vsne vsöfk c>0wnlosc>st Zlssglsfofsksi^ss 6ibliotsl< 3>36gisfc»'s><6M68 V IdllotSk Sl' 6 3 c>6> As to>'63i3g63 V I8 - VLUMLI-K, 8l36gt V 3 t3. H)6t Sl' 6t 3p66>3l-d>t)1>0t6>< M6cl VSSk'Ksr', 6^ 6 3 c>6l 3t v o ^ fss>>63 k u ltu ^ r'v, dl33clt 33 cl6l QMf3ll63c>6 8ls6gt3-, I0K3 I- o g p6/'8033»1>3t036. 81s6gt3to^3k6M 63 3>1)1>ot6k: tittg://d>t)1>ot6k.c1>3-cl33m3/'k.c1k I^oi'63i3g63 H)I3-H>33M3I'K, 31s6gt ^ V3t3: WWW.3l36gt0gcl3t3.cIK Ssmss/^/c, st d/bt/cits/cst /nc/s/ro/c/s/^ i/ss^/cs/^bsc/s msct 09 c/c/sn o/o/rsxswt. /Vs/' c/st c/w/s/^ /9 om ss/c/w V-Sf/tS^ tn/o/^o/o/7sks-wttsn sr uc/tsbet, /csn c/ll t»t c/si-vn/osc/s 09 sn^snc/s /^O/^-tz/sn. ZVs/^c/st c/^s/s^ s/9 om ^Ls^/cs^, som s/^omtsttst st o/o/isvs^st, s^ c/st i/79t/9t st ^ssw opmss^zcsom/os, st PO^-t/Zsn Zcu/? s/^t// /snt 96^L0n//9, pnvst dm9.
?vrlrl.s. n m. ÄX 7D I^ Ie Ä p t ^I(jfLsnäo?/k? litl,
i ^ I l ü n ä. -L>cct ved Landevejen fra Aarhus til Grenaa og Ebeltoft ligger i en Afstand af omtrent 2 M ile og 1 Fjerdingvej fra den fsrst ncevnte B h Herregaarden VoSnceSgaard, i RanderS Amt, Dster-LiSbjcerg Herred og Skjpstrup Sogn. Neden for Gaardens Have, som imod Nord dannes af tre störe Terrasser, strcekker sig en scerdeles ftugtbar Eng, der igjen omgives af en fortrinlig Bsgeskov, som m oddst gaar ned til Enden af Kalls Big. Ved denne Gaardens heldige Beliggenhed, omtrent en Fjerdingvej fra Stranden, lettes Afhcendelsen af Markernes og Skovenes Frembringelser i hoj Grad. Ved Udskibningsstedet er anlagt et Teglvcerk, og i Ncerheden heraf ligger en nh grundmuret B olig for Skovrideren. Paa en af Gaardens Marker er der en meget smuk, med Skov tilgroet Skrcent ud imod Havet; dens hsjeste Punkt kaldes VosnceSpynt, og derfra haves et ualmindelig vidt Skue ud over Hav og Land. Grcendsen imod Nordvest dannes af Gaardens stprste samlede S kov, der kaldes Havskoveue, og den naar ligeledes ned til Stranden. D et störe Fladeindhold, der hsrer til denne Herregaard, udgjorde fordum to LandSbyers Jo rd e r; deres Navne vare Jndrup og Vosnces, og i den sidst ncevnte B y laa, saaledcs som scedvanlig var Tilfceldet, en liden Herregaard, der efterhaanden opslugte begge Bherne. Den fsrste 8Et, i hvis Hcender denne Gaard vides at have vceret, hed S tra n g e s c n. Q l u f Je p s e n i VosnccSgaard ncevnes i Aaret 1486; men Han var uadelig. Derimod var E b b e S t r a n g - e s e n, en S p n af S t r a n g e N ie ls e n, Medejer af Gaarden 1497, da der gjordes Markefljel imellem Landsbyen Studstrups (i Skjsstrup Sogn) og VosnoeSgaards M arker, hvormed Abbeden af D m Kloster og E b b e S t r a n g es en Paa sin M oders F ru A n n e L a n g e s og sine Medarvinges Vegne udtalte sin TilfredShed. E b b e S t r a n g e s e n ncevnes ogsaa i Aaret 1501; Hans HuStru var Fru K ir s t in e K la v s d a t t e r ( V e b n e r ), der forekommer Aar 1508. DereS LEgteskab var barnlsst. Brodcren K la v s S t r a n g e s e n til Fsvling (senere Lebnersholm), var gift med Fru K a re n V e b n e r, og deres Datier M a r e n K la v s d a t t e r arvede Vosncesgaard eller i det mindste en Del deraf. Hun var gift med G o dske H o lk, der forekommer som VosncesgaardS Ejer i Aaret 1542. Han dsde ikke lcrnge ester, hvorpaa hun giftede sig med M o r t e n S v e n d s e n. Denne M a n d, der paa Stamtavlerne urigtig kaldes B s l l e, var af Mtten O r n in g og en S s n af S v e n d O tte s e n ( D r n in g ) til Eget eller Jeget (i Skcerum S o g n, HoruS Herred, Vcndsyssel) og Fru A n n e V if f e r t. Han var Herre til VoSncesgaard i Aaret 1553, da Han Fredagen efter S t. Hans Dag Midsommer (30te Ju n i) sik kongelig Stad- fcestelse paa et Magesiiste, Han med sin Hustrus Samtykke havde indgaaet med J p r g e n Lhkke til Lvergaard som Lensmand paa M ariager Kloster, og hvorved Han imod at en Gaard i Skjsstrup Sogn, Hsjvorde B h, afstaa noget GodS i SlagS Herred, HejnSvig Sogn, sik og to B o l i VoSncrs B y, som og en Gaard i Tendrup B y, Hornslet Sogn. I Aaret 1563 blev Han Hsvedsmand paa Koldinghus og havde dctte Len indtil sin D sd 1574. Ester sin fsrste HustruS Hedengang havde Han cegtet Fru K ir s t in e K la v s d a t t e r U l f e l d, der var Datter af K la v S E g g e rts e n tilrsdkilde og F r u T o r t h e L u n g e og Enke efter P o v e l A b itd g a a rd. Hun overlevede i adskillige Aar sin M and og overdrog ved Mageskifte Juleasten 1587 til Kronen sin Hovedgaard Bjerndrup (i Sonderjhlland). Den oven ncevnte Fru M aren K la v s d a tte r havde en Broder O tte K la v s e N til N srholm, hvis Enke Fru
D o r t h e D a a, D atier af K la v s D a a til Navnstrup og Fru A n n e ' Slutningen af d. A. udgik der da et Kongebrev til Lensmanden paa Aarhus- Lhkke, giftede sig med O v e J u e l til Kjeldgaard, som derved blev Ejer eller gaard L a u r id s L in d e n o v om, at hendes Bonder og Tjeuere havde fore- Medejer af VoSncesgaard. Han havde denne Gaard i Aaret 1584, da Han bragt Köngen, hvorledes de imod al Billighed besvceredes af hende, ligesom og Hans Hustrus Datter Jom fru K a r in e S t r a n g e S d a t t e r i Mageskifte og at hun handlede utilborlig med den Kongetiende, hun havde i Fceste; med Kronen fik en Gaard i Jndrup imod at udlcegge en anden i Hcrsselballe, desaarsag skulde Han omhhggelig lade forfare, hvorlunde hun bar sig ad baade Hjortshoj Sogn. Ved fit Giftermaal med Jom fru K a r in e blev C h r is t e n imod sine egne Tjenere og imod dem, der skulde hde hende Tienden; Lensmanden J u e l til Donslund (i S lags Herred, Hejnsvig Sogn) Ejer af VoSncesgaard. flulde udtale sin Mening derom, for at Köngen künde faa at vide, om Han omskiftede den 23de Marts 1608 Tiden med Evigheden og efterlod det var nodvendigt igjen at give hende en Vcerge. I Folge de Undersogelser, Fru K a rin e i saa trange Kaar, at hun forst vedtog at gaa fra Arv og L a u r id s L in d e n o v foretog, gjorde Han vitterligt, at Han den 30te Avgust Gccld efter Ham, og i Folge hendes V illie udtalte hendes ncermeste Frcende havde indstcevnet for sig alle hendes Tjenere til VosnceSgaard, og der K la vs D a a til Navnstrup dette ved MandenS Grav den 7de April s. A. modte da shv Bonder fra Vosnces, tre fra Jn d ru p, en fra Borde, to fra Jmidlertid fik Fruen andre Tanker, og paa hendes Vegne vedgik H a n s R o s Eflerod og en fra Tykcer, hvilke forebragte folgende Kceremaal: 1) Den Gang t r u p, som holdt AffledStalen ved Graven, Arven og Gcelden. Desaarsag Fjenden (Tyflerne) var Herre i Landet, begjerede hun, at de flulde modtage rejste sig ved Herredagen en Netstrcette imellem J o h a n S t y g g e paa noget af hendes Korn i Gjemme; men da Fjenden mcerkede det, flilte Han C h r is te n J u e l ö Arvinges Vegne og K la v s D a a, og den 17de Ju n i s. A. dem af dermed som og med deres eget; men nu vilde hun have Godtgjorelse blev den paadomt saalunde, at hin Fragaaelse af A rv og Gceld flulde stände derfor og havde desaarsag paafort dem en RetSsag. 2) Fo r Aaret 1 6 20, da ved M agt. Fjenden drog ud af Landet, havde hun afkrcevet dem den fulde Landgilde, Derpaa er VoSncesgaard bleven folgt til Jom fru L is b e th F r i i s, som var Datter af A lb e r t F r i i s til HaraldSkcer og Fru J n g e b o r g G h ld - endfljont en D el af disse stakkels Folk end ikke havde 1 Tonde Korn at saa; de havde tilbudet at hde hende Landgilde efter sin Udsced s. A.; dog vilde hun enst fe r n e ; hcnde tilhorte Gaarden i det mindste i Aaret 1620, da hun den ej tage noget Hensyn til deres elcendige Tilstand, saaledes som Köngen og 15de A p ril paa Tiröbcek udstcedte et Gceldsbrev til Fru L is b e th B rh s k e andre godc Adelspersoner havde gjort imod sine Tjenere, og ej Heller havde paa 300 D aler for et Smykke, hun havde kjobt af denne. Hun künde ikke hun, saaledes som disse gjorde, i Fjendens T id hjulpet sine Tjenere til Rette udrede Pengene og bad et P a r Gange skriftlig om Udsceltelse af Betalingen. Endelig blev Fru L is b e th kjed af at vcente, og i M a j 1622 stcrvnede hendes i mindste Maade. 3) En af Bonderne, Niels Olufsen i Vordov, kcerede over, at hun voldelig havde taget en blegrod Kvie fra Ham, Niels Hansen i Eflerod (Horn- M and H e n r ik B i l l e Jomfruen forrigens Kansler. HendeS Vcerge F re d e - slet Sogn) over, at hun havde tiltalt Ham for 24 Fdg. S m o r i Landgilde, r ik M u n k til HaraldSkcer og KrogSgaard, der var gift med hendes Softer fljont Han künde godtgjore, at det var hdet, ligesom og Jens Sorensen Fru S o f ie F r i i s, paastod, at Sagsogelsen maatte bortfalde, efterdi Han for 24 Fdg., ihvorvel ogsaa dette var hdet. Peder Andersen i Tykcer udsom hendes Vcerge ej havde underskrevetgceldsbrevet. Herimod g jo rd e H e n rik sagde, at i Aaret 1623, da hendes Vcerge F r e d e r ik M u n k havde forbudet B ille Jndsigelse. Sagen blev endelig den 5te Ju li 1622 paadomt af Herredagen, alle BosnceSgaards Bonder at saa Horfro for hende, og Han altsaa ikke havde og derved paalagdes det hendes Vcerge centen at faa hende til at villet saa dette F ro, fratog hun Ham en Kaabe saa god som 9 D aler." udrede Pengene eller og tilbagegive Smykket. Hun mishandlede Bonderne, Niels Sorensen i VoSnces udsagde, at da Hans Fader ved Juletid 1628 var som dersor henvendte sig til Köngen med sine Besvceringer i Aaret 1630. I dod, maatte Hans M oder give Jomfruen en 4 Aars S tud for at blive ved
Gaarden; men da Fjenden havde draget ud af Landet, maatte hun atter af samme Aarsag udrede en Kvie, og alligevel vilde Jomfruen nu have hende derfra til Mikkelsdag, med mindre hun vilde give et stört og ubilligt StedSmaal (Jndfcestning). 4) Niels Christensen i VosnceS udsagde, at Jomfruen i FjendenS T id gav Ham en Hoppe i Gjemme; dog da Han mcerkede, at D yret begyndte at blive sygt, forte Han det tilbage igjen, og det dode paa HerregaardenS M ark; nu krcevede hun Godtgjorelse af Ham og havde ladet stcevne Ham for 30 D aler. 5) HendeS Bonder fremlagde et Vidne af fire og tyve Mcend af Dster-Lisbjcerg Herred af 28de A p ril 1630, som udtalte, at de ikke havde Hort eller fornummet, at Folk der i Herredet saaledes havde voeret mishandlede og tribulerede" af sine Husbonder som VoSncesgaardS Tjenere af hende, iscer siden den T id, da hun havde opnaaet at vcere sin egen Vcerge. 6) SkjoStrup Sognemcend kcerede alle over, at de selv havde ydet hende paa VosnceSgaard og ladet hde for hende paa Kallo S lo t Konge-Korntienden af Sognet for A ar 1625 2 6, hvilken hun havde i Fceste; og dog krcevede hun det nu af dem igjen. Fire Mcend kcerede end videre over, at de i Aaret 1629 tre Gange havde vceret paa VoSnceSgaard med sin Tiende og forste Gang den D ag, Sogneprcesten lod annamme sin D el; da tilbode de hende Köngens D e l i Kcerven og derefter to Gange i Skjeppekorn; dog vilde hun ikke lade nogen annamme det, men hujede og raabte dem af Gaarde", saalunde som et Tingsvidne af 22de Septbr. 1630 godtgjorde. S o m Folge af disse OplySninger blev der nogen T id efter udstcedt et Kongebrev til hende, at hun fkulde udtale sig om de Kceremaal, HendeS Bonder havde indgivet i Kancelliet. Dette B rev modtog HendeS Foged paa VosnceSgaard den öde Januar 1631; Han sendte det da strax til HendeS B o lig i HanS JensenS Hus i RanderS, og den 10de s. M. ansogte hun i et B rev til den kongelige Sekretcer J v e r B in d til Torpegaard Köngen om Udscettelse, indtil hun ved Lov og Dom künde afbevise disse Kceremaal, eftersom hun ikke af L a v r id s L in d e n o v künde faa nogen Afskrift deraf. Sagens endelige Udfald er ubekjendt; men hvis hun ikke har kunnet modbevise disse meget ncergaaende Bcskyldninger, har hun hvcerken undgaaet Revselse for sin ulovlige og uredelige Fremfcerd eller faaet Lov til at sthre sin Ejendom uden Vcerge. Nogle Aar feuere tilhorte VosnceSgaard E b b e G y ld e n s t je r n e, Stifts- befalingsmand i Viborg. Han fik den 12te Avgust 1655 kongelig Stadfcestelse paa en OverenSkomst, Han havde indgaaet med O r. P e d e r V in S t r u p, hvor- efter dennes Kannikebonder, hörende under Aarhus Domkapittel, fkulde gjore 8Egt og Arbejde til HanS to Gaarde VosnceSgaard og ThrreStrup, dog paa det Vilkaar, at de ikke besvceredes over Billighed. In d til 1663 forekommer Ebbe G y ld e n s t je r n e som Herre til VosnceSgaard, hvis nceste Ejer var den lcerde E r ik R o s e n k ra n d S til Rosenholm. For en Kjobesum af 2270 Rd. 20 Sk. fik Han den 28de April 1668 Birkehojhed og Birkeret til VosnceSgaard mcd GodS for dets Bonder, Tjenere og Almue, ncemlig: i SkjoStrup Sogn og B y 12 Gaarde, i Segalt 9 Gaarde og 4 B o l, i HjcelmSager 5 Gaarde, i Aastrup 4 Gaarde og 1 Halvgaard, i StudStrup 3 Gaarde, i Svinebo og Vore 6 Gaarde og 1 B o l, i Hjortshoi Sogn, HjortShojbolle 8 Gaarde, Kankbolle 3 Gaarde, i Bregnet Sogn, Folle 5 Gaarde og 2 Kannikegaarde, i Egaa Sogn, BramStrup 4 Gaarde, i Skjerring-Munkegaard 1 Gaard, i Todbjcerg Sogn, BendStrup 2 Gaarde, i Skarreso Sogn og B h 1 G aard, Astrup 1 Gaard. Desuden fik Han til Birkeretten til Rosenholm Birkehojheden over 14 Gaarde i Morke Sogn og B y og 9 Gaarde og 1 B o l i Balle og Balfkov og Rodskov M olle i Hornslet Sogn. Ved E r i k R o s en k ra n d S 'S D od 1681 tilfaldt VoSnoesgaard HanS navnkundige S o n J v e r R o s e n k ra n d S til Nosenholm imidlertid folgte denne Ejendom i Aaret 1719. og Rygaard, som Kjoberen KonferenSraad J o k u m G e r S d o r f var en Sonneson af RigenS Hovmester Jo k u m G e r S d o r f til Tundbyholm og RodstenSeje og S o n af C h r is t ia n G e r S d o r f til Scebygaard, Amtmand over Kallo Amt og Fru S o f ie N a n s e n, Datier af Kjobenhavns bekjendte President H a n S N an se n. S elv var Han ligeledes Amtmand over Kallo Amt og gift med Fru E d e l M a r g r e t e G e r S d o r f, hvis Forceldre vare F r e d e r ik G e r S d o r f til BramStrup og Fru E d e l M a r g r e t e K ra g. Han opforte i Aaret 1725 en ny Hovedbygning af Bindingsvcerk. Ved HanS dodelige Afgang 1745 arvede Sonnen C h r is t ia n R u d o lf G e r S d o r f, ligeledes KonferenSraad og Amtmand over Kallo Amt, VosnceSgaard. Han var gift med A n to in e tte M a rg re te R osen orn, Datier af P o ve l N osenorn til Katholm og Fru 5
M e tte B e n z o n. Han dsde i Aaret 1752 og efterlod Gaarden, hvis Ager og EngS Hartkorn 1768 og endnu 1808 var 66 T dr. Skpr. 2 Fdkr. 1 Alb., samt Skovskyld 3 T d r. 7 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb., Bsndergods 601 T d r. Ager og Eng, Skovskyld 4 T d r. og Tiender 85 Tdr., til sin S s n P o v e l R o s e n s r n G e r s d o r f, der var Geheimekonferensraad, Kammerherre og Stiftamtmand. I Aaret 1808 afhcendede Han denne sin fcederne Gaard for 500,000 N dlr. D e nh Ejere vare Kammerraad J ö r g e n M p rc h S e c h e r til Skaffsgaard (dyd 1852), Kapitajn i Landevcernet N ie ls S e c h e r og Kammerherre Amtmand i RanderS Amt P e te r S e v e r in F - n s s. D er opstod imidlertid snart Uenighed imellem Jnteressenterne, iscer imellem de to sidst ncevnte, af hvilke N ie ls S e ch er tillige havde overtaget Gaardens Forpagtning. Allerede 1811 folgte de den med 270 T dr. B-ndergods for 450,000 R d lr. og 300 hollandske Dukater til D it m e r F r e d e r ik v. L a d ig e S. (adlet i Aaret 1827). Han beholdt Vosncesgaard indtil Decbr. 1835, da Han folgte den til Kapitajn i Soetaten og Kammerjunker, senere Kontreadmiral og Kammerherre J o h a n V ilh e lm K o r n e liu s K r ie g e r for 145,000 R d lr. S s lv. Gsndergodset afhcendedes for stprste Delen til Fcesterne af denne og senere af Haus Enke, der ejede Gaarden fra Hans D sd i Aaret 1857 og indtil 1860. I dette Aar folgte hun VosnceSgaard med Levningerne af Godset 15 Tdr. Hartkorn til den nuvoerende Ejer, Lieutenant S a x t o r p h, for 325,000 R d lr. Dette Gods har Ejeren i Aaret 1863 afhcendet til Fcesterne, med Undtagelse af en st-rre Bondegaard i Esker-d paa omtrent 70 Tdr. Land og med Hartkorn 5 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdk. 1, Alb. Den blev i Folge kongelig Bevilling af U te December 1860 nedlagt; Jorderne indtoges til Fredskov og ere nu allerede tilplantede, hvorfra dog undtages 8 T dr. Land, der ere udlagte til 2 Arbejdshuse. Gaardens Bygninger ere i det hele taget grundmurede og opfprte af Am iral K r ie g e r, der ogsaa i Aaret 1852 har opfort en grundmuret Hovedbhgning i Steden for det gamle BindingsvcerkshuS, som ses paa Profpektet. Gaarden ligger meget heldig i Midten af sine Marker og er imod Best, Nord og S hd omgiven af Haven, som udgjpr 7 T dr. Land. Under Gaarden, HviS samlede Fladeindhold er omtrent 1,100 T d r. Land, naar de omtr. 350 T d r. Land Skov medregnes, drives de 700 Tdr. Land Ager og 30 Tdr. Land Eng, hvorimod det ovrige optages af Bhgningerne og Haven samt af en 14 T dr. Land, som ere henlagte til Skovridergaarden. VosncesgaardS Jorder ere af fortrinlig Beskaffenhed og i Hovedsagen stcerkt lerede; de ere derfor ogsaa i de senere Aar blevne omhyggelig afsivede. VosncesgaardS Hartkorn er Ager og Eng 79 T d r. 6 Skpr. 2 Fdk. 14 Alb., Skovskyld 3 T dr. 7 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb., tidligere Fcestejorder udlagte til Fredskov 5 T d r. 2 Skp. 1 Fdk. 1-j Alb. og Skovridergaarden (Hovedgaardsjorder) T dr. 7 Skpr. 2 Fdk. Alb., i alt 90 T dr. Skpr. 2 Fdk. Alb. Hartkorn. T il Hovedgaarden Hörer Skjostrup Kirke- og Konge-Tiende (matrikuleret Hartkorn 74 Tdr.), som aarlig hder 54 Tdr. 5 Skpr. 1/2 Fdk. Rüg, 221 Tdr. 1 Skp. Fdkr. B h g, 190 T d r. 3 Skpr. Fdk. Havre og 18 T d r. 2 Skpr. 2j L Fdk. ZErter.