Årsberetning, 1. oktober 2011 30. september 2012 Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning, 1. august 2008 31. juli 2012 Sys Johnsen, Uddannelseskoordinator, Bioanalytikeruddannelsen i Region Hovedstaden, Frederiksberg Hospital, Ndr. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg sys.johnsen@frh.regionh.dk Erling Birkemose Nielsen, Bioanalytikerunderviser, Afdeling for Klinisk biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C erling.birkemose@nielsen.tdcadsl.dk Niels Grunnet, Overlæge dr.med., Klinisk immunologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, Brandstrupgårdsvej, 8200 Århus N nielgrun@rm.dk Censorformandskabets sammensætning, 1.august 2012 31.juli 2016 Erling Birkemose Nielsen, Bioanalytikerunderviser, Afdeling for Klinisk biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C erling.birkemose@nielsen.tdcadsl.dk Henrik Diemer, læge chhedi@sol.dk Sys Johnsen, HR & Uddannelse/Bioanalytikeruddannelsen, Region Hovedstaden, Frederiksberg Hospital, Ndr. Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg sys.johnsen@frh.regionh.dk Censorformandskabets arbejde Censorformandskabet har deltaget i Undervisningsministeriets årlige møde for censorformandskaberne 24. november 2011, samt det efterfølgende netværksmøde for censorformandskaberne for de pædagogiske, sundhedsfaglige og sociale professionsbacheloruddannelser. Censorformandskabet mødtes internt samt med lederforsamlingen for bioanalytikeruddannelserne 27. februar 2012. Bioanalytikeruddannelsen implementeres i censor-it ved Professionshøjskolernes Censorsekretariat sommeren 2012. Censorformandskabet har været repræsenteret ved styregruppemøder i censorsekretariatet 30. september 2011 og 23.marts 2012. Fredag 24. februar 2012 deltog 1
censorformandskabet i et møde i censorsekretariatet vedr. samarbejdet mellem censorformandskabet og sekretariatet, samt den forestående implementering af bioanalytikeruddannelsen i censor-it. Bioanalytikeruddannelsens eksterne censorkorps beskikkes for en ny periode svarende til 1. august 2012-31. juli 2016. Censorformandskabet har i samarbejde med censorsekretariatet udarbejdet ansøgningsskema til brug ved ansøgning om ny- og genbeskikkelse som censor, og efterfølgende behandlet de indkomne ansøgninger. Ansøgningsproceduren er gennemført i censor-it. I forbindelse med varetagelse af censorformandskabets opgaver holdes desuden løbende kontakt internt i formandskabet samt med lederforsamlingen i det omfang dette er aktuelt. Censorformandskabet har varetaget anvisning af censorer til eksaminer ved de aktuelle uddannelsesinstitutioner - Bioanalytikeruddannelsen ved UC Syddanmark, University College Lillebælt, VIAUC, UCSJ og PH Metropol. Censorformandskabet har efterfølgende udarbejdet opgørelser af censortilbagemeldinger. Disse omfatter dels generelle forhold relateret til varetagelse af censoropgaver, så som eksamensadministration og forhold relateret til eksamensform og målopfyldelse, dels erfaringer med anvendelse af 7-trinsskalaen, inkl. skalaens styrker og svagheder, som er årets tema udmeldt fra Uddannelsesministeriet. Censorkorpset Censorkorpsets størrelse Censorkorpset for bioanalytikeruddannelsen omfattede ved udgangen af juli 2012 173 censorer, heraf er 143 aftagercensorer, svarende til 82 %. Det nye censorkorps, som er beskikket for perioden 1. august 2012-31. juli 2016 omfatter 148 censorer, heraf 84 % aftagercensorer. Der er i det nye censorkorps 24 nybeskikkede censorer. Derudover er der 46 genbeskikkede censorer, som endnu ikke har været beskikkede en hel 4-års periode, idet de er beskikkede i forbindelse med supplering af det tidligere korps i løbet af 2010-11. Det har ikke været muligt at hverve flere ansøgere til beskikkelse i sommeren 2012, det bliver muligvis aktuelt at supplere bioanalytikeruddannelsens censorkorps efterfølgende. Censorkorpsets arbejde Der har været afholdt 33 eksterne eksaminer ved bioanalytikeruddannelsen fra november 2011 til august 2012. Disse omfattende 133 censoraftaler, fordelt på de fem uddannelsesinstitutioner, UC Syddanmark, UC Lillebælt, VIAUC, UCSJ og PH Metropol. Censortilbagemeldinger er indsendt af 84 % af de anvendte censorer. Årsberetning Grundlaget for eksamen 2
Eksaminerne er gennemført i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat i de aktuelle bekendtgørelser. Ved den modulopbyggede bioanalytikeruddannelse, som gennemføres på baggrund af BEK nr. 652 (juni 2009) og studieordning for bioanalytikeruddannelsen af juli 2009, bedømmes de studerende ved fem eksterne prøver som afslutter hhv. modul 4, 6, 7, 10 og 14. De første professionsbacheloreksaminer, svarende til modul 14 eksamen, ved den modulopbyggede uddannelse gennemførtes januar 2012 ved Bioanalytikeruddannelsen Professionshøjskolen Metropol, VIAUC og UC Sjælland. UC Syddanmark og University College Lillebælt har gennemført deres første modul 10-eksamen januar 2012. Eksamensforløbet Eksaminerne er gennemført i overensstemmelse med gældende regler. Eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Censorerne giver generelt udtryk for tilfredshed med eksamensadministration og information vedr. planlægning af de eksaminer, de har været censorer ved. Hovedparten af censorerne giver i censortilbagemeldingerne udtryk for, at de forud for eksamen er blevet informeret om, hvor meget tid de honoreres for til evt. forberedelse, vurdering af skriftlige besvarelser og/eller mundtlig eksamination. Der er dog 21 % som svarer nej til dette og en del gør opmærksom på, at de har fået oplysningen senere i forbindelse med tilsendelse af skriftlige besvarelser, på eksamensdagen, eller først på honorarbilaget som fremsendes efter udført arbejde. Censorformandskabet finder, at den tid der honoreres for, kan opfattes som retningsgivende for censoropgavens omfang, og at det derfor er hensigtsmæssigt, at denne information gives i forbindelse med indgåelse af censoraftalen. Vi har tidligere gjort opmærksom på dette, og ved opgørelse af censortilbagemeldingerne ser det ud til, at det primært er en enkelt institution, som ikke altid giver besked ved indgåelse af censoraftalerne. Det er dog sådan, at der ved de eksaminer, hvor flest svarer nej til spørgsmålet, også er en del som svarer ja. I 20 % af censortilbagemeldingerne svarer censorerne nej til et spørgsmål om den tid, der er afsat til censors forberedelse, vurdering af skriftlige opgaver, og/eller mundtlig eksamination er passende. Nogle censorer har manglet tid til at forberede sig til censoropgaven, hvis eksamen ligger indenfor et fagområde, som de ikke beskæftiger sig indgående med til daglig. I relation til bachelorprojekteksaminerne oplever en del censorer, at der generelt honoreres for, for lidt tid. Her fremhæves det, at det er en stor opgave at vurdere bachelorprojekter som ligger i den tunge ende. Enkelte censorer gør opmærksom på, at de bruger tid på at sætte sig grundigt ind i den anvendte litteratur inkl. videnskabelige artikler. Dette gør det aktuelt igen at fremhæve relevansen af, at tydeliggøre omfanget af censoropgaven i forbindelse med indgåelse af censoraftaler, idet det samtidig bliver nødvendigt at overveje hvilke forventninger der er til censors arbejde. Derudover kan der være behov for en drøftelse af censorrollen generelt. Eksempelvis kan det diskuteres, hvorvidt censorer kan forventes selv at holde sig ajour med fagområder, som ligger uden for, eller grænser op til eget fagområde, eller hvorvidt censorer skal bruge tid på at sætte sig grundigt ind i den anvendte litteratur ved skriftlige rapporter. 3
Det fremgår af censortilbagemeldingerne at censorerne forud for eksamen er bekendt med de mål, som de studerende skal vurderes i forhold til ved den aktuelle eksamen. Imidlertid er det i mange tilfælde sådan, at censor blot modtager modulbeskrivelsen som rummer mål for læringsudbytte i modulet, men ikke en præcisering af hvilke mål der testes til eksamen. Dette giver problemer i forhold til karaktergivningen, ikke pga. formuleringen af målene, men fordi eksamensformen ikke giver mulighed for at teste samtlige mål for modulet, hvilket formentlig heller ikke er hensigten. Eksempelvis nævnes at der i modulbeskrivelsen indgår mål for praktiske færdigheder, hvilket ikke kan testes når modulet afsluttes med en skriftlig eksamen. I bioanalytikeruddannelsens modul 4 udgør klinisk undervisning 12 af modulets 15 ECTS-point. Modul 4 eksamen tilrettelægges forskelligt ved de fem institutioner, som udbyder uddannelsen. Der er bl.a. forskel på hvorvidt og hvordan eksamen giver mulighed for at vurdere de studerendes praktiske færdigheder og kombinationen heraf med teoretiske viden. Der har været, og er stadig, fra censorernes side især fokus på muligheden for at vurdere de studerendes praktiske færdigheder. Eksamensformen udvikler sig stadig ved nogle institutioner, der forsøger sig med nye måder at tilrettelægge eksamen på. En del censorer forholder sig kritisk til eksamensformer, hvor de studerende præsenterer det praktiske arbejde ved anvendelse af PowerPoint, dias eller video, idet de finder det vanskeligt at vurdere de praktiske færdigheder, når arbejdet ikke udføres under eksamen, dvs. med censors tilstedeværelse. Nogle censorer beskriver den modulopbyggede bioanalytikeruddannelse som en god uddannelse som fungerer tilfredsstillende. Der er dog også igen i år en del censorer som kritiserer uddannelsen for at være usammenhængende og fragmenteret. De korte moduler, og især de korte perioder med klinisk undervisning fremhæves som problematiske. Det vurderes at være vanskeligt at skabe progression, og især svage studerende har svært ved at opnå fordybelse og forståelse, samt skabe sammenhæng og overblik. Der bruges uhensigtsmæssigt mange ressourcer på eksaminer, som afslutter hvert modul. Nogle censorer oplever at det faglige niveau hos de studerende generelt er faldende, og beskriver at svage studerende kan komme relativt langt hen i uddannelsen, og have mange ikke-beståede eksaminer, før de hjælpes til alternative studieforløb. Samarbejde Censorformandskabet finder, at der er en god og positiv dialog mellem formandskabet og institutionerne. Udover drøftelser ved årlige møder internt i censorformandskabet, og mellem censorformandskabet og lederforsamlingen for bioanalytikeruddannelse, drøftes og håndteres aktuelle problemstillinger løbende. Censorformandskabet har desuden hidtil haft løbende kontakt med institutionernes studiesekretærer i forbindelse med allokering af censorer til konkrete censoropgaver. Censorerne er generelt tilfredse med deres kontakt med institutionerne. Nogle censorer oplever dog, at der ikke honoreres for tilstrækkelig tid til at varetage de aktuelle censoropgaver inkl. forberedelse. Derudover er der stadig censorer, som ikke ved indgåelse af censoraftalen fået information om, hvor meget tid de honoreres for ved varetagelse af censoropgaver, herunder især tid der skal regnes med til forberedelse/rapportlæsning eller censurering af skriftlige besvarelser. 4
Konklusion Tilrettelæggelse og gennemførelse af eksaminer ved bioanalytikeruddannelsen fungerer generelt godt og samarbejdet mellem censorer, institutioner og censorformandskab tilfredsstillende. Det er hensigtsmæssigt, at institutionerne sikrer tydeliggørelse af tidsforbrug som honoreres ved de enkelte eksaminer. Samtidig bør censorrollen, herunder forventninger til censors egen faglige ajourføring, drøftes med såvel institutioner som censorer, evt. på det kommende censorstormøde. For reelt at kunne vurdere og karaktersætte de studerendes præstationer i forhold til de aktuelle mål, skal der, de steder hvor dette endnu ikke er på plads, fortsat arbejdes med præcisering af hvilke mål, der testes ved den aktuelle eksamen. Det er ikke altid muligt, og næppe heller hensigtsmæssigt, at teste samtlige mål i modulbeskrivelsen ved én eksamen. Den modulopbyggede bioanalytikeruddannelse indebærer fortsat en udfordring i forhold til de relativt korte klinikforløb, korte moduler generelt og de mange eksaminer, idet hvert modul afsluttes med en eksamen. Årets tema, anvendelse af 7-trins-skalaen Censorerne er i censortilbagemeldingerne bl.a. blevet spurgt til, hvad de oplever som 7-trin-skalaens styrker og svagheder. Censortilbagemeldingerne giver et meget tydeligt billede af, at skalaen er nem at arbejde med. De generelle beskrivelser af de enkelte karakterer er meget anvendelige, og betyder sammenholdt med præcise målbeskrivelser en lettelse i karaktergivningen. Samtidig vurderes det at være lettere for de studerende at forstå de enkelte karakterer, når de generelle beskrivelser af karaktererne benyttes. Derudover beskrives det som en styrke, at det er lettere at opnå højeste karakter, idet karakteren 12 ikke udelukkes af enkelte mangler i den studerendes præstation. Endelig nævnes det som en styrke, at man ved bedømmelsen starter oppefra i skalaen og bevæger sig nedad på baggrund af vurdering af mangler, samt at skalaen giver mulighed for international sammenligning, Det, der vurderes som styrker, bliver dog i nogle tilfælde også beskrevet som svagheder. Nogle censorer ser det som en svaghed, at skalaen ikke giver mulighed for at tilkendegive, at præstationen ligger helt ud over det sædvanlige svarende til det tidligere 13-tal. Mange censorer giver udtryk for, at springet mellem karaktererne 4 og 7, samt 7 og 10 er for stort. Især karakteren 7 dækker meget bredt og det opleves som vanskeligt at nuancere den middelgode til gode præstation. Det vurderes, at der er stor forskel på de præstationer, som giver anledning til karakteren 7. Derudover vurderes det at være uhensigtsmæssigt at benytte samme tal, 7 og 10, som i 13-skalaen. Især 7-tallet opfattes stadig som en karakter lidt under middel, ikke mindst af de studerende som bliver unødigt skuffede og har svært ved at se karakteren 7 som udtryk for en god præstation. Endelig giver vurderingen af mangler i nogle tilfælde problemer. Nogle censorer finder, at det er sværere at lade få, men væsentlig fejl trække ned, end mange mindre fejl. Det beskrives som vanskeligt at vurdere hvornår der er tale om mindre væsentlige mangler og en del mangler, og om mangler er væsentlige eller ej. 5
Den generelle beskrivelse af karaktererne benyttes i vid udstrækning. Kun ganske få censorer har oplevet, at der har været udarbejdet vejledende karakterbeskrivelser fra institutionernes side. En enkelt nævner en beskrivelse, som alene dækker hvornår der gives hhv. karakten 00 og 02, og som reelt var vanskelig at benytte. Enkelte censorer, 6 %, angiver at have oplevet anvendelse af karakterbekendtgørelsens 14, stk.2, men uddyber ikke situationen i deres censortilbagemelding. Det fremgår af censortilbagemeldingerne, at der blandt censorerne er stor enighed om, at 7-trinsskalaen benyttes til absolut karaktergivning. Nye tiltag For at imødegå nogle af de udfordringer, der som nævnt er i relation til de korte moduler og mange eksaminer, arbejdes der med at beskrive en mulig forsøgsordning. Arbejdet tager udgangspunkt i bioanalytikeruddannelsen ved PH Metropol, og inddrager så vidt muligt samtlige institutioner som udbyder bioanalytikeruddannelsen. 6