Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

Transkript

1 København, Efterår 2015 Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Fagansvarlig: Jonas Lieberkind,T: , [email protected] Studiesekretær: Bettina Høgenhav, AU Studier, T: , E: [email protected] Undervisere: Jonas Lieberkind, [email protected] (JL) Dirk Michel-Schertges, [email protected] (DMS) Jens Rasmussen, [email protected] (JR) Jørn Bjerre, [email protected], (JB) Søren Nagbøl, [email protected] (SN) Jens ErikKristensen, [email protected] (JEK) Marianne Høyen, [email protected] (MH) Sebastian Mohr, [email protected] (SM) Mål og udbytte: Modulet Pædagogisk sociologisk teori (PST) er en af de to første studieenheder på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi. Det er hensigten, at denne studieenhed skal gøre det muligt for de studerende at danne sig et overblik over vigtige teoretiske positioner og analytiske kategorier, metodiske, analysestrategiske og empiriske områder samt genstandsfelter og aktuelle udfordringer, som knytter sig til studiet af pædagogisk sociologi. Modulets formål er således at introducere på et forskningsbaseret grundlag til en række af den pædagogiske sociologis overordnede tematikker og problemkredse; fra idéhistorie og teorihistorie over analysestrategi og metode til helt aktuelle problemstillinger, som vi i dag er udfordret af. Idet modulet undersøger og diskuterer forskellige videnskabsteoretiske grundopfattelser og teoriers grundlag, vil undervisningen samtidig bidrage til de emner og problemstillinger, der tages op på det sideløbende modul: Forskningsmetoder og forskningsdesign. Derudover vil modulets teoretiske fokus genoptages på et konkret og empirisk plan på andet semester i modulerne Opdragelse og uddannelse 1 og 2. 1 af 28

2 Se i øvrigt studieordningen for kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi for en nærmere beskrivelse af læringsmålene: A6dagogisk%20sociologi Indhold og tilrettelæggelsesform: Modulet fokuserer på klassiske, moderne og nye teorier om det sociale, det moderne samfund og tidernes skiftende socialisationsformer. Undervisningen vil med afsæt i forskellige teoretiske perspektiver diskutere et for den pædagogiske sociologis helt afgørende spørgsmål: hvorledes mennesker bliver og gøres til sociale mennesker i og med hverdagslivet, traditionerne, normerne, moderniteten, magtformer, individualiseringen, kapitalismen, institutionerne, klasser og lag, normalisering, marginalisering, eksklusioner, netværkssamfundet etc. Modulet fokuserer dels på teoretiske og videnskabsteoretiske grundlagsproblemer inden for human- og socialvidenskaberne, dels på teorihistoriske transformationer, som har betydningen for det pædagogisk sociologiske forskningsområde, og dels på identifikationen af det moderne samfunds karakteristika, konflikter og udfordringer. Som led i indføringen af vigtige teoretiske positioner vil modulet beskæftige sig med et værk og med det at læse værker. På modulet skal vi Jacques Rancieres værk Den uvidende lærer Fem lektioner i intellektuel emancipation. Det anbefales, at I hurtigst muligt anskaffer jer denne bog; bogen kan købes som e-bog her: Desværre er bogen udsolgt fra forlaget; måske man kan være heldig at finde den second hand. Værket læses over to undervisningsgange, som er placeret sidst i forløbet. Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give de studerende indsigt i et udvalg af vigtige teorier, at læse og forstå svært tilgængeligt litteratur på flere sprog og at formidle og diskutere pædagogisk sociologiske problemstillinger på et akademisk niveau. På denne baggrund er det op til den studerende selv at læse videre og udvide kendskabet til pædagogisk sociologisk teori og at deltage i studiegruppediskussioner, ligesom det forventes, at den studerende på eget initiativ opøver sine sproglige færdigheder (først og fremmest at læse på engelsk). Forberedelse og studieaktiviteter: Undervisningen i pædagogisk sociologisk teori består af 13 gange (de fleste á 4 timer) plus en Studenterkonference, som trækker sig over tre hele dage i uge 48 ( november kl. 9-16) husk at booke disse dage ind i jeres kalendere. 11 af undervisningsgangene vil bestå i traditionelle forelæsninger i 11 forskellige teoretiske perspektiver, og 2 gange er afsat til værklæsning, hvor vi læser en hel bog. De 2 værklæsningsgange vil 2 af 28

3 bl.a. tage udgangspunkt i oplæg fra de studerende; her vil kravet være, at de studerende forbereder oplæg og deltager aktivt i undervisningen. Midtvejsopgave (16. november) og studenterkonference i uge 48 ( november) Forud for Studenterkonferencen skal de studerende individuelt eller i grupper skrive en bunden midtvejsopgave (se studieordningen) med henblik på at præsentere den mundtligt på konferencen. Midtvejsopgavens tema er: Radikalisering i et pædagogisk sociologisk perspektiv (se Black- Board for den formelle beskrivelse af opgaven). o Opgaven skal udarbejdes individuelt eller i grupper af max. 4. Det anbefales, at man arbejder i grupper. (Opgavens omfang mv. se studieordningen). o Opgaven udarbejdes løbende over semestret med udgangspunkt i undervisningen og de tekster, som læses. o Opgaven afleveres på BlackBoard senest mandag d. 16. november kl. 14. Opgaven præsenteres på studenterkonferencen i uge 48 (se modulplan). (Hvis det ikke er muligt at deltage på konference, er der mulighed for, at man kan konvertere konferencedeltagelse med en opgave og et oplæg på værklæsningsgangene, se moduloversigt. (Der er kun få pladser).) Eksamen: Se de generelle bestemmelser for eksamen i studieordningen for kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi: A6dagogisk%20sociologi Bemærk, at eksamen på PST består af to dele 1) en mundtlig prøve og 2) en midtvejsopgave. En forudsætning for at aflægge den mundtlige eksamen er, at den studerende har bestået midtvejsopgaven. I forbindelse med den mundtlige prøve skal den studerende udarbejde et individuelt petitum. Petitumlisten skal medbringes til den mundtlige eksamen. (På Blackboard vil der være en vejledning til udarbejdelse af petitum) Petitum udgør det faglige tekst- og materialegrundlag, som danner udgangspunkt for eksamen. Der opgives minimum 1500 siders litteratur på petitumlisten. Spørgsmål, henvendelser og information Det forventes, at de studerende har sat sig grundigt ind i studieordning, modulplanen og holder sig á jour med de meddelelser, som løbende formidles via BlackBoard. 3 af 28

4 Alle praktiske, administrative og organisatoriske spørgsmål angående eksamenstilmelding, eksamensdatoer, øvrige tidsfrister, hvor og hvordan opgaver skal afleveres, sygeeksamen, omprøve, Blackboard etc. rettes til studiecentret. Øvrige spørgsmål vedrørende uddannelsen som helhed: uddannelseskoordinator (Anne Larson) eller studiesekretær (Bettina Høgenhav). Faglige spørgsmål i relation til undervisningen stilles til rette underviser i forbindelse med undervisningen eller i umiddelbart forlængelse heraf. Spørgsmål vedrørende modulet rettes til den modulansvarlige (Jonas Lieberkind, faglige spørgsmål) eller studiesekretæren (Bettina Høgenhav, organisatoriske og administrative spørgsmål). Det skal bemærkes, at der i modulplanen er afsat tid til at diskutere spørgsmål angående modulets eksamener og formål; spørgsmål i denne forbindelse bedes forbeholdes disse sessioner. (Se modulplanen). Det er vigtigt at være opmærksom på, at den modulansvarlige og underviserne ikke er ansvarlige for eller kan besvare spørgsmål af administrativ eller organisatorisk karakter fx tilmelding til eksamen, eksamensdatoer, hvordan Blackboard fungerer etc. En rig kilde til information er studieportalen og Blackboard; hvis man ikke finder svaret her, skal man henvende sig i studiecentret. Litteratur: Tekster, som udgør grundlaget for undervisningen, indgår i kompendiet; de er markeret med * ved de enkelte sessionsbeskrivelser. Kompendiet vil kunne købes på biblioteket eller via webshop. Se mere på Følgende bog anskaffes hurtigst muligt: Jacques Rancieres værk Den uvidende lærer Fem lektioner i intellektuel emancipation. Opslagsværker: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (red.) (2007 eller nyere). Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels forlag. Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.). (2009). Klassisk og moderne politisk teori, bind 2. København: Hans Reitzels Forlag Collin, F. og Køppe, S. (red.) (2003). Humanistisk videnskabsteori. København: DR Multimedie Larsen, S. N. & Pedersen, I. K. (2011). Sociologisk leksikon. København: Hans Reitzels Forlag Generelle introduktioner: Andersen, H. (red.) (2004). Sociologi en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels forlag Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi. Et overblik. København: Hans Reitzels forlag. 4 af 28

5 Due, J. & Steen Madsen, J. (1983). Slip sociologien løs en invitation til 80 ernes sociologi. København: Hans Reitzels forlag Jacobsen, M. Hviid, Carleheden, M. & Kristiansen, S. (red.) (2001). Tradition og fornyelse - en problemorienteret teorihistorie for sociologien. Ålborg: Aalborg Universitetsforlag. Olesen, S.G. & Pedersen, P.M. (2010). Pædagogik i sociologisk perspektiv. Viborg: Systime, Schmidt, L. H. (2000/1981). Magten og den sociale diskurs. København: Danmarks Pædagogiske Institut 5 af 28

6 Undervisning Lokale C session Uge 36 Dato: Indhold UV Version 1. juli 2015 (Det kan forekomme ændringer i planen: den seneste version af planen findes på BB) JL Kl * Hvad er pædagogisk sociologi? Rousseau 2. session Uge Klassiker: Emile Durkheim JL 3. session Uge session Uge 39 5.session Uge 40 Uge *Bemærk, lang dag Klassiker: Simmel Klassiker: Karl Marx Moderne: Goffman JL DMS Uge 42 Efterårsferie 6. session Moderne: JR Uge 43 Luhmann 7. session Moderne: SN Uge 44 Elias 8. session Moderne: Foucault JEK Uge 45 9.session Moderne: Bourdieu MH Uge 46 Mandag Deadline for midtvejsopgave 10. session Nye: Butler SB Uge Studenterkonference Onsdag Konference på PST JL Torsdag Radikalisering! Uge 48 Fredag JB Information om modulets Studenterkonference. Ingen undervisning på PST, øvelsesopgave på FF (Uploades på BB kl. 14) Husk at skrive disse dage ind i kalenderen. (Ingen undervisning på FF) 12. Værklæsning I Uge session Uge Værklæsning II Uge Værklæsning I Ranciere: side *Bemærk, lang dag JL Et idéhistorisk rids JL Information om modulets mundtlige eksamener. (Øvelsesopgave på FF) Værklæsning II Ranciere: side JL 6 af 28

7 Session 1 Dato og klokkeslæt: kl Titel: Rousseau og den pædagogiske sociologi Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: Sessionen giver en faglig introduktion til modulet samt introducerer til modulet organisering og tilrettelæggelse. Undervisningen introducerer til den måske mest centrale position fra den pædagogisk sociologis tidligere idéhistorie, nemlig Rousseau. Målet er hermed at give de studerende indsigt i udformningen af centrale begreber, temaer og mulighed for kritisk at kunne diskutere og vurdere klassiske, moderne og nye pædagogisk sociologiske problematikker. Temaer/indhold: Med udgangspunkt i Rousseau vil forelæsningen introducerer til Rousseau og en række af de historiske og teoretiske udfordringer, som den pædagogiske sociologi bygger på. Rousseau er ikke kun vigtigt for pædagogikken, sådan som man tit of ofte læser ham, men netop også for sociologien; hans hovedværk Emile eller om opdragelse er just en kritik af det gryende moderne samfund. Forelæsningen vil i særlig grad interesse sig for opkomsten af den pædagogisk sociologiske diskurs, hvad pædagogisk sociologi er, og hvilken problemfelter som konstituerer den. Litteratur knyttet til undervisningen: Rousseau, J. -J., (1962/1762). Émile (s. 9-36). København: Borgens forlag * Rousseau, J. -J. (1996). Afhandlingen om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene (s ). København: Gyldendal * Forberedelse til undervisningen: Teksterne skal læses. Rousseau skriver i 1700-tallet og er derfor vanskelig at forstå; at læse og forstå teksterne kræver, at man slår Rousseau op i oplagsværker, fx læs i K. Krue-Sørensen opdragelsens historie om Rousseau etc. Slå også oplysning op. Spørgsmål som skal forberedes og diskuteres i studiegrupperne: Hvorfor studere pædagogisk sociologisk teori, og hvad er teoriens rolle? Hvordan er Rousseaus refleksioner (ud fra dagens tekster) vigtige for den pædagogiske sociologi? 7 af 28

8 Session 2 Dato og klokkeslæt: kl Titel: Émile Durkheim Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: Målet er at introducere til en af sociologiens og den pædagogiske sociologis helt afgørende skikkelser og dermed til et af den pædagogiske sociologis metodologiske og videnskabelige paradigmer. Herudover bliver det centrale for undervisningen at give de studerende indsigt i begreber som arbejdsdeling, integration, solidaritet, individualisering, socialisering, patologi, kendsgerninger, metode m.v. Formålet er derudover at skabe grundlag for en videnskabsteoretisk og kritisk vurdering af begreberne og Durkheims videnskabelige position med henblik på såvel teoretiske som empiriske undersøgelser. Temaer/indhold: Émile Durkheim er om nogen den, som har opdaget og formuleret en række af den moderne verdens sociologiske problemstillinger; problemstillinger som også i dag er helt aktuelle: arbejdsdeling, solidaritet, integration, sammenhængskraft, individualisering og differentiering i form af anomi og andre sociale patologier. Ligeledes er det Durkheim, som var med til at grundlægge den pædagogiske sociologi og dermed en række af den pædagogiske sociologis centrale temaer. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at Durkheim kun i mindre grad benyttes i den hjemlige og internationale forskning. I sessionen er formålet at reaktualisere Durkheim med henblik på at diskutere og analysere substansen i Durkheims problemstillinger og centrale temaer. Med Durkheim bliver det kort sagt muligt at spore, hvor aktuelle problemstillinger kommer fra, og samtidigt, at forstå problemstillingernes substantielle indhold i en pædagogisk sociologisk sammenhæng. Litteratur knyttet til undervisningen: Durkheim, É. (2005/1895). Den sociologiske metodes regler (s ). København: Hans Reitzel Forlag * Durkheim, É. (2000/1893). Om den sociale arbejdsdeling (s , & ). København: Hans Reitzel Forlag * 8 af 28

9 Durkheim, É. (1975/1902). Opdragelsen: Dens natur og dens rolle. I: É. Durkheim, Opdragelse, uddannelse og sociologi (s ). København: Carit Andersens Forlag & Finn Suenson Forlagt * Durkheim, É. (2002). Moral Education (s. 1-14). New York: Dover Publications* Supplerende litteratur: Østerberg, D. (2002/1974). Émile Durkheim og hans tanker om samfundet (s ). København: Hans Reitzels Forlag Jensen, H. (2005). Weber og Durkheim: en metodologisk sammenligning. Køge: Politiske studier. Lieberkind, J. (2010). Det edukative. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Forberedelse til undervisningen: Teksterne skal læses, derudover skal man læse om Durkheim i et eller flere oplagsværker. Læs fx afsnittet om Durkheim i Marmorbogen (Klassiske og moderne samfundsteori) Spørgsmål som skal forberedes og diskuteres i studiegrupperne: Hvordan beskriver Durkheim opkomsten af det moderne samfund, og hvad er det moderne samfunds udfordringer? Kort sagt, hvad er forskellen på mekanisk og organisk solidaritet. Hvilke konsekvenser mener Durkheim, at individualiseringen har for den sociale sammenhængskraft og integrationen i det moderne samfund, og hvilke såvel muligheder som patologiske umuligheder har opkomsten af det moderne samfund? I hvilken grad og hvorledes er det muligt at reaktualisere Durkheim i forbindelse med en konkret empirisk pædagogisk sociologisk undersøgelse? 9 af 28

10 Session 3 Dato og klokkeslæt: kl Bemærk lang dag introduktion til modulets Studenterkonference. Titel: Georg Simmel Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: Målet med introduktionen til Georg Simmel er, at indføre de studerende i en række af den pædagogiske sociologis teoretiske grundlagsproblemer. Hos Simmel fremstår disse grundslagsproblemer både enkle og abstrakte, og netop i denne form kan de tilbyde en interessante refleksionsramme. Formålet bliver endvidere at introducere til et mikrosociologisk perspektiv. Temaer/indhold: Hvis der findes en fjerde stor klassisk sociolog udover Marx, Weber og Durkheim er det Georg Simmel. Simmel har haft stor betydning i den sociologiske reception, ikke mindst i Danmark har han spillet en afgørende rolle for fagsociologien, men også for visse dele af den filosofiske fagtradition. Ikke desto mindre har han haft en bemærkelsesværdig lille plads i den pædagogiske sociologi; når det er bemærkelsesværdigt er det, fordi hans teori om noget betoner den pædagogiske sociologis grundtema, nemlig vekselvirkningen mellem individualitet og socialitet. Denne vekselvirkning beskriver Simmel som socialisation. Med afsæt i Simmels beskrivelse af socialisationens former skal undervisningen diskutere en række af hans grundbegreber om samfundet, det sociale og herunder diskutere en række af hans kulturessays om Moden, Sanserne og Måltidet. Litteratur knyttet til undervisningen: Simmel, G. (1998). Sociologiens problem. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter (s ). København: Gyldendal * Simmel, G. (1998). Hvordan er samfundet muligt?. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter (s ). København: Gyldendal * Simmel, G. (1998). Ekskurs om sansernes sociologi. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter. København: Gyldendal * Simmel, G. (1998). Måltidets sociologi. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter. København: Gyldendal * 10 af 28

11 Larsen, C S. (2000). Simmels sociologi. Hvordan er individet muligt?. Dansk sociologi, 11(2), [Skal I selv downloade: Supplerende litteratur: Ørnstrup, H. (1989). Personligheden og det sociale, En introduktion til Georg Simmel. Århus: Aarhus Universitets Forlag Hansen, N. G. (1991). Sansernes Sociologi om Georg Simmel og det moderne. Viborg: Tiderne skifter Lukás, G. (1991). Georg Simmel. Theory, Culture & Society, vol. 8, Forberedelse til undervisningen: Teksterne skal læses, derudover skal man læse om Simmel i et eller flere oplagsværker. Spørgsmål som skal forberedes og diskuteres i studiegrupperne: Hvordan er samfundet muligt ifølge Simmel? Hvad er der sket med sanserne og dermed den moderne verden i overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne? Hvad er fordelen og ulempen ved, at Simmel bygger sin tænkning op omkring antagonistiske forhold (form og indhold, individ og socialitet etc.)? 11 af 28

12 Session 4 Dato og klokkeslæt: kl Titel: Karl Marx Underviser: Dirk Michel-Schertges Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: To give the students an understanding of the basic concepts being fundamental to his theoretical framework - The student are to learn the relation between labor, emancipation and education. - The students should acquire the ability to analyze the (contemporary) formation of society by the means of Marx s theoretical approach. Temaer/indhold: To understand contemporary critique of educational regimes referring to the commodification of education and thus the political economy of education it is crucial to understand the underlying theoretical approaches. This is the reason why this session will focus on the essential work of Karl Marx, i.e. his concepts of dialectical materialism, class society, exploitation, commodification (use and exchange value) and alienation. Marx theoretical core concepts will be analysed and discussed in the light of emancipation and Bildung/dannelse. Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen: Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker (1972). Bemærkninger til den danske oversættlese, i: Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker: Introduktion til Kapitalens første bind (oversat efter Schulungstext yur Kritik der politischen Ökonomie. København: Forlaget Kurasje, s * Marx, K. (1845). Teser om Feuerbach. Downloades fra: (last access: ) Marx, K. (1970). Kapitel 1: Varen, i: Marx, Karl: Kapitalen. Kritik af den politiske økonomi. 1.Bog 1. København: Rhodos, s * Wood, W. A. (1981). The Human Essence. I: W. A. Wood, Karl Marx (s ). New York and London: Routledge * Supplerende litteratur: Anyon, J. (2011). Marx and Education (s , 39-64). New York and London: Routledge Cole, M. (2008). Marxism and Educational Theory (s ). New York and London: Routledge 12 af 28

13 Israel, J. (1969). Fremmedgørelse: fra Marx til moderne sociologi: en makrosociologisk analyse. København: Bibliotek Rodos Wood, W. A. (1981). Karl Marx (s ). New York and London: Routledge Forberedelse til undervisningen: 1) Read the Teser om Feuerbach (Marx 1845), mark the three most important sentences and discuss this with your peer students. 2) Read Marx s first chapter of Kapitalen : Varen (1970) and the Bemærkninger til den danske oversættlese af den Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker (1972) 3) Read the chapter The Human Essence (Allen 1981) and discuss with your peer students the relation of human essence and self-actualization. 13 af 28

14 Session 5 Dato og klokkeslæt: kl Titel: Uddannelse som symbolsk interaktion: mikro-sociologi, social interaktionisme Underviser: Jørn Bjerre Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: At introducere til den såkaldte Chicago skole, særligt med udgangspunkt i Mead og Blumer Debattere, hvad der er grundlaget for den sociale samhandlingsteori, sådan som den præsenteres af Goffman. At udlægge Goffmans position i forhold til andre centrale positioner med særlig relevans for pædagogiske analyser. Indhold: Der introduceres indledningsvist til social interaktionsteori i form af G.H. Mead og Blumer, med henblik på at forstå den rolle, som Chicagoskolen spiller indenfor sociologien. Der introduceres til E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen, interaktionsritualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske studie af pædagogiske sammenhænge. Temaer: Den amerikanske sociologi er præget af den såkaldte amerikanske pragmatisme. Dette kan blandt andet ses i forhold til et af de vigtigste bidrag til grundlæggelsen af den amerikanske pædagogiske sociologi, Chicago-skolen. Pragmatiske sociologer som G.H. Mead, der fokuserer på den sociale interaktions symbolske karakter, kom til at bidrage til Chicago-sociologernes tilgang til pædagogikken, som en videnskab om social adfærd. Denne tradition udfoldes videre af den symbolske interaktionisme og Erving Goffman ( ), sidstnævnte som interesserede sig for, hvordan mennesker præsenterer dem selv og placerer sig strategisk, idet de aktivt søger at styre de indtryk, andre får af dem. Litteratur knyttet til undervisningen: Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi. Et overblik (s ). København: Hans Reitzels forlag. [Teksten/bogen skal man selv anskaffe sig] Goffman, E. (2004). Social samhandling og mikrosociologi (s ). København: Hans Reitzels forlag* 14 af 28

15 Goffman, E. (1967 Anstalt og menneske. Den totale institution socialt set (s ). København: Jørgen Paludan * Franks, D.D. (2013). Relationships between neurosociology, foundational social behaviorism, and currents in symbolic interaction. I: D.D. Franks & J. H. Turner (eds), Handbook of neurosociology (s ). Springer* Øvelsestekst Woods, P. (2012/1979). The divided school (s. 1-24). Oxford: Routledge * 15 af 28

16 Session 6 Dato og klokkeslæt: kl Titel: Niklas Luhmann: Introduktion til sociologisk systemteori med særlig vægt på dens bidrag til pædagogisk sociologi Underviser: Jens Rasmussen Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: - At de studerende opnår forståelse for grundlæggende teoretiske begreber i sociologisk systemteori. - At de studerende kan perspektivere denne forståelse og anvende den til forståelse af uddannelsessystemet og undervisning som interaktion. Temaer/indhold: - Systembegrebet i sociologien: Fra Parsons til Luhmann - Kommunikationsbegrebet i sociologien: Fra Weber til Luhmann - Uddannelsessystemets - Undervisning som interaktionssystem Litteratur knyttet til undervisningen: Luhmann, N. (2007). Indføring i systemteorien (s , ). København: Unge Pædagoger * Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem (s ). København: Hans Reitzels Forlag * Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik(s ). København: Hans Reitzels Forlag* Forberedelse til undervisningen: Den angivne litteratur til undervisningen. 16 af 28

17 Session 7 Dato og klokkeslæt: kl Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund Underviser: Søren Nagbøl Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: Det er rettet mod følgende læringsmål: At give den studerende en indføring i processociologiens teorihistoriske, økonomikritiske, psykoanalytiske og sociologiske forudsætninger. At give de studerende en forståelse for sociale processer som interdependente på flere planer. At give de studerende en forståelse for figurationssociologiens aktualitet i relation til pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab. Temaer/indhold: Sessionen er med afsæt i Marx teser om Feuerbach en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociologiske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogiske sociologiske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og identitetsdannelse i senmoderne samfund Litteratur knyttet til undervisningen: Marx, K. (1888). Teser om Feuerbach, [se under session 4] Elias, N. (2000/1968). The Civilizing Process (s ). Oxford: Blackwell * Nagbøl, S. (2012). Norbert Elias and the Frankfurter Traditions. Campio, 2(4), * Nagbøl, S. (1999). Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet. I: J. Hansen & T. Skovgård, Folkekultur og finkultur, Idrætshistorisk Årbog 1999 (s ). Odense: Odense Universitetsforlag Der kommer evt. flere tekster på blackboard. 17 af 28

18 Supplerende litteratur: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007). Klassisk og moderne samfundsteori (kap. Om Anthony Giddens), København: Hans Reitzels forlag Giddens, A. (1994). Modernitetens konsekvenser (s ). København: Hans Reitzels Forlag Forberedelse til undervisningen: Spørgsmål til gruppedrøftelser: - Reflekter og gør jer overvejelser over sammenhængen mellem Marx Feuerbachteser, kritisk teori og figurationssociologiens magtpolitiske aspekter. - Diskuter Elias opfattelse af og forståelse for sociologiens genstandsområde. - Diskuter forskellen mellem det etnocentriske menneskebillede og modellen en figuration af interdependente mennesker. - Giv bud på hvorledes man kan anvende Elias spillemodeller i et pædagogisk Sociologisk forskningsregi. 18 af 28

19 Session 8 Dato og klokkeslæt: kl Titel: Michel Foucault og den pædagogiske sociologi Underviser: Jens Erik Kristensen Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: Forelæsningen introducerer til de dele af Foucaults forfatterskab, der særligt har bidraget til den pædagogiske sociologi, herunder hans institutionshistoriske og genealogiske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse, eksklusion og integration, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det vil ske med afsæt i uddrag af Galskabens Historie (1961), af Overvågning og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Befolkning, sikkerhed og territorium (1978). Målet er at bibringe de studerende en historisksociologisk og magtanalytisk sans for moderne pædagogiske institutioners tilblivelse, samt analytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis i et historisk, sociologisk og magtanalytisk perspektiv. Temaer/indhold: Michel Foucault har ikke skrevet særligt meget om pædagogik og uddannelse. Til gengæld har han i detaljer synliggjort og analyseret den type af institutioner og normaliserende såvel som individualiserende magt- og ledelsesteknologier, som også moderne pædagogiske institutioner og praktikker i rigt har betjent sig af og stadig gør. Det sker i forbindelse med hans historiske studier af udelukkelse og indespærring af de gale og afvigende, og hans studier af den moderne verdens disciplinære og biopolitiske magtteknologier og normaliseringsformer. I Foucaults analyser forbindes et historiskgenealogisk blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden, magt, disciplinering, normalisering og individualisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i institutionelle og professionelle praksissammenhænge, hvor man har med mennesker at gøre, herunder i pædagogiske sammenhænge. Tesen er endvidere, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og det moderne samfunds marginaliserings- og normaliseringsmagter har fået fornyet aktualitet med det seneste årtis udvikling inden for pædagogik og socialpolitik og ikke mindst i tilknytning til den generelle ambition om inklusion og forebyggelse, der er blevet krumtappen i konkurrencestatens nye former for velfærdspolitisk guvernementalitet. 19 af 28

20 Litteratur knyttet til undervisningen: Foucault, M. (2003/1961). Galskabens Historie (s ). København: Det lille forlag * Foucault, M. (2002/1975). Overvågning og Straf. Fængslets fødsel (s , ). København: Det lille forlag * Foucault, M (2005/1978). Befolkning, sikkerhed og territorium (s. 7-34). København: Hans Reitzels Forlag Supplerende litteratur: Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: L.B. Caspersen & J. Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori, bind 2 (s ). København: Hans Reitzels Forlag Forberedelse til undervisningen: Kristensen, Jens Erik & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh. Hans Reitzels Forlag, 2009,( s ) 20 af 28

21 Session 9 Dato og klokkeslæt: kl Titel: Pierre Bourdieu: samfund, uddannelse og opdragelse Underviser: Marianne Høyen Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: - At få indblik i de grundlæggende begreber, ontologiske antagelser og epistemologiske principper, som kendetegner Bourdieus sociologi. - At erhverve sig grundlag for at diskutere disse forholds betydning for opdragelses- og uddannelsesrelaterede spørgsmål, herunder måden opdragelse/uddannelse og samfundsmæssig differentiering er relateret. - At erhverve sig indsigt i samspillet mellem teoretisk refleksion og empirisk materiale, herunder også grundlag for at tænke videre med Bourdieus værktøjskasse og de teoretiske, empiriske og analytiske muligheder den indeholder. Temaer/indhold: Sessionen sætter fokus på grundlæggende begreber, antagelser og analyser i Pierre Bourdieus sociologi med særligt henblik på at fremhæve og diskutere de analytiske muligheder i forhold til pædagogik og uddannelse. Begreber som habitus, felt, kapital vil blive præsenteret og diskuteret, men også ontologiske standpunkter og epistemologiske principper inddrages mhp. at kunne se de empiriske og analytiske muligheder i denne sociologiske værktøjskasse. Vi læser 3 tekster, der alle belyser forskellige aspekter af Bourdieus sociologiske arbejdsma de. Teksten Symbolsk kapital og social- klasser er en kondenseret præsentation af de vigtigste principper i værket Distinction og introducerer i hvert fald 3 aspekter: den sociale verdens dobbelte eksistens, betydningen af symbolsk magt i den sociale produktion af kollektiver og den grundlæggende refleksive indstilling, der kendetegner Bourdieus sociologi. Teksten om Bodily Knowledge anga r habitusbegrebet og har fokus pa den sociale frembringelse af individet, pa krop og handling. Teksten Types of Capital... er fra Bourdieus analyse af det franske universi- tetsfelt og analyserer dette felts struktur med brug af kapitalbegrebet. Litteratur knyttet til undervisningen: Bourdieu, P. (2014 [1978]). Symbolsk kapital og socialklasser. I: C. S. Hansen (red.), Socialt rum, symbolsk magt. Bourdieuske perspektiver pa klasse (s 35-46). København: Forlaget Hexis.* 21 af 28

22 Bourdieu, P. (2000 /1997). Pascalian Meditations (s ). Stanford: Stanford University Pressv* Bourdieu, P. (1988/1984). Homo Academicus (s ). Stanford: Stanford University Press * Supplerende litteratur: Bourdieu om uddannelse: Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, P. (1996/1989). The State Nobility. Elite Schools in the Field of Power (s , ). Cambridge: Polity Press Bourdieu, P. & Champagne, P. (1999/1993). Outcasts on the Inside. I: P. Bourdieu et al., The Weight of the World. Social suffering in Contemporary Society (s ). Cambridge: Polity Press. Læs også de efterfølgende interviews til dette kapitel (s med vægt på s ). Forberedelse til undervisningen: Læs teksterne med henblik på, 1) at forstå de vigtigste begreber hos Bourdieu (socialt rum, habitus, kapital, felt). 2) At begribe den grundlæggende for- ståelse af relationen mellem samfund og individ, samt de vigtigste differentieringsprincipper i moderne samfund og de mekanismer, der vedligeholder og/eller forandrer disse. 3) At forstå hvordan uddannelsessystemet virker i differentierede samfund. 4) At indfange hvordan Bourdieu sætter sine begreber på arbejde i en konkret empirisk ana- lyse. 22 af 28

23 Session 10 Dato og klokkeslæt: , 10:15-14:00 Titel: Judith Butler Underviser: Sebastian Mohr Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: Den sociologiske kønsforskning har sæt sit præg på social- og samfundsvidenskaberne siden 1970erne og etableret køn som en central analysekategori. Målet med undervisningen er at få indblik i, hvordan køn kan forstås og anvendes som en analysekategori på forskellige problemfelter inden for den pædagogisk sociologiske forskning. Med udgangspunkt i den amerikanske kønsteoretiker Judith Butlers værk vil de studerende lære at diskutere køn som en hverdagskategori, der gør sig gældende i vores tænkning og praksis. Centrale begreber inden for Butlers teori doing gender, performativity, norm bruges til at reflektere køn som en kontinuerlig dannelsesproces, der både udspiller sig i og har indflydelse på samspillet mellem samfundet, dens socialiserende institutioner og individet. Temaer/indhold: Undervisning vil skitsere kønsteoriens udviklingen siden 1970erne ved at kigge på genders (det sociale køn) historie inden for medicin, antropologi og sociologi. Judith Butlers bidrag til kønsteori diskuteres på denne baggrund og i forhold til pædagogisk sociologiske genstandsfelter. Samtidigt perspektiveres kønsteoriens og Butlers bidrag gennem at kortlægge forbindelser til andre teoretikere som Simmel, Goffman, Foucault og Bourdieu. Kønsteoriens bidrag til det teoretiske felt diskuteres kritisk og dens epistemologiske og metodologiske præmisser reflekteres. Litteratur knyttet til undervisningen: Butler, J. (1988). Performative acts and gender constitution: an essay in phenomenology and feminist theory. Theatre Journal, 40 (4), ( [Download] Butler, J. (1990). Gender trouble: feminism and the subversion of identity (s ). New York: Routledge * Butler,J. (1993). Bodies that matter: on the discursive limits of sex (s ). New York: Routledge * Lykke, N. (2008). Kønsforskning: en guide til feministisk teori, metodologi og skrift (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur * Salih, S. (2010). Judith Butler (s ). New York: Routledge * 23 af 28

24 Forberedelse til undervisningen: Der forventes, at de studerende har læst og kan diskutere litteraturen tekstnær. Mindst en uge inden undervisningsgangen, offentliggøres vejledende spørgsmål på BB til læsningen af litteraturen. 24 af 28

25 Session 11 Dato og klokkeslæt: Dagene november Titel: Studenterkonference Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: Målet med modulets studenter konferencen er at opøve de studerendes evner til at fremstille såvel skriftlige og mundtlige oplæg. De studerende skal på baggrund af undervisningen og de teoretiske positioner, som er blevet præsenteret på modulet, udarbejder en midtvejsopgave (se studieordningen) og præsentere denne på konferencen. Forberedelsen til konferencen skal ske løbende over semestret med henblik på, at de studerende lærer at kondensere teoretiske tekster, perspektivere teori i forhold til en konkret tematik samt at diskutere aktuelle problemstillinger på baggrund af teori. Temaer/indhold: Studenterkonferencens tema er Radikalisering i et pædagogisk sociologisk perspektiv Der vil komme mere information på BlackBoard (se filen Midtvejsopgave og studenterkonference Radikalisering PST E2015) samt til undervisningsgangen d Forberedelse til undervisningen: Se Forberedelse og studieaktiviteter side 3 her mht. midtvejsopgave og studenterkonference. På studenterkonferencen skal de studerende i individuelt eller grupper præsenterer deres midtvejsopgave mundtligt. Derudover skal man indgår i en opponent gruppe, som skal diskutere andres studerendes oplæg (se filen på Blackboard: Midtvejsopgave og studenterkonference Radikalisering PST E2015) 25 af 28

26 Session 12 Dato og klokkeslæt: kl Titel: Værklæsning I Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: Målet er, at præsentere en af socialvidenskabernes helt nye, anderledes og radikale positioner. Derudover diskuterer værket løbende teorihistorien, og tilbyder dermed en refleksionsrammer for den øvrige undervisning på PST. Værklæsningen fordrer, at de studerende læser hele værket tæt, og at de opøver deres akademiske læsefærdigheder. Det skal understreges, at værket er vanskeligt, og at det kræve tålmodighed. Værket skal således læses langsomt, ligesom der skal sættes rigeligt med tid af til læsningen. En god idé er at tage noter til værket, mens man læser. Undervisningen vil som udgangspunkt tage afsæt i oplæg fra de studerende og i en diskussion af værket, hvilket skal styrke de studerende mundtlige fremstillingsevner. Litteratur knyttet til undervisningen: Ranciere, J. (2007). Den uvidende lærer fem lektioner i intellektuel emancipation (s. 7-86). Århus: Philophia Bogen skal I selv anskaffe, den kan købes som e-bog her: Forberedelse til undervisningen: Forberedelsen vil bestå i, at forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke fra Modulets værk. En vigtig del af forberedelsen vil være at slå svære begreber op og at gå vigtige teoretiske problemer efter med henblik på at fremlægge dem i undervisningen. Organiseringen af oplæggene vil der komme mere om i undervisningen forinden og på Blackboard. 26 af 28

27 Session 13 Dato og klokkeslæt: kl Bemærk: Lang dag; introduktion til de mundtlige eksamener. Titel: Den pædagogiske sociologis idé- og teorihistorie Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: Målet er at skabe et overblik over den pædagogisk sociologis teori- og idéhistorie med henblik på at sætte de studerende i stand til at diskutere og forstå teoretiske perspektiver og konkrete pædagogisk sociologisk problemstillinger i et sammenhængende og bredere historisk lys. Temaer/indhold: Modulet forskellige teoretiske positioner er fordelt over tre perioder, som beskrives som klassiske, moderne og nye. Her på denne næst sidste session skal vi i undervisningen diskutere alle tre perioder fra oplysningstiden til i dag med henblik på for det første at skabe et teorihistorisk overblik og for det andet med henblik på at identificere vigtige teoretiske hovedstrømme og forskydninger, som den dag i dag stadig står centralt. Undervisningen vil på baggrund det historiske rids diskutere tidens aktuelle pædagogisk sociologiske udfordringer. Litteratur knyttet til undervisningen: Lieberkind, J. (2005). Den originale attitude. I: J. Lieberkind & B. Bosse (red.), Dannelse mellem subjektet og det almene (s ). Købehavn: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag * Kant, I. (1996/1784). Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?. I: M. H. Jeppesen (red.), Oplysning, historie, fremskridt (s ). Århus: Slagmarks Skyttegravsserie * Durkheim, E. (2014). Opdragelse, uddannelse og sociologi (s ). København: Forlaget Mindspace * Boltanski, L. (2011). Pragmatisk sociologi (s ). København: Hans Ritzels Forlag* Forberedelse til undervisningen: Læs dagens tre forskellige tekster fra forskellige tider: Kant, Durkheim og Boltanski. Diskuter i studiegrupperne teorihistorisk forskydning dels på baggrund af teksterne til i dag og dels i lyset af hele modulet. Hvordan ser tidens aktuelle pædagogisk sociologiske problemstillinger ud i et teorihistorisk lys, og hvordan forholde sig kritisk til dem? 27 af 28

28 Session 14 Dato og klokkeslæt: kl Titel: Værklæsning II Underviser: Jonas Lieberkind Sted: Lokale vil fremgå af Timeplaner på Studieportalen: Mål: Se session 12 Litteratur knyttet til undervisningen: Ranciere, J. (2007). Den uvidende lærer fem lektioner i intellektuel emancipation (s ). Århus: Philophia Forberedelse til undervisningen: Forberedelsen vil bestå i, at forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke fra Modulets værk. En vigtig del af forberedelsen vil være at slå svære begreber op og at gå vigtige teoretiske problemer efter med henblik på at fremlægge dem i undervisningen. Organiseringen af oplæggene vil der komme mere om i undervisningen forinden og på Blackboard. 28 af 28