Inspirationsmateriale til undervisning



Relaterede dokumenter
Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til undervisning

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Grundlæggende undervisningsmateriale

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Inspirationsmateriale til undervisning

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Grundlæggende undervisningsmateriale

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Inspirationsmateriale til undervisning

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Social- og sundhedshjælperprofil

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.

Rehabilitering dansk definition:

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Fagprofil - sygeplejerske.

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar dage e16sa01022

Skole- og praktikopgaver. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

KOL-seminar Region Syddanmark 6. november Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening

Inspirationsmateriale til undervisning

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

Inspirationsmateriale til undervisning

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Grundlæggende undervisningsmateriale

Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Nyt indhold i LUP for trin 1

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Inspirationsmateriale til undervisning

Praktikvejledertræf 2018

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Inspirationsmateriale til undervisning

Praktikvejledertræf 2018

Grundlæggende undervisningsmateriale

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper

Inspirationsmateriale til undervisning

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

NB. Spørgsmål 1-8 skal besvares. Praktikvirksomhedens navn og adresse: Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Praktiksteds- beskrivelse

Skabeloner til brug i praktikken og på skolen. Social- og sundhedsuddannelsen

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Grundlæggende undervisningsmateriale

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Lokale uddannelsesplaner

Rehabilitering i Odense Kommune

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Inspirationsmateriale til undervisning

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter

Den nye Social- og Sundhedsassistent uddannelse

Indhold af GF 2- Sosu

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Transkript:

Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt og -sektorielt samarbejde om KOL 40122 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU Skolen - Nykøbing Falster SOSU Skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal Fejøgade 1, 3. sal 4800 Nykøbing Falster 4800 Nykøbing Falster Tlf.: 54853800 Tlf.: 54853800 August 2007

1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen hører til den fælles kompetencebeskrivelse: 2692 Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde. Og har tilknytning til den tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetence: Omsorgs- og sygeplejefagligt arbejde. Uddannelsen er endvidere knyttet til den fælles kompetencebeskrivelse: 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet. Og har tilknytning til den tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetence: Det somatiske område på sygehusene. Kompetencebeskrivelserne findes på www.epos-amu.dk. Arbejdsfunktioner Udviklingen med kortere indlæggelser stiller både krav til specialisering af medarbejderne på sygehusene og medfører øgede kompetencekrav til medarbejderne i hjemmeplejen. Samtidig er der i varetagelsen af kronikergrupperne (herunder borgere med KOL) kommet et øget fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning. Desuden stilles der krav til tværsektorielt samarbejde for at sikre et sammenhængende patientforløb. Medarbejderne skal derfor ud fra en faglig viden kunne arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende og ikke mindst arbejde på tværs af sektorer. I det arbejde skal medarbejderne kommunikere professionelt i forhold til borgeren, dennes familie og andre samarbejdspartnere. De skal være klar over kompetencefordelingen i samarbejdet på tværs af sektorer og ikke mindst egen rolle i den forbindelse. Deltagerforudsætninger Uddannelsen henvender sig til social- og sundhedsassistenter og andre medarbejdere i lignende jobfunktioner. Dvs. at de har kompetence til at arbejde selvstændigt i velbehandlede forløb og medvirke i plejen af akutte forløb. Deltagerne kan med fordel have erfaring med pleje af borgere med KOL, og de kan være ansat i såvel hjemmeplejen som sygehusvæsenet. Deltagerne skal være indstillet på aktiv deltagelse og kritisk omsorgsfuld selvindsigt/refleksion over egen praksis for at kunne arbejde med rollemodellers betydning i den pædagogiske dimension af jobfunktionen, som uddannelsen også sigter mod. 2 af 7

Struktur Ud over praksiserfaring kan det være relevant at have gennemført eller at kombinere med følgende AMU-uddannelser for at forstå mere omkring den ofte komplicerede sammenhæng, der er i en KOL-ramt borgers liv: 44782 Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge 42680 Medicinadministration 45061 Forebyggelse og sundhedsfremme 44009 Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 40121 Medvirken til pleje af borger med KOL 40125 Rehabilitering som arbejdsform 40127 Selvstændigt arbejde med rehabilitering 40128 Tværsektorielt arbejde med rehabilitering 2. Ideer til tilrettelæggelse Uddannelsen foreslås delt op i 3 + 2 dage, opbygget omkring 5 temaer. Pausen tænkes brugt til bundfældelse af første afdeling i samspil med gammel praksis, før udbyttet af uddannelsen skal bruges til tværfaglig udvikling. Kurset kan indledes med, at deltagerne afklarer deres nuværende kompetencer samt forventninger til uddannelsen. Kurset kan afrundes med en diskussion af, hvordan deltagerne kan implementere den nye viden i det daglige arbejde. Temaer Tema 1: Sygdommen KOL Hensigten med temaet er, at deltageren kender den korrekte definition af sygdommen og kan genkende den og dermed afgrænse den fra andre lignende sygdomme i luftvejene. Anatomi og fysiologi i forhold til kredsløb og luftveje Herunder er det relevant at berøre funktionerne og observationerne i det normale kredsløb og luftvejssystem værdien af samarbejdet imellem de to systemer i kroppen 3 af 7

Symptomlære i forhold til KOL hvordan livsstile, her især rygning, påvirker den normale organfunktion i kredsløb og luftvejssystem hvilke synlige symptomer KOL giver, fysisk, psykisk og socialt hvilket undersøgelsesprogram er der for en borger, der formodes at lide af KOL? hvilke følgesygdomme kan der opstå i forbindelse med KOL? hvilke andre luftvejssygdomme der kan forveksles med KOL behandlingen af sygdommen KOL og de arbejdsopgaver, det giver inden for deltagernes kompetencer. Tema 2: Kommunikation omkring KOL Hensigten med temaet er, at deltagerne får repeteret og videreudviklet viden om kommunikation og roller og deres betydning i samarbejdet omkring en borger med KOL. Desuden at deltagerne foreslås at arbejde med kommunikationsøvelser omkring KOL, ud fra egne hverdagsoplevelser, imellem sygehus og hjemmeplejen for at videreudvikle handlekompetencer inden for temaet. Herefter vil der være større muligheder for at skabe tillidsfuld dialog og forebyggende samarbejde med borgere med KOL og forebygge indlæggelser. Kommunikation teorien bag kommunikation sansernes betydning dagligdagshistorier omkring samarbejde imellem de 2 sundhedssektorer tillid via god og ligeværdig kommunikation med de professionelle som baggrund for mestring af kronisk sygdom Begrebet systemisk tænkning /helhedssyn borgerens livshistorie og dens værdier/kulturforskelle refleksion over betydningen af egen kommunikation/kultur- professionelt samarbejdspartnere - hvem? roller, magt og selvindsigt i et tværfagligt samarbejde Tema 3: Dokumentation omkring KOL Hensigten med temaet er, at deltagerne bliver inspireret til brug af diverse former for dokumentation som redskaber til tværfaglig kommunikation for at skabe et tillidsfuldt og vidensbaseret tværfagligt samarbejde med såvel borger som kollegaer. 4 af 7

Desuden at se dokumentation som dels vigtigt juridisk bevismateriale i tilfælde af opståede fejl og klager, dels et udviklingsredskab. Dokumentation teorier og egne erfaringer med forskellige kommunikationsredskaber til dokumentation lovstof i forhold til dokumentation jura i forbindelse med dokumentation, f. eks patientklagenævnssager visitationsredskaber (f.eks. Fælles Sprog 2 fra kommunernes landsforening), og samspillet med arbejdsopgaver i forbindelse med kroniske sygdomme værdien af dokumentation i forhold til forebyggelse og faglig udvikling Tema 4: Rehabilitering i forbindelse med KOL Hensigten med temaet er, at kursisten bliver bekendt med måder at arbejde rehabiliterende på tværfagligt omkring en borger med KOL og dennes familie. Metoder/måder der understøtter en rehabiliteringsindsats hvad står rehabilitering for? kommunalreformens betydning i ansvarsplacering af rehabiliteringsopgaver hvilke opgaver ligger der konkret i rehabilitering i KOL? kompetenceafklaring i rehabiliteringsopgaver (se forslag under Opgaver og undervisningsmaterialer) Betydningen af kommunikation i rehabilitering Mestring hvad står begrebet for? hvilken betydning har begrebet for en borger med KOL og dennes familie? hvilke professionelle udfordringer er der til arbejdet med mestring og rehabilitering i et samspil, ud fra borgerens verden? Tema 5: Forebyggelse af forværring af sygdommen KOL - hvordan? Hensigten med temaet kan være, at deltagerne får mulighed for at omsætte deres kursusviden til hverdagsbrug og reflektere over egen praksis og samarbejde samt egne livskvaliteter. 5 af 7

Hvorfor er den tværfaglige indsats vigtig? samfundsøkonomi/politik på sundhedsområdet og hvilke samfundslag rammes mest af KOL? hvordan forhindre indlæggelse på sygehus? hvordan forbedre borgerens livskvalitet? F.eks. informere om eksistensen af Lungeforeningen og de tilbud, den har. evalueringsansvar på behandlinger, hvem har for hvad? værdien i faglig vidensdeling og udvikling Hvornår virker forebyggelse? kampagner hvornår virker de? Hvornår virker de ikke? Medicinalindustriens betydning? Mediers betydning? hvordan kan deltagerne understøtte borgeren i forebyggelse af forværring af KOL? evt. inddrage betydningen af at kende borgerens livshistorie at alle i det tværfaglige samarbejde kender deres kompetence og ansvar, også borgeren støtte omkring forebyggende medicinsk behandling/kompliancebegrebet Hvad er vigtigt at dokumentere? borgeren, dennes familie og tillid og forståelse af professionel indsats forslag til anvendelse af kursusindhold hjemme på jobbet, i forhold til kompetence og hvordan fastholdes fokus på løbende evaluering og videreudvikling af det tværfaglige arbejde omkring KOL? 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1: Sygdommen KOL Deltagerne bliver udstyret med sugerør og næseklemmer og skal så udføre fysiske øvelser på gulv, for herved at kropsopleve KOL-gener. Tema 2: Kommunikation omkring KOL Gæsteinvitation af samarbejdspartner efter eget valg, hvem man nu måtte skønne vigtigst. Kommunikationsøvelser omkring noget, der har været svært som professionel på baggrund af mødet imellem deltageren og en KOL-ramt borger. 6 af 7

Tema 4: Rehabilitering i forbindelse med KOL Deltagerne kan f. eks få stillet opgaven: Lav en rehabiliteringsplan for en borger/patient fra jeres hverdag, i forhold til KOL. Har deltagerne ikke en, udleveres en case. Opgavens værdi tænkes I, at ny viden kobles til praksis hurtigt. Undervisningsmateriale kan handle om medbragte sygehistorier fra deltagerne. Invitation af KOL-ramt borger. Tema 5: Forebyggelse af forværring af sygdommen KOL - hvordan? Skaf medicindispenseringsudstyr til fri leg og afprøvning og vejledning. Gældende for alle temaerne Desuden nedenfor kort nogle andre tanker til indhold i temaerne Til styrkelse af praksisnær undervisning anbefales indlæg fra eksterne samarbejdspartnere for at skabe et læringsmiljø, der bedst muligt skaber en troværdig sammenhæng mellem teori og virkelighed. Forslag: iltsygeplejerske fysioterapeut diætassistent socialrådgiver borger med KOL og dennes pårørende borger, der har valgt rygestop. Guidning til videnssøgning af undervisningsmaterialer på internet og bibliotek. Faglige indlæg vekslende med gruppearbejde og fysiske øvelser til at sætte fokus på lungefunktionens betydning, og betydningen af en hensigtsmæssig lejring af en KOL-patient. Øvelser med de forskellige dispenseringsmåder af lungemedicin. Lungeforeningen har en del letlæste brochurer om bl.a. iltbehandling i hjemmet og patientens bog om KOL, der er nemme og gode at inddrage i undervisningen. Deltagerne kan evt. stilles som opgave at finde materialet på diverse hjemmesider. 4. Litteraturliste mv. 1). At være i verden med kronisk sygdom, Marianne Bache og Bente Østerberg, 1. udgave, 1. oplag, 2005, Psykologisk forlag/gyldendals bogklubber, København. 7 af 7

2). Sundhedspædagogik for praktikere, Tone Saugstad og Ruth Mach-Zagal, 2. udgave, 1. oplag, 2003, Munksgård Danmark, København. 3): Lungesygdomme, Jim Thuesen Pedersen, 2002, Basisbog 3. udgave 1. oplag, Munksgård, Danmark. 4):KOL fakta, Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen- Center for forebyggelse, 2005, Sundhedsstyrelsen. 5): Helbredets mysterium, Aaron Antonovsky, 3. oplag, 2004, Hans Reitzels forlag. 6): At tale om forandring - en bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik, Peter Dalum, Torsten F Sonne, Mette-Marie Davidsen, 2000, Tobaksskaderådet. 7): Medicinske fag, Lissi Hansen, Munksgård, ISBN 87-628-04677. 8): Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008, 1999, Sundhedsministeriet, København. 9): Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark. Udgivet af MarselisborgCentret 2004. www.marselisborg.dk. 10): Websider www.lungeforeningen.dk (her er link til forskellige undervisningsmaterialer). www.sst.dk - find Konference om kronisk sygdom 15.3.07. www.glaxosmithkline.dk/medicin.htm - klik under KOL. 8 af 7