t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«.

Transkript

1 ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. 'i-sffrøf.,, i!fflw&é r MÆFts«. :' \ 53, ' S^P~. \t4bl \JF* V-S^SMfK* \ t : - a ^

2 DELS- OG SØFARTSMUSEET i BDF. ss Brigit Mærsk. (I). ex Comet. (Tankskib). 0 X V E. Int. - 1 Bygget 193o - Sun Shipbuilding & Dry Dock Co., Chester Pa. Byggenummer 128* 1 Stk. 742 NHK oo IKK. Firegangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 54" 5 Stk. skotske Kedler, hver med 3 corrugerede Kanaler«Hedeflade lo.558 Kvadratfod. Kunstig Træk. Oliefyring. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Fart: lo4- a 11 Knob. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk* 2 Master. 2 Samposter. Krydserhæk. Maskine agter. Bak 48 Fod. Bro 37 Fod. Poop 77 Fod. 17 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 332 Tons Forpeaktank Agterpeaktank o,5 x 66,o x 36,8 Fod. Dybgang paa Last28,lo Fod dw brutto netto. Oprindelig bygget til: Socony-Vacuum Oil Co. Inc., New York. som ss "Comet". 24/ anmeldt købt derfra af Interessentselskab bestaaende af: Å/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., Kobenhavn, og omdøbt til "Brigit Mærsk". 1/ anmeldt solgt til:, Staroil Navigation Co., Panama, og omdøbt til "Brigitte". Udslettet af dansk Register 1/ Under det engelsk-franske Angreb paa Egypten i 1956 blev Skibet laast inde i Suezkanalen nord for El Firdan Bridge Nr. 13. I960 solgt til: S. A. Hellenic Transpetrol, Panama, og omdøbt til "Transpetrol". Blad 2.

3 ss Jrieit Mærsk. (I). ex Comet. (Tankskib). 0 X V E. Int. - 2\ S. A. T r anspetrol Hellenic, Panama. og omdøbt til "Transpetrol" solgt til: Brodospas, Split, for Ophugning og ankom til Ophugningsværftet i Split 7/

4 ;s Brigit Mærsk, (I) ex Comet. (Tankskib). 0 X V E. Int Bygget 193o - Sun Shipbuilding & Dry Dock Co,, Chester Pa, Byggenummer 128, 1 Stk. 742 NHK oo IHK. Firegangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 54" 3 Stk. skotske Kedler, hver med 3 corrugerede Kanaler. Kunstig Træk og indrettede til Oliefyring. Hedeflade lo.558 Kvadratfod. Fart: lo-l a 11 Knob. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agter. Bak 48 Fod. Brodæk 37 Fod. Poop 77 Fod. 17 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 332 Tons Forpeaktank Agterpeaktank o,5 x 66,0 x 36,8 Fod. Dybgang paa Last 28,lo Fod. I4.4l6 dw brutto netto. Som ss "Comet" oprindelig bygget til: Socony-Vacuum Oil Co., Inc., New York. Ifølge Anmeldelse dat. 24/ er Skibet indkøbt fra dette Pederi af et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, og omdøbt til "Brigit Mærsk" (i) med Hjemsted i Fredericia. Indregistreret 24/ Ifølge Anmeldelse dat. 1/ er Skibet solgt til Staroil Navigation Co., Panama, og omdøbt til "Brigitte". Udslettet af Register 1/ Blad 2,

5 ss Brigit Mærsk. (I) ex Comet. (Tankskib). 0 X V E. Int. - 2, Under det engelsk-franske Angreb paa Egypten i 1956 blev Skibet laast inde i Suezkanalen nord for El Firdan Bridge Nr o solgt til S. A. Hellenic Transpetrol, Panama, og omdøbt til "Transpetrol" solgt til Brodospas, Split, for Ophugning og ankom til Ophugningsværft i Split 7/8 1964,

6 'VI \ -i* \ 'o li f ^ -i tf < ^ ^ < * ^ N* -^ > ^ Sh i. rijji i i i ^Jj ^ ^^M^mm^!^ M "» y y > > ^ 4 4 $4 ^ i $

7 1 t, '& *' r/ r P' j ^N I. ^ 1 *-fn V V 1 r "V- 0 ftv P 1 ^s, r * * ^ ' r ^ * 1 > y<?< i > * 1 "T^ -> ^ ^ V^ S* ^ ^ /T _*» $t? [r. ^ $> -4\ "^.'N. S:, X v \y l i K SS

8 ss Brigit Mærsk ex Comet, (Tankskib). 0 X V E. III Lloyds List & Shipping Gazette 9. Oktober 1950: Hamburg, Oct. 7.: Fire broke out at 3 a.m. today in No. 5 hold of Danish tank steamer "Brigit Mærsk", repairing at Howaldtswerke, Kiel. Fire extinguished after one hour, cause not yet ascertained. Vessel sustained s orne damage to piating.

9 i III - HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET st Brigit Mærsk es Comet. 0 X Y S. I "Søfart" Nr. 1. Januar 1954: A. P. Møllers Tankdampskib "Brigit Mærsk", tdw., bygget 1930, hvis Salg til Panama omtaltes i Ur, 3 / 1953? ejes af "Stanoil Navigation Co." og har delvis bevaret sit danske Havn, idet Skibet nu hedder "Brigitte".

10 ss Brigit Mærsk. (I). ex Comet. (Tankskib). 0 X V E. : V Billeder: Arkiv. Negativer: Litteratur

11 ras Brigit Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Y U C.

12 ms Brigit Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Y U C.. Int. - 1 Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 127. Gudmoder 21/1o 1953: Mrs. Adam S. C. Hulton. 1 Stk. 8-cyl. enkeltvirkende 9«17o Ihk. Dieselmotor. Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: I.600 mm. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 2 Stk. Donkeykedler med Overheder. l8o Pund Arbejdstryk. 1 - Donkeykedel for Udstødningsgas. l8o Pund Arbejdstriyk, Bygget af Staal. Skroget elektrisk svejset. 1 Dæk. 2 Master. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: o x 7o,ll x 3o,6^- Fod dw. II.960 brutto 7«l63 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 3/ er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 8/ / anmeldt solgt til: Safbulk (Pty.) Ltd., Cape Town, og omdøbt til "Safdan Yvonne". Udslettet af dansk Register lv Skibet er i 1963 ombygget til Tørlastskib, hvorved Bruttotonnagen forøgedes til er Skibet af det ovennævnte Rederi omdøbt til "S. A. Safdan Yvonne 11.

13 ms Brigit Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Y U C. Int. - 2, 1968 solgt til: Mermaid Shipping Co., Ltd., Monrovia, og omdøbt til "Atlantic Mermaid".

14 mt Brigit Mærsk. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG III 1. Berlingske lidende Lørdag Morgen 16. Januar 1954-: Efter i nogle Bage at have vist sig i Københavns Havn, bl. a. for at blive bundbehandlet hos B. & W., gik Rederiet A. P. Møllers nye Motor-Tankskib "Brigit Mærsk i G-aar paa Prøvetur i Sundet. "Brigit" Mærsk" er bygget paa Odense Staalskibsværft som helsvejset Skib til Lloyds højeste Klasse. Bet har en Lasteevne paa Ions dw. Bet har et stort Pumpemaskineri og Yarmespiraler i alle 21 Lasttanke. Hovedmaskinen er en af Burmeister og V/ains S Cylindrede enkeltvirkende 2-Takts Motorer, der skal kunne give Skibet en Part af 15 1/2 Knob paa Bast. Ber er to Diesel-Hjælpemotorer af Bukhs Fabrikat og et betydeligt Damp-Hjælpemaskineri. Åpteringen er rummelig med gode Bnmandskamre for den menige Besætning, og smukke Messer og Rygesaloner baade for Officerer og menigt Mandskab. Skibet er udstyret med de bedste og nyeste Havigationsapparater - Radar, Gyrokompas, Bog med elektrisk Overføring m. m. "Brigit Mærsk" har Kaptejn B. G. Oszadlik som Pører og H. A. Hansen som Maskinchef. Berlingske Tidende Søndag 17. Januar 1954: A. P, Møllers nye Tons Tankskib "Brigit Mærsk", der Bredag Aften landsatte sine Prøvetursgæster i Helsingør for at tiltræde sin Jomfrurejse til Ben mexicanske Havbugt, blev i G-aar Eftermiddags lidt før Kl, 14- ramt af en Eksplosion, der brat standsede Skibets Maskineri og prisgav "Brigit j Mærsk" til at drive i den voldsomme Sø, j Bet blæste en vestlig Storm af Vindstyrke 8-9? i Yindstødene næsten med orkanagtig Karakter (8-9 i Beaufort svarer til en Vindhastighed paa Sekundmeter). i Heldigvis blev det hurtigt konstateret, at ingen ] af de ombordværende var kommet til Skade, og at \ Skibet var tæt. Der var saaledes ingen overhængende = Pare for Skib eller Mandskab. Den eneste store Risiko vilde være, at Skibet, der laa Sømil fra Land, skulde drive ind paa Kysten, men denne Pare syntes i Aftes at være afværget, idet flere Skibe var paa Vej for at hjæl-j pe. Redningsskibet "Vestkysten", der laa den drivende Tanker saa nær som muligt, gik ud fra Tyborøn.! Svitzers Bjergningsdamiber "Ægir" afgik fra Nyborg, \ og det svenske Bjergnings Selskab "Roda Bolagets" i "Rudolph" gik ud fra Gøteborg - alle for at kom- i me "Brigit Mærsk" til Hjælp. Om Eksplosionens Karakter herskede der længe

15 mt Brigit Mærsk. HANDELS- OG SØFARTSMUSES III - 2. T. Søndag 17/ fortsat: Uvished, men bestemte Efterretninger i Aftes tyder paa, at der foreligger en nj Eksplosion af en Bund- ; mine. Bet er ogsaa "Brigit Mærsk 1 s" Pører, Kaptejn Oszadliks absolutte Mening. Straks efter Eksplosionen lod Kaptejn Oszadlik udsende S, 0. S. for at tilkalde hurtig Assistance. Eksplosionens første Virkning var at sætte "Brigit Mærsk's" Hovedmaskineri ud af Punktion, og man var. straks ikke klar over Ulykkens Omfang. Skibet lagde. sig tværs i Søen, som dog i Porhold til Vindstyrken var nogenlunde moderat. Efterhaanden blev man klar over, at Eksplosionen! ikke var fremkommet inde i Skibets eget Maskinrum. Ingen Mennesker var kommet til Sakade og Skibet ; var tæt. Ben eksplosive Virkning maatte være kommet; udefra- Kaptejn Oszadlik har Erfaringer fra den sid! ste Krig, og han erklærede: "Det har været en Bund : mine." S. 0. S. Signalet blev udsendt Klokken lidt før ; 14. Skibet befandt sig da paa Positionen 57,52 Nord ; 8,48 Vest. Bet vil 'sige i Skagerrak, midtvejs ud for Jammerbugten, ca. 26 Sømil ^ord-nordøst for Hanstholm og 37 Sømil Vest til Syd for Hirtshals. Positionen er udenfor 40 Meter Kurven, paa Kortet varierer Dybderne i Nærheden fra Meter. Kaptejnen angav Dybden til 22 Bavne, hvilket stemmer udmærket med Kortets Angivelser. Dy^åen har stor Betydning, idet det er yderst! sjældent, at Skibe er blevet ramt af Bundminer paa : saa store Dybder. Medens disse Undersøgelser stod paa, drev "Bri- git Mærsk" nogle faa Sømil. Ankrene blev kastede, og der gik nogle spændende Minutter, før det viste sig, om de holdt - det gjorde de. Saaledes laa da "Brigit Mærsk" i Aftes ved 21-Tiden ridende i Stormen for sine Ankre, kun nogle faa Sømil nærmere den jydske Kyst end den Position, hvor Eksplosionen skete. Situationen om Bord var den, at medens Hovedmotoren var ude af Punktion, var Skibets Dampmaskine i Orden. Der var Varme og Lys om Bord, og Radioen fungerede tilfredsstillende. Det danske Piskeriministeriums Redningsskib, "Vestkysten", der har Station i Tyborøn, var det første til at naa frem til Havaristen ved 22-Tiden i Aftes. I Mellemtiden havde enkelte Handelsskibe i Nærheden givet Meddelelse om, at de vilde ligge underdrejede for at holde sig klar til et "standby", men de var dog alle adskillige Sømil borte. Redningsskibet "Vestkysten" har neppe Bugsergrejer til at kunne tage et saa stort Skib som "Brigit Mærsk" paa Slæb under en Storm, dets Opgave vil være at passe paa og i givet Tilfælde gribe ind for at redde Besætningen. Bjergning og Bugse-. ring vil blive de udsendte Bjergningsskibes Sag. Det havde sine Vanskeligheder med at skaffe Bug-

16 , III - 3- mt Brigit Mærsk. B. T. Søndag 17/ fortsats serhjælp til det eksplosionsramte Skib, fordi Svit- ; zer havde sine største Skibe engageret til at hj.æl- : pe "Esso København", der netop i Gaar skulde have været bugseret til Kiel. Da denne Bugsering maatte. udsættes paa Grund af Stormen, blev "Ægir" - der ved Siden af "Svava" er den største Baad i "Esso København" Aktionen - afløst af den noget mindre, "Bien", der afgik fra Helsingør til Nyborg samtidig 1 med, at "Ægir" blev dirigeret fra Hyborg rundt om Skagen til Assistance for "Brigit Mærsk". Porhandlingerne bag dette Arrangement varede kun' faa Timer, og i Mellemtiden havde Svitzer truffet Aftale med det svenske Bjergnings Selskab "Roda Bo-, laget", om at det skulde sende sit Bjergningsskib "Rudolph" til Skagerrak, for at det sammen med "Ægir" skal deltage i Bjergningen af "Brigit Mærsk". Disse to Skibe kan ventes at naa frem til "Brigit Mærsk's" Position i Løbet af Morgenstunden og tidligt paa Pormiddagen i Dag. Deres Opgave vil være først - hvis Stormen vedvarer - at bringe "Brigit Mærsk" i Læ bag Skagen, og saa snart det bliver muligt-videre til Gøteborg, hvor der allerede er truffet Aftale med et Værft om Tankskibets Repa-, ration. Naturligvis havde man i Aftes ikke noget klart og bestemt Overblik over Skaderne paa "Brigit Mærsk : der først for faa Dage siden forlod Odense Staalskibsværft som Nybygning, man ved kun, at bortset fra, at Skibet var tæt, var Skaderne meget betyde- : lige. Store Dele af Maskineriet var rystet ud af sine ; Lejer, meget Indbo og Inventar var ødelagt. Over de udvendige Skader i Porm af Buler i Skroget kan man naturligvis ikke danne sig noget Skøn, før Skib et enten er blevet dykkerundersøgt eller er taget i Dok, Hvad der virker mest forbavsende er, at Skibet paa den store Vanddybde - op mod 50 Meter - skulde have udløst en Bundmine, man har praktisk talt regnet med, at Meters Vanddybde skulde være Grænsen for Bundminers Udløsning, det være sig magnetiske, akustiske eller kombinerede. "3erlingske Tidende" stillede i Aftes Ohefen for Søværnets Operations Afdeling, Kommandør S. E. Pontoppidan, det Spørgsmaal, hvordan han saa paa Muligheden af en Minesprængning uden for 40 Meter Kurven, han svarer: "Jeg kan naturligvis ikke benægte, at det er en Bundmine, der har foraarsaget denne Ulykke, hvis Kendsgerningerne viser det modsatte. Men jeg vilde! paa Porhaand have stillet mig skeptisk overfor Muligheden." "Kastede Englænderne magnetiske eller akustiske Miner ved den jydske Skagerrakskyst?" "Ikke saa vidt jeg ved. Men Tyskerne lavede en Minespærring tværs over Skagerrak. Ben bestod ude til Søs af Ankertovs-Miner, længere inde imod Ky-

17 mt Brigit Mærsk. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ' III -4. B. I. Søndag 3:7/ fortsat: sten ogsaa af Bundminer. Dette Minefelt blev efter Krigen strøget af tysk Plaadepersonel under dansk og norsk Kommando. Det kan ikke have været en Ankertovs Mine, der har ramt "Brigit Mærsk", heller ikke en drivende Hornmine, for i begge Tilfælde vilde der være slaaet Hul i Skroget." Saa vidt den sømilitære Sagkundskab. Hvis de kommende Undersøgelser viser, at "Brigit Mærsk" er mineramt, - hvad der paa Porhaand ikke synes megen Tvivl om - maa det altsaa have været af en Bundmine, eventuelt af tysk Oprindelse. Berlingske Tidende Mandag Morgen 18. Januar 1954: Det mineramte Tankskib "Brigit Mærsk" red Stormen af for sine Ankre indtil Kl. ca. 14 i Gaar. Da naaede den svenske Bjergningsdamper "Rudolph" frem til det havarerede Skib og gav sig straks i Arbejde med at bringe Slæbetrosser om Bord. Kl. ca. 16 begyndte Bugseringen Nordøst over i Retning af Skagen. Vejret havde i Løbet af Natten og formiddagen bedret sig meget, og da Slæbeturen begyndte, blæste - det kun en jævn nordlig Brise af Vindstyrke 3* 3nen der gik stadig en voldsom Dønning fra Vest, som dog ; vil fortage sig, efterhaanden som Slæbningen skrider frem, saa åenne formentlig bliver lettere og lettere. Hvor haardt Vejret var den foregaaende Aften og Nat, fremgaar af den Kendsgerning, at "Brigit Mærsk 1 ' medens den red for sine Ankre, til Stadighed stak Næsen i med saadan Kraft, at Skanseklædning og Gelænderværk paa Borskibet blev bulet og bøjet. Et Held, at Ankre og Kæde holdt. En Gang i Løbet af Natten havde Redningsskibet "Vestkysten" faaet bragt en Slæber om Bord paa "Brigit Mærsk" med det Pormaal eventuelt at begynde en Bugsering. Det blev dog opgivet, da man hurtig blev klar over, at en saadan Anstrengelse vilde overstige "Vestkystens" Kræfter. "Vestkysten" blev paa Stedet ' indtil "Rudolph" naaede frem, og vendte derefter hjem til sin Station i Tyborøn. Ved 21-Tiden i Aftes naaede endnu et svensk Bjerg ningskib, det store og kraftige "Herbert" frem til "Brigit Mærsk", og ved 22-Tiden sluttede Svitzers "Ægir" sig til. Om Bord paa "Ægir" befandt sig en Repræsentant for Rederiet A. P. Møller, han var gaaet ud med Lodsbaaden fra Skagen for at blive sat ombord paa "Ægir", da dette Skib ved 17-Tiden passerede Skagen. Hele tre kraftige Bjergningsskibe er saaledes nu i Gang med at bringe "Brigit Mærsk" rundt om Skagen og gennem Kattegat, Naar Skagen er passeret vil Kursen blive sat mod Gøteborg. Det kan anses for givet,; at det havarerede Tankskib vil faa sine Skader repareret ved et svensk Værft, idet der i Danmark ikke for Tiden findes et Værft, der har en Plyde- eller

18 .III HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ] PA KRONBORG i mt Brigit Mærsk. i B. T. Mandag Morgen 18/ fortsat: Tørdok stor nok til at genneføre et saa omfattende Arbejde. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 19. Januar 1954: Gøteborg, Mandag Aften: Det danske Tons Tankskib "Brigit Mærsk" kom ved 8,30 Tiden i Morges til Gøteborg Havn og førtes til Eriksberg Værft. Efter hvad der erfares, er Hjælpemaskineriet - bortset fra Dampanlæget - blevet fuldstændigt ødelagt ved Mineeksplosionen, hvorimod Hovedmaskinen, bortset fra Porskydninger i Pundamentet, synes relativt velbevaret. Man regner her med, at Skibet vil blive repareret paa Briks' berg værft, som tidligere har leveret fire Skibe til Rederiet, men det vil naturligvis afhænge af Prisen. To Repræsentanter for "Brigit Mærsks" Rederi og en Repræsentant for forsikringsselskabet var med Skibet til Gøteborg. De var fulgt med den danske Bjergningsbaad "Ægir" og var gaaet om Bord i "Brigit Mærsk" Søndag Aften. Der var ved Ankomsten ingen ydre Skader at se paa Skibet over Vandlinien, men Skroget vil blive nøje undersøgt, naar det en af de nærmeste Dage er kommet i Dok paa Eriksberg Værft. Ved Eksplosionen har Hjælpemaskinernes Lejer slaaet Revner. Ogsaa hele Skibets Rørsystem er ble-. vet beskadiget og maa gennemgaa en grundig Reparation. Hvor store Reparationsomkostningerne bliver, er umuligt at afgøre, før Undersøgelserne er tilendebragte. "Vikingen". Pebruar 1954: Predag den 15. Januar 1954 gik Tankskibet "Brigit Mærsk" til A. P. Møllers Rederier paa Brøvetur i Øresund. Skibet er bygget af Odense Staalskibsværft A/S. og er i alle Henseender et Søsterskib til "Olivia Mærsk". Paa Prøveturen deltog Repræsentanter for Værft og Rederi. "Brigit Mærsk" føres af Kaptejn E. G. Oszadlik og H. A. Hansen er Maskinchef.

19 III - 6. mt Brigit Mærsk. "Søfart" Nr. 2, April 1954: Odense Staalskibsværft afleverede den 15. Januar det helsvejste Tankskib "Brigit Mærsk" paa ca tdw. til Rederiet A- P. Møller- Nybygningen har følgende Hoveddimensioner: Længde mellem p.p. 530*0" Bredde 70'9" Dybde til Hoveddæk 39' 6" Dybgaaende. ca-, 30*6 3/8" og er bygget til Lloyds højeste Klasse A. 1. "Brigit Mærsk" har 7 Cent ertanke og 2 i 7 Sidetanke med Lastpumperum agter og mindre Pumperum forude. Det er udstyret med kraftige Pumper og Varmespiialer i alle Lasttanke«Brohuset rummer Aptering for Kaptejn og Dæksofficerer, medens Maskinofficerer og den menige Besætning beboer Agterskibet. Skibet er iøvrigt udstyret med en fuldt moderne Navigationsudrustning samt Pryseanlæg for proviant og Eliehammers Skumsluknings anlæg. Maskinen bestaar af en 8-cyl. B. & W. Dieselmotor, Type 1/874-VTP-160, der giver Skibet en Part af 15? 5 Knob lastet.

20 #*/ i 7/, 5 I ' *> A -&* æs : &*-,: >.: <% C / '<% fr_ ^ t-«v & i'&'/iw ^ *. ^^^ 4, /<3-& ^3./ r, f ' f Is ii^^^t<i<i /C j i &*! Æ- ; a- ^ V/t-Csu-^v &_ ^ss^æ c<f 7 ^-ocs '^» e H*z

21 ms Brigit Mærsk. (III). (Bulkcarrier). 0 V S X. j Int Bygget I96S/69 - Kaldnes Mekaniske Verksted A/S., Tønsberg, Byggenummer. Gudmoder 2/11 19^8: Fru Lisbeth Mourier. 1 S t k. II.600 IHK. Dieselmotor 6K7A-EF. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fart: Fabrikat: A/S. Burmeister Se Wain, København. Bygget af Staal. (Skroget helsvejst). 6 Dæk til Transport af I.800 S-j-k. Folkevogne. 1 Dæk som almindelig Bulkcarrier. 6 Lademaster. 6 Luger. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: l8o x 23 x lo Meter dw O5I0 brutto 9-léo,o5 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 21/ bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg. Indregistreret 22/1 1969*

22 ms Brigit Mærsk. (III). (Bulkcarrier). 0 V S X. V. - 1, Billeder: Mærsk Post - Oktober 1968 (Søsætning) Negativer: Litteratur: Mærsk Post - Oktober I968 (Søsætning)

23 ms Brigit Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Y. U C, ;v Billeder: Arkiv. Negativer' Litteratur

24 ms Brisk. 0 X Z Q. III - Børsen 28. Januar 1948: Firmaet Tuxen & Hagemann har købt to Korvetter i TJSA., der nu er paa Vej til B-anmark. I &aar Morges grundstødte det ene af Fartøjerne, "Brisk", Syd for Bovbjerg paa Vestkysten. Svitzer har sendt "Sigyn" fra Grenaa til Assistance, men "Brisk" var imidlertid kommet flot ved egen Hjælp.

25 ms Brisk. OXZQ. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Børsen 13«Maj * Fiskeskipperne Orla, Ove og Harald Rønn, samt deres Kolleger, H. Bngelstoft og Karl Olesen, alle fra Lemvig, blev i Gaar i Sø- og Handelsretten tilkendt Kr. i Bjergeløn, fordi de den 27. Januar i Fjor med deres Kuttere bjergede Firmaet Tuxen & Hagemanns Bamper "Brisk", der var grundstødt ved Bødmandsbjerget 2-3 Sømil Syd for Thorsminde. Fiskerne havde i et Sagsanlæg mod Tuxen & Hagemann krævet en Bjergeløn paa indtil Kr. "Brisk", der maaler Tons og er en tidligere amerikansk Korvet, var, som dengang omtalt, netop paa Vej fra USA. til København for Ombygning, og Grundstødningen skete paa Sand paa Ydersiden af 2. Revle. Man havde tilkaldt Redningsdamperen "Vestkysten", men denne afslofe, da "Brisk" laa i et minefarligt Farvand, ligesom der ikke var øjeblikkelig Fare for den strandede Bamper og dens Besætning. Be omtalte fiskekuttere kom derpaa til og slæbte "Brisk' ind til Tyborøn. Sø- og Handelsretten fastsatte Bjergelønnen under Hensyn til, at de bjergende Fiskekuttere kun havde været udsat for ringe Minefare. Besuden var det godt gjort, at de forsikringsmæssigt set var dækket mod en saadan Fare, bl. a. fordi Hjælpen i Betragtning af Mulighederne for pludseligt opstaaende daarligt Vejr dog maatte komme hurtigt. Berlingske Tidende 22. Juni 1949: Flensborg, Tirsdag: I Morgen afleverer Flensborg Skibsværft et moder- : ne Køleskib til Rederiet Tuxen & Hagemann i København Bet drejer sig om en tidligere canadisk Korvet ved Navn "Brisk", der efter Ombygningen faar en Lasteevne paa ca Tons. Skibet skal efter prøveturen i Morgen gaa til Norge, hvor der skal lastes Fisk til Italien. "Brisk" har et meget moderne Køle-; anlæg, der er indbygget under Tilsyn af Nordisk Køle; Teknik, København. Overalt i Mandskabs- og Officers-; kahytterne er der elektrisk Opvarmning. Skibets Ho- i vedmotor er en tidligere tysk U-Baadsmotor paa 2100 HK. Med Ombygningen kommer "Brisk" til at staa Rede-i riet i ca. 3,5 Hill. Kr. Berlingske Tidende 10. Juli 1949: Et Skib, der er sikker paa at vække Opmærksomhed, hvor det kommer frem, er i Gaar afleveret fra Flensborg Skibsværft til Rederiet Tuxen & Hagemann, København. Skibet, der har faaet Navnet "Brisk", maaler 750 Brutto Register Tons. Lastrummene, der tilsammen maaler Kubikfod, er udstyret som ^ryse:rum. Fremdrivningen sker ved en 9-cylmdret M.A.K. Biesel

26 PA KRONBORG { ms Brisk. OXZQ, i III B. T. 10/ (2) otor paa Bremse-HK., og_"brisk" har paa Prøve- en opnaaet en Fart af 15,5 "Brisk" er saaledes indenfor sin Størrelsesklasse i den danske Handelsflaades hurtigste Skib. i Bet er specielt indrettet til Transport af dybfrosne Fødevarer som Køå 9 Fisk og Frugt. Kølemaskineriet, som er leveret af Nordisk Køleteknik A/S., { giver Skibet en Nedfrysnings evne paa minus 18 Grad- j er Celsius i Troperne, men naturligvis kan det og- i saa arbejde med lavere Kuldegrader, og der kan holdes forskellige Temperaturer i de forskellige Bastrum.! Alle Rummene er isoleret med granuleret Kork og beklædt med Aluminiumsplader for at forebygge Faren for Luftpaavirkning af de transporterede Varer. : "Brisk" er udstyret med Gyrokompas, Ekkolod, Ra- i diopejler og Radiotelefon. Spillene drives ved Elek-! tricitet. Bet føres af Kaptajn S. A. Sigwardt, og i hele Besætningen bestaar af 19 Mand. Bet er direkte i fra Værftet gaaet ud paa sin Jomfrurejse. "Brisk" er det første Skib, der siden Krigen hid-j til er leveret fra et Værft paa tysk Omraade til noget dansk Rederi. Bet maa dog bemærkes, at det oprindelig er bygget i Amerika. Bet var en Korvet med Bampmaskineri, da Tuxen & Hagemann erhvervede det. Paa Værftet i Flensborg er imidlertid Skibet blevet saaledes ombygget og forandret, at kun selve Skroget er tilbage, og Bampmaskineriet er taget ud og erstattet med Bies elmotor.

27 [ ms Brisk. 0 K Z Q. i III - Lloyds Lislt & Shipping Gazette 21. Juni 1950: Hamburg, June 20.: Banish motor vessel "Brisk", Hamburg for Odense, in ballast, when mooring in Kiel Canal at Km. 73 today owing to fog, spring fouled propeller, diver attending. Lloyds List & Shipping Gazette 24. Juni 1950: Odense, June 21.? Banish motor vessel "Brisk" arrived here to-day from Hamburg. Lloyds List & Shipping Gazette 12. Juli 1950: Leghorn to 1-2 ports U. K., "Brisk", cu. ft. bale (refrigerated), lump sum f.i.o. fruit, ppt. Lloyds List & Shipping Gazette 23. Oktober 1950: Jacksonville, Oct. 21.: Banish motor vessel "Brisk", Santa Marta for New York, here, cargo bananas total loss. Some machinery and hull damage, will repair.

28 »s Britannia ex G. R. Booth. N J R Q. \ Int. - 1, Bygget R. Dixon, Middlesbrough. 1 Stk. 22o NHK. - 97o IHK. Tregangsmaskine Cylinderdiameter: " Slaglængde: 39" 1 Stk. enkeltbundet skotsk Kedel med 1 riflet Fyrgang glatte Fyrgange. Samlet Risteflade 9o Kvadratfod. Hedeflade 3-33o Kvadratfod. Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra T. Richardson & Sons, Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk - partielt Awning Deck. 2 Master, 4 Luger. Halvdæk 123' Længde af Awning Deck 172' 3 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbund 255 Tons Agterpeak k2 - Forpeak 9k - 295,5 x 38,2 x 2o,9 225 / 3.35o dw 2*410 brutto netto Ifølge Anmeldelse Nr. 3V7/I898 dat. l6/ indkøbt fra England af A/S. Dampskibsselskabet Union, København, som "G. R. Booth". Ved dansk Indregistrering den 17/ omdøbt til Britannia". Den lo/il 19o5 afgik Skibet fra Barry Kl. 7 Bm. til. Genoa med 3.o28 Tons Kul, men kom aldrig frem. Besætningen udgjorde 23 Mand. Udslettet af dansk Register 5/2 19o6 (Udslettelsesproto- ; kol Nr. 4-1). Skibsregister Nr

29 ss Britannxa. 3ST J R Q. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Strandingsberetning dat. Luleå 16. Juli 1902: 6. Juli 1902 Kl. 6 Fm. grundstødte "Britannia", fra Brahestad til Marseille med Trælast, ved Fjaderagg paa Holmblandet. "Ved Assistance af Bjergnings Selskabet "Neptun" blev "Britannia" den 7. Juli Kl. 7,30 Em. bragt flot og derefter ind til Holmsund. Aarsagen var Taage og Strømsætning. Søforklaring i Newcastle 20. Becember 1903: Ben 18. Becember 1903 grundstødt ved Sandsend Hess paa Bejse fra Kolding til Blyth i Ballast. Efter at "Britannia", Kaptajn A. Jensen, fra Kl. i 3 Fm. under tæt Taage havde gaaet med langsom Fart ; og stadig afgivet Taagesignaler, klarede Vejret til-! syneladende op, hvorfor Barten igen blev sat op. ; Omtrent 1 Time senere saas pludselig Land tæt for- I ude, Maskinen blev stoppet og Boret lagt Styrbord j for om muligt at dreje klar, men efter ca. 6 Streg- \ ers Drejning huggede og grundstødte "Britannia". Ba det viste sig umuligt ved egen Hjælp at bringe "Bri$j tannia", som var bleven læk, af Grunden, klargjordes) Eedningsbaadene, men straks efter klarede Vejret af,i og Folk fra Land kom til Assistance. Ved at udføre! 2 Varpankre bragtes "Britannia" samme Bag ved Høj- j vande atter flot og indkom til Whitby. Bjergeløn j Kr oo. Anm*: Aarsagen til Grundstødningen maa ifølge den afgivne forklaring formentlig tilskrives Taage og Fejlvisning af Boggen, idet "Britannia" viste sig at være ca. 45 Kvartmil længere fremme end efter Bestikket.

30 ss Britannia ex G. R. Booth. N J R Q, Billede: Kaj Lund: "De Fiskerske Selskaber" Side 321.

31 Britannia ex Varnæs es Gebina. 0 X E C. III - Bansk Søfarts Tidende 4. Juni 1948: Skibsreder A. E. Sørensen, Svendborg, har solgt! ms "Britannia" til Rederiaktieselskabet "Thorshavn" J paa Færøerne for Kr. ; "Britannia", der er et af de tyske Erstatnings-! åkibe (ex "Varnæs") og laster 360 Tons dw., var for-; leden i Bok i Svendborg og blev derefter overtaget af sit nye Rederi, hvis korresponderende Eeder er Birek-j tør Carl Marthinus, Skodsborg. I

32 ms Britannia es Susanne S. es Ronæs es Hanseat; 0 X B B. ' Nationaltidende 30«April 1949= Hamb org, Lørdag: Bet danske Motorskib "Britannia", der er paa 223 Bruttoregistertons, og som tilhører Rederiet A. E. Sørensen, Svendborg, kolliderede i Morges med den tyske Slæbebaad "Hoplafjord" paa Elben og maatte sættes paa Grund ved Cushaven, efter at der var opstaaet en Lækage under Vandlinien. Bet tyske S&xb fik ligeledes en Lækage og maatte gaa ind til Cushaven. "Britannia" var paa Vej til Aarhus med Ler. Nationaltidende 1. Maj 1949: Signalstationen i Hamborg meddelte i Gaar, at det danske Motorskib "Britannia" kort efter Midnat var kollideret med et tysk Skib mellem Cushaven og Indsejlingen til Kielerkanalen. "Britannia", der tilhører A. E. Sørensens Rederier, Svendborg, var paa Vej fra England til Aarhus. Skibet er bragt til Cushaven for Eftersyn og eventuel Reparation. Ingen er kommet til Skade ved Sammenstødet.

33 ss Britta ex City of Liverpool. N 0 G L. Int. - 1, Bygget Mackie & Thomson, Glasgow. 1 Stk. 64 NHK. - 45o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 27" 1 Stk. skotsk Kedel med 3 corrugerede Kanaler. Risteflade 31 Kvadratfod. Hedeflade 1.2?o Kvadratfod, Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. Kedel og Maskine fra Muir & Houston, Ltd., Glasgow. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Luger. Maskine agter. Bak 23 Fod. Halvdæk 6l Fod. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: Forpeaktank 22 Tons. l4o,6 x 23,9 x lo,l Fod. 80 / dw. 233 brutto 93 netto. Som ss "City of Liverpool" bygget til: Hagerup, Doughty & Co., Ltd., Grimsby. Ifølge Anmeldelse Nr. 329/19o7 dat. 24/5 19o7 er Skibet indkøbt fra ovennævnte Rederi af: Konsul, Grosserer Lauritz Ditlev Lauritzen, Esbjerg, og omdøbt til "Britta". Indregistreret 24/5 19o7. Ifølge Anmeldelse Kr. 35/l9o8 dat. 31/ er Skibet solgt til: A/S. Island-Færø Kompagniet, Fiskeri- og Handels-Aktieselskab, København. Registreret 31/1 19o8. Ifølge Anmeldelse N r. 97/191o dat. 21/2 191o er Skibet solgt til: Deutsche Hochseefischerei Gesellschaft, Bremerhaven, for Kr. 91.ooo.- og omdøbt til "Friedrich Schroder". Udslettet af Register 21/2 191o - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 2o vend

34 Lloyd 191o-1919 Friedrich Schroder - Deutsche Hochseefischerei G. Tinnemeyer, Geestemunde Seemoos - W. Schuchmann, Bremerhaven, 193^-19^3 Kruckau - Bugsier-Reederei & Bergungs A/G., Hamburg. 23/4 19^5 sænket paa Elben af Besætningen. lo/lo 19o8 paa R e jse fra Island til København grundstødt ved Domsjo. Grundstødningen skete i Taage og Svitzer blev tilkaldt og bragte Skibet flot og ind til København med ubetydelig Bundskade. Bjergeløn Kr

35 I H ms Broager«. 0 X S B "H.S.M." Nr : Onsdag den 25* November 1953 blev Nybygning Nr. 314, "Broager", afleveret til B.B.B.S. efter en tilfredsstillende Prøvetur. "Broager" er den sidste af de saakaldte B-Baade ; vi i de sidste Åar nar bygget til B.B.B.S., idet vi tidligere har afleveret ms "Bastholm 11, "Birkholm" og "Bygholm 11 alle bygget i 1950 og "Bangsbo" bygget 1952 samt "Borreby" og "Broager" bygget i Be er specielt indrettet til Brugtfart paa Middelhavet, men kan ogsaa indgaa i Nord- og østersøsejladsen. Lasteevnen er ca Sons, LasterunL Kubikfod, heraf Kubikfod Kølerum. Skibene har en Længde af 84,0 BU. Bredde 13,3 m, og Bybgang 5,915 m. Hovedmaskinen er en 6-cyl. Bieselmotor? Type Helsingør / B. & W., paa IHK. Ber er Plads til 8 Passagerer i fire 2-Køjes Kamre.

36 I JJJ ms Broager. 0 Y S B. "Vikingen", Januar 1954: Ben 21. November 1953 afleveredes et nyt Skib, ms "Broager", til "Bet Forenede Bampskibs Selskab 5 ' fra Helsingør Skibsværft efter en vellykket Prøvetur. ms "Broager" er det sidste af seks Søsterskibe, som B.B.B.S. bestilte til Barten paa Nord- og øster søen samt Middelhavet, idet de foregaaende fem af Serien var Motorskibene "Bastholm", "Birkholm", "Bygholm", "Bangsbo" og "Borreby". "Broagers" har følgende Bimensioner: Længde overalt 92,4 m. længde mellem p.p 84,0 m. Bredde 15,3 m. Bybgang 5,9 m. Lasteevne (dw) ca Tons. Af de Kubikfod Lastrum er ca indrettet som Kølerum. Maskineriet bestaar af en totakts, sekscylindret Bieselmotor paa IHK., der giver Skibet en Bart paa ca. 13 Knob. Skibet kan medføre otte Passagerer i 4 to-køjes Kamre. Skibet afgik kort efter Ankomsten til København paa sin Jomfrurejse til Middelhavet. Skibets Bører er Kaptejn Lars Larsen. "Søfart" Nr. 1. Januar 1954: Bredag den 20. November 1953 modtog B.B.B.S. det sidste af de seks Søsterskibe af "Bastholm-Klassen" som Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri har leveret Selskabet. "Broager", der er bygget til Bart paa Nord- og Østersøen samt Middelhavet, har følgende Bimensioner: Længde o.a 303 I 2" Længde p.p 275 f 7" Bredde 43'7 1/2" Bybgang 19'5" Lasteevne ca ts. I Lighed med "Bangsbo", "Birkholm" og "Bygholm" er Nybygningen med sit store Kølerum egnet til Transport af Levnedsmidler og frisk Brugt, bl. a. Bananer, foruden til almindeligt Stykgods. Åpteringen er hyggelig og moderne med Plads til 4 Passagerer i 2 Kamre. Bn 2-Takts, 6-cyl. Bieselmotor paa IHK. giføer Skibet en Bart af ca. 13 Knob. ms "Broager" føres af Kaptejn Lars Larsen, og s Hr. R. W. Schroll er Maskinchef. ;

37 *T/ '.? & 'su-u^i/l, S'4*%s&z4g/s&* - %M, s? Li:, 0 <&%/ 6U 4^5 s'ist^soj&c >(&< «.. ;7 A^-W-^. 7J «*4 ^ 'WfitrCS^-J 'Æ<&?/2>-grf k. K*L l-stf^v \ && ^»*\i s & w-ii^. Æ-$, 2^-c-w ifi 5r ^ j^l ''; (C^*-^ ^ -S^j - /[iffii-&-s C«>!>T^; Ave- ip (<> '?/ O s f >? &-& - t ^ '^s«&>? ** &^*. &^ k-! &^i.^/i^-é-^.»'- fl-g/fls &-. / *l/ /& &«'«t-- i-^-->w* *T /*i* S^p, -

38

39 PA KRONBORG ms Broager. 0 Y S B. T Billeder: "H.S.M." Nr Omslag.

40 ss Brockenhuus Schack. NPSM. / 0 Y A Z. * sm ^P^

41 ;s Brockenhuus Schack. NPSM. /OYAZ. : Int Bygget 19o6 - W. H. Jacobs, Haarlem. 1 Stk. 32 NHK. - 28o IHK. Compoundmaskine, Cylinderdiaraeter: 13-30" Slaglængde: 18" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 1 Luge. Brodæk 26 Fod. Halvdæk 3 Bod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: lo Tons lo3,3 x 19,2 x 7,3 Fod. 12 / 18 dw. 111 brutto 48 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 3lVl9o6 dat. 8/6 19o6 er Skibet bygget til: A/S. Sydfynske Dampskibsselskab, Svendborg, for Kr. 93*5oo.~ Indregistreret 9/6 19o6. 15/ anmeldt solgt til: A/S. Svendborg Skibsværft, Svendborg, til Ophugning. Skibet blev imidlertid ikke ophugget, men samme Dag solgt til: Skibsreder Herman Christensen, Nykøbing Falster, g ombygget til Motorskib og omdøbt til "Falster". Skibets Dampmaskine blev taget ud og indsat i ss "Carl" af Haderslev, der netop havde faaet sin Maskine og Skrue ødelagt ved at tørne mod noget Vraggods i Storebælt solgt til A/S. Nordsøkysten, Esbjerg, og omdøbt til "Holmsland". I A/S. Dan Transport, København, og omdøbt til "Fola". I9V? - - Partrederi v. Skibsreder Jens Hansen, Rudkøbing, og omdøbt til "Kolding"

42 ss Brockenhuus Schack. NPSM. /OYAZ, V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur

43 ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C Nationaltidende 9. Becember 1951: I G-aar løb af Stabelen paa Frederikshavn Skibsværft en Automobilfærge til BSB. til Sommeren Benne Bærge af Staal til 70 Vogne og Rejsende skal hedde "Broen". Ideen er BSB's. Man siger i Sølvgade 40: - Sammen med Storebælts øvrige Bærger danner den nye Bærge en Bro mellem Sjælland og Byn. En gyngende Bro, indtil man engang bygger den rigtige Bro. Engang? I BSB. haaber man med Batning: Man mener, at baade Millioner af Rejsende og Millioner af Vogne skal over Storebælt med "Broen" (og de øvrige Bærger), før Broen aabnes. Bru Karen Johnsen, gift med 'Trafikchef Niels Johnsen, gav den nye Bærge Navn. Stabelafløbningen havde mange tilskuere. Beriblandt Trafikministeren, Repræsentanter for Værftet (Birektør B. 0. Normann) og for BSB. Fremdeles særligt Indbudte samt Arbejdere og Haandværkere fra "Broen". Storebælt-Kaptajn Krakow-Nielsen skal være Automobilfærgens Bører.

44 ms Broen. (Automobilfærge). O l i C. i III - Nationaltidende 7. Juni 1952: Statsbanernes nye og største Bilfærge "Broen", præsenteres i Bag ved en Sejlads i Øresund, og efter nogle tekniske Prøveture er den klar til Indsættelse paa Storebælt - paa et Tidspunkt, da den store Berietrafik er ved at tage sin Begyndelse. Statsbanerne skulde herefter være godt rustet til i Aar at undgaa de sædvanlige l, Blaskehalse"-Besværligheder, idet man nu disponerer over 2 Bilfærger - nemlig foruden "Broen", Bilfærgen "Heimdal" - 6 tre-sporede Motor-Jernbanefærger, en to-sporet, ældre Bamp-Jernbanefærge og en kombineret Motor-, Jernbane- og Bilfærge. Ben sidste, "Freia", skal dog ogsaa fortsat være Reserve for Kalundborg-Aarhus Overfarten. "Broen", som er bygget paa Frederikshavn Værft og Flydedok, er paa Tons og er 80 Meter lang og 13,50 Meter bred. Ben har Plads til Passagerer foruden fuld Billast, ca. 70 Biler, som alle kan for lade Færgen i samme Retning, som de kører, og altsaa slipper for den ofte ubehagelige Bakning ved Færgelejerne. Færgen har nemlig Udkørsel over saavel For- : som Agterenden. "Broen" er udstyret med det mest moderne Maskinel, saaledes at den fuldt lastet kan løbe 18 Knob, og den er meget elegant og tidssvarende indrettet og forsynet med Ekkolod, Radiopejler, Projektorkompas, elektrisk Uranlæg samt Radaranlæg, ligesom man har søgt at drage Nytte af alle de Erfaringer, man i de forløbne Aar har høstet, for at gøre Færgen saa bekvem og praktisk som muligt. Paa Mellemdækket er der Spisesalon med Plads til 120 Passagerer, og paa Promenadedækket er der i en stor Rygesalon - den største i nogen BSB.Færge - ved 4-Personers Borde Plads for 150 Passagerer. I den agterste Bel af Promenadedækket er indrettet en mindre Salon for Ikke-Rygere > med Plads til 25. "Broen" er endelig forsynet med et særligt effektivt Brandmateriel, Redningsbaade af Letmetal, et stort Antal Redningsflaader og Redningsbælter af Korkplader holdt sammen med Nylonliner, mv. Kølen til "Broen", der er en dobbeltskruet Bærge af Bureau Veritas højeste Klasse, blev lagt i Marts. i Fjor, og Stabelafløbningen fandt Sted den 6. Becember i Fjor* Berlingske Tidende 8. Juni 1952: BSB. tog i G-aar et halvt Hundrede Indbudte paa en Præsentationssejlads i Øresund med Automobilfærgen "Broen", et fint og pynteligt "Skiv", det foreløbigt sidste i DSB*s Storebælts-Flaade. "Broen" har Plads til 70 Vogne og Rejsende. Paa Turen rettede "Broen" Kompas. Imorgen sejler "Broen" til Korsør. Fra paa Lørdag den 14. Juni gaar "Broen" ind i det daglige Slid paa Storebælt. Generaldirektør Emil Terkelsen, Prøvesejladsens Vært, sagde i en Tale, at man nu vil koncentrere sig om en Modernisering og Udbygning af Færgehavnene^

45 ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C III B. I. 8/ (2): i Korsør og Nyborg, et Job til Millioner KronerJ Han fortalte Historien om "Broens" Navn. Ba man syn-, tes, at baade de geografiske ("Korsør", "Nyborg", "Fyn", "Sjælland") og de mytologiske Navne ("Odin", "Freia") var brugt op, fik man den Ide at kalde Fær- : gen "Broen". Man sagde: - En "fast" Storebæltsbro er : en Ting for Fremtiden. Til G-engæld har man allerede "en Færgernes gyngende Bro", til denne Bros Hæder skal Færgen hedde "Broen". Ba man havde set Færgen oppe og nede, og de fleste havde sagt pæne Ting om "Broen", strøg man Værftets Flag og hejste BSB f s. Samtidig overrakte Emil Terkelsen Birektør Fr. Thomsen fra Frederikshavn Skibsværft en Check paa 1,7 Millioner Kroner, det sidste af fem Afdrag paa "Broen". Ber var flere Taler under Sejladsen. Turistchef Mogens lichtenberg sagde, at BSB. er Landets største indenlandske Rederi, hvilket undrede mange. Han sagde yderligere, at han anser en Øresundsbro vigtigere end en Storebælts-Bro. Birektør Viggo Lærkes fra Forenede Banske Motorejere talte om Storebælt og Motorverdenen og understregede Betydningen af et gnidningsløst Samarbejde mellem Automobiler og Jern baner. Birektør K. J. Ibsen fra Kongelig Ban.sk Automobilklub begyndte med en Historie om Biskoppen af Burham fra 1113 og sluttede med et Leve for Generaldirektør E. Terkelsen, en Handlingens og Initiativets Mand. Værftsdirektør Fr. Thomsen ønskede endeligt Mandskabet paa "Broen" Held og Lykke i deres Arbejde. Ekstrabladet 9. Juni 1952: Banske Statsbaners nye Vidunder, Bilfærgen "Broen", er ikke saa vidunderlig, som man først havde antaget. Ved Præsentationssejladsen paa Øresund Børdag Middag afsløredes det, at den nye Færge lider af en Fejl, der gør Opholdet om Borå paa den til lidt af en Brøvelse. Bet er ikke overdrevent at sige, at det vil være forbundet med ikke ringe Ubehag at indtage sin Middag i Færgens pragtfulde Spisesalon under Bækket - ikke fordi Restauratør Schwartslose ikke sørger godt for sine G-æster, men fordi de kommer til at nyde deres Svinekoteletter i Omgivelser, der faar dem til at tro, at de sidder i det Slagteri, hvor Svinet fik Kniven. Kort sagt: - Ben nye -bilfærges nedre Regioner hyler som en stukken Gris. En skingrende Tone, en Blanding af Grisehyl og Støjen fra en Jetjager i Optrækket, ligger over Pærgens nedre Regioner under hele Farten, og Lyden forplanter sig op gennem Skibet og er hørlig overalt. "Ekstrabladet" bad Repræsentanter for Værftet i Frederikshavn, der har bygget "Broen", om at give en Forklaring paa denne generende Hyletone og fik til Svar, at "Broens" Skruer ikke har vist sig at svare til Forrentningerne. Skruerne, der er leveret af et stort engelsk Firma, har under de første Sejladser vist sig at være behæftet med Fejl i Skruebladenes

46 i j ms Broen. (Automobilfærge). 0 T L C.! III - Ekstrabladet 9/6 1952^ (2): Stigning. Fejlen er kun nogle faa Milimeter, men den er stor nok til, at Skruens Gang i Vandet udvikler en frygtelig Hyletone«Man kan ikke faa repareret "Broens" Skruer nu - Færgen r lovet indsat i Sommertrafikken og indkorpoueret i Sejlplanen for Storebælt, saa hele Sommeren igennem maa Passagererne altsaa finde sig i Hyleriet - og Restauratøren sikkert i færre Besøg i Spisesalonen, end han havde haabet paa. Til Efteraaret skal "Broen" til Eftersyn, og ved denne Lejlighed skal de fine nye Skruer udskiftes, saa Hyletonen kan forsvinde ved Vinterplanens Ikrafttræden. Ber er Grund til at notere, at Udskiftningen af Skruerne ikke belaster BSB's Færgebudget med yderligere Udgifter. Fejlen ved Skruerne ligger hos den engelske Leverandør, og det er ham, der maa betale for Rettelsen, Men derfor er Hyleriet jo lige ubehageligt, og det er en kedelig Ting ved et skib, der som "Broen" ellers er i alle Maader perfekt og en Pryd for BSB's Flaade. El. 10 i Formiddags ankom "Broen" til Korsør, hvor BSB f s nye Bilfærge blev modtaget af en stor Menneskemængde. I de kommende Bage skal "Broen" foretage en Række Prøvesejladser paa Storebælt og desuden prøve, hvordan den kommer ind i Færgelejerne i Korsør og Nyborg. "Broens" Premiere er samtidig fastsat i Bag. Ben bliver Fredag den 13. Juni, hvor Færgen afgaar fra Korsør Kl. 21,20 og sejler den planmæssige Nattur fra Nyborg Kl. 1,30 med Lastbiler til København. Fyens Tidende 22. Juni 1952: Statsbanernes nyeste Færge, Automobilfærgen "Broen", der blev sat ind i Storebæltsoverfarten for ca. 14 Bage siden, har ikke haft nogen heldig Debut. Bordet første afsløredes det ret hurtigt, at Ski-: bets Skruer frembragte en mildest talt uheldig Bilyd. For det andet har det vist sig visse Manøvreringsbesværligheder, og endelig - og det er det værste - har Uregelmæssigheder i Maskineriet bevirket, at Færgen indtil videre har vist Uvilje til at lade sig starte, og selv om det er noget, man jævnlig er ude for med nye Motorer, idet Afslibningsspaaner fra Stempler sammen med Olien danner en hæmmende klæbrig Masse, blev det for "Broens" Vedkommende hurtigt saa slemt, at der maatte gøres noget. Igaar Formiddag blev Skibet lagt op i Korsør, hvor Arbejds hold fra Burmeister og Wain nu skal arbejde med det i Bøgndrift. Ber er et lille Haab om, at det atter kan indgaa i Briften i Løbet af Tirsdagen. Skrue- Bilyden er der intet at stille op med. Fortager det. sig ikke, maa "Broen" forsynes med nye Skruer. i i

47 * PÅ KROMBORG j ms Broen. (Automobilfærge). O Y L C.! III - Nationaltidende 28. Juni 1952: Bilfærgen "Broen" blev atter i Gaar Formiddag prøvesejlet efter Reparationen af Motoren, og Kl. 13 kunde den indstættes i Storebæltsoverfarten, hvor Trafiken herefter atter er normal.

48 ms Broen. (Automobilfærge). O Y L 0. i III - i Nationaltidende 3. Juli 1952: Statsbanernes nye Bilfærge "Broen" synes i nogen Grad at skulle blive et Smertensbarn. For nogen Tid siden maatte Færgen sættes ud af Brift kort efter at være blevet indsat paa Storebælt, fordi der var Kludeder med Motorerne, og i Gaar havde "Broen" et nyt Uheld, denne G-ang af alvorligere Art, som bevirkede, at den paany maatte paa Reparationsværksted. Bet er dog ventet, at "Broen" vil være istandsat, saa den atter i Bag kan tage sin Part af det store Antal Biler, som i disse Feriedage sejles iver Store-j bælt. i Uheldet skete Kl. 14,18, da "Broen" var paa Vej ind i Nyborg Havn, efter at have sejlet den planmæssige Tur fra Korsør, og det af en saadan Voldsomhed, at det var hørligt over hele Nyborg Havn og en stor Bel af Byen med. Øjenvidner fortæller, at "Broen" havde temmelig stor Fart paa, da den stod ind i Nyborg Inderhavn. Ben sejlede ind med Agterstævnen forrest, og den ramte med voldsom Kraft Færgelejets vestlige Molehoved, som blev stærkt beskadiget. Ber fremkom i Skibets Agterparti en stor Bule, de svære Jernplader flossedes op i Flager, og Færgen fik en temmelig stor Læk, dog heldigvis over Vandlinien. Sammenstødet var saa kraftigt, at Rystelsen kunde mærkes i Restaurant "Lokalstationen", som ligger overfor Færgelejet. I "Broens" Restaurant faldt Skaarene fra Servicet klirrende mod Gulvet og en Skillevæg blev trykket ind En af det kvindelige Personale paadrog sig Flænger, saa hun maatte under Lægebehandling. lait saaredes tre Mennesker. Fru Støberiarbejder i'eick, Korsør, som stod ved en af Børene paa Færgen^fik Armen haardt kvæstet, da Døren smækkede i med et Brag, og hun maatte i Ambulance føres til Nyborg Sygehus og indlægges. Ogsaa hendes Mand fik Armen beskadiget, men dog ikke alvorligere, end at han kunde forbindes hos en Læge. } j "Broens" Kaptajn, G. Nielsen, opholdt sig paa Kom-; mandobroen, da Uheldet skete. Han erklærer, at det blæste temmelig kraftigt, og at det i Forvejen er ret vanskeligt at manøvrere den tunge Færge det paa- \ gældende Sted. Ud over at dementere et Rygte om, at der var sket ; en Misforstaaelse mellem Personalet paa Kommandobro-; en og Personalet i Maskinrummet, ønskede Kaptajnen ; imidlertid intet at tilføje. Han betragtede Uheldet som hændeligt. Ber er iværksat en Undersøgelse, som ventes til- i endebragt i Løbet af Torsdagen, men allerede i Aftes kunde Søfartschef Bager fastslaa, at det kan betrag-: tes SOÉL udelukket, at Motorerne har svigtet. Ber fo-: religger efter alt at dømme en - formentlig hændelig j - Fejl ved Manøvreringen.! Bet hænder ofte, siger Søfartschefen, at en Fær- ge gaar temmelig haardt mod Bolværket, som i det væ-' sentligste er af Træ. I Regelen giver Træet, som er I

49 Nationaltidende 5. Juli 1952: HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C. \ III - l Nationaltidende 3/ (2): elastisk, efter for Stødet, og man mærker ikke mere til det passerede, men i Gaar skete der det, at Færgen ramte en lille Stenmole i Lejets venstre Side. Samtidig har Farten nok været noget større end vanligt, og Resultatet var de voldsomme Følger af Sammenstødet Biler fik forskellige Skader, da de blev kastet rundt mellem hinanden, men det drejer sig vist nok i det væsentligste om Buler i Karrosseriet m.v. Skaden paa Færgen er ret betydelig, og den maatte straks tages ud af Farten og sendes til BSB.'s Maskinværksted i Nyborg, hvor man bl. a. vil støbe en Cementklods ind i det Hul, der blev slaaet i Rælingen. - Ber har, udtalte Søfartschefen, været forskellige Begyndervanskeligheder med "Broen". Nu haaber vi, at dette Uheld bliver det sidste - der har nu været tilstrækkeligt med den. Nationaltidende 4. Juli 1952: Ber er berammet Søforhør i Anledning af Statsbanernes Bilfærge "Broens" alvorlige Uheld i Onsdags til Kl. 15 i Bag i Retten i Nyborg. I Forhøret, hvor 'Kaptajn Bech repræsenterer Statsbanerne, vil der blive foretaget Afhøring af Kaptajn Gustav Nielsen samt af Maskin- og Dækspersonalet paa "Broen", og naar Afhøringerne er tilendebragt, gaar Materialet til Ministeriet for Handel- og Søfart og til Statsadvokaten, som træffer Afgørelsen om, hvorvidt der skal rejses Tiltale i Anledning af Uheldet. Statsbanerne var fra første Færd indstillet paa selv at foretage Undersøgelsen, men "3roens" Uheld har i Gaar vist sig at være væsentlig alvorligere end først antaget, hvorfor ma4 nu har valgt den anden Premgangsmaade. "Broen" kunde efter den første interimistiske Istandsættelse i Gaar selv sejle til København, og den lagde i Aftes Ind i Frihavnen, hvor den bliver liggende, indtil den i Bag Kl. 6,30 gaar i Bok hos Burmeister og v/ain. Saa sent som Onsdag Aften mente Statsbanerne, at man selv vilde kunne istandsætte Færgen paa Reparationsværkstedet i Nyborg, og at "Broen" vilde kunne overtage sin Rute paa Store Bælt i Gaar, men den skete Skade var for alvorlig dertil. "Broen" maa mindst i en Uges Tid blive hos Burmeister & Wain, og før Ugen er gaaet, tør man ikke gøre sig Haab om paany at faa Færgen ind i Store Bælts- Overfarten. Der kan ogsaa gaa endnu længere Tid, før det sker. Bet har været nødvendigt at foretage en større omlægning af Trafiken paa Store Bælt. "Broen" afløses af den temmelig gamle BSB-Færge "Christian IS" og af Færgen "Prins Christian", som i den sidste Tid har ligget som Reserve ved Gedser-Grossenbrode Overfarten, men som efter Flanerne en af de nærmeste Dage skulde være kommet til Korsør.

50 ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C. ;III - Nationaltidende 5. Juli 1952: Nyborg: Ved Retten i Nyborg afholdtes der Fredag Eftermid-, dag Søforklaring i Anledning af Store Bælts Færgen "Broens" Uheld i Færgelejet i Nyborg. Retten beklædtes af Bommer Keiser-Nielsen med Lodsformand C. Kronskjold og Havnefoged B. Theisen som søkyndige Meddommere. Fra Statsbanernes 1. Afdeling var mødt Kaptajn 0. Becft. Kaptajn Gustav Nielsen oplyste, at Aaråagen til Uheldet sikkert maa skyldes de haarde Manøvrer, han blev nødsaget til at foretage med Færgen, da han skulde sejle ind i Lejet. Vinden var sydøst, og han anslog Styrken til 4-5 Meter. Ba "Broen" er et meget højt Skib, maatte jeg skønne, om det var forsvarligt at gaa ind i Bilfærgelejet eller i et Jernbanefærgeleje. Men jeg regnede med, at jeg kunde gaa i Bilfærgelejet, hvor jeg havde været en Gang tidligere paa Bagen under samme Vindforhold. Kaptajnen forklarede videre, at Vinden tog Færgens Overbygning i Forstavnen og førte den udad, hvorfor det blev nødvendigt at foretage hurtige og haarde Manøvrer for at rette Færgen op og slippe ind i Lejet. Videre erklærede han, at der havde været Fejl ved! Maskinerne, og derfor havde man faaet Besked om, at man skulde sejle forsigtigt. Men i de sidste 36 Timer' havde Maskinerne dog fungeret fuldt ud tilfredsstillende, og under Indsejlingen og under Sammenstødet havde Ordren til Maskinrummet ogsaa været udført aldeles omgaaende, saaledes at der Ikke var noget at skyde paa Maskinpersonalet. Kaptajnen havde haabet, at han kunde have rettet Færgen op, men ved de haarde Manøvrer, han foretog, kom der for stor en Drejning til, saaledes at det ikke var muligt at faa Færgen til at løbe ind i Lejet hvorfor den tørnede mod Stensætningen. Bet oplystes paa Poranlednlng af Kaptajn Bech, at Maskinerne aldrig havde svigtet under Indsejling i Færgelejerne, og dette blev understreget stærkt af Maskinmester J. P. Madsen, der senere blev afhørt, og som blandt andet oplyste, at de mange haarde Manøvrer var man vant til, og man havde ikke i Maskinrummet fundet noget unormalt, før Færgen tørnede mod Stensætningen. Maskinmesteren erklærede, at han i mange Aar havde sejlet med Kaptajn Nielsen, og han havde altid vist sig at være en meget dygtig Fører, der kunde tage en Situation paa rigtig Maade. Alle hans Medarbejdere følte sig derfor trygge ved at have ham paa Broen. Akterne fra Retsmødet sendes nu til Statsbanernes Generaldirektorat og til Søfartsministeriet, hvor man træffer Afgørelse om, hvad der skal ske videre.

51 ms Broen. (Automobilfærge). O Y L C. III Nationaltidende 23. Juli 1952: Statsbanernes nye, store Bilfærge "Broen", har at- ter haft et Uheld - ganske vist mindre alvorligt. Bet ' skete i vteek-enden ved Udsejlingen fra Færgelejet i Korsør Havn, da Strømmen tog fat i den f netop som den ' Børdag Eftermiddag var kommet fri af Havnen, Ben førtes ind mod Kajen, hvor Sydfynske Bampskibsselskabs itutebaad "Tranekær" fik en Bule i Skroget. Ben kunde dog sejle sin normale Tur. I Korsør Havn gør man opmærksom paa, at "Broen" paa Grund af sin Størrelse kan have Vanskeligheder ved at manøvrere ud af Færgelejet, naar "Tranekær" ligger ved Kaj, men paa den anden Side vil der opstaa nye Problemer, hvis man skal anvise Rutebaaden en an-. den Kajplads. Ogsaa Overfartsledelsen er klar over det Problem, der eksisterer specielt for "Broens" Vedkommende? og man er indstillet paa i Fremtiden, naar Vejret dikterer det, at lade "Broen" anvende Jernbanefærgelejet i Stedet for Bilfærgelejet. Nationaltidende 7. August 1952: Store Bælts-Overfartens Smertensbarn, den nye Bilfærge "Broen", var i Gaar impliceret i et nyt alvorligt Sejluheld, hvorved flere Mennesker kom i den alvorligste Livsfare, heldigvis dog uden at noget Menneskeliv gik tabt. Bilfærgen paasejlede og ligefrem gennemskar en af det maritime Hjemmeværns Kuttere, "Y 340", hvis 9 Mands Besætning alle under temmelig store Vanskeligheder maatxe reddes i Land, de to i saaret Tilstand. Kutteren sank øjeblikkelig som en Sten. Der er indledet en Undersøgelse, men alt peger i Retning af s at der ikke af "Broens" Officerer er begaaet nogen Fejl? og at det er paa Marinekutteren, der er udvist Uforsigtighed. Bet alvorlige Uheld skete Kl. 10,30, da "Broen" passerede Slipshavn umiddelbart før Indsejlingen til Nyborg Havn. "Broen" var paa Vej fra Korsør fuldt besat med Biler og Passagerer, og den førtes af Styrmand C. V. Poulsen. Fra Marinestationen paa Slipshavn var 3 Hjemmeværnskuttere netop sejlet ud paa Øvelse, og man havde i god Tid observeret Kutterne fra "Broen". Ba Baadene havde Kurs mod "Broens" Sejlretning, gav man ligeledes i god Tid Signal. Imidlertid fortsatte Baadene deres Sejlads. Be to første naaede at smutte foran "Broen", men paa Bilfærgens Kommandobro blev man klar over, at der vilde opstaa en farlig Situation for den Kutter, der fulgte efter. Ber blev givet Signal til Bak, men man var klar over, at en Paasejling vilde være uundgaaelig. Selv om "Broen" ikke gik for fuld Fart, da man nærmede sig Land, skar den med stor Kraft og en uhyggelig Lyd ind I Marine-Fartøjet, som blev skaaret midt over og straks gik til Bunds. Paa "Y 340" var Mandskabet ogsaa kommet paa det

52 ms Broen. (Automobilfærge). O Y L C.? III Nationaltidende 7/ (2) rene med, at en Paasejligg ikke lod sig afværge, og inden Kollisionen fandt Sted, stod Mandskabet parat til at springe over Bord. Det var roligt Vejr, og der skulde være en god Chance for at blive reddet op i enten Færgen eller de to andre Marinekuttere. Imidlertid blev Føreren af "Y 340", Søløjtnant Jørgen Jensen, som ønskede at være den sidste, der sprang over Bord, ramt af "Broen" og paadrog sig forskellig«alvorlige Kvæstelser. Ber opstod nogle dramatiske Øjeblikke, da de øvrige Besætningsmedlemmer svømmede ham til Hjælp. Han havde paadraget sig bl. a. en Beskadigelse af Hoften og et Brud paa den ene Ankel. Trods alt lykkedes det de andre at holde ham oppe, og de to øvrige Marinekuttere havde øjeblikkelig, da de blev klar over hvad der var sket, slaaet bak og kom til Hjælp. Kort efter var alle 9 Mand taget op. "Broen" havde lagt bi for at assistere under Bjergningsarbejdet, og der blev sat Baade ud, men de kom ikke 1 Funktion. Imidlertid var Ambulancer fra Falck i Nyborg blevet dirigeret til Kajen, og Søløjtnant Jensen og Klejnsmed Anker Chr. Hugger, hjemmehørende 1 Nakskov, der ligeledes var blevet saaret, havde været saa mange Gange under Vandet, at det var nødvendigt at behandle dem med Carbogen. Be blev begge indlagt paa Nyborg Sygehus, hvor Søløjtnanten, som havde lidt et temmelig alvorligt Blodtab, maatte have flere Blodtransfusioner. - Huggers Kvæstelser var af lettere Bord paa "Broen", som havde en Del Passagerer med, gjorde Uheldet naturligvis et rystende Indtryk. Et Øjenvidne fra Bilfærgen fortæller,, at det var tydeligt at se, at de tre Kuttere fortsatte deres Kurs imod Færgens Sejlretning til Trods for, at der blev givet Signal. Det saa ud, som om Kutterne mente trods alt at kunde slippe foran Færgen, hvilket altsaa ogsaa lykkedes for de to første. Paa den sidste har man øjensynligt bedømt Afstand og Fart forkert. Man havde Indtryk af, at man om Bord paa denne Kutter er blevet klar herover i allersidste Øjeblik, hvorfor man har forsøgt at bakke. Ba var det imidlertid for sent, og heller ikke "Broens" Forsøg paa at bakke har kunnet afværge Kollisionen. Efter at "Broens" Fører havde sikret sig, at alle fra den sunkne Kutter var reddet, lod han Bilfærgen : fortsætte til Nyborg Havn, hvortil den ankom med en halv Times forsinkelse. Børeren, Styrmand Poulsen udtaler, at det ikke havde været muligt at afværge Paasejlingen. Havde man forsøgt at svinge Færgen ud af Kurs, vilde den uvægerligt være blevet sat paa Grund. Undersøgelsens Resultat var det i Aftes ikke muligt at erfare yderligere - paa Marinestationen i Slipshavn vægrede man sig totalt ved at give Oplysninger - men Chefen for det maritime Hjemmeværn, Kommandør de Lichtenberg, og Chefen for Stationen i Slipshavn, Orlogskaptajn K. N. P. Johansen, tog, efter at have været paa Sygehuset for at se til de Tilskadekomne, straks til Bilfærgelejet i Nyborg,

53 i! j ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C. illl Nationaltidende 7/ (3) hvor man paa "Broen" overfor dennes Fører udtalte en ' Beklagelse af det skete. Bette kan pege i Retning af, ; at man inden for Marinen er klar over, at der er ma- nøvreret uforsigtigt paa Kutteren. Ogsaa fra Statsbanernes Side er der indledet en Undersøgelse. Søfartschef Bager opholdt sig i Gaar ved Store Bælt og tog til Nyborg for at sætte sig nærmere ind i Sagens Enkeltheder. "Broens" Uheld 1 Gaar, som efter alt at dømme ikke kan lægges Bilfærgens Mandskab til Last, er det 14. Færgeuheld, Statsbanerne har haft i de sidste to Aar. Bet er "Broens" andet alvorlige Uheld - det tredie, hvis man medregner den Maskinskade, som foranledigede, at Færgen blev udtaget af Store Bælts Trafiken kort efter, at den var indsat den 10. Juni. "Broen" naaede som bekendt kun at sejle godt en Uges Tid paa Store Bælt, da defå - bl. a. gennem en generende Bløjtelyd - afsløredes, at der var noget i Vejen med dens Maskine. Den 21. Juni blev den taget ud af Trafiken, men genindsat efter at den havde været til Reparation i København. Ben 3* Juli tørnede "Bro-; en" mod en Stensætning ved Indsejlingen til Nyborg. Et lignende Uheld paa nøjagtigt samme Sted havde iøv-. rigt Bilfærgen "Heimdal" en halv Snes Bage senere, nemlig den 14. Juli. Nationaltidende 9. August 1952: Nyborg: Under Forsæde af Dommerfuldmægtig Hvass og i Overværelse af en lang Række Repræsentanter for BSB og det maritime Hjemmeværn holdte 1 Gaar Søforhør om Kollisionen forleden, da Bilfærgen "Broen" paasejlede en Hjemmeværnskutter og praktisk talt skar den midt over, hvorefter den sank. Søløjtnant Jørgen Jensen, der førte Marinekutteren "Y. 340", da den blev ramt af "Broen", og var Chef for en Flotille paa tre Fartøjer under Øvelse, kunde ikke afhøres, da han ligger kvæstet paa Sygehuset i Nyborg, og der vil blive holdt nyt Møde, naar han er rask nok til at kunne afhøres. Man afhørte først Personalet om Bord paa "Broen". Ben fungerende Kaptajn, Styrmand CV. Poulsen forklarede, at man fra Færgen havde set de to Kuttere (den tredie var endnu ikke naaet klar af Slipshavn), men havde pejlet dem saadan, at han og de to andre Styrmænd mente, at de kunde naa over Færgeruten i Tide. Be havde Indtrykket af, at Nr. 2 pludselig sagtnede Farten, og da"man blev klar over, at der var Fare for Kollision, brugte man Sirenen for at faa "Y. 340" til at dreje af. Skibsinspektør Tillisch vilde have at vide, hvor lang Tide der gik mellem det Tidspunkt, da man blev klar over Faren, og indtil Sammenstødet skete. Bette besvarede Styrmand Poulsen og Styrmand Jørgensen med, at man regnede med 1/4 til 1 Minut.

54 ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C. III - Nationaltidende 9/ (2): Om Færgens Hastighed oplyste Styrmand Poulsen, at man sejlede med forceret Fart paa Grund af en Forsinkelse og antagelig var oppe paa 17 Knob. Ved Prøvesejladser havde det vist sig, at Færgen med denne Fart kunde standses paa 100 Meter. Derefter afhørtes Hjemmeværnsfolkene, der var om Bord i Kutteren, først Klejnsmed A. Chr. Hugger fra Nakskov, der havde Ledelsen af Sejladsen. Han stod ved Styrehuset og instruerede Rorgængeren, Amtsfuldmægtig ' Poul C. Jensen fra Hadersleg. Benne havde sagt, at han havde set Færgen, og Hugger mente, at man kunde naa at komme foran den. Pludselig var Søløjtnant Jørgen Jensen kommet springende og havde raabt "fuld Kraft bak", og samtidig havde Hugger grebet Roret, idet han samtidig søgte at faa Sirenen til at lyde, idet han vilde give Signal om, at han bakkede, men Sirenen virkede ikke. Amtsfuldmægtig Jensen forklarede, at han af Hugger havde faaet Besked om at styre efter den forreste Kutter. Han skævede til Færgen, men regnede med, at "Y. 340" kunde naa over dens Rute. Iøvrigt Indrømmede han, at han ikke kendte sit Skib. Jeg var jo ude for at øve mig, sagde han. Han regnede med, at hans Fart var 7 Sømil i Timen, og han havde holdt Kursen støt, til Hugger overtog Roret. Be øvrige Hjemmeværnsfolk kunde ingen nye Oplysninger føje hertil. Nationaltidende 23. August 1952: Bet viser sig, at den nye Bilfærge "Broen" paa Grund af sin store Overbygning faar Buler i Skroget, næsten hver Gang den gaar ind til Færgelejet i Nyborg. Skibsinspektør Bjørn fra DSB 1 s Generaldirektorat har sammen med Repræsentanter fra Marinemyndighederne synet Færgen og kunnet fastslaa, at Bulerne er opstaaet ved, at "Broen" under mindre gunstige Vindforhold er tørnet mod Brohovedet i Færgelejet i Nyborg. Bette Leje er vanskeligt at besejle for alle Færger, de har næsten alle Mærker efter Stød ved Indsejlingen her. Bulerne 1 "Broen" vil blive repareret, naar Færgen til Maj skal til aarligt Eftersyn. Bet bliver da nødvendigt at fjerne en Del af Apteringen i Spisesalonen, for at man kan komme til at rette Bmleme ud. Be øvrige Færgers Buler vil ligeledes blive rettet ud, efterhaanden som Færgerne gaar til Eftersyn paa Værft.

55 ms Broen. (Automobilfærge)* 0 Y L C Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Februar 1954: Odense, Tirsdag Aften: Ved 21-Tiden i Aften er Storebæltsoverfarten ble- ; vet ramt af en alvorlig Ulykke, hvis Omfang endnu Kl,! 22,30 ikke var kendt. Man hørte i Nyborg et voldsomt ; Brag ude fra den islagte Fjord og saa et Glimt som fra en Eksplosion. I samme Øjeblik forsvandt Lysene fra Isbryderfærgen "Holger Danske" som man ellers havde kunnet følge hele Aftenen, og kort efter fik! man at vide, at der var sket en Kollisions ; Bilfærgen "Broen", der var fuldt læsset med Biler,; var for fuld Kraft løbet ind i biden paa "Holger Dan-j eke% hvor der skete en Kedeleksplosion. Samtidig med at Lyset gik ud om Bord i "Holger Banske", svigtede Radioen, saaledes atman ikke kunde komme i Forbindelse med den* Det var heller ikke muligt fra Nyborg at kalde "Broen", men man var klar over, at der var sket noget alvorligt. Færgerne "Nyborg" og "Sjælland" blev sendt til Assistance. Man rekvirerede alt rednings- i materiel fra Falcks Redningsstation i Nyborg og har tilkaldt Redningsmateriel ogsaa fra udense og Svend- j borg. Lidt før Kl«.22 blev det meddelt, at "Broen" var j paa Vejen ind. Manregnede med, at der var saarede om i Bord fra Eksplosionen paa "Holger Danske". Kolding Folkeblad Onsdag 24. Februar 195^: To Øjenvidner ( der befandt sig paa Motorfærgen "Sjælland"' som "Holger Danske" netop havde faaet igennem fra Korsør, og som laa et Par Hundrede Meter fra Ulykkesstedet, har fortalt, hvorledes Kollisionen skete, Øjenvidnerne er Venstres Ungdoms tidligere Formand, Gaardejer Jens P. Petersen, Farendløse, og Godsejer Junker. - Bet hele skete, fortæller de, i et kort Nu. "Holger Danske" var lige bajet af vinkelret fra vor Sejlretning for at vente paa "Broen", der var for udgaaende. Be to Skibe arbejdede haardt i Isen - tilsyneladende for fuld Kraft. - Med eet skød Bilfærgen voldsomt frem, som om Isen pludselig gav stærkt efter for dens mange Kræfter, og i næste Sekund vædrede den Isbryderen, som for fuldt Drøn ramtes midtskibs. En Eksplosion fulgte i "Holger Danskes" Maskinrum. Saa bakkede "Broen." fri. Paa Isbryderen blev alt mørk&; og det eneste man hørte, var Damp, der fossede ud af et Hul i Skibssiden. "Broen slap heller ikke fra Uheldet uden Skader. Bovpor- ; ten blev omtrent ødelagt, og den kraftige Rystelse, der gik gennem Skibet, da det brasede mod "Holger Danske", medførte, 1 at en Del Biler blev slaaet mod hinanden og fik Skrammer. Der var 3 Passagerer om Bord, og de blav alle mere eller mindre chokerede. To af dem kom lettere til Skade. "Broen" kunde dog ved egan Hjælp gaa tilbage til Færgelejet, hvor åen fik Bovporten nødtørftigt sat i Stand, og hvor en Del af de beskadigede Biler blev kørt fra Borde. Derefter forsøgte Færgen paany at komme over til Korsør, men den maatte give op, da den naaede ud til Isbarrieren

56 S I I 1 ms Broen. (Automobilfærge). O Y L C Kolding Folkeblad 24/2 195^+ (2): foran Nyborg. Da "Broen" kom ind, viste det sig, at to Mand om Bord paa "Holger Danske" var omkommet, nemlig Overfyrbøder Kruhøf fer og Fyrbøderaspirant Guldbrandsen. De dræbtes ved den Eksplosion, der ramte Isbryderen efter Sammenstødet. En tredie Maskinmand paa "Holger Danske", Maskinmester Larsen, blev alvorligt forbrændt af udstrømmende Damp, men havde det i Formiddags efter Omstændighederne godt. Paaa "Broen" var der ogsaa Folk, der kom til Skade. - Tjener Schwartzbak fik Ryggern lettere kvæstet og fik Hjer- ' nerystelse. Desuden fik Koksmath Greisdahl nogle lettere Kodsaar. Medens Schwartsbak er indlagt til Observation, kunde Greisdahl udskrives efter endt Behandling paa Nyborg Sy- ; genus» ' To af "Broens" Passagerer blev slynget omkuld, da Sammen-: stødet skete, og de fik ogsaa Kvæstelser. Salgschef Olsen -: - kom paa Nyborg Sygehus med en Skulderlæsion, medens Chauffør; Edelskofr fik kvæstet højre Albue. Han kunde dog ogsaa udskrii ves senere i Nat., Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Februar 195^ Odense, Onsdag Aften: Søforhøret i Retten i Nyborg i Eftermiddags i Anledning af Sammenstødet paa Storebælt i Nat varede næsten-fire Timer. Det begyndte Kl. 15 og sluttede ikke før henimod Kl. 19. Det syntes at godtgøre, at Aarsagen til Kollisionen maa søges i, at de to Førere har misforstaaet hinanden. Føreren af "Holger Danske", Kaptejn B. 0. Petersen, mente, at han tydeligt havde tilkendegivet, at han vilde gaa bagbord om "Broen", og ventede, at "Broens" Kaptejn ogsaa vilde svinge bagbord om. "Broens" Fører, Styrmand Augustsen, har imidlertid ikke hørt Signalet, og blev derfor ved at sejle lige ud. Resultatet blev, at "Broen" ramte "Holger Danske" i Siden. Det springende Punkt er, at "Holder Danskes" Chef hævder, at han har givet to Signaler. Først et til "Sjælland" og derefter et til "broen", men om Bord paa "Broen", er der ikke hørt mere end det ene Signal, som man opfattede som rettet til Færgen "Sjælland" som Tegn paa, at Bugsering var forbi. Da man gensidigt opdagede Misforstaaelsen, var det for sent. Kaptejnen paa Isbryderen indrømmede, at "Broen" - ikke havde svaret paa hans Signaler, men at han alligevel havde regnet med, at man havde hørt dem. Retten beklædtes af Dommer Kejser-Nielsen og som Bisiddere Havnefoged Thiesen og Maskinmester Koppel. Anklagemyndigheden repræsenteredes af Politifuldmægtig Kellermann, medens Statsbanerne var repræsenteret ved den fungerende Søfartsinspektør, Kaptejn Bech. Der blev afleveret Uddrag af Skibsjournalerne ved Retsmødets Begyndelse, og i "Holger Danskes" Skibsjournal staar, at Føreren gav to korte Stød i Sirenen, og at han drejede bagbord. "Broen" gav intet Signal. Maskinen havde fuld Kraft frem, men da Sammenstødet

57 ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C III - B.T. 25/2 195^ (2): syntes uundgaaeligt, beordrede Kaptejn Petersen først Stop, derefter Bak og saa fuld Kraft frem igen med det frygtelige Resultat, som er kendt. Skibsdagbogen meddeler endvidere, at man gjorde Forsøg paa at trænge ned i Kedelrummet, hvor den ene af de omkomne laa, men det var umuligt. Den første, der afhørtes, var Føreren af "Broen", Styrmand S. A. Augustsen, der sagde, at den Rute, han havde fulgt ud for Nyborg, var den, han altid brugte, og den var ikke ændret af Isen. Han kunde ikke sige, i hvilken Afstand "Holger Danske" var, da han først fik Øje paa Skibet. Han fastholdt, at han kun havde hørt eet Signal. Dommeren spurgte, hvorfor han ikke mente, at Signalet var til ham. - Jo, sagde han, det lød som Signalet "Isbrydning ophører". Dette fastholdt han og tilføjede, at det for ham saa ud, som om "Holger Danske", da han kom imod "Broen", drejede mere og mere mod Bagbord og kom til at ligge mere og mere med Bredsiden imod ham. - Jeg mente først, sagde Augustsen, at det var,for at Isbryderen kunde komme ud i den klare Linie, den samme, som vi sejlede i, men tilsidst blev jeg klar over, at en Kollision var uundgaaelig. Saa slog jeg Bak, men jeg vedblev at holde min Kurs. - Hvorfor?, spurgte Dommeren. - Fordi jeg troede, at "Holger Danske" i sidste Øjeblik vilde kunne naa at dreje væk. Samtidig gav jeg tre Stod i Fløjten for at angive, at jeg slog fuld Kraft Bak. Dommeren spurgte, om han ikke søgte at dreje til Bagbord. Det nægtede han og tilføjede, at han bestemt mente, at Kollisionen da vilde have været betydeligt alvorligere. - Jeg regnede jo hele Tiden med, sagde han, at "Holger Danske" vilde lægge Kursen om. Den manøvrerer særlig let. Dommeren: - "Holger Danskes" Kaptejn hævder at have givet Signal til Dem om, at han vilde gaa til Bagbord for Dem. Kan dette være, medens De var indenfor? Det mente han ikke. Han havde kun været indenfor et Øgeblik, og da var man langt fra hinanden. - Den Manøvre, som Føreren af "Holger Danske" siger, at han havde ventet af mig, tilføjede Augustsen, at jeg skulde være drejet Bagbord og gaaet imellem "Holger Danske" og "Sjælland", vilde have været i Strid med de internationale Søfartsregler. "Broens" Styrmand, E. A. Petersen, Nyborg, bekræftede sin Chefs Udtalelser. Han havde heller ikke hørt mere end eet Signal og han havde ligesom Kaptejnen regnet med, at Skibene skulde passere hinanden, saadan som Skibe plejer, altsaa højre om. Da først- Faren var aabenbar, var det for sent at gøre andet end at slaa Bak. Overmatros K. A. Hansen, Korsør, der havde været paa Broen indtil kort før Paasejlingen, havde ogssa kun hørt eet Signal. Det samme var Tilfældet

58 PA KRONBORG ms Broen. (Automobilfærge)* 0 Y L C III - B.T. 25/2 195^ (5): med Matrosaspirant Ohm, Nyborg, der lige før Kollisionen havde overtaget Roret. Man kan iøvrigt ikke høre noget inde i Styrehuset, sagde han. Saa kom Maskinfolkene. Der var bl. a. Skibsmaskinmester, S. A. Møller, Sorø, og to Maskinmester-Aspiranter, Frich, Esbjerg, og K. B. Olsen, Odense. De bekræftede begge, at der hurtigt var blevet givet Bak-Signal paa Broen, og at Ordren prompte var blevet udført. Endelig kom Føreren af "Holger Danske", Kaptejn B. 0. Petersen, Korsør, og han bekræftede sin Fremstilling i Skibsjournalen. Han fastholdt saaledes, at han havde givet to Signaler med faa Minutters Mellemrum før han lagde sig ind i den skæbnesvangre Rute. Dommeren spurgte, om det ikke er normalt, at Skibe pas-. serer til høre for hinanden? Jo, men der gælder særlige Regler for Isbrydning, sagde han ff "Holger Danske" er ret dybtgaaende, og man maa holde sig paa det dybe Vand. Derfor holdt jeg mig ogsaa inde i den klare Fyrlinie. Dommeren sagde: - Ja, for egentlig kommer man paa den gale Side af hinanden paa den Maade, rent søfartsmæssigt. - Ja, svarede Kaptejnen, det er rigtigt, men jeg mente at have advaret "Broen" ved at give Signal. Dommeren: - Skulde "Broen" ikke have svaret Dem? Kaptejnen: - Jo, det forventer man in Almindelighed, men det gjorde han ikke. Dommeren: svardéde? - Gjorde det Dem ikke betænkelig, at han ikke Kaptejnen: - Jo, for saa vidt, men jeg kunde ikke gaa den anden Vej paa det Tidspunkt. Saavilde jeg være kommet i Vejen for "Sjælland", og desuden var Grunden i betænkelig Nærhed. Jeg regnede med, at "Broen" i sidste Øjeblik vilde svinge bagbords og komme fri. Men, tilføjede han, hvis jeg ikke havde slaaet Bak, kunde jeg maaske være slup*- pet forbi ved at sætte fuld Kraft paa. Han tilføjede, at han havde fulgt den Manøvre, han altid anvender, naar han forlader den ene Færge og skal over og lodse den anden. - Regner De med, spurgte Dommeren, at "Broen" kendte denne Fremgangsmaade? Kaptejnen vidste det ikke, men han mente, at de Signaler han gav, maatte gøre Manøvren klar for "Broens" Fører. Je& svingede ingen Steder hen, sagde han, men tilkendegav med Fløjtestødene, at jeg vilde blive 1 den Side af Sejlløbet, hvor der var mest Vand. Kaptejn Bech brød her ind og spurgte, om ikke Kaptejnen var klar over, at to korte Stød betyder: "Jeg svinger til Bagbord", og ikke: "Jeg bliver i min Rute". Kaptejn Petersen svarede ikke herpaa, men gav forskellige Oplysninger, som Kaptejn Bech ønskede. Blandt andet udtalte han, at Deccaen plejede at vise rigtig, at Lysmaskinen var gaaet i Staa faa Sekunder efter Sammenstødet, og at ingen har ført ved Deccaen efter Ulykken. Yderligere afhørte man Styrmand Svensson, Korsør, som sagde, at det ingen Steder staar, at man skal have Svar fra det andet Skib. Endvidere Styrmand Grumsen, Korsør, i

59 ms Broen. (Automobilfærge). 0 I L C. III - B.T. 25/2 195^ W- Udkigsmand Charles Petersen, Korsør, og Rorgænger Eino Christensen. De havde intet særligt at forklare. Christensen havde faaet Ordre til at følge den klare Fyrlinie ind til Nyborg. Det forekom ham, at han, da "Holger Danske" slap "Sjælland", havde faaet Ordre til først at gaa lidt til Bagbord og senere haardt til Styrbord, men der var givet saa mange Ordrer, at man bagefter vanskeligt kan skelne dem fra hinanden. Dermed sluttede Retsmødet. Muligvis vil der senere blive holdt et nyt. I Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 6. April 1954: Korsør: Motorfærgen "Broen", der efter Sammenstødet med "Holger Danske" den 25. Februar, har været til Separation paa Helsingør Skibsværft, vil paa Torsdag vende tilbage til Korsør, saa den er klar til at indgaa i j^aasketrafiken. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 8. September 1954: Aarhus, Tirsdag: Statsbanerne har med den hurtigste Færge paa Storebælt, "Broen", foretaget en Prøvesejlads paa Kalundborg - Aarhus - Euten og fik vist, at Ruten kan gennemsejles paa godt tre Timer, saaledes at i der kan gennemføres tre Dobbeltture i Døgnet. I Øje-r blikket er Færgerne ca. 5 Timer om Turen, og der er : kun een Dobbelttur. Kolding Folkeblad Tirsdag 14. September 1954: Statsadvokaten har nu afsluttet Behandlingen vedrørende Færgesammenstødet paa Store Bælt i Februar i Aar, da Automobilfærgen "Broen" ramte Isbryderfærgen "Holger Danske" med saa voldsom Kraft, at Isbryderfærgen i Løbet af et øjeblik gik til Bunds. To Fyrbødere blev drælzt og en Maskinmester haardt saa- ; ret. Ifølge Statsadvokatens Beslutning skal der rejses Tiltale mod de to Mænd, der førte Færgerne, Styrmand Sv. Aa. Augustsen, Korsør, og Skibsfører Bent Olof Petersen, G-edser, der førte "Holger Danske". Begge tiltales efter Sølovens Paragraf 289 for grov Forsømmelse med deres Fligter den paagældende Aften. Sagenm der rummer den hidtil alvorligste Anklage l mod Store Bælts Kaptajner, kommer for Eetten I Hyborg i Løbet af kort Tid. Det er meget sjældent, at Sølovens Paragraf 289 tages 1 Anvendelse. Paa Store Bælts-Overfarten har

60 ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L 0 III - F. 14/ (2): der dog været et Fortilfælde, nemlig i den Sag, soi i sin Tid blev rejst mod den Skibsfører, der satte "Pyen" paa G-rund paa "Vresen. - Den Gang var der do^ kun Tale om materiel Skade. Berlingske Tidende Fredag Morgen 26. November 1954: Odense, Torsdag: Den store Kollision, der den 25. Februar skete i Nyborg 7 jord imellem Statsbanefærgen "Broen" og Isbryderfærgen "Holger Danske", var for Eetten i Nyborg. Eetsmødet varede fra Kl. 10 i Formiddags til hen paa Aftenen, og Dommersædet beklædtes af Dommer Kejser-Nielsen, Nyborg, der som søkyndige Meddommere, havde Havnefoged Bjørn Thies sen og Flskerikontrolør T. Christensen, Nyborg. Anklagemyndigheden prepræsen-i teredes af Politifuldmægtig J. Kellermann og Fuldmæg-; tig H. Eopdrup, Handelsministeriet. j Kaptajn B. Petersen, "Holger Danske", og Styrmand i Svend Aage Augustsen, "Broen", var anklaget efter Pa-i ragraf 289 i Søloven, der handler om grov Uforsigtig-i hed i Tjenesten. Efter denne Paragraf kan der idømmes baade Bøde og Hæfte, i særligt grove Tilfælde kan en Skibsfører miste Retten til at fmxe Skib. De to Skibsførere fastholdt deres forklaringer, som blev afgivet kort efter Sammenstødet. Kaptajn Petersen sagde, at han mente, at Isbryderens tre korte Toner var blevet forstaaet af "Broen", som Tegn paa, at han afbrød Isbrydningen, hvorefter han sejlede frem. Styrmand Augustsen sagde, at "Broen" paa Vej ud havde koldt Kursen i den brudte Rende i den røde Pyr-J linie. Den brudte Linie maatte være saa bred, at Fær-. gerne let kunde passere hinanden. Da "Holger Danske" : afgav sine Signaler var der en betydelig Afstand, og der saa ikke ud til at være nogen Fare, men August- i sen vilde ikke bestride, at han havde været noget ; Vest for den røde Fyrlinie. j i Han havde ikke opfattet "Holger Danskes" Stød 1 : Fløjten som noget Faresignal, og selve Faresignalet i opfattede han først umiddelbart før Sammenstødet. i - Lyden paa Fjorden forplanter sig ofte paa en mærkelig Maade, tilføjede han. Kaptajn Petersen forklarede paa sin Side, at han, j da han førte "Holger Danske" Ulykkesnatten, havde ment, at man paa "Broen" var klar over de Manøvrer, j han vilde foretage sig. Først for sent blev han klar ; over, at man havde misforstaaet ham, og Sammenstødet ' var da uundgaaellgt. Dommeren spurgte, om der ikke havde været G-rund til at sagtne Farten. - Jo, maaske. Sagde Kaptajnen, - men vi kender jo alle Færgernes store Manøvredyg-, ti^hed, og jeg mente ikke, at det var nødvendigt. ;

61 ms Broen. (Automobilfærge). 0 X L 0. lin - B. T. 26/ (2) paa Foranledning af Anklageren, Politifuldmægtig Kellermann, sagde Kaptajn Petersen, at han havde an-' vendt den mest praktiske Fremgangsmaade ved sin Lods; ning af Færgerne. Han tilføjede senere, at der var G-rænser for hvor stor Forsigtighed man kan anvende, ; hvis man skal sejle i den Hvepserede, Nyborg Fjord er. Han kunde ikke erkende, at han havde Vigepligt overfor "Broen". Politifuldmægtig Kellermann nedlagde sluttelig Paastand om Dom efter Anklageskriftet og sagde: - Der er saa mange Tusinde Mennesker, der sejler over Storebælt, at de har Krav paa, at Færgernes Førere handler under Ansvar. Politifuldmægtigen krævede Augustsen Idømt en Bøde paa Kr., fordi han mente, at han havde den største Skyld. Kaptajn Petersen bør bøde Ikke under 500 Kr. Styrmandens Forsvarer, LR.Sagfører HOff krævede ; nure Frifindelse og sagde, at der ved Storebæltsoverfarten anvendes Rutinesejlads. Styrmanden har, sagde Forsvareren, fulgt de Regler, der er fastsat i Søfartsreglernes Stykke 21, som siger, at man ikke; har Pligt til hverken at ændre Kurs eller Fart, ; tværtimod har han haft Pligt til at opretholde disse Ting. Kaptajn Petersens Forsvarer, LE.Sagfører Heinricy krævede ligeledes Frifindelse for sin Klient. ; Kaptajnen havde Eet til at tro, at "Broens" Fører var klar over, hvor "Holger Danske" havde sin Drejeplads, sagde han. Det var Augustsens Fejl, at han ikke reagerede paa "Holger Danskes" Signaler. Sagen blev derefter optaget til Doms, som afsiges den 2. December Kl. 11 paa Dommerkontoret 1 Nyborg. Berlingske Tidende Fredag Morgen 5. December 1954: Nyborg, Torsdag: Der blev i Formiddags afsagt Dom i Sagen, der af det offentlige' er rejst mod Kaptajn B. 0. Petersen paa Isbryder-Færgen "Holger Danske" og Styrmand Svend Aage Augustsen som fungerende Fører af Automobilfærgen "Broen" i Anledning af Kollisionen den 25. Februar i Aar paa Nyborg Fjord mellem de to Skibe. Kollisionen skete ved 21-Tiden, da "Broen" var paa Yej ud af Nyborg Fjord og var naaet til Lindholm Bøjen. Issituationen var da paa sit højeste, og det var under stort Besvær, at Færgerne blev ført over Bæltet. Ved Dommen blev Styrmand Svend Aage Augustsen, Korsør, idømt en Bøde paa Kr. for at have ud-; vist grotre Forsømmelser under sin Tjeneste som fun-;

62 f j ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C, i III T. 3/ (2) gerende Skibsfører paa "Broen".. Sørettens Afgørelse konkluderede bl. a. 1, at Styrmand Augustsen havde det væsentligste Ansvar for Kollisionen, der kostede to Fyrbødere Livet, medens en Maskinmester blev saaret, Der skete samtidig stor materiel Skade, navnlig paa Isbryderen "Holger Danske". I Præmisserne blev ogsaa Kaptajn Petersen kendt skyldig i visse Fejl, men Søretten ansaa ikke Fejlene af en saadan Beskaffenhed, at de kunde blive strafbare efter Sølovens Bestemmelser. I Dommen blev det fastslaaet, at Styrmand Augustsen maatte være klar over, at "Holger Danske" laa ude i Løbet og arbejdede med at lodse en Færge. Naar man dømte ham for at have gjort sig skyldig i grov Forsømmelse af sin Pligt som Skibsfører, var det, fordi han ikke havde sikret sig, at der til Stadighed var en Navigatør og en Udkigsmand paa den aabne Bro. Man har tillige begrundet den grove Tjenesteforsømmelse med den Omstændighed, at Augustsen ikke havde udført en nøjagtig Pejling af "Holger Danskes" Sejlads. Strafudmaalingen for Augusts ens Vedkommende skete dels ved Hensyntagen til de mange Mennesker og store Værdier, som stod paa Spil, men der blev ogsaa lagt Vægt paa, at Sejlforholdene i Nyborg Fjord baade sejlmæssig og lydmæssig er udsat for særlige Vanskeligheder i Isperloder.

63 ss Broholm ex Ringkollen ex Frederiksborg. N L R P. Int. - 1 Bygget A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer 12$. 1 Stk. 123 NHK. - 55o IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 3-52" Slaglængde: 33" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade 73 Kvadratfod. Hedeflade 2.12o Kvadratfod. Arbejdstryk 75 Pund pr. Kvadrattomme. Baade Kedler og Maskine fra A/S. Burmeister & Wain. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk og Well Deck. 2 Master. Bak 28' Poop lvf' 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 236,9 x 33,1 x 18,8' 280 Tons Agterpeaktank 2o - 19o / I.560 dw brutto 817 netto. Som ss "Frederiksborg" er Skibet ifølge Bilbrav dat. København 21/12 I883 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 29/12 I883 bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København. Registrering foretaget 29/12 I883. Ifølge Skrivelse dat. København 18/ fra Selskabets Bestyrelse er Skibet ved Salgskontrakt dat. Sunderland 2oA Anmeldelse Nr. 333/1899 dat. 7/ solgt til: Olaf Johnsen & Thorn, Kristiania, for Pund Sterling eller Kr og omdøbt til "Ringkollen". Registrering foretaget 12/ Ifølge Anmeldelse Nr. 1^3/1902 dat. 13/3 19o2 er Skibet indkøbt fra ovennævnte af: Firmaet Johnsen & Jespersen, København, Indehavere Grossererne Olaf Christian Johnsen og Aage Jespersen, begge af København. Skibet har faaet Navneforandring til "Broholm". Registrering foretaget 1^/3 19o2. vend,

64 Ifølge Anmeldelse Nr. l6o/l9o2 dat. 18/3 19o2 er Skibet solgt til: Dampskibsselskabet Steam A/S., København, med Firmaet Johnsen & Jespersen som Forretningsfører. Registrering foretaget 21/3 19o2. 7/1 19o9 solgt til: Actie D/S. Ragni Curling Lund), Kristiania, for Kr. II3.000 og omdøbt til "Rønnaug". Udslettet af Register 7/1 19o2. Udslettelsesprotokol Nr. 4-II - Registreringsprotokol Nr. 16 Pag /1o 1916 torpederet udfor Risør paa Rejse til London med Trælast. /2 19o3 Kollision ved Bilbao med spansk ss "Ybarra" og en Lægter. /9 19o5 grundstødt ved Saigon, hvortil Skibet blev bragt ind. Skibet var tæt, men havde mistet Slingrekølen og faaet Skruen beskadiget. /3 19o6 Paa R e jse fra Bangkok til København grundstødt i Kielerkanalen. /lo 19o8 ankommen til Aarhus fra Burntisland med Kul efter haard Rejse, hvor det havde faaet Havari, særlig paa Kommandobroen.

65 ss Bromsgrove. Int. Bygge t T. R. Oswald, Sunderland. 1 Stk. lo3 NHK. - IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 25-5o" Slaglængde: 29" Fabrikat: Day, Somers & Co. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. k vandtætte Skodder. Vandballast i Dobbeltbund 139 Tons. 191,1 x 28,6 x 16,5 Fod. dw. 667 brutto 4o3 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 4o2/19o7 dat. 7/6 19o7 er Skibet købt fra John George Hill Steam Shipping Co., Ltd. (Witherington & Everett), Sunderland, af Smedemester Carl Christian Hendrik Hendriksen, København^. og i Medfør af R e gistreringslovens 12 gjort til Genstand for foreløbig Registrering. Registreret 3/7 19o7- Ifølge A nme ldelse N r. 585A9o7 dat. 12/11 19o7 er Skibet ophugget i København. Udslettet af Registret 13/H 19o7 - Udslettelsesprotokol Nr. k - III - Registreringsprotokol Nr. 2o

66 HAHOELS- 06 ;s Brosund ex Castro Urdiales ex Aiston. N V F M. Int Bygge t Blyth Shipbuilding Co., Ltd., Blyth. 1 Stk. 172 MK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 2o-33-5^n Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 klatte Kanaler. Risteflade 86 Kvadratfod. Hedeflade 2.5^8 Kvadratfod, Arbejdstryk l4o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra G. Clark, Ltd., Sunderland. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 29 Fod. Brodæk I08 Fod. Halvdæk 72 Fod. Poop 25 Fod, k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 33^ Tons Agterpeaktank ,0 x x 16,9 Fod. 259 / dw brutto netto. Som ss "Castro Urdiales" tilhørende Cia. del Vapeur Castro Urdiales (Portillo, Ibanez y Cia.), Bilbao, blev Skibet ifølge Anmeldelse Nr. I062/I916 dat. lvh 1916 købt af: A/S. Dampskibsselskabet Gylfe, København, og omdøbt til "Brodund". Indregistreret 3o/ll Ifølge Anmeldelse Nr. 199/192o dat. k/z Skibet solgt til: 192o er A. Taurin & Merienne Frefes, Fecamp, og omdøbt til "Ganzeville". Udslettet af Register 26/3 192o - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr I0/ optog Skibet Besætningerne fra de norske Dampere ss "Vindeggen" af Skien o^ ss "Henrik Lund." af Bergen, der begge var bleven sænkede af en tysk U-baad i Atlanterhavet ud for den amerikanske Kyst.

67 I - 1 ss Brovst ex Sandviken. ( Aaben Skruedampbaad.) Eegistreringsprotokoller; Aalborg Register Partøjs Fortegnelse II Pag Hegistreringsdato: Registreringsbevis dat. Aalborg 20/ Certifikater: Bygget 1880 af J. A. Jensen & Banl? Frederikstad Bilbrev findes ikke. 1 stk. 8 HHK. - IHK. Højtryksmaskine. Fabrikat: Jensen & Danl, Frederikstad. Ingen Sæk. Ingen Haster. Middelfyldig Boug med glat Stsavn. Kækbygget Agterskib med rundt Spejl. Klinkbygget af Jern. Ingen Inderklædning. Længde: 56*0«. Bredde: 9»8«. Dybde: 6'3" dw. 21,28 brutto. 16,24 netto. (Ifl. Maalebevis dat. Aalborg 18. Juli 1882.) Ifl. Købekontrakt dat. Frederikstad 7/ med 2 Transporter dat. respektive Christiania 8/ og Aalborg 3/ som ss "Sandviken" indkøbt fra Norge af: A/S. Dampbaaden "Brovst", Aalborg, med Købmand Chr. Fode, Aalborg, som Bestyrelsens Formand. Ved Overgangen til dansk Flag fik Skibet Havnet "Brovst". Indførselstolden er betalt ved Aalborg loldsted 13/ med Kr. 288,oo, som er Jh af Købesummen, Kr ,00. Ifl. Rederiets Anmeldelse dat. Aalborg 19/9 1883

68 . \ T - 9 ss Brovst ex Sandviken. ( Aaben Skruedampbaad.) er Skibet ved Skøde dat. Aalborg Auktionsret 15/ solgt til: Maskinmester Jahrend, Frederikstad, for Kr ,50. Nationalitetsmærker udhuggede og Maalebeviset afleveret* Ifl. Attest fra Toldkontrollen i Aalborg. Registreringen afsluttet 29/ ( Udslettelsesrjrotokol Nr. 2. Afdeling 2.)

69 , I - 1. ss Bryderen. N T J I. / 0 Y B. Registreringsprotokoller: SI-78. Registreringsdato: 11/ Certifikater: il/ Bygget 1884 af Kockums mekaniska Werkstads A/B., Malmø, ifl. Bilbrev dat. Malmø 8/ Stk. 185 NHK IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 35" - 64,5 I!. Slaglængde: 35" - Fart: 9 Knob. Fabrikat: Kockums mekaniska t/erkstads A/B., Malmø. 2 Stk. skotske Kedler. Fabrikat: Kockums mekaniska Werkstads A/B., Malmø. 1 Bæk. 2 Master. Middelfyldigt Forskib med glat Stævn. Agterskib. Spidsgattet Bak, 18', Halvdæk agter, 43S 2 Sideruf ved Halvdækket, Rathus, Rum for Dækspassagerer, Ryge- og Damesalon. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 3 vandtætte Skodder. Tandballast: 117 Ions. Længde: 134'1". Bredde: 30U". Dybde: 13'7" Dyb gaa end e: 18 6" 49 / 130 dw. 416,98 brutto. 180,78 netto. Isbryder. Ifl. Bilbrev dat. Malmø 8/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 10/ bygget til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.

70 ss Bryderen. N T J I. / 0 Y B. 1-2 Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Københavns Toldkammer 6/ betalt med Kr ,OG som er Jk af den opgivne Tærdi, Kr ,oo.

71

72 i V 1 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! ss Bryderen. N T J I. / 0 1 W B. Billeder: B. - I. Illustreret lidende 31/ (Helsidetegning af Fr. \7inther, visende Skibet i Isen udfor København.) N egativer: Pladearkiv. Fuldmægtig J. P. Nielsen, Nyhavn 18, København K.

73 ss Brugge ex Derwent. N S H W. i n t. - i Bygget R. Wxlliamson & Son, Workington. 1 Stk. 49 NHK. - IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 18-34" Slaglængde: 24 rr 1 Stk. skotsk Kedel med 2 glatte Kanaler. Eisteflade 28 Kvadratfod. Hedeflade 836 Kvadratfod. Arbejdstryk 73 Pund pr. Kvadrattomme. Kedel og Maskine fra J. & T. Young, Ayr. Klinkbygget af Jern og Staal. 1 Dæk. 3 Master. 2 Luger. Maskine agter. Bak 19 Fod. Brodæk 7 Fod. Halvdæk 5o Fod. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtank 7o Tons. 144,2 x 23,o x lo,4 Fod. / dw. 264 brutto llo netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 283/1913 dat. 13/ er Skibet som ss "Derwent" købt fra: Burnie & Tinsley, Workington, af: A/S. Dampskibsselskabet Brugge, Nordby paa Fane, og omdøbt til "Brugge". Indregistreret 14/ Ifølge Anmeldelse Nr. 473 dat. 13/ er Skibet >olgt til: Skibsreder L. Hermans, Bruges, og omdøbt til "Marguerite". Udslettet af Register 13/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr Lloyd 19o4-19o5 Derwent - G. Pile, Workington _ Burnie & Tinsley, Workington Marguerite - L. Hermans, Bruges Årmement L. Hermans Soc. Anon., Bruges. derefter ikke i Register.

74 ss Bryderen. N Y J I. / 0 X W B. I.

75 .i i? H H UJ UJ te 2 K o CG W Q (3 O LU O S < fp! o i! &H I I i-o l> I fe I M 0) no* I i «> i M i

76 ss Bryderen. (Isbryder). NVJT. /OYW 3.

77 PÅ KROMBORG ss Bryderen. H J S. /OTIB. jui - Illustreret Tidende 3«Marts 1895: Blandt Danmarks kendte Skibsnavne er "Bryderens" nærved at være det populæreste. Det betegner saa at sige en Revolution i Landets eller i al Fald Hovedstadens Skibsfartsforhold under Isvintre. Medens man før med Resignation fandt sig i at Havnen blokeredes af Isen, idet man tog det som en af Haturens uundgaaelige Tilskikkelser, er man nu efter "Bryderens" Tilbliven sat i Stand til at byde selv den værste Isblokade Trods. "Bryderen"har i sin hidtidige Tilværelse ikke været stillet overfor nogen Opgave, som den har ladet uløst. Og den har dog været stillet overfor mange vanskelige Opgaver. Den har ikke blot under meget vanskelige Forhold brudt alentyk Is s baade paa Kryds og Tværs i Øresund, men den har ogsaa udover Østersøen og op gennem de finske Farvande i en særlig vedholdende Isvinter brudt sig Vej til Hangø og derved skaffet aabent Tande for den finske Skibsfart, nogle Uger før Isen af sig selv brød op. "Bryderens" Færd blev særlig ved denne Dejlighed fulgt med spændt Interesse i forskellige Landes Koffardiflaader, samt forresten ogsaa i Krigsflaader, og efter at Skibet til Trods for store Havarier, som det selv udbedrede under fortsat Kamp med Isen, heldigt havde naaet sit Maal og løst sin Opgave, er det næppe faldet nogen gammel Søulk ind at ryste paa Hovedet eller trække paa Skulderen, naar der blev givet "Bryderen" Ordre til at gaa ud og brække den Is, over hvilken Folk færdedes mellem Sverrig og Danmark. "Bryderen" er hverken den nyeste eller den største Isbryder man har. Den har adskillige Efterfølgere med større Maskiner og med forskellige af Skibsbygningskunstens nyere Finesser paa Isbrydningens Omraade. Men tiltrods for alle fremskredne Theorier hævder "Bryderen" vedblivende sin Plads som den gamle Praktiker, der fuldt ud kan tage det op med de større Isbrydere ved Storebæltsoverfarten eller ved Helsingør - Helsingborg. Det er for Lægfolk vanskeligt at sige hvad det egentlig er, der giver "Bryderen" dens Overlegenhed overfor Isen, det er vel snarest en Ejendommelighed ved Konstruktionen, som sætter Skibet i Stand til paa een Gang at angribe Isen baade fra Kanten og fra oven. Haar det kniber rigtigt, løber "Bryderen med sin halve Vægt op paa Isen, saa at den skarpe, stærke Bov presses igennem baade ved Skibets "Vægt og Maskinens Kraft. "BrfttfeS^ S4 lrøk e ifig8 ^SgS < W 8 4g5r I filfia med Isflade, der kun maales i Tommer. Under saadanne Forhold, som om den sejlede i aabent Vande, og man mærker kun paa den sagtere Fart og en vis Syngen for Boven, at der er Is at bryde. Hvis man ret vil erfare, hvad "Bryderen" duer til, skal man gaa ud med den naar Vejret er haardt og naar der er Skrueis af flere Alens Tykkelse at bryde, eller at omgaa. G-ennem den tykke Is arbejder Skibet, saa det ryster og synger gennem hele Skrmget. Paa Steder, hvor Isen bliver alt for svær for Farten, maa der bakkes og atter gaaes frem for fuld Kraft, saa at det i Kahytterne lyder som Torden naar Skib og Is mødes i Sammenstødet. "Bryderen" vil frem og den kommer frem. Det vil sige, den er kommet det hidtil og kommer det vel fremdeles. Men den gaar ud til. Dyster, hvor det kan hænde, at Isen.gaar ind i Skib- ;

78 ss Bryderen. HVJI. /OYWB. :III - Illustreret Tidende 3* Marts 1895* (2): et i Stedet for at Skibet skulde gaa ind i Isen eller at der paa anden Maade lides Havari. Under saadanne Forhold maa det være passagererne en Trøst, at Skibet stedse er udrustet med alt, hvad der kan kræves overfor eventuelle Uheld, og at dets Officerer og Besætning er udvalgte Folk af DFDS*s Stab. Om Sommeren, naar "Bryderen" er udrangeret af Drift en og ligger aftaklet og fortøjet i Havneløbet, hvor de mange Turister færdes paa Lystdamperne, kan man høre udtalt Forbavselse over det sølle grimme Skrog, der er helt overrustet i Solskinnet og med sine tunge klodsede Former tager sig alt andet end tiltalende ud.. Men saasnart svenske Turister læser Havnet "Bryderen" ved Stævnen, vækkes deres Interesse og desender venlige Hilsener til det solide Skib, der i haarde Isvin-: tre har været det eneste, som har vedligeholdt Forbind, elsen med deres Land. De betragter paa en Maade "Bryde ren" som Landsmand, idet den jo er udgaaet fra Kockum i Malmø og i Aar har de drevet det til at skaffe denne. By sin egen Isbryder. Det er vel tildels derved, at det er bleven muligt for DFDS. i enkelte Tilfælde, hvor det var store Værdier om at gøre, at tage "Bryderen" i nogle Timer ud af Malmø-Ruten for at lade den bane Vej for Skibe ud fra Helsingør. Men der forlyder intet om, at den nye Malmø-Bryder, eller overhovedet nogensomhelst ny Bryder, har gjort den gamle Bryder overflødig. Haarcået for Alvor kniber med at skaffe en Fragt eller et Skib gennem Sundet, kaldes der paa OBryderen". Hvor andre Isbrydere løber fast ellerter ude af Stand til at bane Vej for de Skibe de skulle hjælpe, gaar "Bryderen" frem som den sikre Hjælper. Den har været den danske Forretningsverden til megen Hytte, og den har selv i de haardeste Vintre gjort dei; nødvendigt at tage Forbehold, naar man brugte Talemaader om, at Københasms Havn var lukket af Is. "Bryderen" har kun den Mangel, at den ikke kan være alle- ' vegne.

79 ss Brynhild ex Leif. HQGD. /OXIA I. ] -lin*. ;v msmmmssmm

80 . ss Brynhild ex Leif. HQGD. / O X I A. II \ ^'*w$~ ; 'Sii&K: -* &SmZ~

81 ss Brynhild ex Leif. NQGD. /OXJA. Int Bygget 19o7 - Sunderland Shipbuilding Company, Ltd. 1 Stk. 237 NHK oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 22-36i-6o" Slaglængde: 39" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler. Risteflade 96 Kvadratfod. Eedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co.,Ltd. Sunderland. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Haster, h Luger. Bak 29 Fod. Brodæk?S Fod. Poop 2k Fod. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 599 Tons Forpeaktank 72 - Agterpeaktank 79-2o^-,6 x ^3,6 x 22,7 Fod. 196 / 3.^5^ dw brutto 1.3^5 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 326/19o7 dat. 21/5 19o7 er Skibet som ss "Leif" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Viking, København. Byggepris Kr Indregistreret 21/5 19o7- Ifølge Anmeldelse Nr. 17/1914 dat. 14/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Valkyrien, København, for Kr. 4oo.ooo.- og omdøbt til "Brynhild'!^ til: Ifølge Anmeldelse dat. 3/ er Skibet solgt A/S. Dampskibsselskabet Viking, København. Registreret 3/ Blad 2,

82 ss Brynhild ex Leif. NQGD. /OZJA. Int Ifølge Anmeldelse dat. 3/ er Skibet solgt til: ' A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Registreret 3/ til: Ifølge Anmeldelse dat. / 1953 er Skibet solgt Sadikzade Nazim Ogudlari Vapurculuk Komandit Sirketi, Istanbul, og omdøbt til "Komodore Hakki Burak". Udslettet af Register / Lloyd som ovenstaaende.

83 III - ss Brynhild ex Leif. NQGD. / 0 X I Berlingske Tidende Fredag Morgen 23. April 195^: Atter i Gaar maatte Kongens Foged aflægge Besøg i et tyrkisk-skib i Københavns Frihavn. Skibet vil blive tilbageholdt her, indtil der er truffet en Ordning vedrørende j en Skade paa Ladningen, som man iøvrigt fra Skibets ^ide nægter at være ansvarlig for. Det paagældende Skib ss "Komodor Hakki Burak", der i øvrigt er identisk med Det Forenedes tidligere "Brynhild", der sidste Efteraar blev solgt til Tyrkiet, har først i Svendborg og derefter i Københavns Frihavn losset en Ladning Foderstoffer fra Tyrkiet. Skibets Mægler i København er Firmaet Heckscher & Søns Eftf., hvorfra man giver den Fremstilling af Sagen, at Skaden paa Ladningen skyldes haardt Vejr paa Rejsen, og at! Skibet eller dets Rederi ikke kan være ansvarlige for denne Skade. Den samlede Værdiforringelse af Ladningen anslaas foreløbig til ca. lo.ooo Kr., men for at faa Dækning for eventuel yderligere Skade og paaløbende Omkostninger har Ladningsmodtagerne sat deres Krav til 25«ooo Kr. Under alle Omstændigheder vil "Komodor Hakki Burak" i nu blive liggende i Københavns Havn, indtil der er truffet \ en Ordning i denne Erstatningssag. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen k. Maj 195^: Det tyrkiske Dampskib "Komodor Hakki Burak" (Det Forenedes tidligere "Brynhild"), der for en Uges Tid siden blev beslaglagt af Kongens Foged som Sikkerhed for Løsningen af et Spørgsmaal om Lastens Beskadigelse ved Søvand, er nu igen frigivet. Skibet har afsluttet sin Losning i Frihavnen, men ligger der endnu for at vente paa Ordre.

84 ss Brynhild es Leif. O X I A. III - "Søfart" ISTr. 1. Januar 1954: Let forenede Dampskibs Selskab har solgt Damperen "Brynhild", tdw., bygget 1907 i Sunderland, til et tyrkisk Bederi, Sadisad Nazim Ogullari i Instanbul. "Brynhild", hvis Bruttotonnage er 2271 Ions, er blevet omdøbt til "Komodor Hakki Burak."

85 HANOELS- OG SØFARTSMUSEET, shsllst <*&. //&. y? '- -tæf c~". té<*!/- 2.7/ ta-**j w «* %; s*v /^os^t^f /é-c^jigsc&t/ - / 4iLy~z*is - "'f&s-ké&i - /ifø&zéécsssfi - " &- &&*&& 17/ / i f p. - * s r > -. / ~4f / "sxi-f-^-l *9 / sy U/fl^fC.'X f< <**. ASJå 4j / Ir t r ^ 9 L j / I < &*.% lr.<7.. é>sf5å>~ *Z'fi'&&"/' "* O 7 T* é^si^ca&^s/ & Atf'bp&v - 4>$/ss * *s«s*r - tyu^^ue&^'&x JUL &&**/ / -

86 ^

87 Z 7, _ (L.fr, f f i, / HANDELS- OG SØFARTSMUSEET rt^ée'z^ ** <*~'f._!?_«?.p / Jr?.*/./*^*... _ /fff f/t ^ f f<4***u Zff (/ f- '/ ' % % /y &t^4 O^c-^^c^, 4 lu - L ll****u.el+t' é<f c - åvå*«^ -^<Lz Jl^éé**«. ^7/l^^y U *** f?'<^e i*

88 v^ ^ K* ^ -^ > ^ *^; S *>T

89 o ^ 7 " PA -^BORG.....A3^^^ OX^ /. *_.?._. "v r f &f*~?_-:r< *^, ^w. 4:^^^>^>~~. / %.- _""" 'v. I. f v" *r l/ 1^-^ ~... ^ ^ w /^A- / * ^ "" r. _ ^tf-^^-^ki-*-^ */>- & ^ ^T^f~^f^^. - i --.~.-r s **?^~. v^ -v SY ^ - ^ - ^ ^ ^ - ^ ^ ; ^? **t. r ^/r- */ -. V- Å_^. ^ _^g^

90

91 OG SØFARTSMUSEET // //o ffyse " & /^&-e^«1 -«fet &,'._. r-r. V^fa?^. ' /f - rfrco^^s&t -?fzu-<izu -J/év-^L, - A^^U; ^. _. _.. - _ *4 ~ /-e r k^'sz~-rta^ /..~...,...-._^^v -«7 ".... ^. _ : _.. Y %.- ^ - ^ - V, - %zi i ; %_ - -fiy.uz^si /i ^W-éx^Ai- '<& L >, - få4*^ -W ^ ih^fa ^^-*->y.^4 f 4^^ - ^ - ^-rf-c^c-c-i-iy - fø - -&~-v-^..^ i/c*hl -/- V '**, K

92 ^1 <r! ^! ^ i: li i ^ i

93 C K I? %?r - fy - % - zsr c.. V/y. - 'ClL-v-^^j 7 <?-e--sjv /-«- -^ H % - & '*/* - <C^- e-i //* - ^^^6*' ^ ^ {1/ - f *v*, - "// /fs' ty ~ '/*- - 'vi ~ «1 f \ - I J^ fcj^<~jlc^i 'Vj - ^/, - V '/ - ^5^v

94 i J ^ in & ^ vn* «^ ^ ^ VS <t-

95 ss Brynhild ex Leif. NQGD. /OXJA. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

96 ss Bryssel. H M V K. Iitt Bygget 190^1- - Soc. Anon. La Vulcain Beige, Hoboken,. 1 Stk. I67 MIK. - 75o IHK. Tregangsmaskine. Fart 11,8 Knob. Cylinderdiameter: 18 3/ /l6-49i" Slaglængde: 33 7/16" 2 Stk. skotske Kedler hver med 1 2 riflede Kanaler. Eisteflade 82 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk 183 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master, k Luger. \ Bak 29 Fod. Brodæk 146 Fod. Poop 13 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 27^ Tons Agterpeaktank 2d - 2^-o,3 x 37,2 x 2o,o Fod. I65 / dw brutto 829 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 35^/190^ dat. 21/6 19o4 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Vulcan, København. Indregistreret 22/6 19o^f. 29A 1916 anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Mercur, København. 8/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Trafic, København, for Kr. l.lo3.719,3o. 11/ anmeldt solgt til: Rederi A/B. Sirius, Helsingborg, for Kr. 33o-ooo.- og omdøbt til "Vera". Udslettet af Register 11/ Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II - Eegistreringsprotokol Nr. 18-3o. Blad 2,

97 ss Bryssel. N M V K. ; Int ^3 solgt til: Rederi A/B. Gotha, Gøteborg, og omdøbt til "Patria" solgt til: Skibsreder Steen A. Olsson, Gøteborg, og omdøbt til "Rhodos". Ifølge "Die Seekiste" September 1957 Pag 780 er Skibet solgt til Reederei Robert Bornhofen, Hamburg. Findes sidste Gang i Lloyds Register Udgave 1956/57, /Ur - 19o5 kollideret i Manchesterkanalen med et Kystfartøj og kom paa Grund. Uskadt. /lo 1911 paa R e jse fra Hungerborg til Ghent med Træ mødte Skibet haardt Vejr og mistede Dækslasten, Anker og Kæde og fik forskellig ovenbords Skade.

98 HANDELS-OG SØFARTSMUSEET. } JXI - ms Bulbider ex D. P. C. St. 28o. (Bugserskib). 0 I D Z.; Berlingske Tidende Torsdag Morgen 22. April 195^: To af Aarhus Havns Slæbebaade "Bulbider" og "Hermes" skal have installeret Brandslukningsanlæg. I "Bulbider" indsættes Motor-Pumpe, Vand- og Skumkanon, og i "Hermes 1 hvor der i Forvejen findes Motor-Pumpe, suppleres dette Anlæg med Vand- og Skumkanon.

99 ms Bygholm. 0 X I L. j III - Dansk Søfarts lidende 18«August 1950: Fredag den 11. August El. 15 løb det sidste af de tre Søsterskibe, som Det Porenede Dampskibs Selskab har under Bygning hos Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri til Part paa Nord- og østersøhavne, af Stabelen«, Skibet har følgende Dimensioner: Længde overalt 503' 6" Længde mellem Perpendikulærer 275! 6" Bredde 45*11,5" Dybgang 19! 2,5" Lasteevne dw 3*000 Tons. Skibets Lastrum er paa Kubikfod, hvoraf de er indrettet som Køleanlæg. Denne Serie Skibe vil derfor foruden almindeligt Stykgods o. 1* være egnet til Iransport af Levnedsmidler og frisk Frugt. Por Premdrivning er der installeret en 2-takts, 6-cylindret Dieselmotor paa 2*500 IHK-, der giver Skibet en Part af ca. 13 Knob. Der er.flåds til 4 Passagerer i 2 Stk. 2-Mands Kamre. Skibet, der blev døbt af Pru Arkitekt Kay Kørbing, fik liavnet "Bygholm", og Stabelafløbningen overværedes af Medlemmer af Værftets og Selskabets Bestyrelse og Direktion samt af en Kreds af irunktionærer fra Selskabets Hovedkontor i København. Det første af de tre Søsterskibe, ms "Bastholm", ventes afleveret fra Værftet i Septemher Maaned d. A. det andet, ms "Birkholm", omkring Hytaar 1951, og ms "Bygholm" skulle kunne være færdigt i Løbet af Februar Dansk Søfarts Tidende 12. Januar 1951: Lørdag den 30. December 1950 afleveredes ms "Bygholm" som det sidste af de tre Søsterskibe, som Det Porenede Dampskibs Selskab har ladet bygge hos Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S. ms "Bygholm", der føres af Kaptajn A«R. Groth, afgik paa sin Jomfrurejse til London den 5» Januar.

100 j ms Bygholm. 0 X I L. {III - Lloyds List & Shipping Gazette 28. Juni 1951: Antwerp, June 25.: According to a protest made by her master, Danish motor vessel "Bygholm", from Beirut with general cargo, grounded after leaving Termini on June 13 but refloated under her own power after 45 mlnutes.

101 ms Bygholm. 0 X I L. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ] III - j Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 18. Maj 195^: Esbjerg: Der er indledt en stor Eksport af fig til Spanien over Es-! bjerg Havn. Sidst lastede to store Skibe, og i denne Uge ind- : skiber DFDS "Bygholm" Tons isg. Desuden kommer det tyske Motorskib "Trostbrilck" efter en s.tørre Last.

102 < r3 M «r i T,1 V--, IJJ UJ CO r> $$ < o LU 0 ^ -v2 O, vi x -Vi. (» i K> ^ ^Jf* *??- vsc " ^

103 ^ A* ^ ^? SS V *S '«*U,.*«~-, =aa..s ^1 (»3 *4 fc\ v \. vs ^%- "S 4.«) l

104 ss Bylgia. N S G B. I - 1. Registreringsprotokoller: IX Reglstreringsdato: 15/ Certifikater: 15/ Ifl. Attest som svensk Ejendom dat. Gøteborg 3/ er Skibet oygget 1876 formentlig i G-øteborg. Bilbrev findes ikke. 1 Stk. 14 ItfHK. = 56 IHK. Compoundmaskine. Fabrikat: 1 Dæk. 1 kast. Skarpt Forskib med udfaldende Stævn. Hækbygget Agterskib med elliptisk Spejl. Halvruf agter. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædaing. Længde: 54*4". Bredde: 13! 4"\ Dybde: 7'2" dw, 32,63 brutto. 14,41 netto. Som ss "Bylgia" ifl. Skøde dat. Gøteborg ll/ll 1879 indkøbt fra A. Bagger, Gøteborg, af: Fabrikant P. Brinch, Esbjerg, for Kr ,oo. Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Esbjerg \ Toldkammer 19/il 1879 betalt med Kr. 420,oo, som er j 3$ af Købesummen. Efter derom indgivet Andragende har Generaldirek-: toratet ved Resolution af 21/ tilladt, at Skibet sættes i Fart, uanset, at Registreringen ikke; er endelig afsluttet. Ted Skøde dat. Esbjerg 6/ og Nationalitets; og Ejendoms Erklæring dat. Esbjerg 19-20/ solgt til: j A/S. Esbjerg Fiskeri, Esbjerg,

105 ss Bylgia. 3ST S GB. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1-2 hvis Bestyrelse bestaar af: Proprietær Poul Stockholm Breinholdt, Esbjerg Fabrikant Peter Brinch, Esbjerg Hotelejer Martin Christensen Spangsberg, Esbjerg Skibsbygger Theodor Dahl, Esbjerg Møller Hans Christiansen Hansen, Spangsberg Mølle, for Kr ,oo. Ifl. Skøde dat. Varde 17/ og Nationalitets, og Ejendoms Erklæring dat. Esbjerg 4/ , Kolding 11/ og Varde 31/ solgt til: Fabrikant Peter Brinch, Esbjerg l/7 Part Skibsbygger Krog Frederik Theodor Dahl, Esbjerg 1/7 " Proprietær Poul Stockholm Breinholdt, Esbjerg 1/7 " Møller Hans Christiansen Hansen, Spangsberg Mølle 1/7!I Hotelejer Morten Christensen Spangsberg, Esbjerg' l/7 " Slagter Peter Christian Claudius Ørum, Kolding 1/7 " Købmand Jens Thomsen, Varde l/7 " med Fabrikant Peter Brinch som bestyrende Eeder. Efter Forandring af Halvruf agter til Hytte, er Tonnagen i Henhold til i&aalebrev dat. København 6/ forandret til: 35,97 brutto. 17,98 netto. Ifl. Skøde dat. Esbjerg 16/1 1885, Kolding 29/ og Varde 20/ samt Nationalitets- og Ej ensoms Erklæring dat. Helsingør 6/ solgt til: Skibsfører Hans Peter Olsen, Holbæk, og ifl. Generaldirektoratets Besolution af 12/2 1885; omdøbt til "Holbæk". i ( se denne.) i

106 HANDELS-00 SØFARTSMUSEET : I I I _ 1 ' ss Bylgia. N S G B Nationaltidende 22. November 1879 Aften: Ben 18. November ankom til Esbjerg fra Gøteborg den af Fiskeriselskabet for Kr. købte Bampbaad "Bylgia". Drægtigheden er 14 Ions, Skibets længde 66 Fod, Bredden 14 Fod og Bybgaaende 6 Fed. ; Bet gør 8 Mil i Vagten med et Forbrug af 1/2 lønde! Kul i limen. Skibet har, ifl. "Ribe Stiftstidende", I som nyt kostet Kr. og er nu 2 5/4 Aar gammeltl Nationaltidende 26. November 1879 Aften: Ifl. "Vestjyllands Bagblad" har Indenrigsministeriet meddelt "Esbjerg Fiskeriselskabs" Bestyrelse, at det er villigt til paa Finansloven at forlange i et Beløb af Kr. som Laan til Selskabet med ; Pant i det anskaffede Bampskib "Bylgia". Pengene : skulle være rentefri i 5 Aar, hvorefter de forrentes' og afdrages med 5?>, saaledes at de 4-f er Hente og Resten Afdrag. Damperen har, som meddelt, kostet Kr. i Indkøbspris, Tolden er 420 Kr., og naar 1 de nødvendige Reparationer ere foretagne, vil den staa Selskabet i ca Kr., hvilket maa betragt! es som meget billigt, idet den har kostet henved : Kr. for 3 Aar siden. Som Fører af Damperen! er foreløbig antaget Kapt. Lodberg, der førte den ] fra Limfjorden til Esbjerg under en stærk Storm og Modvind. Kapt. Bodberg, hvis Dygtighed er alminde- ; lig erkendt, synes ogsaa særdeles skikket til denne j Post, idet det maa være en nødvendig Betingelse at j Føreren foruden at være en erfaren Sømand tillige i har Kendskab til Fiskeriet, da Damperen jo stadig benyttes dertil. j Nationaltidende 50. November 1879 Morgen: Dampbaaden "Bylgia" var ifl. "Vestjyllands Dagblad", den 26. November ude paa sin første Fisketur med 2 af Fiskeriselskabets Bestyrelses Medlem- j mer ombord, Gæstgiver Spangsberg og Kaptejn Brinch, i Den var 4 Mil til Søs, og det første Forsøg blev j gjort med Angel, til hvilket fiskeri Baaden i enhver Henseende viste sig velskikket. Udbyttet var 15 Snese Iividling og 10 I or sk. I

107 Registreringsdatos 12/ Certifikater: 12/ / / Bygget 1873 af Kobert.Diapier & Son, G-owan pr, Glasgow, bilbrev findes ikke. 1 Stk. 20 HHK«= IHK. Compøundmaskine. fabrikats Sobert Napier & Son, trowan. Klimkbygget af Jern. :. 1 mast. skarpt forskib med lodret Stævn. Msekbygget Agter- 8 6 n. Bredde: 12*0" Ifølge Skøde dat. København 28/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 15/ som ss "Plucky" købt fra Glasgow afs Ludvig Hans en, Fa. ti. Hansen, jxm., København. Indført fra Glasgow som købt ved Skøde af 28/7 J0 og ifølge Kvittering fra Randers Toldkammer dat. 19/ toldberigtiget med 210 Kr., som er 3^ af Værdien, Kr. 7 Begæret registreret som "Dansk Ejendom" ved Registrerings Anmeldelse dat. København 15/8 X885»i Skibets Maalingsbevis er dateret Randers 1/4 Ifølge Auktionsskøde dat. Randers 9/ og Nationalitets- og ejendoms Erklæring dat. København 22. og 24/ solgt til: Jørgen M. Børresen, Frederiksberg, med 1/4 rart M Thorvald Broe, " l/4 w (Ovennævnte danner Fa. Børresen & Broe, der er bestyrende Reder). C. P. 2/4 Part

108 ! ; ss Bæveren ex Plucky. N Y R C. i I - 2. Yed Skøde dat. København 28/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 23/7 og 16/ solgt tiis Arkitekt og Entreprenør N. C. Monberg, København, med 1/2 Part, Proprietær og Folketingsmand N. Andersen, "Søholm* ienhavn, med 1/2 Part. Førstnævnte er bestyrende Reder. Købesummen er Kr Yed Generaldirektoratets -Resolution af 15/ er det bevilget, at Skibet fremtidig maa bære Navnet "Bæveren" ienhavn Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Køjnhavn 31/ solgt til: Skibsfører H. Marcussen, Hadsund Yærdi ifølge Byttekontrakt ansat til 1^.000 Kr.i Efter Andragende har Generaldirektoratet ved j Resolution af 7/ bevilget, at Skibets Navn ] atter forandres til "Plucky 11. (se denne). I i

109 ss Børglum ex Secalia. N P V D.

110 ] ss Børglum ex Secalia. N P V D. Int. Bygget 19o6 - Howaldtswerke, Kiel. 1 Stk. 2o6 NHK. - 95o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 2o 7/8-33 1/ /16" Slaglængde: 33^-" Z Stk. skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler. Risteflade loo Kvadratfod. liedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk 183 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Awningdæk. 2 Master, k Luger. k vandtætte Skodder. Vandballast 613 Tons. 283,6 x ^-2,2 x 21,6 Fod. 299 / dw brutto netto- Ifølge Anmeldelse Kr. ^1^/1906 dat. 21/8 19o6 er Skibet som ss "Secalia" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Dan, København. Indregistreret 21/3 19o6., Ifølge Anmeldelse Kr. 433/191o dat. is/lo I9I0 har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København, taget det i København hjemmehørende A/S. Dampskibsselskabet Dans Bo under Konkursbehandling. Registreret I8/I0 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. A-96/I9I0 dat. 8/11 19I0 er Skibet af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København. Registreret 9/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 529A91o dat. 23/il 191o har Skibet forandret Navn til "Børglum". Registreret 2^/11 191o. Blad 2,

111 HAhL«.u>>- OG SØFARTSMUSEET ss Børglum ex Secalia. N P V D. Int.- 2. Ifølge Anmeldelse Nr. 27o/l912 dat. 17/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København. n 4. A. i o /c i m o Pris Kr Registreret 19/ / anmeldt solgt til: Skibsreder Jens Joost Petersen, Haderslev, for ca Pund Sterling og omdøbt til "Aarø". s.d, Registreret / / grundstødt ved Gulfport. Plot med Assistance.

112 ss Børglum ex Secalia. N P V D. ; V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur.

113 . H/s. Caledonia. jin "Illustreret Tidende" 5. Maj 1878: Fra "Caledonia" Tiden (2 Breve). Kjøbenhavn 3. Juni Min kjære Svoger. Efter dit Ønske vil jeg fortælle dig lidt om, hvad jeg uden Overdrivelse vil kalde den menneske- j lige Opfindelses evnes skønneste Triumf, det første danske Dampskib "Caledonia". Det er Grosserer L. N. j Hvidt og et Par andre Mænd, som til alle Tider skul- I le nyde Æren af at have anskaffet det, ligesom en af ; vore Søofficerer, Michael P. Bille, bærer Prisen for,! lykkeligt at have ført det over Nordsøens vilde Tover, medens hans Broder, Steen Andersen Bille, har valgt og kjøbt diet i England. Den 23* Mai kom det hertil efter 14 Dages Eeise fra England, og har allerede gjort flere Toure. Hvergang det afgaaer, ere Toldboden, Langelinie og Kastelsvolden fyldte med Mennesker, som ville nyde det stolte Syn af Skibet, der damper afsted uden Seil, men med Høgen væltende i skytunge Masser ud af ; den høie sorte Skorsten, og med Yandet skummende i hvide Bølger, som en bugtende Hale langt bag sig. Mængden hilser os med jublende Hurraraab, hvilke vi selvfølgelig besvarer. Jeg sige "Ti", thi jeg har været med flere Gange og spekulerer paa, snart at komme afsted igjen. Det er nemlig prægtigt, min Yen,! aldeles prægtigt. I Begyndelsen rigtignok lidt benauede at høre Larmen af Dampen, af Hjulene og af hele den kunstige Mekanismes mange Stænger og andre Indretninger, som fare op og ned eller frem og tilbage. Lidt ængstende er det ogsaa, at se de store ' Kulbaal under Kjedlerne og at tænke sig saadan pris- ; givet Ild og Yand, men man vssnne sig dertil, og med hvert Øieblik vokse Beundringen, medens man gribes af Begjærlighed efter ret at forstaa det Mesterværk, som man befinde sig ligeoverfor og efter at fatte dets interessante Mechanisme. Med 28 Hestes Kraft pidske Maskinen de brede Skovlhjul gjennem Havet, og Skuden bruser afsted med 7-8 Miils Fart. Der er to Saloner og otte mindre Kahytter, alle udstyrede paa det skjønneste, der er Mad og Drikke i Guds Yelsignelse, for 3 Mark pro persona, og som jeg har set en Mand skrive i "Skilderiet" forladen Dag "Passagererne ere høiest tilfredse med, ja endog erkjendtlige for Reisens Behagelighed. Man sidder paa Dækket som i en Stue og betragte Øerne som yndige Landskaber, der i meget kort Afstand, bevæge sig forbi Øiet, uden at Seil eller Tougværk eller Manøvre med Skibet i mindste Maade forstyrre Anskuelsen", og dette foregaaer med en almindelig Sæbesyder, paa samme Tid, som man læser i "Dagen" at Hans kongelige Høihed rrinds Ferdinand har maattet seile fra Korsøer til Nyborg i den gamle.fostjagt "Merourius", og mens man kan risikere sit Helbred og Liv for at komme til Kiel med Kutteren n Den nye Prøve". Kei, da holder jeg, min Sjæl, paa denne nye Prøve af et Skib, som farer afsted forbi de stakkels Seilskibe, ænsende hverken Yind eller Strøm, og din Søster skal ikke faa Eo for mig, førend Jjun har overvundet sin unaturlige Rædsel for "Caledonia" og gjort en Reise med den. Hun lever i denne Tid stedse i en feberagtig Ængstelse for at se mig vende hjem fra mine Lysttoure i en eller anden defekt Forfatning. Det kjære Yæ-

114 H/s. Caledonia. jiii - "Illustreret Tidende" 5/ (2): sen. Hun kan ikke ane, hvor roligt og naturligt alt gaar til der ombord, og hvor hendes Mand virkelig svælger i Nydelsen af denne kollosale Opfindelse, thi saa vilde hun igen Vanskeligheder gjøre. Din o.s.v. S. Petersen. Kjøbenhavn, den 10de Juni Kjæreste Broder. Du maa sandelig gribe ind, hvis du ikke vil see din stakkels Søster gaa tilgrunde i Angest. Min Mand er betagen af en sand Lidenskab for Maskiner, og sætter bestemt engang Livet til ved saadan et Uhyre. Han er helt forstyrret af Henrykkelse over dette Dampskib, som er kommet her til Landet, han lever og dør ombord. Herre Gud. Han er jo dog kun en Skabning af almindeligt Kjød og Blod, men saadan en Tingest er jo af Jern og Staal, Ild og Damp, og tager den ham engang fat, saa Gud hjælpe os med hele Sæbesyderiet, han bliver maset gjør han. Der havde han forleden faaet Lov til at komme ned i selve Apparatet, jeg har en Anelse om, at det var efter et godt Middagsbord, og saa griber det ham i hans ene Frakkeskjøde og haler ham til sig, indtil han staar, trukket fast op til noget, som nok kaldes en Stempelstang, der af alle Livsens Kræfter bliver ved at gnide op og ned og ned og op af hans syndige Ryg, som skulde han flaaes, den kjære Sjæl, medens noget, der nok kaldes en Krumtap, i eet Kjørevæk dunker ham oven i hans gode Hat, du ved den nye, til den ryger ham helt ned over Øinene og revner lige ned til Skyggen. Han siger, at i det Øieblik, begyndte han at tænke paa dig og mig og Børnene, og Gud skal vide, hvorledes det ogsaa var endt, hvis der ikke var kommet Hjælp. Yel har han solide Been og er jo i det \ hele en stærk lille Tyksak, men hvilken Mand kan i Længden staa sig mod 28 Heste? Jernbæstet var for kraftigt og havde visseligt gjort mig arme Kone til Enke, hvis ikke den unge Maler Fritzmann lykkeligvis: var faret til og med sin Kniv havde skaaret Skjøderne af Petersens Frakke og halet ham væk. Men saa gik Skjøderne, med et af mine nye Lommetærklæder, imidlertid ind i Yantilierne - eller hvad de nu kaldes - og saa vilde Mechaniken ikke gaae længer. Dampen fusede ud allevegne og den kjære Sjæl i de bare Beenklæder var nær bleven skoldet ovenikjøbet. Men ikke nok hermed. Da Hjulene standsede, saa kjørte Skibet paa Grund, og nu blev der et forfærderligt Staahei. Alle skjældte de stakkels Fatter Huden fuld, og Capitainen var saa rasende, at han bandede paa, at han vilde kaste den "Krakiler" - Herregud at kalde Petersen en "Krakiler" - overbord, saa at Fatter i sin Elendighed virkelig troede, at han kun var reddet fra Maskinuhyrets Jernlemmer for at ende sit Liv i de vaade Bølger. Og havde den gode Fritzmann ikke været, saa var det vist ogsaa endt med Forfærdelse. Nu slap han med at blive smidt i Land et Sted paa Kysten af Lolland i øsende Regnveir - det rædsomme Yeir i Torsdags - uden Hat, med en Frakke paa, som var bleven til en Trøie og desuden kun havde halvandet Ærme, og saa med et Par Bukser, der manglede netop den Deel, som Skjøderne kunne have dækket, hvis de ikke havde siddet i Yantilierne. Se, saadan

115 [I H/s. Caledonia. III - "Illustreret Tidende" 5/ (5): kan det ikke blive ved at gaa. Din Svoger mister paa den Maade sit Helbred, sine Klæder og sin borgerlige Reputation. Du maa foreholde ham hans Galskab, og i denne Tid nytter det vist, thi han ligger selv som en Dampkjedel, fyldt til Randen med kogende hed Hyldethei for han blev naturligviis voldsomt forkjølet af den Tuur, hvad der forresten ikke var andet end velfortjent. Naa, alt er jo godt for noget. Du ved, at Pe-. tersen ikke vilde lade Mine faa den ungen Fritzmann, ; fordi han kun er Maler, og endskjøndt han aldrig i sine Livsens Dage har seet ham. Nu er det da i Orden,! thi da Fritzmann trak Fatter ud af Mechaniken og oven! i Kjøbet laante ham en Kaskjet og en god blommet Slo- ; brok, som han maatte reise hjem i, saa kunde den gode. Sjæl - skjøndt det jo rigtignok var en sær Mondur for' en Major i Hans Majestæts Borgerværn - dog ikke være : haard, og Maleren fik Tøsen. Du kan ellers tro, at jeg blev forundret, da det første han udbrød, dengang; vi modtog ham paa Postgaarden var, "Er Mine med"? i For i den senere Tid gik han lidt af Yeien for hende, : men nu længtes han efter at fortælle hende, hvad han, havde bestemt. Skriv nu endelig ret snart og forehold Petersen alvorlig, at han ikke oftere maa komme ombord i det græsselige Skib. Du kan tro mig, at her er mange i Byen, der dømmer ligesom jeg om den Indretning, den ender dog med enten at gaa tilveirs eller tilbunds og vil koste mange Mennesker Livet, os har den, foruden Angesten, allerede kostet en Frakke,! den nye Hat og saa mit fine Lommetørklæde. Hils o.s.v. Din tro Søster. Hvorvidt Madam Petersen fik sin lille Fatter cureret for hans altfor stærke og paa den Tid almindelige Interesse for "Caledonia", det vide vi ikke, men hendes Spaadom gik ikke i Opfyldelse. "Caldedonia" seilede i lang Tid sin temmelig uforstyrrede Gang, og et.far Aar efter dets Opkomst, blev der, af en Skibsfø-, rer Christensen, Broder til Procurator Baltasar Christensen anskaffet det næste Dampskib "Dania", som blev sat i Fart paa Jylland. I 1824 fik derefter Kongehuset sit første Skib af denne Art, "Kiel", der endnu (1878) lever i Egenskab af Seilskonnert og en-; delig i 1842 indførtes den nye Drivkraft i Flaaden ved "Hekla", vor første egentlige Orlogsdamper. For Tiden eier Danmark ca. 200 Håndeisdampskibe og næsten Seks Tusinde saadanne ere i det sidst forløbne Aar, passeret ind gjennem Kjøbenhavns Toldbodbom. Det var naturligvis meget beskedne FaÉtøier, de første vi fik, thi ihvorvel vi ikke have kunnet faa oplyst noget om "Caledonias" Størrelse saa fejler man dog vist næppe stort ved at ansætte den til omtrent 70 Tons. Nu er Danmarks største Handelsdamper "Thingvalla" Tons drægtig med 225 Hestes Dampkraft og mens "Hekla" var 637 Tons med 200 Heste, er Panserbatteriet "Odin" 3»083 Tons med Maskiner, som indicerer HK., men dog ere disse vore største Skibe, i Retning af Drægtighed og Kraft, jo kun Børn mod de Kolosser, der andetstedsfrafeefarerverdenshavene. Langsomt og møisommeligt havde Tanken om Dampens

116 H/s. Caledonia. flll - "Illustreret Tidende" 5/ (4): Anvendelse i Skibe arbejdet sig frem, men fra det øieblik, da Fulton i 1807 havde godtgjort, at den var praktisk, vandt den hurtig Indgang og det synes os respektabelt, naar man ser hen til Tidsforholdene', at Danmark kun 12 Aar senere fik sit første Dampskib. Yi er nu saa godt med i Udviklingen, at Madam Petersens Anskuelser om disse Apparater og deres Me- ; chanik er uddøde, og have derfor troet, at det kunde! være af Interesse at minde om, at de have eksisteret. Yi haabem at hendes efterlevende Familie til- ; giver vor Indiscretion med at offentliggjøre de to! Breve.! Paa Toldboden, der den Gang var det eneste Sted Kjøbenhavnerne kunde komme til Yandet, samledes Folk den 21. Mai 1819 i Massevis, da "Caledonia" kom, uden Seil og med en stærk Røgsøile fra den høie Skorsten, med Hjulkasserne omgivne af hviåt i Skum. Da Skibet banede sig Yei hen til Toldboden hørtes et tusindstemmigt Hurraraab, som besvaredes fra Skibet. Det var dog med blandede Følelser, at Skibet toges i Øiesyn. En gammel veirbidt Matros gav sine Betænkeligheder Luft i forskellige Udraab,, der skaffede ham mange Tilhørere: "Fanden til Skude. Øienforblændelse, Heseri. Det gaar aldrig rigtig til. Uden Seil. Tak. Pokker skulde gaa ombord i : den. I skal se Børn, inden I ved et Ord af det springer hun i Luften, og det skal jeg ikke have noget imod. Kommer der mange saadanne Skibe, hvad skal saa vi stakkels Sømænd tage os for. Det er at j tage Brødet fra Landets egne Børn". ; Samtidens, i vore Øiene besynderlige farveløse Presse, havde aabenbart ikke Forstauexsen af, at "Caledonias" Ankomst indvarslede en ny Tid. Det er i næppe nok, at man officielt har faaet Øie paa Begivenheden. Den 24. Mai tre Dage efter "Caledonias" Ankomst, indeholder "Dansk Statstidende" under indenlandske Efterretninger kun følgende Notits: "Dampbaaden "Caledonia", der nylig er ankom-. men fra England, har igaar gjort sin første Reise herfra til Helsingør. Den forlod Havnen Kl. 10 om Formiddagen og var her tilbage igjen om Eftermiddag-f en Kl. 5* I Morgen skal den gaa til Kiel, men den modtager ogsaa Reisende til Møen, Falster etc., som den afsætter paa Yeien." Den 28. Mai 1819 indeholder "Statstidende" følgende Avertissement: Lyst-Tour til Søes med Dampskibet "Caledonia" Søndagen den 30te Mai. Skibet gaaer fra Toldboden om Morgenen Kl. 10 præcise, langs med Siællands Kyst til Helsingør og Cronborg samt et Stykke ud af Sundet, for at Selskabet kan nyde dette stolte Syn, som Indseilingen byder enhver Fremmed, der besøger Østersøens Havne, og som uden Tvivl er et af de skjønneste Puncter i Yerden. Klokken 8 om Aftenen ville Passagererne igjen blive landede ved Toldbod- 1 en. Et særskilt Yærelse er indrettet til Damernes Bequemmelighed, med Mad og Drikke, serveres ombord,! imnå særskilt Betaling, os et fuldstændigt Musik-.

117 PA KRONBORG H/s. Caledonia. III - "Illustreret Tidende 5/ (5): korps vil udfylde Tiden. Billetter faaes hos Portneren i Gaarden Nr. 2 paa Kongens Nytorv, for 4 Rigsdaler Stykket, eller paa Toldboden, forsaavidt Billetter maatte være tilovers. Der uddeles saaledes kun et bestemt Antal, og ingen modtages ombord uden at være forsynet med Billet." Bladet "Dagen" giver følgende Skildring af Udflugten: "Foruden en stor Mængde af Stadens Indvaanere, der tog ud i Baade for at bese Skibet, indskibede sig omtrent 120 Personer af begge Køn for at gøre Reisen med til Helsingør. Kl. 10 l/4 afgik de herfra og ankom Kl. 1 1/4 til Helsingør. Efter et Ophold der af omtrent 1 l/2 Time gik det tilbage og ankom her Kl. 6 l/4, efter at det underveis havde gjort et Slag, for at dets Beqvemhed til at vende kunde erfares. Efter nogle af de medrejsendes Udsigende er Indretningen af Passagerernes Bekvemmelighed særdeles god. Foruden 2 Konversationsværelser, et større og et mindre, der er meublerede og decorerede med Smag og Elegance, findes der 8 mindre Kamre med fornødne Indretninger til at sove i, alle nette og smagfulde." "Auditør Billes Dampbaad" - som "Caledonia" populært - afgik programmæssigt til Kiel en Morgen Kl. 5. Det var ved Koster paa Møen Kl. 2, i Gaabense Kl. 4, i Bandholm Kl. 6 og naaede Kiel næste Dags Eftermiddag. Her modtoges Skibet med stor Jubel. Paa Tilbagereisen havde "Caledonia" det Uheld at løbe paa Grund i Smaalandshavet og sidde der i 9 Timer. Men hverken dette Uheld eller senere Fortrædeligheder af forskellig Art kølnede Publikums Interesse. Prisen for 1. Kahyt Kjøbenhavn - Kiel og retur var 16 Rigsdaler Søli*, 2. Kahyt 8 Rigsdaler. Naturligvis var Kong Frederik VI ogsaa ombord for at bese "Caledonia". Det berettes, at han en Søndag sammen med Dronningen, Kronprinsessen og Landgreven af Hessen tog ud paa Rheden i en meget smagfuld Chalup samt "besaa Indretningen med stor Interesse og vendte glad tilbage under Kanonernes Løsning fra Nyholm." I Sommeren 1828 gjorde "Caledonia" sin første Tur over Sundet fra Kjøbenhavn til Malmø. Skibsrheder Hvidt var Sjælen i dette Foretagende, der vakte Sensation baadfee i Danmark og Sverrig. Paa Grund af Pasvanskeligheder vandt disse Ture dog ikke nogen særdeles stor Tilslutning.

118 j J; _. _... > ^/e^grtiæ «*A*jUkyJ$&jz*/é*LfeZ&k '7 'f±^_ /&4=0

119 ss Caledonia. N K D P. Int Bygget A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer Stk. 2o3 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 39" Fabrikat: Burmeister Se Wain. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 32' Bro 72' Poop 19' 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 595 Tons. 278,6 x 4o,4 x 17,3 235 / dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 62I/I898 dat. 19/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Union, København. Registrering foretaget 19/ vend.

120 12/ paa Rejse fra Memel til Rotterdam har Skibet i Østersøen mistet en Del af Dækslasten. 27/11 19o3 under Ophold i Rotterdam skete der en Benzineksplosion ombord, hvorved 5 Mand kvæstedes, og blev stærkt forbrændte. Den opstaaede Brand slukkedes hurtigt. 2/7 19o6 indbjerget 3m. Skonnert "Danmark" af Faaborg fra Skagerak til Frederikshavn. Bjergløn Kr /6 19o7 paa Rejse fra Riga til Dordt kom Skibet paa Grund paa Sydsiden af Pampus. /Il 191o anmeldt solgt til D/S. Hafnia, (I), København, 27/ " (ID, - 9/k 1916 sænket af østrigsk U-baad i Middelhavet paa Rejse fra Glasgow til Livorno med Kul.

121 ss Caledonia. N K D P. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 46o/l91o dat. 22/lo 191o har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København, taget Selskabets Bo under Konkursbehandling. Registreret 22/1o 191o. Ifølge Anmeldelse N r. 5l6/191o dat. 18/11 I9I0 har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet til Aktieselskabet Dampskibsselskabet Hafnia A/S. (1), Kbhvn. Registreret 19/11 191o. Ifølge Anmeldelse N r. 92/1913 dat. 27/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hafnia, Aktieselskab (2), Kbhvn. Registreret J>/^ Ifølge Anmeldelse Nr. 3^7/1916 dat. 13/ er Skibet den 9/ sænket i Middelhavet af østrigst U-baad paa R e jse fra Glasgow til Livorno med Kul. Ingen Omkomne. Skibets Værdi Kr. 1.25o.ooo.- Udslettet af Register 16/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol N

122 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER ss Caledonia. N K D P. Bilag I - 1, Sø- og Handelsretten i København gør vitterligt: Aar 1916 den 6. Maj Kl. lo blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og dens Medlemmer: Kommandør Bræstrup og Kaptajn Wrisberg og foretoges: Nr. 67/1916. Søforhør i Anledning af, at Dampskibe^ "Caledonia" (NKDP) er skudt i Sænk den 9- April 1916 ; paa Rejse fra Glasgow til Livorno af en østrigsk Un-. dervandsbaad. For Rhederiet mødte Kaptajn P. Brink. For Krigsforsikringen mødte Direktør Dreyer, Kap- : tain Fabricius og Overretssagfører Fr. Winther. Af "Caledonias" Besætning mødte: Føreren, Kaptajn Hans Meinertz 1. Styrmand W. Nielsen ; 2. Styrmand Hans Hansen 1. Mester Poul Jørgensen 2. Mester Viggo Jording ; Assistent Robert Rasmussen : Tømmermand Rudolf Frølander Matros Jensen Matros Nielsen Matros Danielsen : Letmatros Chr. Bloksgaard \ Fyrbøder Jacobsen ; Fyrbøder Dahl j Fyrbøder Madsen : Restauratør Chr. Svendsen Kok Jensen Dreng Holger Jensen. Der fremlagdes Udtog af Skibsdagbogen, der fandtes : overensstemmende med selve Dagbogen, og som oplæstes ; for de mødende, der henholdt sig dertil. ; Det fremlagte Udtog er saalydende: Uddrag af ss "Caledonia"s Skibsdagbog paa R e jse fra Glasgow til Livorno Marts - April \ Torsdag den 28. Marts d. A. afgik ss "Caledonia' 1 i fra Glasgow med en Ladning Kul bestemt til Livorno.! Rejsen forløb uden nævneværdige Hændelser indtil Søndag den 9. April, da Skibet befandt sig ca. 23 Mil SSO. \ fra Titan. Kl. lo Fm. observeredes tværs om Bagborg en Undervandsbaad, der ved Skud tilkendegav, at Skibet skulde stoppe. U-baaden hejste derefter østerrigsk Marineflag og gav med Signaler Ordre til, at Skibet skulde sende en Baad om Bord. Kaptajnen gik derefter medtagen- de Skibets Papirer om Bord i U-baaden, hvis Chef efter Undersøgelsen af Skibets Papirer beordrede, at dette skulde sænkes, da dets Ladning var Kul, som han betragt-; ede som henhørende til Krigskontrabande. ; Der blev givet Skibets Besætning en Frist af 15 Minutter til at forlade dette. Efter denne Tids Forløb ; vilde det blive skudt i Sænk. Kl. lo,3o forlod Besætningen Skibet i Redningsbaadene, hvorefter U-baaden be- : gyndte at beskyde Skibet, som sank efter ca. 2o Minutters Forløb. Redningsbaadene med Skibets Besætning styrede ; derefter ret mod Nord antagelig efter Toulon. Vejret var;

123 ^ <_, ^ -, ty fif t> P % ^C.tzfe.^vrsti.. fij~ i">^-f^gl- *-^f&~c*^/,

124 FÅ KRONBORG ss Caledonia. N" E B P. II - 1. Søforklaring i Philadelphia 24 og 27/ Søforklaring i Moss 28/ Søforhør i Eøbenhavn 30?5 1899; Ben 15. Februar 1899 i Besæt af Isen paa Delawarefloden kolliderede "Caledonia", Kaptajn N. N. Eisker, fra Shields til Philadelphia i Ballast med ss "Waesland" af Antverpen. El. 3j30 Em., da Skibet var paa Eevieret under Lodskommando, kom det i Besæt af Isen. TJnder Manøvreringen for at komme fri af Isen, saas da en modgaaende Bamper, der viste sig at være "Waesland" af Antverpen, styrende ned paa "Caledonia", men da denne var ude af Stand til at manøvrere, tørnede "Waesland" kort efter mod "Caledonias" Styrbords Laaring, der fik betydelig Skade. Først 2 Bage efter blev "Caledonia" bragt fri af Isen af en Slæbedamper og bugseret til Lasteplads Eajen i Philadelphia, hvor en Ladning Rug indtoges bestemt til Moss. Eollisionsskaden; paa "Caledonia" erstattedes i Mindelighed af "Waeslands" Rederi ved Udbetaling af ca Er. Søforklaring for Bansk Eonsulat i Algier 19/1 1903: Ben 5. Januar 1903 Eollision i Newport med ss "Hartburn" af Newcastle. Omtrent Kl. 6,30 Em. blev "Caledonia", Kaptajn N. N. Fisker, som under Eommando af Boklods gjordes klar til Forhaling fra Eulspout i Alexandra Bok, paasejlet af ss "Hartburn" af Newcastle, hvilket Skib forhalede for at indtage "Caledonias" Plads. Forinden Kollisionen - ved hvilken "Caledonia" fik bøjet 2 Plader i Poopen - indtraf, prajedes "Hartburn" af "Caledonias" Bods om at vente med Forhalingen, indtil "Caledonia" var flyttet, men hertil blev der intet Hensyn taget, ligesom der ikke heller fra "Hartbums" Side blev foretaget noget Forsøg paa ved Korkfendere e. 1. at formindske Følgerne af Eollision en. Anm.s Ifølge de fra "Caledonia" foreliggende Vidne-i forklaringer maa Aarsagen til Sammenstødet formentlig tilskrives, at "Hartburn" ikke ventede med Forhalingen til "Caledonia" var kommet bort fra Bossepladsen.

125 ss Caledonia. N K D P. Bilag 1-2 o roligt med klar Luft og Søen moderat. Kl. 9,3o Sm. ob- serveredes en vestgaaende Damper, der holdtes ned mod j samme, og nævnte Damper optog Skibets Besætning og 3aa- i dene. Damperen ss "Hazelmoor" af Newcastle anløb deref- ; ter Marseilles Yderred, og landsatte der Besætningen ; Kl. 11 Fm. den lo. April. Meinertz, Fører ; P. Jørgensen, 1. Mester \ H. K. Hansen, 2. Styrmand < T. C. Christensen Juul, Matros N. S. Dahl, Fyrbøder. j Jeg undertegnede Frish de Fels, Konsul for Konge- ; riget Danmark i Marseille, erklærer herved, at denne ; Sørapport er blevet undretegnet i mit Nærvær af Kaptaj- ; nen og de andre nævnte Personer af Mandskabet. \ Marseille 11. April ; Frisch de Fels. Nr. 67/1916. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 6. i Maj i G. Torup, Ass. : Kaptajnen forklarer, at 1. Styrmand havde Vagten, j men at han straks kom paa Dækket, da Maskinen blev ; standset, og aflæste Signalet fra Undervandsbaaden om \ at sende en Baad om Bord. Han gik straks derover i en \ Baad med Skibspapirerne, hvortil Undervandsbaadens Of- ; ficer erklærede, at da Ladningen var Kul, og dette var [ Kontrabande, vilde Skibet blive skudt i Sænk. Han ind- j rønmede y Time fra det første Skud, og der var da alle- \ rede gaaet Time. Kaptajnen kunde lige naa om Bord i \ Skibet igen og faa fat i Skibspapirerne, hvorefter hele \ Besætningen gik i Baadene, efter at Undervandsbaaden \ igen havde skudt 2 Varselsskud. i 1. Styrmand W. Rielsen, forklarede, at han var ; paa Broen, da Undervandsbaaden gav Signalskud. Han be- \ kræfter iovrigt Kaptajnens Forklaring. Undervandsbaaden i havde ikke været at se, før den dukkede op i en Sømils ' Afstand og gav Signalskud. j i De øvrige mødende bekræftede de afgivne Forklar- Inger. De saa alle Skibet blive skudt i Sænk en Snes Minutter efter at de havde forladt det. i Oplæst. Vedtaget. Søforhøret sluttet. : Petten hævet. < Pump. C. Bræstrup. Wrisberg. \ Anm. - Den for østrigsk Priseret indbragte Sag om Er- ) statning for den ved Sænkningen af ss "Caledonia" for- j voldte Skade er endnu ikke afsluttet. I

126 ss Caledonia. N K D P.. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

127 ] i. \ ms Califomia ex Pirailoide es California. HSIB./OTCB. :III - Berlingske Tidende 13. Marts 1946: Man kan godt sige om det Forenede Dampskibs Selskabs Motorskib "California", der i G-aar Eftermiddags naaede ind i Frihavnen for første G-ang siden Danmarks Befrielse, at det kom humpende hjem. Skibet, der har været beslaglagt af Brasilien under Krigen, afgik fra Eio den 18. Januar og har saaledes været smaa to Maaneder undervejs. Det har kun 3mrmet bruge den ene af sine to Motorer, og til Overflod har det haft Brand om Bord, opstaaet ved Selvantændelse i Foderkage-Lasten,, af hvilken Aarsag det maatte ind til Lissabon. Men det var godt, det kom. Et Par rolige Maaneder paa et Værft vil sikkert gøre Underværker. Berlingske Tidende 13. Maj 1948: Helsingør, Ons dag: j DFDS.s Motorskib "California" har i Dag faaet Ma-! skinskade i Farvandet ud for Fyrskibet "Kattegat Syd'i Skibet bliver nu af en Slæbedamper bugseret til "Værftet i Helsingør, hvor Skaden skal udbedres. Berlingske Tidende 1. April 1949s DFDS.s Fragtmotorskib "California", BET., har i Gaar i tæt Taage udfor Themsmundingen haft et Sammenstød med det svenske Tankmotorskib "Soya", BET. Kollisionen skete en halv Sømil fra Galloper Fyrskib, udfor Essex' Kyst. "California" fik et ret stort Hul i Stævnen og blev læk i det yderste Forskib, men Lastrummene synes ikke at tage Vand. Skibets Fører meddelte i Aftes i et Telegram til DFDS., at "California" paa Grund af Taage foreløbig er gaaet til Ankers ved Kentish Eock. Berlingske Tidende 2. April 1949= London, Fredag Aften: DFDS.'s "California", der i Aftes ud for Themsen kolliderede med et svensk Tankskib, har i Dag fortsat til Antverpen for egen Kraft. Ingen kom til Skade under Kollisionen.

128 J 1 ms California ex Pirailoide ex California. j III - USLD. /OYCB. i Berlingske Tidende 18. August 1949: Den 31. Marts i Aar kolliderede DFDS.s Motorskib "California" paa Eejse fra Gdansk til Genoa i Nord- søen i Nærheden af Galloper Fyrskib med det svenske Tankmotorskib "Soya" af Stockholm. Begge Skibe led betydelige Skader, hvis Eeparationer, efter hvad vi ; erfarer, anslaas at ville koste op mod 1 Million Kro-! ner* "Californias" Fører, Kaptajn L. Larsen, forklare- ; de i Gaar i Sø- og Handelsretten i København, at Kol-; lisionen skete i stærk Taage. Kl. 16,45 hørtes Taagesignal, og "California" slog straks Stop og senere langsom Fart, ligesom der blev givet hyppige Taa- ; gesignaler. j Da man pludselig observerede "Soya" i en Afstand! af 150 Meter, var Kollision uundgaaelig, idet "Soya" j sejlede med stor Fart. Ved Sammenstødet trængte "Californias" Stævn flere Fod ind i "Soyas" Skrog, og begge Skibe led betydelig Skade. Der var ikke hørt Manøvresignaler fra "Soya", ligesom man heller ikke havde set det Skruevand fra "Soya", som skulde have ledsaget en Bakmanøvre, lige før Kollisionen. Kaptajn Larsen mente iøvrigt, at Ansvaret for ; Kollisionen udelukkende paahviler "Soya", da dette i Skib var i den forkerte Side af Tvangsruten og antagelig har været paa Vej tværs over den stærkt trafikerede Tvangsrute for at komme over i dennes rigtige Side, uanset at Skibet maa have hørt "Californias" Signaler. Lloyds List & Shipping Gazette 12. Juli 1950: Copenhagen, July 10.: Danish motor vessel "California", Kotka for Buenos Aires, which left here on July 8, put back the same day for machinery repairs. Lloyds List & Shipping Gazette 14. Juli 1950: Copenhagen, July 12.: Danish motor vessel "California" left here on July 11. for Eio Janeiro.

129 , PA KRONBORG ms California ex Pirailoide ex California. NS1D./0TCB, "The Motorship", November, 1953: Mi interesting incident in the maiden voyage of the "Kungsholm", belonging to the Swedish - America Line, from Flushing to Gothenburg occurred when the motor ship "California", owned by the United Shipping Co., Copenhagen, passed and signalled: "The oldest motor ship in the world salutes the newest and extends best wishes for happy future voyages."

130 ID CO 3 ^ CC < U. Q CO o o w -J UJ z C9 O ca 2: O CC < a. ^ J ^3 ^ ^ & ^? v w VV vv ^.s >*».«^ v> ^.fe^.v* ^ ^ *< ^ ^.f"s K.^ IN* M "*-. tf ^ CM M <? S? l v A, M

131 / HANDELS- OG SØFARTSMUSEET % tff^^t *. > ix- «-i-ff 4- ^Sc*Ce-i -yc- *«^E_ 4«J*&^^*c~i* ** ^f'trii %*nszi '&. > Æ, 4. Å ff,l r^u^~,- <,J, O f- f/q : Vf, t~4%*<~'e~øt*~l%*-'&*7/& - ^^$i^!>a«>^.^>«^>i fy, <&<**>& t &.~"i^*^-0~ r r!, *^-» -,<S-sS$-*S, -fi S_-s» B-

132 <5* V

133 sia w ^.4 v* LU CO ID < O U. CO ts> g CO O t-t to o. _J LU V* 5 v *4 ^ g-4 -V M.,14,1 "' w *^f t \ % ^5 X^\ V.>=». *-«- ri I-A ta> fs tv

134 a- tf Vr \) ^v tf w O: V d 1 4 ^: i: I: r \ LU CO CD G) 2: CO O g* * LU O, j: %?. v^.,5; 'I V, vi ;^ \j fr L i J r ^.ti v 5j.* ^ A* \ M = ^ ^1 V \l ^ -^ ^ v] -}. å i ;-v- v^i vs. i.v Mi i?n C' ti es. Sk J : N N M 4 ^ N* & NS- * ^ C' -V: * ;

135 ;s Cambodia ex Eidsvold. N P M K. Int. - 1, Bygget Ropner & Son, Stockton. 1 Stk. 273 NHK. - l.^oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 42" 2 Stk. skotske Kedler hver med 5 glatte Kanaler. Risteflade 113 Kvadratfod. Hedeflade 4.2oo Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Blair 8c Co., Ltd., Stockton. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Spardæk. 2 Master, k Luger. Bak 31 Fod. Brodæk 64 Fod. Poop 27 Fod. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 587 Tons Agterpeaktank 91-33o,l x 45,o x 3o,6 Fod. 398 / 3.I82 dw brutto netto. Som ss "Eidsvold" bygget til: Dampskibet Eidsvolds Rederi (A/S. Chr. Michelsen & Co.), Bergen, og købt fra dette Rederi af: A/S. Det Østasiatiske Kompagni, København, ifølge Anmeldelse Nr. lo9/l9o6 dat. 23/2 19o6 og omdøbt til "Cambodia". Indregistreret 23/2 19o6. Ifølge Anmeldelse Nr. 331/191o dat. 18/7 191o er Skibet den 16/2 191o, paa R e jse fra Frederikstad til Sydafrika med 3-5oo Tdr. Cement og I.600 Stdr. Træ, Kl. 12,3o Fm., under SO. Storm og Snetykning og stærk Strøm af SO., strandet og forlist paa Huselandsgrunden ved Fevik. l6 Mand af Besætningen omkom. Vraget solgt for Kr. Udslettet af Register 19/7 191o - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - I - Registreringsprotokol Kr. 19-7o. vend,

136 21/4 19o8 indkommen til Townswille med Brand i Bunkerne. Skibet blev sat paa Grund og Bunkerne fyldt med Vand. Kun ringe Skade. 16/2 191o forlist ved Hesnæs i Norge paa R e jse fra Frederikstad til Sydafrika. Kaptajnen og 12 Mand reddedes, l6 Mand omkom. Allerede kort efter Grundstødningen blev det store Skib ftugget tværs over. I den tætte Snetykning forsvandt Agterskibet med 16 Mand. 13 Mand paa Forskibet kunde hverken høre eller se hvordan det gik Folkene paa Agterskibet, først flere Timer senere saa de til deres Skræk, at Agterskibet var væk. I mange Timer maatte de 13 Mænd udholde frygtelige Lidelser, men heldigvis laa Vraget lige ved Rutedamperen "Activ"s Rute. De 16 Mand, der forsvandt antages at være gaaet i en Baad og er druknede. 1 Søforhøret forklarede Kapt. Christensen, at Skibet afgik fra Frederikstad den 13/2 Kl. 8 Em. med Lods ombord og med Kurs paa Færder. Vejret var let diset og man gik med sagtnet Fart. L. Styrmand kom paa Vagt fra Kl Kaptajnen var paa Broen eller i Bestiklukafet. Kl. 8,23 passeredes Lyngør Fyr, det var da klar Luft. Fyrets Farve saas. men Distancen fra Fyret kunde ikke bestemmes ved Pejling. Kursen var som før. Kl. 12 afhøste 2. Styrmand paa Broen. Kl. 11,^3 begyndte det at blive Snetykning og Farten mindskedes ligesom der blev givet Fløjtesignaler. Kl. 12,13 og 12,3o tog Skibet 2 Gange Grunden. Maskinen standsedes. Skibet stod da fast. En af Styrmandene kaldte Mandskabet sammen og sendte en Maskinist for at faa Besked om Situationen i Maskinrummet, men Budet naaede ikke derned paa G r und af Vandet. Der blev opsendt Raketter og affyret Kanonskud. Kaptajnen mærkede ikke at Skibet brækkede over før Agterskibet gik under Vand. Bagbords Redningsbaad blev knust. Kaptajnen gav Ordre til Mandskabet om at komme op paa Broen. Mandskabet, som stod ved Redningsbaaden nægtede at komme og Kaptajnen fandt det saa bedst at samle Mandskabet paa Bakken, der var det sikreste Sted. Man hverken saa eller hørte noget til de 16 Mand, der var gaaet i Baaden.

137 ss Cambodia ex Eidsvold. N P M K, V. - 1, Billeder: ø. K Pag. lo2. Negativer: Litteratur: Sea Breezes Maj 1964 Pag. 362: Endeligt.

138 ] ss Cambodia ex Eidsvold. N P M K, Bilag I - 1. Uddrag af Hartvig Dannevigs Bog: "Skipsforlis på Sørlandskysten". Pag. 15o Cambodia-natten og manns dåd på Hauslandsgrunnen. Hist og her i rødmalte sjøbuvegger står ennå et spikerfast bevis ~ en planke eller en bordbit fra "Cambodia" - tause vitner hentet opp fra strendene etter ulykkesnatten året 191o. j i Den 16. februar 191o stampet den vesle kystdamperenj "Activ" vestover gjennom leden på sin vanlige rute mel- j lom Arendal og Kristianssand. Morgenen var kald ag grå j etter en lang og stormfull vinternatt. I det lune styre-i huset sto kaptein D. Lootz og fulgte havet og kysten med] øynene. Disen var tung, men han skimtet tydelig Valerøy-j ene og konturene av fjellene ved Hesnessund. Forut om j styrbord hadde han innløpet til Fevikkilen og det lang- ; strakte Fjærelandet. j "Activ" slingret voldsomt i sjøgangen, som hadde fritt slag inn fra det åpne havstykket i sør. Lootz lot igjen blikket gli utover mot den lave og uværsmettede \ horisonten, og med ett grep han kikkerten.! I Slik begynte siste akt i et av de mange dramaer ; som er blitt utspilt langs vår kyst. Scenen er den lum-! ske Hauslandsgrunnen ute i havet mellom Valerøyene og Ryvingen, hvor den danske lastedamperen "Cambodia" i lø-i pet af natten hadde strandet. j ss "Cambodia" var på brutto tonn, hadde en j besetning paa 29 mann og var bygget i 1895 av Ropner & j Son i Stockton for regning av det norske dampskipssel- j skapet Eidsvold. "Eidsvold" var ogsaa skipets navn inn- j til det året etter ble overtatt av Det Østasiatiske j Kompagni i København, som i pakt med sine oversjøiske j interesser døpte skipet om til "Cambodia". Som så mange S ganger før og senere under skipsforlis gikk også "Cam- i bodias" papirer tapt. Men takket være sjøforklaringen, som er innført i justisprotokoll for Grimstad 19o j er det likevel mulig å følge skipet på den siste reisen.i Om morgenen den 15. Februar 19I0 gikk hun i maksvær! ut fra Frederikstad med trelast, stykkgods og sement, ] bestemt for Sør-Afrika via Newcastle. Ca. halvannen timej etter at skipet hadde tatt fortøyningene, var kursen ; satt ut på fraftet og losen kvittet ved Færder. Så hend-j te det ingenting av spesiell interesse før skipet lå j utenfor Lyngør ved 2o-tiden \ Det blåste sterk sørlig kuling. Skipperen, 38 år \ gamle Albert Nikolai Christensen fra København, kom opp j på broen, og han og førstestyrmannen Torben Caroe, sto j på brovingen og småpratet da fyret dukket opp nede i le«j Fargen viste ren, klar Luft. Men avstanden lot seg ikke i peile, fyret var bare et øyeblikk synlig helt nede i j synsranden. i Kort etter oppdagei de også lanternene fra et an- i net fartøy. Det lå lenger inne, på vei vestover i lang- i lands kurs. "Cambodia" stampet videre* Kursen var ufor- \ andret, rettvisende S 49 grader V - dev. 5 grader V. Etter hver som timene gikk, ble sjøen så grov at utkikken ble trukket inn fra bakken, og da det ved 23?^5 ti-

139 , ss Cambodia ex Eidsvold. N P M K. :Bilag 1-2. den også satte inn med snøtykke, ble farten redusert til; 7 knop. Slik var situasjonen i korte trekk da det gikk i mot midnatte. I Kl. 23,45. Annenstyrmann Peder Lund kommer opp på ; broen. Den 28 år gamle Fyn-gutten skutter seg og slår! PP pjekkertkraven. Det er ufyselig og kaldt. Vinden er ) oppe i storms styrke, snøen fyker tett og gjør sikten \ elendig. Det skal bli en drøy og sur vakt. Han veksler \ et par ord med førstestyrmannen, og sammen kontrollerer de kursen. Den er den samme som før. Etter bestikket be-; finner "Cambodia" seg i fri og åpen sjø, ca. lo kvartmi! utenfor Torungen fyr. Frivakten tørner inn. Styrmann Caroe er på vei ned ; til sin lugar, men stikker først inn på toalettet. Han finner noen gamle aviser som fanger interessen og blir [ sittende og lese. Sjøgangen er voldsom. Skakende lyder i fra skipets arbeid gjennom sjøen dirrer og vibrerer i ; skroget. I mannskapslugaren forut sover de fleste av guttene. Hovmester Gilbert Gravesen, som har sin lugar j midtskips, er også gått til køys, men ligger ennå våken. Både skipperen og annenstyrmann Lund er på broen da skipet tar grunn et kvarters tid etter vaktavløsning. ; Først kommer et par lette støt, som øyeblikkelig ; blir etterfulgt av kommandoen: "Hårdt styrbord ror". i Så følger et voldsomt støt som får fartøuet tilå gjøre i svære overhalinger til begge sider, mens knasende lyder i forteller om skrog og bunn som flerres opp. Maskinen stopper nesten momentant. Et åndeløst sekund er det stille. Så bruser havet i all sin velde inn over dekketi og dampen hveser ut av sirenene med ulende lyder. "Cam-; bodia" sender sitt nødrop mot land Hovmester Gravesen befinner seg et sted mellom so-i vende og våken tilstand. Halv i ørske registrerer han noen skurrende lyder, men tillegger det ingen betydning. Så følger noe tordenlignende brak og deretter voldsomme! krengninger. - I, Herregud! Han jumper ut av køyen og triver klærne. Sirenen uler uavbrutt. Han løper ut i korridoren, hvor han ser at de fleste av dørene til Of- ; fiserslugarene er åpne, men han undersøker likevel hver' lugar før han springer videre opp på dekk. Fra broen forsøker kaptein Christensen å få for- i bindelse med maskinen, men han får ikke svar. Ansikter \ dukker fram fra mørket,førstestyrmann Caroe og tredie- i; styrmann Bartholdy er på plass. Svære sj styrtninger ; velter over akterskipet. Skipet svaier i dragene. Rolig; gir Christensen sin ordre. Ber førstestyrmannen hente opp signalmateriell fra bestikken. Bartholdy får beskjed om å samle mannskapet og gjøre båtene klare, men først : undersøke forholdene i maskinen. Trediestyrmann Bartholdy svinger seg ned leideren ; for å springe forut, men legger først veien bort til i maskinnedgangen, som han finner full av vann. Han fort-; setter videre mot bakken, hvor mannskapet møter ham halvveis. Sammen med annen- og trediemaskinisten og et ; par dekksfolk går han opp til babord livbåt og river avl presenningen. Mens de arbeider med dette, brekker "Cam-\ bodia". j Plutselig forsvinner akterskipet under vann, mens et veldig hav bryter innover der de oppholder seg. j

140 ss Cambodia ex Eidsvold. N P M K. I Bilag 1-3- Bartholdy skriker ut en advarsel, men ordene drukner i jde frådende vannmasser. Mens han klmarer seg fast, ser ha4 i et glimt hvordan livbåten blit løgtet ut av krabbene j og knust mot dekket. Da sjøen er over, står han alene j - guttene som var sammen med ham, er alle borte. Fra i broen hører han en stemme som gir ordre om å oppgi ar-i beidet med båtene. Like etter roper kaptein Christense^ at mannskapet øyeblikkelig skal samles på broen. Bar- j tholdy løper bort til styrbord båt for å bringe ordren\ videre. Også her er alle forsvunnet. ; De første kanonslag drønner fra broen. De blir [ etter fulgt av flere, og snart går også fresende raket* ter til værs. Men innenfor sover kysten tungt bak mør-j ket og snødrevets teppe. Hverken lyd- eller lyssigna- \ ler når fram til folk. i Også på broen er situasjonen blitt prekær. Vannet; stiger, og brottene, som stadig skyller over, gjør et-j ter hvert forholdene så farlige at Christensen beslut-i ter å søke over paa forskipet. "Cambodia" er helt mør-; kelagt nå, bare oppe i fokkemasten brenner ennå topp- I lanternen og kaster et dimt lys over fordekket og bak-; ken, som står høyt løftet over vannet. Idet sjøen drar seg tilbake, springer de over - en etter en. Kaptein Christensen samler folkene om seg. Teller dem med øynene. Av 29 mann er 13 i live. Klokken er omkring ett. Skipets anker rasler ut for siste gang i håp om å holde vraket på plass. Folkene klumper seg sammen og søker ly hvor best de kan. Det er ikke mer å gjøre- Fra nå av er det bare å håpe og vente. Først ved nitiden om morgenen skimter de endelig det som for dem skulle bety slutten på en lang natts mareritt - en liten kystdamper som er på vei utover i disen. Blant de passasjerene som sto ved "Acrtivs" rekke og betraktet vraket, var to unge menn. Begge var sjøfolk på vei til sine skip i Kristiansand. De kjente hverandre ganske overfladisk, men de hadde begge de samme egenskaper. øynene møttes idet de så på skipsbåten, som hang innsvinget i davitene. "Vi kan vel ikke bare stå å se på dette?" sa den ene av dem lavt. "Båten er ikke stor, bare fot, men burde holde". "Nei" Den andre trakk på skulderen. "Får du båten styrmann, så går jeg med". Avisene beskrev episoden slik: - To passasjerer som medfulgte "Activ", erklærte seg strkks villige til å gå i båten. Men da de var ; ukente for kapteinen, ble de tilspurt om de var båt- i vante. Hvorpå de svarte: Ja. ] Kapteinen sa: - All right - go ahead, og båten j svingtes ut i davitene. Da brasene på davitene var dør4 halte og faste, hoppet Hansen i baugen på båten og \ firte seg ned. Da båten tok vannet, slengte Knutsen j seg ut i taljene og fulgte etter. Begge taljene ble så] samtidig huket av, og båten skjøvet fra siden. \ De måtte inni brenningene for å få kontakt med j vraket. Drivgods gjorde det ytterst å manøvrere, og ] det oppsto en farlig situasjon da de fisket opp linen \ som var kastet ut fra "Cambodia"s bak. Sjødraget før-

141 ss Cambodia ex Eidsvold. N P M K. j Bilag 1-4. te den over på vrakets styrbords side, som ikke bare ; var baugens høyeste punkt, ca. 25 fot over vann, men j også lå mest utsatt til for været. I det samme Hansen j fisket linen, gikk en ny porsjon av dekkslasten fra j forskipet overbord. Plaskende styrtet planker og bord j i sjøen, virvlende i draget sopte de langs skipssiden, I firskjæringer og flere tommer tykk plank tørnet mot bå-j ten som sleggeslag og truer med å kantre den. j "Hold an". De roper opp mot folkene på bakken. Men den før- \ ste av danskene er alt på vei ned den slakke linen. De j haler seg opp for å komme under ham. I det samme kom- j mer en ny sjø - båten glir unna, og dansken går på ho-j det i vannet. Like etter dukker han opp like ved. Han- f sen halvt kaster seg over esingen og griper ham i skul 4 deren og haler ham inn. Det er roligere på skipets ba-j bords side. Uten vanskeligheter firer en ny skibbrudden seg ned og blir tatt ombord. \ Både fra "Activ" og "Cambodia" følger de skips- j båten i åndeløs spenning. Snart er den som begravet i j vannmassene, snart dukker den opp igjen, fram fra hav-j rokk og sprødt - vippende på en bølgekam. Noen minut- \ ter senere nærmer den seg "Activs" styrbord side, hvorj besetningen står klar og tar imot de to reddede idet j skipet ruller over og slenger rekken i sjøen. Men ennå j er det 11 mann tilbake. Skipsbåten, med styrmann Knut-j sen stadig ved årene, er igjen på vei. Han og matros j Hansen har inngått et veddemål med tiden. De utfordrer j døden. De har mot nok. Vilje nok. Er trassige nok. De j har heilet med seg - og de seirer. \ 1 Slik ble det i de grå morgentimer lagt et nytt \ lite kapitel til det epos som er vår kysts hendeises- j rike historie. Som så ofte både før og senere ble det \ skrevet av hverdagens menn. Og pennen de benyttet var I et par årer. \ Fire ganger dro de inn i brenningen med livet som j innsats. Fire ganger, fram og tilbake, slet den bom- j sterke Knutsen skipsbåten gjennom det opprørte hav, j mellom grunnbrott og virvlende vrakgods. To mann hentet de fra vraket første gang, tre den neste og fire de to l følgende gangene. En halvannen times tid senere ble tretten forkom-i ne, men lykkelige danske sjøfolk satt i land i Grim- J stad, hvor de øyeblikkelig fikk hjelp og pleie. En storstilt ettersøkning ble satt i gang i håp om å finne [ flere overlevende. Men ingen ble funnet. To dage sene- j re drev et lik inn ved Hesnesøy. Det ble identifisert \ som skipets førstemaskinist. "Cambodias" akterskip hav-s net inne ved Stangholmen ved Fevik. Kysten østover lå f full av planker og bord. Det ble en travel tid langs j strendene. j Hvor mange av besetningen som omkom da "Cambodia" i brakk, er det ingen som vet med sikkerhet, men etter det som ble sagt under sjøforklaringen, må man anta ay, j minst syv-åtte mann gikk vekk under arbeidet med å klarjgjøre båtene. Men også andre steder ombord krevet havetj sine ofre. Hovmester Gravesen, kokk Karl Olsenm eb fyr-i bøter hvis navn ikke er nevnt, kahyttsdreng Albert Jo-!' hansen og kokkedreng Marius Larsen hadde søkt tilflukt [ i bestikklugaren. Ba vannet trengte inn, forsøkte de å j I

142 ss Cambodia ex Eidsvold. N P M K. Bilag I - 5. komme opp på broen, men de ble slått ned av en sjø idet i de kom ut paa dekk. Gravesen grep kokken, som holdt på å 1 bli spylt overbord, og klorte seg fast til broleideren. \ De andre tre var han ikke i stand til å redde. j "Cambodias" forlis er ikke bare en av de største t skipsulykker som har funnet sted på Sørlandskysten i vart! århundrede, men også en av de merkeligste. Hvordan kunne j et skip som etter bestikket befannt seg ca. ti nautiske j mil av land, tørne mot kysten. Sjøforklaringen besvarer j ikke spørsmålet. Og det finnes neppe noen som i dag vil j påta seg å gjøre det med sikkerhet. j Etter alt å dømme lå "Cambodia" i sin rette kurs da i hun klokken tyve passerte Lyngør fyr. Paa dette tidspunkt; må skipet ha befunnet seg flere nautiske mil av land - \ fyret var jo synlig bare et kort øyeblikk, og da helt! nede i synsranden. Den eneste naturlige forklaring synes j å være at "Cambodia" ble et offer for den sterke pålands-; strømmen som oppstår under spesielle værforhold, og som j førte til så mange skibbrudd i seilskutetiden. ; Den 19- november 191o kan Arendalavisen fortelle: j "Som for lenge siden meddelt, har den danske konge til- j stått redningsmennene ved "Cambodias" forlis Sølvmedalje ; for D r uknendes Rædning. Medaljen ble i dag på Magistra- \ tens kontor overrakt styrmann Karl Andreas Knutsen og i sjømann Edvard Hansen, begge fra Arendal, idet byfogd l Harboe i korthet omtalte foranledningen til denne utmer- ) kelsen, som tjente de angjeldende til ære og andre til følgeverdig eksempel." Avisen opplyste at Edvard Hansen selv ikke var til ; stede, og at udmerkelsen ble mottatt av hans far. Dess- j verre har det ikke lykkes å bringe på det rene om han ; ennå befinner seg i live, eller hvor og når hans livs- ; bane tok slutt. \ Styrmann Knutsen kjenner vi noe bedre til. Han gif- j tet seg om høsten samme året, kjøpte en liten jakt og i sluttet å seile utenriks. I 1915 omkom han ombord under ; en ulykke - fem år etter at han selv hadde reddet 13 mann fra den visse død på Hauslandsgrunnen. i i

143 f ms Canada. 0 Y Å H. j II - Søforklaring i Hull 7/ Søforhør i København 18/ Forlisanmeldelse dat. København 21/ Ben 3. November 1939 forlist efter Eksplosion i Nordsøen paa Rejse fra Hull til København med Soyabønner og Stykgods. Kl. 13,06 passeredes Humber Syrskib tæt om Bagbord, log 0. Derfra styredes retvisende N. indtil Loggen Kl. 13,30 viste 4,5, hvorefter Kursen ændredes til retvisende 313. Kl. 13,52 saas om Styrbord en Mastetop i ca. 1 Sømils Afstand og om Bagbord en, stump Mast eller Pæl i ca. 0,5 Sømils Afstand. Ber ' styredes lige midt imellem dem. Kl. 13,55, da "Cana-: da" befandt sig ca. 7 Sømil Øst for Withemsea Fyr, : indtraf en voldsom Eksplosion under 2-Lasten, hvor- ; ved Skibet blev stærkt beskadiget. Besætningen gik i Baadene, men da "Canada" syntes at holde sig flyd-; ende, gik Føreren og tolv Mand en halv Time senere atter om Bord. Ba Maskinen fandtes i Orden, paabegyndtes Lænsning af Laster. Hovedmotoren blev star- i tet og der styredes i SV-lig Retning mod et Skib, der blev anmodet om at tage sig af "Canadas" øvrige i Redningsbaade, medens "Canada" blev sejlet mod Land.; Kl blev Skibet sat paa Grund med Forskibet i ; 7,5 Favne Yand. Ben 7/ll viste det sig, at Ladning- ; en af Soyabønner havde sprængt Skibet, hvorefter Bjergning blev opgivet. Anm.: Eksplosionen maa antages at skyldes Krigsaarsager. Kaptajn C. Knudsens Rapport. Afgik fra Hull Fredag den 3. November 1939 ved Nitiden med Lods ombord. Benne blev kvitteret ved Bull Fort Kl Redningsbaadene svingedes ud, klar til Nedfiring og der sattes dobbelt Udkig, og Kl , da Humber Fyrskib var passeret tæt af, holdtes Baadmønstring med Redningsbælter og nødvendigt Tøj. Kl. 13,55 skete en voldsom Eksplosion lige under Broen i Luge 2, Luger og Skærstokke fløj til Vejrs, paa Broen sloges alle omkuld, Kaptajnen blev ramt af Børen til Bestiklukafet, der blev løftet af sine Hængsler, og fik Ryggen lettere læderet, ellers kom ingen til Skade. Alt Lyset gik ud, Antennen faldt ned, Ankerspillet sprængtes. Ted Luge 2 blev en Spilmotor kastet 2 Meter bort. Forskoddet revnede og slog Buler flere Steder. Bækket sprængtes paa Forkanten af Spisesalonen og begge Kompasser slyng- ; edes ned paa Fordækket. I Bestiklukaf, Radiorum og i alle Kamre væltede alt løst, Møbler og Børe blev slaaet ud af Stilling. Hovedmotoren blev stoppet af vagthavende 3. Mester Christensen, alle adlød Alarmsignalet og samledes paa Baaddækket. Forenden begyndte straks at synke stærkt og sam- : tidigt fik Skibet stor Bagbords Slagside og drejede ; haardt til Styrbord. Baadene blev bemandede og firet ned til ca. 2 Meter fra Vandfladen. Kl. ca. 14,05, da Farten var gaaet af Skibet, rettede Slagsiden

144 1 PA KRONBORG \ t I ms Canada. 0 Y A H. I II. - Kaptajn C. Knudsens Rapport. (2): noget og Baadene blev affirede og fjernede sig noget fra Skibet. Kl. ca. 14,30, da Skibet ikke fortsatte med at gaa dybere ned, gik Kaptajnen og tolv Mand tilbage til Skibet i Motorbaaden. Ba Maskinen fandtes i Orden, startedes straks alle Pumper for at læn se fra Maskinrum og 3. Last. Hovedmotoren gjordes i klar til Start. Kl. 15,10 startedes med langsom Fart, derefter med halv Kraft, med Motorbaaden paa Slæb langs Siden. Ber styredes en SV.lig Kurs mod et Skib, der saasl i det fjerne, og som viste sig at være norsk ss! "Ringkollen", der kom paa Prajehold Kl. 16. Vi an- ; modede dem om at tage Mandskabet fra de tre andre j R e dningsbaade, disse havde sat Sejl og kunde svagt skimtes i NØ-Retning. Herefter styredes en sydlig Kurs for at komme nærmere til Humberfloden og grundet Vand, dersom Skibet skulde synke helt. Kl. 16,30 forandredes til SV-Kurs, da det friskede op og blev usigtbart. Ved stadig.pejling viste det sig, at Vandet steg i 1. og 3. Laåterne. Kl. 17 loddedes 8 Favne. Kl. 17,20 7,5 Favne og da stod Skibet i Grunden med Forenden. Ankrede med Styrbords Anker, 15 Favne I løs Kæde, det var nu næsten Lavvande, og med stigende Vand, tog Skibet mere Kæde, indtil 45 Favne, og svajede for nordlig Strøm. Ankerplads efter senere Bestemmelse: 53,42,7 N. Br. 0,07,0 0. Lgd. Fik Forbindelse med Signalstation i Land og anmodede om Assistance. Kl. 19,45 kom Redningsbaaden fra Spurn langs Siden og meddelte, at der var kraf- i tige Slæbebaade med Pumper undervejs* ; Kl. 22,30 ankom 4 Slæbebaade, men kun een var i i Besiddelse af en Pumpe med 50 Fod Slange og kunde tage 50 Tons i Timen. En Repræsentant for Admirali- ; tetet, der tillige var Lods ved Humberfloden, tilraadede at forsøge at sejle ind paa Floden med Slæ- \ bebaadsassistance, men da det friskede op, blev dette udsat til næste Morgen. Kl. ca. 23,30 ved næste Højvande svajede Skibet : halvt tilbage og Forenden hvilede tungt paa Bunden. Lørdag Kl. 5,30 gjordes klar til at udsjækle Styrbords Ankerkæde for at lette, dersom Forenden j vilde flyde, men da det stadig friskede, blev dette opgivet. Kl. ca. 9, efter Samraad, gik Kaptajnen i Land med Slæbebaadene for om muligt at skaffe Pumpemate- : riale * Ba Skibet nu stod tværs i Strømmen, slog Tidevandsbølgerne ind over Bak og Fordæk, fyldte 1. Lu- \ gen og bordfyldte Fordækket, hvorved Vandet strøm- j mede ind i Maskingangene og fyldte først proviant-! I i

145 PA KRONBORG ' I ms Canada. 0 Y A H. iii - Kaptajn C. Knudsens Rapport. (3): rum og Kabyssen, samtidig slog Vandet op af Luge 2 Fryserumsnedgang, og herved fremkom en hurtigt voksende Slagside til Bagbord. Ba 2. Mester samtidig meddelte, at nu kunde Pumperne ikke længere holde Vandet nede i Maskinrummet, gik alle nu i Redningsbaaden, hvis Fører ikke turde ligge langs Siden længere. Nu var Kl. 10 og Skibet havde ca. 30 Graders Slagside. Redningsbaaden holdt gaaende rundt "Canada" til j Kl. 10,30, da naaede Vandet op under Broen om Ba&- ; bord hen til 3. Lugen, hele Agterskibet var løftet ud af Vandet og Skibet havde en Slagside paa ca. 45 Grader til Bagbord. Vi landsattes i Spurn Point Kl. 12. Kl. 17 kom Kaptajnen tilbage til Skibet me'd 2 S læ-! bebaade, men uden Pumpemateriel, da dette ikk<l kunde fremskaffes. Skibet stod nu ret, hvilende paa Bunden,; og Besætningen bjergede alle løse Ejendele. Kl. 18 ved Lavvande stod Hoveddækket lige i Vand- '. linien, Maskinrum, 4. og 5. Luge var ogsaa fulde af Vand. Besætningen fra de tre Redningsbaade var taget op! norsk ss "Ringkollen" Fredag Kl. 17 og landsattes i Grimsby Lørdag Kl. 10. i Mandag den 6/11 Kl. 12 afsejlede en Slæbebaad til j ms "Canada" med Havarieksperter fra Admiralitet og Repræsentanter fra Bjergningskompagni. Ankom Kl. 15,30 til Skibet, der nu ved halv Lavvande stod med Vandet lige under Promenadedækket. Bet observeredes, at den stærke SØ-Kuling Lørdag Nat og Søndag havde foraarsaget megen ovenbords Ska- : de. Soyabønnerne fra Luge 3* Trunk var skudt ca. 1,5 ; Meter i Vejret, og Forskoddet paa Promenadedækket var helt sprængt. Ba det blev mørkt, gik Slæbebaadene til Ankers ved Spurn. Tirsdag Kl. 8 ved Lavvande var vi atter ombord, og nu kunde det tydelig ses, at Skibet var sprængt i Bækket lige foran Salonhuset, hvor der i Forvejen efter Eksplosionen havde været ca. 4 Tommers Sænkning, alle Kamre og Spisesalon var fuldstændig raserede, 3. Lugetrunk stod i en stor Bue ind i Salongang. ene, og ved Luge 5. var hele Agterdækket og det halve Spilhus løftet ca. 2 Fod, saa Skibet blev opgivet som umuligt at bjerge. sign. C. Knudsen.

146 ss Canadia. N K P V. Int. - 1, Bygget A. Mc. Milian & Son Ltd., Dumbarton. 1 Stk. 326 HHK. - I.630 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter 23 7/32-4l-67 r ' Slaglængde 48" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 Kanaler. Risteflade 144 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. Donkeykedel med l8o Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra D. Rowan & Co., Glasgow. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Spar Deck. 2 Master. 4 Luger. Bak 33' Bro 86' Poop 28' 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 869 Tons Agterpeaktank ,2 x 48,6 x 26,4' 296 / 6.5o4 dw brutto netto. til: Ifølge Anmeldelse Nr. 429/1899 dat. 6/ bygget A/S. Dampskibsselskabet Kjøbenhavn, København. Registrering foretaget 2/9 l899» 16/ indkommen til Quebec med Skade paa Stævnen og Forpeaken fuld af Vand. Skibet var paa Rejse fra Tyne til Montreal. /I 19o2 grundstødt ved Maassluis. /I 19o6 indkommen til Philadelphia fra Rotterdam med Skade i Boven /Il 191o anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hafnia (l), København. lo/lo 1911 ankommen til Buenos Ayres Red med Brand i Bunkerne. Ilden bredte sig til Lasten og Skibet blev meget stærkt beskadiget. 27/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hafnia (2), København. vend.

147 12/ paa Rejse fra Galveston til Kristiania og Gøteborg i svensj Timecharter med Bomuld, Mel og Træ, strandet Vest for Scaddon Fyr - mellem Orkney og Shetland Øerne. Skibet afgik fra Galveston 16/2 og den 11/3 blev det stoppet af engelsk Krydser "Hilary", der beordrede det til Kirkwali for Undersøgelse. En engelsk Officer kom ombord og overtog Kommandoen. Den 12/3 om Aftenen henstillede Kapt. Jespersen til denne at vente til det blev Dag med at gaa mellem Shetlandsøerne og Fair Isle, da Fyret var slukket, men Officeren svarede, at Farvandet var fyldt med tyske U-baade, der sikkert vilde skyde paa "Canadia", naar de saa dens Lanterner. Man gik da videre frem. Kl. 8,15 Fm. loddede Kapt. Jespersen og fik 44 Favne Vand - Loddet havde været brugt hele Eftermiddagen - han og den engelske Officer gik derefter ned for at se paa Kortet om Dybden passede, hvad de blev enige om, at den gjorde. 3- Styrmand kom da løbende ned fra Broen og meldte, at han saa noget mørkt forude. De løb straks op paa Broen. Kapt. Jespersen saa Land og slog fuld Kraft bak og gav haardt Bagbords Ror. Da Skibets Agterende var ved at tørne mod Knipperne, slog han igen fuld Kraft frem, men i det samme - Kl. 8,25 Fm. - stod Skibet fast. Forskib og Maskinrum fyldtes straks med Vand. Det lykkedes Besætningen ved Hjælp af en Lejder at komme op paa Klippen. Skibet blev totalt Vrag. Skibet var forsikret for Kr Lasten for Kr. 3-ooo.coo.- 26/ anmeldt forlist og udslettet af Register - Udslettelsesprotokol Nr Registreringsprotokol Nr. 14 Pag. 177-

148 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER ss Canadia. N K P V. Int. Korrektion til Blad Int. - 1.: Ifølge Anmeldelse Nr. 46l/191o dat. 22/1o 191o har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København, taget A/S. Dampskibsselskabet Kjøbenhavns Bo under Konkursbehandling. Registreret 22/lo 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 312/191o dat. l8/ll 191o har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet til Aktieselskabet Dampskibsselskabet Hafnia A/S. Cl), Kbhvn. Registreret 19/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 93/1913 dat. 27/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hafnia Aktieselskab (2), Kbhvn. Registreret 3/ Ifølge Anmeldelse N r. 176/1913 dat. 26/ er Skibet den 12/ strandet paa Fair Isle under engelsk. Føring* Skibets Værdi Kr Besætningen reddet.. Udslettet af Register 26/ _ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol N r

149 .tf LU CO D E cc < o LU CO S* Z to o s* " i 4 S LU O

150 ! ' ss Canadia. N K P T. II Søforklaring i Rotterdam 22/l 1903: Den 6. Januar 1903 fik "Canadia", Kaptajn L. Storm Hansen, Søskader i Atlanterhavet paa Hejse fra Philadelphia til Rotterdam med Korn og Stykgods. Storm af i TST. med høj Sø. ; Kl. 0,30 Fm. tog "Canadia" en voldsom Braadsø over Agterdækket, hvorved Rat og Styreapparat sønder-! sloges, og alt løst G-ods agter, saasom Hønsehus, Flueskab, Agterlanterne, Flagspil, Log, Rednings kran^ se m.m. bortskylledes. Endvidere borttoges 1 Jolle j tilligemed 50 Stk. Planker, som laa surrede paa Dæk- j ket. Efter at "Canadia" var drejet til Tinden og Olie! poser udhængte, toges et Par Timer senere atter en svær Sø over, hvorved bl. a. 2 Mand kvæstedes ganske j alvorligt. Under voksende Storm og Sø fik "Canadia" I omtrent Kl. 6 Fm. igen en Sø over, hvorved Kommando- j broen og G-elænderet paa Dækket beskadigedes, samt Surringer og Presenninger til flere Luger afreves. Opad Dagen bedredes Tejret noget, og ved Middag kun-! de Kurs atter styres, medens de værste Havarier saa j vidt muligt repareredes. \ Den 12. Januar blæste det atter op til Storm, un- j der hvilken "Canadia" fik en svær Sø over, som bl. a.j beskadigede Forlugen. Den 15. Januar, medens "Canadia" igen laa underdrejet, søndersloges 2 Baade og ] Maskinskylightet af en svær Sø, som tillige brækkede! en Plade i Overbygningen m.m. Dagen efter bedagedes Tejret, og den 20. Januar ankom "Canadia" efter en meget haard og anstrengende R e jse til Rotterdam. Anm.: Aarsagen til Søskaden maa ifølge de afgivne Tidneforklaringer tilskrives haardt Tejr. j i

151 ss Canadia. N K P V. V - I Billeder: Negativer Litteratur: "Sea Breezes" lo/1964 Pag. 3X6: Wrecks on Foula end Fair Isle.

152 ms Cap. Piero Blessi. 0 X C K. *Lftuo- ^ SØFARTSMUSEER > JJJ _! PA KRONBORG "Søfart" Nr. 1. Januar 1954: Den danske Coaster n Cap. Piero Blessi", der, som omtalt i forrige Hummer, er solgt til det norske Rederi A/S Løven, Sandefjord, har faaet Navneforandring til u ljøven 4."

153 PA KRONBORG mt Capduen. 0 Y S D "Søfart" Hr. 1. Januar 1954: Landets mindste Tankfartøj, Tandbaaden "Capduen" er af Skibsværft Toft. Brdr. Weiss i G-raasten leveret til "Det Forenede Bugserselskab' efter Tegning af Firmaet Knud E. Hansen. "Capduen" er en Tandbaad, der laster ca. 75 Tons fersk Tand fordelt i 6 Tanke. Skibet har rund Pladestævn og Krydserhæk samt Styrehus af Aluminium. Ap- j teringen er udført som Enkeltmandskamre med Plastic-i skodder og Mahognimøbler. i Hovedmotoren bestaar af en B. & W. - Alpha Diesel; motor paa ca. 90 HK., som er i Stand til at drive 1 i Stk. 120-Tons Stempelpumpe, der foruden at betjene \ Tandtankene tillige kan anvendes som Bjergningspum- i pe eller Brandpumpe. i "Capduen" er forsynet med Slæbekrog, saaledes at! Fartøjet ogsaa kan anvendes til Bugsering og, takket være sine kraftige Pumper, assistere under Bjerg ningsarbejder.

154 rat. Capduen. O 1 S D. Y - 1. Billeder: "Søfart" Nr. 1. Januar Pag. 18

155 ss Carbo I ex Largo. N T C.

156 HANDELS. OG SØFARTSMUSEET ss Carbo I ex Largo. N T G C. Int. - 1, Bygget 19o5 - Nylands Verksted, Kristiania. 1 Stk. 161 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 33 u Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak - Brodæk - Poop. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 315 Tons Forpeaktank 45 Agterpeaktank ,3 x 35,7 x 17,3 Fod. 186 / dw. I.385 brutto 851 netto. Som ss "largo" bygget til: Actieselskabet, Dampskibet Largo, Kristiania. Ifølge Anmeldelse Nr. 187/1915 dat. 3/3 fra ovennævnte Rederi af: 1915 købt A/S. De danske Sukkerfabrikker, København, og omdøbt til "Carbo I" med Hjemsted i Nakskov. Indregistreret 5/5 1915«Købt paa Grund af Tonnageknapheden under 1. Verdenskrig sammen med ss "Carbo II" for at sikre Kulforsyningen til Selskabets Fabrikker. Ifølge Anmeldelse N r 427/1917 dat. 11/ er Skibet den 29/ sænket i Nordsøen paa Rejse fra Skien til Tyne med 1.8lo Tons Salpeter. Ingen Omkomne. Bogført Værdi Kr. 477-ooc- Assurance Kr Udslettet af Register 19/ tfdslettelsespeotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr / reddet Besætningen fra ss "Danevang" af København, der var blevet torpederet i Nordsøen.

157 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER ss Carbo I ex Largo. N T G C. V Billeder: Arkiv Negativer. Litteratur

158 SS Carbo->I ex Largo. N T G C. Bilag I - 1, Sø- og Handelsretten i København gør vitterligt: Aar 1917 den 7- Maj Kl. 12 blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og dens Medlemmer: Kommandør Brsestrup og Kaptajn Møller. Der foretoges: Nr. 8o/1917. Søforhør i Anledning af, at ss "Carbo I" (NTGC), tilhørende de danske Sukkerfabrikker, er blevet sænket den 29. April 1917 P&a Rejse til England. For Rederiet mødte Underdirektør Mourier. For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Michelsen. Af Besætningen mødte: Kaptajn N. Lisborg. 1. Mester P. Hansen. 2. Mester C. V. Hansen. Kok Chr. Kongstad. Matros K. Nielsen. Matros Peter Nielsen. Fyrbøder H. Hansen. Fyrbøder I. M. Jensen Fyrbøder A. Karlsson. 1. Styrmand -R. Sørensen 2. Styrmand R. Kromann. Hovmester I. Klein. Tømmermand H. Ibsen. Matros N. Kristensen. Letmatros C. Nielsen.Letmatros. Letmatros N. Nielsen. Fyrbøder P. Klemmensen. Der fremlagdes en Rapport, som oplæstes for og godkendtes af de mødende af Besætningen. Den fremlagte Rapport lyder saaledes: Rapport. Torsdag den 26. April Kl. 11 Fm. afsejlede Dampskibet "Carbo I" af Nakskov fra Skien bestemt til Tyne Dock. Kl. 3 passeredes Langø, hvorefter Kursen sattes efter Hanstholm SSV. Den 28. Kl. 12,2o Fm. passeredes Hanstholm i ca. 3 Kvartmils Afstand, og der blev styret efter Coquet Island V. 4" S. Kl. ca. 7 Enw passeredes Farezonegrænsen. Vinden vestlig med tiltagende Kuling. Den 29«Kl. ca. 9 Fm., da Skibet befandt sig omtrent paa 33->36 Grader Nordlig Bredde, 2,06 Grader Østlig Længde hørtes et skarpt Skud forude, og da der umiddelbart efter kom et andet, blev alle Mand kaldt paa Dækket og Maskinen stoppet, da der observeredes en Undervandsbaad, da det 3- Skud faldt tæt ved Skibet, firedes : Baadene i Vandet og alle Mand gik fra Borde. Baadene holdtes i Nærheden af Skibet. Undervandsbaaden vedblev at beskyde Skibet, og efter ca. 26 Skud sank Skibet Kl. ca. lo,3 Em. Baadene laa med Nødssignal for at gøre: Undervandsbaaden opmærksom paa dem, men da Skibet var sinket, forsvandt Undervandsbaaden i vestlig Retning uden at bekymre sig om Besætningens Skæbne. Det var imid-

159 , SS Carbo I ex Largo. N T G C. 'Bilag 1-2, lertid blæst op til en Storm af Vest, og der var ikke andet at gøre end at sætte Sejlene paa Baadene og holde: Øst i Haab om at møde et Skib, men intet viste sig før ; Tirsdag Morgen den 1. Maj, da en Fiskekutter blev observeret og Kl. ca. 9 Fm. var alle Mand blevet optaget om : Bord i ovennævnte Skib, som viste sig at være en hollandsk Kutter ved Navn "Landbouw 8- Zeefaart", som befandt sig paa Fiskerplads (ca. 56,4o N. Br. - 4,4o ø. Lgd.). Der blev truffet Aftale med Kaptajnen om at sætte os ind til Thyborøn, hvilket var det nærmeste Sted. Onsdag Morgen kom Thyborøn Kanal ind og straks efter kom vi om Bord i Redningsdamperen "Vestkysten" som bragte os ind til Lemvig. København, den 5- Maj N. Lisborg. Fører. Nr. 8o/l917. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 7. Maj A. Jacobsen, Assistent. Kaptajnen forklarer, at "Carbo I" førte dansk Flag og danske Mærker. Kaptajnen var, da det første Skud hørtes, nede at spise og kom straks op paa Broen, og først efter at Kaptajnen kom op fik man Øje paa den Undervandsbaad, hvorfra Skudene kom. 1. Styrmand R. Sørensen forklarede, at han var paa Broen, da det første Skud faldt. Der var da ikke noget Fartøj at faa Øje paa i Nærheden. Tømmermand H. Ibsen og Letmatros C. Nielsen forklarede, at de stod paa Udkig og til Rors og heller ikke havde bemærket noget Fartøj forinden Skudene. Kaptajnen forklarede, at først ved det 2. Skud fik man Øje paa en Undervandsbaad i 2-3 Kvartmils Afstand forude. Den førte intet Nationalitetsflag eller Mærke, men vedblev at beskyde "Carbo I". Alle Mand maatte der- : for skynde sig fraborde uden at faa reddet noget af Betydning, ikke en Gang Skibsdagbogen. Maskinen var blevet stoppet, da det 2. Skud faldt, og efter det 3- Skud begyndte de at gaa fraborde. Efter at alle var gaaede fraborde, fortsatte Undervandsbaaden Beskydningen, til Skibet var sunket i Løbetse af l Times Tid. Den gav intet Signal eller tog Notits af Baadene. Det var Storm fra V e st med høj Sø. Der var intet andet at gøre end at rette Kursen mod Øst og sætte. Sejl til. Først efter ca. 48 Timers Forløb fik de Øje paa et Fartøj, og der havde ingen Fartøjer været at se, da Skibet blev skudt i Sænk. Alle Mand kom velbeholdne om Bord i den hollandske Kutter "Landbouw & Zeefaart", der tog Baaden paa Slæb, men den gik senere tabt. Mens de var i Baadene havde været Kuling om Søndagen, til om Mandagen var det flovet af. Han antager derefter, at de ogsaa ved egen Hjælp kunde være naaede ind til den jydske Kyst, der endnu var i en Afstand af loo Kvartmil fra,

160 ss Carbo I ex Largo. N T G C. "Bilag 1-3. hvor de blev optagne. : Kaptajnen tilføjer, at han senere har faaet Med- \ delelse om, at begge Redningsbaade er drevne i Land ved Thyborøn. Kaptajnen og 1. Styrmand forklarede, at de efter Ankomsten til England, skulde være mødt som Vidner for Admiralty Court i en Kollissionssag fra Downs fra forrige Efteraar. Oplæst. Vedtaget. Aftraadt. De øvrige mødende bekræfter de aflagte Forklaringer. Søforhøret sluttet. Retten hævet. Rump. C. Bræstrup. I. Møller.

161 ss Carbo II ex Bylgia. N T F C. ' Int. Bygget 19ol - Soderhamns Verkstads A/B., Soderhamn. 1 Stk. 118 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 3o" 1 Stk. skotsk Kedel med 3 riflede Kanaler. Risteflade 38 Kvadratfod. Hedeflade 2.o35 Kvadratfod. Arbejdstryk 150 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 7o Pund Arbejdstryk. Hovedmaskinen er bygget I898 og sammen med Kedlen installeret i Skibet 19ol, begge er bygget af Nylands Verksted, Christiania. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 22 Fod. Brodæk 6l Fod. Poop l6 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 296 Tons Agterpeaktank 4o - 228,6 x 34,2 x 17,5 Fod. 126 / dw. l.lol brutto 671 netto. Som ss "Bylgia" oprindelig bygget til: Angfartygs A/B. Bylgia (C. G. Wickberg & Sons), Sundsvall Ifølge Anmeldelse Nr. 129/1915 dat. 27/ er Skibet som ss "Bylgia" tilhørende: Rederi A/B. Bylgia (G. Lindegreen), Stockholm, købt fra dette Rederi af: A/S. De danske Sukkerfabrikker, København, og omdøbt til "Carbo II" med Hjemsted i Assens. Indregistreret 27/ Ifølge Anmeldelse Nr. 226/1918 dat. 23/3 19l8 er Skibet, som i 1917 blev opbragt af tyske Orlogsskibe i Kattegat og ført til Swinemunde, prisedømt i Tyskland og udslettet af dansk Register. Udslettet af Register 25/3 19l8 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr vend

162 Lloyd 19ol o Bylgia - Angfartygs A/3 Bylgia, Sundsvall. - Rederi A/B. Bylgia, Stockholm. Carbo II - D. d. S., København. - Captured and taken té Swinemunde. - ingen Ejer angivet, findes ikke i Register Supplement: Oder - German Government, Marineverwaltung, Stettin. - German Government, bereedert von Atlantic Tank Rhederei GmbH., Hamburg. - German Government, bereedert von Boning & Co., Stettin. Carlsten - Rederi A/3. Thor, Gøteborg. Atlas - A. Andersson, Mariehamn o derefter ikke i Register.

163 ss Carbonia ex Finland. N W S J. Int Bygget Flensburger Schiffsbau Gesellschaft, Flensburg. 1 Stk. I06 NHK. - 5oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 33" Fabrikat: Flensburger Schiffsbau Gesellschaft. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk - Partiel Awning Deck. 2 Master. 4 Luger. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 3&5 Tons. Længde 238,7 Bredde 34,5 Dybde 25,6 225 / I.800 dw brutto 941 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 221/1895 dat. 9/ er Skibet som "Finland" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Nordsøen, København. Registrering foretaget 9/5 1895«Ifølge Anmeldelse Nr. 253/l9oo dat. 28/ solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, og omdøbt til "Carbonia". Registrering foretaget 7/3 19oo. Ifølge Anmeldelse N r. 458/I9I0 dat. 21/lo 191o er S e lskabet traadt i Likvidation. Registreret 22/1o 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 487/191 dat. 8/11 191o er Skibet af Likvidationsboet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Botnia, København, med Direktør Christen Kraemer, Charlottenlund, som Forretningsfører. Registreret 9/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 535/191o dat. 24/11 191o har Skibet faaet Navneforandring til "Ragnhild" Cl), (s.d.) Registreret 26/11 191o.

164 ss Carbonia ex Finland. N W S J II - 1. Søforklaring i Libau 17/l 1902: Den 13. Januar 1902 fik "Carbonia", Kaptajn P. J. Jørgensen, fra Libau til London med Stykgods, udfor Libau Havn Havari paa Styreapparatet. Omtrent en halv Time efter Afgangen fra Libau blev Dampstyreapparatet ubrugeligt. "Carbonia" opankredes, og da Havariet ikke kunde repareres ombord, besluttedes det, efter afholdt Skibsraad, af Hensyn til at Agterdækslasten næsten umuliggjorde Styring med Beserverattet, at returnere til Libau. Med stort Besvær lykkedes det samme Dags Aften at komme ind i Havnen, hvor Reparation foretoges.

165 ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J O.

166 ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. Berlingske Tidende 24. Juni 1945: Bornholms Frihedskamp er et Kapitel for sig. Den! "bygger paa stolte Traditioner. De friheds elskende j Bornholmere har gennem Historien ført adskillige Kam- pe mod Told og Tyranni, men ingen saa haard som den, j Østersø-Øens Modstandsbevægelse har deltaget i under j hele Besættelsen. Der kan skrives utallige Historier om de Motorbaade, der i Mørkets Ly listede ind i Born; holms smaa Klippehavne med Vaabentransporter, med j Personer og med Post. Talrige illegale Skæbner, som Tyskerne førte en hidsig Jagt paa, er blevet reddet j via Bornholm. Men den mest fantastiske Indsats er maaske gjort af Besætningen paa Det østbornholmske i Dampskibsselskabs lille hvide Damper "Carl", som si-j den gennem regelmæssig daglig Virksomhed gav et j værdifuldt Bidrag til den danske Frihedskamp. j Det er en af Mændene bag disse Begivenheder "Jæ- germester Skov", der fortæller om "Carl"s Pimpernel R e jser i Østersøen mellem København, Sverrig og Bornholm. - Bornholmerbaadene gik som bekendt fra Havnegade, via Palsterbo-Kanalen til Bornholm, og det var ved Falsterbo, det skete, fortæller "Jægemester Skov 1. Svenskerne havde forlangt, at ingen maatte være paa Dækket, naar Skibet sejlede gennem Falsterbokanalen, heller ikke Gestapo eller tyske Soldater, og det var det, der hjalp os. Saasnart Svenskernes lodsbaad lag-ide til blev Passagererne, Posten og Transporterne af! Yaaben og Ammunition skiftet ud.! i Det var Kaptajn Clausen, Kaptajn Jensen og Styrmand Hansen paa "Carl", der trak det store Læs i dette farefulde Arbejde, men lykkeligvis blev vi aldrig opdaget. Da Folkene paa "Carl" havde erklæret sig villige til at medvirke ved disse illegale Transporter, blev der truffet Aftale med Politiinspektør Holten og i Overbetjent Dinesen, som begge ydede os en værdifuldj Hjælp. Dinesen holdt ud, lige til han blev arreste- ret ude hos Englænderne paa Harsdorffsvej, altsaa i hos Grosserer Bomhof, hvis Villa blev sprængt i Luf- ten. Politiinspektør Holten satte derefter Overbe- j tjent Andreasen ind paa Opgaven. Vi førte i Hundredevis af Passagerer over, men det var ikke almindelige Flygtninge, den Bisiko turde vi ikke løbe af Hensyn til Bygterne. Hvis der sivede det mindste ud, vilde det hele være ødelagt. "Carl" bragte derimod de fineste Sabotører, blandt andet Folk som "Flammen" og "Citronen" frem og tilbage mellem Sverrig og Danmark, ogsaa Politikere som Socialminister Hedtoft-Hansen, Kirkeminister Arne Sørensen og Folketingsmand Aksel Møller har gjort den illegale Sverrigs-Rejse med "Carl". I øvrigt var det Læger, Sabotagechefer og Gruppeledere, der blev transporteret frem og tilbage. Da "Jørgen" og hans Kone i sin Tid skulde til England, gjorde de Turen med "Carl". Der var ogsaa mange Fald skærmsfolk og reddede engelske og amerikanske Flyvere blandt "Carls" Passagerer til Sverrig. Jeg kan ogsaa nævne den kvindelige Chef for den underjor- i

167 ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. B. T. 24/ (2): diske Radio Frk. "Skov", Minister Døssings Søn og Politikommissær Kelnæs, der efter 19. September 1944 skulde til Sverrig for at lede Uddannelsen af de danske Politifolk i Sverrig. En af de Folk, der har udført et beundringsværdigt Arbejde omkring disse Transporter er "den smilende", det er Politiassistent Svend Rasmussen fra Kystpolitiet. Blandt os gik han altid under Navnet "Vasa", og det ISFavn vil han komme til at bære saa længe han lever. "Vasa" havde maskeret sig som Lillebilvognmand, og han hentede alle Vaaben- og Ammunitionstransporterne i Havnen, naar "Carl" lagde til, en af Formændene havde en særlig betroet Opgave og gjorde en strå lende Indsats., i Men man maa forstaa, at hele denne Organisation i kun kunde holdes gennem et enestaaende Samarbejde og! usvækket Tillid, som gjaldt alle fra Skibsdreng til Kaptajn. Enhver Utæthed, den mindste Smule Pral vilde! have afsløret det hele, men aldrig fandt Tyskerne ud i af, hvad der gik for sig paa "Carl", alle holdt tæt. i "Carl" har bragt læssevis af illegal Post, illegale Sendere, Vaaben og Ammunition til Danmark i de Aar* \ Ruten har fungeret. Men naturligvis kunde det ikke j laves uden et intimt Samarbejde med Sverrig, "Lodser-! ne ved Slusen", som vi kaldte Folkene ved Falsterbo, ] var helt usandsynlige, de var altid parat, deres Hjælp var baaret af en Aand, som vi i Dag ved at paa-j skønne. - Men nu de Folk, der sprang i Vandet ved Falster-i b kanalen? - Dem havde "Carl" intet at gøre med, men vi var \ ikke kede af at de gjorde det. Tyskerne troede paa j den Maade, at der ikke var noget galt med "Carl", detj virkede som en fortræffelig Reklame for os, fordi det! medvirkede til at vildlede Tyskerne, skønt det næppe ; har været disse danske Flygtninges Mening. Posten blev bragt om Bord forsynet med danske Fri-; mærker og lagt i Skibets officielle Postkasse, der- i for kunde denne Form for Postforsendelse ikke afslø- j res kun een Gang har det været ved at gaa galt.i Tyskerne havde forlangt at faa "Carl" undersøgt, Ge- ; stapo mødte med en kraftig Styrke og kun Styrmand Hansens Koldblodighed reddede Situationen. Tyskerne '. ønskede at se, hvad der var i Kasserne. i Hansen gik hen til netop de Kasser, hvor Vaabnene og Ammunitionen laa, og stak sit Koben ind i Kassen, idet han sagde: "Skal vi begynde her?" Tyskerne troede, at han vilde vildlede dem, og de sagde: "Keine Interesse, wir sollen darunter", og saa gik de ned under Dækket og undersøgte alt. De Kasser, som de selv havde refuseret at se, var de eneste kriminelle, men der skal nu Mod og Nerver til at gennemføre en saadan Forestilling. Fra Julen 1944 kom "Carl" under strengere Kontrol. Tyskerne forlangte, at alle passagerers Legitimations kort skulde undersøges, og naar Skibet kom til Bornholm, skulde Passagerernes Antal svare til det, der havde været ved Afrejsen fra København. Vi maatte la-

168 riai\li :LS- OG Søfr\r\ i SMuiJtEV ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. i III B. T. 24/ (5): ve et Modtræk, og det gjorde vi ved at bytte de illegale Passagerer ud ved Falsterbo. Hvis en falsk Poul Petersen var gaaet om Bord i København, gik en anden falsk.roul retersen om Bord i Sverrig med et tilsvarende Legitimationskort. Kun Billedet var ændret. Paa den Maade snød vi Gestapo lige til det sidste. Men efterhaanden reducerede vi de Rejsendes Antal paa Grund af den voksende Fare. I Krigens sidste Maaneder var det kun de vigtigste Kurerer, der kom med over. Mange har vore Hjælpere været og de har alle været gode, der var for Eksempel Assistent Tholander paa Dampskibsselskabets Kontor, han lavede alle de falske Adressekort, som skulde sikre Vaabentransporteme, og der var Læger, Dyrlæger og præster paa Bornholm, som samlede de nødlandede Flyvere sammen og beskyttede dem, til vi kunde faa dem over Østersøen. Alt dette er gjort uden nogen Form for Vederlag, ikke een har modtaget saa meget som en rød Øre som Honorar, ingen Rejsende har betalt deres Billet, ingen har betalt hverken ±>ost eller Vaabenforsendelser. "Carls" Indsats i Frihedskampen var saa idealistisk, som Formaalet krævede. I Dag fejrer vi nede om Bord paa "Carl" med vore nærmeste Venner og Medarbejdere den Fred vi har faaet og dvæler lidt ved Minderne fra de bevægede Dage.

169 ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. i H I - Berlingske Tidende Torsdag 8. August 1946: Rønne, Onsdag: I tæt Taage er der i Nat ved 2-Tiden ud for Trelleborg sket en Skibskollision, hvorved Motorsejleren "Glory" af København er forlist, og en af de Ombordværende, Skipper Jes Mathiesens Kæreste, den 23-aarige Frk. Elna Jensen, Odense, er omkommet. "Glory" var paa Vej fra Rønne til Skive, lastet med Lervarer. Skibet blev paasejlet af Det østbornholmske Dampskibsselskabs Damper "Carl", der var paa Vej fra København til Bønne. Ved Kollisionen blev "Glory" skaaret midt over og sank øjeblikkelig. Det lykkedes Besætningen, den 26- aarige Skipper Jes Mathiesen, Egernsund, og den 23- aarige Bedstemand Chr. MiUler, Gadbjerg ved Vejle, at redde sig om Bord paa "Carl", hvorimod Skipperens Kæreste, der laa og sov, druknede. Berlingske Tidende Torsdag 15. August 1946: I Sø- og Handelsretten blev der i Gaar afholdt Søforhør over Besætningerne paa Dampskibet "Carl" af Neksø og ms "Glory" af København i Anledning af de to Skibes Sammenstød ved den svenske Kyst Natten mellem den 7. og 8. August, hvorved sidstnævnte blev skaaret midt over og sank, og den kvindelige Kok, der var forlovet med "Glorys" Fører, omkom. Efter de i Gaar afgivne Forklaringer synes det, som om Ulykken skyldes en lokal Taagebanke, der pludselig opstod paa selve Ulykkesstedet og ligesaa hurtigt forsvandt igen idet man i Skibene ikke mente at have været inde i selve Taagen. Berlingske Tidende 16. Februar 1947: j Bornholmer-Baaden "Carl" var i Aftes i Fare for at blive knust mod Molen i Simrishamn. Skibet, der skul-! de til Neksø, mødte straks uden for Simrishamn Havn j Is i Drift og drev ind mod Kysten. En Line sendtes ind til Havnen med Nødraketter, og det lykkedes paa : den Maade at fastholde Damperen til Molen med Staal- i wirer. Imidlertid opstod alvorlige Isskruninger. Et Forsøg paa at sprænge Ismasserne med Dynamit mislyk- j kedes, og Situationen var i Aftes meget alvorlig. j Der er ingen Passagerer om Bord og der er ingen Fare for Besætningen paa 17 Mand.

170 s s Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. III - Berlingske Tidende 24. December 1947: Østbornholmske Dampskibsselskabs Damper "Carl", der under Krigen spillede saa stor en Bolle baade i Passagertrafikken til Nord- og Østbornholm og i den illegale Transport til Sverrig, har i disse Dage skif tet Ejer. "Carl" er solgt til Direktør J. E. Christensen, Dansk Liniefart, og skal sættes i indenlandsk Godstrafik for et nyoprettet Rederi. Salgsprisen har været ca Kr. Damperen "Carl" er bygget i Norrkoping 1884 af! Jern og sejlede i svensk Kystfart indtil den i 1938 j blev solgt til Bornholm. Den maaler 400 Tons Brutto. j Berlingske Tidende 26. December 1947: i Rederiet for ms "Glory" af København havde ved Sø-! og Handelsretten krævet Det Østbornholmske Dampskibs-; selskab dømt til at betale Kr. i Erstatning j i Anledning af en Kollision, der fandt Sted den 7.! August 1946 ved Kullagrund Lysbøje mellem ms "Glory" j, der var paa Rejse til Skive med en Ladning Lervarer, og Damperen "Carl" af Neksø, hvorved "Glory" sank paa Stedet, og en kvindelig Kok omkom, medens den øvrige Besætning reddedes om Bord i "Carl". J Østbornholmske Dampskibsselskab paastod Frifindelse og krævede "Glorys" Rederi dømt til at betale Kr. for Skade paa "Carl". Rederierne gav gen- \ sidig det andet Skib Skylden for Kollisionen. i Ved denne var "Glory" inde i en Taagebanke, medens; "Carl" nærmest var i klar Luft. i Sø- og Handelsretten fandt ikke, at Kollisionen j under disse Forhold skyldtes Fejl fra noget af Skibe4 ne, der kunde medføre Erstatningspligt, hvorfor Parterne blev frifundne for hinandens Tiltale, medens Sagens Omkostninger blev ophævet.

171 ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. III - j Berlingske Tidende Onsdag 27. Oktober 1948: En ny Katastrofe har ramt dansk Skibsfart, idet Damperen "Carl" - den tidligere Bornholmerbaad - Mandag Aften under en voldsom Storm er løbet paa et Bev udfor Hangø i den finske Bugt og sunket. Skibet havde en Besætning paa 13 Mand, af hvilke kun een, den 25-aarige Andenmester Gunnar Ivan Pedersen, Vanløse Alle 59 s København, vides at være red- I det. Om de øvrige 12 Mand savnede man i Aftes enhver \ Efterretning. Desuden savnes to unge Sømænd - to 16- i Aars Skibsdrenge - der med Bestemthed menes at have! været med "Carl" som saakaldte Konsulats-Passagerer, i ; idet de i Kotka var blevet agterudsejlet af deres Skib. i Damperen "Carl", der nu tilhørte Aktieselskabet! "Dalifa", hvis korresponderende Reder er Firmaet Dansk Liniefart i Havnegade, var i Fredags afgaaet ; fra Kotka med en Ladning paa 245 Tons Finer til Svenska Ostasiatiske Kompagniet i Gøteborg. Skibet kom kort efter Afrejsen ud i en haard Storm, og Føreren, \ Kaptajn C. C. Møller, bestemte sig til at gaa ind tii Helsingfors for at søge Læ. Da Vejret i Mandags blev i bedre, og Vejrmeldingerne lød paa lettere Vind, fort-l satte "Carl" ved li-tiden sin Rejse. ; Skibet var dog ikke kommet langt til Søs? før det ; mødtes af en ny Storm af Sydvest. Den steg i Løbet afj kort Tid til en Styrke af 10 Beaufort - ca. 25 Sekund, meter - og Kaptajnen bestemte sig for anden Gang paa, denne Rejse til at søge Nødhavn - denne Gang i Hangø^ i Paa Vejen ind gennem Skærgaarden i det voldsomme Vejr stødte "Carl" paa et undersøisk Skær i Nærheden j af Russerø og begyndte straks at synke. ' Den reddede Maskinmester Gunnar Pedersen har til! sine Redningsmænd forklaret, at man straks tog fat! paa at sætte Skibets fire Redningsbaade ud. Da Skibets Lønning naaede Vandet, sprang han selv i Søen. Han havde set, hvorledes Braadsøerne skyllede flere Mand ; af "Carls" Besætning bort fra Flaaderne. Selv gav han sig til at svømme ind mod Land. Inden "Carl" gik ned havde man fra Skibet naaet at' udsende et Par korte Nødsignaler, der blev opfanget af Fyrfolkene paa Russerø. Herfra alarmerede man den store Redningsbaad "Isokari", der har Station i Hangø. Den gik straks ud, og paa et Skær i Nærheden af Ulykkesstedet fandt den Maskinmester Pedersen, der var. blevet slynget op paa Klippen af en stor Sø og havde! haft Held til at holde sig fast. "Isokari" fortsatte sin Eftersøgning, men fandt ikke flere Overlevende. Derimod lagde den Mærke til ; nogle tomme Redningsbaade fra "Carl" i Nærheden af et: af Skærene. Ulykken synes at være sket saa hurtig, at man lige har kunnet naa at fire Baadene ud, men ikke at bemande dem, inden Skibet gik ned. Den reddede Maskinmester blev bragt ind til Russerø, hvor han kom i Seng og fik den bedst mulige Pleje. Han var ved Ankomsten hertil saa medtaget, at j han kun kunde give en meget usammenhængende Skildringj af det skete. i

172 ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. i in B. T. 27/ (2): "Berlingske Tidende" havde i Aftes i Telefonen en j Samtale med den danske Gesandt i Helsingfors, Kammer-I herre Lerche. j Kammerherren oplyste, at man paa Gesandtskabet ikke havde Kendskab til andre Passagerer om Bord paa "Carl" end de to Skibsdrenge, der var blevet agterudsejlet i Kotka. Kammerherren udtalte videre: - Eftersøgningen i det Farvand, hvor "Carl" forliste, har været fortsat i Dag med adskillige Smaafartøjer, og sandsynligvis vil man gaa ud igen i Mor-i gen. Haabet om at finde flere Overlevende synes dog, ] efter hvad Sagkyndige her mener, kun at være meget ringe Den reddede Maskinmester Gunnar Pedersen er, efter! at være kommet nogenlunde til Hægterne, i Dag ført fra Russerø ind til Hangø, og vi venter ham til Hel- singfors i Morgen, Onsdag. Han vil da faa Lejlighed til at afgive Søforklaring i Konsulatet om Forliset. [ Ulykken har gjort et dybt Indtryk her i Helsingfors, slutter Kammerherre Lerche. - Jeg var nede i Maskinen, da det skete, fortæller: den reddede 2. Maskinmester Gunnar.Pedersen til "BerH lingske Tidendes" Medarbejder, der i Aften traf ham i Hangø. - Jeg fik Signalet "Fuld Kraft Bak" og stil-j lede Maskinen om. I samme Øjeblik tørnede vi. Sammen med mig i Maskinen var kun Fyrbøder Jørgen! Jørgensen. Vi for op og hørte Kaptajnens Ordre om Samling paa Broen. Det var helt mørkt, Kl. var Stormen tordnede og Søen gik haardt. Det var ikke muligt at sæt- ; te Baade ud. Jeg hørte Kaptajnen spørge: - Er alle Mand paa Broen? Det var vi vistnok. Vi afskød to Raketter. Fartøjet huggede haardt mod Klipperne. Tre Mand saa jeg! hoppe paa en Flaade og forsvinde i Mørket. Det var Fyrbøder Jørgen Jørgensen, Donkeymand Carl Hansen og ; Carl Persson-Duvander. Selv tænkte jeg, at jeg vilde I springe ud. Just da jeg sprang, hørte jeg Kaptajnen j raabe: - Gør det ikke. Jeg faldt i Vandet og fik fat i en Redningskrans og en Finerballe fra Lasten. En Sø førte mig ret paa : Klipperne. Jeg maatte klamre mig fast for ikke at \ blive skyllet bort igen. Lidt efter lidt kravlede jeg op paa Land, og da jeg følte fast Land under Fød-) derne besvimede jeg. Gunnar Pedersen ved ikke, hvor længe han har ligget besvimet. Da han kom til sig selv igen, kunde han ikke se Skibet, men hørte Skibsklokken ringe og Raab: - Har du klaret det? Er du i Land?

173 ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. III B. T. 27/ (3): Jeg raabte tilbage, men jeg tror ikke, de hørte mig, Vinden var imod mig, og efter en halv Times Forløb hørte jeg ikke mere. Paa den lille 0 - Den er kun 100 Meter s 75 Meter - søgte Gunnar Pedersen Ly i en Klippespalte. Han var kun iført sin Skjorte og Bukser, og i Lommen havde han kun en Pakke Tobak og en Æske gennemblødte Tændstikker. Han rev Græs og Jord løs og prøvede at dække sig med det som Beskyttelse mod den hylende Storm. Ved Daggry saa han, at kun Masterne af "Carl" var synlige, noget levende var ikke at se. - Jeg begyndte at bygge mig en lille Hytte til Beskyttelse. Stranden var fuld af Vraggods. Saa fik jeg Øje paa en Fiskerbaad langt ude - Klokken var da otte om Morgenen. Jeg vinkede først med en Gren og siden med et Flag, og til Slut saa de mig. Den lille Baad kom ikke ind til Stranden, men de raabte, at de vilde sejle efter Hjælp. Klokken 10 kom en Motorbaad fra Garnisonen paa Russerø, og den satte en Redningsbaad ud efter mig, og jeg kom om Bord. Gunnar Pedersen giver Kaptajn Carl Møller det bedste Skudsmaal. - Han var en god Sømand, og han handlede som en saadan til det sidste. Panik opstod ikke, da vi alle var samlet hos Kaptajnen paa Broen. Gunnar Pedersen er i god Forfatning, men meget træt. Han har faaet nogle Klæder og Mad og boede Natten over hos Kaptajn John SkSrstrom, der er Rederiet Henry Nielsens Repræsentant. I Morgen rejser han til Helsingfors, hvor den danske Legation vil sørge for hans Hjemrejse. Den savnede Fører fra ss "Carl", Kaptajn C. C. Møller, skildres fra alle Sider som en meget dygtig Sømand, stilfærdig og beskeden af Væsen og en prægtig Familiefader. Han er af Sømandsfamilie, født paa Rømø den 27. Juli 1897, og har i sin Ungdom sejlet paa de store Have med Sejl- og Dampskibe. Inden han i Foraaret blev Fører af ss "Carl", havde han været Skipper paa ms "Bente" af Esbjerg. Han er gift med en engelskfødt Dame, med hvem han i Fjor kunde fejre Sølvbryllup. Der er to Børn i Ægteskabet. Datteren Kirsten, der i Gaar fyldte 15 Aar, og Drengen Poul, der er ca. 10 Aar. Da "Carl" i Slutningen af forrige Uge var kommet ind til Helsingfors for at afvente bedre Vejr, ringede Kaptajn Møller hjem til sin Kone for at sige, at hun ikke skulde være urolig paa Grund af Vejret - han var i Sikkerhed. Og inden han i Mandags afgik fra Hel singfors, havde han til en Vens Adresse sendt et Fødselsdags-Telegram til sin Datter. Hun fik Telegrammet faa Timer før der fra Rederiet kom Meddelelse om, at Faderen var savnet. "Carls" Førstemaskinmester, Poul Svensson, er født

174 1 ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. III - B. T. 27/ (4): i København den 14. Marts Efter at være uddannet som Maskinarbejder hos CF. Riedel & Lindegaard tog han Maskinisteksamen og kom ud at sejle. I flere Aar sejlede han med Dampskibsselskabet Nordens Skibe. hvor han avancerede til Første-Mester. Ogsaa han nyder Ry for at være en dygtig og støt Mand. Den lille, gamle Damper "Carl" var kendt af alle Københavnere fra den Tid, den sejlede paa Bornholm under Krigen. Østbornholmske Dampskibsselskab købte den i Vinteren for at have et Skib til at betjene Ruten i et Interval, da de to Dampere "Østbornholm" og "Nordbornholm" var solgt og afleverede j til Chile og inden de to nye Motorskibe af samme Navn! kunde sættes i Fart. Skibet, der blev købt i Sverrig, hvor det under Navnet "Carl von Linne" siden 1884 havde gaaet i Kyst fart mellem Stockholm og forskellige svenske Provisnbyer paa Østkysten, kom til at gøre sit nye Selskab uventet store Tjenester. Takket være det kunde man opretholde Ruten mellem København og Østbornholm under hele Krigen, efter at Motorskibene maatte ligge stille paa Grund af Oliemangel. Lille "Carl" var et glimrende Søskib, som i Farten paa Bomholm har trodset mange Storme. Det var ikke j nogen Hurtiggænger, men til Gengæld havde det de fi- : neste bløde Bevægelser i en haard Sø, og selv om det i en Orkan kunde være en Snes Timer under Vejs, saa kom det støt og sikkert frem. Mest berømt er "Carl" dog blevet for sin Indsats i det illegale Arbejde. Under Kaptajnerne C. V. Clausen (i 1945 omkommet, da ms Østbornholm blev minesprængt udfor Falsterbo) og Ove Hansen har det befordret i Hundredevis af illegale Passagerer til Sverrig og andre Hundreder af Frihedskæmpere frem og tilbage mellem København og Bornholm. Vaaben og illegal Post blev ogsaa befordret paa hver eneste Rejse gen- : nem lang Tid. At dette kunde gennemføres, skyldtes bl. a. et fortrinligt Samarbejde med Lodserne i Falsterbo-Kanalen og med det svenske Politi, som beordrede alle Tyskere ned under Dæk, medens Skibet passerede Kanalen. "Carl" blev sidste Vinter solgt til A/s "Dalifa", der lod Passagerapteringen tage ud og Skibet omdanne til Godsfart. Siden har det gaaet paa Østersøen, navn lig mellem danske og finske Havne, i første Række med Stykgods Som et lille Træk til Belysning af de skiftende Konjunkturer, kan det nævnes, at Østbornholmske Dampskibsselskab i sin Tid gav ca Kr. for Skibet da det blev købt i Sverrig, men fik Kr. for det, da det sidste Vinter blev solgt til "Dalifa". Jeg er meget lykkelig over, at min Mand er reddet, sagde Fru Maskinmester Gunnar Pedersen, da "Berlingske Tidende" i Aftes besøgte hende:

175 ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. III B. T. 27/ (5): fortsatte Fru Pedersen, - I Forgaars Aftes faldt Billedet af min Mand ned fra Væggen, og Glasset knustes. Vi Sømandshustruer er jo ofte lidt overtroiske, saa jeg kunde ærlig talt ikke lade være med at tænke paa, om der nu skulde være sket noget med ham. Det var et Chock for mig at høre om Forliset, men jeg er naturligvis henrykt over, at min Mand klarede sig. Vi har to smaa Børn, en Dreng og en Pige. - Hvor længe har deres Mand sejlet? - Han fik sin Eksamen i Sommer, og "Carl" var det første Skib, han var ude at sejle med. Jeg har været med paa tre af Turene, men denne Gang bestemte vi, at jeg skulde blive hjemme. Det var en heldig Beslutning. Jeg havde aldrig, som min Mand, klaret mig i Land. Rederiet udsendte i Aftes følgende Liste over de 12 savnede Medlemmer af "Carls" Besætning: Kaptajn C. C. Møller, 51 Aar, København, gift, 2 Børn 1. Styrmand Svend Aage Kobbernagel, 31 Aar, Holbæk, 2. Styrmand Børge Jul Petersen, 30 Aar, Brunshuse, 1. Mester Paul V. Svensson, 63 Aar, København, Hovmester Peter Albert Christensen, 50 Aar, København. Donkeymand Carl Wilhelm Hansen, 41 Aar, København, Fyrbøder Jørgen J. Jørgensen, 45 Aar, København, Letmatros Peter Scheel-Madsen, 30 Aar, Strynø, Jungmand Kaj Ove P Duvander, 35 Aar, Vordingborg, Dæksdreng Olav Hartvig Petersen, 21 Aar, Vormark, Messedreng Poul A. Frederiksen,18 Aar, Langaa, Fyn Maskinist Allen C. Lindberg, 21 Aar, Lyngby. Med Hensyn til "Carls" Passagerer gjorde der sig i Gaar Eftermiddags nogen Usikkerhed gældende, idet Rederiet meddelte, at der formentlig var tre Passagerer om Bord. Saavidt det gennem Udenrigsministeriet og det danske Gesandtskab i Helsingfors har kunnet fastslaas, synes der dog kun at have været to saakaldte Konsulats-Passagerer med "Carl", da Skibet forliste, nemlig de to danske Skibsdrenge, der var blevet agter udsejlet af Deres Skib i Kotka. De to paagældende, der af Konsulatet havde faaet anvist Plads i ss "Carl", er: Robert Pedersen, f. l/3 1932, Aarhus, Svend Aage Clausen, f. 5/3 1932, Aabenraa. Misforstaaelsen med Hensyn til den tredie Passager kan maaske skyldes, at Maskinist Allan C. Lindberg, oprindelig var med Skibet som Passager fra København, men han blev paamønstret det som Maskinist inden Afrejsen fra Finland.

176 : \ ss Carl ex Carl von Linné. 0 Y Y J.! III - Berlingske Tidende 29. Oktober 1948: Helsingfors, Torsdag Aften: Den eneste Overlevende fra Damperen "Carl", 2. Maskinmester Gunnar Pedersen, afgav i Dag Søforklaring ved Raadsretten i Hangø. Noget egentlig nyt i Sagen ; fremkom ikke. Gunnar Pedersen erklærede, at Damperen var fuldt sødygtig og Lasten vel stuvet og surret, alle Luger j skalkede. Han ved ikke, hvorlænge han laa bevidstløs ; paa Stranden, men han huskede, at en Skibsklokke rin- 1 gede og Kammeraterne raabte, da han vaagnede. Kaptajnen havde givet Ordre til at frigøre Rednings baadene, men i den svære Sø var det umuligt at sætte ; dem i Søen. Søforklaringen sluttede med en Understregning af, at Kaptajnen og Besætningen havde gjort alt, hvad man^ med Rimelighed kunde forlange for at afværge Ulykken, og da den var sket, at begrænse dens Omfang. Sent i Aftes fandt Redningsmandskabet ved Russerø endnu en af de Omkomne fra den danske Damper "Carl". Liget er i Dag blevet identificeret af den overlevende Maskinmester Gunnar Pedersen, som har fastslaaet, at det drejer sig om Hovmester Albert Christensen. "Carl", der det første Døgn laa med Masterne over Vandet, er nu sunket i Dybet og helt forsvundet.

177 1 ss Carl es Carl von Linné. 0 Y Y J. lin Dansk Søfartstidende 19. November 1948: Forleden Dag blev der under P 0 resæde a-f Retspræsident Hove afholdt Søforhør i Sø- og Handelsretten i Anledning af ss "Carls" Forlis den 25. Oktober. Den eneste Overlevende fra Ulykken, Skibets 2. Maskinmester, Gunnar Ivan Pedersen, forklarede i Overensstemmelse med den Søforklaring, han har afgivet i Hanfø, at "Carl" havde været lastet med Finer og As- ; best, hvoraf en Del var stuvet paa Dækket. Den 22. Oktober afsejlede man fra Kotka, bestemt for Gøteborg. Det var haardt Vejr, og dette tvang Skibet til ved 21-Tiden at anløbe Helsingfors. Mandag den 25* afsejlede man paany, men stadig i meget haard Storm, og det besluttedes, at man skulde anløbe Hangø. Kl. ca. 18,30 mærkedes et haardt Stød i Skibet, og der, kom Ordre fra Broen om straks at komme op paa Dækket. 1 Da Pedersen kom op, brændte Skibslysene endnu, og snart var alle de 13 Besætningsmedlemmer samt de to ; danske Søfolk, der var med hjem som Passagerer, paa Broen. Man skød nogle Nødraketter af, men kun to virkede, de andre var blevet vaade af Søerne, som hele Tiden slog ind over Broen. "Carl" fik mere og mere Slagside, og Pedersen, der-havde staaet ved Siden af 1. Mester Poul Svens- ; son, sprang nu over Bord for at forsøge at svømme ind til Skærene, hvorfra han svagt kunde skimte Brændingen. Da han var kommet ned i Vandet, vendte han sig om, og det saa ud, som om Skibets Skorsten væl-. tede ned imod ham. "Carl" var antagelig ved at kæntre. Han saa Lys om Bord og hørte Skibsklokken og Styrmandens Fløjte, ligesom han hørte nogle raabe! "Halløj". Derefter blev Pedersen taget af Søerne og slynget ind paa Skærene, hvor han fik Hjælp fra Land. Om Skibets Tilstand oplyste Direktør Edvard Chri- 1 stensen, at "Carl" sidst havde været til Hovedsyn i Sommeren Det næste Hovedsyn skulde have fundet Sted i Sommeren Ind imellem havde det været: underkastet forskellige periodiske Syn, sidste Gang i April i Aar, da det blev ombygget fra Psssagertil Fragtbaad. "Carl" var da blevet synet af Statens Skibstilsyn, der intet havde haft at bemærke, og Direktøren pegede paa, at Skibet havde haft rigeligt med Redningsmateriel om Bord, mere end der krævedes : efter Loven. Der var saaledes 2 Redningsbaade, 4 Flaader og en Del Redningskranse og -Bælter i Over- ; tal. maskinmester Pedersen supplerede disse Oplys- ninger med at udtale, at "Carl" var et udmærket Skib 1 der gik fint i Søen. Medens alle rejste sig, oplæste Vicepræsidenten ; derpaa Navnene paa de 14 Omkomne.

178 ms Carl. (Tankskib). NFSL. /OUP II - Udskrift af Bog for Søforhør ved Sø- og Handelsretten i København. Aar 1929 den 23. September 1929 blev Retten sat i af Præsident Ettal og Retsmedlemmerne Admiral Cold og i Kaptajn Izard i Overværelse af Sekretær Krogh, og f o- j retoges i offentlig Retsmøde: i Nr. 94/1929 Søforhør i Anledning af ms "Carls" Kollision med svensk ss "Piteå". Af Besætningen mødte: Kaptajn N. Lisborg Styrmand H. Kristoffersen Mester F. Petersen Baadsmand J. Mortensen Ungmand Børge Petersen. For Kaskoassurandørerne mødte den Københavnske Sø- 1 Assurance Forening ved Kaptajn Fabricius. For "Piteå's" Rederi mødte Theo Koch & Co. ved Kaptajn Villadsen. Der fremlagdes 1 Rapport. Rapporten oplæstes for og blev gennemgaaet med de : mødende af Besætningen og vedstodes af denne. Det blev Kaptajnen tilkendegivet, at det var i Strid med Sølovens Paragraf 40, naar Anmeldelse om Søforklaring først var indkommet hertil den 20. ds., j da ms "Carl" var kommet hertil den 18. ds. 1 Kaptajn Lisborg forklarer, at han opholdt sig paa j Broen sammen med Styrmand Kristoffersen. Da "Piteå" hørtes var den foran for tværs. Om Afstanden kan Komparenten ikke udtale sig, da "Piteå" ikke var i Sigte paa Grund af den stærke Taage. Komparenten erkender, at han ikke slog Stop, hvilket han ikke mente var nødvendigt, som Forholdene var, Naar han drejede ca. 1/2 Streg til Styrbord, skete det for at give bedre Plads, idet han regnede med, at, det fremmede Skib, der jo havde Vigepligt, vilde dre-, je sit Skib til Styrbord og gaa agten om "Carl". Forespurgt, hvorfor "Carl" ikke holdt sin Kurs, forklarer Kompsarenten, at han mente sig berettiget til at give Bagbords Ror, da der var overhængende Fare for Kollision. Han forklarer paa Anledning, at der gik ca. 5 Mi-. nutter fra Rormanøvren til Kollisionen. Da Rormanøvren varskoedes, var det fremmede Skib i j 1 j I

179 ms Carl. (Tankskib). N F S L. / 0 U P U. XX - Søforhør i København 23/ (2): endnu ikke i Sigte. Komparenten vil antage, at "Carl", efter at der var slaaet Langsomt, gjorde en Fart af 3 a 4 Sømil. ss "Piteå" viste, da den kom tilsyne, kraftigt Bowand, og Komparenten vil anslaa dens Fart til 6 a 7 Kvartmil. Komparenten kan ikke saa nøje sige, i hvilken Vinkel "Carl" tørnede "Piteå", men vil anslaa den til ca. 6 Streger fra agten. Komparenten tror ikke, at "Carl" i Kollisionsøjeblikket har haft nogen Fart fremover. Da Kollisionen fandt Sted var der bakket i ca. 1/2 Minut. Skibet har højreskaaret Skrue, dets Stævn drejer under Bak Styrbord over. Strømmen var modgaaende, men ikke stærk. Ved Kollisionen blev "Carls" Stævn vredet Styrbord over. Styrmand Kristoffersen forklarer, at han opholdt sig paa Broen sammen med Kaptajnen. Han bekræfter i det hele Rigtigheden af den af Kaptajnen afgivne Forklaring, idet han siger, at han mener, det var knap 5 Minutter før Kollisionen, at der blev givet Bagbords Ror. Da Rormanøvren blev foretaget, hørtes det af Signalerne fra det andet Skib, at det var kommet saa meget nærmere, at der maatte antages at være Fare for ; Kollision. "Carls" Taagefløjte blev brugt meget hyppigt og aldrig mindre end hvert andet Minut. "Carls" Fløjte lød stærkt. Der var ingen Vind. "Carl" har i hvert Fald haft meget ringe Fart fremefter i Kollisionsøje-: blikket. i Komparenten mener, at "Piteå" har haft stærk Fart i paa. Fra Stedet hvor han stod, saa han ikke "Piteå"s Bowand, men da den kom i Sigte, saa det for ham ud, i som om den havde stærk Fart fremefter. Baadsmand Mortensen forklarer, at han opholdt sig ' paa Bakken paa Udkig. Da "Piteå" kom i Sigte, var Afstanden efter hans Skøn kun ca Meter. Han varskoede straks til Broen, at "Piteå" var i i Sigte for om Bagbord. Det saa for Komparenten ud, som om "Piteå" kom tværs, og den viste meget kraftigt Bowand. Komparenten har nok hørt, at der blev givet 1 kort Stød i Fløjten fra "Carl", men tør ikke sige, hvor lang Tid før Kollisionen, det var. Komparenten hørte ogsaa, at der blev givet 3 korte Stød i Fløjten fra "Carl". Det var et knapt Minut før Kollisionen. Ungmand Petersen forklarer, at han havde Roret. j

180 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER 1 j ms Carl. (Tankskib). N F S L. / 0 U P U. I II Søforhør i København 23/ (3): Det er rigtigt, at der blev drejet ca. 1/2 Streg til Styrbord. Komparenten vil antage ca. 5 Minutter før Kollisionen. Han husker, at der blev givet 3 korte Stød i Fløjten. I Det var ca. 1 Minut før Kollisionen. Mester Petersen forklarer, at han havde Vagten i Maskinen, da Uheldet skete. Han foreviser Maskindagbogen, ifølge hvilken der er anført, at der Kl. 4,55 fra Halv Kraft Frem blev slaaet Langsom Frem og derefter Kl. 5*05 Fuld Kraft Bak. Kollisionen mærkedes i Maskinen, han mener mellem l/2 og 1 Minut efter, at der var slaaet Fuld Kraft Bak. Kaptajn Lisborg finder intet at erindre imod den af Mesteren afgivne Forklaring. Da der Kl. 4,55- blev slaaet Langsom Frem hørtes "Piteå"s Fløjte. "Carls" Kendingsbogstaver: N F S L, dets Netto Drægtighed: 165,23 Register Tons. Hjemsted: Nakskov. Udskriftens Rigtighed bekræftes. sign. Helland. Sekretær. i j Rapport. Tirsdag den 17. September 1929 Kl. 1,45 Em. afgik ms "Carl" af Nakskov fra København bestemt til Danzig i Ballast. Kl. 3,15 Em. passeredes Drogdens Fyrskib, satte Loggen 0. Kurs misvisende S. 1/2 V., klart Vejr. Kl. 4*23 Em. passerede den røde 3 Kost (Ensten) udfor Falsterbo Fyrtaarn i ca. 1 Kml. Afstand. Vejret blev mere og mere diset, og Kl. 4,40 Em. blev der givet Taagesignal med Fløjten og Baadsmanden sendt til Udkig paa Bakken, samtidig blev der slaaet halv Kraft til Maskinen. Kl. 4,48 Em. blev Kursen forandret til S.t.O. l/2 0. Der hørtes Taagesignal fra flere Dampere i Nærheden, baade med- og modgaaende. Kl. ca. 4,55 Em. blev Farten sat ned til Langsom. Taagen var nu ualmindelig tæt og Fløjten brugtes meget hyppigt, en modgaaende Damper hørtes tydelig nærme sig om Bagbord, der gaves nu et kort Stød i Fløjten, og samtidig drejedes ca. 1 l/2 Streg til Styrbord, Signalet blev ikke besvaret paa den modgaaende Damper. Kl. ca. 5,05 Em. saas Damperen for om Bagbord i en Afstand af ca Meter med temmelig stærk Fart, styrende omtrent tværs af vor Kurs, der blev straks slaaet Fuld Kraft Bak paa Maskinen og givet 3 korte Stød med Fløjten, umiddelbart derefter tørnede "Carl" med sin Stævn mod den

181 ms Carl. (Tankskib). NFSL. /OUPU. II - Søforhør i København 23/ (4): modgaaende Dampers Styrbords Side lige agten for Forrigningen. Efter Kollisionen forsvandt Damperen i Taa gen» Da vi havde overbevist os om, at "Carls" Skade var over Vandlinien, styrede vi hen til Damperen, som viste sig at være ss "Piteå" af Stockholm, og forhør-: te, om han behøvede Hjælp, men da dens Skade var ca. j 3 Fod over Vandlinien svarede Kaptajnen, at han kundej klare sig selv og vilde fortsætte Rejsen til Malmø. Taagesignal fra Falsterbo Fyrskib pejledes i S.O.t.S. ca. 1 Kml. Afstand. Efter at have udvekslet Rederinavne returneredes med "Carl" til København, hvortil vi ankom Kl. 9 Em. og fortøjede ved Strandgade Værftet. sign. F. Petersen, Mas kinme s t er. København, den 18/9 1929* sign. H. Kristoffersen. S tyrmand. sign. N. Lisborg. Fører.! sign. J. Mortensen. Baadsmand. sign. Børge Petersen. Ungmand.

182 ms Carl. (Tankskib). NPSL. /OUPU. lll - Kolding Folkeblad 18. December 1952: I Aftes ved 20-Tiden skete udenfor Havneindløbet i Kolding Fjord en Skibskollision mellem De danske i Sukkerfabrikkers Motorskib "Carl" af Nakskov, der sejler med Sukkersaft fra Kolding Saftstation til ] Sukkerfabrikken i Assens, og Kreaturbaaden "Ascania" : af Lybæk, der sejler Kreaturer fra Kolding Eksport- marked til tyske Østersøhavne. i "Carl" blev ved Kollisionen ramt af "Ascanias" j Forstavn i sin egen Forstavns Bagbordsside og fik et i ca. 1 Kvadratmeter stort Hul ca. 2 Meter over Vandspejlet. "Ascania" fik Forstavnen trykket ind. Ingen af Baadene var efter Sammenstødet mere be- ' skadiget, end at de kunde fortsætte til deres Bestem-; melsessted. Hvis "Carl" havde været paa Vej ud, vilde Baaden paa Grund af Lasten have ligget saa dybt i Vandet, at! den ikke kunde have undgaaet at tage Vand ind. "Carl" gik til Flydedokken i Kolding, og der blev j straks taget fat paa at udbedre Skaden. Hullet blev lappet med en Jernplade, og der blev fyldt Cement i paa Indersiden af Hullet, for at "Carl" hurtigst mu- ligt kunde indsættes i Sejladsen igen. Falck etable-! rede Katastrofebelysning, for at man kunde fortsætte Natten igennem. Kaptajn Svendsen, der førte "Carl", udtaler i For-! middag, at han ikke kan give nogen Forklaring paa I Sammenstødet. Der var Snetykning i Aftes, og pludse-'.i lig hørte man et Brag, og "Ascanias" Forstavn var, gaaet ind i "Carl". Kaptajn Svendsen hævder, at "Carlp sejlede korrekt, og at der ikke kan tillægges hans j Skibspersonale nogen Skyld for Sammenstødet.! Der vil i Eftermiddag blive holdt Søretsforhør ved! Retten i Kolding og her vil Kaptajnen og hans Mandskab afgive Forklaring om Kollisionen. Naar "Ascania"! kommer til sit Bestemmelsessted, vil ligeledes dettes 1 Kaptajn og Personale afgive Forklaring, og naar de to Mandskabers Forklaring er sammenholdt, kan der l træffes Afgørelse i Sagen om, hvem der har Skylden for Sammenstødet og skal betale Skaden paa Modpartens! Skib.! j Kolding Saftstation har maattet standse Maskiner- j ne paa Grund af Skibskollisionen, idet Saftbeholde- ren var fyldt i Løbet af i Nat. Man regner med, at ' "Carl" kan laste paany i Eftermiddag, saaledes at Saftstationen kan fortsætte Produktionen i Løbet af Eftermiddagen efter kun et halvt Døgns Standsning. i Damperen "Carl", der i Roesæsonen gaar i fast Rutefart mellem Kolding og Assens, skal ombygges, saaledes at dens Lasteevne udvides fra de nuværende 300 Tons til 480 Tons. Det er Hensigten at forlænge Damperen. Et Forslag om denne Ombygning vil om kort Tid blive forelagt Bestyrelsen for Sukkerfabrikkerne, og vedtager man Forslaget, er det Hensigten at lade Ombygningen ske efter denne Roekampagnes Afslutning hen i det ny Aar.

183 ms Carl. (Tankskib). NFS1. /OUPU, III - Kolding Folkeblad 4. Januar 1954: Skibe har været og er stadig i Nød paa Vesterha- j vet og i Østersøen. Mest frygtede man for fire Men- : nesker fra Næstved, som siden Søndag Eftermiddag har j været savnet udfor Karrebæksminde i Smaalandshavet mellem Sjælland og Lolland, men blev fundet i Formiddags i De fire Mennesker fra Næstved gik ud Kl. 14 i Gaar i en 5 Meter lang Motorbaad for at fiske. En stor Eftersøgning blev indledt i Nat og fortsat i Formid-j dags. De fire savnede var Cyklehandler Ove Nielsen, j Cyklemekaniker Børge Petersen, Repræsentant Egon N. ] Nielsen og Malersvend Karno Jensen, alle Næstved.! Deres Motorbaad hedder "Iron". Minestrygeren "Bognæs" var gaaet ud fra Stubbekø-! bing for at lede efter de forsvundne, ligesom en Ca-; talina-maskine fra Kastrup Lufthavn foretog Eftersøgning fra Luften, mens Politiet afpatruljerede Ky-! sterne. Fra Karrebæksminde var Fiskekuttere gaaet udj for at lede efter den forsvundne Baad.! Hen paa Formiddagen blev den fundet drivende af i Motorskibet "Carl", der tog den paa Slæb. De fire j blev taget med til Svendborg og kom velbeholdne i j Land, men Baaden maatte de efterlade, idet Slæbetrossen sprang undervejs. j De fire Lystfiskere fra Næstved, som i Gaar for- j svand i Motorbaad i Smaalandshavet, men i Dag er kom' met velbeholdne ind til Svendborg, styrkede sig i Eftermiddag ved en Kop Kaffe paa Banegaardsrestaura-; tionen i Svendborg, hvor Folkebladet traf den 35- ' aarige Cyklehandler Ove Nielsen i Telefonen. j Han oplyste, at Motorbaaden allerede var blevet \ taget paa Slæb ved halvsyv-tiden i Aftes og ikke som; først meddelt i Formiddags. De fire Søndagsfiskere I blev taget om Bord i ms "Carl" af Nakskov, der ken- ; des i Kolding Havn, idet den hvert Aar sejler med j Sukkersaft. "Carl" kom i Formiddags ved Ti-Tiden tilj Svendborg, hvor de fire fra Næstved gik i Land og ; sendte Besked til deres Paarørende om, at alt var vel. Ove Nielsen oplyser, at Baadens Motor gik i Staa ' i Gaar Eftermiddags og ikke vilde starte igen. Dels! blev den varm og dels blev den fyldt med Vand. Desudien var der Kludder med Vandpumpen. ; - Og Søen var jo haard, siger Ove Nielsen. Det ene med det andet førte til, at vi blev ved med at drive. Da vi kom i Nærheden af Femø, saa vi "Carl" komme, og vi signalerede med vor Projektør. "Carl" saa os, og vi blev taget paa Slæb og kom om Bord.! Senere sprang Slæbetrossen, og vi maatte efterlade! Motorbaaden, men den kan sikkert findes og bjerges. ; - Det var en haard Tur? i - Vi er blevet vaade, men ellers har vi ikke ta-. get nogen Skade. Vi drev faktisk kun i et Par Timer.; Det var ikke saa galt.,

184 oyyj % Ocr &x Ccrf <S '-r Ltnnz'- &*& *»'->U** t$?i *fff' &4-r ty/3 Hf. fac^ p^ ftcttc^; ''/&. A^-wi - jro^fcf*** &L*^A -* /?~- fch> 4&*~J & <'! *c* L> nn<. ff iu-zr. ffx-k

185 : - ~ " S/VSr*/. % Occr/. "" " " "- "- * %i7.i e>>_.^* Vey ^'Vc, '^-i-^^^al^l^^ Th>rJ eprt'?- ~-o 7 &*.*M. f /l^cy^éy ''0

186 ss Carla. N K G S. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

187 ss Carla. N K C- S. Int Bygget Schomer & Jensen, Tønning. 1 Stk. 16 NHK. - 2oo IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 12 2/5-22" Slaglængde: 15 V5" Fabrikat: Schomer & Jensen, Tønning. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 15' Halvdæk 38' 3 vandtætte Skodder. Vandballast: 28nTons. 13o,l z 22,9 x lo,5' 39 / 372 dw. 316 brutto 179 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 2^9/1899 dat. 21. April er Skibet bygget til: A/S. Fanø Dampskibsselskab, Nordby Fanø, med Skibsreder Peder Nielsen Winther, Nordby Fanø, som bestyrende Reder. Registrering foretaget 2lA 1899* Ifølge Anmeldelse N r. 219/19H dat. 3/3 Skibet solgt til: 1911 er Skibsfører Lorens Jacobsen Holst, Nordby paa Fanø. Registreret 5/ Ifølge Anmeldelse Nr. 19V1912 dat. 6/ er Skibet solgt til: Mercenaro & Soci, Genoa, for 4.loo Pund Sterling og omdøbt til"mergheb". Udslettet af Register 6/ Udslettelsesprotokol Ne. 5 - II - R^gistreringsprotokol Nr. l*f vend.

188 /6 19o5 paa Rejse fra Husum til England fik Skibet Maskinskade og maatte søge ind til Cuxhaven for Reparation. /6 19o6 grundstødt ved Hamborg. Flot ved egen Hjælp. 28/12 19o9 paa Rejse fra Aarhus til Libau indkommen til København for Reparation af Havari paa Kedelrør. 29/1 191o paa Rejse fra Libau til Aarhus med Oliekager grundstødt ved Sletterhage. Grundstødningen skete under Snestorm og Skibet blev sat helt ind i Strandkanten med Bredsiden mod Land. Efter Lægtring af 60 Tons Last blev Skibet bragt flot af Svitzer i beskadiget Stand. Slingrekølen var saaledes omtrent borte og der var mange store Buler og Afskrabninger i Bunden. Bjergeløn Kr. 7-5»- 31/12 191o grundstødt paa Barren ved Teignmouth. Flot med Assistance. / solgt til Kapt. L. J. Holst, Nordby F. 8/ paasejlet paa Brunsbuttel Red af russisk ss "Mary" og faaet S ævnen trykket ind. "Mary" fik saa svære Skader, at den maatte sættes paa Grund. Aarsagen til Kollisionen var, at "Carla" var ankret ved Indsejlingen til Kanalen og da "Mary" kom ud af Slusen og maatte vige for en Lodsbaad skete Uheldet. "Carla" blev af Retten gjort ansvarlig for Kollisionen, idet den var ankret paa forbudt Omraade. 6/ solgt til tysk Køber for Kr og videresolgt til Mercenaro & Soci, Genoa,for 4.loo Pund Sterling. Lloyd 1913/14 "Mergheb" - ovennævnte 1918/19 "Bretagne ex Marthe Achaque" - Soc. Anon. des Pecheries a Vapeur de Lorient, Lorient. 1919/20 "Gretagne" - Groupement Industrieide Charbone de Transport, Havre. 1926/27 "Bretagne" - A. Wilson, London.

189 ! ] ss Carla. N K G S. ' II - 1. Søforklaring og Søforhør i Aalborg 26/3 og l/4 1901: Den 27. Marts 1901 kolliderede "Carla", Kaptajn ; L. J. Holst, paa Limfjorden, med Galeasen "John Fre- l derik" af Middelfart, der sank. Fra "Carla", som med fuld Fart og med Lods om! Bord, men uden Udkig paa Broen, styrede Fjorden ud, i saas pludselig Rigningen af et Skib, "John Frederik", forude lidt om Styrbord, Roret lagdes Styrbord, men ; umiddelbart efter, Kl. 8,4-5 Em.» ramtes "John Frede-; rik" midtskibs af "Carlas" Stævn og sank kort efter. "John Frederiks" Ankerlys var ikke set før Kollisio- nen. "Carla", som ingen Skade havde faaet returnerede til Aalborg, hvor "John Frederiks" Besætning j landsattes. Ted Sø- og Handelsrettens under 12. November 1902; afsagte Dom, dømtes "Carla", som havende den væsent-i ligste -bm:.end ikke den hele Skyld for Sammenstødet, ; til at betale Skibsfører A. Jørgensen 2/3 af "John ; Frederiks" Tab, hvilket ialt ansattes til ,34 i Kr., samt 300 Kr. i Sagsomkostninger. Søforklaring for Hamburg See Amt 13/2 1901: Den 9. Februar 1901 kolliderede "Carla", Kaptajn, L. J. Holst, fra Svendborg til Hamburg i Baallast, paa Elben med ss "Lincoln". Kl. 6,45 Fm. under Taage med Lods ombord kolliderede "Carla" med ss "Lincoln" af Grimsby. Paa "Carlas" Kommandobro var i Kollisionsøjeblikket kun : Lods og Rormand. Ingen Udkig paa Bakken. Maskinen gik med "Fuld Kraft Frem", men Farten var som Følge af svær Isdrift kun ringe. Da "Lincoln"s grønne ; Sidelys saas 1 Streg om Styrbord, gav Lodsen Ordre j til at lægge "Carlas" Ror Styrbord, men da "Lincoln"! afgav 1 Fløjtetone og gav Bagbords Ror, skiftedes Roret i "Carla". Afstanden mellem Skibene var imid- ' lertid nu for ringe til at Kollision kunde undgaaes, og ved denne, som straks efter indtraf, fik begge Skibene betydelig Skade, men Rejsen kunde dog fort-! sættes og Kl. 9 Fm. fortøjede "Carla" i Hamburg.

190

191 Efter Ombvsnina: til Motorskib HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Carl Clausen es Carl es Kanal IY. NGQJ./OTBG, < O _ G}L ly - fe*!*--*-- s± -i--,. r ; Skader efter Sabotage i Kolding 8/ o- " v - K/ ;,

192 , PÅ KRONSORG ' I ss Carl Clausen es Carl es Kanal IY. H G Q J.! 0 Y B G. ' III - I Kolding Folkeblad 9. Februar 1945: Ritzaus Bureau meddeler: Kreaturdamperen "Clara Clausen" af Kolding og Stykgodsdamperen "Carl" Clausen" af Svendborg, begge tilhørende Rederiet C. Clausen, Svendborg, blev i Aftes ved 19-Iiden med kort Mellemrum ramt af en voldsom Eksplosion. "Clara Clausen" fik Siden revet op, og der fremkom en saa stor Lækage, at Skibet sank i Løbet af 3 Minutter. "Carl Clausen" blev ramt i Agterskibet ved Skruen, og ogsaa dette Skib fik en alvorlig Lækage, men ved Hjælp af de vandtætte Skodder og Pumperne er det lykkedes at holde Damperen flydende. Ingen Mennesker kom til Skade, og der var ingen Kreaturer om Bord i "Clara Clausen".

193 PÅ KROMBORG ms Carl Clausen es ss Carl Clausen es Carl es? Kanal IY. H G Q J. / 0 J B G. ' m _ I j Berlingske Tidende 3. April 1951: Kolding, Mandag; Motorskibet "Carl Clausen" af Kolding er kollideret med den polske Damper "Aaroslaw Dabrowsky" fra Gdynia. Ingen Mennesker kom noget til ved Sammen- i stødet, der skete i Nordsøen udfor den tyske Kyst paa Højde med Emden. "Carl Clausen" var i Ballast paa Rejse fra Antverpen til Lybæk. Efter hvad der er meddelt til Rederiet, fik det danske Skib Porstaiznen beskadiget og er gaaet til Værft i Cusha- ; ven. "Carl Clausen", der er paa 450 Tons Dødvægt, føres af Kaptajn Christian Johansen, Svendborg.

194 ss Carl Hansen ex Worth. N F R C.» X * " *"* iw,. " - «u _ ^»».*.""ri*.

195 ss Carl Hansen ex Worth. N P E C. : Int Bygget I896 - Oderwerke, Stettin. 1 Stk. NHK. - 2oo IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 1 Mast. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: l8 Tons. 89,0 x 17,6 x 7,k Fod. lo / 3o dw. 78 brutto Zk netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 19l/l9o6 dat. k/k Skibet som ss "Worth" tilhørende: 19o6 er indkøbt af: A/S. Vejle Dampbaade, V e jle, og omdøbt til "Carl Hansen". Indregistreret 3/k 19o6. Ifølge Anmeldelse Nr. 129/1917 dat. 3/Z Skibet solgt til: 1917 er, Græsvik(Norge) for Kr. 73' oo.- Udslettet af Register 6/ Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II - Eegistreringsprotokol Nr

196 ss Carl Hansen ex Worth. N P R C. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur.

197 ss Carl Heckscher. N P M C» # *_ -. -.

198 ss Carl Heckscher. H P M C. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I - le Segistreringsprotokoller: XIV Hegistreringsdato: 21/ Certifikater: 21/ Bygget 1892 af Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri, Helsingør 5 ifl. Bilbrev dat. Helsingør 14/ Stk. 155 KHK. = 650 IHK. Vertikal 3-C-angs Ekspansionsmaskine med Overflade Kondensator. Cylinderdiameter: 19" - 30,5" - 50". Slaglængde: 55". Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. 2 Stk. skotske 2-Pyrs Kedler. Diameter: 11'3". Længde: 9 f 3'!. Hedeflade pr. Kedel: Kvadratfod. Eisteflade pr. Kedel: 70 Kvadratfod. Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. 1 Stk. Donkeykedel. Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. 1 Dæk, Well Beck. 2 master. 4 Duger. Lugedimensioner: 20 l 2ll J 5 t - 20 : xll,5 5-22's:ll,5-20 t xll 5 5'. Skarp Boug med glat lodret Stævn. Hækbygget Agterskib med elliptisk Spejl. Bak, 32*, Halvdæk agter, 63', Hytte midtskibs, 126', 2 Sidehuse ved Bak, 2 Sidehuse paa Hytten, Ruf til Maskinrum, Kabys og Sfavigationsrum, Ruf paa Halvdæk. Klinkbygget af Staal. Ufuldstændig Inderklædning. 5 vandtætte Skodder. Tandballast: 389 Tons. Længde: 250'8". Bredde: 33'9' Dybgaaende paa Last: 18'7 1/2 t!. Dybde: 16'1". 215 / 2150 dw. 1,689,13 brutto ,45 netto ifl. Maalebevis dat. Helsingør 5. September 1892.

199 ss Carl Heckscher. M F M C* HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET 1-2 Kubik: Kubikfod Korn n Baller. Ifl. Bilbrev dat. Helsingør 14/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 17/ bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Kjøbenhavn", København. med Skibsmægler Feter I. Fisker, København, som Forretningsfører.

200 ss Carl Hecksher. N F M C. Int. - 2, Ifølge Anmeldelse Nr. 46l/l91o dat. 22/lo 191o har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København, taget belskabets Bo under Konkursbehandling. Registreret 22/1o 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 5o8/l91o dat. 18/11 191o har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet til: Aktieselskabet Dampskibsselskabet Hafnia (l), København. Registreret 19/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 88/1913 dat. 27/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hafnia, Aktieselskab (2), Kbhvn. Registreret 3/ Ifølge Anmeldelse Nr. 2ol/1913 dat. X?/k Skibet forandret Navn til "Finlandia". (s.d.) 1913 har Registreret 19A /k 1895 indbjerget ss "Lorne" af Hull til København. Denne havde mistet Skruen efter Grundstødning ved Falsterbo. 19/lo 19oo ved Afgang fra- København kolliderede Skibet paa Inderreden med svensk Skonnert "Martin", der laa til Ankers og blev en Del beskadiget, k/ under Indsejling til Caiais kollideret med Kajen og faaet en Del Skade paa Forskibet. 23/lo 1911 ankret ved Adra f. 0. Kl. 8 Fm. Kl. 9,30 afgaaet til Malaga. Sejlede i 1 Sømils Af- ; stand fra Land til Kl. lo.45 Fm. da det blev taaget og Kursen sattes da længere ud saa man vilde gaa 2 Sømil klar af Cap Corduna. Paa denne Kurs fortsattes til Krl. 11,14 Fm. da man fik Land i Sigte ret for, der blev straks givet Styrbords Ror, men da Skibet ikke drejede hurtigt nok tørnede : det med Stævnen mod Klipperne ved Cap Sacratif. Stævnen blev brækket flere Steder og Pladerne revet op, ligesom Ankerklydsene blev brækket I Stykker og trykket op gennem Bakken. Der blev straks slaaet fuld Kraft bak og da Skibet ikke havde rørt med Bunden gled det straks agterover og R jsen fortsattes. En midlertidig Reparation i Gibraltar vare-" de 44 Dage og kostede 973 Pund Sterling. Den endelige Reparation i Swansea kostede Pund Sterling og varede 2 Maaneder. /Il 1912 kolliderede Skibet paa Themsen udfor Gravesend med engelsk ss "Deverluse", der blev stærkt beskadiget.

201 ss Oarl Heckscher. H F M 0 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET II - 1 PA KRONBORG Søforklaring i Sundswall 14/ Søforklaring i København 28/ , Becember 1895? Kl. 9*30 Em., grundstødte Skibet, Fører, H. W. Petersen, paa Rejse fra Ankars-i vik til Port Uatal med Trælast, paa Eaholmsgrunden ved Sundswall. Kapt. Petersen, som gentagne Gange havde besejlet Farvandet uden lods, havde af Hensyn til Vanskelighederne ved under de daværende Isforhold at faa lods sat i Land, ikke taget Lods, men navigerede selv Skibet for udgaaende. Den 13. December om Morgenen, da Skibet under sydøstlig Dønning huggede i Grunden, paabegyndtes efter afholdt "Skibsraad Overbordkastning af Dækslasten. Om Eftermiddagen steg Tandet 2 a 3 Fod, hvorved "Carl Heckscher" ved Assistance af Slæbedamper og efter at ca. 70 Stdr. Træ var kastet overbord kom flot og opankredes ved Sundswall. Bjergeløn, Kr ,oo. Efter afholdt Besigtigelse og efter at Søforklaring var afgivet, afsejledes under Ledsagelse af Dykkerdamper til Stockholm og derfra til København. Ifølge de afgivne Søforklaringer var Aarsagen til Grundstødningens Fejlagtig Afstandsbedømmelse fra Draghållans Fyr. : (Skaden blev repareret i Helsingør. Stævnen var brækket og 7 Plader i Bunden beskadiget.) Søforklaring i København 15. Juli 1896: 9. Juli 1896 under Udgaaende fra G-rangesmouth med Lods ombord og assisteret af Bugserbaad, paasejledes "Carl Heckscher", Kapt. L. Storm Hansen, af modgaaende ss "Grange" af Grangesmouth. "Carl Heckscher", som holdt den Styrbords Side af Løbet, besvarede med 1 Fløjtetone "Grange*s n Signal ( 2 Fløjtetoner ) om, at dette Skib vilde passere "Carl Heckscher 11 om Styrbord. I ca. 20 Favnes Afstand mellem Skibene og efter at "Grange" fra "Carl Heckscher" var prajet om at holde den rette Side af Farvandet, bakkede "Grange 1 ', hvorved dens Stævn kom til at vise"mod "Carl Heckschers" Bagbords Side. Hedens Bugs erdamper en fpr "Carl Heckscher", som nu, uden Ordre eller Tilladelse dertil, kastede Slæberen los for tilligemed en anden Bugserdamper at dreje "Grange" ret i Farvandet, drev "Carl Heckscher" paa Grund og blev dér paasejlet af "Grange". Den 10. Juli, Kl. 1 Fm., kom "Carl Heckscher 11, som ved Paasejlingen fik Skade paa det opstaaende, flot, og efter afholdt Besigtigelse fortsattes Hejsen. Aarsagen til Paasejlingen afgiver Søretten ingen Udtalelse, formentlig af Hensyn til, at Søforklaring for "Grange" ikke findes, men ifølge de afgivne Vidneforklaringer synes "Carl Heckscher" at

202 HANDELS- OS SØFARTSMUSEET PA KRONBORG._-_.., 2. ss Carl Heckscher. M F M C. være uden Skyld. Søforhør i København 16. Oktober 1900: 5* September 1900 kolliderede "Carl Heckscher", Kapt. A. G. Starck, fra Københaim. til Riga, ud for Sandhammeren med Skonnert "Alpha" af Svendborg, der sank. Ifølge "Carl Heckschers" "Vidneforklaringer saas paa 1. Styrmands Vagt et Sejlskibs grønne Sidelys omtrent 2 l/2 Streg om Bagbord. "Carl Heckscher", der styrede ø. l/4 S., gik med fuld Kraft (ca. 10 Sømil), Horet lagdes Styrbord for at gaa agten om "Alpha", men da Styreapparatet nægtede at virke, kastedes Maskinen "Fuld Kraft bak" og 1 Dampfløjtetone afgaves. Kapt. Starck kom straks efter paa Broen, men netop da skete Kollisionen. Ankeret sattes i Bund og Eedningsbaad udsattes. Efter Bjergningen af "Alphas" Besætning sattes Kursen til Allinge, hvor denne landsattes. "Carl Heckscher" tog ingen Skade. Søforhør i København 29. Juni 1901: 21. Juni 1901 grundstødte "Carl Heckscher", Kapt.: A. G. Starck, fra Dunkerque til København med Sukker, øst for Horns Hev Fyrskib. j Kl. 4,30 Fm. paa 2. Styrmands Vagt tabte "Carl Heckscher", som med fuld Fart styrede H.Ø. t. 0. hen, pludselig Farten og stod straks efter fas$. Maskinen 1 stoppedes og Kapt. Starck, som straks kom paa Broen, søgte forgæves at bringe "Carl Heckscher" flot ved Bakning med Maskinen. Efter at have kastet Sække Sukker overbord, lykkedes det Kl. 2 Em. samme Dag 1 atter at bringe Skibet, der tilsyneladende ingen Skade havde lidt, flot, hvorefter Hejsen fortsattes. Aarsagen maa tilskrives Deviationsforandring paa Kompasset.

203 , PA KRONBORG 1 "V - 1. ss Carl Heckscher. H" F M C. Billeder: C. - I EFegativer: Pladearkiv.

204 i tø! '.'il)': lu UJ CO < o li. CQ CO O. 'Sto o..j tti s: < re i w i ^ i i 3 I A:!,, > ' <,',& ; ",,.'li- - ",. 'i I«1!'.! '.' i V'-V'v' I fl I O I ni o w i w t I ' P I I ' M Bill. >!.,* ** i, :

205 ss Carmen. N T J R. 'Int Bygget A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer Stk. 98 NHK. - 3kk IHK. Tregangsmaskine, Cylinderdiameter: 15-2^-W Slaglængde: 27" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 corrugerede Kanaler. Risteflade k8 Kvadratfod. Hedeflade 1.6ok Kvadratfod. Arbejdstryk 183 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra By.-rgeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. *f Luger. Bak 25 Fod. Brodæk 3k Fod. Poop 27 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 337 Tons Forpeaktank 19 - Agterpeaktank ,9 x 35,7 x 18,1 Fod. 131 / dw. 1.2o6 brutto 736 netto. Ifølge anmeldelse Nr. 356/1915 dat. 3/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg, med Hjemsted i Esbjerg. Indregistreret 3/9 I915. Ifølge Anmeldelse Nr. 523/1918 dat. 12/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Progress, København. Registreret 12/ Ifølge Anmeldelse Nr. 8o2/l9l8 har Skibet 12/ forandret Hjemsted fra Esbjerg til København. Registreret 21/ Ifølge Anmeldelse Nr. 685/1919 dat. 23/ er Skibet den 2/ minesprængt 4- Skagerak 28 Kvartmil syd for Lister paa Rejse fra København til Tyne i Ballast. 17 Mand omkom. Skibets Værdi Kr. I.I Udslettet af Register 29/ Udslettelsesprotokol Nr. 3 - I - Registreringsprotokol N r

206 PA KRO.NBORG ss Carmen. N T J R. Bilag I -1 Sø- og Handelsretten i København gør vitterligt: Aar 1919 den 6. Februar Eftermiddag Kl. 1 blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Overretsassessor Glarbo og dens Medlemmer: Direktør A. M. Petersen og Kaptajn Schou og foretoges Nr. 1V1919. Søforhør i Anledning af, at Dampskibet "Carmen" er minesprængt. Åf Besætningen fra ss "Halfdan" mødte: Kaptajn CL. Christensen Styrmand P. L. Bastholm Matros J. K. Jacobsen (Udkig) Matros P. M. C. Pedersen (Rorgænger). For "Halfdans" Rederi mødte E. R. Zesler. For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Friis Rasmussen.: Der fremlagdes et Journaluddrag fra "Halfdan"s Jour-! nal, som var til Stede i Retten. \ Det fremlagte Uddrag er saalydende: Uddrag af Skibsdagbogen for Skruedampskibet "Halfdan", hjemmehørende i København, Kaptajn C. L. Christensen. Mandag den 3«Februar 1919 Formiddag Kl. 7»5 obser- ;. veredes om Styrbord i en Afstand af ca. 1 Kvartmil en flydende Genstand hvorpaa der syntes at være Bevægelse. Drejede straks Skibet rundt i Genstandens Retning og ; viste det sig at være en Redningsbaad med Bunden i Vejret, hvorpaa der sad en Mand. Stoppede Skibet firede Jollen i Vandet, roede hen og bjergede Manden ombord. En Redningsbaad mere med Bunden opad observeredes og en havareret Redningsflaade samt Masser af Vragstumper. Krydsede igennem disse og søgte efter flere Folk fra det minesprængte Skib. Kl. 8,3o fortsatte Rejsen. Satte Log viste 359- Senere oplystes det at Manden var dansk og hed Petersen fra ss "Carmen", som den foregaaende Aften var stødt paa en Mine og sank. P. L. Bastholm. Nr. 1^/1919. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 6. Februar Blum, Ass. Det fremlagte Uddrag oplæstes for de mødende og konfereredes med Dagbogen samt fundet overensstemmende med den. De mødende vedstod Indholdets Rigtighed og erklærede sig villige til at bekræfte det med Ed. For Retten fremstod Matros Hans Peter Pedersen. Der fremlagdes en Rapport samt en Skrivelse fra Marius Nielsen & Søn tilligemed 1 Fortegnelse over "Car~ ; men!! s Besætning.

207 ss Carmen. N T o R. Bilag 1-2. De fremlagte Dokumenter lyder efter hverandre saaledes: Undertegnede Matros H. P. Pedersen, der var forhyret med den danske Damper "Carmen" af København paa dens Rejse i Ballast fra København til Tynen, kan meddele følgende angaaende samme Skibs Minesprængning i Skagerak ca. 28 Kvartmil syd for Lister. Jeg laa i min Køje, da Ulykken skete ca. Kl. 11 om Natten mellem den 2. og 3- Februar og blev vækket ved at Vandet strømmede ind i Lukafet. Jeg løb straks ud paa Dækket for at komme i Redningsbaadene, men blev stoppet af Materiel, der ved Sprængningen var kastet hen over Forskibet. Der var da intet andet for mig at gøre end at springe over Bord. Jeg fik fat i en Planke og efter at have været i Vandet ca. 2o Minutter kom jeg op paa en kæntret Redningsbaad. - Nogen Tid efter saa jeg en Luge komme drivende, hvorpaa der laa en Presenning, jeg sprang da ud i Vandet igen for at sikre mig denne til at skærme mig for Kulden, hvorefter jeg atter klavrede op paa Redningsbaaden. Ca. 9 Timer efter Katastrofen kom ss "Halfdan" af København til Stede og tog mig op. Hvad angaar den øvrige Besætning, da er det mig umuligt at opgive, hvorvidt nogen af dem er kommet i Redningsbaadene, da det kun varede ca. 2 Minutter inden Skibet forsvandt. Da jeg sad paa Redningsbaaden saa jeg flere af Besætningen svømme rundt omkring og var bl. a. i Forbindelse med Kaptajn Iversen, der anmodede mig om at hjælpe til med at rette en Redningsbaad, men det var mig umuligt at føre Baaden, hvorpaa jeg sad, frem til ham. Det sidste jeg hørte til Mandskabet var en Fløjte, som sand-' synligvis har hidrørt fra en af Styrmændene, der har væ-: ret i Besiddelse af en Fløjte. Efter min Opfattelse er vist ingen af det Mandskab reddet. ivrige Jeg kan iøvrigt meddele, at Redningsmateriellet var i fuldkommen Orden samt at Baadene var udsvingede. Dette er, hvad jeg kan opgive om ss M Carmen tf s Mine-; sprængning. København, den 5* Februar H. P. Pedersen, Matros. Nr. 14/1919- Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 6. Februar Blum, Ass. Marius Nielsen 8c Søn. København 0., 6. Februar Østbanegade 3* Torsdag. Til Sø- og Handelsretten, Holmens Kanal 2, K. I Anledning af Søforhøret, som vi har faaet Meddelelse om skal afholdes i Dag Kl. 1, angaaende ss "Ealf-

208 PA KRONBORG ss Carmen. N T J R. Bilag I - 3< dan"s Bjergning af en Matros H. P. Pedersen fra ss "Car- men", - hvilken Damper, efter de Oplysninger vi har faa- et, er stødt paa en Mine og sunket i Skagerak den 2. Februar om Aftenen, - tillader vi os herved at meddele Dem, at ss "Carmen" afgik her fra København den 1. Februar om Formiddagen paa Rejse til Tynen for at indtage en Kulladning til København. "Carmen" var bygget i 1915 ved Københavns Flydedok og Skibsværft og lastede ca. I.980 Tons inclusive Bunkers. Brutto Tonnagen var 1.2o6 og Netto Tonnagen 736 Tons- Skibet var klassicificeret i Lloyds Register + loo A. 1. og det var krigsforsikret for Kr. I.I Vi har givet samtlige interesserede Parter fornøden Underretning om Afholdelsen af Søforhøret, og Dampskibs Aktieselskabet Progress repræsenteres ved dette af vor Hr. Nielsen junior. Vi vedlægger en Afskrift af Mandskabslisten fra ss "Carmen" i 2 Eksemplarer samt en Rapport fra Matros H. P. Pedersen i 3 Eksemplarer. Med Højagtelse p. p. Marius Nielsen & Søn. H. M. Nielsen. H. Rasmussen. Nr. 14/1919- Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 6. Februar Blum, Ass. Fortegnelse over Besætningen i ss "Carmen" ved Afgang fra København den 1. Februar Styrmand Å, Jeppesen, Nordby Fanø, gift 2. Styrmand N. Å. Pedersen, Nordby Fanø, gift i. Mester J. C. Berthelsen, Nordre Frihavnsgade 99* 2-, København ø., gift 2. Mester V. P. V. Sørensen, St. Annagade 33j Helsingør, gift. Assistent A. S. Helleman, Blaagaardsgade ik B., København N., ugift Hovmester N. Nielsen, Skolegade, Esbjerg, ugift Matros E. G. Jensen, Paulsgade 52, 1., Aarhus, ugift Matros L. E. M. Larsen, Søndergade 6, Ringkøbing, gift Matros H. P. Pedersen, Ådr.: H. Chr. Pedersen, Mern St.,. ugift, reddet Matros V. A. Rasmussen, Klipsmark, Gramrode, Horsens, ugift Matros H. K. A. 0. Mortensen, Absalonsgade 37, 1., København B., ugift Fyrbøder Otto Hansen, Revvej 8l, Korsør, gift Matros S. V. Petersen, Rødkærgade 4, Esbjerg, gift Matros J. C. Lauritzen, Møllestien k B, 3-* Aarhus, gift Matros S. K. Sørensen, Adr.: Ledvogter C. Sørensen, Birkerød, ugift. Koksmat A. M. V. Pedersen, Islands Brygge 38 St., København K. ugift Messedreng S. P. T. Rasmussen, Brammersgade 38, 1-, A ar _: hus, ugift Kaptajn N. Iversen, Nordby Fanø. Nr. 14/1919. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 6. Februar I Blum, Ass. ;

209 PA KRONBORG ss Carmen. N T J R. Bilag I -4, For Rederiet mødte Hr. Nielsen jun. Den fremlagte Rapport blev oplæst for og genneragaaet med Matros Pedersen, der i et og alt henholdt sig til det heri angivne. Han tilføjer, at han straks, efter at han var komen Damper, der gik i østlig Retning, men i Vandet, saa Medens Kaptajnen 1 aa i Vandet, bad han Komparenten praje Damperen. Komparen ten raabte saa højt han kunde, til han blev hæs, men dett e hørtes ikke paa Damperen. Han mener, at denne var ca. 3 Kvartmil borte uden dog at kunne uderom. Komparenten anser det for givet, tale sig bestemt h at det maa være en Mine, der har foraarsaget Ulykken. Komparenten erklærer sig villig til at bekræfte sin afgivne Forklaring med Ed. Ingen af de mødende begæredes yderligere adspurgt. Søforhøret sluttet. Retten hævet. N. H. Glarbo. IT Petersen. J. Chr. Schou.

210 PA KRONBORG ss Carmen. N T J R. V Billeder: Arkiv Negativer: Fotograf Hauerslev, Fælledvej 9? Kbhvn. N«, Litteratur:

211 ^ ^1 1/ o-/ KJ W X x ^7 *>/ *»i' " v «0^ V' y:

212 ss Caroline. N H V F. "HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG I - 1 Eegistreringsprotokolier: V-44. Eegistreringsdato: 20/ (Omregistrering) Certifikater: 20/ Skal være "bygget i Nakskov. Ombygget i Skelskør 1857 af E. Hansen. Bilbrev findes ikke. 1 Stk. 4 NHK. = IHK. Dampmaskine. Fabrikat: Cleemann, Lybæk Dæk. 1 Mast. Jagtrigget. Forskib med glat Stævn. Ågterskibet platgattet- Halv dæk med Halvruf. Kravelbygget af Eg. Fuldstændig Inderklædning '1" Br. ll'l" D. 4'9 l!. dw. 14j56 brutto 11,32 netto. Typebetegnelse: Jagt med Hjælpedampmaskine. Ifl. Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Købennavn 18/ tilhører Skibet: Skibsfører Easmus Hansen, Skelskør: Overført fra Skelskør midlertidige Skibsregister Løbe Nr. 2 med Maalebrev dat. København 12/ Ommaalt og omregistreret ifl. Ejerens Begæring dat. København 18/ i Anledning af Indsætning af Dampmaskine. Ifl. Skrivelse dat. Skelskør 3/ er den indsatte Hjælpedampmaskine atter udtaget af Skibet som ubrugelig. Efter Maskinens Udtagning er Netto i Tonnagen forandret til: 12,98.

213 l! ms Caroline. (Caroliner). 0 Y A X. II1-1. Dagens Nyheder 5. August 1951: Paa A/S. H. C. Christensens Staalskibsværft i Marstal søsattes i Gaar det første Lastmotorskib, som udelukkende er bygget af dansk Staal. Pladerne er fra Valseværket i Frederiksværk. Skibet, som bygges til Skibsreder Albert H. Petersen, Vejle, er paa 250 Tons Dødvægt og maaler 148 BET. Til Bygningen ydes Laan fra Marshall-Hjælpens G-enopbygningsf ond. Skibet skal anvendes til Indenrigs- og Østersøfart. Daaben blev foretaget af Skibsreder Petersens Hustru, der gav det sit eget Navn "Caroline". Dagens Nyheder 23. September 1951: En vellykket Prøvetur fandt i Gaar Sted fra Marstal, før Motorskibet "Carolines" Aflevering til Skibsreder Albert H. Petersen, Vejle. "Caroline" er det første Marshall-Staalskib, der glider ind i den danske Smaaskibsflaade. Nybygningen er samtidig et Jubilæumsskib, idet det er A/S. H. C. Christensens Staalskibsværfts Byggenummer 50. "Caroline" er helt igennem et hypermoderne Staalfartøj med store Luger, bygget til Bureau Veritas' højeste Klasse, og har en lasteevne paa ca. 225/230 Tons dw. iberegnet Olie og Stores. Brutto Tonnagen ligger lige under 150, saaledes at man har opnaaet den Fordel, at Skibet maa føres med Sætteskippereksamen. Det er smukt indrettet, og en tilsvarende Aptering findes ikke i noget dansk Skib af denne Art og Størrelse. Agterude er indrettet Salon, Soverum for Fører og Styrmand. Centralvarme overalt. Alle Møbler er udført i Mahogni, betrukket med uopskaaret Mekka. Yderligere er indrettet WC, Vaskerum og Kabys. Den øvrige Besætning faar Beboelse forude. Her findes to Tomandskamre, indeholdende lyse Møbler Sofaer med Plastichynder og i det hele taget alle Bekvemmeligheder, der opfylder ethvert Besætningsmedlems Ønsker. Nybygningen har installeret en 200 HK. Vølund Diesel Motor af nyeste Konstruktion samt en 12 HK. Hjælpemotor fra Buck i Kalundborg.

214 .HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Caroline Mærsk. CD. (Tankskib). NHCT. /OXT

215 ms Caroline Mærsk. CD. (Tankskib). NHCT. /OXT Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 3o. Gudmoder 15/9 1928: Fru Hertha Mærsk Møller. 2 Stk. 12-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotorer, Cylinderdiameter: 21 3/8" Slaglængde: 39 3/8" 5k3 NHK oo IHK. Fart paa Last lo 5 5 Knob. Olieforbrug pr. Degn lo,3 Tons. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Maskine agter. Bak 36 Fod. Bro 38 Fod. Poop lol Fod. 12 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 2ol Tons Højtank for 6o5 - Forpeaktank Agterpeaktank 12o - 456,8 x 59,7 x 33 s 7 Fod. Dybgang paa Last 27,2 Fod dw brutto netto. Bygget til Interessentselskab bestaaende af: ÅS. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Byggepris Kr Indberetning fra det danske Gesandtskab i Rio Janeiro dat. 8/6 og 3o/ Forlisanmeldelse dat. København 14/ Søforhør i København 8/8 1946: Torpederet og beskudt i Atlanterhavet 12/ paa Rejse fra Aruba til Buenos Ayres med Olie. Kl , da "Caroline Mærsk", der sejlede under Panamas Flag og førte Navnet " Ben Brush", befandt sig loo Sømil NO. af Natal, blev Skibet torpederet og beskudt med Kanoner, hvorefter det sank. Ved Torpederingen omkom Pumpemand Aage Christian Albert Albertsen, Hornsyld.

216 I ms Caroline Mærsk. (Tankskib). N H C T./ 0 X T B. ; III - Berlingske Tidende 9* August 1945: I Kontinuation af et tidligere afholdt Søforhør l i Anledning af, at ms "Caroline Mærsk" den 12. April 1942 er torpederet, kunde Eederiet i G-aar i Sø- og Handelsretten oplyse, at Torpederingen skete 100 Sø-! mil KØ. for Natal i Brasilien, da Skibet var paa Eej-i se fra Aruba til Buenos Aires. Yed Torpederingen om- i kom Pumpemand Aage Chr. Albert Albertsen, der er født' 1909 i Hornsyld, hvor han ogsaa sidst havde Bopæl. Den øvrige Besætning blev reddet, men flere af Polke-; ne var blevet mer eller mindre saarede ved Eksplosio-; nen.

217 ms Caroline Mærsk. (i). (Tankskib). N H C T. / 0 X T B.. V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

218 ms Caroline Mærsk. (Tankskib). H H C T./ OXT B. jbilag - Rapport Kr " Fra - Til 15/11-23/12. 23/l /12 " Dage Sejlet: Sømil " Timer 834, " Døgn 34,78 271,75 Part i Knob: Lastet 10,00 " Ballast 10,16 10,79 Beregnet Dybgang 20 "0" 20* 0" Olieforbrug: I Part Tons 327, , pr. Døgn " 9,40 10,31 " pr. Sømil kg. " Total Tons 38,55 366,762 41, ,645! xx) i x). Inclusive 0,217 Tons til Dæk. xx). «1,219 " " "

219 ms Caroline Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K V,

220 PA KRONBORG ms Caroline Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K D,

221 ms Caroline Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K D. Int. - 1, Bygget 19^o/A-5 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 83- Gudmoder: Søsat 6/3 19^0 uden Daab. 1 Stk. 8-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotor. Cylinderdiameter: 29 1/8" Slaglængde: 39 l/v 633 NHK o IHK. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 2 Stk. Donkeykedler med l8o Pund Arbejdstryk. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master- 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agter, Bak kl Fod. Bro 35 Fod. Poop lo^f Fod. 13 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke kk3 Tons Vingetanke ved Maskinrum k76 - Højtank for k7z - Forpeaktank 16? - Agterpeaktank 138-3o2,5 x 65,9 x 33,8 Fod. Dybgang paa Last 28,6 Fod o dw. lo.ovj brutto 6.o97 netto. 21/ anmeldt bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København- Indregistreret s. D.! 27/ anmeldt solgt til: Bermutine Transport Corporation Ltd., Bermuda, og omdøbt til "Barkentine". Udslettet af dansk Pegister 27/ Efter Oplægning i København fra 2^/ solgt til. Thos. W. Ward Ltd., London, for Ophugning, og ankom til Inverkeithing 19/7 196o. '- Lloyds Register 1958/59 angiver Ejeren af "Barkentine" som: Mærsk Co. Ltd. - Hamilton, Bermuda.

222 r O v 4: Vr s; k i x? i (s ; UJ w < O 13 «O X^ ^ N3 t I I ^ V ^ c i*> > ^ > 4 I ' N> >~i' ^4 ^ ^ ^ %» * ' L " i * ^ Jt ^ ^ t^? $$^l ^ ^ \>x J x Vi \ V < 1 'i -f -e ^ 1 A xj. ^ S ^ ff sr i: \1 * <^i*ifå tf x\> 1 x/ ' ' * \f. " *? vp fif^i 4 ^ W <g XJ w A) ^ V x. ^ > \ s *4 XO -i *JX» ^ * vf x4 Xi * * > J? -

223 ^ >^ > O J ^ 'i i ^ -4 v? ^ t 4 ^. " & <i \f* ^ vi -^ ^ ; *. > ^ 4 c? ^ 41 : 4 «4 X tf' S$ V ) ^ 1 4 i >.' '. ^ -^ ^? <C? rt ^ ^ > o V "^ ""- *J rt) s** il -4^ ^i v i 4' '^ rj ^

224 NDELS- OG fj> Su l^i l/&-~^' r &i- vss& f&- *%,/- *$ < K^^t^l^. /i. r /* A** f^ fe. / *^;M>e? i<s 1 iæ&l. 4«&&iG-&v '" - <& & - n5s«-s-^ < <- =-«'(2gsv / # fekw* 21, /^ ^*«^ /4A&^^^Srr r i sa "4 /<*^$t-&«_/ F4. tf/.

225 .HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Caroline Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K D, V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Christoffersen & Søn, Odense. (Billede l) Litteratur:

226 RD"R HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ' ' 1 SS Caroline Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Y D J. Int Bygget 196o - Odense Staalskibsværft- Byggenummer 132. Gudmoder ivh 1959: Mrs. A. Hofland. 13.loo IHK«Bygget af Staal. Dæk. Krydserhæk. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: x x dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse dat. 2o/ er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 2o/6 I960,

227 ss Caroline Mærsk. (III). (Tankskib). O J D J., «?'iis,j«(+r fln Tjjni» «" "" u T> * -S*-f,. t/t "CAROLINE MÆRSK" tons D. W.. bygget pa Odense Staalskibsværft 1961

228 PA KRONBORG tss Caroline Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Y D J. : Int. - 1, Bygget I960 - Odense Staalskibsværft. Byggenuramer 132. Gudmoder lvh 1959: Mrs. A. Hof land. 13.loo IHK. Staalskib. Dæk. 2 Master, k Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: x x dw., brutto netto. Ifølge Anmeldelse dat. 2o/ er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København/ Indregistreret 2o/

229 PA KRONBORG ss Caroline Ifersk. (III). (Tankskib). 0 Y D J. \ V. - 1, Jilleder: Arkiv Negativer: Litteratur;

230 1-1. ss Castor. (Bugs ers klo). 3JWDP. /OTBK. Registreringsprotokoller: Fartøjsfortegnelse 1 Pag Hr Københavns Register: 111 / 100. Fuldstændig registreret ifl. Rederiets Begæringved Registrerings Anmodning dat. København 9/2 1887: XI Registreringsdato: 15/ (Omregistrering). Certifikater: 15/ X /l 1894 (Omreg.) 20/ Bygget 1875 af Horddeutsche Schiffsbau Å/G., Gaarden bei Kiel, ifl. Bilbrev dat. Gaarden bei Kiel 29/ Stk. 20 ETEK. = 70 IHK. Compoundmaskine. Fabrikat: Norddeutsche Schiffsbau A/G. 1 Dæk. Ingen master. Skarpt Forskib med lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Haivruf agter. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. længde: 54'2". Bredde: 13'2". Dybde: 6 f 0". / 15 dw. 27,83 brutto. 11,40 netto, ifl Maalebevis dat. København 6/ Ifl. Bilbrev dat. Gaarden bei Kiel 29/6 1875, Statuter dat. København 12/5 1875, læste i "Den kongelige Lands Over- samt Hof- og Stadsret i København", kandagen den 3l/ samt Firma Anmeld else optaget i "Berlingske Tidende" 5/ bygget til:

231 ; ss Castor. (Bugserskib). N W DP. / O Y B K. 1-2 Interessentskabet "Rederiet Foreningen", København, der bestaar af 14 Interessenter, hver interessenteret med 1/14 Part og hvis Bestyrelse bestaar af en Forretningsfører samt 2 Delegerede. Sil Forretningsfører er valgt: Kaptein A. J. Mathiesen, København, og til Delegerede: Kaptein (N. C?) I. D. Petersen, København " Chr. Dalberg, København, alle Interessenter i Selskabet. Skibet benyttes til Bugsering og Forsyning af fersk Vand til Skibe i Københavns Havn og i Sundet Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Toldbodens Havnekontor 25/ og Generaldirektoratets Skrivelser af 21/6 og 9/ betalt med ialt Kr. 956,88, som er 3$ af Købesummen, Reichsmark eller Kr. 31*896,oo. Ved den fuldstændige Registrering i 1887 er der udstedt Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Købanhavn 9. og 11/ Bruttotonnagen er samtidig anført til: 28,44. Ifl. Forretningsførerens Skrivelse af 29/ er N. C. Petersen og Chr. Dalberg afgaaet ved Døden og i Stedet er indtraadt: Lods Peter Jensen, København fhv. Skibsfører CH. Erichsen, København. Efter Omregistrering 1. Januar 1894 beskrives Skibet saaledes: 1 Stk. 20 MK. = 71 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 11" - 21". Slaglængde: 14". Fabrikat: Norddeutsche Schiffabau A/G. 1 Dæk. Ingen Master. Skarp Boug, lodret Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Længde: 53'7". Bredde: 13'7". Dybde: 6»0". Længde af Maskinrum: 19'3" Brutto: 28,44. Kubik: 80,49 Kubikmeter. Netto: 3,75. Kubik: 10,61 " ifl. Maalebevis dat. København 8/ Halvruf.

232 ' ' ss Oastor. (Bugserskib). BT W D P. / O T B K. i I - 3. * ***" i..... i, im s Ifølge Skøde dat. København 28/ solgt til: A/S. "Rederiet Foreningen", København. (Anmeldt 28/ Reg. 28/5 1910).

233 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET] ss Oastor. (Bugserskib). tf W D P. / O Y B K. I III Berlingske Tidende 7. Januar 1948: Holbæk, Tirsdag Aften:, Slæbedamperen "Gastor" af København er under den ( forrygende Storm i Hat strandet paa Sjællands Odde j ud for Stenlejerne. Det er den 3. Stranding ved Oddeni i Løbet af en Uge. "Castor" havde under Kytaarssnestormen Lægteren "Brønsodde" paa Slæb, da Slæbetrossen sprang, og I "Brønsodde" drev paa Grund ved Stenlejerne med Eje- \ ren om Bord. Han blev reddet af Bjergningsfolk fra Odden Havn. I Gaar var Slæbedamperen kommet til Odden for at forsøge at bjerge Lægteren. Man fortsatte Rednings- j arbejdet til Mørket faldt paa, og det undrede Folk i paa Land, fordi der var Urovarsel. I Morges observerede man fra Odden, at Slæbedamperen laa væltet om paa Siden og omtrent overskyllet af Vandet ved Siden af Lægteren. Der var ingen Folk at se om Bord, og hele formiddagen saa man ikke Livstegn om Bord paa den strandede Slæbedamper. Ved Middagstid opdagede man imidlertid to Mand om Bord paa Lægteren. En Baad blev derefter udsendt fra Odden Havn. Den har senere paa Dagen landsat hele Besætningen fra Slæbedamperen, fire Mand, i Odden Havn. De havde alle fire bjerget sig om Bord paa teren.

234 I I - 1. ss Castor ex Aquadillana. H D H C Registreringsprotokoller: XIV Registreringsdato: 1/ Certifikater: 1/ / Bygget 1885 af J. C. Tecklenborg, Geestemunde. Bilbrev findes ikke. 1 Stk. 110 HHK. = 480 IHK. Compoundmaskine. Fabrikat: Maschinen Fabrik Bucka, Magdeburg. 1 Dæk og 1 Overdæk (Spar Deck). 2 Master. Middelfyldig Boug med glat lodretstaaende Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Ruf paa Overdæk til Maskinrum, Kabys og Officerskamre m.v. Bestik- og Rathus. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. Vandballast: 227 Tons. Længde: 227'3". Bredde: 29 * 2". Dybde: 20'4". 217 / 633 dw ,59 bratte. 9o netti Ifl. Købekontrakt dat. Bremerhafen 7/ og København 9/ samt Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 23/ som "Aquadillana" købt fra J. Wieting & F. A. Bunjes, Geestemunde, af: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Indførselstolden, der ifl. Generaldirektoratets Resolution af 30/ er betalt ved Københavns Toldsted, er ifl. Kvittering dat. Københavns Toldkammer 13/ erlagt med Kr , som er 3% af Købesummen eller Kr Interims nationalitets Certifikat dat. Kongelig Dansk Konsulat i Bremen 20/ Efter Apteringsforandringer er Tonnagen nu ifl. Maalebevis dat. København 12/ : j brutto: 1.258,69. netto: 873,86.

235 NA > ^^ & < ^ \V r- & ih > 0 "s ^0 z. ta ro "n O >» s w m

236 ss Castor ex Åquadillana. N D H C. Int. Ifølge Anmeldelse Nr. 432/1898 dat. 6/ afgik Skibet den 14/H 1897 fra St. Petersborg til Cette via Keval med 308.^82 Stk. Egestaver - 7o5.ooo kg. Den 13/11 strandet paa Digskar ved Lovisa som Følge af Strømsætning. Vind VSV. Styrke 3, Søen 5, diset Luft. Besætningen forlod Vraget i egen Baad og optoges af Bjergningsdampskibet "Freia" af Reval, Kondemneret. Værdi Kr Assurance Kr Ladnin~ens Værdi ogrnassurance ubekendt. Certifikat afleveret. Udslettet af Register 6/ (Udslettelsesprotokol Nr. 3 - I - Skibsregister Nr ).

237 II - 1. ss Castor ex Åquadillana. 1\T D H C Søforhør i København 23/6-27/6-3/7 1894: 16/ paa Rejse fra Eiga til København og Sunisj m. v. med Stykgods, kolliderede "Castor", der før-! te af Kaptejn J. C. P. Kruse, paa Københavns In- ; derred i Parvandet mellem Irekroner og Stubbegrund-i en med ss "Lissabon" af Hamborg, Kaptein P. C. Hohn tilhørende "Hamburg Sudamerikanische Dampfschiffs- gesellschaft." "Castors" Rapport: Vi passerede Kl.3.05 Eau circa ; 1 1/2 Kabellængde vest om Middelpultens Vager og j stævnede i omtrent 2 Minutter op mod 2-Kosten paa i Stubbens S. O. Hjørne og drejede derefter gradvis for Styrbords Hor over mod Stubben. Da Farvandet i aabnedes fri af Trekroner blev vi en større Damper j vaer, der kom ud fra København. Damperen gav et kort Stød i Fløjten og kort derefter 3 Stød. j Da "Castor" befandt sig i den rette Side af Par J vandet, tæt ved 3-Kosten, stoppedes Maskinen, og da det syntes at fremgaa, at en Kollision var uundgaaelig, eftersom den modgaaende Damper nærmede sig med stor Fart, uden tilsyneladende at ændre Kurs, ' lod vi straks bakke fuld Kraft. Efter at der var bakket hos os i ca. 3 Minutter og Farten var gaaet ; fuldkommen af Skibet, befandt vi os tæt op ved 3-Kosten, der betegner Sydsiden af Stubben og stæv-j nede Farvandet ind med Frue Kirke ret for, da Kol- i lisionen skete. Damperen løb med stor Kraft midtskibs i os, lavende et Hul paa ca. 6 Fods Længde og 13 Fods Dybgaaende, ca. 7 Fod ind i Dækket og "Castor" begyndte at synke øjeblikkelig. Saa snart han var klar af os, gik vi fuld Kraft frem med haardt Bagbords Ror for at faa Skibet paa Grund. Skibet kom dog kun 8 Favne frem, da det stod fast, idet vi allerede var klos paa Grunden paa Nordsiden af Løbet. Vi lod dog Maskinen gaa frem endnu nogle Minutter, men opnaaede kun, at Skibet drejede med Agterenden ud i Løbet. Da Skibet var sunken havde det 18 Fod Vand for (Skibet laa inden Kollisionen 17,4 Fod for), midtskibs 19 Fod og agter 23 Fod. Skibet, der jo kun havde bevæget sig nogle faa Favne efter Kollisionen, var herefter saa vestlig i Farvandet, som der havde været Mulighed for at komme. De vandtætte Døre i Skodderne var imidlertid blevet lukkede og der gaves Ordre til Baadenes Udsætning og Fyrenes Slukning for at undgaa en Kedeleksplosion, dersom Vandet skulde komme i Maskinrummet. Da Skoddet imidlertid holdt nogenlunde tæt, sattes Pulsometret i Gang for at pumpe Vandet, der trængte gennem Skoddet, ud, og Vandet holdtes med dette ude af Maskinrummet. Kort efter kom Svitsers "Kattegat" langs Siden for at yde Hjælp. Vi havde imidlertid faaet Damp paa Kedlen, der holdtes gaaende hele Natten. Kl. 8 Aften begyndte vi at losse i Læp-tere, og den 18/6 om Aftenen blev Skibet bragt i Havn for Reparation. "Castor" var paa Rejse fra Riga til Antverpen og skulde bunkre i København. Forhørsuddrag efter Sø Ulykkestatistiken: Kl. 3 Em. den 16/ ved at runde Ire Kro-

238 HANDELS-OG SØFARTSMUSEET] II - 2. PÅ KROMBORG s ss Castor es Åquadillana. IT D H C. ners H. V. Pynt fandt Kollision Sted mellem "Castor" kommende syd fra for indgaaende og ss "Lissabon", der havde Københavns Lods ombord for Udgaaende nordefter. Begge Dampere gik med fuld Kraft indtil ca. 5 Minutter før Sammenstødet, men "Castor" havde dog faaet stoppet Farten. "Lissabons" Stævn ramte "Castors" Bagbords Side midtskibs, i trængte 7 Fod ind og frembragte et stort Hul, gen-! nem hvilket "Castor" hurtig fyldtes. Det lykkedes j dog at bringe "Castor" ind paa Stubbegrundens Syd- ende, inden den sank. Efter at være tættet og ud-! pumpet ved Svitzers ss "Kattegat" blev "Castor" ; den 20/6 bragt flot og ind i nordre Havn. Det frem-! gaar bl. a. af Vidneforhørene, at saavel "Lissabons! Lods, som "Castors" Fører gør Gældende, at Meningen; med det forinden Kollisionen givne korte Stød i Fløjten fra begge Skibe - efter hvilken dog in-,' gen Forandring af Kurs fulgte - ikkun var et 3Jil-l kendegivelsessignal for at Skibene agtede at passe-i re hinanden paa Bagbords Side. I Modsætning hertil \ siger imidlertid Søvejsreglernes Paragraf 19* at en kort Tone, naar et andet Skib haves i Sigte, skal I betyde: "Jeg drejer til Styrbord", hvoraf atter følger, at den Damper, der giver et saadant Signal,; skal lægge Roret Bagbord. ' Ifl. Sø- og Handelsrettens Dom af 14/ har j begge Skibene Skyld, idet det paa det foreliggende Grundlag er umuligt at sige, hvilket der har størst; Skyld, hvorfor den samlede Skade fordeles lige mel-i lem begge (jvfr. Sølovens Paragraf 220). "Castors"! lab var af Retten ansat til Kr oo. - "Lis-^ sabons" lab til Kr ,oo - eller ialt Kro- j ner ,oo. Halvdelen heraf er ca. Kr j saaledes, at "Lissabon" vil have at betale "Castor" ; Kr oo. j Søforklaring i Kotka 22/ Søforhør i København 24/11-4/12-21/ og 19/1 1897: 15/ strandet ved Digskar udfor Lovisa. Ført af Kaptein H. P. Sørensen var Skibet den 14/11 afgaaet fra St. Petersburg til Cette via Reval med 705 Sons Egestaver. "Castors" Værdi var Kr og Skibet var forsikret hos "De private Assurandører", København, for Kr oo. Den 14/ Kl. 2,15 Em. afgik "Castor" fra Kronstadt. Kl. 3?45 Em. gik Lodsen fra Borde og Kursen sattes til V. t. H. 1/4 K. Kl. 5,40 Em. i passeredes Styrsodden Fyr i ca. 7 Sømils Afstand. \ Kl. 9,30 Em. var Distancen udløben til tværs af Herva Fyr, hvilket dog ikke saas. Kursen sattes da! til V. t. S. Kl. 10,50 Em. skulde "Castor" efter Bestikket være tværs af Sommers Fyr, hvilket imidlertid ikke kom i Sigte. Efter i ca. 5 Minutter at, have gaaet med langsom Fart blev Vejret klarere. : Kursen sattes da S.V. t. V. l/2 V. med fuld Fart. Den 15/11 Kl. 1,45 Fm. skulde "Castor" efter udløben Distance være tværs af Hogland Syd Fyr. Kur-j sen sattes da V. H. V. for at være sikker paa at j gaa klar af RMskar. Kl. 3,05 Fm. forandredes i Kursen til V. t. S., hvilket skulde bringe Skibet j lige tæt uden om Revalsten Fyrskib. Kl. 5,10 Fm. j

239 II - 3.LSss Castor ex Åquadillana. H D H C varskoede Udkigsmanden "Brænding forude". Anden Styr mand, der havde Vagten, satte straks Telegrafen paa "fuld Kraft bak", Maskinen arbejdede ogsaa agterover, men "Castor" tørnede G-runden og blev staaende. Maskinen stoppedes og alle Lastrum pejledes, Det viste sig da, at der var Vand i Storlasten og at! Fortanken Ikke kande pumpes læns, hvilket forsøgtes, for om muligt at lette Skibets Forende. Kl. 8 Fm. saas den finske Kyst i ITord, men uden bestemt Zen- t ding. 1. Styrmand og 3 Matroser sendtes i Land med j "Caétors" Gig og med Telegram til Rederiet samt An- : modning om Bjergnings Hjælp. Styrmanden kom i Land ; i Byen Lovisa, men maatte paa Tilbagevejen paa G-rund af haard Storm af S.V. ty ind til en Holm, hvor der i er Lodsstation. Kl. 2 Em. kom 3 Lodser ombord fra j Vatskår Lodsstation. Kl. 6 Em. begyndte Vandet at! stige i Maskinrummet, hvorfor Fyrene blev slukkede ' under de store Kedler, medens der blev fyret op un- j der Donkeykedlen for at lænse fra Maskinrummet, men i da Agterlasten sprang læk og fyldtes op til Mellem- j dækket, samt da Vind og Sø tiltog i Styrke, maatte j Forsøget med Pumpning opgives. Den 16/11 havdes hele Dagen haard Storm af V.S.V. med voldsomme Byger og meget høj og urolig Sø, hvori "Castor" arbejdede haardt i G-runden og tog svære Søer over Dækket. Kl. j 9 Em. sprang Vinden til N.V. med Frost, hvorved \ Skibet blev meget overiset. Den 17/11 Kl. 9 Fm. kom. Bjergningsdam jer "Freja" af Reval i Nærheden. Da Be4 sætningen intet kunde udrette, besluttedes det efter afholdt Skibsraad at forlade "Castor^ med Bagbords Redningsbaad, med denne blev hele Besætningen, 20 j Mand,satte ombord i "Freja", der indbragte den til Kotka. "Reval Bjergnings Kompagni" blev da overdrag^ et Bjergningen, men denne maatte da udsættes til! Foraaret Da det imidlertid viste sig, at ' Skibet havde taget saa megen Skade af Isen, at det i ikke kunde bjerges, blev det opgivet som Vrag, kondemneret den 3/ og solgt ved Auktion i Kotka i August 1898 for ca Kroner. Om Aarsagen til Strandingen afgiver Søretten ingen Udtalelse. Ifl. Kaptejn Sørensens Forklaring var det paa G-rund af det usigtbare Vejrlig ikke muligt at sige, hvilken Vej Skibet i Virkeligheden har passeret fra Styrsodden indtil Grundstødningen fandt Sted, og navnlig ikke om Sommers Fyr var passeret Horden eller Sønden om, men det antages dog nærmest, at Nerva Fyr er bleven passeret Sønden om og Sommers Fyr Uorden om. Endvidere efter det foreliggende, at Hogland, der skulde være passeret Sønden om, er passeret Horden om. Iøvrigt tilskrives Strandingen en stærk Strømsætning fra Sønden i Forbindelse med en betydelig større Deviation paa Kompasset end paaregnet. Lejlighed til at undersøge Deviationen havde der ikke været paa hele Rejsen paa G-rund af stadigt usigtbart Vejr. \

240 HANDELS- GG SØFARTSMUSEET PÅ KR0W50RG V - 1 ss Castor ex Åquadillana. 11 D H C. Billeder: Beering Liisberg: Danmarks Søhandel og Søfart II. Pag. 75.

241 ss (Skruebark) Castor. N H M K. W-.i-j.Jr

242 ELS- OG SØFARTSMUSEET ss Castor. N H M K. Int. - 1, Bygget M. Olsen, Sandefjord. 1 Stk. NHK. - 2oo IHK7 Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde. Fabrikat: Bygget af Eg og Fyr. 2 Dæk. Barkrigget. Længde l4l,6 Bredde 3o,5 Dybde 17,6 dw. 3o3 brutto 300 netto Ifølge Registreringsmeddelelse Nr. 171/1896 dat. 27/2 I896 er Skibet som ss "Castor" købt fra A/S. Oceana (C. Christensen), Sandefjord, af Den kongelige grønlandske Handel, København,. Registrering er foretaget 6/3 I896. Ifølge Anmeldelse Kr. 494/1897 dat. l/lo I897 er Skibet paa sin anden R e jse under dansk Flag i Henhold til Rederiets Skrivelse af 3o/ forsvunden i Oktober I896. Skibet forlod Julianehaab den 7. Oktober I896 paa R e J se til København. Siden er intet hørt. Besætningen var paa Zo Mand og der var 3 Passagerer - 3 VoSsne og Z Børn - ombord. Skibets Værdi Kr. 12o.ooo.- Assurance Kr. 12o.ooo.- Ladningen bestod af grønlandske Produkter, hvis Mængde og Værdi var ubekendt. Uassureret. Certifikat gik tabt. Udslettet af Skibsregister l/lo (Udslettelsesprotokol Nr. III - 1.) Registreringsprotokol Nr. 12 Pag. 48.

243 ,, l^y/y/r. % C& s to r. U L' 4åf tc^shx-^ fa fht -/o fbs6*stez~.<e*~> yføn«'***i^7 filfei. f? 7

244 ss Castor. N H M K. II - 1, Indberetning til Justitsministeriet fra Direktoratet for Den Kongelige Grønlandske Handel, dat København 16/ Søforhør i København 6/lo 1897: Den 21. August I896 afsejlede "Castor" fra København bestemt til Angmagssalik paa Grønlands Østkys't, men da Isforholdene forhindrede Anløb af denne Plads, fortsattes Rejsen til Julianehaab i Syd-Grønland, hvortil "Castor" ankom den 27/9 og hvorfra afsejledes den 7/lo I896. Senere savnes enhver Efterretning om Skib og Besætning. Skibets Fører var C. B. Sartor. Besætningen var 2o Mand og der medførtes 3 Passagerer. Ladningen bestod af grønlandske Produkter og var uassureret. Skibets Værdi Kr. 12oHooo.- assureret for samme Bløb i Det kgl. oktr. Søassurance Kompagni, København. Det maa formenes at Forliset skyldes Isskruninger og formentlig er sket i Baffins Bugten.

245 ss Castor. N H M K. V - 1. Billeder; Arkiv Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg Illustreret Tidende 15. August Negativer: Larsen Foto, Helsingør

246 . ss Cathay. N J T P. Int. - 1 Bygget Ramage & Ferguson Ltd., Leith. 1 Stk. 327 NHK. - I.800 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 43" 3 S^k. enkeltbundede skotske Kedler hver med 3 Stk. riflede Fyrkana1er. Risteflade 189 Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr* Kvadrattomme. Eedeflade Kvadratfod, Baade Kedler og Maskine fra Ramage & Ferguson Ltd. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Spar Deck. 2 Master. 4 Luger. Bak 4l 5 Bro 176' Poop 29' 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Agterpeaktank 35 Tons Bundtanke Dimensioner: 369?3 se 46,o x l / dw. 4.66o brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 429/1898 dat. 4/ e: Skibet bygget til: A/S. Det østasiatiske Kompagni, København. Registrering foretaget 5/ Ifølge Anmeldelse Nr. 321/19oo dat. 2/6 19oo er Skibet solgt til: Russisch-Ostasitaische Dampfschiffs Actiengesellschaft St. Petersborg, for Rubler - Guld Kr Sølv Kr. I Papir Kr i Henhold til Stemplet Kr Skibet omdøbt til "Kitai" med Hjemsted in St. Petersborg, Udslettet af Register 2/6 19oo (Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II - Registreringsprotokol Nr ).

247 ss Cathay. H" J T P. II - 1. Indberetning til Udenrigsministeriet fra det danske Konsulat i Cadix dat. 26/ Søforhør i København 22/5 1900: Den 4. September 1899 kolliderede "Cathay", Kaptajn K. Schønning, fra Antverpen til Wladiwostock med Stykgods udfor Cap St. Yincent i tæt Taage med ss "Clan Macgregor" af G-lasgow, Kaptajn CH. Ward, br net., tilhørende "Clan Line Steamers 1,' fra Madras til London med Stykgods. Straks efter Kollisionen sattes 2 af "Cathays" Redningsbaade I Tandet for at assistere ved Bjergningen af "Clan Macgregors" Besætning, om nødvendigt. Samtidig foretoges de nødvendige Arbejder for at afhjælpe Skaden paa "Cathay". Hullerne i Boven stoppedes med Planker, Presenninger og Cement, og da Kollisionsskoddet holdt, tog Ladningen ingen Skade. Efter at Baadene var kommet tilbage med en Del af "Clan Macgregors" Officerer og Mandskab, samt Skibets Pører, lettede Taagen, og da det viste sig, at "Clan Macgregor" endnu holdt sig flydende, vendte Kaptajn Ward tilbage til sit Skib. Dette saas nu Kl. 11,15 Em. at styre mod Land med en Baad paa Slæb, men en Time senere blev det forladt og saas kort efter at synke. "Cathay" optog da Besætningen og Baadene og satte Kursen til Cadix som nærmeste Hødhavn, men da kun en foreløbig Reparation kande foretages der og da Kollisionssagen skulde afgøres i England afgik "Cathay" den 26. September til Southampton for at losse og reparere. STedenstaaende Beskrivelse af selve Kollisionen samt G-engivelsen af de indledende Bemærkninger til den af High Court of Justlee, Admiralty Division I London under 31. Oktober 1899 afsagte Dom er affattet efter et i "London Shipping Gazette" for 1. November optaget Referat af Sagen: ; Ifølge Angivelser i Erstatnings Søgsmaalet var "Clan Macgregor"s Kurs den 4. September Kl. 8 Fm. retvisende Vest. Overensstemmende med Søvejsreglerne gik dette Skib med saa moderat Part, som det overhovedet kunde, nemlig omtrent 3 Sømil, regelmæssig afgivende Taagesignaler. Under disse forhold hørtes et laagesignal omtrent 3 Streger paa Styrbords Bov, hvilket Signal straks blev besvaret, medens Maskinen sattes paa Fuld Kraft frem, men næsten i samme Øjeblik saas "Cathay" at nærme sig gennem Taagen med betydelig Part, hvorpaa "Clan Macgregors" Maskine kastedes Fuld Kraft Bak og 3 korte Dampfløjtetoner afgaves. Ikke destomindre vedblev "Cathay" at komme nærmere og tilføjede "Clan Macgregor" et voldsomt Stød om Styrbord ved Kommandobroen, hvorved Skibssiden bibragtes et Hul, der naaede ned under Yandgangen, saaledes at "Clan Macgregor" kort efter sank. Under Hensyn hertil gik Klagerens Paastand ud paa,i at "Cathay" havde undladt at afgive de reglementerede; Taagesignaler paa rette Maade, samt at dens Maskine i ikke blev stoppet og kastet Bak i rette Tid. \ Ifølge Angivelser i Modssøgsmaalet fra "Cathays" Side var dette Skibs Kurs Kl. 7,30 Fm. retvisende

248 ss Cathay. N J I P. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET II 3. Søforhør fortsat: tværs og i en Afstand af omtrent en halv Skibslæng- de, er det klart, at Kaptajn Schønning maa have tag- I et Fejl af Lydens Retning, eftersom denne med den! Kurs, som da styredes? ikke kunde trække lige saa hurtig agter efter. Det Sandsynligste er derfor, at ( "Clan Macgregor" hele liden er forbleven i samme Retning for "Cathay". I Betragtning af den saaledes formodede Situation, gør Forsvaret nu gældende, at Kaptajn Schønning var i Overensstemmelse med Søvejs Reglernes Artikel 21, i naar han holdt sin Kurs og Fart indtil det Øjeblik, j da han saa det andet Skib og bakkede for det. ' Dette Syn kan Retten imidlertid aldeles ikke gaa ind paa. Artikel 21 er vel en Hovedregel, men ved dens Iagttagelse under Taage begrænses den dog ved ; Artikel 16 II Stk* Denne Begrænsning indtræder netop! for et Skib i "Cathays" Situation, fordi "Cathay" j utvivlsomt hørte "Clan Macgregors" Taagesignal foran j for tværs. Yderst farligt vilde det ogsaa være, hvis l man kunde gaa ud fra, under tæt Taage, hvor Skibe kun kunne ses i meget kort Afstand, at det Skib, der,' efter en endelig Opgørelse af Kurserne, findes at i være det af Skibene, som skal holde sin Kurs og Fart, skulde anses berettiget til virkeligt at gøre dette,, naar Taagen er saa tæt, at Skibene slet ikke kunde i se hinanden og ikke kunde være forvissede om hinandens Plads og Retning. Retten er derfor aldeles ikke! i Tvivl om, at ethvert Skib i den Situation, hvori j "Cathay" befandt sig, burde have stoppet sin Maskine i og taget Farten fra Skibet, for rigtigt at have fulgij Bestemmelserne i Artikel 16. \ Admiralitets Retten maa derfor erklære begge Ski-! be som værende skyldige i denne uheldige Kollision. \

249 ss Cathay ex Kitai ex Cathay. N Q F G. ;Int. - 1, Bygget Ramage & Ferguson, Ltd., Leith. 1 Stk. 327 NHK. - I.500 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 43" 3 Stk. skotske Kedler. 2 Stk. med hver 3 riflede Kanaler. 1 - med 2 riflede og 1 corrugeret Risteflade I89 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk llo Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. Kanal. 1 Dæk og Spardæk. Z Master. 4 Luger. Bak 41 Fod. Brodæk 176 Fod. Poop 29 Fod. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 767 Tons Agterpeaktank ,3 x. 46,8 x 26,4 Fod. 733 / 5243 dw. 4.1o8 brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 429/1898 dat. 4/ er Skibet som ss "Cathay" - N J T P - bygget til: A/S. Det østasiatiske Kompagni, København. Indregistreret 3/ Ifølge Anmeldelse Nr. 32l/l9oo dat. 2/6 19oo er Skibet solgt til: Russisch-Ostasiatische Dampgschiffs Åctiengesellschaft, St. Petersburg, for Rubler - Guld Kr Sølv Kr ooo.- Papir Kr i Henhold til Stemplet Kr. l.l64.ooo.-, og omdøbt til "Kitai" med Hjemsted i St. Petersborg. Udslettet af Register 2/6 19oo - Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II - Registreringsprotokol Nr Blad 2.

250 ss Cathay ex Kitai ex Cathay. N Q F G. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 266/19o7 dat. l8/4 19o7 er Skibet købt fra forannævnte Rederi af: A/S. Det østasiatiske Kompagni, København, og igen givet Navnet "Cathay". Indregistreret l8/4 19o7- Ifølge Anmeldelse Nr. 274/1915 dat. 3o/ er Skibet den 5/ minesprængt i Nordsøen paa Rejse fra North Shields til Østen med Stykgods. Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 475-ooo.- Udslettet af Register 3o/ Udslettelsesprotokol Nr Registreringsprotokol Nr. 2o - 36.

251 ss Cathay ex Kitai ex Cathay. N Q F G. V Billeder: 0. K Pag 5- Negativer: Litteratur: Sea Breezes Maj 1964 Pag. 360: Kort Historie,

252 ss Cathay. N Q F G. Bilag I - 1. Udskrift af Søforhørsprotokollen ved Søog Handelsretten i København. Aar 1915 den 15. Maj Formiddag Kl. lo blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: J. Møller og dens Medlemmer: Kommandør Bræstrup og Kaptajn Poulsen og foretoges: Nr. 65/1915. Søforhør i Anledning af at Dampskibet "Cathay"s Forlis som Følge af Eksplosion af undersøisk Mine. For Retten mødte: Skibets Fører Kaptajn H. H. S. Kruuse. 1. Styrmand N. C. A. Frederiksen. 2. Styrmand P. R. Petersen. 3. Styrmand V. C. P. Lorentzen. 1. Maskinmester J. J. Schou. 2. Maskinmester L. Splettorff. 3. Maskinmester C. T. Vesterby. 4. Maskinmester V. C. J. Borch. 1. Hovmester K. Knudsen. Kok C. Breitenbach. 2. Hovmester A. Jensen. Skibsdreng J. Poulsen. For Rederiet, Det Østasiatiske Kompagni, mødte Skibsinspektør Berentzen og Overretssagfører Fenger. For Krigsforsikringen for danske Skibe mødte Kap- tajn Fenger. For Firmaet A. N. Grøn og. Witzke mødte Kaptajn : Gabe. Der fremlagdes en Rapport fra Føreren, en Rapport ; fra engelsk Lods Mitchell med vedhæftet Oversættelse samt en Fortegnelse over samtlige Afladere, der af Re- ; deriet var underrettede om Søforhøret i Dag. De fremlagte Rapporter og den fremlagte Fortegnelse lyder efter hverandre saaledes: Nordsøen den 14. Maj Til Det Østasiatiske Kompagni. ' Den 3«Maj 1915 udklareredes ss "Cathay" om Efter-' middagen fra North Shields Toldkontor. Paa min Forespørgsel angaaende de sidste Oplysninger med Hensyn til: Sejladsen, fik jeg den Besked at gaa gennem Kanalen, langs med den engelske Kyst. Samtidig tilføjede jeg, om det var alle de Oplysninger, jeg kunde faa, men her-! til blev intet svaret. Den 4. Maj Kl. 6 Formiddag afgik ss "Cathay" med Nordsø Lods om Bord, hvilken skulde tage Skibet til Jarmouth. Kontor og Nationalflag sattes inden Afgangen, og saa snart Skibet var passeret Molerne ved Flodmundingen, blev et dansk Flag i Ramme sat ud paa hver Skibsside. Redningsbaadene blev gjort klare og Udkig paa Bakken. Skibet sejlede hele Dagen langs, den engelske Kyst efter Lodsens Anvisning, dog stadig kontrolleret, at vi ikke kom Kysten for nær. Det blæste frisk fra SO., og kom der efterhaanden en Del Sø. Lodsen udtalte.

253 fn CD -p 0 to <D u ri rd ri CD bo o ri ri u CD ri ri s CD Ti ri CD CD Ai Ti >7 H «H u cd fil H ri CD ri o ri to JH CD H CD CD Ti rd nj ro c* H tø CD ri -P ri -P O AjCDCD CD p rd A. a fi ri «H 'ri -rl tø a B cd ~M cd p ri CD tø p CD ^1 ri O O tø CD to im -PCD tø U X d CD -r-3 cd CD fil CD ^H fii -P to tø -ricd H tø -P ftf H ri 'H Ti -ri <A tø f-h 'ricd P rd CD O d > O ^H H *r-j PH P CD M ricd ^ B H -P CD P o -P 10 to ^3 tø<h *H Ti Al CD to -ri CD H cd <H C* T( CD -P to P rd ri td <H ri CD ri o ri to O H Pi to Al pq rd p ri PO (0 AJ H AJ cd U -P ^> to rd i-\ o u CD AJ U P th O CD Ti > cd P 1 O 1 cd -p r\j H CD f-ri "P^ H S td H rd ni -ri m to» z Ti H CDCD i*} W ^1 ri to CD a ri -ri O Ti CD t> Al nj to fi nj CD ni fii tø Ti CD O CD -ri H O > H «* ^H -ri T) u ri ri ** o o ocd-pco (HAJ-dAJ CDXIP 13?H to CD ri tø cd -p» Ti tø ri tø ri» PH -p to cd -P o i> ri,q CD njcd CD to ri -ricd bo W,Q Ti Ti U K tøaj Ti fn CD tø-ri i-icd CD h-q t>5 to ri 4> T-j o AJ -ri ri P fil U CD P> to t> <+H + 1 fn >-> U *HCDCD P CD HCD PH B CD Ti AJ Cd tøcd rd > t> a> r-i u o fii ^ O ri tø O -ri <H -ri CD P -ri ri CD AJ t> - AJ P ttj Ti 15 CD r? rø,d -P CD to +> CD Ti T) fn U AJ ^ ri - g o CD nj cd * o ri o ri TJ >CD.Q t^pn ri to ri -CDCD AJ CD ri Ti AJCD -ri a CD nj Ai Ti tø bo nj S H " H m P-ri tø a w t> <-{ O Ti H H CD -ri -P -P CD CD fil -P CD CD 10 bo U fit Ti ri cd rd AJ -ri ri rd r-) ni -ri Ai H O M bo boto PH ri S O OJ cd O p H rd ri i 1 CD tø CD > P 1 O H CD 0 H H S CD -ri Ti B -P ri ri CD cd o 'i-i tø f-h *-fi\ to P *r-j to a nj Ti Cd PH &H ri PI rd H CD a ri TJ S CD CO -p a H ni CD tø cd to T-3 ri nj Ti fii ni PH ri to S cd TJ cd ri t> u rri ri a ni cd o tø ri a to > SCD to»ti t> ri ri CD CD CD ri H Ti boaj ^3 ri ri CD 'ri CD «u ri Ti w B -P p > B -P FH tn to rd CD CD CD rq Ti pq O -r-3 cd o.d CK -P *H s rd o o ^ CD rd fh id ti B -P Ti CD fil q ri 4) +> ri ri -P rd rd TJ CD > ^ -ri ri cd tø ^ o P PH AJCD p cd ^ ri o -ri a U t>cd S PH *H cd *H t-3 O cd ri -P ni <H ri cd 10CD <j * +>CD 10 ^ bo Z bo TJ rd -ri, ri ri nj cd P rd AJ -ri S o SH n) o to to ri w P ^l fi u to s u -p to FH CD TJ > CD H ^> -P CD a CD r-3 rd W Ti ri cd Q co H ri -P P> 10 B o ri < u o > Ti CD > 1 tø CM ni ni ri «* fn CD U S ri CD O CD Ti tø to ri t> O -ri CD d rri» CD CD tøxl -P J-! rd CD O to (O ri PH to CD is nj Ti tø U PH CD U O H O <H bo CD th o tø.^ K4J bo Ai n i ) ri ri ri -p 0J _ 0} _ CD " EH B u pq B -P Ti 10 CdCD in CD Ti H ta PQ H tø o ri» to to ni d FJ Oi ">>Ti " L> rd rd -P nj O H ri P to Ti cd H PH P rh o *l~3 CD ri CD a ri u Ti f>> -p ri -P TiCD w HCD h S W <H O PH (0CD O P r. ti f~i ri co CD g t> tø ri d -P -ricd CD ri ri Ti 4-> CD B tø PCO H 0) ci) n tø-p pq S OJ H ti LU CO z> o < o LL CO O ^ CO O, CC ^ > *$ v> & LU Q ~Z tø Cd H H pq & I I PH I I & I i S I I I rd i.a i -p i nj o w i CO 1 1 IA CD ri nj IA TS H ia * CD CJ-> *H H ri AJ ri CD ri ri p S ø CCS 1j r. 'M X CD p o ri o H T3 M o ri S (tf rh H (-^ Cd O > AJ k o,o P*H 'H rd ri X CD co <y TJ u * tø H to -P tø fil H ø Ti > cd bo ø t>5 Æ -ri PH «ty <D Ci) f-j +> ti.id ri H ri E> H cd øj l> ri tø Pi ri o ø nj > rri -o o ri -P AJ rh nf 10 -rt ÉH P * [>> a PH TS o <u bo ri u ri O -ricd <H 10 Ti h CD CD o nj TJ fi cd i ri to U H CD -H to ri > s to bo o TJ ri ri > ni Tf bo o ** bo ni Ti Ti ri B fn CD p *H pq * -P CL>,o ri AJ 10 FH t>> PH JH o Vi ri CD TJ ri p B p ri > 1 1) 1 H ri o cd CD w bo o b0 O CD ri ri <D CD Ti bo ri ri ni CO H > B O <y H Ti H cy a> p S p CD b0 H ri H ri S to PH -H > o ri H <S r» KN W ri CD H to - i i > ri cd o W IA Ti H ri (4 - tn O o oj o t-3 <H H > ri <H CD cd ns Ti H U pi M <H ri 1 <D +> --- H UCO to O M fh H tø H O -P H -P t> 3),DCD CD H Ti CD > Ti XCD bo ri <D H 1) U U H rø PH ni TJ t> CD O Ti Ti 1-3 CD P <D B CD h 8 Ti Ai to Ti ri TJ f-n -p nj fn o nj O PQ ri H > S -ri CD O -P f-h -P ø O -P H O > ni H S.ri o CD SH T),d cd - ri o t-a Ti nj -P CD r-f -ri -ri K «. rt S, bo M ^1 O ^ O -PCD,d ri M o o a -p -p B PH H ri fc i* PP (tf H & CO P P CD CD W H Ti H r* H H W +> <H o -P to CD fc o tø O 10 t> CD CD -P- H W Ti ^J CD ri P ni to P'H (H ni ri B O M (M ri - CD CD OJ -P tø ri tø > O H B o ^ H i h i M ri H t0 CD a O 3^ AJ s "* to to ri H ri P CD ri ri > CD CD > i> ntqo to pq CD > IA MD nj 1 H [N nj Ti bo O \D v3 S P> ni U H CD O M Ti tø > H Jd W #* CD to P ri 10 3 H O E> fi tøcd O ^1 P +> S) H P -H ^ -P O ri CD ri to CD -H tø > U -P O CD S U CD -H +> 10 fil B -H ri AJ w i ri ni ^ O «H cd Ti t> CD H ^o M u CD W W h ^4 Ti a «o pq» *o i> to -rå p s <\] (H I-3 <-> a <i> 5 -P CD CD ^ ri -i-a tøaj Q ri,m o to a ^ W o <y B Q cd -P -ri pq M to Ti H ri CD O ni rq tøcd Ti i> ri pq Q cd Ti to Ti nj CD nj ri o >co ni F^ CD Ti Q> P 0) ri bo ri o PQ a -P u PCD CD ri fc4 O >*-t~lcd fc Ti tø *--P -ri CD -1-3 (3 nj C5 tø ri -p M P ^H CD ^, CD -P CO *H o nj cy th LAH to d> cd to nj Ti u O > H l ^ H ^ <j, j r» a u -- (D a cd cd s H CD Ti o -P > to t> O O (i) «H CD -H H Ti T\ to H w AJ,d to P o a tø to nj t> CD A! tø-p PH *H O h-3 -p ri S -P <D X a -H CD o h Pi-ri -d +> B bo tø 1^. to W Ti <H o <D ri W O -P T( > U o CD CD Ti H CD h ^4 ri ri i> bo Ti CD 0 (H ri ri AJ CD PH ni tø *. s Ti Trj(H IL, oi-3 Ti ri > ij æ tøs>> CD d) ni *# ri r- IQ ^j CD to o u td CD cd <D +J ri Ti > O fxi -P S ^ M M <u ^ h w ni S s W ^ rd CD O ri O 10 CD pq r-h «H CD pq Ti T) CD Ti O ri Ti O P P fn ^ H *H > CD ri -ri to P Ti CD H -p U M CD (D nj CD O nj l> <J «) Ti ri cy P -p cd ri nj O -ri -P TS Lf\ <M O CO h > M «H w H CD Ti h h CD >"3 rh o CD nj t> <D ri CD CD ri U M > TJ U ri o P o th u to ri o to JH ri P -P CD to tø to H a> TJ Ti > r-4 Al to <H t> <D ri H Ti td CD ^) pj to -H H Tf H t> H M O tø U tø td ^Q to CD cd & «H -ri P n) oth k OCD H H O h tø ni ri a o ri H m u -P Ti bo-pmhl-p o H CD PH CD *H t> A CD > Ti ^ > t>v CD 10 ri 03 ti ri -ri 0 ~ ri -P r i ri -P ^ -p to P CD -Ci -P t> p u a> ri CD P Al -A! S to a ri acd ri +> Ti > ri tø ri nj CD tø B 'o H cd o S At ^ -ri -P Ti fn CD O CD O bø o Vi ni a o o O -H <y Æ U U P ri > Q ri +> uc3 ri o H CD a TI Ai ri AI <q M o to W»-3 Ti Al H to m O TJ cd to -p pq -P to PQ to W p fi> S o f» -p LA CD O O c- Al CO to u cd i> ri CD nj o r4 o w H ri X CD (0 to cd fa S ri w H h t> CD H H ^ S H S H -P PH (^ CD -P P ri ri H l *H cd << fn U ri -P <H cd U o W t> O M H Ti ^3 T( ri H ri t> W nj U Ti Jn O ri ni «H CD t> ^ > 0 P CD <H (WH Ti ^ -p U B ri O O CD AJ to - u tø ri ri O CD b3 to ^ ti. Ti o nj tø o -- P ri ri o ^ tø-p ri cd CD CD -rt > -o ^ a W ri Al Al TJ H -ri CO CD bo cd ri O CD t-> ri o pq ri CD <H *<-3 cd s a tø O CD -P U <D to a u u ri B M ri CD ri t>5 CD 1 to CD S ri CD CD tøh a ri M <u +> cd cd to ( -p CD 1 I a u 1 nj -P CD CDCO to Ti o nj is -ri >A bo o P U OJ O CD ri ti t CD a u -p o rd S «H Ti ri i) -ri ri fc i>v >> H -P H to to * * ri 1 O H Pf (0 Ti to ricd AJ H AJ CD Ti O ni to ri fi\ U Ti nj Ti -p o a ri to YA to H ^ CD CD -P O W T) Ti C4 a A1 s ri TS -ri ri CD ri ni ricd CD CD tø cd Ti to cdo-ppt-pri^mcd htq O CD PQ Ti ri CD TJ H PH o a ri o -ri a ri AJ to nj bo CD to ni o H njrih ri tø ft to B CD a rd U fi> h~ X ri PCD «H -P CD a cd CD AJ a fi> X nj P -rf -ri w H Al H td to,q ri CD CD tø tø'1-5 O O O S IH (0 pq tn ~ ri ri ri o nj PiCD -ri cd nj -P to Pi 1 to Ti ri cd > pq Ti ri Ti t=> ri CD h «H r* tø Ti ri «P cd nj PJ ri CD w ri CD ^ W O th ri i-i tøp "h3 Pf'rl bo B to Q -ri Al PH pq T) ft ri D OH (li -p a tøp ^ H -o ^ >s ri S CD -P *H,d > CO o fh to CDCD Ti ra nf S h cd > ri CD M Ai TO pq ni *HCD o tø cd CD tø,q O PH u CD H H CD tø O m fn CD J>,d

254 FfAtøDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Cathay. N Q F G. Bilag I -?. "Skibbrudne Søfolk". Efter at jeg gennem Admiralitetet havde afsendt Telegram til London-Kontoret, satte jeg mig straks om Morgenen igen i Forbindelse ned vort Kontor pr. Telefon og fik da Besked paa at sende Besætningen til London, hvilket Hr. Emett besørgede om Ef». termiddagen. Jeg var sammen med Lodsen tilsagt til at møde saml me Morgen paa Marinekontoret i Ramsgate for at give Beretning om det passerede. Efter vi der var færdig, lejede vi en Motorbaad og gik ud for at søge efter Skibet, men paa Vejen ud blev det saa taaget, at vi maat-; te søge tilbage igen. Efter igen at have konfereret med London-Kontoret tog vi ud igen den 7» om Formiddagen med Motorbaad og søgte efter Skibet. Vi gik om Bord i North Goodwin Fyrskib for at spejde i alle Ret-- ninger, uden at vi kunde finde noget. Vi forsøgte at faa Folkene i Motorbaaden til at tage os længere mod Nord, men det vilde de ikke, hvorfor vi da igen gik i Land og modtog der Meddelelse fra London-Kontoret, at vi skulde komme til London. Samme Dag havde jeg om Formiddagen været paa Toldkontoret i Ramsgate, da de ogsaa der ønskede at vide, hvor "Cathay/ kom fra, og hvor vi skulde til, samt hvor Skibet laa sunket. Samtidig meddelte de mig, at de vilde tage sig af vore to Redningsbaade, til de fik nærmere Meddelelse fra vort London-Kontor. Afrejste Kl. 3 Eftermiddag fra Ramsgate og meldte ; vi os paa vort London-Kontor den 8. om Morgenen og fik i da der Besked paa, at jeg sammen med Officererne skuld rejse hjem Søndag Morgen med ss "Louise", og at den øv-4 rige Besætning vilde blive sendt hjem via Hull med ss "Bergenhus" Tirsdag den 11. Maj. ] Med Højagtelse ; H. Kruuse. ' Nr. 65/1915. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 15. Maj Helland. Assistent. Charles Sveistrup. Kongelig edsvoren Translatør og Tolk. Strandboulevarden 3* Oversættelse. Jeg, Kystlods Walter Mitchell, erklærer herved, at jeg Onsdagen den 5- Maj 1915 omtrent Kl. 11,^5 Fm. gik om Bord paa Dampskibet "Cathay" paa Yarmouth Rhed og tog Kommandoen over det som Lods. Skibet lettede Anker, og vi gik gennem Stanford Channel. Vi løb paa Loggen fra den ydre Standford Bøje og løb ca. en "mile" uden for alle Fyrskibe, nemlig Shipwash, Longsand og Kentish Knock. Kl. 8,15 Em. var vi tværs af og een "mile" uden for Elborn Bøjen, styrende SV. til S. Vejret var stille og let diset, Strømmen løb nordlig. Vi fortsatte Sejladsen med samme Kurs i de næste

255 PA KRONBORG ss Cathay. N Q F G. Bilag Minutter, da indtraf der en vældig Eksplosion. I samme Øjeblik bemærkede jeg en klar, blaa Flamme, skjjde frem fra Skibets Bagbordsside lige agten for Fokkemasten. Vand og Vragstykker kastedes højt op i Luften, og jeg blev kastet ned paa Broen. Da jeg kom op, fandt jeg Skibet i Færd med hurtig at synke med Forstavnen. Redningsbaadene blev straks satte ud, og alle Mand forlod Damperen, der flød i omtrent 2o Minutter efter Eksplosionen. Walter Mitchell. Gt. Yarmouth, 7. Maj Korrekt Oversættelse, København, den 15. Maj 1915* Charles Sveistrup, kgl. edsvoren Translatør og Tolk. (Segl) Nr. 65/1915- Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 15- Maj Helland. Assistent. ss "Cathay". (Meddelt pr. Telefon d. ik. Maj.) Gods og Afskibere. Champoing Pulver: K. K. Broe. Gamle Aviser: A/S. Papirforsyningen. Konserves: A. Formann & Co. Smør etc: Philip W. Heyman. Galvaniske Elementer: Hellesens Enke & V. Ludvigsen. Ildslukkere: Ove Haugsted. Krystalvarer: Nielsen & Lindvad. Smør: L. E. Bruun. Cherry Brandy: Peter F. Heering. Lidser: Julius Rudert. Fløjl, Knapper etc: L. V. Andersens Eftf. Elektrisk Materiale: A. E. G. Dansk Elektricitets Selskab.i Jernbjælker: A/S. Nielsen & Winthers Værktøjsmaskinfabrik. : Bøger: Henry Tegner. Cryolit: Øresunds kemiske Fabrikker. Private Effekter: Det danske Missionsselskab. Smør, Konserves: T. & S. Plum. Elektrisk Materiale: Emil Stephensens Eftf. (Meddelt pr. Telegram) Elektrisk Materiale: Herrer Fearnley & Eger, Kristiania. Svenska Ostasiatiska Kompagniet, Gøteborg. Nt. 65/1915. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 15- Maj Helland. Assistent.

256 ss Cathay. N Q F G. Bilag I Skibsinspektør Berentzen oplyste, at Skibet var bygget I898 af Staal, brutto k.076 Register Tons, netto 2.596, dets Assurancesum var A-75-ooo Kr. Skibet havde indtaget Ladning i København, Gøteborg og Kristiania, men en Del af denne Ladning var efter de engelske Autoriteters Ordre bleven udlosset! North Shields, som de forlod den k. Maj om Morgenen med Østen som Maal. De sejlede med en Last paa k.800 Tons Stykgods. Den fremlagte Rapport, der delvis er udarbejdet paa Grundlag af Skibets Kladdejournal, der er den eneste af Skibets Bøger, der er bevaret, og som er tilstede i Retten, fandtes ved Konference i det væsentlige overensstemmende med denne, oplæstes for og godkendtes af de mødende af Besætningen. Kaptajnen forklarer, at der var om Bord en Besætning inklusive Officerer af 35 Mand, endvidere medfulgte 7 Passagerer. Det var Skumring, da Eksplosionen skete. Der var Udkig paa Bakken og yderligere 2 Officerer paa Broen foruden Lodsen. Kaptajnen har i Kortet udsat Stedet, hvor Eksplosionen fandt Sted, det viser sig at være paa 51 Grader 23,3 Minutter nordlig Bredde, 1 Grad 35,6 Minutter øst- ' lig Længde. Dybden er mellem 8 og 9 Favne. Der sejledes : efter Lodsens Anvisning, og det havde været Meningen at \ ankre for Natten, just da Eksplosionen skete. Kaptajnen, 1. og 3«Styrmand forklarede overens- ; stemmende, at Eksplosionen viste sig kommende fra Nr. II Lasten, hvor der fandtes bl. a. Jern, Papir, Papirmasse og 01, men der var i dette Lastrum ingen eksplosive Stoffer, og det er efter deres Overbevisning ikke muligt, at Eksplosionen kan have hidrørt fra Ladningen. Om Eksplosionen skyldes en Mine eller mulig en Torpedo, ' kan de ikke udtale sig om. Der er intetsomhelst observeret i Vandet inden Eksplosionen. Det lykkedes i Baadene at redde alle ombordværende. Oplæst og vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet. Jul. Møller. C. Bræstrup. Chr. Poulsen.