Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919
Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres og vedligeholdes. og det har desværre ikke kunnet vente. Vi véd godt, at der er ting, som er uvante - og ting, der ikke fungerer godt nok endnu. Vi håber, at denne lille guide med forskellige tips kan hjælpe. Og naturligvis hører vi gerne om forslag, fejl og mangler. HUSK: Arkivalieronline fungerer bedst, hvis du tillader pop-up vinduer. Så sparer du klik
HJÆLP Hjælp til at bruge billedviseren + Forstør - Formindsk HÆNGELÅS Hvis du klikker på hængelåsen, er der stadig zoomet ind eller ud, selvom du klikker videre til en ny side. Det kan være smart, hvis du gerne vil skimme i et arkivalie. LUP Indbygget, rund lup, som du kører rundt ved hjælp af musen. (Ikke tablet) ROTER Måske er der skrevet noget ned langs siden på et dokument? Klik og rotér! FULD SKÆRM Når du har klikket, vises arkivaliesiden på hele skærmen. Klik på den samme ikon for at gøre siden lille igen. ANMELD! Er der noget galt med scanningen? Klik på udråbstegnet og giv os et praj. PRINT GEM DEL Del på Facebook, eller send på mail.
ET SKIFTE giver oplysninger om en afdød og om, hvem der skal arve vedkommendes efterladenskaber. Det er ikke altid, at der er noget at arve, og skifter kan være meget forskellige op igennem tiderne. Frants Henningsen, En begravelse, 1883, Statens Museum for Kunst
Skifter er ikke altid helt nemme Skiftearkivalier er meget forskellige. Derfor er der ingen eksempler, som dækker ethvert skifteretsområde. Du vil helt sikkert se skifter, der ikke minder om eksemplerne her. I ældre tid fx 1700 tallet kan der stå rigtigt meget i et skifte. Alle en afdøds ejendele kan være remset op. I nyere tid - fx i 1900-tallet - er der færre oplysninger. Måske står der blot, at der intet er at arve. HUSK: Et skifte består egentlig af flere ting. Skifteprotokollen har bilag nemlig selve skiftesagen. I sagen kan der være forskellige dokumenter og attester, der har været brugt ved skiftebehandlingen. Måske er der breve fra fraværende arvinger eller regninger fra begravelsen?
Her vælger du, hvilke arkivalier du vil se VÆLG FIND DIN SLÆGT For at finde skifteprotokoller skal du gå ind på emnet Find din slægt. Der åbner en ny side, i en ny fane, og her scroller du HELT ned i bunden.
Fire forskellige slags skiftematerialer SØNDERJYLLAND Sønderjyske skifter indtil 1870. Derefter var området tysk og efter 1920 indgår det i hele landet. KØBENHAVN Skifter fra København indtil ca. 1919. København har mange specielle skifteforhold i ældre tid. Ikke helt nemt HELE LANDET Skifter indtil ca. 1919 men altså ikke fra København o0g Sønderjylland. REGISTRE Det er IKKE komplette registre over alle skiftesager, men forskellige registre, som arkiverne har lavet i tidens løb for at hjælpe. Der er en del fra Fyn og København. TIPS: København har helt specielle skifteforhold. Rigsarkivet har lavet en vejledning i pdf, som forhåbentlig kan hjælpe dig. Du kan også læse meget mere om skifter på Rigsarkivets website. VÆLG FIND DIN SLÆGT Helt nede i bunden af Find din slægt finder du de 4 forskellige links, der har at gøre med skifter.
Et eksempel fra 1900-tallets Fredericia FREDE. Hvis du blot skriver noget af navnet på den skifteret, du vil finde, så kommer systemet med forslag. Vi vælger Fredericia Byfoged, fordi Hans døde i 1912, (dvs. før byfogederne blev afskaffet i 1919.) TO PROTOKOLLER Kig altid efter, om der er fx skiftesagsliste og skiftebog fra samme perioder. Dét er der i Fredericia. Sagslisten kan hjælpe til at finde skiftet i skiftebogen. EKSEMPEL: Vi vil finde guldsmeden Hans Ditlev Lytzhøft Lange, som døde i Fredericia 1912.
Fredericia-skiftet fra skiftesagsliste til skiftebog SKIFTESAGSLISTE OM SKIFTESAGEN DEN AFDØDE ADRESSE SKIFTEBOG Hans Lange døde 14. oktober 1912 i Fredericia. Hans alder og bopæl står i listen. Dér står også, at behandlingen af dødsboet er på S. 534 i skifteprotokollen. FINTE: skiftesagen står på bagsiden af side 534. Nogle gange skrev man fx 354-b for en bagside - men ikke altid
Svært at læse? Den skråskrift, du finder i fx skiftesagslister og dødsanmeldelsesprotokoller, kan godt være svære at læse. Her er nogle af de udtryk, du kan støde på: Off. Skifte Udlagt for Begravelsesomkostninger Privat Skifte Arveanmeldelse Uskiftet bo Ejede intet Anmeldt af (fx bedemanden, enkemanden, svigersønnen, etc.
Et eksempel fra 1800-tallets Odense På side 319 i Odense Byfogeds skifteprotokol 1850 59 står, at Emil Aarestrup er død efterladende Enken Caroline Frederikke, fød Aagaard og 12 fælleds børn. Børnenes navne og alder står der også; Carl Wilhelm 27, Emma gift med apoteker Friis i Kolding, Maria 23, Tekla 22, Alf 20, Clara 18, Christian 16, Emilie 15, Johannes, 13 Elisabeth 11, Henrik 8 og lille Odin på 6 år. Tilsidst står, at den afdøde havde oprettet en testamentarisk Disposition så enken kunne sidde i uskiftet bo. Navneregister til skifteprotokol fortæller, at Aarestrup, E. Stiftsphysikus har sidehenvisningen 319. EKSEMPEL Carl Ludvig Emil Aarestrup døde 21. juli 1856 i Odense. Han var læge, men bedre kendt som digter bl.a. af erotiske digte. Der er en Trolddom paa din Læbe, Der er en Afgrund i dit Blik Emil Aarestrups skifte findes i protokollerne fra Odense Byfoged. Se siden med skiftet.
Hvilken skifteret skal du bruge? For at finde et skifte, skal du vide hvilken skiftemyndighed, den afdøde hørte til. Hvor boede vedkommende, da han eller hun døde? Der er flere steder på nettet, hvor du kan finde skifteretten ud fra område. Prøv fx den private database på http://www.krabsen.dk/stednavnebase/. Fra ca. 1817 1919 vil du normalt skulle bruge skiftearkivalier fra byfogeden hvis dødsfaldet er sket i en købstad skiftearkivalier fra birkedommer/herredsfoged hvis dødsfaldet er sket i en landsby. Tilbage i 1700-tallet og endnu tidligere er det sværere at finde frem til, hvor et skifte kan være. HUSK: Det kan være svært at finde frem til den skifteret du skal bruge. Giv ikke op
Hvem skifter hvor? Død mellem 1851 og 1919 Alle afdøde Skiftet er hos retsbetjenten: dvs. herreds- eller byfoged eller birkedommer. Død før 1851 Fæstebonde, fæstehusmand eller ansat på et gods? Selvejer, godsejer, almisselem, indsidder, m.m? Borger i en købstad? Skiftet er i godsarkivet (især før 1817) eller i amtsstuen hvis det er krongods. Skiftet er i amtsarkivet indtil 1793 derefter hos retsbetjenten. Skiftet er hos byfogeden. HUSK: Koner, børn, tyende etc. bør skifte samme sted som husfaderen. Præst, degn, skolelærer eller klokker? Militær eller i søværnet? Skiftet er ved gejstlig skifteret indtil 1807 - derefter hos retsbetjenten. Skiftet er ved militær skifteret indtil h.hv. 1805 og 1804. derefter hos retsbetjenten.
Hvad er de næste planer? Vi arbejder selvfølgelig med at rette fejl og mangler i nyt AO, men der er også nye kilder på vej gennem scanneren: - store dele af Danske Kancellis ældre dele - sønderjyske fyrstearkiver - skøde- og panteprotokoller fra Nørrejylland - masser af hjælpemidler og registre Sidst, men ikke mindst: til november tager vi fat på den store folketælling 1940, som mange sikkert glæder sig til, og som vi ser frem til at kunne tilbyde.