Inspirationsmateriale til undervisning
|
|
- Alma Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Selvstændigt arbejde med rehabilitering Udviklet af: Bitten Salononsen Århus Social - og sundhedsskolen Olof Palmesvej Århus N Tlf.: August 2007
2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK (40127) hører ind under følgende FBK er: 2692 Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet ( 40127) er en del af udviklingen af den tidligere udgave af uddannelsen: Selvstændigt arbejde med hjerneskadede (44332). Uddannelsen lægger op til at hele rehabiliteringsområdet betragtes langt bredere end rehabilitering af hjerneskadede. Der bliver nu mulighed for at tale om rehabilitering i forhold til andre diagnoser/ handicapgrupper. Der kan være tale om gamle, scleroseramte eller andre. Rehabilitering af hjerneskadede vil stadig være en oplagt målgruppe, da netop denne gruppe har et stort behov for rehabilitering. Temaer i uddannelsen er af mere overordnet karakter, da de ikke forholder sig til en bestemt målgruppe. Definitionen af rehabilitering tager i denne uddannelse udgangspunkt i den definition, der er formuleret i den Hvidbog om rehabilitering, som Marselisborgcentret udarbejde i 2004: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborg Centret, 2004). Det skal dog understreges, at der ikke er konsensus omkring, hvad rehabilitering er, og der findes ingen grundbøger om emnet, hvor man kan finde løsningerne. Begrebet er hele tiden under udvikling, og det er derfor af afgørende betydning, at kurset løbende ajourføres, og at underviseren holder sig orienteret om udviklingen på området. Uddannelsen er relevant for målgrupperne indenfor de nævnte FKB`er. Indenfor social- og sundhedsområdet er uddannelsen især relevant for social- og sundhedsassistenter, men kan også være relevant for social- og sundhedshjælpere, plejehjemsassistenter og beskæftigelsesvejledere i særlige funktioner. Kompetenceudviklingen har fokus på følgende arbejdspladser indenfor jobområdet: 1 af 9
3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Regionale arbejdspladser som somatiske sygehuse, rehabiliteringsenheder, kommunale arbejdspladser, som hjemmeplejen, rehabiliteringscentre, sundhedscentre, boenheder og arbejde i borgerens eget hjem og private aktører som udfører omsorgsopgaver og personlig rettet service efter Servicelovens Frit valgs ordning. FKB erne kan findes på htt:// Arbejdsfunktioner Arbejdsfunktionerne indenfor social- og sundhedsområdet er i konstant udvikling. I hospitalsregi ændrer arbejdsvilkårene sig, idet patienterne er indlagt kortere tid på hospitalet, behandlingen er mere intensiv, og den ambulante indsats er øget. Det betyder at den enkelte medarbejders kontakt med patienten er af kortere varighed. Hospitalet er forpligtet til at udarbejde en genoptræningsplan, som skal gennemføres ved et samarbejde mellem sekundær og primær sektor. Hospitalet skal sørge for den specialiserede genoptræning, men med kommunalreformen 2007 lægges en stor del af rehabiliteringen og al sundhedsfremme over i kommunalt regi. Det betyder, at kommunen skal kunne fortsætte den på hospitalet påbegyndte rehabilitering. Hidtil har målgruppen af social- og sundhedspersonale ikke direkte været omfattet af det, man kunne kalde rehabiliteringsteamet, hvor opgaverne primært er blevet varetaget af terapeuter, sygeplejersker og af og til assistenter. Med udlæggelse af rehabiliteringsopgaven til kommunerne øges behovet for, at social og sundhedspersonalet deltager i rehabiliteringsarbejdet. Dette stiller krav om øgede kompetencer. Nogle sosu-medarbejdere, f.eks. assistenterne skal kunne medvirke ved udarbejdelse af rehabiliteringsplaner, arbejde sammen med borgeren om at nå de fastsatte mål, være med ved en evt. revision af planen og bidrage til en koordineret og helhedsorienteret indsats. Der er behov for en tværfaglig funderet indsats fra alle parters side, og der er krav fra borgere og interesseorganisationer om en bedre indsats, med den enkelte borger i centrum. Sosu-medarbejdernes arbejdsopgaver og kompetencer vil være meget forskellig afhængig af kompleksitet, organisering af arbejdet og ansættelsessted. Det er en stor udfordring for primær at organisere rehabiliteringen, og det er endnu uklart de fleste steder f.eks,. hvad sundhedscentrene skal varetage af opgaver, og hvilke faggrupper der skal varetage dem. Uddannelsen retter sig især mod medarbejdere som arbejder med voksne borgere indenfor det somatiske og primære område. 2 af 9
4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Deltagerforudsætninger Deltagerne er først og fremmest sosu assistenter, som arbejder selvstændigt med rehabilitering. Hvis deltageren ikke er uddannet sosu-assistent anbefales det, at deltageren har en vis erfaring indenfor sit eget fagområde og kompetencer svarende til social og sundhedsassistent uddannelsen. Det kan være en fordel for arbejdspladsen, at der kommer flere deltagere fra samme sted, da det kan være medvirkende til at implementeringen af kursets mål bliver lettere, da man er flere som kan støtte hinanden i implementering af det lærte. Struktur Uddannelsen kan med fordel afholdes som en naturlig forlængelse af Rehabilitering som arbejdsform ( 40125). Der kan være lagt en splitperiode mellem de to uddannelser, hvor deltagerne kunne se på deres egen rehabiliteringspraksis, hvad er godt, og hvad kunne blive bedre? Det kan også være en fordel, afhængigt af deltagernes forudsætninger, at have gennemført forskellige uddannelser f.eks.: Forebyggelse og sundhedsfremme Aktivering og sygdomsforebyggelse hos ældre Pædagogiske metoder i ældreplejen Værdibaserede arbejdspladser 2. Ideer til tilrettelæggelse Uddannelsen kan afholdes som split. Det foreslås da, at der afholdes to dage samlet, hvor der fokuseres på at arbejde med borgerens udviklingsmuligheder og deltagelse i et rehabiliteringsforløb, hvorefter der kommer en splitperiode, hvor deltagerne kan afprøve det, de har lært. Perioden må ikke være for kort, da det så kan være svært at nå at afprøve og heller ikke for lang, da man så kan glemme, hvad det var man havde lært, eller deltageren kan miste gnisten. En splitperiode på 2, højest 3 måneder anses for passende. Sidste dag bruges på at samle op på både deltagernes erfaringer og teori på baggrund af deltagernes erfaringer fra splitperioden. Er gruppen af deltagere interesseret i rehabilitering af mennesker med meget forskellige typer af lidelser og handicap foreslås det at bruge projektarbejde eller de- 3 af 9
5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET cideret workshops i tilrettelæggelsen af uddannelsen, for at kunne rumme alle gruppers interesse. Temaer Nedenstående temaer behøver ikke at indgå med samme vægtning i uddannelsen, og nogle temaer kan også lægges sammen, afhængig af målgruppens erfaringer, kompetencer, interesser og arbejdsfunktioner. Temaernes rækkefølge kan selvfølgelig ændres, og de kan prioriteres forskelligt. I disse forslag til temaer er der taget udgangspunkt i, at deltagerne har gennemført uddannelsen Rehabilitering som arbejdsform. Er dette ikke tilfældet bliver man nødt til at have andre temaer omkring f.eks. rehabiliteringsbegrebet og genoptræningsplaner med. Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner Fysisk, psykiske og sociale udviklingsmuligheder Borgernes kognitive ressource Rehabiliteringsprincipper Borgerens deltagelse, etik i samarbejdet Koordineret og helhedsorienteret indsats Tværfaglig teamorganisering, den monofaglige indsats Tema 1 Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner Der findes ikke en standard rehabiliteringsplan, men Vejledning om træning i kommuner og amter angiver minimumskravene: En beskrivelse af patientens funktionsevne umiddelbart forud for den hændelse/sygdom, der førte til den aktuelle sygehusbehandling, herunder beskrivelse af patientens vanlige funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse. En beskrivelse af patientens funktionsevne på udskrivningstidspunktet, herunder af patientens aktuelle funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse, der inddrager såvel patientens ressourcer som begrænsninger. En beskrivelse af patientens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet. Beskrivelsen skal indeholde en præcisering af, hvilke begrænsninger i patientens funktionsevne, herunder hvilke(n) funktionsnedsættelse(r) samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsning, som genoptræningen skal rette sig imod. Undervisningen kan tage udgangspunkt i ovenstående krav, og deltagerne prøver at lave en rehabiliteringsplan for en caseborger. 4 af 9
6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Man kan slå tema 1 og 2 sammen. Det kunne give anledning til overvejelser f.eks. i grupper over, kompleksiteten i arbejdet med rehabiliteringsplaner. Det ville være at foretrække, hvis deltagerne havde eksempler på egne borgere med rehabiliteringsbehov, der kunne danne baggrund for arbejdet med temaet. Tema 2 Fysisk, psykiske og sociale udviklingsmuligheder Dette tema drejer sig om at se muligheder frem for begrænsninger. Hvilke udviklingsmuligheder har borgeren reelt? Hvad er realistisk? Hvilke fysiske forbedringer kan borgeren nå, er der psyko - sociale faktorer, som spiller ind i forhold til træningen? Tilrettelæggelse af undervisningen kan med fordel tage udgangspunkt i bogen Kan gamle genoptrænes og nytter det noget? og omkring virksomhedsteorien som præsenteret i Set med patientens øjne (se litteraturlisten) Temaet kan lægges sammen med tema 5 Tema 3 Borgernes træning og kognitive ressourcer Deltagerne skal aktivt deltage i træningsindsatsen, så borgeren kan nå sine mål. Det kræver viden om, hvilken træningsindsats, der skal til for den enkelte gruppe og færdigheder i håndtering. Deltagerne skal aktivt medvirke til at styrke borgerens kognitive ressourcer. Det kræver kendskab til, hvordan man arbejder med træning af kognitive dysfunktioner, herunder sproglige handicap. En særlig udfordring i træningsindsatsen er problematikken omkring overførselsværdi af træningen fra en bestemt ramme til en anden. Med andre ord, kan borgeren bruge det, de har lært på en rehabiliteringsenhed når vedkommende kommer hjem? Her vil det være fint med gæsteundervisere som terapeuter og logopæder, som er specialister på området, og som i mange tilfælde vil være dem som i praksis superviserer deltagergruppen. Dette er et meget stort og meget omfangsrigt tema, så det kan være nødvendigt at prioritere eller som nævnt arbejde med projektarbejde eller workshop. Tema 4 Rehabiliteringsprincipper Ved rehabilitering handler det om, at en borger efter at være blevet syg genvinder tidligere værdighed, og i videst muligt omfang funktionsevnen (Basisbog i ergoterapi, side 430). 5 af 9
7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Her tænkes især empowerment teorier ind som en metode og et middel til at genvinde værdigheden gennem en øgning af beslutningskompetencen. Dette er vigtigt at kende til arbejdet med empowerment på individ, gruppe og samfundsniveau. Tema 4 og 5 kan slås sammen, og man kan da planlægge, så man også ser på betydningen af, at borgeren er i stand til at tage sine egne beslutninger i forhold til træningen. Tema 5 Borgerens deltagelse, etik i samarbejdet I forhold til borgeren, er borgerens deltagelse en forudsætning for, at der kan være tale om rehabilitering. Etikken i samarbejdet er afhængig af mange forskellige faktorer, hvor af nogle er: Hvordan kan man motivere denne deltagelse, hvad er der behov for. Kan det gode eksempel være en mulighed? Hvordan kan magtrelationen beskrives? Hvordan er kommunikationen parterne imellem? Kan man tale om ligeværdighed? Social og sundhedsområdet vil fremover i højere grad blive stillet over for borgere, som er meget vidende om deres sygdom / handicap, og som kender lovgivningen og stiller krav til det faglige personale. Hvordan opfatter deltagerne disse borgere? Man kan se på etik i forhold til hvad der er god praksis? Hvordan er samarbejdet med de borgere som har brug for hjælp? Hvilke opgaver påtager man sig. Hvilke beslutninger tages i det daglige arbejde? Et godt udgangspunkt til debat findes i bogen : Svækkelse i alderdommen omsorg og etik i svækkelsesforløbet i kapitlet om Svækkelse og etik af Povl Riis Som baggrundslitteratur er K.E. Løgstrup, Den etiske fordring altid et godt bud. Tema 6 Koordineret og helhedsorienteret indsats. For den enkelte borger er en koordineret og helhedsorienteret indsats af største væsentlighed. Mange personer med skader eller handicap har netop problemer med at overskue deres egen rehabilitering. Deltageren må derfor deltageren arbejde med at udvikle sin evne til at have overblikket og sørge for en koordineret indsats. Der er utroligt mange instanser at holde rede på i et rehabiliteringsforløb. Er borgeren i den arbejdsdygtige alder ved skadens opståen, skal han eller hun også forholde sig til arbejdsmarkedet og en eventuel tilbagevenden til en tidligere arbejdsplads. Deltageren skal tilegne sig et bredt kendskab til, hvordan kommune og regioner 6 af 9
8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET organiserer rehabiliteringen og til kommunens organisering generelt. Tema 7 Tværfaglig teamorganisering, den monofaglige indsats Det er meget væsentligt, at man selv kan definere sine egne faglige kerneområder for at kunne indgå i et tværfagligt samarbejde. Det er nødvendigt at vide, hvad man selv kan bidrage med, og hvad andre kan bidrage med. Følgende kan behandles: Hvad er fordelene og ulemperne ved en teamorganisering? Hvem skal med og hvordan kommunikerer vi med hinanden og borgerne? Hvem gør hvad, hvem beslutter? 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Som nævnt er det vigtigt at have et godt kendskab til deltagergruppen inden uddannelsesstartstart bl.a. for at give underviser en mulighed for at planlægge mere praksisnært. Det kan gøres på mange måder, men inspiration kan hentes i rapporten Læreren som konsulent og vejleder i det praksisnære AMU under publikationer/rapporter/skoler. Temaerne for uddannelsen er noget overordnede, da de er afhængige af, hvilken målgruppe uddannelsen er rettet mod. Ved tilrettelæggelse af uddannelsen er det en god hjælp at gøre brug af interesseorganisationernes hjemmesider og eventuelle specielle genoptræningssteder som Sclerosehospitaler og gigthjemmene. Sundhedsstyrelsens hjemmeside er også at anbefale (Se litteraturliste). I forhold til at arbejde med borgere med hjerneskader anbefales det at bruge et webbaseret undervisningsmateriale: Rehabilitering af hjerneskadede udarbejdet af Århus Social og Sundhedsskole (kan findes på adressen I materialet er der både fakta, litteraturhenvisninger og fortællinger. Materialet er i denne sammenhæng godt til selvstændigt arbejde, fordybelse og kan danne baggrund for diskussioner. Det er vanskeligt at komme med direkte forslag til undervisningsmateriale, da der vil være tale om mange forskellige målgrupper, både med hensyn til borgere og deltagere. Men uanset hvilken borgergruppe, det drejer sig om, er det en god idé at give deltagerne en opgave med til splitperioden, hvor de afprøver eller observerer eller kortlægger deres egen praksis. Dog skal man være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at alle deltagerne får prioriteret at lave opgaverne, hvis ikke der er 7 af 9
9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET sat tid af til det i praksis. Derfor er det en god idé at have kontakt til nærmeste leder, så opgaverne reelt prioriteres. Det foreslås også, at man ved tilrettelæggelsen prioriterer at have gæstelærere, specielt omkring det tværfaglige tema. Her vil den eksemplariske undervisning være på sin plads. Endvidere vil repræsentanter for borgerne og deres pårørende være væsentlige i en hvilken som helst uddannelse med fokus på rehabilitering 4. Litteraturliste mv. Andersen ML. Brok PN. Mathiasen H. (2000) Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo Ole Petter Askheim (2003): Fra normalisering til empowerment: ideologier og praksis i arbeide med funksjonshemmede. Oslo, Gyldendal akademisk. Borg, Tove.( 2004) Livsførelse i hverdagen under rehabilitering. Et socialpsykologisk studie. Aarhus Universitet. Borg, Tove m.fl. (2003) Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard Danmark Steen Bengtsson m.fl. Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. København: AKFforlaget.( Afsnittet af Inge Storgaard Bonfils (2003): Historiske spor og nutidens udfodringer i handicappolitikken.) Fortmeier, Susanne, Thanning Gitte.(2003) Set med patientens øjne. FADL`s Forlag 2.udgave Fromholt, Pia m.fl. (1999) Svækkelse i alderdommen. Omsorg og etik i svækkelsesforløbet. Dafolo Forlag Gammeltoft, Birgitte Christensen. Skjulte Handicaps. Sct. Eligius 2005 Høilund P, Juul S (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Hans Reitzel 8 af 9
10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Marselisborg Centeret (2005) ICF Den danske vejledning og eksempler fra praksis Schiøler, Gunnar, Dahl,Tóra.( 2003) International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen og Munksgaard Danmark Skyhøj Olsen, T. Centraliseret apopleksibehandling er bedre. Ugeskrift leger, 16. april Normann T, JT Sandvin, H Thommesen. (2003) Om rehabilitering. Mot en helthetlig og felles forståelse. Oslo: Kommuneforlaget Huset Mandag Morgen (01/ ) Genoptræning fra problem til princip Videncenter på ældreområdet. Kan gamle genoptrænes og nytter det noget? (2002). Rehabiliteringsforum Danmark. Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Marselisborg Centeret, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering i kommunalt regi -fremtidigt samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og kommunerne2005. Vejledning om træning i kommuner og regioner, 2006 Publikationen kan læses på Indenrigs- og Sundhedsministeriet hjemmeside: Rehabilitering af hjerneskadede Sundhedsloven Serviceloven 9 af 9
Inspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværsektorielt arbejde med rehabilitering 40128 Udviklet af: Bitten Salomonsen
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40126 Udviklet af: Bitten Salomonsen Århus social -og sundhedsskole Olof Palmes
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40125 Udviklet af: Bitten Salomonsen Århus Social- og Sundhedsskolen Olof Palmes
Læs mereRehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse
Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Læs mereTemadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereGenoptræning og vedligeholdelsestræning. Hjemmevejledning for borgere med en pådraget hjerneskade
Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Genoptræning og vedligeholdelsestræning Rehabilitering Hjemmevejledning for borgere med en pådraget hjerneskade 2017 Kvalitetsstandarden beskriver de muligheder
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44833 Udviklet af: Bitten Salomonsen Social- og Sundhedsskolen
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt og -sektorielt samarbejde om KOL 40122 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU Skolen - Nykøbing Falster SOSU Skolen - Nykøbing Falster Fejøgade
Læs mereICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008
ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre 42677 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereFjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs mereFagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen
Læs mereVurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Høring om pensionsreformen 31.01.2018: Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Kenneth Kibsgård,,, Region Midtjylland Kommunens
Læs mereRehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereFra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik
10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereTeknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger
Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger Rehabiliteringskonference 2019, Et menneske et liv. Meningsfuld rehabilitering belyst gennem metoder, redskaber og indsatser.
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereHvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012
Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereRehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?
Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereStatus over ICF i Danmark
Status over ICF i Danmark Af projekt- og udviklingskonsulent Mette Svarre, MarselisborgCentret Efter at den danske ICF vejledning nu har eksisteret i halvt år, vil jeg her forsøge at give et overblik over,
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereOm handicapforståelser og rehabilitering
Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereEt kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereEt fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune
Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.
Læs mereKvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune
Kvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune 1 Indhold Hvad er formålet med rehabiliteringscentret?... 3 Fire forskellige rehabiliteringsforløb... 3 Hvordan henvises borgere?... 4
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereSamskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Neurorehabilitering af senhjerneskadede 40821 Udviklet af: Hanne Fejerskov Social- og sundhedsskolen Skive Thisted Viborg Arvikavej 7 7800 Skive Tlf.: 89124400 Juni
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Genoptræning af patienter med fysiske lidelser 44825 Udviklet
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereGenoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.
Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit
Læs mereKvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.
Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereSundhed er en del af grundlaget fordi
Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi
Læs mereMargrethe Vestager, Økonomi- og indenrigsminister Astrid Krag,Minister for sundhed og forebyggelse Karen Hækkerup,Social- og integrationsminister Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister Maglegårdsvej
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereTilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014
1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereVisitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge
Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs merev. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mere