. 2/9 191o er Skibet ophugget I København. Udslettet af Register 2/9 191o - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - III - Registreringsprotokol Nr. lo - 32.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frederiksværk ex eptun ex Elfkungen. I - 2 T G F n! I Skibet var forsynet med Interims nationalitets Certifikat dat. Kgl. dansk Generalkonsulat i Stockholm 24/2 1882. Ommaalt i København 28/7 1882 paa Grund af en ny indlagt Garnering m.v. ifl. Maalebevis dat. København 28/7 1882: 43,12 brutto. 18,56 netto. Ved Skøde dat. København 29/2 1884 og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 9/7 1884 solgt til: Louis Carl eegaard, Frederiksværk, med l/3 Part enning Chr. Mathias Anker eegaard, Frederiksværk, med l/3 Part Bjørn Stephensen, København, med 1/3 Part. eneste Indehavere af Firmaet Anker eegaard.

ss Fredsholm ex England. N B G. Int. - 1. Registreringsprotokoller: XI-35o - I-I67-25-13o. Registreringsdato: 19/2 l89o. Certifikater: Interims Nationalitets Certifikat dat. Kgl, dansk Generalkonsultat i ull 23/1 1890. 19/2 I890. Bygget l89o - Wm. Dobson & Co., Ltd., Low Walker on ifølge Bilbrev dat. Low Walker 23/1 l89o. Tyne, 1 Stk. 9o MK. - 4oo IK. Tregangsmaskine. Fabrikat: Alley Maclellan, Glasgow. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. Middelfyldig Boug med glat Stævn, Agterskibet med rundt Spejl. Bak, ytte midtskibs, alvdæk agter, Ruf paa alvdæk, Ruf til Maskinrum, Kabys og Navigationsrum. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 21o Tons. 192,8 x 27,0 x 12,2 Fod. 143 / 95o dw. 8o9,28 brutto 532,37 netto. Ifølge Kontrakt dat. København 5/lo 1889, Bilbrev dat. Low Walker 23/1 l89o og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 7-8-9-17/2 l89o som ss "England" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Nordsøen, København, med Grosserer Alfred Christensen, København, som bestyrende Reder. Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets Resolution af 3/2 l89o betalt med en Veksel, stor 42o Pund Sterling, som er 3% af Købesummen, l4.ooo Pund Sterling. Efter Anmodning har Generaldirektoratet ved Resolution af 6/2 l89o bevilget, at Skibet foretager en Rejse paa Interims Certifikatet, mod, at Nationalitets Certifikatet udleveres til Skibet ved dets Tilbagekomst. Blad 2,

Udslettet af Register 4/11 1915 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II. ANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Fredsholm ex England. N B S. Int. - 2, Ifølge Anmeldelse Nr. 296/1897 dat. 5/5 1897 er Skibet blevet ombygget og forlænget. Beskrivelsen er herefter: 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. Bak 25 Fod. brodæk 95 Fod. alvdæk 7o Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast 266 Tons. 238,9 x 29,2 x 15,9 Fod. 145 / 1.3oo dw. l.ol4 brutto 626 netto. Maskinanlæg uforandret: 1 Stk. 98 NK. - 4oo IK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 15-25-41" Slaglængde: 3o" 1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler. Risteflade 58 Kvadratfod. edeflade I.563 Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. vadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel - nylndlagt 1896 - med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Alley & Maclellan, Glasgow. Registreret 3/3 1897. Ifølge Anmeldelse Nr. 272/1914 dat. 16/5 1914 har Sø- og andelsrettens Skifteretsafdeling, København, taget Dampskibsselskabets Nordsøens Bo under Konkursbehandling. Registreret 16/5 1914. Ifølge Anmeldelse Nr. 358/1914 dat. 18/7 1914 har Sø- og andelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet til:: A/S. Dansk-Engelsk Dampskibsselskab, København. Registreret 27/7 1914. Ifølge Anmeldelse Nr. 267/1915 dat. 24/6 1915 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Nakskov, Aktieselskab, Nakskov. Registreret 24/6 1915. Ifølge Anmeldelse Nr. 289/1915 dat. 1/7 1915 har Skibet forandret jemsted fra København til Nakskov og Navn til "Fredsholm". Registreret 9/7 1915. Ifølge Anmeldelse Nr. 472/1915 dat. 4/11 1915 er Skibet solgt til:, Narvik, for Kr. 35o.ooo.-

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freia ex Grille. N K F S. ja u-" i. Anal x»a»e* if - i'li'si /. il% Trr*!

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freia ex Grille. N K F S. Int. - 1. Bygget 1873 - Janssen & Schmilinsky, amburg. 1 Stk. 24 NK. - 95 IK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde Fabrikat: Klinkbygget af Jern. I Dæk. 2 Master. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: o 79,4 x 15,o x 6,5? II / dw. 51 brutto 17 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 180/1899 dat. 15/3 1899 er Skibet som ss "Grille" indkøbt fra Vereinigte Flensburg- Sonderburg und Ekensunder Dampfschiffsfahrt A/G, Flensburg, af: A/S. Koldingfjords Dampskibsselskab, Kolding, og omdøbt til "Freia". Registrering foretaget 15/3 1899* Ifølge Anmeldelse N r. 465/1913 dat. 6/12 1913 er Skibet ophugget i Kolding. Udslettet af Register 6/12 1913 - Udslettelsesprotokol N r. 5 - III - Registreringsprotokol N. 14-74.

T _ 1 4- ««^«. -o eder. ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freia. (Aaben Skruedampbaad). D B S.! I - 1 Registreringsprotokoller: XIV-27. Registreringsdato: 30/4 1891. l/l 1894. (Omregistrering) Certifikater: 30/4 1891. Bygget 1891 af Dahlstrøm & Lohmann, København, ifl Bilbrev dat. København 23/4 1891. 1 Stk. 12 K. = 36 IK. Compoundmaskine. Fabrikat: Dahlstrøm & Lohmann. Klinkbygget af Staal. Ingen Dæk. Ingen Master. Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl Ingen Inderklædning. Længde: 46 s 3' 1. Bredde: 10! 9". Dybde: 6 ' 5". 1 / dw. 20,09 brutto. 12,71 netto. Ifølge Bilbrev dat. København 23/4 1891 og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 22/4 og 25/4 1891 bygget til: andelsfuldmægtig J. P. Jacobsen, København, Skibsbygger S. Olsen, København, Enkefru A. agemann, Frederiksberg, med 1/8 Part, med 1/8 Part, med 1/8 Part, Skibsreder. P. Christiansen, Frederiksberg, med 1/8 Part? Grosserer C. M. Christiansen, Frederiksberg, med 1/8 Part, Fabrikant V. C. T. Lohmann? København, med 1/8 Part,

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freia. (Aaben Skruedampbaad). N D B S. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 474/l9oo dat. 27/9 19oo er Skibsreder. P. Christiansen, Frederiksberg, udtraadt af Partrederiet. Registreret 27/9 19oo. Ifølge Anmeldelse Nr. 3oo/19o@ dat. 3/6 19o9 er Fabrikant V. C. T. Lohmann, København, afgaaet ved Døden og den ham tilhørende Skibspart ved Arv overgaaet til: Fru Augusta Marie Ingeborg Brauer, f. Lohmann, Kristiania, og Ugift Paula Lohmann, København. Registreret 3/6 19o9. Ifølge Anmeldelse Nr. 3ol/l9o9 dat. 3/6 19o9 er Fru Augusta Marie Ingeborg Brauer, f. Lohmann, Kristiania, udtraadt af Partrederiet. Registreret 5/6 19o9- Ifølge Anmeldelse Nr. 478/l91o dat. 1/11 191o er Skibsbygger C. E. Olsen, København, Ejer af en Part i Skibet, afgaaet ved Døden og hans I uskiftet Bo hensiddende Enke har afhændet Parten til Formand i Bugserselskaberne Andreas Andreasen, København. Registreret 1/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 218/1915 dat. 15/5 1915 er Frøken Paula Lohmann, København, udtraadt af og Assurancebestyrer Ferdinand Schach Bernhard Jacobsen, København, indtraadt 1 Partrederiet. Registreret 27/5 1915. Ifølge Anmeldelse Nr. 219/1915 dat. 27/5 1915 er andelsfuldmægtig Jacob P. Jacobsen, København, afgaaet ved Døden og de ham tilhørende Parter ere overgaaede til hans I uskiftet Bo hensiddende Enke Cecilie Jacobsen, f. ansen, København, i Forbindelse med beskikket Lavværge, Overretssagfører Christian Winther, København. Registreret 27/5 1915- Ifølge Anmeldelse N r. 22o/1915 dat. 27/5 1915 er i Stedet for afdøde andelsfuldmægtig Jacob P. Jacobsen, Assurancebestyrer Ferdinand Schach Bernhard Jacobsen, København, valgt til bestyrende Peder i Partrederiet. Registreret 27/5 1915-

ANDELS- OG SØFARTSMUSES /s. Freia ex Issefjorden. ex Olive. III - 1 Berlingske Tidende Mandag Aften 3. April 1848: De den 31te f. M. afgaaede 2 Kanonbaade og 3 Kanonjoller bleve Dagen efter bugserede fra Dragø til lfshale af Dampskibet "Freia", Capt. Prahl. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 22. ovember 1848: Skibs-Auction. Førstkommende Tirsdag den 28de ovember bliver i paa Børsen i Middagsstunden ved een eneste Auction, I uden flere Auctioners Afholdelse opraabt og, saafremt antageligt Bud skeer, absolut bortsolgt: Dampskibet "Freya" med Tilbehør, hvilket Skib - der for Tiden er i stadig Fart mellem Kjøbenhavn og Malmø - er til Eftersyn ved Bolværket i Qvæsthuusgade hver Dag Kl. 12-1 og paa Søndag hele Dagen. Auetionsconditioneme m. v. ligge til Eftersyn hos Procurator yholm, ytorv r. 89. I Berlingske Tidende Mandag Morgen 12. ovember 1849: Skib tilsalg. Dampskibet "Freia", kobberboltet, circa 30 estes Kraft, bygget i England 1844 med engelsk Maskine og Kjedler fra 1845* nu beliggende i Malmø avn, er tilkjøbs for meget billig Priis. Dette hurtigt seilende Skib, som paa Skibsværft her i Staden er bleven omhyggelig efterseet og har modtaget en kostbar Reparation, har Bugserings Ind- retninger og er særdeles passende til Fart i Sundet j eller Issefjorden. ærmere Underretning meddeler i Grosserer A. A. Aspegreen, Amaliegade r. 134? 1ste i Sal. 1 Kjøbenhavn, åen 5te ovember 1849-1 Berlingske Tidende Onsdag Morgen 9. Januar 1850: Skibsauction. Tirsdagen den 22. Januar 1850 Kl. 11 Formiddag, I bortsælges i Malmø ved offentlig Auction Dampskibejs i "Freia" med samles Tilbehør. Skib og Maskineri, ca. 30 estes Kraft, er byg- ; get i England 1844 og 45? og er paa herværende Skibs værft blevet betydeligt ombygget og forbedret i I Aaret 1846. I i Det bemærkes, at "Freia" farer under dansk Flag, [ har et fuldstændigt Bugserings-Apparat og har Til- j

.ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Freia ex Issefjorden ex Olive i III - 2, ladelse til at bugsere her i avnen og paa Rheden. ærmere Underretning meddeler Grosserer Aspegren i Amaliegade 134» 1ste Sal, hvor Skjøde og øvrige Skibspapirer ere til Eftersyn. Kjøbenhavn den 31. December 1849. Berlingske Tidende Mandag Aften 20. December 1852: Dampskibet "Freia" af og fra Gothenborg (forhen "Issefjorden") Capt. Elikberg, ankom igaar med et Beriders elskab

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Freia. : III - 1 Berlingske Tidende Fredag Morgen 18. Februar 1859: Det nye Skruedampskib "Freia" af Størrelse 300 Tons, der har beqvemme Kahytter for Passagerer og gode Lastrum for Kreaturer og Gods, og ventes hertil i Slutningen af Marts, er bestemt til strax efter Ankomsten at optage "Clmbrias" 2 ugentlige Toure paa Randers.. P. Prior. Berlingske Tidende Torsdag Aften 3. Marts 1859 Aalborg Avls 1ste Marts: Fra Greenock har vi idag modtaget Underretning om, at r. Priors nye, smukt konstruerede, til Randersfarten bestemte Skruedanroskib paa 300 Tons, "Freia", af Længde 140 engelske Fod, Bredde 22 Fod 3 Dybde 12 Fod, i Onsdags er løbet af Stabelen fra drr. Caird & Co.s Værft. Skibet forsynes med Maskiner af fuld Kraft, der ventes at give det en urtighed af 11,5 Knob i Timen. Berlingske Tidende Torsdag Aften 31. Marts 1859: Campbeltown, den 26de Marts: Dampskib "Freya", fra Greenock til Kjøbenhavn, indkommet den 24de, udgaaet den 26de. Berlingske Tidende Fredag Aften 1. April 1859: Dampskibet "Freya", Capt. Rtitzebeck, ankom idag fra Greenock. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 6. April 1859: Det nye Dampskib "Freia" afgaaer første Gang fra Kjøbenhavn til Randers paa Mandag den 11. April Kl. 3 Em.. P. Prior. Berlingske Tidende Lørdag Aften 9. Juli 1859: Dampskibet "Freia", der hidtil har seilet mellem Randers og Kjøbenhavn to Gange ugentlig, op-

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ' = ss Freia. JJJ i B. T. 9/7 1859. (2): hører nu, ifølge "Randers Amtsavis", med denne Fart og Entreprenauren, Grosserer Prior, agter foreløbig ikke at sætte noget andet Dampskib i Fart hertil. "Dania" vil imorgen og paa Løverdag anløbe Udbyhøi paa Reisen mellem Aalborg og Kjøbenhavn. Efter Forlydende er "Freia" solgt og gaaer tilbage til Glasgow. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 11. Juli 1859: Den 11. Juli afgik Dampskibet "Freia", Capt. J. A. Larsen, til England med 380 Tønder Steenkul og 16.941 Pund saltede uberedede uder. Berlingske Tidende Fredag Aften 15. Juli 1859: Fra Randers klages i Byens Avis over, at den uventede Standsning af Dampskibet "Freias" Fartfremkalder et føleligt Savn, da Byen nu i flere Aar har været vant til afstaae i directe Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn. Man haaber derfor, at r. Grosserer Prior eller et andet Rhederi vil gjenoptage Farten paa Randers med et for Byens Trafik passende Dampskib. Berlingske Tidende Lørdag Aften 23* Juli 1859: I Anledning af en Bemærkning i "Randers Avis", at r. Grosserer Priors Dampskib "Freia" har indstillet sine Farter og den directe Dampskibsforbindelse med Randers som Følge heraf savnes, glæder det os at kunée meddele, at foruden Dampskibet "Randers", som i flere Aar har været i regelmæssig Fart mellem Kjøbenhavn og Randers, har sammes driftige Rhederi drr. Brødrene Petersen, ufortøvet tillige sat det i Sommer nybyggede, elegante Skruedampskib "Ydun" I FaEt paa samme Route, saa det i "Randers Avis" omtalte Savn allerede er afhjulpet.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Freia. (Automobilfærge). 0 X L S. III - Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 23. ovember 1948: Aarhus, Mandag: I Aarhus holdtes i Dag Søforhør i Anledning af Statsbanefærgen "Freias" Grundstødning ved Kolby Kaas Forhøret, der varede i ca. to Timer, bragte ikke nye Oplysninger om Aarsagen til Grundstødningen, men fast slog, at den skyldtes den stærke Taage og Taagesirenens Svigten. I øvrigt har Undersøgelsen af Færgen vist, at Bundskaden ikke er saa stor, som ventet, der er derfor mulighed for, at Færgen kan indgaa i } & Juletrafiken til den planlagte Tid. Børsen 19. Februar 1949: I Gaar gik Bilfærgen "Freia" i Taagen paa Grund i yborg Fjord, men kom allerede efter 15 Minutters For løb fri af Grunden ved egen jælp. Færgen fortsatte Sejladsen til yborg, og man mener ikke, at den har lidt Skade ved Grundstødningen.

ms Freia. (Automobilfærge). 0 T L S. lux _ Berlingske Tidende mandag Morgen 15. ovember 1948: Et nyt Uheld, det fjerde-femte i Løbet af nogle faa iiiaaneder, ramte i Gaar Statsbanernes søgaaende Trafik. Motorskibet "Freia" paa Vej fra Aarhus til Kalundborg løb Kl. 14,35 paa Grund 500 Meter uden for Kolby Kaas avn. "Freias" Fører, Kaptajn Albert Birkbøll, mener, at hans Skib "tog Grunden", fordi Taage-Signalet i avnen var i Uorden, og han altsaa ikke var advaret som han skulde. Endnu en Gang havde DSB eld i Uheld, for saavidt som intet Menneske led nogen Overlast under "Freias" Grundstødning. Om Bord var (foruden Besætningen) 80 Rejsende til urtigtoget Kalundborg - København, der skulde have været paa ovedbanegaarden Kl. 19,10. I^yve af de Firs, hvis Maal var Samsø, blev bragt om Bord i en Baad og sejlet ind til Kolby Kaas. De øvrige blev paa "Freia" og var i saa godt umør, som Omstændighederne tillod det. De skal overnatte om Bord. Statsbanerne kaldte Svitzer til jælp. Kl. 18 forlod Slæbebaaden "Svava" Korsør for at gaa til Samsø. aar den naar frem, haaber man at kunne tage "Freia" af Grunden. Det strandede Skib er ubeskadiget, og da det tilsyneladende ikke staar altfor fast, regner man at kunne have "Freia" slæbt til Kolby Kaas i attens Løb. "Svava" har Dykker med. an skal undersøge "Freia", Er Skibet i Orden, sejler det fra Kolby Kaas til Kalundborg Mandag Morgen eller Formiddag. DSB er ikke sikker paa at kunne gennemføre Sejladsen Kalundborg - Aarhus i Dag og anmoder derfor Rejsende, der havde planlagt at tage denne Vej til Jylland nu til Morgen, om i Stedet at bruge urtigtoget til Korsør Kl. 8,50.' "Berlingske Tidende" var i Aftes i radiotelefonisk' Forbindelse med "Freias" Kaptajn, Albert Birkbøll, der gav følgende Skildring af Uheldet: - Vi var paa Vej til Kolby Kaas, og Taagen var meget tæt. Jeg var selv paa Broen og lyttede Intenst efter Taagesignalet fra Land, men hørte intet. Alt var tyst og stille. Pludselig viste Ekkoloddet 10 Meter Vand. Jeg kommanderede øjeblikkelig Stop til Maskinrummet. Umiddelbart efter slog jeg Fuld Kraft Bak, men i samme øjeblik tog Skibet Grunden. Det gav et voldsomt Stød,' men ingen af vore Passagerer kom noget til. Vi var 500-600 ideter fra Land og var gaaet paa den. stenede Sandbund. Skibet er tæt og staar støt og roligt. Grundstødningen skete Kl. 14,35? og hele Dagen ; har vi forsøgt at koimne fri ved egen jælp, men det er ikke lykkedes endnu. Selv om vi kan rokke "Freia" lidt, tror jeg ikke, der er meget aab om, at vi kommer fri, saa vi maa nok vente, til Svitzers "Svava" er fremme ved Midnat. - vordan tager Passagererne det?

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRON30RG ms Freia. (Automobilfærge). 0 Y L S. \ XIX - B. T. 15/11 1948 (2): i - De blev maaske lidt opskræmt ved Grundstødning-. en, men blev snart klar over, at der ikke var Fare paa Færde. De 20 Rejsende, der skulde i Land uaa Samsø, er blevet sejlet ind med en Fiskerbaad. os de øvrige Passagerer er umøret højt. De spiller Kort eller fordriver Tiden med Snak. Jeg tror, de fleste snart gaar til Køjs. Vejret er fint nu og Søen helt stille. aar "Svava" har faaet os ind til Kolby Kaas, vil Skibet blive undersøgt, saa vi kan se, om der er noget i Vejen med Bunden. vis alt er i Orden, sejler vi til Kalund borg ved egen Kraft. I modsat Fald formoder jeg, de Rejsende overnatter om Bord for saa at fortsætte med den anden i'ærge i Morgen til Kalundborg. - ar De Mad nok om Bord? - Vi har Proviant til to Dage, saa der er ingen i-'are for, at vore Passagerer kommer til at sulte. - Var De klar over, hvor De var, da De stødte mod Grunden? - Jeg vidste, at vi var nær ved Land, men Taagen var saa tæt, at vi ikke kunde bestemme den nøjagtige Position. Vi ventede hele Tiden at høre Taagesignalet_, men det maa altsaa have svigtet. Først da Ekkoloddet viste 10 Meter Vand, blev jeg, som sagt, klar over, at der var Fare paa Færde. Desværre var det umuligt at forhindre Uheldet. Chefen for DSB's Søfarts-Afdeling, Kaptajn Bager, sagde i Aftes: "O* - Det er kedeligt, at vi paany skulde have Uheld til Søs. "Freias" Grundstødning har for os kun et forsonende Moment, at intet Menneske kom noget til. Saalykkeligt og heldigt dette er, vil der naturligvis blive foranstaltet en omfattende Undersøgelse til Klarlæggelse af Grundstødningens Aarsager. Kaptajnen har forklaret mig, at Taagesignalet i Kolby Kaas svigtede. Denne Forklaring synes foreløbig bekræftet ved en Formodning om, at Taagesignalet faktisk var ude af Funktion efter en Sikrings- S prængning. Andet ved vi faktisk ikke Søndag Aften. Men dermed er Sagen Ikke klar. Sædvanlige forhør vil blive holdt, og der vil intet blive sparet for at trænge til Bunds i dette sidste Uheld. Generaldirektør Emil Terkelsen var ikke at træffe i Aftes. Men man kan være forvisset om, at han er af samme Opfattelse som oøfartschefen. Man er ked af og beklager disse Uheld til Søs, og man vil gøre, hvad man kan, for at undgaa dem. Derom sagde Trafikchef. C. J. Johnsen til Berlingske Tidende: - Det vilde være urimeligt at skjule, at ogsaa vi i DSB mener, at der i den senere Tid er sket for man ge Uheld for vore værger og Skibe. De hidtidige er

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Freia. (Automobilfærge;. 0 Y L S. m B. T. 15/11 1948 (3): enten undersøgt eller til Undersøgelse, og til dette øjeblik har det vist sig, at der er en tilsyneladende rimelig Forklaring paa det enkelte Uheld. Da disse Uheld yderligere er forskellige, kan man ikke slaa dem i een Bøtte eller pege paa eet Aarsags-Forhold. eldigvis har man Lov at sige, selv om en Forebyggelse selvsagt var lettere, om man kunde skematisere og deraf drage de fornødne Slutninger og træffe nødvendige Foranstaltninger. u maa vi se nærmere paa "Freia" Sagen. vad der derefter skal ske, er umuligt at svare paa i Aften. Eet kan dog siges: Statsbanerne vil gøre alt, hvad der er muligt, til Forebyggelse af Uheld, der overhovedet kan forebygges. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 16. ovember 1948: Strandede "Freia", DSB's Aarhus-Skib, stod endnu i Aftes paa Grund 500 Meter uden for Kolby Kaas paa Samsø. De Rejsende blev bragt i Land i Gaar Formiddags af Slæbebaaden "Svava" og derpaa (paa Samsø) taget om Bord i DSB's andet Aarhus-Skib "Jylland", der var. paa Vej til Kalundborg. Statsbanernes Søfartschef, Kaptajn Bager, sagde i : Aftes: - Da "Svava" ikke alene kunde klare "Freia", sendte Svitzer yderligere "Garm" til jælp. "Garm" er en! stor Slæbebaad, og den og "Svava" skulde nok kunne tage "Freia" af Grunden. Vi haaber, at vi naar saa langt atten til Tirsdag, men sikkert er det ikke. "Freia" er fremdeles tæt. Det skal åoy nok vise sig, at den har Skrammer i Bunden, og jeg regner med,! at den maa i'dok, før den paa ny kommer ud at sejle. Om Ansvaret for Uheldet kan intet siges. Det vil j blive søgt fastslaaet i et Søforhør, saa hurtigt som \ muligt, efter at "Freia" er kommet i avn.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET! ms Freia. (Automobilfærge). 0 Y L S. III Berlingske Tidende Lørdag Aften 16. Januar 1954: Korsør, Lørdag: En kort, men heftig Brand raserede Kl. 3 i Morges Automobilfærgen "Freia", umiddelbart efter at den havde anløbet Korsør avn fyldt med Biler og rassagerer. Der er sket Skade for flere undrede Tusinde Kroner. Færgen maa tages ud af Drift foreløbig. Branden udbrød i Salonen paa øverste Dæk. Ilden blev opdaget, da en Smørrebrødsjomfru, som var blevet tilbage, efter at det øvrige Personale var gaaet, hørte det knitre inde i Rygesalonen. un slog straks Alarm, og Færgens Mandskab var hurtigt i Funktion med Ildslukkere og Vandslanger, og straks efter kom Brandvæsenet til. Med en Snes Slanger satte man ind mod det brølende Ildhav I Salonen. Man frygtede, at hele Skibet skulde blive omspændt, og fra Land saas "Freia" som en Sokkel af Ild, men ikke desto mindre lykkedes det paa en god halv Time at faa Ilden under Kontrol. Desuden havde den frygtelige ede faaet Dørken og Staalbjælkerne til Kommandobroen oven over til at slaa Buler, og i alle Saloner var Malingen skallet af. I Rygesalonen fik Ilden rigelig æring i Træværket, og den blæstes frem som en Slange af Orkanen, der peb ind gennem de sprængte Ruder og op gennem j Trappeslugterne. I det forrygende Vejr forekom Op-j gaven med Slukningen i første Omgang næsten uover- j kommellg for Brandvæsenet og Skibets eget Mandskab,! der arbejdede med Ildslukkere og Brandslanger. [ ødelæggelserne er meget store og maa gøres op i j undrede Tusind Kroner.! Saafremt Ilden var brudt ud, medens "Freia" be- j fandt sig i rum Sø, vilde en Katastrofe have været \ uundgaaelig, idet man under disse Forhold næppe I kunde have bjerget Skibet eller Passagererne. Fær- I gen sejlede i Stedet for "Broen", der er paa Værft,1 og man havde ikke paa Turen bemærket noget usædvan-j ligt. Intet Menneske kom noget til. Kriminalpolitiet i Korsør har hele Morgenstunden arbejdet med Undersøgelsen af Branden paa Færgen. Efter de foreløbige Afhøringer mener man at kunne fastslaa som mest sandsynligt, at Ilden er opstaaet som Følge af en Kortslutning i det elektriske Ledningsnet i den ødelagte Rygesalon. Det var her, en af Færgens Smørrebrødsjomfruer opdagede Branden. Det brændte da i to modsatte jørner paa een Gang, og umiddelbart forinden var Lyset gaaet ud over hele Færgen. Politiet har ogsaa haft Opmærksomheden henvendt, paa Muligheden af, at en efterladt, tændt Cigaret i Rygesalonen kunae have fremkaldt Branden, men det mener man ikke er Tilfældet. Det var Brandvæsenet og Falck 1 Korsør, der i Forening fik Bugt med Ilden. Man havde den under

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Freia. (Automobilfærge). 0 Y L S ) III B.T. Lørdag Aften 16/1 1954 fortsat: Kontrol paa mindre end en halv Time. Falck og Brandvæsenet i Slagelse og Falck i Skelskør var ogsaa blevet alarmeret, idet man til at begynde med ikke turde løbe nogen Risiko. Fra Land saa Branden om Bord paa Færgen meget dramatisk og faretruende ud, og man frygtede,at hele Skibet skulde blive ødelagt, ligesom der ogsaa kunde være Fare for de faa af Personalet, som var blevet om Bord. Lykkeligvis kom ingen Mennesker til Skade, og de udenbys Brandvæsener kunde sendes hjem igen uden at være traadt i Aktion. Tidligt i Morges ankom Skibsinspektør Bjørn fra D.S.B.'s Søfartskontor sammen med en af Statsbanernes Skibskonstruktører til Korsør for at besigtige Skaden paa "Freia". Sammen med Overfartslederen, Kaptejn Christiansen foretog de en foreløbig Undersøgelse, hvoraf det fremgik, at hele 1. Kl. Rygesalon paa Fordækket var, totalt udbrændt, og nogle Kabler til Styrehuset var r ogsaa brændt over, ligesom enkelte af de tykke Staal, plader under Kommandobroen var bøjet af den stærke Varme fra Baalet i Salonen. M.en selve Styrehuset med dets Instrumenter og hele Færgens Maskineri var! uskadt. Selv nogle smaa Damesaloner ved Siden af Rygesalonen var blevet skaanet for Ilden - bortset fra, at Ruderne var sprængt. Det er ikke I Øjeblikket muligt at opgøre Brand- : skaden i Penge, men man gætter ikke helt forkert paa, at det drejer sig om et Beløb paa mellem 2 og 300.000 Kroner. I Løbet af Formiddagen vil "Freia" blive slæbt over til Kajen ved den gamle Fæstning. Senere vil den blive transporteret paa Værft, og der maa regnes med nogen Tid til dens Reparation. Allerede fra i Dag bliver Bilfærgen "eimdal" sat ind paa Overfarten til Erstatning for "Freia", og "eimdal" erstattes af den gamle Færge "Christian IX". Overfartslederen hævdede, at Branden ikke vil faa nogen Indflydelse paa Færgesejladsen som elhed. Dels har man alle de øvrige Færger Intakt paa Bæltet, dels er Trafikken ikke særlig stor in øjeblikket med Biler, saa de Rejsende vil ikke komme til at føle Savnet af "Freia".! j Berlingske Tidende Søndag 17. Januar 1954: Korsør, Lørdag Aften: Paa Mandag Morgen afsejler åen brandhærgede Automobilfærge "Freia" fra Korsør til Burmeister og Wains Værft i København, hvor Reparationen af Skibet skal udføres. Umiddelbart efter at den voldsomme Brand i de tidlige Morgentimer i Dag var blevet slukket, henvendte Statsbanerne sig til de forskellige Skibsværfter for at faa klaret, hvornaar "Freia" kunde komme i Dok, og B. & W. tilbød straks at udføre Reparationen med kort Varsel. Dermed var Besværlighederne dog ikke overstaaet.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET i ^ 1 ' ms Freia. (Automobilfærge). O Y L S. B. T. Søndag 17/1 1954 fortsat: Tilbage var Problemet med at faa "Freia" ført til København. Færgens Kabler til Styremaskineriet var brændt over og den elektriske Installation til Kommandobroen ødelagt af Ild og Vand, saaledes at Færgen Ikke er manøvredygtig. Det viste sig imidlertid umuligt at skaffe Bugser Assistance, idet samtlige Svitzers Skibe er optaget af Bugseringen af "Bsso København" og Bjergningen af "Brigit Mærsk". Man er derfor gaaet i Gang med at skabe interimistiske Styreforbindelser, saaledes at "Freia" ved egen jælp kan sejle fra Korsør til København. I Dagens Løb har Teknikere fra Firmaet Thomas B. Thrige taget et Skøn over Skaderne paa Ledningsnettet, og derefter er der truffet Bestemmelse om, at der bliver skabt nye Styreforbindelser som en ødhjælp. Mandag Morgen vil "Freia" altsaa afsejle til København med en af Overfartens mest erfarne Skibsførere, P. Kruuse, paa Broen og med ekstraordinært stort Mandskab for at imødegaa eventuelle Vanskeligheder under Sejladsen, som man forudser bliver meget besværlig. Værftet mener, at "Freia" vil være klar igene inden 1. Marts, hvis der straks sættes ind paa den omfattende Reparation. I Eftermiddag blev Færgen af to af Svitzers Bugserfartøjer, "Ægir" og "Urd", slæbt bort fra Automobilfærgelejet i Korsør og anbragt ved Kajen udfor Søbatteriet. Trods det haarde Vejr forløb Bugseringen tilfredsstillende, og man gik derefter i Gang med at rense Saloner og Bæk for Brandens Efterladenskaber. Branden har ikke medført noget Afbræk 1 Trafikken paa Storebælt, skønt der i Dag har været usædvanligt mange Biler, og den anden Automobilfærge, "eimdal", er gaaet ind i "Freias" Ture, medens den gamle Dampfærge "Christian IX" har afløst "eimdal" og om Dagen vil sejle med Biler og om atten med Gods. Det anses nu for temmelig givet, at Branden skyl des Kortslutning, idet flere Vidner har oplyst, at den samtidig sprang frem i to jørner af Rygesalonen, og Lyset gik ud. I øvrigt anses det for ikke saa lidt af et Mirakel, at "Freia" undgik at blive Vrag. Ilden rasede. gennem Forskibet som Flammen fra et Skæreapparat, og kun den Omstændighed, at Vindretningen var saadan, at Ilden førtes frem mod Forskibet i Stedet for agterud, bevirkede, at ikke ogsaa Agterskibet kom i Brand. Men i øvrigt blev Slukningsarbejdet udført med fremragende Dygtighed og Dristighed. Det er anden Gang, "Freia" udsættes for en Brand. Under Krigen havde Tyskerne beslaglagt Færgen, der blev malet graa og armeret, og den benyttedes som Transportskib i ordatlanten. Færgen blev fundet slemt medtaget af Brandbomber ved Kapitulationen i en norsk havn.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET j III - i ms Freia. (Automobilfærge). 0 Y L S. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 27. Februar 195^: Det var planlagt, at Automobil!sergen "Freia" fra Storebælts-Overfarten skulde have afløst Dampfærgen "Danmark" paa Gedser-Grossenbrode Ruten, naar"danmark" i næste Maaned skal til Eftersyn. Men efter "Broens" Uheld har dette maattet opgives. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 25. September 1954: Korsør: Statsbanerne maa nu ogsaa indsætte Automobilfærgen "Freia", der har Jernbanespor, paa Storebælts- Overfarten for at overkomme Overførslen af Godsvogne fra Sjælland. I Øjeblikket venter 1.100 Godsvogne paa at komme over Bæltet. Isbryderen "olger Danske" blev i Gaar indsat som Automobilfærge, for at man kan faa saa mange Godsvogne som muligt over med de andre Færger. "Freia" skal overføre Gods om atten fra paa Mandag.og syv ætter frem. Berlingske Tidende Søndag 24. Oktober 1954: Korsør: I Morgen afsejler Statsbanernes Automobilfærge "Freia" til aarligt Værftseftersyn, som varer i fire Uger, og samtidig nedskæres Fartplanen paa Storebælt, saaledes at der indføres Vintersejlplan med 10 Automobilfærgéture mindre i Døgnet. Isbryderfærgen "olger Danske", der har sejlet den sidste Maanedstid, vil dog fortsat blive holdt i Fart, indtil man ser, hvorledes Automobiltrafikken vil udvikle sig.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Freia. (Automobilfærge). 0 Y L S V - 1 Billeder: Arkiv. F. Vikingen 10/1936 egativer: Bogholder Poul Jacobsen, elsingør.

-iandels- OG SØFARTSMUSEER PÅ KRONSO^G ss Freja ex Faaborg. QGF. /OYC 2.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG III ss Freja ex Faaborg. Q G F. / 0 Y C Z. Kolding Folkeblad Tirsdag 26. Januar 1954: Fjorddamperen "Freja", der i haarde Frostperioder ' om Vinteren fungerer som Isbryder I avnen, har i Dag været ude for første Gang for at holde en Rende aabeh for Trafikken. aar der fyres op under "Frejas" Kedler, er det for Alvor Vinter i Kolding. Men forhaabentlig kommer ' Damperen ikke ud for vanskeligere Opgaver, selv om Frosten vedvarer og Fjorden er islagt ud til omkring ' Sanatoriet. Jydske Tidende Søndag 31. Januar 1954: Issituationen i avnen og paa Fjorden var i Gaar og i Aftes om ikke forværret væsentligt, saa dog stadig meget generende. Det var nødvendigt for "Freja" at sejle ud to Gange for at holde Indsejlingen forholdsvis farbar, for Isen t>akker helt ud til Sanat ori et. Kolding Folkeblad Onsdag 3- Februar 1954: ; Fjorddamperen "Freja", der vaagner op af sin Dvaletilstand, naar Isen i Kolding Fjord og avn naar en vis Tykkelse, har i disse Dage travlt med, sin Isbrydervirksomhed. Den gennemsejler stadig et! Par Gange i Døgnet baade avnen og Sejlrenden i Fjor den ud til Løverodde for at holde Renden aaben, saa ; de Skibe, der søger ind til Kolding avn, kan komme i ind uden Vanskeligheder. Kolding Folkeblad Lørdag 13. Februar 1954: avnefoged Fink oplyser, at Issituationen er forværret en Del, men foreløbig synes der ingen Udsigt til, at Vanskelighederne bliver større, end at "Freja" og Irafiken i Forening kan overvinde dem. Et lille Stenfiskerfartøj fra Aarhus, som i Gaar var kommet i Vanskeligheder paa Kolding Fjord, blev undsat af "Freja", der bragte Skibet ind til avnen. Stenfiskerens Vanskeligheder skyldtes dog ikke saa meget Isen som en beskadiget Skrue, der gjorde Fartøjet manøvreudygtigt. Kolding Folkeblad Fredag 19. Februar 1954: Den Sejlrende, Isbryderen "Elbjørn" i Gaar Formiddags brød paa Kolding Fjord, frøs til i attens Løb, og "Freja" var ikke i Stand til at bryde en ny Rende i Dag, idet Skibet maatte i Dok efter at have faaet en Lækage i Gaar. Det kan endnu.ikke siges, hvornaar den er klar til Isbrydnlng igen.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1 I i ss Freja ex Faaborg. QGF. / G Y C Z. \ Kolding Folkeblad Mandag 22. Februar 1954: Kolding avns Isbryder, "Freja", er nu blevet repareret, men åen vil først komme i Aktion, hvis der anmeldes Skibe til avnen, og det er ikke Tilfældet endnu, oplyser avnefoged Fink. Iøvrigt er avnen fuldstændig tom for Skibe, alle slap ud inden Isen "laasede"* Kolding Folkeblad Lørdag 6. Marts 1954, "Freja" har i Dag været ude en enkelt Tur for holde den Rende, "Elbjørn" brød i Gaar, aaben.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja. P Q B I - Registreringsprotokoller: VII-395. XI-68. Kbhvns. Sklbsreg. 11-124 Registreringsdato: 20/12 1875. Certifikater: 20/12 1875. 15/11 1884. ±sygget 1875 af Aitken & Mansel, Glasgow, ifl. Bilbrev dat. 29/6 1875. 1 Stk. 150 K. = 700 IK. Compoundmaskine. Fabrikat: Walker, enderson & Co., Glasgow. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk og 1 Overdæk samt Mellemdæk midtskibs. 2 Master, Skarpt Forskib med lodretstaaende Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Kabysruf midtskibs. Kommandohus. 2 Ruf i Borde midtskibs. 2 alvruf i Borde forude. Fuldstændig Inderklædning. 7 vandtætte Skodder. Længde: 243'1". Bredde: 30? 7". Dybde: 15 * 0". 1.363,46 brutto. 865,75 netto. Ifølge Bilbrev dat. 29/6 1875 og ationalltetsog Ejendoms Erklæring dat. København 16/12 1875 bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Freja", København, med Skibsfører iels Lauritz Johansen som bestyrende Reder. Indførselstolden er med Generaldirektoratets Tilladelse af ll/6 1875 indbetalt ved Københavns Toldsted ifl. Kvittering dat. Københavns Toldkammer 14/6 1875 med Kr. 17.284,00, som er 31 af Købesummen 31.500.- Maalt ifl-*- Maalebevis dat. 28/10 1884 til: brutto: 1.363,46. netto: 972,55.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ ss Freja. P Q B. =1-2 Ifl. Anmeldelse dat. København 2/12 1885 fra Ourator i A/S. Dampskibsselskabet "Frejas" Concursbo, er Skibet ved offentlig Auktion solgt til: Firmaet Robert M. Slomann & Co., amburg. nationalitetsmærker er udhuggede og Certifikatet afleveret. Registreringen afsluttet 4/12 1885. (Udslettelsespro- ' tokol r. 2-2).

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss tfrega. P Q B. ) J1X nationaltidende Lørdag Aften 22/2 1879: Fra avre meddeles under 18, ds., at Dampskibet.fereja", som er ankommet dertil fra ew York, ved Indsejlingen i avnen har været strandet og har lidt betydelig Skade.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET j ss Freja. P Q B. =XII elsingør Avis 14. Marts 1883: ss "Freja" har paa Rejsen fra ew York til København reddet 28 Mand fra Damperen "Glouchester City", der paa Rejse fra Bristol til USA var blevet læk og sank efter Sammenstød med et Isbjerg ved ewfoundlandsbankerne.

ss Freja. P Q B. ANDELS- OG SØFARTSMUSEET IV 17/3 1876 ank. Sulina fra Port Said 27/3 ank. Constantinopel fra Sulina 12/4 ank. Londonderry fra Sulina!4/5 ank..fillau fra Swinemunde 14/6 ank, Archangel fra Leith 19/6 afg. Archangel til lerwick for Ordre 7/7 ank. Glasgow fra Archangel via Lerwick' 8/8 afg. København til Granton fra Riga 10/8 ank. Grant on 25/8 ank. Danzig fra Leith 2/9 ank. Bolderaa fra eufahrwasser 13/9 pass. Skagen vestgaaende 17/9 ank«cardiff fra Riga 14/10 afg. Malta til Sulina fra England 21/10 ank. Sulina : 26/10 afg. Sulina til England 5/11 pass. Malta til Waterford 17/11 ank. Waterford 6/12 afg. Cardiff til Aden 22/2 1877 pass. port Said til London 2/5 afg. Antverpen 4/5 pass. Skagen sydgaaende 23/5 ank. København fra Riga 26/5 afg. København til London i 5/6 pass. Skagen sydgaaende 7/6 ank. Bolderaa fra Antverpen 28/6 afg. Granton til Riga 2/7 ank. Riga 24/7 pass. Skagen sydtgaaende ' 27/7 ank. Bolderaa fra Antverpen 4/8 pass. København fra Riga 9/8 ank. Gravesend fra Riga 16/8 afg. Gravesend til elsingør 19/8 pass. Skagen østgaaende 23/8 ank. Kronstadt 5/9 pass. København fra Kronstadt til Granton med Korn, 6/9 pass. Skagen vestgaaende 20/9 P a ss. anstholm østgaaende 24/9 ank. Riga fra Rotterdam 3/10 afg. Riga til Rotterdam 5/10 pass. København fra Riga 6/10 pass. Skagen vestgaaende 10/10 ank. Rotterdam fra Riga 16/10 afg. Rotterdam til Riga 21/10 ank. Bolderaa 30/10 pass. København fra Riga

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja. P Q B. i IV - 7/11 1877 14/11 19/ 30/11 2/12 5/12 17/12 3/1 1878 13/1 14/1 17/1 30/1 31/1 2/2 25/2 3/3 20/3 15/4 30/4 14/5 15/5 6/6 20/6 24/6 26/6 8/7 16/7 23/7 25/7 29/7 17/8 3/9 4/9 6/9 19/9 20/9 23/9 29/9 9/10 25/10 2/11 ank. afg 0 ank. pass. pass ank. ank. ank. pass. pass. ank. pass. pass. ank. ank. afg. afg. ank. ank. pass. pass. pass. afg. pass. ank. pass. ank. afg. pass. ank. ank. pass. pass. ank. pass. pass. Ank. ank. pass. pass. ank. avre avre til Kønigsberg Pillau fra avre ammershus vestgaaende København fra Riga til London med Korn. L ond on ir-illau til London Graves end fra Kønigsberg irtshals østgaaende elsingør sydgaaende Kl. 8 Fm. Reval fra London elsingør nordgaaende Kl. 3 m. fra Reval til London anstholm vestgaaende.' L ond on Cardiff fra London Cardiff til port Said Port Said til Alexandria ull fra Alexandria Bolderaa fra ull København fra Riga til London irtshals vestgaaende elsingør sydgaaende Kl. 7,30 Em fra London tix iironstadt Riga irtshals vestgaaende fra Riga til London. Gravesend Skagen sydgaaende Bolderaa fra Kiel Bolderaa til England Køb enhavn Gravesen! Kronstadt fra ewcastle elsingør nordgaaende Kl. 9?15 Fm anstholm vestgaaende fra Kronstadt til Antverpen. Antverpen irtshals østgaaende elsingør sydgaaende Kl. 6,15 FM Kronstadt Riga fra Kronstadt København fra Riga til Scheiedam Skagen sydgaaende Bolderaa fra Swinemunde

ss Freja. ANDELS- OG SØFARTSMUSEET P Q B «. 8/11 1878 11/11 16/11 24/11 30/11 10/12 12/12 3/1 1879 1/2 17/2 6/3 7/3 18/3 10/4 8/5 21/5 30/7 14/8 28/8 12/9 24/9 11/10 23/10 8/11 16/11 6/12 7/12 14/12 15/12 afg. pass. ank. afg. ank. ank. pass. pass. afg. ank. afg. ank. afg. afg. pass. ank. afg. ank. afg. ank. afg. ank. afg. ank. afg. ank. ank. afg. pass. Bolderaa til Schiedam København fra Riga elwoet via Brouwershaven Maassluls til Riga Bolderaa København fra Riga irtshals vestgaaende Lizard vestgaaende ew York til avre avre avre til Cardiff Cardiff Cardiff til ew York ew York til avre Lizard vestgaaende ew York fra avre ew York til avre avre avre til ew York ew York ew York til avre avre avre til ew York ew York ew York til avre Falmouth for Bunkers avre avre til ew York Lizard vestgaaende

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Freia. N K B L. / 0 X F S. Int. - 1. Bygget I898 - A/S. Burmeister 8c Wain, København. Byggenummer 193. 2 Stk. 157 NK. - 1.3oo IK. Tregangsmaskiner. 2 Skruer. Cylinderdiameter: 15-25-4o" Slaglængde: 24" Fart: 14,75 Knob. Fabrikat: Burmeister & Wain. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Shade Deck. 2 Master. 7 vandtætte Skodder. Vandballast: 60 Tons. 22o,o x 31,5 * 12,9' So / 3o dw. 883 brutto 336 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 541/1898 dat. 17/9 1898 er Skibet bygget til: De danske Statsbaner, København, med jemsted i Korsør. Registrering foretaget 19/9 1898. Oprindelig bygget til Korsør-Kiel Ruten, der blev nedlagt ved Krigens Udbrud i 1914. Derefter overført til Aarhus-Kalundborg Ruten, som den besejlede sammen med ss "iels olst" til 1931, da de* 1 blev oplagt i Aarhus som Reserveskib. 3o/6 1934 afmeldt som ophugget. Paa Kiel-Ruten kunde Skibet medføre loo I Kl., loo II Kl. og 30 III Kl. Passagerer. 6/1 1917 Kl. ll,2o Fm. har Skibet paa Nyborg Fjord oversejlet Galease "Olga" af Aalborg, der sank.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja. NKBL. /OXFS. V - 1. Billeder: Arkiv. Burmeister & Wain 19oo - Pag. 66. egativer. Litteratur:

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja ex Svanen ex Ester. K P B K. j Int. - 1. Bygget 19o4 - Thorskogs mekaniska Verkstad, Thorskog, 1 Stk. 32 NK. - 2oo IK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 13 9/16-24 3/8" Slaglængde: 17i" 1 S-t-k. skotsk Kedel med 2 glatte Kanaler. Risteflade 26 Kvadratfod. edeflade 673 Kvadratfod. Arbejdstryk 12o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 8o Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 2o Fod. Brodæk 33 Fod. alvdæk 49 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 74 Tons Forpeaktank 15 - Agterpeaktank 12-149,5 x 25,2 x 14,1 Fod. 6o / 59o dw. 437 brutto 254 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 434/19o4 dat. 19/9 19o4 er Skibet som ss "Ester" købt fra:, Thorskog? af: A/S. Dampskibsselskabet Svanen, København, i og omdøbt til "Svanen". Firmaet. Kirschner Se Cohn, København, er bestyrende Reder. Indregistreret 19/9 19o4. i j j /l 19o6 anmeldt solgt til: j A/S. Dampskibsselskabet Frem, København.! /2 19o6 anmeldt omdøbt"til "Freja". j 19/3 1913 anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Rødby avn, Rødby avn, j for Kr. I05.000.- '. Blad 2.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja ex Svanen ex Ester. N P 3 K. i Int. - 2. 23/5 1917 anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Guarto, København. 3/12 1919 anmeldt solgt til: Cl Udslettelsesprotokollen er angivet Grækenland med Spørgsmaalstegn) Udslettet af Register 29/12 1919 - Udslettelsesprotokol Nr. 5-11 " Registreringsprotokol Nr. 19-66. Lloyd 1926-1928 Chrysallis - Cie. Annexe D'Armamente Maritime, Rouen. 1928-1929 Peserveranza G. - Flli. Gennari, Pesaro 1929-193o - - - Rimini 1930-1931 - - Ubaldo Gennari & Co., Rimini 1931-1934 - - Duilio Gennari & Co., Rimini 1934-1936 - - Ubaldo Gennari fu T., Rimini 1936-1945 Galeb - Marin Ferie, Split 1943-1959 - - Jadranska Slobodna Plovidba, (State Enterprise), Split

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja. N P G D. Int. - 1, bygget 19o5 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer 53-1 S.k. 2o NK. - 125 IK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde Fabrikat: Byggeværftet Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 1 Mast. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: 6 Tons. 65,9 x 16,7 x 6,7 Fod. 7 / dw. 49 brutto 16 netto, Ifølge Anmeldelse N r. 254/19o5 dat. 22/4 19o5 er Skibet bygget til: A/S. Fjorddampbaadsselskabet, Aktieselskab, obro, Indregistreret 22/4 19o5. Ifølge Anmeldelse Nr. 749/1918 dat. I0/8 1918 er Skibet solgt til: A/S. Dansk Bjergningskompagni, Aalborg. Skibet har forandret jemsted fra obro til Aalborg og anvendes fremtidig til Bjergning. Registreret 24/lo 1918. Ifølge Anmeldelse Nr. Skibet solgt til: /192o dat. 6/4 192o er, Ullånger (Sverige) for Kr. 80.000.- Udslettet af Register 8/4 1920 - Udslettelsesprotokol Nr. 5-11 - Registreringsprotokol N r. 18 - l6o. vend,

13/lo 191o indbragt til Mariager med Maskinskade. 27/8 1911 Kollision udfor Cementfabriken Cimbria med svensk Galease, der blev svært beskadiget. 16/11 1912 grundstødt paa Nybrohage i Mariager Fjord.

ANDELS- OG SØFARTSMUSE ss Freja. N T F G. Int. - 1, Bygget 1915 - Dunlop, Bremner & Co., Ltd., Port Glasgow, 1 Stk. 262 NK. - 1.4oo IK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 22-36y-6o" Slaglængde: 42" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler. Risteflade lo4 Kvadratfod. edeflade 4.l8o Kvadratfod. Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 125 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Shelterdæk. 2 Master. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 697 Ions Agterpeaktank 75-31o,5 x 44,7 x 18,3 Fod. 3.98o dw. 2.168 brutto 1.158 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 135/1915 dat. 3o/3 1915 er Skibet bygget til: A/S. Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab, Kbhvn. Indregistreret 3o/3 1915- Ifølge Anmeldelse %. 47/1917 dat. 6/1 1917 er Skibet den lo/ll 19l6 torpederet i Middelhavet lo Sømil SO. for La Garrucha, Spanien, paa Rejse fra Cardiff til Marseille med 3-2oo Tons Kul. Ingen Omkomne. Skibets Værdi Kr. 651.306,72. Assurance K r. 315.000.- Udslettet af Register 17/1 1917 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 25-84.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja. NTFG. Bilag I - 1, Sø- og andelsretten i Kjøbenhavn gør vitterligt: Aar 1916 den 11. December Eftermiddag Kl. 2 blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand, Overretsassessor Poul ansen I enhold til Konstitution af 28. September 1916 og af dens Medlemmer: Kaptajn ein og Kaptajn Pe- - tersen. Der foretoges: Nr. 2o6/l9l6. Søforhør i Anledning af, at ss "Freja" er sænket i Middelhavet den lo. November 1916. Af Besætningen mødte: Foreren C. arboe, 1. Styrmand Th. Karstensen, 2. Styrmand 0. Winde, 1. Mester P. Nielsen, 2. Mester R. Welling olm, 3. Mester 0. Schmidt, ovmester V. Voss, Messedreng C. Andersen. For Rederiet mødte Skibsinspektør Stoltenberg. For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Michelsen. Der fremlagdes en Skrivelse af 11. November 1916 fra Rhederiet Dansk-Russisk Dampskibsselskab, indehold- ende Oplysning om Skibets Rejse, Ladning, Tonnage, Klassificering og Registreringsbogstaver samt Assurandører. Den fremlagte Skrivelse er saalydende: Aktieselskabet Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab Direktionen. Kjøbenhavn d. 11. December 1916.(Børsen). Til So- og andelsretten. ersteds. ss "Freja". En Del af dette Skibs Besætning er hjemkommet, efter at Skibet den lo. November er blevet torpederet i Middelhavet paa Rejse fra Cardiff til Marseille med en Ladning Kul, og anmoder vi herved den høje Søret om, at der Kl. 2 Em. idag i denne Anledning maa blive afholdt Søforhør. Til nærmere Oplysning for Søretten tiener, at Skibet var bygget og kom i Fart April 1915- Dets Gross. Tonnage er 2.167,62 Tons, Netto 1.157,71 Ions, Registreringsbogstaverne NTFG. Skibet var klassificeret Lloyds Register A. 1. Skibet var kaskoforsikret mod Sø-Risiko for Kr. 35o.ooo, hvoraf 3o pct. var Selvrisiko og Resten dækket hos følgende Selskaber: "Albingia", amburg-dussel- ; dorf, 2o pct., "Allianz", Berlinv lo pct., Norddeutsche; Versicherungsgesselschaft, amburg, 121 pct., "Deutsche. Lloyd, Berlin, "Oberrheinische Versicherungsgesellschaft", Mannheim, "Schlesische Versicherungsgesellschaft", Berlin, "Danske Lloyd", København, hver med 5 pct. og "an-

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja. NTFG. Bilag 1-2. sa", Stockholm, 7l pct. Aktieselskabet Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab. Direktionen. Kay Reinhard. Nr. 2o6/l9l6. Fremlagt i Sø- og andelsretten den 11. December 1916. ar. Thomsen, fff. Assistent. For de i Skrivelsen ommeldte Assuranceselskaber havde ingen givet Møde. Der fremlagdes Uddrag af Skibsdagbogen, der var tilstede i Retten. Uddraget oplæstes for og godkendtes af Kaptajnen og Besætningen. Det fremlagte Uddrag af Skibsdagbogen er saalydende: ss "Freja". Udtog af Skibsdagbogen. Rejsen Cardiff-Marseille. Tirsdag den 31. Oktober Kl. lo Fm. var Skibet tillastet med en Ladning Kul, ialt 3-198 Tons, bestemt til Marseille. Skibets Bunkerbeholdning var 694 Tons, Amning. 19 Fod 5 Tommer For, 2o Fod o Tommer Agter. Kl. 5 Em. samme Dag forhaledes Skibet gennem Dokkerne hen til Dokporten, hvor der fortøjedes for at afvente øjvande. Onsdag den 1. November Kl. 8 Fm. afgik fra Cardiff med Lods om Bord, Kl. 91 kvitterede Lodsen og fortsatte Rejsen ud gennem Bristolkanalen og videre gennem den spanske Sø og Atlanterhavet. Torsdag den 9. November Kl. 11.54 Fm. passeredes Cap Trafalgar, og Kursen sattes for Gibraltar Strædet. Kl. 3.3o Em. blev Skibet stoppet af en engelsk Patruljebaad, der beordrede os Ind til Gibraltar. Kl. 4,3o blev der visiteret, Skibspapirerne blev efterset, og Rejsen fortsattes til Marseille. Fredag den lo. November Kl. 1 Em. passeredes Mesa de Roldan Fyr, Afstand 4 Kvartmil. Kl. 2,3o samme Dag saas en Damper forude ca. Il Streg om Bagbord ligge tværs i Farv 3n det, den var omtrent 8 Kvartmil borte, Styrmanden fandt dette mærkeligt og varskoede Kaptajnen, som var i Kahytten, da Kaptajnen kom op paa Broen, beordrede han Roret lagt haardt Styrbord, idet han var af den Mening, at den forude liggende Damper var bleven stoppet af en U-baad, og Kaptajnen vilde da ved at lægge' Skibet paa en vestlig Kurs forsøge at undgaa U-baaden. Et Øjeblik efter kunde vi se et lysmalet Fartøj, som saa ud til at være en U-baad, han affyrede et Skud og hejste et Signal, som aflæstes: "Send en Baad over". Maskinen stoppedes. U-baaden affyrede endnu et Skud, og Projektilet slog i Vandet i Nærheden af Skibet, der blev derefter givet tre korte Stød i Dampfløjten, og

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja. NTFG. Bilag 1-3- Maskinen bakkedes, der manøvreredes derefter "Frem", og Roret lagdes haardt Bagbord for at svinge Skibet paa sin forrige Kurs. U-baaden hejste nu Signal om, at Besætningen skulde forlade Skibet. Maskinen stoppedes, og Kaptajnen gik derefter i Jollen med to Mand for at ro over til U-baaden, imidlertid gjorde Styrmanden Redningsbaadene klare. Da Chefen paa U-baaden saa Sklb_ ets Papirer, erklærede han, at han vilde sænke Skibet. U-baaden gik derpaa hen til Skibet. Mandskabet havde da lige forladt det, nogen Tid derefter hørtes Skud og Eksplosioner i "Freja", kort Tid efter sank Skibet, Klokken var da 4,45 Em. Vi satte derpaep Sejl paa Redningsbaadene og styre-- de ind efter Byen "La Garucha", hvor vi landede omtrent Kl. lo Aften, der blev sørget for Logis til Mandskabet, og avnekaptajnen telegraferede til den danske Konsul Almeria om vor Ankomst. C. arboe. Fører af Bs "Freja". M. Th. Karstensen. 1. Styrmand, ss "Freja". 0. Winde. 2. Styrmand, ss "Freja". Nr. 2o6/l9l6. Fremlagt i Sø- og andelsretten den 11. December 19l6. arald Thomsen. fg. Assistent. Paa Foranledning forklarer Kaptajnen videre: vilket Undervandsbaadens 1. Signal var, kunde ikke med Sikkerhed ses, men Komparenten var ikke i Tvivl om, at det betød, at"freja" skulde stoppe, ialt Fald da der samtidig fyredes et Skud. "Freja' r har saaledes Ikke søgt at undslippe endsige gøre Modstand, men da, som det er forklaret i Uddraget, yderligere Skud blev affyret, kan Undervandsbaadens Chef maaske have troet, at "Freja" vilde søge at sejle bort. Det Signal, son Undervandsbaaden hejste, om at Besætningen skulde forlade Skibet, kan Komparenten ikke nu gengive, men der er ingen Tvivl om, at det betød netop det, som han har forklaret, at Besætningen skulde forlade Skibet. an kan dog sige saa meget som, at det bestod af 3 Flag. Komparenten siger, at Varslet til at forlade Skibet var rigeligt. Man naaede at gaa i Redningsbaaden med baade Proviant, Vand og nogle Tæpper, der var ogsaa en Del af Mandskabet, som fik noget Tøj med. Skibspapirerne har Undervandsbaadens Chef beholdt. Paa Undervandsbaaden var intet Nummer at se, men den førte det tyske Orlogsflag. Komparenten fremlægger Bevis for Sænkningen dateret lo. November 19l6, underskrevet: Moraht, Kapitainleutnant und Kommandant elnes Deutschen U. Bootes.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja. NTFG. Bilag 1-4. Chefen nægtede paa Komparentens Forespørgsel at opgive noget nærmere om, hvad Undervandsbaaden hed eller hvad Nummer den havde. Det fremlagte Bevis lyder saaledes: Fremlagt i Sø- og andelsretten den 11. December 1916. arald Thomsen. fg. Assistent. lo. November 1916. Von dem Schiffsfiihrer Captain Carl Leopold Ludvig arboe aus den Schiffspapiere erhalten: 1 Provislonal Certificate of Nationality, 1 Ladebrief uber 2.621 b. Large Steam boat und uber 624 b. Small Steam boat. Moraht, Kapitainleutnant und Kommandant eines Deutschen U. Bootes. Paa Anledning tilføjer Kaptajnen, at Tonsangivelserne i Undervandsbaads Chefens Kvittering er franske Kilotons, hvorfor Tallene selvfølgelig er andre end de tidligere opgivne engelske Tons. Angaaende Ladningsejeren kan Komparenten kun opgive, at det var de franske Jernbaner, men om det var Statsbanerne eller en privat Bane, og da hvilken, ved han ikke. Ladningsassurandørerne kender han ikke. Paa Anledning tilføjer Komparenten yderligere, at Vejret var godt og Søen rolig. Der var ca. lo Kvartmil til Land (la Garrucha). Undervandsbaadens Chef sagde først "jeg kan jo bugsere Dem et Stykke", men lidt efter sagde han "Vejret er godt, De kan sejle, Kaptajn". De naaede Land efter ca. 5 Timers Forløb. Redningsbaadene m. v. blev overladte den danske Konsul i Almeria, og som antagelig vil sælge dem bedst mulig. Stedet hvor Sænkningen skete, var ca. lo Kvartmil SO. for la Garrucha. De mødende bekræftede Kaptajnens Forklaring. De mødende begæredes ikke yderligere udspurgte. Ed begæredes ikke aflagt. Retten hævet. Poul ansen. A. N. Petersen. V. T. ein.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Freja ex Salvator. NFJG. /OYXA,

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ 1 ss Freja ex Salvator. P J G. / 0 Y X A. i III Berlingske lidende 1. August 1947 Bet Forenedes tidligere Englandsbaad ms "Esbjerg", der siden sidste Sommer, efter at være hævet fra avbunden udfor Stevns, har ligget i Pælene syd for Lan-' gebro, forsvinder nu fra det københavnske avnebille- : de. Skibet gaar i Lag ud paa den lange Bugsering til Valencia* og som Forberedelse hertil blev det i C-aar. slæbt op i Yderhavnen og fortøjet ved Bøje r. 6. Bet bliver Svitzers Bjergningsdamper "Freja", der skal foretage Bugseringen. "Freja", der har været herhjemme til Reparation, skal ud til Middelhavet for at have Station der - sandsynligvis i Italien - Paa Vejen vil den saa aflevere "Esbjerg" 1 Spanien. Slæbeturens Varighed vil være afhængig af Vind og Vejr, men man regner med 28-30 Løgn. undervejs maa "Freja" mindst to Steder 1 avn for at faa Kul - i England og i Gibraltar, muligvis ogsaa i en nordspansk avn. Berlingske Ildende 18. Maj 1948: La Englænderne afsluttede deres Mandat i Palæstina, laa Svitzers Bjergningsdamper "Freja" i lel-aviv., Den kom dertil for godt en Maaned siden for at bjer-. ge Toras Lamper "Anne", der var gaaet paa Grund uden for avnen, og da dette Arbejde var afsluttet og "An-i ne" bugseret til italiensk Værft, tog "Freja" fat paa Bjergningen af en polsk Lamper "Levant", der var i strandet i ærheden. Ogssa dette Arbejde vil nu snart, være afsluttet - hvis det ikke maa afbrydes forinden i som Følge af Krigshandlingerne. j Kaptajn Kreutzer paa "Freja" har i Gaar indberet- j tet til Svitzer, at Byen og avnen har været udsat for flere Luftangreb. Rederiet har svaret tilbage, at han maa handle efter Konduite og eventuelt forla- ; de avnen, hvis han mener, Situationen bliver for farlig for hans Skib og Besætning. i Indtil videre bliver "Freja" imidlertid paa Sted- ; et i aab om at kunne afslutte sit bjergnings arbejde.' "Frejas" jiesætning er - maaske med Undtagelse af en iuand eller to - helt igennem dansk.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET (^> */& Frej4. e~k $& i v, j~o r Jf^y^Y^rYi'fhr. ~~. tysl-yi yyyy ".

\ ss Freja. C L G.! III Skibsbygning r. 1. Januar 1921; Lørdag den ll/l2 1920 Kl. 1,30 Em. blev en ny Lastdamper, 1.950 Ions dw., bygget af A/S. Rødby avns Jernskibsværft til A/s. Rederiet Quarto, København, sat i Vandet. Skibet døbtes af Skibsreder A. Andersens Batter? Frøken Else Andersen, og fik avnet "Freja" med jemsted i København. Afløbningen overværedes af Bestyrelsen for Rederiet, og Rederen r. V. Egenfeldt ielsen samt af Værftets Bestyrelse og Direktion.! Dimensioner er 234*0" x 37'0" x 17'0". Skibet er bygget af Staal til højeste Klasse i Bureau Veritas. Tregangsmaskinen udvikler ca. 585 IK. Be to Kedler er forsynet med. Schmidtske Overhedere.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Frejr. I L V. ifo-«&uljl /re^

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET j j ss Frejr. I L V.! I - 1 Registreringsprotokoller: K-191. XI-152. Registreringsdato: 4/4 1883. l/l 1894. (Omregistrering). Certifikater: 4/4 1883. 9/11 1885. bygget 1883 af Løbnitz & Go., Renfrew, ifølge Bilbrev dat. Renfrew 19/2 1883. 1 Stk. 85 K. = 360 IK. Compoundmaskine. Fabrikat: Løbnitz & Co. 1883. Klinkbygget af Jern. 2 Læk og Overdæk (Awning Deck). 2 Master. 3 Luger: 9'2" x 6'9% 7'3" x 6'8", 7*3" x 6! 8" Skarp Boug med lodret Stævn. ækbygget Agterskib med rundt Spejl. 2 Klosetter forude. Kabys, Malerskab, Lanternerum og Kloset midtskibs. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Forpeaktank 16 Ions Dobbeltbundtank... 168 " Agterpeaktank 6 " Længde: 160 8". Bredde: 25 2". Dybde: 12'9". 85 / 447 dw. 472,84 brutto. 291?26 netto. Ifølge Bilbrev dat. Renfrew 19/2 1883 og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Randers 13/3 1883 "bygget til: A/S. Randers Dampskibsselskab af 1866? Randers, med Mægler Adolph Andersen, Randers, som Forret-

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ss Frejr. I L V. 1-2 ningsfører. Indførselstolden er ifl. Kvittering fra Randers Toldkammer 20/2 1883 betalt med Kr. 6.750,oo, som er W af Købesummen, 12.500.- eller Kr. 225.000,oo Interims nationalitets Certifikat dat. Kgl. Dansks Vicekonsultat i C-lasgow 23/2 1883 lydende paa 288,91 netto. Maalt efter Ombygning ifl. Maalebevis dat. elsingør 4/11 1885. Skibet har nu 1 Dæk og Overdæk (Awning Deck). Ruf midtskibs, Kabysruf og 2 Sidehuse. Ruf agter. Skibet er samtidig maalt efter nye Regler: Længde: 165'6". Bredde: 24'3". Dybde: 12! 9". brutto: 675,92. netto: 462,42. Ifølge derom af Rederiet indgivet Andragende er det ved Generaldirektoratets Resolution af 7/11 1885 bevilget, at Overdækket fritages for Maaling.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frejr. N T L V. Int. Ifølge Anmeldelse Nr. 221/1898 dat. 7/2 1898 er A/S. Randers Dampskibsselskab af 1866 og A/S. Det jydskengelske Dampskibsselskab, Aarhus, sammenluttet til et Aktieselskab, under Navnet: Det jydske Dampskibsselskab, Randers. Registreret 17/5 1898. til: Ifølge Anmeldelse Nr. 298/l9oo dat. 21/5 19oo solgt A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Registreret 28/5 19oo. 5/5 1926 anmeldt solgt til: Skibsreder ans Petersen, Kobenhavn. 24/9 1927 anmeldt udslettet som ikke længere selvbevægende. - Registreringsprotokol Nr. lo - 191. 5o/3 1896 strandet paa Cape Cami i ainan Strædet. Indbragt til ongkong med Bundskade. 1/2 19oo Lækage I Boven efter Forcering af Isen i Randers Fjord. 16/1 19o4 paa R p jse til Newcastle i Januar 19o4 havde Skibet meget haardt Vejr. En Braadsø slog ; agterste Dækshus overbord, hvorved 2. Styrmand, 2. Mester og Messedrengen omkom. (Søforhør i Randers 4/2 19o4).

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET )NBORG ss Frejr. N T L V. Int. - 2. Ifølge Anmeldelse Nr. 28l/l9ol dat. 18/5 19ol har Akibet forandret jemsted fra Randers til Aalborg, ifølge Andragende bevilget 18/5 19ol. Ifølge Anmeldelse Nr. 4o4/l9o4 dat. 17/8 19o4 har Skibet skiftet jemsted til Esbjerg. Registreret 17/8 19o4. Ifølge Anmeldelse N r. 471/191o dat. 27/lo 191o har Skibet forandret jemsted fra Esbjerg til Odense. Registreret 27/lo 191o.

"C i! 1 > g o to -& ) O il 5

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET I [ ss Frejr. I L V. I II - 1 Indberetning dat. Det danske Konsulat i ongkong 21/5 1896 Søforhør i Randers l/8 og 5/8 1896: 28. Marts 1896 Kl. 4 Fm. under fint Vejr med Taagebanke over Land grundstødte "Frejr", Kapt. C. L. Strand, paa Rejse fra Pak-hoj til oi-oa med Stykgods, paa et Stenrev. Straks efter saas Fyret ved Cap Cami i S. l/2 0. ca. 3/4 Sømils Afstand. Efter at have losset en Del af Ladningen i Lægtere, kom "Frejr" den 3l/3 atter flot og fortsatte Rejsen efter at Lasten var genindtaget. I ongkong, hvor Skibet kom i Dok, viste det sig, at Bunden var bulet, ligesom ogsaa faskinen havde lidt nogen Skade. avariet ansloges til 25.000 Kr. Aarsagen til avariet maa formentlig søges i Strømsætning i Forbindelse med laagebanken ved Cap Cami. Loddet var dog ikke brugt. Kapt. Strand vedtog i Mindelighed en Bøde paa 30 Kr. til Statskassen for Overtrædelse af Sølovens Paragraf 9. Søforhør i Randers 22/4 1899= 30. Juni 1898 Kl. 1 Em., da "Frejr", Kapt. A. C. Funder, laa til Ankers i Pak-hoi, lonkin Bugten, opdagedes Ild under Fyrpladsen i Maskinrummet, udbredende sig hurtigt til Kulkasserne. Pumperne sattes straks i Gang for delvis at fylde disse Rum med Vand og Kl. 4 Em. var det lykkedes at faa Ilden slukket, men da var alt fængeligt materiale 1 Maskinrummet udbrændt. Aarsagen var, at en Del Petroleum, der var anbragt i Blikdaaser, var lækket ud og trængt ned til Bunden af Skibet og derfra til Fyrpladsen, hvor den stærke Varme har udviklet Petroleums Gas, der er blevet antændt. Indberetning fra Konsulatet i Newcastle 5/2 1900: 1. Februar 1900 paa Rejse Randers - England fik "Frejr", Kapt. A. C. Funder, Isskader I Randers F j ord. Med Assistance af Isbryder passeredes Randers Fjord for udgaaende, men uden for Barren viste det sig, at en Plade i Boven om Bagbord var trykket ind hvorved Vandet trængte ind paa Mellemdækket. Maskinpumperne sattes straks i Gang og ullet blev paa bedste Maade stoppet, samtidig med at.basten lempedes Styrbord over. "i'rejr" returnerede til Udbyhøj, hvor Skaden midlertidig repareredes og samme Dag fortsattes Rejsen til Frederikshavn for Reparation.

ss Frejr. I L V, ANDELS- OG SØFARTSMUSEE" PÅ KRON30RG Søforhør i Randers 9/3 1900: 26. Februar 1900 paa Rejse til Randers med Klid fik "Frejr", Kapt. A. C. Funder, Isskader paa Randers Fjord. Efter at have arbejdet i Is i mere end 2 Dage sammen med Isbryder "Uller" af Randers, viste det sig den 26. Februar om Eftermiddagen, at "Frejr" var læk, Maskinpumpen sattes I Gang, men Vandet steg alligevel i Lasten. "Uller" tavede en Vaage for "Frejr", hvorpaa denne sattes paa Grund med Forskibet, og ved at lempe Lasten agterover lykkedes det at bringe Lækagen over Vandet. Den 27/2 repareredes Skaden med Planker og Pakninger, som kiledes ind mod Pladerne. Først den 7/3 lykkedes det "Frejr" at komme Ind til Randers. Foruden Lækagen i Pladerne, var tillige 7-8 Spanter brækkede.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frejr. I L V. V - 1 Billeder: Arkiv. F.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frem ex Fri. N S W R. / 0 J D E. ' Int. - 1, Bygget 19o4 - Ljunggrens mekaniska Verkstad, Kristianstad. 1 Stk. NK. - 6o IK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 1 Mast. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: 6o,9 x 15,7 x 5,7 Fod. 4 / dw. 3o brutto 15 netto. Ifølge Anmeldelse N r. 384/1914 dat. lo/8 1914 er Skibet som ss "Fri" indkøbt fra det svenske Rederi: af et Partrederi bestaaende af: Dampskibsfører ans Stærke Christensen, Saxkjøbing, og Formand Andreas Christian Åndersen^slixkjøblng, og omdøbt til "Frem" med jemsted i Saxkjøbing. Førstnævnte er bestyrende Reder. Indregistreret 13/8 1914. Ifølge Anmeldelse Nr. 194/1917 dat. 21/2 1917 har Formand Andreas Christian Andersen arvig, Saxkjøbing, afhændet sin Part i Skibet til Medrederen, Dampskibsfører ans Stærke Christensen, før af Saxkjøbing, nu af Rørbæk, der herved er bleven Eneejer af Skibet. Registreret 24/2 1917. Ifølge Anmeldelse Nr. 259/1917 dat. 17/3 1917 er Skibet solgt til: A/S. Martin Nielsen, Fredericia. og har forandret jemsted til Fredericia. Registreret 19/3 1917- Ifølge Anmeldelse N r. 672/1918 dat. 16/5 1918 er Skibet solgt til: Interessentskabet Andelsselskabet Bogø Færgefart, Bogø. Registreret 18/9 1918. Blad 2.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET Int. ss Frem ex Fri. NSWR. /OTDE. Blad - 2. Ifølge Anmeldelse Nr. 226/1921 dat. 21/12 1918 er I/S. Bogø Navigationsskole, Bogø, indtraadt I I/S. Bogø Færgefart, Bogø, Ejer af ss "Frem", der har forandret jemsted fra Fredericia til Bogø. Registreret k/3 1921. Ifølge Anmeldelse dat. 12/6 1936 er Skibet solgt til: Restauratør Peter Nissen, Kolding, for Kr. 4.000.- og har samtidig forandret jemsted til Kolding. Registreret / Da I/S. Bogø Færgefart havde forpligtet sig til at lade foretage de af Statens Skibstilsyn forlangte Reparationer og det viste sig at disse kostede Kr. 5.000.- maatte det betale Kr. l.ooo.- udover Købesummen for at komme af med Skibet. I August 1938 ombygget til Motorskib.

S/s_^Frem^ - CPD/OYDB - G/41. 117,32 brt - 45,15 net - 20+0 dw c 87,0 x 18,2 x 10,1 - mask: 25,6 df 0 86,5 x 19,6 x 10,3 ef. 60 nom - 260 ihk 2-cyl.comp. Motala* M.V«,Motala isbryder og bugserbåd - klink af jern - 1 dæk 1 mast - skarpt forskib med lodret stævn - hækbygget med rundt spejl o 4B - Oscarshamns Mekaniska Verkstad, Oscarshamn. Bg. 198 - S. Lo 1890c.(byggeværftet er 1 flagbøgerne fejlagtigt anført som Motala MekoVerkstad) Bg.-to Aalborg avneudvalg - Aalborg. r..n^.i8 ( io (kontrakt af 16.12.1889) - Bilbrev dato Oscarshamn 20- august 1890 o - i*r. g 3 voo 6.1958 A -»1958 Ro s.t. Søren Jensen & Co*, Aalborg - for ophugnxng - ophugget 1 løbet af juli 1958 i Østre havn i Aalborg...1958 A -..1958 R. slettet af reg 0 som ophugget.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Frem. (Bugserskib). NCPD. /OYDB.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ ss Frem. CPD. /OYDB. I - 1. Registreringsprotokoller: KIV-11. 7-105. Registreringsdatos 13/9 1890. l/l 1894. (Omregistrering) Certifikater: 13/9 1890. Bygget 1889 / 90 af Motala mekaniska Verkstads A/B, Oscarshamn, ifl. Bilbrev dat. Oscarshamn 20/8 1890. 1 Stk. 60 K. = 260 IK. Compoundmaskine. Fabrikat: Motalamekaniska Verkstads A/B., Motala. Oprindelige Dampkedel udskiftet 1902 med ny Kedel fra A/S. elsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Klinkbygget af Jern og Staal. 1 Dæk. 1 Mast. Skarpt Forskib med lodret Stævn. ækbygget Agterskil med rundt Spejl. Ruf midtskibs til Maskinrum og Kabys. Opbygning om Styrbord til Signal- og Lanternerum. Opbygning om Bagbord til Priveter. Rathus paa Ruffet. Fuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Forpeaktank 6 Ions Agterpeaktank... 12 " Ifølge Købekontrakt dat. Aalborg 16/12 1889, Bilbrev dat. Oscarshamn 20/8 1890 og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Aalborg 11/9 1890 bygget til: Aalborg Bys avn, Aalborg, Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Aalborg Toldkammers Kassererkontor U/9 1890 betalt med Kr, 2.503,50, som er 3 C A af Købesummen JtLr. 83.450.oo. Eftermaalt 20/4 1893.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET j j ss Frem. OPD. /OYDB. i II - 1 Søforklaring i Løgstør 28/6 1902: 25. Juni 1902 bjergede "Frem" 3m. Skonnert "lna" af Løgstør, der den 24/6 var grundstødt i Sallingsund. Bjergeløn 400 Kr. Søforklaring i jerm og Ginding erred 16/11 1903: 16. Oktober 1903 bjergede "Frem" Skonnert "Anna" af Aarhus, der den 9/10 var grundstødt syd for Muldbjerge. Bjergeløn Kr. 1.000.- Bugserløn til Struer Kr. 225.-

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET?Å KRONBORG Frem ex Sandormen. N J L D,!Int. - 1, Bygget 1895 - Werf Conrad, aarlem. Ombvgget i Esbjerg I898. 1 Stk. NK. - 12o IK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Jern. Sandpumper. 78,9 x 17,o x 6,7 Fod. 14 / 86 dw. 80 brutto 28 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. I38/I898 dat. 15/2 I898 er Skibet købt fra: af Partrederi bestaaende af: Ingeniør Johannes Saabye, København, og Frederik Vilhelm Ferdinand Johannsen, København. med førstnævnte som bestyrende Reder. Skibet er i Anmeldelse betegnet som Uddybningsdampskib (Sandpumper). Indregistreret 22/2 1898. Ifølge Anmeldelse Nr. 486/l9o3 dat. 19/lo 19o3 er Skibet solgt til: Firma J. Saabye & O. Lerche, København. Registreret 2o/lo 19o3» Ifølge Anmeldelse N r. 348/l91o dat. 8/7 191o er Skibet solgt til: Statens Vandbygningsvæsen, København, og omdøbt til "Frem". Registreret 28/7 191o

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ;s Frem ex Fri. N S W R. / 0 I D E. V. - 1. Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur;

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Frem. FKJ. / 0 Z B Å. I XII Shipbuilding & Shipping necord 12. Maj 1924: ms Frem: Længde overalt 225 f 0" Længde mellem i^erpendikulærerne 210! 6" Bredde 1 35 E 0" Dybde til oveddæk 13 T 9" Dybde til Awning Deck 21' 3" Brutto 998,7 Tons ijetto 603,9 " Kubikindhold af Lastrum 19.850 cbf. Dybgang paa Last 13 ' 0" Fart 14,25 Knob Normal IK 1.150 En gennemløbende Dobbelt Bundtank s delt i vandtætte Rum findes mellem Skodderne i For- og Agterpeak. Tank 1 og 4 er indrettet til Vandballast, r. 2 og 3 til Brændselsolie med 80 Tons Kapacitet. Bn Smøreolietank findes i Dobbeltbunden direkte under ovedmaskinen. Skroget er bygget af Staal til Bureau Veritas højeste Klasse. Der er to Lastrum, et foran og et agten for Maskinrum, hegge udstyret med moderne Lossegrejer for hurtig Losning og Lastning. Ved forreste Luge findes 2 Stk. 3-2ons Staalbomme og ved Agterlugen 2 Stk. 2-Tons Staalbomme. Alt Dæksmaskineri er elektrisk drevet. Lossespillene, der er leveret af Thomas B. Thrige, kan løfte 3 Tons ved Forlugen og 2 Tons ved Agterlugen. Store Losseporte for svært Gods findes i begge Sider ved Forlugen. Arrangement for Kvæg findes paa Awning-iaellemdækket ved Siderne af Forlugen samt paa oveddæk i Forlast, alt transportabelt til Opstilling efter Behov. Alle Vejrdæk er af Teak. Ankerspil er af Emerson V/alkers Type, horisontalt og elektrisk drevet, men kan betjenes med aandkraft Paa Awning Deck agter findes en Thomas B. Thrige Capstan. Elektrisk-hydraulisk Styremaskine af Brown Bros. Fabrikat er opstillet i Dækshus agter paa Awning Deck og forsynet med Telemotor. I Forbindelse med aandrattet paa Promenadedæk agter findes Reservestyrestation for Manøvrering med Rortelemotor. Spisesalon findes i Salondækshus midtskibs paa Awning Deck. Den er meget smukt udført i poleret Birk og har Plads til 26 Personer. Der er store Vinduer i Siderne og en Lys- og Lufttrunk fra Brodæk. Da Skibet benyttes i atfart kan Sofaer og Sofarygge forandres til Sovepladser for 16 Personer. oved all og Trappegange er udført i poleret Mahogni. Rygesalonen, der er beliggende i det store Staaldækshus paa Promenadedæk, er ligeledes udført i poleret Mahogni. Paa samme Maade som i Spisesalon kan Sofaerne omdannes til Soveplads for 22 Personer.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ms Frem. NPKJ. /OZBA. ni - Shipbuilding & Shipping Record 12/6 1924 (2) Damesalon i Agterdækshus paa Awning Deck udført i poleret Citron og Kirsebærtræ, store Vinduer og Skylight gør Salonen lys og luftig. Sofaer kan omdannes til Soveplads for 12 Personer. Indgangshall til Damesalon er af poleret Mahogni og dens Sofaer kan forandres til Sovepladser som i selve Salonen. 1 Klasses Sovekahytter findes hovedsagelig paa oveddæk og delvis paa Underdæk, 3 findes paa Awning Deck foran Spisesalon og 4 paa Promenadedæk foran Rygesalon. Der 56 Stk. 2-Sengs Kamre, 2 Stk. 3-Sengs og 8 Stk. 4-Sengs Kamre. Alle Sovekahytter er hvidlakerede. Sengene er af hvidlakeret Jern og de øverste er til at slaa op. Møbler af poleret Mahogni og Beslag af oxyderet Messing. ovedkorridoren har poleret Mahognipanel og hvid Lakering over Paneler. Inclusive Sovepladserne paa Sofaer er der Soveplads til 228 Personer. Rederens Kahyt paa oveddæk i Styrbords Side har Paneler af poleret Birk og er iøvrigt udført i poleret Mahogni, polerede mahognimøbler og Beslag af oxyderet Messing. Dametoiletter paa oveddæk agten for Maskinrum, erretoilet i Styrbords Side midtskibs. Et erretoilet findes ogsaa paa Forkant af det midtskibs Dækshus paa Awningdeck. 7/C forsynes med Vand fra Saltvandstank paa promenadedæk. aandvaske, af hvidt Marmor, faar fersk Vand fra Tank ligeledes paa Promenadedæk. Alle Vægge er fliseklædte i halv øjde og hvidlakerede og alle Beslag galvaniserede. ele Apteringens Udstyr gør et smukt og kunstnerisk indtryk og intet er sparet for at gøre det saa tiltalende som muligt. 2 Saloner findes paa Underdæk, foran forreste Last, til Dækspassagerer, med edgang fra Awning Deck. Vægge af hvidlakeret lærred, Stole af ferniseret aardttræ,.borde, Servanter o. 1. af Mahogni. Toiletrum paa oveddæk ligeover Salonerne. Kaptajnens Beboelse, Kortrum, I og II Styrmands Kamre og Radiostation i Staalhus paa Brodæk. Vægge hvidlakerede og Møbler af poleret luahogni, hvilket ogsaa findes i I og II Mesters og ovmesters Kamre i Styrbords Side af midtskibs Dækshus paa Ayming Deck ligeoverfor Maskinnedgang. Mandskabsbeboelse paa oved- og Underdæk forude. 3 Stk. 2-Mands Kamre for Dæksfolk og 1 Kammer til 3 Motormænd paa oveddæk, 1 Kammer for Kok og Jungmand og 1 Kammer for 2 Opvartere paa Underdæk. Pantry i Bagbords Side bag Spise&alon. Udstyr af Eg. Ferskvand fra Tank paa rromenadedæk. Anretning, Isskabe og Tallerkenrækker af ferniseret aardttræ. Et stort i^ostrum af Staal findes paa oveddæk bag ; Forlugen.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET { ms Frem. FKJ./02BA.! ixx _ i Shipbuilding & Shipping Record 12/6 1924 (3): j Kabys paa Awning Deck lige bag ved rantry med Ind-r gang til dette. Komfur af mest moderne Type til Oliefyring med Lufttilførsel fra blæsere med elektrsieke ' Motorer bag i Komfuret. Fersk- og oaltvand fra Tank ; paa jrromenadedæk. 2 Ferskvandstanke hver paa 5 Tons er anbragt paa! xanktoppen under Underdæk midtskibs med Forsynings- ; ledning til Forbrugstank paa Promenadedæk, hvorfra! gaar Ledninger til Toiletter, Kabys og Pantry m.v. Saltvand fra Sanitærpumpe i Maskinrum til Forbrugstank paa Promenadedæk, der forsyner Toiletter m.v. i Spuleindretning forsynes med Saltvand fra Sani-! tærpumpen og har Slangeflanger paa Awningdeck for \ og agter. Promenadedæk og oveddæk for. 2 Slangeflanger findes I Korridor i Passageraptering paa j oveddæk til Ildslukning og en i Lamperum i agterste Dækshus. i Dampopvarmning over hele Skibet. Dampf faas fra oliefyet Donkeykedel i Maskinrum. Opvarmningssyste-.' met er opdelt i 4 Afdelinger. Damp- og Udstødnings- ' rør er af Kobber. Radiatorer af Piadejern. [ Radiatorer i I Klasses Kahytsaptering paa oved- \ og Underdæk er anbragt i Tværskibskorridorer og inde. sluttet 1 polerede Mahognikasser med perforerede Metallaager og Marmordækplader. Ved denne Anbring- ; else faas en meere normal Temperatur over hele Ap- j teringen end hvis Radiatorerne var anbragt i Kamrene og ikke kunde kontroleres af Personalet. Alle Saloner og Korridorer er ventilerede ved naturliga Træk med Indsugnings- og Afgangsventilatorer af Boyles Type. Gooseneck Ventilatorer findes i saa mange Sovekahytter som muligt for at opnaa regelmæssig Luftforsyning. Skibet er elektrisk belyst overalt. Strøm paa 110 Volt faas fra Dynamoer direkte koblede til jælpedieselmotorer. ovedfordelingstavle i Maskinrum med Fordelingskabler til hele Skibet. Alle Belysnlngslegmer i Saloner er af oxyderet Metal og smukt udførte 0 iaasklntelegraf og Navigationslys er elektriske. Automatisk Kontrol af navigationslys findes I Kortrum. 1 Kw. Radioinstallation i Dækshus paa Brodæk. Solsejlstøtter over Awningdeck for og agter, over Brodæk, Promendadedæk paa begge Sider af Broen og over Agterdækshus 4 Baade, hver 22! x 7'3" x 2*10" og 4 Engelhardtbaade 22' x 7 f 9" x 2*9" anbragt parvis paa Promenadedæk midtskibs. Davids af V/elins Patenttype. 2 Dhing les 20* x 5 f 9" x 2*3" paa Promenadedæk agter med Davids af almindelig Type. ovedmaskinen, som staar midtskibs, er en 6-cyl. enkeltvirkende, 4-Iakts omstyrbar B, & V/, Dieselmotor af den specielle letbyggede Type, beregnet til at udvikle 1.150 IK ved 135-140 Omdrejninger pr.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Frem. F K J. / 0 2 B A. X i Shipbuilding & Shipping Record 12/6 1924 (4): Minut. Slaglængden er gjort ekstra lang i Forhold til Cylinderdiameteren for at reducere Omdrejningerne, for at Maskinen kan anbringes i Enkeltskrmeskib og tillade Anvendelse af Skrue af stor Diameter for at faa den bedste Udnyttelse. Det karakteristiske ved denne motortype er Letheden kombineret med Styrken. De Dele af Maskinen, der er udsat for store Kraftpaavirkninger er stærkt 'byggede? medens de øvrige Dele er af let Konstruktion. Cylinderdækslerne, beregnede paa Forbrændingstrykket i Cylindrene, er svært konstruerede, de er boltet sammen, saa de danner et fast og sammenhængende Dæk over Motoren og ved lange Bolte ned I ovedbæringerne i Bundrammen forbundet med denne, hvorved Trykket paa Cylinderdækslerne overføres direkte til ovedbæringer og modvirkes ved Kraften fra Krumtapakslen. Motoren er som alle B. & W. Motorer, tryksmurt. Krumtappe og Plejlstænger er indesluttet i olietætte Skærme med store Døre for Inspektion og Reparation. Stempler og Plejlstænger kan sænkes og tages ud gennem Dørene. Der er lagt stor Vægt paa at borteliminere Vibrationen i denne Type Motorer for at gøre dem velegnet til Brug i Passagerskibe, hvor Reduktion af Vægt og Omfang er af største Betydning. Paa Prøvetja-en, med Motoren for fuld Kraft, var Vibrationen minimal. Det bemærkes, at det bornholmske Farvand er særligt udsat for urolig_sø, især med vestlige Vinde, Skibet maa da anløbe avn med fuld Kraft paa Motoren for ikke at miste Styringen og saa gaa fuld Kraft bak for at stoppe Skibet i Tide. øj Manøvreevne for baade Skib og Maskine er meget vigtig. Der findes 3 Stk. 2-cyl. B. & W. Dieselmotorer af indkapslet Type med Tryksmøring, specielt hygget til Passagerskibe, direkte tilkoblet 33 Kw. Generatorer. Kølvands- og Smøreoliepumper er elektriske Specialpumper. Yderligere findes Lænse-, Sanitærog Ballastpumpe. Prøvetur fandt Sted den 10. April i Øresund og forløb tilfredsstillende. Under Forbrugsprøven udviklede ovedmotoren 1.347 IK ved 146,5 Omdrejninger pr. minut med et Olieforbrug af 140,3 Gram pr. IK Time, jælpemaskineriets Forbrug inclusive. Ved Fartprøven opnaaedes 13,32 Knob trods temmelig haardt Vejr. Efter Prøveturen returnerede Skibet til København og blev den følgende Dag indsat paa Rønneruten. Et Antal indbudte var med paa Prøveturen. Rederiet var repræsenteret af Direktør Lund. Blandt Gæsterne var Mr. P. A. Georgson, Skibsinspektør ved The Straits Steamship Co, Direktør 2immer, Bergenske D/S og Direktør Kørbing DFDS.

ILS- OG SØFARTSMUSEET ms Frem. FKJ. /OZBA. ixi S Shipbuilding & Shipping Record 12/6 1924 (5): Til Sammenligning med Selskabets ss "eimdal" af samme Størrelse kan oplyses, at "Frem" har 35$ større Passagertal og 15$ mere Lastrum.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Frem. F K J. / 0 Z B A. ; I n The Progress of the B. & W. Diesel Engine 1927/7: S ammenligning. ss "eimdal". ms "Frem". Dimensioner 210'0" x 34' x 21'3" 210'2"x35 f x21'3 [ dw. 344 Tons 400 Tons brutto 935 " 999 " Fart 13 Knob 13,25 Knob Længde af Maskinrum 50 s 38' Total Vægt af Maskineri 188 Tons 166 Tons Carrying capacity med Brændsel for 2 Dobbeltrejser + 25$ 308,5 Tons 392,5 Ions Kahytspassagerer 156 23o Bunkers 63 Tons 78 Tons Brændselsforbrug pr. Dobbeltrejse 14,2 Tons 2,95 'Ions Aktionsradius 850 Sømil 5.000 Sømil

'ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Frem. FKJ. /OZBA.! III _ Berlingske Tidende 5. Juni 1945: Medens det kendte Passagermotorskib "ammershus" af Rønne fornylig blev fundet 1 Flensborg Fjord, har der længe hersket Spænding om, hvor et andet af 1866- Selskabets Passagerskibe, Motorskibet "Frem" befandt sig. Gaaden er nu løst, idet en Korrespondent til Berlingske Tidende meddeler, at "Frem" er et af de faa ubeskadigede Skibe i Kiels avn, hvor sunkne U-baade, væltede Oceandampere og undreder af andre døde Skibe frembyder et trøsteløst Syn 0 Den engelske Marine anvender nu Bornholmerbaaden som otelskib, da saa godt som hele xyen ligger fuldstændig i Ruiner, og blandt de første Gæster, der rykkede ind paa dette flydende otel, efter at tyske Krigsfanger havde skrubbet rent fra inderst til yderst, var 28 danske Journalister, der overnattede her paa Vej til amborg.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET! j ms Frem. F K J. / 0 Z B A.! XII Berlingske Tidende 18. August 1947: I Falsterbokanalen skete der i Gaar Morges en Kollission mellem de to Bomholmerbaade "Frem", der kom fra Rønne, og "Østbornholm", der kom fra Østbornholm, Sammenstødet skete, da "Østbornholm" vilde nassere "Frem", Idet "Østbornholms" Agterende blev suget ind mod "Frems" Stævn. "Frem" fik nogle Buler forude og "Østbornholm" tilsvarende Skader agterude. Skaderne var langt oven over Vandlinien, og begge Skibe kunde fortsætte Rejsen til København, hvor de ankom til planmæssig Tid i Gaar Morges. Ingen om Bord kom til Skade, men Sammenstødet var dog saa kraftigt, at adskillige passagerer i en Fart kom ud af Køjerne og op paa Dækket for at se, hvad der var i Vejen. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 19. August 1947: Malmø, Mana ag: Kanalinspektøren ved Falsterbokanalen, Kommandørkaptajn M. Cleve, har nu afsluttet sine Undersøgelse: i Sagen vedrørende Kollisionen mellem de to bornholmske Rutebaade "Frem" og "Østbornholm" Søndag Morgen ved Søndre Indløb til Kanalen. Af Rapporten fremgaar det, at der har været Tale om Kapsejlads mellem de to Skibe. De to Skibe havde, selv om der er Lodstvang, ikke nogen Lods om Bord 0 I Forbindelse hermed fremhæver Kommandørkaptajn Cleve, at hvor lidt de ansvarlige Skibsførere i Virkeligheden bryder sig om lodsbestemmelserne, fremgaar af _, at "Østbornholm" allerede Søndag Middag passerede Kanalen paany for sydgaaende, uden at man ønskede at tage Lods om Bore. Overfor denne - og tidligere - svenske Klager hævder begge de interesserede Dampskibsselskabers Repræsentanter, at der ikke har været Tale om Kapsejlads gennem Kanalen. Det bliver da de kommende Søforhørs Opgave at fastslaa, hvorfor det ene af Skibene har forsøgt at overhale det andet. I bedste Fald synes Forklaringen at maatte være den, at det Skib, der laa agterst, har været for sent paa Færde med at tage Farten af, saa det var nødsaget til at gaa op paa Siden af det andet i et Forsøg paa at undgaa Kollision. vad Lodsspørgsmaalet angaar, hævdes det, at de store Baade - Rønnebaadene - altid tager Lods om Bord. For de mindre Skibes - østbornholmernes - Vedkommende siges der at foreligge en Underhaandsaftale med de svenske Kanallodser om, at de Ikke behøver at vente, hvis der ikke er en Lods ledig. I al Fald har deres Gennemsejling uden Lods været tolereret I Aarevis paa det Vilkaar, at Lodspengene under alle Omstændigheder altid blev betalt. Førerne for de to Skibe, hvis Kollision har givet

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Frem. FKJ. /OZBA..'xil B. I. 19/8 1947 (2) Anledning til saa megen Omtale, skønt den i Realiteten ikke har særlig Betydning, hvorimod den principielt kan være af stor Rækkevidde, er Kaptajn Rømer paa "Frem" og Kaptajn ansen paa "Østbornholm". Det vilde have været interessant at høre deres Udsagn fremsat samtidig ved samme Ret. Imidlertid sker der ingen saadan Konfrontering, idet deres Fartnlan ligger saa forskelligt, at de ikke kan mødes samme Dag enten i København eller paa Bornholm. Efter den Bestemmelse, der blev truffet i Gaar, vil "Østbornholms" Besætning afgive Forklaring i Sø- og andelsretten i København i Morgen, medens "Frems" Besætning vil møde for Retten i Rønne paa Torsdag. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 21. August 1947: Der afholdtes i Gaar i København og i Rønne Søforklaringer om Kollisionen i Søndags mellem "Østborn-! holm" og "Frem". Om det er berettiget - som man har ; gjort fra svensk Side - at tale om en Kapsejlads mel-; lem de to Skibe, skal staa hen, men man fik ved de afgivne Forklaringer i al Fald et levende Indtryk af,! at det har været dem hegge meget magtpaaliggende ik-! ke at komme sidst ind i selve Kanalmundingen, der j kun maa passeres af et Skib ad Gangen. De to Forklar-; Inger, der viste meget stærke Afvigelser, gaar nå til; andelsministeriet, hvis Sag det er at afgøre, om der: skal gøres retslig Ansvar gældende. I Søretten i København, for Rettens Ticepræsident, Robert ove, mødte Kaptajn Ove ansen, Anden Styrmandj Gerhardt Petersen, Første Maskinmester Emil Andersen og Rorgængeren, Matros Chr. Sassersen, alle fra øst- I bornholmske Dampskibsselskabs Motorskib "Østbornholm" 1. En meget interesseret Tilhører var Kaptajn Poggenborg fra 66-Selskabets "ammershus". Af Kaptajn Ove ansens Forklaring fremgik, at "Frem" var kommet til Anduvningsbøjen Syd for Falster bo Kanalen ca. en Skibslængde før "Østbornholm". Ved den røde Et-Kost noget længere fremme havde de ligget Side om Side, "Østbornholm" til Styrbord for "Frem". Paa Strækningen herfra til Indsejlingsmolerne - en Afstand af 5/4 Sømil - havde "Østbornholm" omtrent overhalet "Frem", som i selve Indsejlingen laa med Stævnen paa øjde med "Østbornholms" bagbords Laaring. Da "Østbornholm" passerede Fyret paa Indsejlingens østre Mole, mindskede Skibet Fart fra fuld til halv Kraft for at tage Lods om Bord. Lodsen havde været paa Vej ud, men Begivenhederne udviklede sig nu saa hurtigt, at han aldrig kom om Bore. Omtrent i det øjeblik, "Østbornholm" mindskede Fart, raabte Andenstyrmand Gerhardt Petersen til Kaptajn hansen, at "Frem" drejede Styrbord over, og han tilføjede: "Det ser ud, som han vil tørne os". - Saa slog jeg igen fuld Kraft frem, sagde Kaptajn ansen, og gav noget bagbords Ror for at faa "Østbornholm"s Agterende fri af "Frem". Det lykkedes ikke og saa skete Kollisionen.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Frem. F K J. / 0 Z B A. III - B. T. 21/8 1947 (2): raa Retsformandens Forespørgsel, om det ikke var risikabelt at forsøge paa at passere "Frem" paa Vejen fra den røde Et-Kost til Indsejllngsmolerne, svarede Kaptajn ansen, at det fandt han ikke. Ganske vist er Afstanden her kun 3/4 Sømil - 3-4 minutters Sejlads for "Østbornholm" - men Skibet havde haft god Fart paa og halede saa hurtigt ind paa "Frem", at der maatte være Tid nok. an forklarede, at "Østbornholm" s Fart var 12,5 Knob, "Frem"s kun 12. an havde maattet passere "Frem" paa dennes Styrbords Side af ensyn til Landgrunden, idet "Frem" laa i Bagbords Side af jmrvandet. Kaptajn ansens Forklaring blev bekræftet af de tilstedeværende Medlemmer af Besætningen. Dog mente Maskinmester Emil Andersen i Modsætning til Kaptajnen, at den sidste Ordre til fuld Kraft frem var kommet umiddelbart efter Stødet og ikke lige før, men fra Rettens Side syntes man ikke at tillægge denne Afvigelse større Betydning. : Om Søforklaringen i Rønne over "Frem"s Besætning telegraferer vor Korrespondent: Da Retten sattes, meddelte Retsformanden, konsti-> tueret Dommer Possum-Poulsen, at Forhøret vilde bli-j ve afholdt for lukkede Døre, da kun den ene af Par- : terne var til Stede. erimod protesterede 66-Selska-i bets Direktør Torkild Lund, idet han henviste til den indgaaende offentlige Omtale, Sagen tidligere havde været Genstand for, og Dommeren bøjede sig for! dette. "Frem"s Fører, Kaptajn Rømer, forklarede, at! "Østbornholm" havde fulgt i Kølvandet af "Frem" om- j trent fra Trelleborg. Da man naaede den røde Kost i ud for Falsterbo-Kanalen, var "Østbornholm" knapt en Skibslængde fra "Frem", og da "Frem" sagtnede Farten for at tage Lods, avancerede "Østbornholm" i paa "Frem"s Styrbords Side. Da "Østbornholm" var 10-15 m paa tværs af "Frem" j umiddelbart foran Molerne, begyndte Kaptajn Rømer \ at mærke Suget fra "Østbornholm", og for at afvær- i ge dette, beordrede han haardt Bagbord og satte Parten fra meget langsom til langsomt. Da dette ikke ' hjalp, blev der givet Ordre til fuld Kraft frem to Gange, afvekslende med Stop, for at komme fri af "Østbornholm". Det lykkedes trods alle Anstrengelser ikke, en Kollision var uundgaaellg, og der blev : derfor beordret fuld Kraft Bak. I j Paa et Spørgsmaal, om det er almindeligt, at man j overhaler til Styrbord, svarede Kaptajn Rømer, at ; det foregaar altid til Bagbord. Derefter afhørtes den vagthavende Styrmand. S. \ Schwalbe, der i det store og hele godkendte Kaptaj-! nens Rapport, og han hævdede, at hvis ikke Rømer i havde foretaget de Manøvrer, han gjorde, vilde ; "Frem" med sin Stævn have ramt "Østbornholm" midt- skibs og delt den i to Dele. i i Endvidere afhørtes Maskinmester Jessen og Matros ] Kofoed, der begge afgav Forklaring i Overensstemmel-

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Frem. FKJ. /OZBA. XII B. T. 21/8 1947 (3) se med de tidligere afhørte og sluttede sig til Rapporten. Matros Funk, der havde haft Udkik, forklarede, at "Østbornholm", der havde ligget lige i "Frem"s Kølvand, da "Frem" gik ind gennem Molerne, havde lagt sig foran og passeret "Frem" med stærk Fart. Selve Kollisionen skete efter hans mening et Par Skibsiængder længere inde i Kanalen. an erklærede paa Politifuldmægtig Lerches Spørgsmaal, at der ikke kunde være Tale om, at "Frem" havdt drejet Styrbord, og med Afhøringen af Funk sluttede Søforhøret. Berlingske Tidende 7. Januar 1948 "Under Stormen i Gaar fik 350 Soldater, der vendte tilbage til Bornholm efter endt ytaars-orlov, den ubehagelige Oplevelse at være 16 Timer undervejs paa Søen. De rejste med ms "Frem", der gik fra København Kl. 23 Mandag Aften, og de naaede først det faste Land, da Skibet i Gaar Eftermiddags Kl. 15 løb ind i exø avn. De var meget blege, da de kom i Land. De fleste af dem havde gennem mange Timer været søsyge i voldsom Grad. "Frem" skulde efter Planen have været ind til Rønne, men da den naaede Indsejlingen, kunde man fra Skibet iagttage, hvorledes ms "Rotna", der var gaaet ind lige i Forvejen^ laa og drev rundt i avnen, og for ikke at forøge forvirringen, besluttede "Frem" sig til at gaa Nord om Bornholm og anløbe exø. Berlingske Tidende 18. Marts 1948 Søndag den 17. August i Fjor Kl. ca. 3 Morgen skete der i den sydlige Indsejling til Falsterbo- Kanalen en Kollision mellem ms "Østbornholm" og ms "Frem", der begge var paa Rejse fra henholdsvis asle og Rønne til København med Stykgods og Passagerer. Skaden paa "Østbornholm" androg ca. 13.000 Kr. paa "Frem" ca. 7.195 Kr. og paa Kanalens Mole 3-4000 Kr. I den Anledning var der efter Begæring af andelsministeriet og Anklagemyndigheden ved Sø- og andelsretten rejst Tiltale mod Føreren af "Østbornholm" Kaptajn Ove ansen, for ved Overtrædelse af Sølovens Paragraf 293 at have forvoldt Kollisionen, idet man navnlig bebrejder Kaptajnen, at han i et saa snævert Farvand havde overhalet "Frem". Kaptajn ansen kunde under Sagens Behandling ikke erkende sig skyldig og henviste til, at han tidligere paa samme Sted har passeret forbi "Frem", omend med ringere Fart. Forsvareren, LRSagfører Quortrup, mente ikke, at der forelaa Pligtforsømmelse fra Kaptajn ansens Side

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Frem. N F K J. / 0 Z B A. XII B. T. 18/3 1948 (2) og at det eneste man kunde bebrejde Kaptajn ansen var, at han havde skønnet forkert. Efter Vicepræsidentens enstilling gik Kaptajn ansen ind paa at vedtage en Bøde paa 200 Kr.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET I - ms Frem. FKJ. / 0 2 B Å. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 22. Maj 1954: Saa er Sommeren der, og alle Rejseruterne kommer i ' Gang. Søruterne florerer - og nu kommer ogsaa Syd-Ru-j ten til. Motorskibet "Dania" begynder den regelmæssige Fart om godt 14 Dage med den De-sover-mens-De-sejler-! Fart, feom blev paabegyndt i Fjor med eld. Baade paa j Tysklandsruten og paa andre Ruter til Udlandet bliver l Vægten lagt mere og mere paa Automobiltrafiken. Og for København - Travemunde-Fartens Vedkommende bestaar Bekvemmeligheden i, at man kan starte morgenfrisk paa, en lang Tysklandstur ad Lybæk eller amborg til tid- ' ligt om Morgenen, veloplagt og udhvilet efter atsejladsen. Der er vældig Tilstræmning til "Dania" allerede, og Sommeren vil antagelig bringe talrige tyske Turister baade hen og hjem ad den Vej. "Dania" er identisk med det gamle Bornholmer-Skib j "Frem", som 66-Selskabet solgte for et Par Aar siden.i Der er Plads til 180 liggende Gæster og iøvrigt et i Par undrede andre Gæster fordelt over Skibet. Der er; gode Restaurant-Forhold og hyggelige Saloner, som Rej! sebureauernes Folk tog i Øjesyn, da Skibet i Gaar laa ved Nordre Toldbod paa Ekstra-Besøg. Der bliver i Som! merens DØD Afgang hver Onsdag, Fredag og Søndag Kl. 18,30 fra ordre Toldbod.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE ms Frem. F K J. / 0 Z B Å. V 1 Billed er: Arkiv. F. Shipbuilding & Shipping Record 29/5 1924: Ved avnegade i København. Shipbuilding & Shipping Record 12/6 1924: Fordæk set fra Baaddæk Baaddæk set forefter maskinrum: 33 Kw Generator set forefter Spisesalon Damesal on Rygesalon Indgangshall til Spisesalon Manøvreplads i Maskinrum 3 Planer: Maskinarrangement 5 Planer: General Arrangement Rønne Søfarts istorie Pag 272. The Progress of the B. & "tf. Diesel Engine 1927 / 7 Marine Diesel Engine of today 1927 / 10. Negativer: Fotograf J. auerslev, Fælledvej 9, Kbhv. Fotograf. J. ansen, jørringgade 33 0 Litteratur: Vikingen r. 6 / 1939

/s. Fremad..ANDELS- OG SØFARTSMUSEET : III - 1. elsingør Avis Torsdag 27. Juli 1865: Fra Randers skrives der i Byens Avis: - Brødrene Steenberg her have for egne og Medinteressenters Regning ladet bygge en lille Dampbaad, bestemt til korte Toure fra Randers, navnlig til Silkeborg. Baaden, som i Fredags, efter en behagelig Tour til. Langaa med samtlige Actionairer og endeel af Aabestyrelsens Medlemmer ombord, erholdt avnet "Fremad", har en eiendommellg Construction, som skyldes Skibsrheder olm i Kjøbenhavn. Den er bygget paa Skibsbygger Mattats Værft i Randers, og Maskineriet er forfærdiget af Frich i Aarhuus. Baaden, der er 80 Fod lang og 16 Fod bred, er en julbaad, men har det Særegne, at den fører sine 9 Fod høie jul med patent-skovle bagefter sig mellem svære Bjælker, der rage ud over Agterenden. Maskineriet er paa 15 ærstes Kraft. Den lille. Damper har allerede gjort flere Prøvefarter paa Fjorden og Aaen, og disse ere alle faldne tilfredsstillende ud, saa at enhver Frygt med'ensyn til. Construction og Maskineri har viist sig ugrundet. ; Touren til Silkeborg er endnu ikke forsøgt paa Grund af Aaens usædvanlige lave Vandstand i denne : Sommer. Derimod har.baaden paa gjentagen Tour til \ Langaa viist, at den med Lethed klarer Grundene og de mange bratte tugter, Aaen slaaer. Som Gods- ' baad har den gjort en Tour til Udbyhøi, med Last inde af 150 skippund, og tilbagelagde de 4,5 Mii- : le i 3 1/2 Time. Og i Søndags førte "Fremad" Mor- ; gen og Middag rassagerer til Støvringgaards Skov og løb de 2,5 Miile i 1 1/2 Time. elsingør Avis Onsdag 9- August 1865: Randers, den 7de August: - Under en rrøvetour, som den lille Dampbaad "Fremad" foretog igaar, hændtes den Ulykke, at fyrbøderen paa Baaden, da denne passerede den interimistiske Jernbanebro ved Langaa, ved egen Uagtsomhed kom imellem Skuret over Maskinen og en Skraastiver ved Eroen og erholdt derved en saadan Knuusning, at han nogle minutter efter opgav Aanden. Den Ulykkelige, en flink ung Mand, efterlader sig Kone og to smaae Børn.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET /s. Fremad. j m _ ]_ Berlingske Tidende Onsdag Morgen 15«December 1869. Auction over en Dampbaad. Fredagen den l4de Januar l87o, Eftermiddag Kl. 3, lade D'hrr. Brødrene Steenberg den dem tilhørende juldampbaad "Fremad" stille til absolut Bortsalg ved of- ; fentlig Auction, som afholdes paa det herværende Skibsværft. "Fremad" er bygget af Fyr og Gran, 69 Fod lang, 19-3- Fod bred, Dybgaaendes 2 Fod. I Baaden er Indlagt! en øitryksmaskine af 15 estes Kraft med 2 Cylindre og tilsvarende liggende ør-dampkjedel. Conditioner og Vurderingsforretning ere 14 Dage i Forveien til Eftersyn hos undertegnede Incassator. Randers, den lode December I869. R. Becker, Sagfører.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1! ss Fremad. (Skruedampbaad. Bugserskib). W CL. il - 1 Registreringsprotokoller: XI-188. Registreringsdato: 8/l0 1886. Certifikater: 8/10 1886. 1/1 1894. (Omregistrering). Bygget 1886 af Gøteborg & Wilhelmsberg mekaniska Verkstad, Gøteborg, ifl. Bilbrev dat. Gøteborg 19/8 1886. 1 Stk. 12 K. = IK. Compoundmaskine. Fabrikat: Gøteborg & Wilhelmsberg mekaniska Verkst, Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. -Ingen Master. Skarpt Forskib. ækbygget Agterskib med rundt Spejl alvruf over Kahyt. alvruf over Maskinrum. Ufuldstændig Inderklædning. Længde: 46*6". Bredde: 12*0". Dybde: 7'3 n. dw. 24,37 brutto. 9?57 netto. Ifølge Bilbrev dat. Gøteborg 19/8 1886 med Paategning dat. Frederikshavn 27/8 1886 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Frederikshavn 6/9 1886, Ribe 27/9 1886 og København 28/9 1886 bygget til Partrederi bestaaende af: Ingeniør Søren Winkel, Odense, Ingeniør Jacob Grund, Ribe, Ingeniør Julius William Werner, København, med 1/3 Part med 1/3 Part med 1/3 Part Ingeniør Søren Winkel er bestyrende Reder. Skibets jemsted er Frederikshavn.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fremad. (Skruedampbaad. Bugserskib). \7 C L 1-2 Indførselstolden er betalt til Frederikshavns Toldkammer ifl. Kvittering dat. København 14/9 1886 med Kr. 525.oo, som er 3 c i af Købesummen Kr. 17.500.' Ifl. Skøde dat, Frederikshavn 4/4 1891 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. 4/5 1891 solgt til: Købmand P. Schou, Frederikshavn, der ved Skøde dat. 29/4 1891 sælger 1/3 Part til Grosserer. P. lyngbye, København. P. Schou er bestyrende Reder. Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 4/2 1893.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEE" ss Fremad. (Isbryder og Bugserskib) N G L F. Int. - 1. Bygget 1893 af Burmeister & Wain, København, Byggenummer l8l. Afleveret 3o/12 1893. 1 Stk. 5o NK. - 25o IK. Compoundmaskine. Fabrikat: Burmeister & Wain. Staalskib. Længde:?o'9" Bredde: 19'o" Dybde: 9'3" dw. 76 brutto. 3 netto. 4 vandtætte Skodder. Ifl. Anmeldelse Nr. 1533 af 3o/l 1894 bygget til Odense Byes Kanaludvalg, Odense. Indregistreret 2o/2 1894. Skibets jemsted: Odense.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET f\'slf- %!r rgr7~^d.. (Av*-,) ka^utuf^ymr /Af/-&>- ^A^A^&^'^^^f^^ / fyi' : k : /z F/fyY fyoe^a &. F/m* ^/Iw-^^y AAA/^^ faa

ss Fremad. G L F ANDELS- OG SØFARTSMUi Søforhør i Odense 24/4 1894: 6. April 1894 kolliderede "Fremad", Kapt. Ii. C. tfelblund, paa Odense Kanal. Udfor Stige, under Udslæbning af 3 Skonnerter og 2 Baade, saa "Fremad" 2 Sandbaade i Kabellængde forude. Den ene lagde Roret -bagbord og gik klar, men den anden holdt Kurs og lagde først paa Klos old Roret Styrbord. Ved det umiddelbart derefter skete Sammenstød sank Baaden, men dens 2 Mands Besætning bjergedes af "Fremad". Søretten udtaler: At Skylden udelukkende laa hos Sandbaadens Fører, fordi denne havde undladt at iagttage avnereglementet af 26/6 1890 og idømte ham en Bøde paa 16 Kr.

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Fremad II. (Bugserskib). N T Q M. / 0 U G T. Int. - 1. Bygget 1915 - Gebr.. & G. Bodewes Scheepswerven, Martenshoek. 1 Stk. NK. - 225 IK Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 11 Tons. 66,6 x 17,1 x 9,3 Fod. 17/1 dw. 64 brutto 11 netto. Ifølge Anmeldelse Nr, lo3/l9l6 dat. 28/I 1916 er Skibet købt fra olland af: Marineministeriet, København. Indregistreret lo/2 1916.