Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik

Grøn vækst og bæredygtighed Dansk Byggeris klima- og energipolitik

Indhold 3 Grøn vækst og bæredygtighed 4 Energioptimerede bygninger 10 Et bæredygtigt byggeerhverv 12 Klimatilpasning Forside: Hovedsædet for Middelfart Sparekasse tegnet af 3XN. Bygget med et stærkt reduceret energiforbrug

Grøn vækst og bæredygtighed Vores energiforbrug, som i høj grad er baseret på de fossile brændsler kul, olie og naturgas, skal omlægges til grøn energi. Både fordi udledningen af CO2 skader det globale miljø, men også for at undgå fortsat at være afhængige af fossile brændsler, og dermed styrke forsyningssikkerheden. Et flertal i Folketinget er således enige om, at Danmark skal være 100 pct. forsynet med vedvarende energi i 2050. Vi står på denne måde i Danmark som i andre dele af verden - over for en række store udfordringer, der kræver at energi- og klimahensyn inddrages i flere relevante politikker, så som i landbrugs-, transport-, skatte- og boligpolitikken. For byggeerhvervet handler det om at blive så dygtige som muligt i forhold til at levere løsninger. Det vil særligt være samlet om følgende tre hovedområder: Det er en ambitiøs målsætning, og som et skridt på vejen arbejder regeringen for, at el- og varmeforsyningen i 2035 skal være omlagt til grøn energi. Det betyder, at vi kan se frem til, at bygnings bestanden om allerede 23 år vil være 100 pct. forsynet med ved varende energi. 1 Energioptimerede bygninger 2 Et bæredygtigt byggeerhverv 3 Klimatilpasning Det løser på den korte bane ikke problemet for klimadelen, hvor vi fortsat har udsigt til ekstreme vejrfænomener som voldsomme skybrud og snefald, der udfordrer kloakker, veje, baner, bygninger mv. Her skal bygge- og anlægsbranchen være med til at klimasikre vores samfund. Der er også et stort fokus på et begreb som bæredygtighed, der for byggeriet betyder, at vi allerede fra 2013 vil møde skærpede krav vedrørende social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Det sker ved et nyt væsentlighedskriterium i byggevareforordningen, som omhandler bæredygtighed og dermed også har til formål at skåne klimaet mest muligt og blandt andet sikre en fornuftig energibalance. For hvert af de tre områder gælder, at jo dygtigere vi bliver til at finde løsninger og bæredygtige produkter, des bedre bliver resultatet for eksport, vækst og beskæftigelse i samfundet. For Dansk Byggeri handler det også om at være med til at fremme de ambitiøse målsætninger på klima- og energiområdet og bane vej for, at Danmark opnår en global førerposition. Maj 2012 Lars Storr-Hansen Adm. direktør, Dansk Byggeri 3

1. Energioptimerede bygninger STATUS Bygninger står for en stor andel af energiforbruget. 40 pct. af Danmarks nuværende energiforbrug anvendes til drift og benyttelse af eksisterende bygninger. 3/4 af energiforbruget bruges til opvarmning, mens den resterende fjerdedel går til elforbrug, som i de senere år er kommet til at udgøre en stadig større del af det samlede energiforbrug. Især i nyere og bedre isolerede huse, hvor varmebehovet er mindre. Etablering af en CO2-neutral bygningsbestand er en omfattende opgave, der vil strække sig over flere årtier. Der vil skulle bringes mange løsninger i spil, som er tilpasset de enkelte bygningers alder, ejerform, friværdi, benyttelse, nuværende opvarmningsform m.m. For bygningsejere er situationen præget af, at der udvikles stadigt flere muligheder at vælge imellem, når energiforbruget skal effektiviseres, og CO2-udledningen nedbringes. I det følgende uddybes tre forskellige centrale tiltag, hvormed bygninger kan bidrage til omstillingen: 22 Besparelser gennem mere energieffektive bygninger 22 Vedvarende energiproduktion i tilknytning til bygninger 22 Mere intelligente bygninger 4 Nyt hus med målere, der løber baglæns I april 2009 blev det første nybyggede aktivhus (plus energihus) i Danmark indviet. Det ligger i Lystrup ved Århus og har Velux/Velfac som bygherre og KFS Boligbyg som hovedentreprenør. Bygningen producerer ikke blot den el og varme, som benyttes af beboerne. I løbet af otte år vil huset også have afbetalt den CO2-udledning, som produktionen af de medgåede materialer og opførelsen af huset har givet anledning til.

Besparelser gennem mere energieffektive bygninger Der er allerede taget initiativer til at sikre, at fremtidens byggeri har en høj energimæssig ydeevne. Det er sket med energirammer i Bygningsreglementet. I 2010 blev rammen skærpet med 25 pct., i 2015 vil den blive yderligere skærpet med 25 pct. og i 2020 igen med 25 pct. Selv om byggeaktiviteten varierer fra år til år, vil nybyggeriet kun udgøre en mindre del af den samlede bygningsbestand frem til 2020. De resterende bygninger er allerede opført, og de rummer meget forskellige besparelsespotentialer afhængig af deres opførelsestidspunkt, deres udformning, beliggenhed, benyttelse og deres faktiske energiforbrug. Inden udgangen af 2013 vil regeringen udforme en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Herunder undersøges også muligheden for stramning af kravene til bygningskomponenter. Strategien bør i høj grad medvirke til at give et bedre indblik i de forskellige bygningers potentialer og muligheder for energibesparelser. Overordnet set kan der skelnes mellem tre hovedtyper af energibesparende renovering: 1 Renovering i form af isolering af hulmure og lofter, udskiftning af enkeltlagsvinduer m.m. ofte kaldet de lavthængende frugter 2 Renovering gennem udskiftning eller justering af bygningsinstallationer og -udstyr, så som hårde hvidevarer og ventilationssystemer. 3 Renovering af bygningers klimaskærme, især tag, ydervægge, yderdøre og fundament 5

Mens de to første typer renoveringstiltag er forholdsvis rentable eller vil blive det inden for en kortere årrække - er bygningers klimaskærme, som tegner sig for ca. halvdelen af det samlede energiforbrug, den store udfordring. Dette har flere årsager: For næsten alle bygninger vil en energimæssig renovering af klimaskærmen være markant mere rentabel, når klimaskærmen alligevel skal vedligeholdes eller forbedres, så der fx også isoleres, når taget alligevel skal skiftes. 1 Ydervægge, bygningsfundamenter og tage har lang leve- og afskrivningstid og udgør samtidig ca. halvdelen af den samlede bygningsværdi. 2 Efterisolering af klimaskærme kan forringe bygningens arkitektoniske og æstetiske kvalitet. 3 Klimaskærmsrenoveringer er dyre og medfører ofte betydelige efterreparationer. Samtidig er den type renovering vanskelig at billiggøre gennem standardløsninger og præfabrikation. Rationel energirenovering Energirenovering af 158 rækkehuse i Brøndby Strand med færdigpro ducerede elementer fra fabrik, som var malet indvendigt, og hvor døre og vinduer allerede var monteret før montage på bygningen. Entreprenør Enemærke & Petersen A/S, Bygherre DAB, BO-VEST, PAB og Brøndby Boligselskab, Arkitekt Witraz, Ingeniør Esben Kirkegård. 6

Vedvarende energiproduktion i tilknytning til bygninger Der er flere forskellige muligheder for, at bygningsejere kan blive helt eller delvist selvforsynende med vedvarende energi (VE), fx ved installering af varmepumper, solfangere, solceller mv. Og rigtig mange bygningsejere er interesseret i selv at producere vedvarende energi. En undersøgelse udført for Dansk Byggeri viser således, at to ud af tre boligejere finder en hel eller delvis selvforsyning med vedvarende energi attraktiv. Interessen ses også ved, at der sker en stigning i salget af mindre VE-anlæg. Især inden for solceller sker der i øjeblikket et kæmpe boom, og alene i 2011 blev salget af anlæg firedoblet. Det er således oplagt at overveje, om ikke det kan svare sig at investere i et vedvarende energianlæg til forsyning af huset især hvis facaden, taget eller det gamle olie- eller naturgasfyr alligevel skal skiftes ud. Udbygningen med vedvarende energi vil også stille krav til byggeerhvervets parter om at kunne tilbyde bygningsejere kvalificeret vejledning og udførelse af de mange forskellige løsninger. En opgave erhvervet står klar til at kvalificere sig til og tage fat på. Fordelene ved at installere VE-anlæggene er også blevet større og flere. Der er blevet flere typer af anlæg at vælge mellem, og det er kendetegnende, at de er blevet 22 mere effektive 22 mere driftsikre 22 billigere 22 kønnere Solceller integreret i tagpapmaterialer I marts 2010 lancerede Icopal en ny solcelleløsning, der næsten ikke ændrer et eksisterende tag. Det drejer sig om tyndfilmsolceller, der er integreret i tagpapmaterialet. Løsningen, som hedder IcoSun, er egnet til tage med en hældning mellem 3 og 60 grader og kan anvendes både ved nybyggeri og renoveringsprojekter. Bl.a. kan de selv rensende solceller lægges oven på eksisterende tage. 7

Mere intelligente bygninger Omstillingen til et samfund uafhængigt af fossile brændsler lykkes kun, hvis vi evner effektivt at udnytte de vedvarende energikilder. Her er den store udfordring at lagre denne energi, som populært sagt produceres, som vinden blæser. Det kræver ikke bare intelligent forbrug men også intelligente bygninger, der kan indgå som en del af et større energisystem i forhold til lagring af overskydende energi i bygninger, flytning af energiforbrug og effektivisering. Der forestår her en stor forskningsmæssig opgave, da andelen af uregulerbar vedvarende energiproduktion i form af sol- og især vindkraft vil stige markant frem mod 2050. Allerede i 2020 forventes vindkraft at udgøre 50 pct. af elforbruget, så i første omgang skal vi indpasse den store mængde uregulerbar energi i el-nettet. Der er altså behov for teknologier og komponenter, der kan sikre, at forbruget indrettes efter produktionen samtidig med, at der er gode muligheder for lagring af energien. EcoGrid-projektet på Bornholm EcoGrid EU er et stort projekt, hvor mindst 2.000 born holmske el-forbrugere skal have opsat små computere, der kan styre en del af deres strømforbrug. Huscomputeren kan slukke og tænde udvalgte apparater i huset, og slutbruge ren kan for eksempel indstille computeren til at slukke for sin varmepumpe, når el-prisen er for høj, og tænde den igen, når prisen falder. Eller man kan bede computeren om at lade elbilen op netop på det tidspunkt i løbet af døgnet, hvor el er billigst. Følg projektet på Bornholm her: www.ecogridbornholm.dk 8 Men også i forhold til lagring af varme skabes der nye synergimuligheder mellem bygninger og resten af energisystemet, fx ved lagring af strøm fra vindkraft i varmeakkumuleringstanke. Lagring af varme kan også ske i varmeakkumulerende materialer som fx beton. Det siger sig selv, at energiforbrugende aktiviteter skal foregå, når energiproduktionen er størst. I den intelligente bygning er der automatisk tidsstyring af de energiforbrugende teknologier. Det betyder fx, at når der er overskud af strøm - typisk om natten- så går opvaskemaskinen automatisk i gang. Samtidig overvåges og styres vand, varme, ventilation, køling og lys centralt og automatisk, hvilket medvirker til både øget komfort og energieffektivisering. Når installationerne kan begynde at tale sammen, så er der store energibesparelser at hente og dermed også kroner og øre.

Energioptimerede bygninger Dansk Byggeri foreslår 1 Energiselskabernes tariffastsættelse skal gøre det attraktivt at spare på energien. 2 For at understøtte langsigtede energimål skal der skabes langsigtede offentlige støtteordninger med det formål at sænke bygningers energiforbrug. 3 En større andel af de grønne afgifter skal anvendes til at fremme indsatsen for at energirenovere bygningsbestanden, og der skal skabes mulighed for at hensætte en del af en forbrugsbestemt CO2-afgift på individuelle bygningskonti. 4 Energimærkeordningen skal gøres mere fleksibel, og der skal være fokus på ejendomme med et højt energiforbrug pr. m2. 5 En handlingsplan, der prioriterer energirenoveringsindsatsen og sætter mål for henholdsvis erhvervsbygninger, offentlige institutioner og boliger. 6 Der skal fjernes barrierer for energibesparende tiltag i de forskellige ejerkategorier, fx lejelovens barrierer for investeringer. 7 Den offentlige sektor skal leve op til forpligtelsen om at være frontløber, og kravene om energibesparelser til de statslige institutioner bør også omfatte regioner og kommuner. 8 Der skal ske en løbende skærpelse af kravene til en række bygningskomponenter med henblik på at udfase ikke-energieffektive komponenter og materialer i forbindelse med bygningsrenovering. 9 Energiselskaberne bør hente minimum 25 pct. af deres spareforpligtelse fra forbedringer af bygningers klimaskærme mod hidtil kun 10 pct. Indsatsen skal samtidig gøres mere åben for andre energispareaktører som rådgivere, installatører, håndværkere m.fl. 10 Der bør sikres gode vilkår for vedvarende energiproduktion i tilknytning til bygninger. Herunder bør den eksisterende nettomålerordning fastholdes og udvides. 9

2. Et bæredygtigt byggeerhverv STATUS Energi er et væsentligt element i betragtningen om bæredygtighed. Omtrent 6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark anvendes til produktion af byggematerialer og komponenter. 2 pct. anvendes til transport af de materialer og personer, som indgår i produktionen, mens 1,5 pct. af bruttoenergiforbruget anvendes i selve byggeprocessen. Det betyder, at næsten 10 pct. af det samlede energiforbrug anvendes i byggeprocessen. Udover forbruget af energi er udvindingen og brugen af råstoffer, håndtering af affald, innovation og forskning i materialer, komponenter og processer andre væsentlige elementer i et bæredygtigt byggeerhverv. Både i udlandet og i Danmark er der allerede eksempler på, at bygherrer stiller krav i form af bæredygtighedscertificering. Herunder indgår miljøcertificering, dokumentation for byggeriets CO2-aftryk, energiforbrug, m.m. Det er vigtigt for de udførende og materialeleverandørerne i byggeerhvervet at holde sig orienteret om certificeringer inden for bæredygtighed. Der er udviklet en række danske og internationale miljøvurderings- og certificeringsordninger for byggeerhvervets virksomheder. Det drejer sig bl.a. om BREEAM, LEED, SVANEN, DGNB og HQE. Innovation af produkter og processer er en forudsætning for bæredygtighedsudvikling Facadeentreprenøren HS Hansen viser vejen ved bl.a. at præfabrikere facadeelementerne til KPMG s hovedsæde, i stedet for at bygge facaden traditionelt på pladsen. Denne præfabrikerede løsning gav bygherren en sikker byggeplads, højere kvalitet og samtidig væsentlig tidsbe sparelse. Bygningen er optaget i European Green Building Programme, hvis mål er at forbedre erhvervsbygningers energieffektivitet. 10

Et bæredygtigt byggeerhverv Dansk Byggeri foreslår: 1 En systematisk kortlægning af det samlede energiforbrug forbundet med byggeprocessen og dens enkelte faser. 2 En alment anerkendt og standardiseret certificeringsordning, som gør det mere attraktivt for byggeerhvervets virksomheder at få bygninger og byggeri certificeret. 3 Der skal skabes bedre økonomiske rammevilkår for en løbende reduktion af den CO2-udledning, som produktion, transport og bearbejdning af byggematerialer forårsager. Det samme gælder vilkårene for innovation og designudvikling hen imod genbrug af materialer og komponenter og forbedring af processer. 4 Implementering af miljøvaredeklarationer så byggevarer og -komponenter kan indgå naturligt i den totale bæredygtighedsbetragtning for en given bygning. 5 Øget affaldssortering med henblik på genanvendelse og materialenyttiggørelse af kasserede byggematerialer. Den selektive nedrivning og renovering skal øges, og de miljøfremmede stoffer skal fjernes ved kilden, så gamle byggematerialer fuldt ud kan genanvendes i byggeriet. FN-byen er bæredygtig E. Pihl & Søn er entreprenør på FN-byen, som den 18. april 2012 blev tildelt international anerkendelse ved at modtage prisen GreenBuilding Award uddelt af EuropaKommissionen. Begrundelsen er den enestående energi effektivitet. Nogle af de forhold, der tæller den rigtige vej, er bl.a. et stort solcellesystem på taget samt, at afkøling sker med havvand. Bygningen bæredygtighedscertificeres efter LEED standarden. Bygningen er på knap 45.000 m² og kan rumme op til 1.750 arbejdspladser. FN-byen er teg net af arkitektfirma 3XN, og Orbicon er rådgivende inge niør. Bygherren By & Havn udlejer byggeriet til den danske stat med et antal FN-organisationer som brugere. 11

3. Klimatilpasning STATUS Allerede i dag er der voldsomme vejrfænomener som skybrud, storme mv., der er behov for at håndtere. Og selv om Danmark lykkes med sine ambitiøse energi- og klimamål, er der kun ringe udsigt til, at den globale CO2-udledning reduceres i et tempo, så klimaændringer helt kan undgås. Det skaber et stort behov for tilpasning af infrastruktur og de fysiske omgivelser såsom bygninger, kloakker, veje og baner. Der er naturligvis stor usikkerhed om, hvor store klimaændringerne vil blive, og hvad de kommer til at betyde for Danmark. Forventningerne er, at de vigtigste ændringer bliver: 22 Mere regn - om vinteren og mindre om sommeren, hvor der er udsigt til både tørkeperioder og kraftigere regnskyl 22 Mildere vintre - og fugtigere 22 Varmere somre med hedebølger 22 Højere vandstand 22 Mere vind og kraftige storme 22 Større skydække Klimaændringer frem til 2100 DMI har lavet modelberegninger for Danmark på baggrund af fremskrivningerne fra såvel FN s klimapanel som fra EU. Klimaændringerne og ændringerne i ekstremvejr ifølge DMI, ved sammenligning af perioden 1961-1990 med perioden 2071-2100, giver følgende resultater: Klimaændringer frem til 2100 Indikator for ekstremvejr Årsmiddeltemperatur + 2,2 Antal døgn med frost (døgn/år med Tmin under 0 C) - 45 Vintertemperatur + 3,3 Vækstsæsonens længde (døgn i træk over 5 C) + 77 + 1,2 Årets længste hedebølge (døgn i træk, Tmax mere end 5 C over normal) Sommertemperatur +22 pct. Varme sommernætter (pct. døgn Tmin over normal 90 percentil) + 12 Vinternedbør +20 pct. Antal døgn med >= 10mm nedbør (døgn/år) + 14 Sommernedbør +16 pct. Årets største 5-døgnssum af nedbør (mm/5-døgn) + 14 Middelintensitet af nedbør for døgn med mere end 1mm (mm/døgn) Vind 12 +8 Årsnedbør Kraftige nedbørshændelser (pct. døgn over normal 95 percentil) Middelvind over hav + 4 pct. Maximal stormstyrke + 4 pct. + 0,9 + 10 Kilde: www.klimatilpasning.dk

Flere forsikringsselskaber er begyndt at varsle forhøjede præmier for bygninger med udsat beliggenhed, hvilket må forventes at øge interessen for at klimasikre de berørte ejendomme. Det er almindelig anerkendt, at omkostningerne ved forebyggelse af klimaskader vil være langt mindre end omkostningerne ved efterfølgende at skulle udbedre klimaskader. Kommunernes Landsforening har i april 2009 vurderet, at der er behov for årlige investeringer i forebyggelse af klimaskader på 1,3 mia. kr. Klimatilpasning har til formål at beskytte bygninger, anlæg og infrastruktur mod virkningerne af et mere aggressivt klima. Gøres der ikke noget, kan det få alvorlige følger for hele samfundet. Blandt de væsentlige opgaver, som vil skulle løses i de kommende årtier, kan nævnes: 22 beskyttelse af infrastruktur 22 kystsikring 22 opgradering af kloaksystemer Klimastrategi i Greve Både i 2002 og 2007 oplevede Greve syd for København alvorlige oversvømmelser i forbindelse med øget nedbør. Det var baggrunden for, at Greve Kommune i 2008 vedtog en klimastrategi, der skal sikre, at regnvands- og vand løbssystemet i kommunen skal være tilpasset de forventede klimaændringer inden 2020. 22 forsinkelsesbassiner 22 lokal afledning af regnvand (LAR) 22 sikring af lavt beliggende bygninger og kældre Vandafledningen af de store mængder nedbør efter skybrud er en stor udfordring. Den udfordring kræver, at der etableres en bred vifte af løsningsmuligheder herunder nedsivningsanlæg, renovering og udbygning af kloaknettet. Desuden skal der udvikles nye modeller og nye teknologier, så kapaciteten af anlæggene kan beregnes præcist og udnyttes optimalt. Strategien, som vil koste et trecifret millionbeløb at realisere, omfatter bl.a. 22 terrænarbejder omkring eksisterende vandløb 22 opgradering af regnvandsnettet 22 anlæg af nye vandbassiner i grønne områder 22 udvidelse af eksisterende rørsystemer 22 udvidelse af kystudløb Det indgår i planen, at nye bassiner i byområder skal kunne anvendes til rekreative formål. 13

Klimatilpasning Dansk Byggeri foreslår: 1 En langsigtet national handlingsplan for klimatilpasning, som kan sætte rammerne for og være med til at sikre koordination af kommunernes udarbejdelse af lokale handlingsplaner for klimatilpasning 2 Koordinering af den kommunale indsats og ansvaret for beskyttelse af kystnære områder mod oversvømmelser skal ikke alene overlades til den enkelte lodsejer, som i dag selv fastlægger omfanget af beskyttelse 3 Investeringer i tiltag, der forebygger klimaskader, bør være undtaget loftet for kommunernes låntagning, og de kommunalt 14 ejede spildevandsselskaber skal have øgede muligheder for at foretage investeringer i anlæg, der forebygger klimaskader 4 Indsatsen for klimatilpasning bør ses i et sektorintegreret perspektiv, så det sikres, at tiltag i de forskellige sektorer som veje, baner, byggeri, vandsektoren mv. understøtter hinanden 5 Der bør forskes i og udvikles nye metoder til at gøre infrastrukturanlæg herunder veje og jernbaner mere robuste over for klimapåvirkninger

Dansk Byggeris klima- og energipolitik Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Telefon: 72 16 00 00 Fax: 72 16 00 10 www.danskbyggeri.dk Dtp/grafisk opsætning: MONTAGEbureauet Forsidefoto: Middelfart Sparekasse Øvrige fotos og illustrationer: BEE LINE fotoarkiv, Adam Mørk, Widex, Icopal, Colourbox og EcoGrid Repro og tryk: Quickly Tryk Papir: Profisilk, 170g Udgivelse: 2012

Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med knap 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Nørre Voldgade 106 2 Postboks 2125 2 1015 København K 2 Telefon 72 16 00 00 Maj 2012 2 Fax 72 16 00 10 2 www.danskbyggeri.dk