Trivsel på Vissenbjerg skole
|
|
|
- Knud Kvist
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune
2 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig indsats skabe stærke, sociale børne- og voksengrupper, hvor mobningen har svært ved at opstå 3. Vi vil uddanne lærere som kan være rådgivere i konflikter 4. Elevernes trivsel er altid fast punkt på dagsordenen på afdelingsmøder, forældremøder og kontaktforældremøder m.m. 5. Hvis mobning alligevel opstår, vil vi håndtere problemet professionelt, indtil mobningen ikke længere findes i gruppen 2. Definition på mobning "En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer" Dan Olweus: Mobning i skolen Hvad er og hvad er ikke mobning: Konflikt: En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige. Drilleri: Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Generende drillerier: En gråzone mellem drilleri og mobning er når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Det kan være et vigtigt forvarsel om mobning. Mobning: Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magten er skævt fordelt mellem de involverede - mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan. 3. Beredskab og intervention Det er altid et fælles ansvar at løse en konflikt/mobning - Hvis mobning er konstateret, træder klasseteamet sammen. I indskolingen inddrages SFO også. - Ledelsen informeres - Klasseteamet vurderer om skolens konfliktrådgiver skal involveres - Der afholdes møde med de involverede elever og forældre. Der er altid to repræsentanter fra skolen. Klasselæreren sørger for referat 2
3 - Der udarbejdes en skriftlig handleplan i samarbejde mellem klasseteam og elev/forældre, som alle parter får i hånden. Evaluering skal indgå i handleplanen. Mulige initiativer/sanktioner - Mulighed for hjemsendelse - Regler for hvor man må opholde sig i frikvarteret - Adskillelse fra gruppen kan resultere i at eleven sættes i en anden klasse for en periode eller permanent. - Opfølgende samtaler med begge parter - Afdækning af mobbernes egne problemer - Adskillelse af mobberne i frikvartererne - Elever, der til stadighed er involveret i mobberi, skal følge en voksen i frikvarteret 4. Forebyggelse/initiativer Skoleniveau Trivselsmarkeringer ind i skoletraditioner Trivselsperspektivet skal tænkes konsekvent ind i skolens faste traditioner. Første skoledag, sidste skoledag, juleafslutning, skolens fødselsdag m.m. bruges på forskellige måder af skolen, som anledning til at markere over for børn, forældre og pædagogisk personale, at livet i skolen ikke mindst handler om at være en god kammerat. Klasseteamet Klasseteamet klargør egne og fælles grænser ved at opstille konkrete sociale mål for den enkelte elev og klassen/børnegruppen, som en del af teamets årsplan. Klasseteamet orienterer skolens ledelse, når klassens trivsel udfordres. Den voksne Det er den voksnes (lærer, pædagog) ansvar at afdække elevernes trivsel og sociale kompetencer. Dette sker bl.a. via individuelle elevsamtaler, der skal finde sted på alle klassetrin. Den voksne er tillige forpligtet til omgående at handle, hvis mobning konstateres. Legepatrulje Skolen har igennem flere år haft en legepatrulje. Legepatruljen klædes på til at være opsøgende over for elevgruppen i indskolingen og med den organiserede leg arbejde forebyggende, således at de mindre elever får mulighed for at indgå i nye relationer. Legepatruljen har også til opgave at spotte elever, der har brug for hjælp til at indgå i leg med andre. 3
4 Gårdvagt Gårdvagten skal være aktivt synlig og konfronterende. Opmærksomhedskrævende situationer formidles til den næste gårdvagt og klasselærere. Vikarer benyttes ikke som gårdvagter, men i stedet skal der være lavet bagvagtsskema. IT og medier (chat, , messenger, sms o.l.) Eleverne lærer allerede i indskolingen reglerne for god opførsel i disse medier og det gøres klart at mobning via disse medier heller ikke er acceptabelt. Emnet medbringes også på forældremøder, således at forældre medinddrages i den fornuftige brug af IT o.l. i elevernes kontakt med hinanden. (se evt. idekatalog) Fødselsdagspolitik På det første forældremøde opfordres forældrene til at lave klasseregler som supplerer skolens fødselsdagspolitik. Den fælles skolepolitik på området er: o o Når der inviteres til fødselsdag skal hele klassen, hele drengegruppen eller hele pigegruppen, inviteres med Når man får en invitation til en fødselsdag, skal deltagelse prioriteres meget højt af forældre og barn Venskabsklasser: Alle børnehaveklasser kobles fra starten automatisk sammen med en klasse på et højere klassetrin. Konstellationen sikrer omsorgstræning den ene vej og tryghed den anden vej. Hvis venskaberne mellem klasserne skal opstå, kræver det naturligvis et minimum af fælles aktiviteter, der kan bygge venskabet op. SFO Når der opstår mobning i indskolingen, inddrages SFO en, som medvirker til at sætte ind med forskellige både forebyggende og genoprettende aktiviteter. Det kan være alt fra opsætning af teater til udflugter med nye børnekonstellationer, hvor formålet er at hjælpe udstødte børn med at komme ind i børnegruppen igen. Klasseniveau: På klasseniveauet skal forebyggelsesaktiviteterne sikre, at anti-mobningen lever i børnenes og forældrenes bevidsthed. Sociale samværsregler Skal udarbejdes og formuleres af klassens elever. Skal løbende tages op til revision. Spillereglerne skal være ajourførte og offentliggjort på et synligt sted i klassen og på skolens intranet, hvor forældrene har adgang. Spillereglerne skal være aftalt i klassen, så de kan præsenteres på et forældremøde. 4
5 Forældremøder På forældremøder drøftes emner af betydning for barnets trivsel: Legeaftaler i fritiden, telefonkæde blandt forældre og private fester. I de større klasser drøftes holdninger til rygning, alkohol, blå mandage m.m. og der laves evt. aftaler. Fester og arrangementer Fester og arrangementerne på skolen (julefest, Mini-ol, fastelavn og rock og rul) skal gennemføres på en måde, så alle børnene mærker, at de er en del af fællesskabet. Kontaktforældrene Via godt samarbejde mellem klasselæreren og kontaktforældrene og herved med de øvrige forældre, skal der skabes gode relationer mellem forældrene indbyrdes og mellem skole og hjem. En velfungerende, engageret forældregruppe gør en stor positiv forskel, når det handler om klassens sociale trivsel og om at tage fat i mobbeepisoder, før de udvikler sig til mønstre. Køreplan for modtagelse af nye elever i klassen Nye elever kan have særligt behov for støtte og opmærksomhed fra klassekammerater og lærere i det første stykke tid. Klasserne har udarbejdet en egentlig plan for, hvad der skal ske. For eksempel indebærer planen, at 1-2 elever har et særligt ansvar for at tage den nye elev med i aktiviteter i og uden for skolen. 5. Status på mobning Der foretages både kvantitative og kvalitative analyser vedr. mobning på skolen Kvantitativ status: Skolen benytter i øjeblikket spørgeskemaet på DCUM s hjemmeside termometeret.dk, når der skal udarbejdes en APV på skolen hvert tredje år. Den del af spørgeskemaet, som vedrører klassens sociale del og den enkelte elevs trivsel, foretages minimum hvert andet år eller eventuelt oftere efter behov. Kvalitativ status: For hele tiden at sikre, at mobningen opdages på det spæde stadie, hvor den er lettere at håndtere i gruppen, bør punktet trivsel eller anti-mobning og erfaringer hermed optræde som fast punkt på skolens PR-møder, teammøder, forældremøder og klassemøder. 6. Evaluering Handleplanen evalueres årligt på skoleårets første lærermøde. 5
6 Henvisninger til gode kilder: Fri for mobberi (Red barnet & Maryfonden) Grib konflikten (kriminalpræventiv råd) Er du med mod mobning (Dansk center for undervisningsmiljø) Mobning (Danmarks Radio) Sammen mod mobning (Den nationale antimobbeportal) Alle børn har rettigheder (børnerådet) Mobning (EMU undervisningsportal) Mobning (undervisningsministeriet) 6
7
8 Vissenbjerg skole Søndersøvej Vissenbjerg Tlf Fax
Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 [email protected] EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017 På Bavnehøj Skole vil vi sikre trivsel, så alle børn kan føle sig trygge i deres skolegang. Børn, der trives, bidrager til trivsel omkring sig og har bedre betingelser
Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)
Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Antimobbestrategi 2013
God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Trivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder
Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Børns roller i mobning: fra Hvidesande Skole... 5 Offer... 5 Mobbere... 5 Medløbere eller mobbeassistenter... 5 Mobberens supportere... 5 De passive tilskuere... 5 Forsvarere/Riddere...
Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan
Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende
Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010
Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Målsætning På Langeskov Skole arbejder vi på at skabe et trygt indlæringsmiljø, hvor respekt og hensyntagen præger det sociale miljø. Langeskov
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de
Retningslinjer for at arbejde med mobning
Retningslinjerne tager udgangspunkt i skolebestyrelsens antimobbeprincip. Distriktsskole Stenløse bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Karensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)
Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel
Rungsted Skoles. Trivselspolitik
Rungsted Skoles Trivselspolitik Rungsted Skoles Trivselspolitik Værdigrundlag for trivselspolitikken s. 3 Mål s. 3 Den daglige proces s. 3 Definition af mobning og drilleri s. 4 Især til skolens forældre:
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Lærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO
Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er
Gødvadskolens. Trivselspolitik
Gødvadskolens Trivselspolitik Forord På Gødvadskolen har vi lavet en trivselspolitik, som gælder for både undervisnings- og fritidsdelen, da skolebestyrelsen og skolens medarbejdere ønsker at fremme trivsel
Fællesskolen Hammelev Sct. Severin. Antimobbestrategi Nej til mobning
Fællesskolen Hammelev Sct. Severin Antimobbestrategi Nej til mobning Nedenstående plan er Fællesskolen Hammelev Sct. Severins antimobbestrategi. Den er en sammenskrivning og en opdatering af de strategier,
Værdiregelsæt på Holmebækskolen
Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge
MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis
Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Ødsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:
Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Ødsted Skole anvender
INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
