Kapitel 9. 5. december Drage eller ikke drage Et sommerhus i Blåvand Efter en absolut kedelig hjemrejse fra England, trådte vi endelig indenfor i sommerhuset i Blåvand, belæsset med pakker. Køkkenet lignende et bombet et eller andet, og det gjorde resten af huset for den sags skyld også. Vi kunne se, at de andre igen havde bestilt mad fra Turisthotellet. Næsetiptop gik grund med et sagligt og forelsker smil på sine læber og der var tomme kagefade overalt i huset. Freja satte en stor kande kaffe over. Torben begyndte at rydde af bordene og jeg startede med at vaske op. Da sommerhuset igen var til at være i, sætte vi os alle sammen omkring spisebordet. Vi viste alle vores indkøb frem, altså dem som vi kunne vise og som ikke var julegaver. Så var det tid til at arbejde igen. Vi blev opdateret med sidste nyt på alle fronterne. Alle Torbens billeder, som var sendt aftenen før, blev nu vist via kommunikationsdimsen. Olaf tonede frem midt i stuen. Overalt hvor Olaf gik, var der altid mindst 2 bodyguards efter ham. Jeg sad og legede lidt med edb programmet, så jeg kunne forstørre og formindske billederne. Det der undrede mig var, at Olaf ifølge optegnelserne skulle være en ældre herre, men det var bestemt ikke det indtryk jeg fik, når jeg så nogle af de videosekvenser som Torben havde optaget. Ind i mellem gik Olaf som en adstadig ældre herre, men når han blev ivrig, sprang han rundt som om han stadigvæk var 19 år. Jeg begyndte at studere billedmaterialet meget grundigt. Og så, så jeg det. 1.
Olafs hår var ikke gråt, det var kul sort. Hans hår var farve gråt, og der var lige kommet en farvekant ned til den rigtige hårfarve. Olaf var ikke rynket, det var makeup. Der var kommet en ridse i makeuppen, formentlig fordi Olaf havde kløet sig. Der var en rynke som pludselig - mellem to billeder - var ændret en smule. Den top mave som Olaf havde bevægede sig ikke naturligt, det var en pude. Det her var en helt ung mand, som forsøgte at se gammel ud. Som forsøgte at ligne den alder han rettelig burde havde haft, hvis altså han havde været et menneske. Som om jeg ikke kendte alle triksene til at komme til at se ældre ud. Var der her virkelig tale om et dragemenneske? Vores tidligere antagelse om, at aldersprocessen ikke var helt som den skulle være, var nu mere endelig bekræftet. Jeg tog en chance. Jeg skrev et brev som jeg var det meste af dagen om at formulere. Det blev læst højt for de andre utroligt mange gange, for at beskeden skulle være helt korrekt, inden den blev sendt. Det var en besked som skulle være så neutral, at hvis Olaf læste den og ikke var et dragemenneske, så ville han tænke sikke noget bras. Men hvis han var et dragemenneske, så ville han være nødt til at reagere på beskeden. Sidst på eftermiddagen sms ede Freja beskeden til Olaf, jeg mailene den og Torben indtalte beskeden på telefonsvareren. Torben og Freja var begyndt at små kede sig i løbet af dagen, for der skete ikke så meget de kunne være med til. Begge sms ede livligt med alle deres kammerater. Jeg kunne se på Freja, at hun var begyndt at savne sin bedste veninde. Også det at hun havde en hemmelig forelskelse i skole,n som hun nu - i det skjulte - ikke kunne se. Min samvittighed blev øjeblikkelig sort og jeg følte at jeg var en dårlig mor, fordi jeg i øjeblikket havde hele mit fokus på noget andet i stedet for Freja. 2.
Jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne og gik hen og satte mig ved siden af hende. Hvad vil du? var hendes spørgsmål, hvorefter hun sms ede videre. Altså mor, kan du ikke flytte dig, jeg sidder lige og snakker. Øv, det var da en afvisning der var til at forstå, men den lettede alligevel på den dårlige samvittighed, for hun var nok ikke så ked af det, som jeg havde forestillet mig. Jeg rykkede mig nogle centimeter væk fra hende og betragtede hende. Det er utroligt så hurtigt børn vokser og udvikler sig. Jeg syntes ikke det er særlig lang tid siden, at Freja lå i min arme og sagde "gu gu", og kiggede på mig med sine store blå øjne. Jeg kan godt forstå at det er en svær periode for teenagere, fordi vi som forældre skal afvendes med at kramme, nusse og hjælpe, men det er altså lidt af et tab for os forældre. En gang i mellem kommer man lige til at ønske at kramme ens unge igen, selvom det for mange teenagere nærmest er en katastrofe hvis forældrene krammer dem. Jeg krammede nu min mor hele hendes liv. Alle har ind i mellem behov for et kram uanset alderen. Det skal bare være uden nåaaar lille skat nu skal jeg hjælpe dig attituden. Torben havde også ændret sig meget fra sidste år, hvor hans kropslige facon lignede et stort spørgsmålstegn. Musklerne i ryggen var nu udviklet så de passede til længden, og hans holdning var blevet flot og elegant. Han var på det ene år blevet en ganske flot fyr. Han havde også haft et par kærester i det forløbne år. Jo, jo, det var ganske heldigt at han ikke havde en kæreste lige nu, for ellers havde han sikkert ikke villet være med til denne mission, for når mange unge får en kæreste på, så glemmer de alt omkring sig, deres venner bliver forsømt og bliver nærmest forvandlet til kærstesingler. Dragemenneskebørn følger udviklingen med andre menneskebørn. Når de når alderen 19 år sådan cirka, bliver aldersprocessen nedsat, så den kommer til at svare til en gennemsnitlig levetid. 3.
Sent om aftenen kom der et svar på mailen, om at Olaf ville se os. Vi skulle blot komme til hans adresse. Men det skulle jeg ikke nyde noget af. At have bodyguard til at passe på sig er en rigtig dyr affære. Meget dyrere end en almindelig professorlønning kan opretholde. Der var noget der ikke stemte her, og jeg havde ikke lyst til at vade direkte ind i en fælde. Det undrede Torben hvorfor jeg pludselig blev så bange eller forsigtigt. Ganske enkelt, jeg troede at Olaf var fanget. Det ville ikke være første gang i historien, at mennesker igennem en lang årrække har haft dragemennesker i fangenskab. Det var typisk dragermennesker, som ikke havde vidst at de var drager, og derfor ikke havde prøvet alle deres færdigheder, men bare set sig selv som unormale. Drageunger hvis forælder af en eller anden årsag var døde, så de ikke kunne fortælle hvad de var og hvad de kunne. Men det kunne også være et dragemenneske som kommer langt ude i familien, ligesom det var tilfældet med Torben. Havde jeg ikke haft styr på mine familieled, så ville Torben aldrig have vidst, at der var andre som ham. Det kunne være at det var tilfældet med Olaf. Jeg sad længe og tænkte over hvor jeg ville mødes med Olaf. Indtil tanken slog mig. Vi skulle da mødes i Paris, på pladsen foran Notre Dame. Det var et område jeg kendte ud og ind, med masser af flugtveje, hvis det var en fælde jeg var ved at gå i. Set med et menneskesynspunkt var to dragemennesker bedre end et. Jeg skrev tilbage, at vi kunne mødes om to dage i Paris på pladsen foran Notre Dame. 10 minutter senere kom svaret tilbage, at det var en aftale. Alene det var underligt, for så mange penge har en professor altså heller ikke, at han bare kan sige ja til at snuppe et par dage fri og så rejse til Paris. Olaf var helt sikkert fanget. 4.
Det passede også med den hurtige reaktion fra politiet da vi var i England. Præsidentens mænd fulgte nøje med i denne del af missionen. De fortalte, at for god ordens skyld, ville de iværksætte plan gem dragen som var en standard rutine, som blev iværksat for alle dragemennesker, når de skulle skifte identitet, fordi vi var nødsaget til at lege død med passende mellemrum. Før mødet i Paris var der en hel masse planlægning der skulle på plads. Det var blandt andet nødvendigt at kontakte nogle af varulvene. De skulle være vore bodyguards, bare sådan hvis der skulle gå noget galt. Varulve var ikke nær så slemme som myterne siger, men selvfølgelig skal man passe gevaldigt på ved fuldmåne, for så blev de en anelse aggressive. Men ikke aggressive på den måde, at de tog ud og flænsede mennesker og åd dem og alt det som man så i skrækfilmene. Men omvendt skulle man heller ikke provokere dem for meget, for deres lunte var kort, og så kunne man risikere at få et par flade. Behandlede man varulvene med ganske almindelig respekt, så skete der ikke noget, så var de fredelige nok. Det med at de bliver aggressive ved fuldmåne, det er der jo også mange mennesker der bliver. Min mor kaldet det at mennesker ved fuldmåne blev månesyge. Så blev de mere aggressive og mange sover ikke særlig godt når det er fuldmåne. Tænk blot på, at når månens tiltrækningskraft kunne fjerne så meget vand som der sker ved ebbe og senere ved flod, så var det vel ikke underligt, at der også kunne ske noget med levende væsners kroppe, som jo for en stor andel består af vand. En varulv var blot en genetisk defekt. Varulvene styrede deres forvandling til ulvemennesker, lige som jeg styrede mit skift fra drage til mennesker. Da der var en del flere ulvemennesker end der var dragemennesker, havde deres hemmelighed være opdaget af nogle flere, og derfor var der flere myter om dem, end der var om os. 5.
Varulve levede utroligt intenst, men blev ikke særlig gamle. I modsætning til os, havde de ikke to hjerter, så det var et hårdt træk på blot et enkelt hjerte, at lave disse transformationer fra almindeligt menneske til varulv. Det var sjældent at de blive mere end i midten af halvtredserne, men hele deres liv foregik altid i overhalingsbanen. Jeg ville unægtelig føle mig mere tryg ved at have toptrænede ulvemennesker ved min side. De var bedre end de bedste elitesoldater. De så ting, lugtede ting og fornemmede ting, på samme måde som ulve, der vogtede deres flok. De få varulve der var gået ind i militæret, havde altid klaret sig forbløffende godt, men det var meget sjældent at en varulv valgte at arbejde under så stive kommandosystemer som et militær tilbød. Det passede slet ikke til deres sind. De kunne som ulven lide de små flokke. Men endnu engang var det blot et spørgsmål om at ringe til præsidentens mænd, og så ville de arrangere det hele, så vi ville få de bedste varulve til hjælp. Mens præsidentens mænd var fremme på skærmen, i fuld størrelse, brasede mig kære mand Sven frem. I stærke vendinger forklarede han, at han slet ikke var tilfreds med alt det her. Han mente at jeg udsatte mig for unødig stor risiko. Jeg kunne blive taget til fange, jeg kunne blive slået ihjel, jeg kunne blive såret og hvad så? Det var slet ikke en mission som jeg skulle være en del af. Det var meget bedre med en varulv til at varetage det hele, for jeg var slet ikke i stand til at kunne forsvare mig ordentlig hvis der skete noget. Årh hvor var han bare sød min kære mand. Jeg blev nærmest nyforelsket af at se ham stå der og forsvare mig og passe på mig. Præsidentens mand kiggede målløst på Sven og troede at han tog fis på ham. Han smilede og endte med at knække samme af grin og hikkende gennem latteren fik han mumlet, du skal vist tale med din kone, hvorefter billedet tonede væk. Sven, Freja og Torben kiggede på mig, de afventede en forklaring. 6.