ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG, M.V. ANSVARSFORDELING OG SAMARBEJDE

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG, M.V. ANSVARSFORDELING OG SAMARBEJDE REV. 0 August 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE DOKUMENTKONTROL... 4 1 INDLEDNING... 4 2 LOVGIVNING... 4 3 MÅLGRUPPE... 5 4 DEFINITIONER... 6 4.1 Offshoreanlæg... 6 4.1.1 Mobile offshoreanlæg... 6 4.1.2 Faste offshoreanlæg... 7 4.1.3 Permanent bemandede offshoreanlæg... 7 4.1.4 Ikke-permanent bemandede offshoreanlæg... 7 4.1.5 FPSO (floating production, storage and offloading unit)... 8 4.1.6 FSO (floating storage and offloading unit)... 8 4.2 Rørledninger... 8 4.3 Skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering.... 8 4.4 Specialfartøjer... 8 4.5 Offshoreanlæg til anden anvendelse... 8 4.6 Rettighedshaver... 9 4.7 Operatør... 9 4.8 Driftsansvarlig virksomhed... 9 4.9 Entreprenør... 10 4.10 Arbejdsgiver... 10 4.11 Virksomhedsleder... 11 SIDE 2

4.12 Ansat... 12 4.13 Arbejdsleder... 12 4.14 Anlægschef... 12 4.15 Sikkerhedsorganisation... 12 5 ANVENDELSESOMRÅDE... 12 5.1 Generelt... 12 5.2 Særlige forhold for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg... 14 6 ANSVARSFORDELING MELLEM DE ENKELTE TYPER AF VIRKSOMHEDER... 14 7 ANSVARSFORDELING INDEN FOR DEN ENKELTE VIRKSOMHED, DER BESKÆFTIGER ANSATTE... 17 8 LEVERANDØRER... 19 9 SIKKERHEDSORGANISATION... 20 FORKORTELSESLISTE... 21 SIDE 3

DOKUMENTKONTROL Revision Ændring Dato 0 Nyt dokument August 2013 1 INDLEDNING Vejledningen beskriver lovgivningens bestemmelser om ansvar, pligter og samarbejde på offshoreanlæg samt på skibe og andre indretninger omfattet af loven. Vejledningen er ikke bindende for virksomhederne eller andre, men bygger på regler i lovgivningen. Visse steder i vejledningen anvendes formuleringen skal. Det betyder, at det er krav fra love og regler, som virksomheden skal følge. Vejledningen er tiltrådt af arbejdsmarkedets parter i Offshoresikkerhedsrådet. Yderligere oplysninger kan fås i Energistyrelsens Offshoresikkerhedsenhed på tlf. 33 92 6804 eller e-mail ens@ens.dk. Denne vejledning udsendes kun i elektronisk form og kan findes via Energistyrelsens hjemmeside på www.ens.dk, hvor også reglerne, der er nævnt i afsnit 2, kan findes. 2 LOVGIVNING Vejledningen omfatter følgende lovgivning: 3, stk. 2-3 og 5-6, 5-18 og 46 i offshoresikkerhedsloven. 1 Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 11. maj 2011 om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. 1 Lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) med senere ændringer. SIDE 4

3 og 4 i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. med senere ændringer (styringsbekendtgørelsen) Klima-, energi- og bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 1480 af 14. december 2010 om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr. Klima-, energi- og bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 1481 af 14. december 2010 om mobile offshoreanlæg: Konstruktion, indretning og udstyr. Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1508 af 15. december 2010 om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer til brug for offshoreanlæg mv. Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1504 af 15. december 2010 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg. Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1505 af 15. december 2010 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg. 3 MÅLGRUPPE Vejledningen henvender sig primært til de, der har ansvar og pligter i forhold til lovgivningen. Det drejer sig om: Rettighedshavere Ejere Operatører Driftsansvarlige virksomheder Entreprenører Arbejdsgivere Virksomhedsledere Anlægschefer Øvrige arbejdsledere Øvrige ansatte Leverandører SIDE 5

Andre, der opholder sig på offshoreanlæg 4 DEFINITIONER 4.1 OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg er defineret i offshoresikkerhedslovens 2, stk. 1. Omskrevet er definitionen således: 1) Platform eller anden type anlæg, (i loven kaldet indretning), hvorfra der udføres efterforskning eller produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden. 2) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til indkvartering af personer. 3) Platform eller anden type anlæg, der anvendes i forbindelse med transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg, eller mellem offshoreanlæg og installationer på land. Et eksempel på sådanne platforme eller konstruktioner er anlæg til at øge trykket i rørledningen (pumpestationer). Rørledninger, der fører til og fra offshoreanlægget, er ikke omfattet af definitionen. 4) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til lagring og lastning af producerede kulbrinter fra et offshoreanlæg, og som er permanent knyttet til et andet offshoreanlæg. Offshoreanlæg kan have flere af de ovennævnte funktioner samtidig. F.eks. kan en borerig (se definitionen af mobile offshoreanlæg nedenfor) både anvendes til boring og til indkvartering af personer, der ikke arbejder på riggen, men på et andet offshoreanlæg. Skibe er ikke omfattet af definitionen. En undtagelse herfra er boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating production, storage and off-loading units (FPSO units) og flydende lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating storage and off-loading units (FSO units)), som anses for offshoreanlæg. Undersøiske brønde anses for at være omfattet af definitionen, idet der i begrebet type anlæg ikke tages stilling til dets ydre fremtræden, herunder at der er tale om et anlæg over havoverfladen. 4.1.1 MOBILE OFFSHOREANLÆG Ved et mobilt offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden enten ved egen kraft eller ved bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid. Definitionen gælder uanset anvendelse. SIDE 6

I Danmark findes mobile offshoreanlæg i form af mobile offshore boreenheder (engelsk: mobile offshore drilling units (MODUs)) og indkvarteringsenheder. MODUs benævnes også borerigge eller boreplatforme. 4.1.2 FASTE OFFSHOREANLÆG Ved et fast offshoreanlæg forstås alle andre offshoreanlæg end mobile offshoreanlæg uanset anvendelse. Dvs. et flydende anlæg, der ikke er beregnet til at blive flyttet fra et sted til et andet, er også at betragte som et fast offshoreanlæg. Det kan f.eks. være en FPSO. En undersøisk produktionsbrønd anses også for et fast offshoreanlæg. I Danmark findes faste offshoreanlæg i form af anlæg til produktion af kulbrinter, anlæg, der anvendes i forbindelse med rørledninger (pumpestationer) og anlæg til lagring og lastning af olie, der er produceret fra et tilknyttet offshoreanlæg. Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som drives af samme driftsansvarlige virksomhed, betragtes som ét anlæg. Et eksempel herpå er Halfdan A, som er et permanent bemandede anlæg opereret af Mærsk Olie og Gas A/S på vegne af DUC (Dansk Undergrunds Consortium). Et andet permanent bemandet anlæg, Gorm, som drives af Mærsk Olie og Gas AS, betragtes også som ét offshoreanlæg, selvom Gorm A-D drives på vegne af DUC og Gorm E drives på vegne af DONG Energy, som ejer platformen. Gorm E er en pumpeplatform i forbindelse med olierørledningen til land. 4.1.3 PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg, der planlægges anvendt til overnatning. Benævnes også bemandede offshoreanlæg. Omfatter også offshoreanlæg, der kun er bemandet i perioder. 4.1.4 IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg, der ikke er permanent bemandede offshoreanlæg. På sådanne anlæg kan overnatning alene finde sted i form af nødovernatning, f.eks. på grund af vejrforhold. Benævnes også ubemandede offshoreanlæg. SIDE 7

4.1.5 FPSO (FLOATING PRODUCTION, STORAGE AND OFFLOADING UNIT) En FPSO er en flydende enhed, som oftest et skib, hvorfra der produceres, oplagres og afskibes kulbrinter. 4.1.6 FSO (FLOATING STORAGE AND OFFLOADING UNIT) En FSO er som en FPSO, idet der dog ikke produceres og behandles kulbrinter. Olien kommer i stedet for typisk fra en nærliggende produktionsplatform. 4.2 RØRLEDNINGER I offshoresikkerhedsloven er rørledninger ikke defineret, så det fremgår ikke, hvornår rørføringer anses for en del af et offshoreanlæg eller som en del af den rørledning, der leder bort fra anlægget. Operatøren og ejeren af rørledningen definerer i fællesskab i hvert enkelt tilfælde afgrænsningen mellem, hvad der betragtes som en del af offshoreanlægget, og hvad der betragtes som en del af rørledningen. 4.3 SKIBE OG INDRETNINGER, DER ANVENDES TIL INDKVARTERING. Skibe og indretninger som anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på et tilknyttet offshoreanlæg, og som ikke er omfattet af definitionen på et offshoreanlæg. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder dog for indkvarteringen på disse skibe og indretninger, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3 og 4. 4.4 SPECIALFARTØJER Ved specialfartøjer forstås skibe og indretninger som anvendes direkte eller indirekte i forbindelse med efterforskning og produktion af kulbrinter og som ikke er omfattet af definitionen på et offshoreanlæg. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder dog for aktiviteterne med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter og udstyr på specialfartøjerne, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 5. Eksempler på specialfartøjer er brøndstimuleringsfartøjer, brøndinterventionsfartøjer, kranfartøjer og rørlægningsfartøjer. 4.5 OFFSHOREANLÆG TIL ANDEN ANVENDELSE Offshoreanlæg, hvor der udover efterforskning eller produktion af kulbrinter, foretages aktiviteter, der er omfattet af undergrundsloven. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder for sådanne aktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 6. Et eksempel herpå er lagring af CO2 fra et eksisterende offshoreanlæg, hvorfra der også efterforskes SIDE 8

eller produceres kulbrinter. Således er anlæg, der alene anvendes til andre aktiviteter end efterforskning eller produktion af kulbrinter ikke omfattet af offshoresikkerhedsloven med tilhørende regler. 4.6 RETTIGHEDSHAVER Rettighedshaveren er den virksomhed eller gruppe af virksomheder, der har tilladelse (koncession eller licens) til at foretage efterforskning og indvinding af råstoffer (kulbrinter) fra undergrunden. En særstilling udgøres af Eneretsbevillingen af 8. juli 1962. Bevillingen indehaves af A. P. Møller-Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas A/S, som kaldes bevillingshaverne. Bevillingshavernes pligter og ansvar svarer til rettighedshaverens. Visse rørledninger, som f.eks. rørledningerne fra offshoreanlæggene og til land, drives ikke af rettighedshavere. Ejeren af en sådan rørledning anses dog i offshoresikkerhedslovens forstand som rettighedshaver. Oplysninger om de enkelte koncessioner kan findes på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk. 4.7 OPERATØR Operatøren er den virksomhed, som udøver efterforskning og/eller produktion på rettighedshaverens vegne. Typisk vil operatøren være en af de virksomheder, der er en del af rettighedshaveren. For så vidt angår rørledninger er operatøren den virksomhed, der på rettighedshaverens eller ejerens vegne sørger for transport gennem rørledningen. 4.8 DRIFTSANSVARLIG VIRKSOMHED Den driftsansvarlige virksomhed er den virksomhed, der har ansvaret for driften af et offshoreanlæg, en rørledning eller et specialfartøj. For skibe, der anvendes til indkvartering af ansatte på et tilknyttet offshoreanlæg, er den driftsansvarlige virksomhed ikke skibets ejer (reder), men derimod den virksomhed, der har lejet skibet til indkvarteringsformål. For faste offshoreanlæg vil den driftsansvarlige virksomhed typisk være operatøren, mens det for mobile offshoreanlæg vil være den virksomhed, som operatøren har indgået kontrakt med om brug af anlægget. I tilfælde af. at operatøren har overdraget driften af et fast offshoreanlæg til en SIDE 9

anden virksomhed en entreprenør, vil denne efter offshoresikkerhedsloven være den driftsansvarlige virksomhed. 4.9 ENTREPRENØR Entreprenør i lovens forstand er en virksomhed, der udfører arbejde for en anden virksomhed. Det kan være for operatøren, den driftsansvarlige virksomhed eller en anden entreprenør. Eksempler på entreprenører, der udfører arbejde for operatøren, er brøndvedligeholdsfirmaer, malerfirmaer, cateringfirmaer, brøndlogningsfirmaer, cementeringsfirmaer, firmaer, der styrer borekemikalier og andre specielle operationer og andre, der kan foretage vedligehold eller konstruktionsopgaver. Entreprenører, der arbejder for boreselskaberne, er f.eks. catering- og malerfirmaer. Virksomheder, der udsender enkeltpersoner til andre virksomheder ( brugervirksomheder ), som f.eks. til den driftsansvarlige virksomhed, for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under brugervirksomhedens tilsyn og ledelse. anses ikke for entreprenører i lovens forstand. Da de pågældende enkeltpersoner vil være under instruktion af brugervirksomheden, er brugervirksomheden arbejdsgiver for disse personer i offshoresikkerhedslovens forstand, jf. afsnit 4.10, men ikke i forhold, der ikke er omfattet af offshoresikkerhedsloven. I alle andre tilfælde er den udsendende virksomhed arbejdsgiver. 2 4.10 ARBEJDSGIVER Definitionen af en arbejdsgiver er i offshoresikkerhedsloven alene baseret på instruktionsbeføjelsen i stedet for ansættelsesforholdet. Definitionen betyder, at arbejdsgiveren kan være en anden virksomhed, end den, der har indgået en ansættelsesforhold med en ansat. En medarbejder, der er ansat i virksomhed B, men som virksomhed A har instruktionsbeføjelserne for, er sidestillet med A s øvrige ansatte i sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig henseende. A er således arbejdsgiver for både A og B s ansatte i lovens forstand. 2 Lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v., der implementerer vikardirektivet (2008/104/EF), trådte i kraft 1. juli 2013 og indeholder krav om ligestilling af vikarer på en række forhold i forhold til andre ansatte. Denne lov påvirker ikke offshoresikkerhedslovens regulering af brugervirksomhedens forpligtelser i forhold til de udsendte enkeltpersoner. De udsendte enkeltpersoner, der er nævnt i dette afsnit, er omfattet af begrebet vikarbureauvikarer i loven. SIDE 10

A s ansvar overfor B s ansatte omfatter alene de faktiske sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i forbindelse med arbejdet på offshoreanlægget. Som eksempel kan nævnes, at et entreprenørfirma i land (B) sender 3 af sine ansatte ud på et offshoreanlæg, hvor de arbejder under instruktion af en arbejdsleder fra den driftsansvarlige virksomhed (A). I dette tilfælde vil den driftsansvarlige virksomhed (A) være arbejdsgiver for de 3 udsendte fra entreprenørfirmaet (B) i lovens forstand. Omvendt vil et entreprenørfirma (B), der sender et arbejdshold bestående af en arbejdsleder og øvrige ansatte ud på et offshoreanlæg, anses for arbejdsgiver i lovens forstand, hvis arbejdslederen leder holdet på entreprenørens vegne. Hvis arbejdslederen fra virksomhed B derimod er under instruktion fra virksomhed A, er A arbejdsgiver. Hvem der varetager arbejdsgiverfunktionen i offshoresikkerhedslovens forstand vil i mange tilfælde skulle baseres på en konkret vurdering og bør aftales i kontrakten mellem de enkelte virksomheder. I tvivlstilfælde kan Energistyrelsen være behjælpelig med en afklaring. I praksis vil der på et fast offshoreanlæg være flere arbejdsgivere, nemlig operatøren (driftsansvarlig virksomhed) og entreprenører, som f.eks. cateringvirksomheden, som står for madforsyning og rengøring samt vedligeholdelsesteams fra landvirksomheder. Ved behov for ekstra arbejdskraft i forbindelse med f.eks. vedligeholdelsesarbejde indlejer operatøren i mange tilfælde enkeltpersoner fra virksomheder i land og er dermed arbejdsgiver for disse. På borerigge er det anderledes, idet boreentreprenøren normalt kun har kontrakt med én entreprenør, nemlig cateringvirksomheden. Operatøren har derudover kontraheret en række entreprenører til at udføre specialopgaver i forbindelse med boreaktiviteterne. Derved er der normalt flere arbejdsgivere ombord på en borerig. Virksomhederne på dansk område er både danske og udenlandske virksomheder. Udenlandske virksomheder, der udfører arbejde på dansk sektor, skal registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvis ikke de er etableret i Danmark med CVR-nr. Se mere på http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljoemner/andre-emner/registret-for-udenlandsketjenesteydere-rut.aspx. 4.11 VIRKSOMHEDSLEDER Ved virksomhedsleder forstås enhver person, der i kraft af sin stilling deltager i den almindelige, overordnede ledelse af virksomheden (offshoresikkerhedslovens 4, stk. 6). Ved virksomhedsledere forstås først og fremmest administrerende direktører, eller for mindre virksomheder den øverste chef. Den formelle titel eller lignende er ikke afgørende for, om en person anses som virksomhedsleder. Virksomhedsledere kan også omfatte bestyrelsesmedlemmer. Andre ledere, som f.eks. tekniske direktører, økonomidirektører og andre, som i det væsentlige har til opgave at lede SIDE 11

eller føre tilsyn med bestemte dele af virksomhedens aktiviteter frem for mere overordnet ledelse af selve virksomheden, anses som arbejdsledere i lovens forstand, jf. afsnit 4.13. Ovennævnte svarer til, hvad der gælder på land efter arbejdsmiljøloven. 4.12 ANSAT Begrebet ansat er ikke defineret i offshoresikkerhedsloven, men er en person, der er under instruktion af en arbejdsgiver. Ansatte er sidestillet med begrebet arbejdstagere, som anvendes i EU-direktiv 89/391/EØF (rammedirektivet). 4.13 ARBEJDSLEDER En arbejdsleder er en ansat, der udelukkende eller i det væsentlige leder et bestemt stykke arbejde på arbejdsgiverens vegne. På offshoreanlæg m.v. kan det, udover anlægschefen, være driftsmestre, toolpushere, supervisors m.v. På land er det f.eks. den, som anlægschefen referer til. Som nævnt i afsnit 4.11 vil tekniske direktører, økonomidirektører og andre i den øverste ledelse, som ikke deltager i den almindelige, overordnede ledelse af virksomheden, også anses for arbejdsledere i lovens forstand. 4.14 ANLÆGSCHEF Anlæggets chef er arbejdsleder i henhold til definitionen ovenfor samtidig med, at vedkommende varetager den øverste ledelse af anlægget på den driftsansvarlige virksomheds vegne. Anlægschefen refererer typisk til overordnede i den driftsansvarlige virksomheds organisation på land. Under sig har anlægschefen en række arbejdsledere indenfor forskellige arbejdsområder. Anlægschefen betegnes ofte platformchef eller OIM (offshore installation manager). 4.15 SIKKERHEDSORGANISATION Ved sikkerhedsorganisation forstås det organiserede samarbejde om sikkerhed og sundhed mellem den driftsansvarlige virksomhed og repræsentanter for de ansatte (sikkerhedsrepræsentanter). 5 ANVENDELSESOMRÅDE 5.1 GENERELT Reglerne om ansvar, pligter og samarbejde finder anvendelse for: SIDE 12

Faste offshoreanlægs design, konstruktion, indretning, udstyr, drift og demontering, samt ændringer på anlæggene. Transport til og fra anlæggene er ligeledes omfattet. Endvidere er anvendelse af anlægget til andre aktiviteter, som f.eks. lagring af CO2 eller naturgas, omfattet, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 6. Mobile offshoreanlægs konstruktion, indretning, udstyr, drift. Endvidere ændringer på anlæggene, hvis disse ændringer finder sted på dansk område. Transport til og fra anlæggene er ligeledes omfattet. Rørledningers konstruktion, drift og udstyr. Dette gælder for rørledninger, der anvendes til transport af kulbrinter eller andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. Transitrørledninger er således ikke omfattet, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 2. Undtaget er dog reglerne om anlægschefens pligter og ansvar (OSL 11) samt retten til at forlade anlægget (OSL 16). Indkvarteringsfaciliteter på skibe og andre indretninger, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres. Anvendelsen er begrænset til de sikkerheds- og sundhedsmæsssige forhold for de indkvarterede personer, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3. Undtaget er dog reglerne om rettighedshaverens pligter til at sørge for, at risici er reduceret (OSL 5, stk. 1), rettighedeshaveres tilsynspligt (OSL 6), entreprenørers og arbejdsgiveres pligter (OSL 9 og 10) og leverandører pligter (OSL 18). De aktiviteter, der udføres fra specialfartøjer (jf. afsnit 4.4), samt på det udstyr der anvendes på disse, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 5. For faste offshoreanlæg og rørledninger omfatter reglerne hele anlæggets eller rørledningens livscyklus: Overordnet design. Detailprojektering. Bygning, hvis dette finder sted offshore. Transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore. Installation offshore. Hookup and commissioning, HUC (sammenbygning og klargøring). Drift. SIDE 13

Ændring af anlæggenes eller rørledningernes fysiske eller operationelle forhold. Demontering. For så vidt angår transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore, er det kun den del, der har betydning for det kommende anlægs eller den kommende rørlednings sikkerhed, der er omfattet. Løft af anlægget, rørledningen eller dele heraf fra transportfartøjet på installationsstedet betragtes som en del af installationen. Operatøren skal sikre sig, at transporten af anlægget, rørledningen eller dele heraf finder sted på betryggende vis og skal have passende kontrol hermed. Visse dele af reglerne kan have et anvendelsesområde, der ikke omfatter alt, hvad der er nævnt ovenfor. Dette vil så tydeligt fremgå. Om et konkret mobilt offshoreanlæg er indregistreret i Danmark eller et andet land, eller om det er danskdrevet eller danskejet, er uden betydning, så længe det opererer på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde. 5.2 SÆRLIGE FORHOLD FOR IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Reglerne gælder fuldt ud for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg. 6 ANSVARSFORDELING MELLEM DE ENKELTE TYPER AF VIRKSOMHEDER I forbindelse med sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold på offshoreanlæg er de enkelte virksomheder pålagt et ansvar overfor andre virksomheder. En illustration af de forskellige virksomheders ansvarshierarki findes i figure 1 og 2 nedenfor. Figur 1 viser den situation, hvor operatøren ikke er den driftsansvarlige virksomhed, mens figur 2 viser den situation, hvor operatøren også er driftsansvarlig virksomhed, som tilfældet er på pro- SIDE 14

duktionsanlæg i Danmark. Fig. 1. Ansvarsfordeling mellem virksomheder, hvor operatøren er ikke den driftsansvarlige virksomhed. Fig. 2. Ansvarsfordeling mellem virksomheder, hvor operatøren er den driftsansvarlige virksomhed. Rettighedshaveren (eller ejeren) har det øverste ansvar for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på offshoreanlægget identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt (OSL 5, stk. 1). Endvidere skal rettighedshaveren sørge for, at operatøren har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler denne, f.eks. gennem tilvejebringelse af det nødvendige økonomiske grundlag (OSL 5, stk. 2). Hvis der ikke er udpeget en operatør gælder forpligtelsen overfor den driftsansvarlige virksomhed (OSL SIDE 15

5, stk. 3). Rettighedshaveren skal endvidere føre tilsyn med at lovgivningen overholdes ved drift af et offshoreanlæg, en rørledning eller en anden indretning omfattet af loven. (OSL 6). Er der flere rettighedshavere påhviler pligterne disse i fællesskab (OSL 5, stk. 4, og 6, stk. 2). Operatøren skal sørge for, at dennes entreprenører, herunder den driftsansvarlige virksomhed, får den fornødne instruktion om forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, herunder om, hvilke sikkerheds- og sundhedsmæssige krav der stilles i medfør af operatørens egne procedurer. Operatøren skal endvidere føre tilsyn med, at entreprenører og den driftsansvarlige virksomhed overholder disse krav samt krav i lovgivningen i almindelighed (OSL 7, stk. 1). Endvidere skal operatøren sørge for, at den driftsansvarlige virksomhed har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler denne (OSL 7, stk. 2). Den driftsansvarlige virksomhed har de samme forpligtelser som operatøren for så vidt angår entreprenører, der udfører arbejde for denne (OSL 8, stk. 2). Desuden har den driftsansvarlige virksomheds ansvar for at sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved alle aktiviteter identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, samt at krav i lovgivningen følges (OSL 8, stk. 4). Dette medfører bl.a. et ansvar for at samordne andre arbejdsgiveres sikkerheds- og sundhedsarbejde (OSL 8, stk. 3). Den driftsansvarlige virksomhed skal udpege en anlægschef (OSL 8, stk. 1) og sørge for, at denne har de nødvendige beføjelser til at kunne varetage sine pligter efter offshoresikkerhedslovens 11 (OSL 8, stk. 3), jf. det nedenfor anførte. Endvidere skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for at udstyr, der anvendes på offshoreanlægget opfylder lovgivningen før det sættes i drift. I den sammenhæng skal fremhæves udstyr, der er omfattet af EU-direktiverne om indretning af produkter, f.eks. maskindirektivet. For dette udstyr gælder særlige regler om mærkning, overensstemmelseserklæringer m.v. (OSL 8, stk. 5). Endvidere skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af stoffer og materialer er identificeret, vurderet og nedbragt, så meget som det er rimeligt praktisk muligt (OSL 8, stk. 6). Den driftsansvarlige virksomhed har endelig pligt til at etablere en sikkerhedsorganisation på anlægget omfattende alle ansatte (OSL 46, stk. 1). Den enkelte entreprenør har de samme forpligtelser som operatøren for så vidt angår andre entreprenører, der udfører arbejde for denne (OSL 9). SIDE 16

7 ANSVARSFORDELING INDEN FOR DEN ENKELTE VIRKSOMHED, DER BESKÆFTIGER ANSATTE De virksomheder, der er omtalt i afsnit 6, kan have instruktionsbeføjelser overfor ansatte og dermed være arbejdsgivere i offshoresikkerhedslovens forstand. En illustration af de forskellige virksomheders ansvarshierarki findes i figur 3 og 4. Øvrige ansatte Øvrige ansatte Figur 3. Ansvarshierarki indenfor den driftsansvarlige virksomhed som arbejdsgiver. Øvrige ansatte Øvrige ansatte Figur 4. Ansvarshierarki indenfor anden virksomhed (entreprenør) som arbejdsgiver. SIDE 17

Arbejdsgiveren skal sørge for at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt (OSL 10, stk. 1). Den forpligtelse vil kun kunne udføres i tæt samarbejde med den driftsansvarlige virksomhed, i de tilfælde hvor arbejdsgiveren er entreprenør på anlægget. I den forbindelse har arbejdsgiveren pligt til at føre et tilsyn, der dels omfatter alle sine ansattes udførelse af arbejdet, dels at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt, herunder også om dennes ansatte følger givne procedurer og instrukser, f.eks. arbejdstilladelser ( 10, stk. 2). Arbejdsgiveren skal yderligere gøre sine ansatte bekendt med ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde (OSL 10, stk. 3). Arbejdsgiveren skal, hvis det er nødvendigt for at kunne sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt og forholdene taler herfor, sørge for undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige (OSL 10, stk. 4). Dette vil skulle ske i tæt samarbejde med den driftsansvarlige virksomhed, hvis arbejdsgiveren er entreprenør på anlægget. Arbejdsgiveren skal endvidere indgå i samarbejde om sikkerhed og sundhed med andre arbejdsgivere på anlægget (OSL 10, stk. 5). Arbejdsgiveren kan i visse forhold pålægges objektivt ansvar. Virksomhedslederen har de samme forpligtelser som arbejdsgiveren og har ansvaret for at arbejdsgiveren lever op til sine forpligtelser (OSL 10, stk. 6). For mindre virksomheder, der ikke har selskabsstruktur, vil virksomhedslederen og arbejdsgiveren ofte være den samme person, nemlig ejeren af virksomheden. Virksomhedslederen kan dog, i modsætning til arbejdsgiveren, ikke pålægges objektivt ansvar. Anlægschefen har på den driftsansvarlige virksomheds vegne det øverste sikkerheds- og sundhedsmæssige ansvar på offshoreanlægget og skal sørge for, at anlægget drives i overensstemmelse med lovgivningen (OSL 11, stk. 1), herunder at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt (OSL 11, stk. 2). Anlægschefen skal sikre, at ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, jf. OSL 20, følges (OSL 11, stk. 3). Bliver anlægschefen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, skal anlægschefen sørge for, at risikoen bliver fjernet eller nedbragt (OSL 11, stk. 4). Det vil i denne sammenhæng være forhold, som ikke er omfattet af planlægningen af arbejdets udførelse eller SIDE 18

indretning af arbejdspladser, såsom blokering af flugtveje eller manglende mærkning af kemikalier. Anlægschefens ansvar dækker også forhold, hvor aktiviteter på offshoreanlægget kan påvirke sikkerheds- og sundhedsforholdene på fartøjer inden for anlæggets 500 m sikkerhedszone og personer, som befinder sig om bord eller som fra sådanne fartøjer udfører arbejde på offshoreanlægget, f.eks. dykkere, ansatte på forsyningsskibe, samt ansatte og indkvarterede på skibe. Øvrige arbejdsledere, i det følgende benævnt arbejdslederen, skal hver især medvirke til, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, inden for det arbejdsområde, som vedkommende leder. Arbejdslederen skal sørge for, at de foranstaltninger, der træffes for at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt (OSL 12, stk. 1). Bliver arbejdslederen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, skal vedkommende sørge for, at risikoen bliver fjernet eller nedbragt. Kan risikoen ikke fjernes eller nedbringes ved indgriben på stedet, skal anlægschefen straks gøres bekendt med forholdet (OSL 12, stk. 2), eventuelt gennem den nærmeste overordnede, hvis denne ikke er anlægschefen. Arbejdslederen har pligt til at deltage i sikkerhedsorganisationens arbejde (OSL 12, stk. 3). Alle ansatte har forpligtelser, der skal ses i sammenhæng med arbejdsgiverens forpligtelser. I den forbindelse lægges der vægt på arbejdsgivernes og de ansattes pligt til at samarbejde om sikkerhed og sundhed, herunder oprettelse af en sikkerhedsorganisation på anlægget. Yderligere lægges der vægt på de ansattes indberetningspligt, arbejdsgivernes pligt til at informere om farlige situationer, de ansattes ret til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følger af en alvorlig og umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdslederen eller anlægschefen, og til at forlade arbejdspladsen eller området i farlige situationer og beskyttelsen af de ansatte mod sanktioner i sådanne situationer. Alle, der opholder sig på anlægget, skal følge de generelle procedurer for sikkerhed og sundhed, der er fastsat på et offshoreanlæg. Dette indebærer, at alle skal rette sig efter anlægschefens anvisninger. 8 LEVERANDØRER Leverandører af færdige maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller dele heraf, har ansvaret for, at disse opfylder lovgivningen om indretning af udstyr på faste offshoreanlæg samt den lovgivning, der herudover gælder for mobile SIDE 19

offshoreanlæg. Lovgivningen indeholder bl.a. gennemførelse af internationale regler på området. De internationale regler er EU-direktiverne om maskiner, trykbeholdere, udstyr i eksplosive atmosfærer og elevatorer, men også, for mobile anlægs vedkommende, IMO-regler. Leverandører har pligt til at levere dokumentation for udstyrets sikkerhed, såsom brugsanvisninger, datablade og erklæringer om, at direktiver overholdes (overensstemmelseserklæringer). Der henvises til reglerne om indretning af udstyr på faste offshoreanlæg. Leverer leverandøren derimod udstyr eller udstyrsdele, som er bestilt efter modtagerens udførlige anvisning om indretning eller konstruktion er det modtageren, der er ansvarlig for, at udstyret opfylder lovgivningen. Det samme gælder, hvis udstyret leveres fra et sted udenfor EU eller EØSlandene. Leverandører af stoffer og materialer til anvendelse på anlægget er omfattet af de pligter, der fremgår af bekendtgørelsen om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer til brug for offshoreanlæg mv. Her gælder specielt, at hvis den driftsansvarlige virksomhed får leveret stoffer og materialer direkte til offshoreanlægget fra leverandører udenfor EU/EØS betragtes den driftsansvarlige virksomhed som importør og har dermed leverandør/importøransvaret efter bekendtgørelsen. 9 SIKKERHEDSORGANISATION Den driftsansvarlige virksomhed har efter offshoresikkerhedslovens 46 pligt til at sørge for at organisere samarbejdet med de ansatte om sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Dette skal ske i henhold til reglerne herom, dels for faste offshoreanlæg, dels for mobile offshoreanlæg. SIDE 20

FORKORTELSESLISTE AT Arbejdstilsynet CVR Det Centrale Virksomhedsregister DUC Dansk Undergrunds Consortium EU Den Europæiske Union EØF Det Europæiske Økonomiske Fællesskab EØS Det Europæiske Økonomiske Samarbejde FPSO Floating Production, Storage and Offloading. Flydende enhed til produktion, oplagring og lastning af kulbrinter. FSO Floating Storage and Offloading. Flydende enhed til oplagring og lastning af kulbrinter. HUC Hook-up and Commissioning. Sammenføjning af dele af et offshoreanlæg samt igangsætning. IMO Den Internationale Maritime Organisation MODU Mobile Offshore Drilling Unit. Mobil Offshore Boreenhed. OIM Offshore Installation Manager. Engelsk betegnelse for anlægschef RUT Erhvervsstyrelsens register over udenlandske virksomheder SIDE 21

ENERGISTYRELSEN AMALIEGADE 44 1256 KØBENHAVN K TELEFON 33 92 67 00 TELEFAX 33 11 47 43 HJEMMESIDE WWW.ENS.DK UDGIVET: AUGUST 2013. LAYOUT: ENERGISTYRELSEN UDGIVES KUN PÅ ENERGISTYRELSENS HJEMMESIDE. SIDE 22