København, Efterår 2014 Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Fagansvarlig: Jonas Lieberkind, lieberkind@dpu.dk (København) Sekretær Bettina Høgenhav, bh@dpu.dk,t: 8715 1875 Indhold Modulet fokuserer på klassiske, moderne og nye teorier om det sociale, det moderne samfund og tidernes skiftende socialisationsformer. Undervisningen vil med afsæt i forskellige teoretiske perspektiver diskutere et for den pædagogiske sociologis helt afgørende spørgsmål: hvorledes mennesker bliver og gøres til sociale mennesker i og med hverdagslivet, traditionerne, normerne, moderniteten, magtformer, individualiseringen, kapitalismen, institutionerne, klasser og lag, normalisering, marginalisering, eksklusioner, netværkssamfundet etc. Modulet fokuserer dels på teoretiske og videnskabsteoretiske grundlagsproblemer inden for human- og socialvidenskaberne, dels på teorihistoriske transformationer, som har betydningen for det pædagogisk sociologiske forskningsområde, og dels på identifikationen af det moderne samfunds karakteristika, konflikter og udfordringer. Idet modulet undersøger og diskuterer forskellige videnskabsteoretiske grundopfattelser og teoriers grundlag, vil undervisningen samtidig bidrage til de emner og problemstillinger, der tages op på det sideløbende modul: Forskningsmetoder og forskningsdesign. Derudover vil modulets teoretiske fokus genoptages på et konkret og empirisk plan på andet semester i modulerne Opdragelse og uddannelse 1 og 2. Som led i indføringen af vigtige teoretiske positioner vil modulet beskæftige sig med et værk og med det at læse værker. På modulet skal vi læse Bruno Latours værk En ny sociologi for et nyt samfund; værket læses over tre undervisningsgange fordelt over hele modulets forløb. (Det anbefales, at I hurtigst muligt anskaffer jer denne bog.) 1 af 33
Udbytte: Modulet Pædagogisk sociologisk teori (PST) er en af de to første studieenheder på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi. Det er hensigten, at denne studieenhed skal gøre det muligt for de studerende at danne sig et overblik over vigtige teoretiske positioner og analytiske kategorier, metodiske, analysestrategiske og empiriske områder samt genstandsfelter og aktuelle udfordringer, som knytter sig til studiet af pædagogisk sociologi. Modulets formål er således at introducere til en række af den pædagogiske sociologis overordnede tematikker og problemkredse; fra idéhistorie og teorihistorie over analysestrategi og metode til helt aktuelle problemstillinger, som vi i dag er udfordret af. Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give de studerende indsigt i et udvalg af vigtige teorier, at læse og forstå svært tilgængeligt litteratur på flere sprog og at formidle og diskutere pædagogisk sociologiske problemstillinger på et akademisk niveau. På denne baggrund er det op til den studerende selv at læse videre og udvide sit kendskab til pædagogisk sociologisk teori og at deltage i studiegruppediskussioner, ligesom det forventes, at den studerende på eget initiativ opøver sine sproglige færdigheder. Mål: (Studieordningen 2014) Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: Viden: Demonstrere viden om grundlæggende teoretiske positioner inden for den pædagogiske sociologi. Reflektere det moderne samfunds socialisationsteoretiske karakteristika, konflikter og udfordringer. Forstå og diskutere teoretiske positioner i et teorihistorisk og samfundsmæssigt perspektiv. Færdigheder: Kunne identificere og analysere grundlæggende teoretiske tematikker og problemkredse inden for den pædagogiske sociologi. Vurdere og diskutere teoriers pædagogisk sociologiske relevans og status herunder diskutere analysestrategiers og metoders teoretiske forankringer. Kunne perspektivere og anvende pædagogisk sociologiske teorier i forhold til aktuelle problemstillinger samt begrunde de teoretiske valg. Kompetencer: Skal selvstændigt og i en gruppe kunne igangsætte diskussioner af teoretiske problemstillinger og udpege pædagogisk sociologiske forklaringsmodeler. 2 af 33
Skal selv selvstændig kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialering. Forberedelse og studieaktiviteter: Undervisningen i pædagogisk sociologisk teori består af 14 gange (de fleste á 4 timer), hvoraf 10 sessioner vil bestå i forelæsninger, og 3 sessioner vil være værklæsninger. Derudover er der afsat en uge til anden studieforberedende aktivitet (uge 41). De 3 værklæsningsgange vil bl.a. tage udgangspunkt i oplæg fra de studerende; her vil kravet være, at de studerende forbereder oplæg og deltager aktivt i undervisningen. I uge 41 skal de studerende i forlængelse af undervisningen arbejde selvstændigt med modulets midtvejsopgave. Spørgsmål, henvendelser og information Det forventes, at de studerende har sat sig grundigt ind i studieordning, modulplanen og holder sig á jour med de meddelelser, som løbende formidles via Blackboard. Spørgsmål i tilknytning til modulet rettes til den modulansvarlige (Jonas Lieberkind, faglige spørgsmål) eller studiesekretæren (Bettina Høgenhav, organisatoriske og administrative spørgsmål). Det skal bemærkes, at der i modulplanen er afsat tid til at diskutere spørgsmål angående modulets eksamener og formål; spørgsmål i denne forbindelse bedes forbeholdes disse sessioner. (Se modulplanen: uge 40, 45 og 50). Faglige spørgsmål med hensyn til undervisningen bedes de studerende stille til rette underviser i forbindelse med undervisningen eller i umiddelbart forlængelse heraf. Alle praktiske, administrative og organisatoriske spørgsmål angående eksamenstilmelding, eksamensdatoer, øvrige tidsfrister, hvor og hvordan opgaver skal afleveres, sygeeksamen, omprøve, Blackboard etc. rettes til studiecentret. Øvrige spørgsmål vedrørende uddannelsen: uddannelsesleder (Marianne Høyen) eller studiesekretær (Bettina Høgenhav). Det er vigtigt at være opmærksom på, at den modulansvarlige og underviserne ikke er ansvarlige for eller kan besvare spørgsmål af administrativ eller organisatorisk karakter fx tilmelding til eksamen, eksamensdatoer, hvordan Blackboard fungerer etc. En rig kilde til information er studieportalen og Blackboard; hvis man ikke finder svaret her, skal man henvende sig i studiecentret. Eksamen: Eksamen består af en mundtlig prøve af 45. min varighed på grundlag af et lodtrukket eksamensspørgsmål. Eksamensspørgsmålet vil blive udleveret cirka 48 timer før eksamen. o Vintereksamen i januar. o Intern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 3 af 33
En forudsætning for at kunne aflægge den mundtlige eksamen er, at den studerende skal have godkendt modulets skriftlige midtvejsopgave (5-7 normalsider ekskl. litteratur) o Udleveres og afleveres midtvejs i semestret, se modulplan. o Bliver midtvejsopgaven ikke godkendt i første forsøg, skal den blot rettes til og genindleveres hurtigst muligt med henblik på at komme til den ordnære mundtlige eksamen. Såvel den skriftlige midtvejsopgave som den mundtlige eksamen skal bestås inden for samme semester. I forbindelse med den mundtlige eksamen skal den studerende endvidere udarbejde et individuelt petitum, som udgør det faglige tekst- og materialegrundlag, der danner udgangspunkt for eksamen. Der skal opgives minimum 1500 siders litteratur på petitumlisten. På Blackboard vil der være en vejledning til udarbejdelse af petitum. Der vil komme mere information om eksamenerne på Blackboard og i forbindelse med undervisningen i uge 40 (midtvejsopgaven) og i uge 50 (mundtlig eksamen) (se modulplanen). Det er vigtigt at komme til de to sessioner, som introducerer til eksamenerne, da det vil være modulets eneste præsentation af eksamenerne. Litteratur: Tekster, som udgør grundlaget for undervisningen, indgår i kompendiet; de er markeret med * ved de enkelte sessionsbeskrivelser. Kompendiet vil kunne købes på biblioteket eller via webshop. Se mere på www.dpb.dpu.dk/bogsalg/kompendier Følgende bog anskaffes hurtigst muligt: Bruno Latour. En ny sociologi for et nyt samfund. Akademisk forlag, 2008. Sammen med Undervisningskompendium til Pædagogisk sociologisk teori 2014 udgør bogen det primære grundlag for de studerendes forberedelse. Opslagsværker: Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (red.) (2007 eller nyere): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh.: H. Reitzels forlag. Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh. Hans Reitzels Forlag, 2009. Collin, Finn og Køppe, Simo (red.): Humanistisk videnskabsteori. DR Multimedie, København 2003. Larsen, Steen Nepper & Pedersen, Inge Kryger Pedersen (red.) (2011), Sociologisk leksikon, Hans Reitzels Forlag, Finland. 4 af 33
Generelle introduktioner: Andersen, H. (red.)(2004): Sociologi en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag. Due, J. & Steen Madsen, J. (1983): Slip sociologien løs en invitation til 80 ernes sociologi, Kbh., Hans Reitzels forlag. Jacobsen, M. Hviid, Carleheden, M. & Kristiansen, S. (red.)(2001): Tradition og fornyelse - en problemorienteret teorihistorie for sociologien, Aalborg Universitetsforlag. Olesen & Pedersen (2010), Pædagogik i sociologisk perspektiv, ViaSystime, Viborg. Schmidt, Lars-Henrik (1981/2000), Magten og den sociale diskurs, Danmarks Pædagogiske Institut, København 2000. Undervisere på modulet: Jonas Lieberkind (JL) Dirk Michel-Schertges (DMS) Jens Rasmussen (JR) Jørn Bjerre (JB) Søren Nagbøl (SN) Jens Erik Kristensen (JEK) Christian Sandbjerg Hansen (CSH) Modulets organisering og undervisningens tilrettelæggelse Modulet består som nævnt af 14 gange: 10 forelæsningssessioner, 3 værklæsningsgange og en uge med anden studieforberedende aktivitet. De 10 sessioner er lagt an som almindelige forelæsninger, hvor der introduceres til som hovedregel en teoretiker eller teoretisk position; der vil forekomme enkelte forelæsninger, som breder sig over flere positioner. Forelæseren vil udvælge og selektere i stoffet med henblik på sikre, at fokus bliver lagt på teoriernes pædagogisk sociologiske potentiale og således, at undervisningen er forskningsbaseret. Forelæsningerne er fordelt på tre perioder (klassiske, moderne og nye), dels for at give et indtryk af de forskellige perioders teoretiske interesser og de teoretiske problemstillinger, som perioderne giver anledning til, dels for skabe et indblik i, hvordan de samme problemer arves og genoptage på nye måder af de næste generationer, og dels for at give et teorihistorisk overblik. Det skal understreges, at udvalget af teoretiske positioner ikke er komplet, ligesom man med rimelighed kan argumentere for at andre positioner burde være repræsenteret på modulet. Modulet repræsenterer ikke en kanon, hvilket fordrer, at de studerende kritisk forholder sig de udvalgte positioner, selv læsere videre og udvider deres teoretisk horisonter. Den 1. session vil udover, at introducere til modulet og den pædagogisk sociologis teori, også tilbyde et idéhistorisk overblik; herefter vil forelæsningerne kun i mindre grad lave sammenhænge mellem positionerne. Målet efter 1. session er, at fordybe sig i de enkelte teorier; dette fordrer mao., at de studerende selv udbygger deres overblik med udgangspunkt i 1. første session. 5 af 33
Værklæsningsgangene vil være fordelt over hele modulet. Undervisningen er her lagt an på tre forhold: 1) At læse et helt værk grundigt og tekstnært. Det værk, som skal læses, er vanskeligt, hvilket kræver, at man går til det med tålmodighed. 2) At de studerende deltager aktivt, laver oplæg og diskuterer med henvisning til teksten. Alle studiegrupper kommer til at lave oplæg. 3) At introducere til en ny teoretisk position, som dels udfordrer den almindelige måde at undersøge og diskutere pædagogisk sociologiske emner på herunder modulets øvrige positioner, og som dels blander sig med andre discipliner (antropologi, etnologi etc.). På værklæsningsgangene bliver der endvidere mulighed for at diskutere modulets øvrige teoretiske positioner samt aktuelle teoretiske udfordringer og nye pædagogisk sociologiske problemstillinger. 6 af 33
Oversigt over PST E2014: Undervisning Dato Indhold UV Bemærkninger 1. session [1] Uge 36 2. session [2] Uge 37 3. session [3] Uge 38 4. session [4] Uge 39 I. værklæsning [5] Uge 40 Skrive- og opgaveuge [6] Uge 41 Uge 42 5. session [7] Uge 43 04.09.14 Hvad er pædagogisk Kl. 10.15-14.00* sociologi? 11.09.14 Klassiker: Émile Durkheim 18.09.14 Klassiker: Max Weber 25.09.14 Klassiker: Karl Marx 02.10.14 Værklæsning: *Bemærk, lang Latour I. del (s. 11-109) dag 10.15-15.00 23.10.14 Moderne: Goffman Fredag, 10.10.14 Midtvejsopgave afleveres Efterårsferie JL JL JL DMS JL JB (Intro til midtvejsopgave) Torsdag, 02.10.14 Midtvejsopgaven udleveres FF opgave 1 udleveres: fredag den 10.10.14 kl. 14.00 6. session [8] Uge 44 30.10.14 Moderne: Elias SN FF opgave 1 afleveres: fredag den 31/10 kl. 12.00 II. værklæsning [9] Uge 45 7. session [10] Uge 46 06.11.14 *Bemærk, lang dag 10.15-15.00 13.11.14 Moderne: Luhmann Værklæsning Latour II. dels. (110-188) JL JR Evaluering 8. session [11] Uge 47 9. session [12] Uge 48 10. session [13] Uge 49 III. værklæsning [14] Uge 50 20.11.14 Moderne: Michel Foucault 27.11.14 Moderne: Pierre Bourdieu 04.12.14 Nye: Bernstein, sprog, social ulighed og uddannelse. 11.12.14 Værklæsning *Bemærk, lang Latour III. Del (s. 189- dag 10.15-15.00 305) JE CSH DMS JL FF opgave 2 udleveres: Tirsdag den 25.11 kl. 16.00 Intro til mundtligeksamen FF opgave 2 afleveres: fredag den 8/12 kl. 12.00 7 af 33
Session 1 [1] Dato og klokkeslæt: 04.09.14 Titel: Hvad er pædagogisk sociologi? Et idéhistorisk rids. Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Mål Session giver en faglig introduktion til modulet samt introducerer til modulet organisering og tilrettelæggelse. Det faglige mål er at give et første teorihistorisk overblik over forskellige pædagogiske og sociologiske hovedstrømme fra oplysningen til i dag. Det vil blive lagt særligt vægt på to klassiske positioner med henblik på at give de studerende indsigt i udformningen af centrale begreber, temaer og mulighed for kritisk at kunne diskutere og vurdere aktuelle pædagogisk sociologiske problematikker. Temaer/indhold Med udgangspunkt i Rousseau og Kant vil forelæsningen givet et idéhistorisk rids over de vigtigste pædagogisk sociologiske temaer fra oplysningen til i dag. Hvad er pædagogisk sociologi, i hvilken idéhistorisk ramme udspiller den sig, og hvad er dens aktuelle udfordringer? Forelæsningen vil i særlig grad interesse sig for opkomsten af den pædagogisk sociologiske diskurs, dens moderne og aktuelle transformationer. Diskussionstemaer til studiegrupperne Hvad kendetegner den pædagogiske sociologi frem for andre videnskabelige discipliner (fx sociologi)? Hvorfor studere pædagogisk sociologisk teori, og hvorfor lave pædagogisk sociologiske undersøgelser. Hvad er sammenhængen mellem de klassiske formuleringer hos Rousseau og Kant, og tidens aktuelle pædagogiske sociologisk udfordringer? Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen Kant, I. (2000), Om pædagogik, Århus, Klim, s. 21-39* 8 af 33
Kant, I.(1784/1996) Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? i: Jeppesen, M. Haugaard (red.), Oplysning, historie, fremskridt, Slagmarks Skyttegravsserie, Århus, s. 71-80* Rousseau, J. -J., (1762/1962) Émile, Borgens forlag, Ringkjøbing, s. 9-36* Lieberkind, J. (2005). Den originale attitude, in Lieberkind & Bosse (red.) Dannelse mellem subjektet og det almene. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, Købehavn. Supplerende litteratur: Rousseau, J. -J. (1996), Afhandlingen om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene, Gyldendal, Haslev, s. 59-65 og s. 96-111. Jeppesen, M. H. og Kristensen, J. E. (2002), Den tyske Bildung og græciteten som for billede, i Red: Johansen, M. B., Dannelse, Aarhus Universitetsforlag, Viby J., s. 101-119. Sørensen K., G. (1967) Opdragelsens historie 2, Gyldendal, Kbh, s. 116-145 og 189-196. 9 af 33
Session 2 [2] Dato og klokkeslæt: 11.09.14 Titel: Émile Durkheim Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Mål: Målet er at introducere til en af sociologiens og den pædagogiske sociologis helt afgørende skikkelser og dermed til et af den pædagogiske sociologis metodologiske og videnskabelige paradigmer. Herudover bliver det centrale for undervisningen at give de studerende indsigt i begreber som arbejdsdeling, integration, solidaritet, individualisering, socialisering, patologi, kendsgerninger, metode m.v. Formålet er samtidig at skabe grundlag for en videnskabsteoretisk og kritisk vurdering af begreberne og Durkheims videnskabelige position med henblik på såvel teoretiske som empiriske undersøgelser. Temaer/indhold: Émile Durkheim er om nogen den, som har opdaget og formuleret en række af den moderne verdens sociologiske problemstillinger; problemstillinger som også i dag er helt aktuelle: arbejdsdeling, solidaritet, integration, sammenhængskraft, individualisering og differentiering i form af anomi og andre sociale patologier. Ligeledes er det Durkheim, som var med til at grundlægge den pædagogiske sociologi og dermed en række af den pædagogiske sociologis centrale temaer. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at Durkheim kun i mindre grad benyttes i den hjemlige og internationale forskning. I sessionen er formålet at reaktualisere Durkheim med henblik på at diskutere og analysere substansen i Durkheims problemstillinger og centrale temaer. Med Durkheim bliver det kort sagt muligt at spore, hvor aktuelle problemstillinger kommer fra, og samtidigt, at forstå problemstillingernes substantielle indhold i en pædagogisk sociologisk sammenhæng. Diskussionstemaer til studiegrupperne: 10 af 33
Hvordan beskriver Durkheim opkomsten af det moderne samfund, og hvad er det moderne samfunds udfordringer? Kort sagt, hvad er forskellen på mekanisk og organisk solidaritet. Hvilke konsekvenser mener Durkheim, at individualiseringen har for den sociale sammenhængskraft og integrationen i det moderne samfund, og hvilke såvel muligheder som patologiske umuligheder har opkomsten af det moderne samfund? I hvilken grad og hvorledes er det muligt at reaktualisere Durkheim i forbindelse med en konkret empirisk pædagogisk sociologisk undersøgelse? Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen: Durkheim, É (1895/2005), Den sociologiske metodes regler. Hans Reitzel Forlag, Gyllling. s. 47-58.* Durkheim, É. (1893/2000), Om den sociale arbejdsdeling, Hans Reitzel Forlag, Viborg. Pp. 67-73, 175-194 & 260-276.* Durkheim, É. (1902/1975), Pædagogik og sociologi, i: Opdragelse, uddannelse og sociologi, Carit Andersens Forlag & Finn Suenson Forlagt, DK, s. 31-51.* Durkheim, É. (2002), Moral Education, Dover, UK, s. 1-14.* Durkheim, É, (1978) Selvmordet, En sociologisk Undersøgelse, Gyldendal Norsk Forlag og Fremad, Norge, s. 139-143.* Supplerende litteratur: Østerberg, D., (1974/2002), Émile Durkheim og hans tanker om samfundet, Hans Reitzels Forlag, Gylling, 3. kap. Teorien om arbejdsdelingen, s. 46-75. Jensen, Henrik (2005), Weber og Durkheim: en metodologisk sammenligning. Politiske studier, Køge. Lieberkind, J. (2010), Det edukative, Danmarks Pædagogiske Universitet, Kbh, s. 116-125 og 132-137. 11 af 33
Session 3 [3] Dato og klokkeslæt: 18.09.14 Titel: Max Weber Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Mål Målet er at introducere til Max Weber og herunder hans vigtigste bidrag til den pædagogiske sociologi. Et centralt anliggende for undervisningen bliver endvidere at identificere en række pædagogisk sociologiske tematikker hos Weber, som i den aktuelle debat stadig spiller en afgørende rolle. Undervisningen vil lægge vægt på metodiske begreber om idealtyper, social handling og mening samt Webers interesser for bureaukrati, rationalitet og den kapitalistiske ånd. Temaer/indhold Weber er på linje med Durkheim (og Karl Marx) blandt sociologiens klassikere; ikke mindst i Danmark har Weber haft stor betydning for udviklingen af sociologien. Han har også i dag en afgørende position i forhold til fortolkningen af samfundsmæssige og socialisationsteoretiske problemstillinger; bl.a. er han afgørende for den sidste internationale bølge af kapitalisme kritikere (se fx Luc Boltanski & Eve Chiapello, The New Spirit of Capitalism), men også i dansk sammenhæng er Weber normgivende for debatten (se fx Ove K. Pedersen, Kokurrencestaten). I undervisningen skal vi først og fremmest diskutere den del af Webers forfatterskab, som relaterer sig til pædagogiske sociologiske forhold, så som socialisering, rationalisering og bureaukratisering i de moderne stater. Derudover vil undervisningen diskutere Webers idealtype som en pædagogisk sociologisk metodefigur. Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen Weber, M., (1920/1995), Den protestantiske Etik og kapitalismens ånd, Nansensgade antikvariat, Viborg, s. 17-57.* 12 af 33
Weber, M. (2003) Herredømmets sociologi, 2. afsnit: Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og udvikling. I Udvalgte tekster 2, afsnit 2 nr. 14. Hans Reitzel. S. 63-111* Supplerende litteratur: Collins, R., (1986/2000), Max Weber personen og forfatterskabet, Hans Reitzels Forlag, Gylling. Jensen, Henrik (2005), Weber og Durkheim: en metodologisk sammenligning. Politiske studier, Køge. Bruun, Hans Henrik (2003), En klassiker død eller levende? Hvad skal vi med Max Weber i dag?, in: Dansk sociologi, 4/03 [den kan downloades her: http://dansksociologi.dk/artikler/hans%20h%20b.pdf] Bruun, Hans Henrik, (2009)"Max Weber. Det moderne samfunds teoretiker" i 50 Samfundstænkere. Gyldendal: København. 13 af 33
Session 4 [4] Dato og klokkeslæt: 25.09.14 Titel: Karl Marx Underviser: Dirk Michel-Schertges Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Mål: - To give the students an understanding of the basic concepts being fundamental to his theoretical framework - The student are to learn the relation between labor, emancipation and education. - The students should acquire the ability to analyze the (contemporary) formation of society by the means of Marx s theoretical approach. Temaer/indhold: To understand contemporary critique of educational regimes referring to the commodification of education and thus the political economy of education it is crucial to understand the underlying theoretical approaches. This is the reason why this session will focus on the essential work of Karl Marx, i.e. his concepts of dialectical materialism, class society, exploitation, commodification (use and exchange value) and alienation. Marx theoretical core concepts will be analysed and discussed in the light of emancipation and Bildung/dannelse. Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen: Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker (1972). Bemærkninger til den danske oversættlese, i: Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker: Introduktion til Kapitalens første bind (oversat efter Schulungstext yur Kritik der politischen Ökonomie. København: Forlaget Kurasje, s. 2-12.* Marx, Karl (1845). Teser om Feuerbach. In: http://www.marxists.org/dansk/marx/45- feuer.htm(last access: 15.04.2013) * 14 af 33
Marx, Karl (1970). Kapitel 1: Varen, i: Marx, Karl: Kapitalen. Kritik af den politiske økonomi. 1.Bog 1. København: Rhodos, s. 128-185.* Wood, W. Allen (1981). The Human Essence, in: Wood, W. Allen: Karl Marx. New York and London: Routledge, pp. 16-30 * Supplerende litteratur: Anyon, Jean (2011). Neo-Marxism in Education, 1970s-1980s, in: Anyon, Jean: Marx and Education. New York and London: Routledge, pp. 19-38. Anyon, Jean (2011). Neo-Marxism in Education, 1990-2005, in: Anyon, Jean: Marx and Education. New York and London: Routledge, pp. 39-64. Cole, Mike (2008). Marxist Theory and Education, in: Cole, Mike: Marxism and Educational Theory. New York and London: Routledge, pp. 28-36 Israel, Joachim (1969). Fremmedgørelse: fra Marx til moderne sociologi: en makrosociologisk analyse. København: Bibliotek Rodos Wood, W. Allen (1981). Human Production, in: Wood, W. Allen: Karl Marx. New York and London: Routledge, pp. 31-43 Forberedelse til undervisningen: 1) Read the Teser om Feuerbach (Marx 1845), mark the three most important sentences and discuss this with your peer students. 2) Read Marx s first chapter of Kapitalen : Varen (1970) and the Bemærkninger til den danske oversættlese af den Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker (1972) 3) Read the chapter The Human Essence (Allen 1981) and discuss with your peer students the relation of human essence and self-actualization. 15 af 33
I. Værklæsning [5] Dato og klokkeslæt: 02.10.14 *Bemærk, lang dag 10.15-15.00 (intro til midtvejsopgave) Titel: Bruno Latour I. del, En ny sociologi for et nyt samfund Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Mål: Målet er, at præsentere en af socialvidenskabernes helt nye, anderledes og radikale positioner: først og fremmest Bruno Latour og dernæst Aktør-Netværk-Teori. Derudover diskuterer værket løbende teorihistorien, og tilbyder dermed en refleksionsrammer for den øvrige undervisning på PST. Værklæsningen fordrer, at de studerende læser hele værket tæt, og at de opøver deres akademiske læsefærdigheder. Det skal understreges, at værket er vanskeligt, og at det kræve tålmodighed. Værket skal således læses langsomt, ligesom der skal sættes rigeligt med tid af til læsningen. En god idé er at tage noter til værket, mens man læser. Undervisningen vil som udgangspunkt tage afsæt i oplæg fra de studerende og i en diskussion af værket, hvilket skal styrke de studerende mundtlige fremstillingsevner. Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen: Forberedelsen vil bestå i, at 2-4 studiegrupper skal forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke fra Latours værk En ny sociologi for et nyt samfund. En vigtig del af forberedelsen vil være at slå svære begreber op og at gå vigtige teoretiske problemer efter med henblik på at fremlægge dem i undervisningen. Organiseringen af oplæggene vil der komme mere om i undervisningen forinden og på Blackboard. 16 af 33
Latour, Bruno (2008), En ny sociologi for et nyt samfund, Akademisk Forlag, Dk. 1. del (s. 11-109). Larsen, Steen Nepper & Pedersen, Inge Kryger Pedersen (red.) (2011), Sociologisk leksikon, Hans Reitzels Forlag, Finland. (Oplag: Bruno Latour og ANT)* [Teksten findes sidst i kompendiet] Blok, A., & Jensen, T. Elgaard (2009), Bruno Latour, Hans Reitzels Forlag, Gylling, pp, 155-170* [Teksten findes sidst i kompendiet] Diskussionstemaer til studiegrupperne: Teksten læses og diskuteres tekstnært. Supplerende litteratur: Blok, A., & Jensen, T. Elgaard (2009), Bruno Latour, Hans Reitzels Forlag, Gylling Collin, Finn (1996), Bruno Latour og virkelighedskonstruktionens dimensioner, in: Philosophia, 25 (3/4), pp 65-82. Laursen og Olesen, (1996), Interview med Bruno Latour, in: Philosophia, 25 (3/4), pp. 267-286. 17 af 33
Skrive- og opgaveuge [6] Dato: Uge 41 Mål: Målet er den studerende arbejder selvstændigt med en klassisk teoretisk problemstilling med henblik på at udvikle teoriforståelse og akademiske skrivefærdigheder. En vigtig del af den akademiske proces opstår i samspillet mellem læsning, refleksion og skrivning. Skrive- og opgaveugen skal munde ud i en konkret besvarelse af modulets midtvejsopgave. Litteratur: Litteraturen i forbindelse med modulets midtvejsopgave består hovedsageligt af de tekster, som er i kompendiet. Det er dog vigtigt, at den studerende supplerer midtvejsopgaven og dermed læsningen i denne sammenhæng med andre tekster, som kan forklare, uddybe og understøtte den argumentation og de pointer, som den studerende vil gøre brug af og ønsker at fremhæve i midtvejsopgaven. Således vil midtvejsopgaven kræve, at den studerende udover kompendieteksterne om klassisk teori læser i introduktionsbøger, men også og endnu vigtigere at den studerende selvstændigt finder en artikel, gerne flere, som behandler den teoretiker og/eller den teoretiske problemstilling, som der arbejdes med i opgaven. Opgaven: Midtvejsopgaven skal bestå af en kort indledning/problemformulering, som præciserer opgavens fokus. Jo mere fokuseret opgave bliver desto bedre. Derudover skal opgaveformuleringen besvares, og til sidst skal opgave afrundes med en kort afslutning, som samler opgavens forskellige tråde. Opgaveformuleringen vil komme på Blackboard (se oversigten for modulet). Opgaven godkendes af en intern underviser. Godkendes opgaven ikke i første omgang, får den studerende mulighed for at rette den til og aflevere den igen. Opgaven kan ikke godkendes, hvis den ikke afleveres til tiden; bliver man forhindret i at aflevere, skal man til syge- og reeksamen. 18 af 33
Session 5 [7] Dato og klokkeslæt: 23.10.13 Titel: Erving Goffman Underviser: Jørn Bjerre Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Mål: At introducere til den såkaldte Chicago skole, særligt med udgangspunkt i Mead og Blumer, og derigennem debattere, hvad der er grundlaget for den sociale samhandlingsteori, sådan som den præsenteres af Goffman. At udlægge Goffmans position i forhold til andre centrale positioner med særlig relevans for pædagogiske analyser, såsom den a Indhold: Der introduceres indledningsvist til social interaktionsteori i form af G.H. Mead og Blumer, med henblik på at forstå den rolle, som Chicagoskolen spiller indenfor sociologien. Der introduceres til E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen, interaktionsritualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske studie af pædagogiske sammenhænge. Teorihistorisk søger undervisningen at vise de forskelle og ligheder, der er mellem denne tilgang til sociologien og Durkheims sociologi på den ene side, og Foucaults teori på den anden. Litteratur knyttet til undervisningen: Goffman, Erving (1967): Anstalt og menneske. Den totale institution socialt set. S. 11-38* Goffman, Erving (2004): Rolledistance, i Goffman, E.: Social samhandling og mikrosociologi, Hans Reitzels forlag, s. 194-218. [Kommer på BlackBoard] Øvelsestekst: Stine Marie Hur. Frigørelsens magt pædagogiske roller i relation til frie, udviklingshæmmede voksne. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, 2009, s. 5-9, 30-47. teksten downloades på: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0cc8qfjaa&url=http%3 19 af 33
A%2F%2Fwww.slvidensbank.dk%2F~%2Fmedia%2FVidensbank%2FFiler%2FVoksne%2FHandicappede %2520Socialpaedagogiske%2520stoette%2Ffrigoerelsens- magt.ashx&ei=ormduywhfmvwpizdgfgo&usg=afqjcngslaveyl79l5dpjk11nsnrlotelw&sig2=s- WCkwSAhVwUJmRHR2SRDA&bvm=bv.45960087,d.ZWU Supplerende litteratur: Blumer, Herbert (1969): What Is Wrong with Social Theory, I: Blumer, Herbert Symbolic Interactionsim. Perspective and Method (s. 140-152). Berkeley: University of California Press. Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels forlag. Heri kap. 8, Amerikansk pragmatisme (især fra afsnittet om G. H. Mead) samt kap. 12, Sociale samhandlingsteorier (indtil afsnittet om Berger & Luckmann). Kristiansen, Søren (2000): Kreativ sociologi. På sporet af Erving Goffmans sociologiske metode, Ph.D.-afhandling. Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. http://www.soc.aau.dk/fileadmin/user_upload/kbm/phd/afhandlinger/soeren -kristiansen/phd-afh-soeren-kristiansen.pdf Goffman, Erving (1959): The arts of impression management, conclusion, I: The presentation of self in everyday life. London: Penguin, ss. 203-249. Forberedelse til undervisningen: Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og indholdsbeskrivelsen. 20 af 33
Session 6 [8] Dato og klokkeslæt: 30.10.13 Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund Underviser: Søren Nagbøl Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund Mål: Det er rettet mod følgende læringsmål: - At give den studerende en indføring i processociologiens teorihistoriske, økonomikritiske, psykoanalytiske og sociologiske forudsætninger. - At give de studerende en forståelse for sociale processer som interdependente på flere planer. - At give de studerende en forståelse for figurationssociologiens aktualitet i relation til pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab. Temaer/indhold: Sessionen er med afsæt i Marx teser om Feuerbach en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociologiske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogiske sociologiske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og identitetsdannelse i senmoderne samfund. 21 af 33
Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen: Marx, K. (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København 1974. s. 13-16. [* se kompendielitteratur til session 4] Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio Anno II, Numero 4/ December 2012. s. 99-107.* Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet, Idrætshistorisk Årbog, s. 157-194.* Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden, i Matrix, Nordisk tidsskrift for psykoterapi, nr. 2, s. 127-153.* Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner s.17 37: I Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner, Århus Universitetsforlag, Århus.* Elias. N. (2000). The Civilizing Process. Cornwell: Blackwell. s. 451-483.* Supplerende litteratur: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Anthony Giddens. Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, Kbh., s. 38-51. Nagbøl, S. (2003): Sociologi og pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab. I: Pædagogisk sociologi (red. Inge Bryderup), Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. s. 119-145. Forberedelse til undervisningen: Spørgsmål til gruppedrøftelser: - Reflekter og gør jer overvejelser over sammenhængen mellem Marx Feuerbachteser, kritisk teori og figurationssociologiens magtpolitiske aspekter. - Diskuter Elias opfattelse af og forståelse for sociologiens genstandsområde. - diskuter forskellen mellem det etnocentriske menneskebillede og modellen - en figuration af interdependente mennesker. - Giv bud på hvorledes man kan anvende Elias spillemodeller i et pædagogisk sociologisk forskningsregi. 22 af 33
II. Værklæsning [9] Dato og klokkeslæt: 06.11.14 *Bemærk, lang dag 10.15-15.00 (evaluering) Titel: Bruno Latour II. del, En ny sociologi for et nyt samfund Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen: Latour, Bruno (2008), En ny sociologi for et nyt samfund, Akademisk Forlag, Dk, 1. del (s. 110-188). Blok, A., & Jensen, T. Elgaard (2009), Bruno Latour, Hans Reitzels Forlag, Gylling, pp, 170-193* [Teksten findes sidst i kompendiet] Jensen, T. (2005) E. Aktør-netværk. In: Esmark, Laustsen og Åkerstrøm (red.), Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag, Gylling.* [Teksten findes sidst i kompendiet] En del af forberedelsen vil består i, at 2-4 studiegrupper skal forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke fra Latours værk En ny sociologi for et nyt samfund. Diskussionstemaer til studiegrupperne: Teksten læses og diskuteres tekstnært. For mere information: se I Værklæsning tidligere i modulplanen 23 af 33
Session 7 [10] Dato og klokkeslæt: 13.11.14 Titel: Niklas Luhmann: Introduktion til sociologisk systemteori med særlig vægt på dens bidrag til pædagogisk sociologi Underviser: Jens Rasmussen Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Mål: - At de studerende opnår forståelse for grundlæggende teoretiske begreber i sociologisk systemteori. - At de studerende kan perspektivere denne forståelse og anvende den til forståelse - af uddannelsessystemet og undervisning som interaktion. Temaer/indhold: - Systembegrebet i sociologien: Fra Parsons til Luhmann - Kommunikationsbegrebet i sociologien: Fra Weber til Luhmann - Uddannelsessystemets - Undervisning som interaktionssystem Litteratur knyttet til undervisningen: Luhmann, N. (2007). Indføring i systemteorien. København: Unge Pædagoger. (Første forelæsning s. 16-29; elvte forelæsning s. 226-235).* Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik. København: Hans Reitzels Forlag. (Læring versus undervisning, s. 278-306).* Supplerende litteratur: Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem. København: Hans Reitzels Forlag. (Kap. 4, s. 127-134; kap 5, s. 135-163) Forberedelse til undervisningen: Den angivne litteratur til undervisningen 24 af 33
Session 8 [11] Dato og klokkeslæt: 20.11.14 Titel: Michel Foucault og den pædagogiske sociologi Underviser: Jens Erik Kristensen Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Mål: Forelæsningen introducerer til de dele af Foucaults forfatterskab, der særligt har bidraget til den pædagogiske sociologi, herunder hans institutionshistoriske og genealogiske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse, eksklusion og integration, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det vil ske med afsæt i uddrag af Galskabens Historie (1961), af Overvågning og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Befolkning, sikkerhed og territorium (1978). Målet er at bibringe de studerende en historisksociologisk og magtanalytisk sans for moderne pædagogiske institutioners tilblivelse, samt analytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis i et historisk, sociologisk og magtanalytisk perspektiv. Indhold: Michel Foucault har ikke skrevet særligt meget om pædagogik og uddannelse. Til gengæld har han i detaljer synliggjort og analyseret den type af institutioner og normaliserende såvel som individualiserende magt- og ledelsesteknologier, som også moderne pædagogiske institutioner og praktikker i rigt har betjent sig af og stadig gør. Det sker i forbindelse med hans historiske studier af udelukkelse og indespærring af de gale og afvigende, og hans studier af den moderne verdens disciplinære og biopolitiske magtteknologier og normaliseringsformer. I Foucaults analyser forbindes et historiskgenealogisk blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden, magt, disciplinering, normalisering og individualisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i institutionelle og professionelle praksissammenhænge, hvor man har med mennesker at gøre, herunder i pædagogiske sammenhænge. Tesen er 25 af 33
endvidere, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og det moderne samfunds marginaliserings- og normaliseringsmagter har fået fornyet aktualitet med det seneste årtis udvikling inden for pædagogik og socialpolitik og ikke mindst i tilknytning til den generelle ambition om inklusion og forebyggelse, der er blevet krumtappen i konkurrencestatens nye former for velfærdspolitisk guvernementalitet. Litteratur: Michel Foucault: Galskabens Historie [1961] (d.o. Det lille forlag 2003), kap. 2: Den store indespærring, s. 68-100* Michel Foucault: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 214-330.* Michel Foucault: Befolkning, sikkerhed og territorium [1978] (d.o. Hans Reitzels Forlag 2005, 1.forelæsning, s.7-34)* Supplerende litteratur: Kristensen, Jens Erik & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh. Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821) Forberedelse: De studerende bedes læse den angivne litteratur og overveje, hvilke problemstillinger teksterne rejser. 26 af 33
Session 9 [12] Dato og klokkeslæt: 28.11.13 Titel: Pierre Bourdieu: samfund, uddannelse og opdragelse Underviser: Christian Sandbjerg Hansen Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Mål: - At få indblik i de grundlæggende begreber, ontologiske antagelser og epistemologiske principper, som kendetegner Bourdieus sociologi. - At erhverve sig grundlag for at diskutere disse forholds betydning for opdragelses- og uddannelsesrelaterede spørgsmål, herunder måden opdragelse/uddannelse og samfundsmæssig differentiering er relateret. - At erhverve sig indsigt i samspillet mellem teoretisk refleksion og empirisk materiale, herunder også grundlag for at tænke videre med Bourdieus værktøjskasse og de teoretiske, empiriske og analytiske muligheder den indeholder. Temaer/indhold: Sessionen sætter fokus på grundlæggende begreber, antagelser og analyser i Pierre Bourdieus sociologi med særligt henblik på at fremhæve og diskutere de analytiske muligheder i forhold til pædagogik og uddannelse. I sessionen vil begreber som habitus, felt, kapital og symbolsk vold blive vægtet, men også ontologiske standpunkter og epistemologiske principper inddrages mhp. at kunne se de empiriske og analytiske muligheder i denne sociologiske værktøjskasse. Vi læser 3 tekster, der alle belyser forskellige aspekter af Bourdieus sociologiske arbejdsmåde. Teksten Symbolsk kapital og socialklasser er en kondenseret præsentation af de vigtigste principper i værket Distinction og introducerer i hvert fald 3 aspekter: den sociale verdens dobbelte eksistens, betydningen af symbolsk magt i den sociale produktion af kollektiver og den grundlæggende refleksive indstilling, der kendetegner Bourdieus sociologi. Teksten om Bodily Knowledge angår habitusbegrebet og har fokus på den sociale frembringelse af individet, på krop og 27 af 33
handling. Teksten Types of Capital er fra Bourdieus analyse af det franske universitetsfelt og analyserer dette felts struktur med brug af kapitalbegrebet. Litteratur knyttet til undervisningen: Bourdieu, P. (2014 [1978]): Symbolsk kapital og socialklasser. I: C. S. Hansen (red.), Socialt rum, symbolsk magt. Bourdieuske perspektiver på klasse, s. xx-xx. København: Forlaget Hexis. s.35-46.* Bourdieu, P. (2000 [1997]): Pascalian Meditations. Kapitel 4: Bodily Knowledge. Stanford: Stanford University Press. s. 128-163* Bourdieu, P. (1988 [1984]): Homo Academicus. Kapitel 3: Types of Capital and Forms of Power Stanford: Stanford University Press. s. 73-127.* Forberedelse til undervisningen: Læs teksterne med henblik på, 1) at forstå de vigtigste begreber hos Bourdieu (socialt rum, habitus, kapital, felt, symbolsk magt/vold). 2) At begribe den grundlæggende forståelse af relationen mellem samfund og individ, samt de vigtigste differentieringsprincipper i moderne samfund og de mekanismer, der vedligeholder og/eller forandrer disse. 3) At forstå hvordan uddannelsessystemet virker i differentierede samfund. 4) At indfange hvordan Bourdieu sætter sine begreber på arbejde i en konkret empirisk analyse. Supplerende litteratur: Bourdieu om uddannelse: Bourdieu, P. (1997): Den nye kapital. I: Af praktiske grunde (s. 37-56). København: Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, P. (1996 [1989]: The State Nobility. Elite Schools in the Field of Power. Cambridge: Polity Press. Særligt part II: The Ordination (s. 71-123) og part III: The Field of the Grandes Écoles and its Transformations (s. 129-229). Bourdieu, P. & P. Champagne (1999 [1993]): Outcasts on the Inside. I: P. Bourdieu et al. The Weight of the World. Social suffering in Contemporary Society, s. 421-426. Cambridge: Polity Press. Læs også de efterfølgende interviews til dette kapitel (s. 427-506 med vægt på s. 441-462). Bourdieu om praksis (og opdragelse): Bourdieu, P. (2000 [1997]): Pascalian Meditations. Stanford: Stanford University Press. Foruden kapitel 4 også særligt kap. 3, 5 og 6. Bourdieu, P. (1990 [1980]): The Logic of Practice. Stanford: Stanford University Press. Særligt Book 1: Critique of Theoretical Reason (s. 23-142). Findes også på dansk. Som grundlæggende introduktion kan anbefales at læse 28 af 33
Bourdieu, P. (1984 [1979]): Distinction. A Social Critique of the Judgment of Taste. New York, London: Routledge & Kegan Paul. Særligt part II: The Economy of Practices (s. 97-256) og konklusionen (s. 466-484). Aktuelle danske studier: Thomsen, J.P. (2010): Klasse og kultur på danske universitetsuddannelser. Dansk Sociologi, nr. 1, s. 53-73. Faber, S.T., A. Prieur, L. Rosenlund & J. Skjøtt-Larsen (2012): Det skjulte klassesamfund. Aarhus Universitetsforlag. Disse forfattere har desuden udgivet en række danske og engelske artikler om deres studie, samt 2 ph.d.-afhandlinger. Hansen, C.S. (2014): Socialt rum, symbolsk magt. Bourdieuske perspektiver på klasse. København: Forlaget Hexis. Denne antologi har både artikler af Bourdieu, introduktioner af L. Wacquant og en række aktuelle danske bidrag. For yderligere inspiration se tidsskriftet Praktiske Grunde Nordisk Tidsskrift for Kultur- og Samfundsvidenskab. Det findes online (og gratis) her: praktiskegrunde.dk Internationale studier: Lareau, A. (2003): Unequal Childhoods. Class, Race, and Family Life. Berkeley, LA, London: University of California Press. Omhandler forskellige klasserelaterede måder at opdrage børn på i USA. Wacquant, L. (2004): Body and Soul. Notebooks of an Apprentice Boxer. Oxford: Oxford University Press. Omhandler den sociale produktion af bokserens habitus. Wacquant har desuden arbejdet med spørgsmål som fængslets og straffens udvikling, ghetto og nyliberal stat. Se f.eks. temanummeret af Praktiske Grunde, 2014, nr. 1-2. Charlesworth, S. (2000): A Phenomenology of Working Class Experience. Cambridge: Cambridge University Press. Omhandler den britiske arbejderklasses sociale situation og deres måder at håndtere den på. Introduktioner: Prieur, A. & Sestoft, C. (2006): Pierre Bourdieu. En introduktion. København: Hans Reitzels forlag. Særligt K. Esmark Bourdieus uddannelsessociologi (s. 71-113) og A. Prieur En teori om praksis (s. 23-71). Wacquant, L. & Bourdieu, P. (1992): An Invitation to Reflexive Sociology. Cambridge: Polity Press. Særligt del I: Toward a Social Praxeology: The Structure and Logic of Bourdieu s Sociology og del III: The Practice of Reflexive Sociology. Findes også på dansk. Broady, D. (1998): Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk værktøj i: J. Bjerg (red.): Pædagogik en grundbog til et fag, s. 415-452. København: Hans Reitzels Forlag. 29 af 33
Og i forhold til videre empirisk arbejde: Hammerslev, O., J. A. Hansen & I. Willig (2009): Refleksiv sociologi i praksis. København: Hans Reitzels forlag. 30 af 33
Session 10 [13] Dato og klokkeslæt: 04.12.14 Titel: Basil Bernstein: Language, equality and education Underviser: Dirk Michel-Schertges Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Mål: - The students are to learn the basic concepts of Bernstein s theoretical approach about language codes; - To give the students an understanding on the immanent relation between socialization, language and class; - The students should acquire the ability to analyze the contemporary problems of diversity by the means of Bernstein s theory. Temaer/indhold: To understand the relation between social class, language and socialization with respect to specific agents of socialization as like the (core) family and education institutions. One focus of the lecture will be on language codes, social structure and the reproduction of the status quo of the existing formation of society. In a further step, Bernstein s theory of language and social reproduction will be discussed with respect to social diversity like gender, class and immigrants. Litteratur knyttet til undervisningen: Bernstein, Basil (1977). Class and Pedagogies: Visible and Invisible, in: Jerome Karabel and A.H. Halsey: Power and Ideology in Education. New York: Oxford University Press, pp. 511-534.* Bernstein, Basil (2003). Education, symbolic control, and social practices, in: Basil Bernstein: Class, Codes and Control, Vol. IV: The Structuring of Pedagogic Discourse. London and New York: Routledge, pp. 114-142 * 31 af 33
Cook-Gumperz, Jenny (2009). Bernstein, educational change, and gendered language, in: Multilingua 28, pp. 291-307. * Supplerende litteratur: Bernstein, Basil (2003). A socio-linguistic approach to social learning, in: Basil Bernstein: Class, Codes and Control, Vol. I: Theoretical Studies towards a Sociology of Language. London and New York: Routledge, pp. 93-109. Bernstein, Basil (2003). A socio-linguistic approach to socialization: with some reference to educability, in: Basil Bernstein: Class, Codes and Control, Vol. I: Theoretical Studies towards a Sociology of Language. London and New York: Routledge, pp. 111-131. Bernstein, Basil (2003). Social Class. Language and socialization, in: Basil Bernstein: Class, Codes and Control, Vol. I: Theoretical Studies towards a Sociology of Language. London and New York: Routledge, pp. 132-146. Singh, Parlo/Sinclair, Mark (2001). Diversity, Disadvantage and Differential Outcomes: an Analysis of Samoan Students Narratives of Schooling, in: Asia Pacific Journal of teacher Education, 29 (1), pp. 73-92. Forberedelse til undervisningen: 1) Read Class and Pedagogies: Visible and Invisible in (Bernstein 1977) and get an understanding of the relation between middle class and visible/invisible pedagogy. 2) Read Education, symbolic control, and social practices (Bernstein 2003) and elaborate on the relation between class and symbolic control. 32 af 33
III. Værklæsning [14] Dato og klokkeslæt: 11.12.14 Titel: Bruno Latour III. del, En ny sociologi for et nyt samfund Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup. Lokale: Se Timeplaner på følgende link: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/ Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen: Latour, Bruno (2008), En ny sociologi for et nyt samfund, Akademisk Forlag, Dk. Anden del (s. 189-305). Arnoldi, Jakob (2003), Aktør-netværkteori: A-moderne (sociologisk?) teori., in Dansk sociologi, Vol. 14, No 3, 2003) [Artiklen hentes her: http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/304 ] En del af forberedelsen vil består i, at 2-4 studiegrupper skal forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke Fra Latours værk En ny sociologi for et nyt samfund. Diskussionstemaer til studiegrupperne: Teksten læses og diskuteres tekstnært. For mere information: se I Værklæsning tidligere i modulplanen 33 af 33