Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015 1. Spørgsmål: Bliver der behov for mere uran i fremtiden? Kristine Thrane: Ja, men der er også nogle atomkraftværker, der bliver lukket for tiden. På trods af, at der er nogle lande, der lukker deres atomkraftværker, så vil der stadig være brug for mere uran i fremtiden. Det er fordi der for det første bliver der bygget flere end der bliver lukket og for det andet er de større. 2. Spørgsmål: Vil baggrundstrålingen blive højere som følge af minedriften? Violeta Hansen: Vi får omkring 4 msv (millisievert) pr. år. Hvis mineprojektet går i gang i Narsaq vil baggrundsstrålingen måske stige kun med 1 msv. pr. år. Normalt vil det ikke være 1 msv pr. år. Det er meget meget mindre. 3. Spørgsmål: Kan man sammenligne uranbrydning fra 1960 erne med i brydning i dag? Og kan 1960 ernes brydning (red: brydningsmetode) blive anvendt i Grøndland Violeta Hansen: Lige efter 2. verdenskrig blev uran produceret med henblik på atomvåben og ikke med henblik på fremstilling af elektricitet. Russerne var på jagt efter uran i Tyskland, og amerikanerne ledte også efter uran inden for egne grænser. Der kan findes rigtige mange artikler, der påpeger de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser ved brydning af uran i 1960 erne. Mit svar er nej - man kan ikke sammenligne uranbrydning i 1960 erne med den uranbrydning, der finder sted i dag. Det er 60 år siden, og der findes utrolig mange internationale standarder og anbefalinger. Man kan dog ikke direkte anvende dem her, fordi man skal tage hensyn til konkrete forhold såsom klima. I Narsaq er det et arktisk miljø. Der findes uranminer i det arktiske klimabælte eksempelvis i Canada og Rusland. Mineselskabet (red: GME) får ikke lov til at gå i gang, hvis ikke alle planer, som jeg har præsenteret i dag er på plads. Hvis ikke jeg tror på det, så stod jeg ikke her i dag og talte foran jer. 4. Spørgsmål: Hvorledes er uafhængige institutioner involveret i processen? Gert Asmund: Mineselskabet hyrer nogle uafhængige institutioner såkaldte ingeniørfirmaer et af dem er Orbicon i Roskilde. Dem kalder vi dog ikke uafhængige selskaber. De er anerkendte selskaber og deres arbejde er formodentlig godt, men de er betalt og hyret samt styret af mineselskabet. Myndighederne derimod de modtager rådgivning fra noget som vi selv påkalder os som uafhængige institutioner, eksempelvis Aarhus Universitet, hvor jeg kommer fra. Vi er ikke afhængig af noget mineselskab. Vi er lønnet af staten, men vi sender regning for det arbejde vi laver til de grønlandske myndigheder og får betaling. De grønlandske myndigheder tager så regningen og sender den videre til mineselskabet. Indirekte er vi betalt af mineselskabet, men vi er det uafhængige Aarhus Universitet. Grønlands Naturinstitut som I kender bedre end jeg gør, er selvfølgelig også en uafhængig institution. GEUS er en uafhængig institution i Danmark, som på ingen måder er lønnet af mineselskabet. 5. Spørgsmål: Bidrager uran kun med 7 % af indtægterne jf. cirkeldiagrammet på det sidste slide i Per Kalvigs præsentation? 1
Per Kalvig: Der skal man have fat i to forhold for at regne det ud. Det ene er lødigheden, dvs., hvor meget er uran i et ton og hvor meget er det, er sjældne jordartsmetaller. Det andet er prisen. Mht. lødigheden har vi nogenlunde tjek på det, fordi det har været undersøgt igennem så mange år. De informationer vi har fra selskabet stemmer meget godt overens med den viden, vi har. Det er straks lidt sværere omkring priserne. I hvert fald når det kommer til de sjældne jordartsmetaller for de bliver ikke handlet på et frit marked, men der ligger priser rundt omkring og de priser selskabet har angivet ser meget tilforladelige ud. Uranprisen kender vi for den bliver offentliggjort. I den beregning, der er lavet her, er der anvendt 70 $ pr pund. Det er næsten en fordobling af den pris, der er nu. Det er derfor ikke specielt sandsynligt, at prisen vil blive meget større, og dermed at indtægtsbidraget fra uran vil blive meget større. Så 5-10 % er stadig et realistisk bud. 6. Spørgsmål: Kan forskerne stå inden for den vurdering, som I har præsenteret i dag i forhold til de positive og negative påvirkninger fra aktiviteterne? Anne Merrild Hansen: Mange af undersøgelserne er faktisk ikke lavet endnu, og fordi vi ikke har mere deltaljerede oplysninger, er det faktisk rigtigt svært at sige om der vil være nogle problematiske ting omkring minedrift. Der er dog rigtig mange ting, man kan gøre for at minimere de negative konsekvenser. Det handler rigtig meget om at få sat nogle procedure op omkring tilsyn i forhold til de aktiviteter, der kommer til at foregå, sådan at de kommer til at foregå på en hensigtsmæssig måde, og at man kontrollerer, at selskabet også lever op til de forpligtigelser, som vil blive pålagt dem i forbindelse med en evt. tilladelse. Jeg tror ikke, at nogen af os her vil stille os op og sige, at vi er for eller imod projektet. Jeg tror som forskere, så er man tit meget blandet i sine følelser i forhold til de resultater, der bliver præsenteret. Vi har selvfølgelig en faglighed, som gør, at vi har en holdning til om vi tror på, at de er rigtige eller forkerte de oplysninger, der bliver givet, og det kan vi forholde os til. Dette med at vurdere, om det er acceptabelt for jer og i forhold til det miljø i befinder jer i, er jo i virkeligheden kun jer, der kan gøre op med jer selv, når resultaterne bliver præsenteret. Det jeg synes er rigtig vigtigt, er, at når vi når dertil, at der er lavet de foreløbige undersøgelser, at I så stiller krav om, at der kommer nogen ud som kan rådgive om tolkningen af resultaterne. Således, at I måske får nogen uvildige til at fortælle jer om, hvordan de ser resultaterne og konsekvenser af resultaterne, og om det er de rigtige undersøgelser, der blevet udført. I dag hjælper de uvildige eksperter myndighederne til at forstå de rapporter, der bliver lavet og til at der bliver stillet de rigtige krav. Det er dog rigtig vigtigt, at I også føler, at det er de rigtige krav, der bliver stillet. 7. Spørgsmål: Vil I bo her i byen, hvis der bliver udvinding her? Anne Merrild Hansen: Jeg vil altid komme tilbage til Narsaq, hvis jeg får mulighed for det. Jeg er dog ikke sikker på, at jeg vil, hvis jeg ikke er sikker på, at det bliver håndteret på en god måde som jeg føler mig 100 % tryg ved, men igen det er en proces, der ligger længere ude i fremtiden. 8. Hvilke konsekvenser vil det have for befolkningen, hvis mineprojektet går i gang? Violeta Hansen: Vi er ikke her for at sige ja eller nej. Vi har ikke en konkret vurdering. Mineselskabet har ikke indsendt en VVM. I er dog meget velkomne til at spørge næste gang ved næste borgermøde efter at VVM-redegørelsen er blevet vurderet af uafhængige eksperter til at stille spørgsmålet. Vi er uafhængige. Vi skal hverken være for eller imod. 2
9. Spørgsmål: Vil der opstå vandmangel i Narsaq på grund af mineprojektet. Jeg tænker på at Taseq ligger inden for vandspærrezonen. Desuden blev der gjort opmærksom på, at der er mange fåreholdere i Narsaq Gert Asmund: Taseq-søen vil blive spærret af, så der ikke løber vand ud af søen. Mineselskabet vil bruge det vand, der naturligt løber ned i Taseq. Taseqs afløb ned i Dyrnæsdalen vil blive spærret. Det vand, der kommer fra Kvanefjeld - der løber en lille elv fra Kvanefjeld ned i Narsaq Elv. Det vand bliver ikke brugt til noget og har ikke en god kvalitet. Narsaq Elv har i vinterhalvåret et meget højt fluorindhold og vil ikke kunne bruges til drikkevand i Narsaq. Derfor kan Narsaq ikke bruge vand fra Taseq, Narsaq Elv eller vand fra Kvanefjeld til drikkevand. Det er i forvejen temmeligt dårligt. 10. Spørgsmål: Er sprængninger ikke farlige? Gert Asmund: Al sprængning er farlig. Sprængning i Kvanefjeld vil producere uranholdigt støv. Begrænsning af støvspredning ved sprængning er vigtig blandt andet, fordi støvet blæser ud i de områder, hvor der er vandindvinding. Så man skal sikre sig, at støv ikke når ind i de områder, hvor Narsaq får sit drikkevand fra. Jeg mener i øvrigt ikke, at projektet kommer til at tage vand fra Narsaq by. Man vil i hvert fald ikke bruge vandet fra Taseq til drikkevand. 11. Spørgsmål: Skal der være en folkeafstemning omkring uran? Anne Merrild Hansen: Man er så langt i forhold til planlægningen af en proces, så det vil være svært at spole tiden tilbage for at tage den store beslutning om, at det er det her vi vil eller vi ikke vil. Lige nu er man nærmere på det punkt, hvor man siger, at hvis det skal ske, hvordan skal det så ske. De der helt store spørgsmål om man vil uranudvinding eller ej, blev truffet i tilknytning til, at man ophævede nultolerancen. Det er et andet sted, at man er i processen nu. Man er et sted, hvor man siger ok, hvis vi skal sige ja, på hvilke betingelser skal vi sige ja. Man kan godt sige, at der kan være en folkeafstemning, men i virkeligheden vil det ikke gøre den store forskel i forhold til projektets planlægning. 12. Spørgsmål: Hvorfor tror I, at så mange lande er imod uranudvinding og atomkraft? Anne Merrild Hansen: Jeg har studeret rigtig mange mineprojekter internationalt selvom mit primære fokus er olie og olieudvinding. Der er nogle steder, hvor tingene ikke er blevet håndteret på en god måde. Det betyder, at der har været nogle negative konsekvenser for lokalbefolkningen og det er selvfølgelig de negative konsekvenser og de erfaringer man har gjort, som man er bekymret for i forbindelse med projekter af den her type. Der er forskellige eksempler på, hvad det er for nogle negative konsekvenser, men der er også rigtige mange positive konsekvenser, og jeg tænker også, at det derfor vi ser den splittelse i Narsaq i forhold til om man er for eller imod. Der er nogle potentielle muligheder for, at der kommer nye arbejdspladser, at der opstår et liv i byen, at skoleforhold og sundhedsforhold bliver forbedret, men nogle af de ting, man har set andre steder er, at selvom der er kommet arbejdspladser, og selvom de har været målrettede til de lokale, så er de lokale alligevel ikke blevet ansat. Det kan være, at det har problematiseret muligheden for at have en kommerciel jagtlicens, hvis man havde en for stor indtægt fra andre erhverv. Eller det kan være, at hvis der har været nogle andre forhold, der har fungeret som barriere. Derfor er det også rigtig vigtigt, hvis man gerne vil opnå de potentielle gavnlige effekter, hvad er det så man skal tænke over i forvejen. Hvad er det for nogle forudsætninger, der skal være til stede? Jeg tror, at de negative konsekvenser er den primære årsag til, at man er imod. Jeg tror, at mange steder har man ikke gjort det hensigtsmæssigt, og det har selvfølgelig også gjort, at det har lagt et pres på selskaberne også på den måde man har administreret på i Selvstyret i forhold til at sikre, at man kan 3
nå ud over den type af konsekvenser, når man planlægger miner i Grønland. En af de negative konsekvenser, der også kan være er, hvis der er en stor del af befolkningen, der får en høj indtægt, hvis der bliver etableret en mine og der er en del af befolkningen, der ikke får denne høje indtægt. Hvis man så ser på inflationen i samfundet, så er der folk, der får flere penge mellem hænderne, så kan de fattige eller dem, der har det samme indtægtsgrundlag - dem der ikke har så en høj indtægt faktisk blive fattigere, fordi deres penge bliver mindre værd. Det er sådan nogle ting, der er rigtige vigtige at tænke over, altså hvordan sikrer vi, at de mennesker, der ikke kommer til at arbejde i en mine. Således altså at vi ikke får et A og B hold i et lille samfund som Narsaq. 13. Spørgsmål: Var sjældne sygdomstilfælde i Uummannaq en følge af minen ved Maarmorilik? Gert Asmund: Jeg har arbejdet ved Uummannaq. Jeg har hørt at folk måske har fået mystiske sygdomme ved Uummannaq, men jeg har aldrig hørt at det skulle have noget at gøre med minen ved Maamorilik. Måske har det? Men jeg har ikke hørt, at de ting hænger sammen. Dem der arbejdede ved minen især dem, der arbejdede inde i minen, men også dem der arbejdede i opberedningsværket (red: møllen) fik taget blodprøver, og de blev også undersøgt for bly meget grundigt. Det viste sig, at det faktisk kun var, når man svejsede i blyforurenet stål, at så fik svejserne for meget bly i blodet. Ellers havde man styr på bly. 14. Spørgsmål om strålebeskyttelse, herunder af medarbejdere i minen Violeta Hansen: Der bliver en grænseværdi på 20 msv pr. år og op til 100 msv på 5 år. Og de strålingsdoser til medarbejderne skal overvåges. Det kommer til at være målinstrument på mineområdet og alle medarbejdere skal gå med måleinstrumenter, der kan måle, hvor meget stråling de bliver udsat for. Ud over det er det et krav i strålebeskyttelsesplanen, at alle medarbejdere og alle jer, der kommer på minen eller i nærområdet skal samarbejde med mineselskabet om at tage et kursus og alle jer og minearbejderne skal lære, hvordan I beskytter jer mod stråling, og hvordan I beskytter jeres kollegaer mod stråling. Ud over det vil jeg sige, at 20 msv pr. år er grænseværdien for medarbejderne, men i virkeligheden får de par msv. Det er på grund af alle de krav, som vi stiller for at holde strålingsdosen så lavt som muligt. De strålingsdoser på et par msv er en lav strålingsdosis. Sådan som jeg husker, er et par msv en meget lav strålingsdosis, og selvom vi får den strålingsdosis alligevel, så har vore celler og organer i kroppen mulighed for at reparere det. Jeg kan give konkrete eksempler fra uranminer i Canada. Alle strålingsdoser er tilgængelige på nettet. I kan skrive en e-mail til de canadiske myndigheder. Hvis I egentlig vil have e- mailadresse, så skriv til mig, så kan jeg guide jer hen, hvor I kan få mere og konkrete oplysninger om de sundhedsmæssige konsekvenser af at blive udsat for lav strålingsdosis over en lang tidsperiode, og som derfor først vil vise sig en gang i fremtiden, altså ikke nu eller ikke så hurtigt. Derfor er det god idé, hvis I kontakter de canadiske myndigheder som har utrolig mange års erfaring med uranminer. Der kan I få konkret information om, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det har haft for uranminemedarbejdere efter 30 år. Det er ikke DCE, der kommer til at stå for de sundhedsmæssige konsekvenser. 15. Spørgsmål: Har I foretaget jeres undersøgelser individuelt? Eller hvem har hyret jer? Gert Asmund: Jeg arbejder i et team. Der er ikke meget jeg er alene om. Der er medarbejdere der er biologer, geografer og laboranter. Nogle ved en hel masse om rensdyr og nogle ved en hel masse om fugle. Jeg ved en masse om kemi. Den gruppe som jeg kommer fra er ca. 10 mennesker med vidt forskellige uddannelser. Vi foretager vores egne undersøgelser. På DCE i Roskilde har vi et kemisk laboratorium, hvor vi foretager kemiske analyser. Vi har allerede analyseret mange mange 4
vandprøver herfra området (red: Narsaq) blandt andet for at kende baggrundsniveauet. Vi har analyseret støvprøver. I virkeligheden er det noget lav vi indsamler for at vurdere, hvor meget støv der i lavet. Vi foretager vores egne undersøgelser sideløbende med, at mineselskabet laver sine undersøgelser. 16. Spørgsmål: Hvilke undersøgelser vil blive lavet på miljøområdet i forbindelse med etablering og drift af minen? Gert Asmund: Der vil blive lavet mange. Det vil være sådan, at mineselskabet vil blive pålagt at lave en række daglige kontroller: Hvor meget vand leder de ud? Hvor meget sprængstof de bruger? Hvor mange tons deponerer de i havet rundt omkring? Myndighederne og det vil muligvis være DCE og mit laboratorium. Vi tager prøver af fugle og fisk og analyserer dem for de forurenende stoffer, som vi kan forvente der i malmen og taillingen. Vi tager prøver af fårekød og lammekød og analyserer dem. Vi tager prøver af vand, støv og planter. Der vil formodentlig blive en eller anden ordning med, at vi kommer en til to gange om året og tager nogle bestemte prøver og skriver rapporter. Og de bliver selvfølgelig offentlig tilgængelig. Sådan gjorde vi ved Maarmorilik og sådan har vi gjort ved alle de andre mineselskaber. Vi fører løbende kontrol med miljøet og tager prøver af de vigtigste ting. 17. Spørgsmål: Kan taillings opbevares forsvarligt? Gert Asmund: Hvis tailingen opbevares under vand og hele tiden under vand. Så ligger det godt rent miljømæssigt. Problemet er om det holder? Og om man bygger noget der holder? Et miljøproblem bliver dermed lavet til et ingeniørproblem. Holder den dæmning? Det skal den selvfølgelig gøre! 18. Spørgsmål: Der bliver spurgt indtil til den årlige nedbrydning af springlaget i Taseq? Gert Asmund: I Taseq-søen vil man hele tiden opererer med flere meter vand over tailling. Om vinteren, hvor overfladevandet bliver koldt, så vil det synke til bunds, så der bliver en opblanding som du siger. Så hvis der er forurenet vand i bunden, så vil alt vandet blive forurenet. Netop af den grund bliver det designet sådan, at vandet ikke skal løbe ud af Tailingbasinet. Selvom vandet er forurenet så kan det godt bruges til de kemiske oparbejdningsprocesser, som selskabets aktiviteter vil medføre. Selskabet skal bruge alt det vand der ellers ville være løbet ud af Taseq-søen. Når de har brugt det, vil vi kræve, at de renser det. 19. Kommentar: Uran bliver brugt til bomber og armering (panser) i våbenindustrien 20. Spørgsmål: Kan Thorium også bruges af energiselskabet? Per Kalvig: Thorium vil i det her projekt ende sammen med Tailings. Der er forskellige forsøgsprojekter i gang med at anvende thorium til at fremstille elektricitet. 21. Spørgsmål: Hvad vil grænseværdierne for radon være forskellige steder? Kan man illustrere det med en kurve? Violeta Hansen: Der vil være forskellige grænseværdier for luft, vand i huse for radon. Måske vil der være en grænseværdi på 100 Becquerel pr, liter, men jeg er ikke sikker. Der er et højt niveau af radon i husene i Narsaq. De seneste målinger er fra 2005 og jeg har ikke set nogen undersøgelser siden. Der er en dansk hjemmeside, hvor I kan se hvad I kan gøre for at mindske radonniveauet i jeres huse. Mht. medarbejderne så vil det ikke være DCE, der kommer til at stå for kontrol af, hvor store strålingsdoser medarbejdere bliver udsat for. Jeg har ikke arbejdet specifikt i områder med et højt niveau af radon. Da det ikke er vores område. Jeg ved ikke hvem, der kommer til at stå for det? Eller hvilke myndigheder? Det bliver måske Statens Institut for Strålebeskyttelse i København. 5
22. Spørgsmål: Skal uranefterforskning foregå i et vist antal kilometer fra beboede områder? Per Kalvig: Den minelov jeg kender til, så er der ikke sat begrænsninger ind på den måde. Det betyder dog ikke, at man ikke administrativt kan lægge specielle begrænsninger ind i efterforskningstilladelser efter uran. Jeg er dog ikke specifikt orienteret om der er planer om noget sådant. 23. Spørgsmål: Hvad er akutte og sene skader? Hvad er det for nogle biologiske skader? Violeta Hansen: Akutte skade får man, når man får en meget høje dosis. Vi taler ikke om et par msv. Vi taler om 1000 msv. Eksempelvis hvis jeg får over 1000 msv så brænder min hånd. Hvis jeg får 7000 msv så dør jeg øjeblikkeligt. Senskade, dvs man får en lav dosis over en lang periode. Det er ikke sikkert, men måske er der en risiko for at udvikle kræft senere i livet. Det er en meget lille risiko. Jeg kan mht. kræft sammenligne risikoen ved rygning og risikoen ved at blive udsat for at blive udsat for radon eller den risiko man får fra 1 msv pr. år. Risikoen for lungekræft er større ved rygning af 10 cigaretter pr. dag end ved blive udsat for radon i huset eller ved blive udsat for 1 msv. pr år. Gert Asmund: Kræftrisikoen for personer, der bliver udsat for radon og som er ryger er meget større end for personer, der ikke ryger og som bliver eksponeret for radon. Risikoen er meget større. Der er en kompliceret sammenhæng mellem rygning og eksponering for radon. Det er ikke vore fagområde, men vi har læst om det. 6