Trivsel i Fællesskabet (TIF)

Trivsel i Fællesskabet (TIF) På Antvorskov Skole ønsker vi at sikre et godt læringsmiljø. Vi ved, at jo bedre eleverne trives, des bedre er deres mulighed for læring. Både forældre og skolens medarbejdere har et fælles ansvar for, at alle klassens elever trives og udvikles gennem hele skolelivet. Ved at have TIF-møder i forældregruppen i hver enkelt klasse forventer vi, at vi: Styrker dialogen i forældregruppen og med skolens medarbejdere Får klare fælles handlemuligheder for elevernes sociale liv Styrker dannelsen og udviklingen af eleverne - for når forældrene har et godt sammenhold, smitter det af på eleverne. Indholdsfortegnelse 1. Generelt om TIF møder 2. Klasserådets rolle 3. Læreren/pædagogens rolle 4. Møderamme 5. Mødeetik 6. Mødeindhold 7. Inspirationskatalog med mødemetoder og temaer Generelt om TIF møder Et TIF møde er for hele klassens forældregruppe med særligt fokus på temaer, som har betydning for elevernes trivsel og sammenhold. Det er klasserådet, som står for mødet i samarbejde med (klasse)læreren/pædagogen. TIF møde afholdes i starten af et nyt skoleår og finder sted på det første forældremøde, som skal være afholdt senest 15. september. TIF mødet er første del af forældremødet. Datoen for mødet er fastsat inden sommerferien, og klasserådet sammen med læreren/pædagogen udarbejder forslag til en dagsorden med afsæt i Inspirationskataloget (findes også her). Alle klassens forældre er velkomne til at byde ind med temaer eller udfordringer til dagsordenen. For 0. klasse vil der være en fast dagsorden for det første møde, da forældrene i disse nye klasser endnu ikke har en praksis for TIF. For 7. klasse bliver der etableret klasseråd i foråret i forbindelse med etableringen af nye klasser, og dermed kan de også afholde TIF møder i starten af et nyt skoleår. Derudover afholdes der mindst ét TIF møde mere i løbet af skoleåret og ellers efter behov. Opstår der situationer i klassen, som kræver, at forældrene mødes og får fælles tilgang til et tema, er det oplagt, at klasserådet indkalder til et TIF møde - gerne på opfordring fra andre forældre i klassen. TIF møder kan altid holdes på skolen. Hvis der ikke deltager medarbejdere fra skolen, skal klasserådet sørge for, at en medarbejder har lavet aftale med skolens kontor vedr. åbning/lukning af et lokale. Forældrene fortæller deres børn, at de er til TIF møde, og hvad de har besluttet. På den måde bliver eleverne opmærksomme på, at forældregruppen i deres klasse har fælles retninger og holdninger for dem, som vil være med til at styrke sammenholdet. Dialog ml. klasseråd og lærer/pædagog Mødeindkaldelse sendes ud Justering af dagsorden Mødet afholdes Om forslag til dagsorden til TIF møde ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Juni August 15. sept. Side 1

Klasserådets rolle Klasserådet samarbejder med læreren/pædagogen om udarbejdelse af dagsorden og invitation til TIF mødet. Det er medlemmer af klasserådet, der fungerer som ordstyrer, navigatør og skriverkarl på TIF mødet. Klasserådet sørger for, at beslutningsreferatet fra TIF mødet bliver sendt til læreren/pædagogen. På alle TIF møder arbejdes der med følgende 3 roller: Ordstyrer: Ordstyreren er en person fra klasserådet. Ordstyreren sikrer sig, at der bliver talt anerkendende og respektfuldt til hinanden, og at forældregruppen overholder princippet for God Adfærd, når mødet afholdes. Hvis der er tavse deltagere, bliver de også involveret. Alle bliver hørt! Ordstyreren har også gjort sig tanker om, hvordan mødet skal afholdes, måske i samarbejde med klasserådet og læreren/pædagogen (læs mere under arbejdsmetoder). Navigatør: Navigatøren er en anden person fra klasserådet. Navigatøren sørger for, at samtalen holder sig til dagsordenen, og at tidsplanen for de enkelte temaer bliver overholdt. Det er en god idé, at hvert tema har en afsat tid. Ligeledes kan det være en god idé at arbejde med en parkeringsplads ; når der opstår nye emner i dialogen, som også er spændende, men ikke er en del af dagsordenen, kommer emnet på en p-plads, så det kan tages op på et senere tidspunkt. Skriverkarl: Skriverkarlen er en tredje person fra klasserådet. Skriverkarlens opgave er at lave et kort og præcist beslutningsreferat fra TIF mødet. Skriverkarlen læser referatet højt inden mødet afsluttes, så alle ved, hvad der er blevet besluttet og sørger for, at referatet bliver sendt til læreren/pædagogen, så det kan komme på ForældreIntra. Derudover kan klasserådet altid spørge læreren/pædagogen til råds om, hvordan et TIF møde afholdes bedst muligt. Læreren/pædagogens rolle Læreren/pædagogen deltager i 1 til 2 TIF møder om året. Læreren/pædagogen fungerer som rådgivere for klasserådet i forberedelsen af TIF mødet og for hele forældregruppen under afholdelsen af TIF mødet. På TIF mødet er læreren/pædagogen primært med for at lytte og for at få indsigt i forældrenes interesser og holdning, men må naturligvis gerne komme med kommentarer. Læreren/pædagogen uploader beslutningsreferatet til ForældreIntra senest en uge efter TIF mødets afholdelse. Læreren/pædagogen involverer eleverne i, at forældrene holder TIF møde. Træffes der beslutninger på TIF møder, som har direkte betydning for eleverne i klassen, kan de konkrete aftaler gøres klare/debatteres på klassens tid. Læreren/pædagogen er garant for, at der ikke debatteres enkelt personers adfærd. Skolebestyrelsen har besluttet, at individuelle udfordringer bliver håndteret i samarbejde med læreren /pædagogen (så vidt muligt) og skolens ledelse. Viser det sig, at skolens ledelse vurderer, at hele klassen vil have gavn af, at enkelte personer bliver debatteret på et TIF møde, vil skolens ledelse deltage i mødet, og læreren/pædagogen vil involvere klasserådet. Side 2

Møderamme Mødedato og forslag til en dagsorden skal være på ForældreIntra senest 10 dage inden mødets afholdelse. Forældre kan komme med forslag til dagsordenen, som kan blive taget med. Der kan opstå akutte situationer, hvor mødeindkaldelse og dagsorden kommer med kortere tidsfrist. Forældre giver altid svar på invitationen til TIF møde via ForældreIntra. Der er en klar forventning om, at alle børn er repræsenteret af mindst én af deres forældre. TIF møder varer 1-1½ time, og tiden er meget styrende. Det er vigtigt, at møderne ikke forlænges udover det aftalte tidspunkt. På TIF møderne sidder alle deltagerne i rundkreds. De forældre, som ikke kan komme, forpligter sig til at læse referatet af TIF mødet og til at kontakte medlemmer af klasserådet, hvis de ikke forstår meningen i referatet. Beslutningsreferatet skal ligge på ForældreIntra senest en uge efter afholdelse af TIF mødet. Mødeetik TIF møder afholdes i en god og konstruktiv ånd. Skolens princip om God Adfærd danner grundlaget for mødeafholdelsen: Grundholdningen er, at du skal være mod andre, som du gerne vil have, at de er mod dig. Det betyder: En god omgangstone Vi behandler hinanden ordentligt Vi respekterer hinandens forskelligheder og accepterer dem Vi overholder skolens principper Vi viser ansvar det er vores skole! Det er meget sandsynligt, at der vil være mange forskellige holdninger til et givent emne. Måske bliver forældregruppen ikke enig, men derfor skal den alligevel træffe fælles beslutninger, som alle følger sådan fungerer et fællesskab. Der kan opstå konflikt på et TIF møde. Forsøg at få en fælles holdning i forhold til elevernes trivsel, udvikling og læring. Hold fokus på alt det, som der faktisk er enighed om - på den måde mister konflikten noget af sin betydning. Mødeindhold Ordstyreren starter med at ridse mødeetikken op ved at gøre det klart for alle, at sådan arbejder vi på et TIF møde, også selvom forældregruppen har hørt det før. På et TIF møde er der 3 tilbagevendende temaer, som bliver undersøgt hver gang: 1. Der følges op på forældre, som enten ikke har givet svar på mødeinvitationen eller har meldt afbud til TIF mødet (det kan også være til andre møder og arrangementer, som holdes i klassen). 2. Det skal sikres, at nye elever og deres forældre føler sig velkomne og bliver en del af fællesskabet. 3. Temperaturen tages på de fælles TIF beslutninger, som er truffet. Gør vi, som vi har aftalt? Side 3

AD 1: Den enkelte klasse forholder sig aktivt til, at nogle forældre ikke er en del af fællesskabet, og at det håndteres aktivt. Enten fordi de ikke svarer på invitationen til mødet eller melder afbud. Afbud ind i mellem er uundgåelige, men samtidig kan et afbud også være udtryk for manglende interesse eller opmærksomhed. Derfor skal forældrene på TIF mødet finde ud af, hvordan man i deres klasse håndterer sådanne situationer. Ringer klasserådet til de forældre, som ikke kan/ikke svarer og hører, om de har glemt det, eller om nogen skal tage dem med? Eller skrives der mail til dem? Bliver forældrene delt op i mindre grupper, som internt sørger for, at alle kan komme? Eller noget helt tredje? Når det er blevet besluttet, hvordan klassen ønsker at følge op på denne udfordring, skrives det i referatet. På de efterfølgende TIF møder undersøger forældregruppen, hvordan beslutningen fungerer i praksis, om den skal justeres eller fastholdes. AD 2: På Antvorskov Skole skal alle føle sig velkomne. Når der kommer nye elever og forældre, skal vi sikre, at de hurtigt bliver en del af fællesskabet. Både når det er elever/forældre, som kommer udefra, og når det er elever/forældre, som skifter klasse. Forældrene i den enkelte klasse skal finde frem til en måde at byde nye elever og forældre velkommen. Får den nye elev en god ven, som tager den nye elev med hjem, er sammen i frikvartererne eller? Og hvad med de nye forældre? Får de en buddy, som kontakter dem og fortæller dem om, hvordan fællesskabet i klassen fungerer eller? Når klassen har besluttet, hvordan den vil gøre, skrives metoden i referatet, og på de efterfølgende møder undersøges det, hvordan metoden fungerer i praksis, om den skal justeres eller fastholdes, hvis der er kommet nye elever og forældre til klassen. AD 3: Gør vi det, som vi har besluttet på vores TIF møder? Hvad gør klassen, hvis det ikke er tilfældet? Er det beslutningerne, som ikke længere er relevante eller skal justeres? Eller er det fordi, der er brug for at tale beslutningerne igennem, så alle har fælles forståelse af, hvad man hver især skal gøre? Hvordan sikrer klassen sig, at de forældre, som ikke er til stede, også efterlever de fælles beslutninger? Skal der indkaldes til nyt TIF møde, hvis de fælles beslutninger ikke efterleves? Side 4

Inspirationskatalog Inspirationskataloget skal ses som en hjælpende hånd til at afvikle gode TIF møder. Et godt møde bliver afholdt på en måde, så alle oplever aktiv deltagelse og med et relevant indhold. Mødemetoder Der er mange måder at afholde møder på! Det kan være en god idé at variere arbejdsmetoderne og at tilpasse dem efter mødetemaet. Eksempelvis, hvis det er et vanskeligt tema, som tages op, kan det være en god idé, at forældre taler sammen i mindre grupper først, inden det bliver en plenum debat. På den måde skabes der større tryghed i forældregruppen. Her er nogle eksempler på mødemetoder til inspiration: Summegrupper ex. 2 og 2 eller 3 og 3: Det gør det nogle gange lettere at få gang i dialogen. Da forældrene sidder i rundkreds, kan man vende sig om til sidemanden/sidemændene og tale sammen i 5 minutter. Det er vigtigt, at spørgsmålet til den samtale er klart og tydeligt: Ex. tal sammen 3 og 3 i 5 minutter om, hvordan det vil påvirke vores børns sammenhold og trivsel, at vi har en fælles holdning til, hvornår og hvordan mobiltelefonen bruges. Når summetiden er ovre, bredes debatten ud til en plenum snak. Kredsen rundt: Her sikrer man, at alle kommer til orde; når første person fortæller sine overvejelser, er der skabt systematik, herefter er det den næste person i rundkredsen og så videre, indtil alle i rundkredsen har bidraget med et synspunkt. Den traditionelle ordstyrer: Her arbejdes der med et givent tema ved, at alle forældre kan række hånden op, og det skaber en talerække. Bliver ordstyreren mødt med larmende tavshed, kan det overvejes at spørge personer direkte, hvad de mener ex. Peter, hvad tænker du om. eller ordstyreren kan overveje, om en af de øvrige metoder skal anvendes i stedet eller lige frem spørge gruppen hvordan kan det være, at der ikke er nogen, som vil sige noget?. Eller Hvad betyder jeres tavshed? Præfabrikerede spørgsmål: Klasserådet har forberedt nogle konkrete spørgsmål til det givne tema, som forældrene skal forholde sig til, og det kan de eksempelvis gøre i mindre grupper med 4 til 6 personer i hver. Når de enkelte grupper skal præsentere deres holdninger/konklusion, skal man være opmærksom på, at det ikke bliver en meget lang seance. I stedet kan man sige, at når den første gruppe har præsenteret, så skal de efterfølgende grupper supplere frem for at gentage det, som allerede er sagt. En variant er at lave et spørgeskema, hvor forældre og elever (hver for sig) blive spurgt om deres holdning til nogle givne temaer og på den måde tage temperaturen på, hvordan fællesskabet forholder sig til de emner. Opsamling og konklusion: Dette er ofte det sværeste i et møde. Det er her, hvor trådene samles, og der skal skabes fælles holdninger, selvom der måske har været stor uenighed undervejs. Her kan det være en hjælp at bruge flip over, smartboard eller andet, som kan skabe synlighed over det, gruppen arbejder med. Dog skal det understreges, at klasserådet og i særdeleshed ordstyreren bør vælge metoder, som de er trygge ved at anvende, og som understøtter målet om en åben, anerkendende og handlingsorienteret dialog. Side 5

Forslag til temaer på alle årgange En god forældredialog har en forebyggende effekt og gør det lettere at handle, når behovet opstår. Følgende temaer er områder, som vi ved har betydning for elevernes trivsel og sammenholdet i klassen. Opfordringen er, at det kan være en fordel, at forældrene på et TIF møde undersøger deres holdninger til temaerne, inden der opstår akutte udfordringer og skaber fælles beslutninger. Klasserådet og læreren/pædagogen finder ud af i fællesskab, hvilke temaer der er relevante at debattere på det kommende TIF møde. Temaerne er beskrevet med forskellige vinkler og spørgsmål, som forhåbentlig kan inspirere til en god dialog på TIF mødet. Viser det sig, at der er andre meget relevante temaer at tage op til debat for at skabe et bedre fællesskab, håber vi, at I vil kontakte skolebestyrelsen, så vi kan få justeret og udvidet temakataloget. Temaer som ER vigtige at debattere på alle årgange: Adfærd: Irettesætter vi hinandens børn, eksempelvis i klasselokalet, i garderoben, i skolegården? Griber vi ind, hvis vi ser børn slås eller skændes, eller finder vi en af skolens medarbejdere? Børn som ikke deltager i arrangementer: Hvordan kan vi sikre, at alle børn i klassen kommer med til de forskellige arrangementer? Kan vi lave samkørsel, støtte på anden måde? Facebook: Må kommentarer og diskussioner fra skolelivet lægges på Facebook? Hvis ja, hvordan? Facebook har en politik om, at man skal være minimum 13 år, hvordan forholder vi os til den? ForældreIntra: Hvordan bruger vi ForældreIntra, når vi kommunikerer med hinanden? Skrives der til alle, eller kun de relevante? Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi skriver til hinanden? Forældre i undervisningen: Kan forældre komme og deltage i undervisningen? Hvordan? Hvad er formålet, og hvordan kan det støtte op om sammenholdet? Klassearrangementer: I vores klasse sigter vi efter, at alle deltager? Vi laver kørselsaftaler? Vi ringer til hinanden og inviterer til at følges ad? Vi tager hensyn til andre kulturer og religioner, mad, påklædning m.m. i arrangementet (ringer evt. og forklarer, hvad det går ud på). Klassedeling: Vi ved, at under alle omstændigheder bliver der lavet nye klasser på 7. årgang, men måske kan der godt komme klassedeling på et andet tidspunkt afhængig af klassers trivsel og størrelse. Er der noget, som vi som forældre kan være opmærksomme på, lave aftaler om i den forbindelse? Kulturelle forskelle: Hvilke gensidige hensyn kan vi tage ex. ved fester i relation til alkohol og svinekød? Er der andre områder, som vi bør være opmærksomme på? Lus: Hvad gør vi, når der konstateres lus i klassen? Kan vi gøre noget for at undgå lus i klassen? Hvad gør vi, hvis der er enkelte, der ikke kæmmer/behandler? Faste rutiner? Fx at alle kæmmer hver søndag, så klassen er luse-fri mandag. Mobiltelefon: Husk skolens princip! Hvornår har børn brug for en mobil og til hvad? Kan vi voksne tillade os at tjekke børnenes sms er, og hvornår bør mobilen være lagt væk om aftenen? Dannelses-elementet i mobilbrugen, hvornår tager man sin mobil frem, hvornår er den slukket osv.? Konsekvenser ved forkert brug af mobilen i forhold til aftaler? Mobning og drillerier: Tager vi kontakt til hinanden, hvis vores børn er i konflikt, eller hvordan håndterer vi det? Giver vi læreren/pædagogen besked, så de kan tage sig af det? Hvad gør vi, hvis mobning sker via mobilen eller internettet? Roller: Hvad er det der rør sig i drengegruppen eller i pigegruppen, hvad er de hver især optaget af, hvordan er deres sprog, hvilke grænser vil de særligt gerne udfordre? Side 6

Rygter: Hvad gør vi ved rygter, hvem taler med hvem, hvordan sikrer vi den gode kommunikation, som er beskrevet i principperne. Relater rygterne til samværsreglerne. Samværsregler: Hvilke samværsregler har eleverne aftalt, og hvordan kan forældregruppen være understøttende? Sprog: Hvordan taler eleverne til hinanden? Hvad er acceptabelt, og hvad ønsker vi ikke at høre? SSP: Skolen har tilknyttet SSP konsulenter, som kan være relevante at få ud i klasserne og fortælle om deres forebyggende arbejde i relation til skolebørn er det relevant for os? Særligt for indskoling og mellemtrin: Forældrekaffe i indskolingen: Hvordan kan vi forældre lære hinanden bedre at kende og lære skolen bedre at kende? Kan det være ved hjælp af forældrekaffe eller anden aktivitet? Hvornår og hvordan? Fødselsdage: Hvordan holder vi fødselsdage i vores klasse? For alle? Alle drenge eller alle piger? Hvordan sikrer vi, at der bliver et ordentligt sammenhold mellem eleverne gennem arrangementer som fødselsdage? Slår vi os sammen? Aftaler vi et max. beløb for gavestørrelse, og hvad hvis ikke alle har råd til det? Hvordan sikrer vi, at vi får svar fra alle inviterede? Legeaftaler/legegrupper: Hvordan kan vi lave enkle legegrupper eller aftaler, så eleverne lærer hinanden at kende på kryds og tværs? Hvad kræver det af os som forældre? Eller leger børnene bare med dem, de har lyst til? Og hvad med de børn, som der aldrig kommer hjem til andre børn? Hvad kan legeaftaler gøre ved trivslen? Start i 0. klasse: Forventningsafstemning; hvad forventer skolen af jer som forældre, og hvad forventer I af skolen? Hvad forventes der af jeres barn? Særligt for overbygningen: Alkohol: Hvor gamle skal børnene være, når de må drikke alkohol? Hvornår er det ok, at børnene drikker til fester? Hvis de må drikke alkohol, bør der så være en max. grænse for, hvor meget man må tage med? Hvis vi ser hinandens børn i byen fulde/påvirket eller på sene tidspunkter, har vi så en aftale om, at vi kontakter hinanden? Skal vi voksne drikke alkohol til klassearrangementer? Har klassen lavet en alkohol erklæring, og hvordan støtter vi op om den? Blå Mandag: I forbindelse med konfirmation på 7. årgang er der Blå Mandag. Laves der fælles arrangement for klassen? Er der forældre, som deltager på dagen? Eller er det helt op til de enkelte elever, hvad der skal ske på den dag? Fester: Forventer vi, at der er voksne til stede, når der festes privat i klassen? Eller må der festes (og drikkes) uden voksenopsyn? Hvornår er det rimeligt, at en fest slutter? Skal der afleveres mobilnummer på forældre ved indgangen til festen (i tilfælde af, at man pludselig har behov for at blive hentet?) Overnatning: Hvis ens barn siger, det skal overnatte hos en kammerat, tjekker vi op på det? Rygning og euforiserende stoffer: Hvad gør vi, hvis vi ser hinandens børn ryge eller tager anden form for euforiserende stoffer ex. ryger hash? Sex: Hvornår taler vi med vores børn om sex, kropsudvikling, lyster m.m.? Er der noget omkring børnenes seksuelle aktivitet, som vi skal være opmærksomme på? Side 7

Temaer som KAN være vigtige at debattere: Akutte temaer: Et akut tema kan sagtens være et af ovenstående temaer eller noget helt andet. Pointen er, at det er kommet akut, og der er brug for, at forældregruppen har en dialog og skaber en fælles holdning til udfordringen. Når der opstår akutte situationer, som forældregruppen allerede har en holdning til, er det ofte lettere at have dialogen i forældregruppen, da der kan refereres til den fælles holdning. Hvis der derimod opstår en pludselig situation, som forældrene endnu ikke har forholdt sig til, kan der være mange følelser i spil, hvor nogen føler sig pressede, mens andre kan opleve at være i offensiven eller at være aggressive. Det er i de situationer, det kan være svært at have et godt og konstruktivt TIF møde, og hvor klasserådet skal overveje, hvordan mødet bedst kan afholdes, og hvordan der skabes fælles beslutninger. Er klasserådet i tvivl, så brug læreren/pædagogen. Fritidsliv: Er der aktiviteter i børnenes fritidsliv, som vi bør støtte op om, gøre mere af? Kan det inspirere os at høre, hvilke fritidsaktiviteter andre børn har? Kan vi hjælpe hinanden med vores børns fritidsaktiviteter? Hænge ud i byen: Er det helt ok, at børnene eksempelvis holder varmestue i Vestsjællandscenteret? Hvad gør vi, hvis vi ser hinandens børn i byen, og det ser ud til, at der ikke er noget formål? Internet og TV: Hvor meget, hvornår og hvad? Er det i orden, at små børn ser uhyggelige film eller TV avisen? Hvornår er det ok, at der spilles voldelige spil på X-box, computer eller andet? Hvordan sikrer vi vores børn mod internet chikane? Skal vi involvere SSP? Lommepenge til arrangementer og ture: Har vi en fælles holdning til et max. beløb til ture m.m. Hvad gør det ved trivslen, hvis man selv må bestemme beløbet til at tage med? Make up: Hvilke signaler sender vi med make-up, passer det til vores piger? Hvornår må de starte? Er der forskel på skole og fest? Kan vi starte med lipgloss, derefter mascara osv.? Sengetider: Er der brug for, at vi har fælles holdning til, hvornår vores børn ca. skal i seng? Er vi opmærksomme på, at skolen forventer, at vores børn kommer friske og udhvilede? Er der noget, vi kan hjælpe hinanden med her? Tøj: Hvilke signaler sender vi med vores tøj, passer det til vores børn? Skal vi lære børn, at mærketøj er in og resten yt, hvordan kan vi undgå det? Børn i dag bliver hurtigt store, skal vi forsøge at holde igen på tøjet (vente med de stramme bukser og de korte bluser o. lign.) eller skal vi følge med tiden? Uddeling af mad og drikke i klassen: Har vi en mening om, hvad vi særligt bør dele ud i klassen? Er der nogen allergier, som vi skal være opmærksomme på eller andre behov, vi bør vide? Det kan eksempelvis være sukkersyge. Side 8