Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur! Jeg har det rigtig godt og nyder hvert et sekund her i Brasilien. Flyveturen herover gik som planlagt. Jeg fløj fra København med de 43 andre udvekslingsstudenter. Vi ankom til São Paulo meget tidligt om morgenen, hvor mange blev hentet af deres værtsfamilie. Jeg tog videre med fly til Belo Horizonte sammen med en dreng (Magnus) fra København. Jeg var så heldig at flyve på første klasse. Da jeg ankom til Belo Horizonte, blev jeg mødt af min værtsfar, værtsmor og værtssøster. Tre glade og varme mennesker! Vi tog ind til Belo Horizonte for at mødes med min værtsbror. Jeg snakkede lidt dansk med ham, da han har været i Danmark (Aalborg) som udvekslingsstudent i 2008. Det var lidt komisk! Derefter ventede der en 2 timers køretur til Itabira, min by. Det var lige til at overkomme. Jeg vil gerne fortælle lidt om min familie, min hverdag, skolen, Rotaryklubben og kulturen. -Til min værtssøsters afskedsfest.
Min familie Min familie består af fire personer. Min værtsfar, Marcelo: arbejder som Psykoanalytiker. Han går rigtig meget op i velgørenhedsarbejde og i at sørge for, at alle udvekslingsstudenter i byen føler sig godt hjemme. Han er meget anerkendt i byen, og alle kender ham. Han er en type person, der sætter alle andre før sig selv. Min værtsmor, Maria: arbejder som neuropsykolog, og det er hende, der lærer mig portugisisk i hverdagen. Min værtsbror, Pedro: bor i Belo Horizonte den største by i mit distrikt med omkring 2,3 millioner. Han studerer jura og har som sagt været udvekslingsstudent i Danmark. Min værtssøster, Isadora: Hun rejste til USA som udvekslingsstudent her i sidste uge. Hun har været en rigtig god værtssøster for mig de første uger og har taget mig rundt og introduceret mig til alle hendes venner og bekendte. Min værtsfamilie har været rigtig god til at tage mig rundt og se en masse forskellige byer, restauranter og sørget for, at jeg har været beskæftiget hele tiden. Det er jeg rigtig glad for, da jeg af den grund har sluppet for hjemve indtil videre! Min værtsfamilie har en rigtig stor familie, og vi har derfor tit besøg af familie. De er alle sammen rigtig søde. Min værtsfars bror har inviteret mig med til hans bryllup i oktober. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg havde nemlig håbet på at opleve et brasiliansk bryllup! Min værtsfar er medlem af en klub, som jeg så har gratis adgang til. Der er opvarmet pool, tennis, bordfodbold, sauna, bar, bordtennis og en sport kaldt Peteca. Det er en sport, der minder meget om badminton, men hvor du bruger dine hænder frem for en ketcher. Peteca findes kun i min stat, og jeg er blevet rigtig god til sporten. Min værtsfar og jeg cykler somme tider op til til klubben (10 km op ad bakke og I 27 graders varme). En smule hårdt, måske. Jeg er faldet rigtig godt til ved min familie, og vi har det rigtig godt sammen! Et billede af min værtsfamilie (Uden værtsbror) og mig i Belo Horizonte lufthavn
Min hverdag Min hverdag her er meget anderledes end i Danmark. Og så alligevel ikke. I Danmark var jeg meget social, men her er jeg dobbelt så social. Som udvekslingsstudent er man social hele tiden. Jeg tilbringer min tid med familien, i skolen og i fritiden sammen med mange venner. Jeg får kun slappet af, når jeg sover. Men sådan kan jeg også bedst lide det. En hverdag er faldet på plads her i Brasilien. Jeg går til håndbold to gange om ugen. Hver onsdag og fredag. Mine holdkammerater er lidt ældre end mig, men det overlever jeg lige. De spiller ikke vildt godt. Men jeg spiller heller ikke kun håndbold for at vinde. Jeg spiller, fordi jeg synes, at det er sjovt, for at jeg kan holde formen og ikke mindst for, at jeg kan få nye venner. Jeg er også begyndt i et fitnesscenter, så jeg håber på, at jeg kan holde vægten med alt det lækre brasilianske mad! Jeg knokler stadig med sproget, men kan mærke, at det er ved at komme. Det er blevet lettere at forstå, hvad folk siger, og jeg kan da udtale de vigtigste ting på portugisisk. Vil meget gerne lære sproget hurtigere, da størstedelen af alle brasilianere ikke er så gode til engelsk. Jeg må bare kæmpe videre. -Til håndbold træning
Skolen Min første skoledag var meget overvældende. Alle ville snakke med mig, røre ved mig og fortælle mig, hvilket fodboldhold, jeg skulle holde med. Jeg er stadig meget populær her på skolen efter den første måned. Jeg er jo the blond guy from Denmark. Jeg har snakket med stort set alle på skolen. Vi er omkring 500 elever, og jeg er 2. års elev. Min værtsbror fra min familie nr. 2 er 3. års elev og har allerede introduceret mig til nogle af sine venner. Hver mandag og tirsdag går jeg i skole fra klokken 7 til 12, hvorefter jeg tager hjem og spiser middagsmad. Derefter er der så skole igen fra 14-18. Det er to meget lange dage. Men når man er i selskab med en masse gode venner, går dagene automatisk lettere. Onsdag-fredag har jeg så fri fra skole klokken 12. Jeg har fået mig en stor, god omgangskreds, og jeg bliver inviteret til diverse fester, pool-parties, fødselsdage og jeg ved ikke hvad. Jeg takker selvfølgelig ja til det hele! Er rigtig glad for, at jeg har fået sådan en god start på skolen, da venner er rigtig vigtige. Mine lærere er rigtig søde og venlige, og de kan alle sammen lide mig, da jeg følger med i timerne og skriver notater. Jeg lærer rigtig meget portugisisk ved at skrive notater fra tavlen. Det er en rigtig god måde at lære på. Her den første måned har jeg også fulgt med min portugisiske lærer rundt i de andre klasser og fået lidt ekstra undervisning. Det er også en god måde at få nye venner fra de andre klasser. Ude foran skolen. Skoleuniformen består af to T-shirts med skolens navn og enten blå eller sorte bukser/shorts. Det er jeg meget tilfreds med!
Rotary-klubben I Itabira er der 3 Rotary Klubber. I min klub er der 53 medlemmer. Mit første møde gik super godt. Først blev den brasilianske nationalsang spillet og derefter den danske nationalsang. Jeg skulle præsentere mig selv for dem alle sammen, og det gjorde jeg selvfølgelig på portugisisk. De var alle sammen meget overrasket over, at jeg præsenterede mig selv på portugisisk, da de fleste andre udvekslingsstudenter præsenterer sig selv på engelsk. Til mødet mødte jeg også min to kommende værtsfamilier. De virker alle sammen meget flinke, så det er jeg glad for! Ingen af min to kommende familie (værtforældre) taler engelsk, men jeg regner stærkt med, at jeg til den tid taler portugisisk. Fra den 14-21.september skal jeg på et intensivt portugisisk kursus i selskab med de andre udvekslingsstudenter i mit distrikt. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde alle de andre udvekslingsstudenter og lære dem at kende. -Her ses min tre familier til rotary-mødet.
Kulturen Kulturen er meget anderledes i Brasilien. Trafikken er virkelig slem herovre. Der er ikke særlig mange lyskryds, og folk kører som det passer dem. Jeg bor i en by med omtrent 110.000 indbyggere. I Brasilien er det ikke en stor by, men det er det for mig. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er lidt svært at finde rundt. Jeg bor i en by, som udelukkende består af bakker. Der er ikke et tidspunkt, hvor man ikke går op eller ned. Men det synes jeg er ret fedt. Så får man også lidt motion på den måde. Maden er rigtig god. I Brasilien spiser de dog rigtig meget, så ved siden af dem spiser jeg ikke så meget. Hver morgen får jeg frisk frugt. Vandmelon er en helt sikker vinder hos mig! Må dog indrømme at jeg savner rugbrød og skummemælk en smule. Min værtsfamilie har taget mig med på en masse forskellige restauranter, så jeg har smagt lidt af hvert. Jeg kan lide det meste af det mad, jeg spiser her i Brasilien. Er så heldig at være havnet hos en familie, der er lidt alternative med hensyn til middagsmad. I Brasilien er det som regel ris og bønner. Men jeg er så heldig at få pasta, ris, kartofler, kylling, fisk, kød. Ja, sådan set lidt af det hele. Og da vi tit har gæster i weekenderne, bliver der også grillet en hel del. Det er noget, jeg kan li! Lige nu er der vintertid i Brasilien, men der er i gennemsnit omkring de 26 grader hver dag. Er begyndt at vænne mig til kulturen. Men synes nu stadig, at det er lidt underligt at gå på gaden, hvor alle bare kigger på en. Hele tiden. Føler mig en smule kendt. Ha-ha -Her kan man få et lille indtryk af det lokale byliv.
Her ser man byen fra det højeste punkt i Itabira og et billede fra klubben
Noget familie på værtsmoderens side På gensyn. Venlig hilsen Emil Svendsen