Folketingets Forsvarsudvalg Folketinget Christiansborg Asiarisk Plads 2 DK-i448 Knbenhavn K Tel. i45 3392 00 O0 Fan i45 32 54 05 33 E-mail: urn@urn.dk Telex 31292 ETR OK Telegi. adr. Errangeres Girokonro 300-1806 Bilag Jourme.lalnummer i 70 es. 105.1.80 Kontor N.SP 9. oktober 2003 Vedlagt i 70 eksemplarer fremsendes besvarelse af sp~rgsmål nr. 1-2 (B 1 - bilag 2) nr. 5-6 og 8-10 (B 1 - bilag 4) nr. 17, 20, 24,27-28, 32 og 36 (B 1 - bilag 5) nr. 46-47, 49-51, 56, 59-60, 62 og 65 (bilag 1 - bilag 6) nr. 66-70 (B 1 -bilag 7) af 8. oktober 2003. Besvarelse af spwigsmål nr. 3 (B 1 - bilag 3) nr. 4 og 11-15 (B 1 - bilag 4) nr. 19,23,25, 26,29-31, 33-35 og 37-43 (B 1 -bilag 5) nr. 45, 55, 58 og 61 (bilag 1 - bilag 6) nr. 83-86 (B 1 - bilag 7) og nr. 106, 109 og 123 (B 1 - bilag 8) af 8. oktober 2003 fremsendes drekte af forsvarsministeren.
(B I -bilag 2) S~argsmål nr. 1 : "I hvilken udstrzhng vurderer regeringen, at en oget sikkerhed i Irak skaber mulighed for, at irakiske flygtninge vender hjem?" Fra integrationsministeren er modtaget falgende svar. Integrationsministeren har oplyst, at de zndrede forhold i Irak allerede på nuvzrende tidspunkt har medfart, at 107 asylansagere fra Irak pr. 1. oktober 2003 er vendt frivilligt tilbage d Irak. Udlzndingestyrelsen arbejder pt. på at hjselpe yderligere 141, der pr. 1. oktober 2003 har d- kendegivet anske om at vende frivilligt tilbage til Irak. Med hensyn u1 spargsmalet om mulig inddragelse eller afslag på forlzngelse af allerede meddelte asyldadelser til irakiske statsborgere og med hensyn til den videre behandling af asylansagninger fra irakere, der endnu ikke er fzrdigbehandlet, har integrationsministeren henvist til, at det ved sendringen af udlzndingeloven i sommeren 2002 i bemzrhngerne til lovforslaget blev przciseret, at Udlzndingestyrelsen er forpligtet til Ipibende at underspige, om grundlaget for meddelte asyltilladelser fortsat er t11 stede. Udlzndingestyrelsen skal såiedes undersage, om der er grundlag for at inddrage tidsbegrznsede as~~ltilladelser både i tdfzlde, hvor konkrete forhold vedrmrende den enkelte udlznding har u zndret sig, og i tilfzlde, hvor de genereile baggrundsoplysninger viser, at forholdene i hjemlandet har zndret sig på en sådan måde, at der ikke lzngere er risiko for forfalgelse. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, og der er klageadgang i sagerne til Flygtningenzvnet. Såfremt Flygtningenzvnet ikke er enig i, at forholdene på det givne tidspunkt har zndret sig på en sådan måde, at udlzndingen ikke lzngere risikerer forfpilgelse, er det forudsat i lovbemzrkningerne, at Udlzndingestyrelsen skal fpilge udviklingen i det pågseldende land tzt med henblik på at overveje forelzgelse af nye såkaldte prmesager for Flygtnin. genzvnet på et senere tidspunkt. Udlsendingestyrelsen fremsendte i Iabet af sensommeren 2002 en rzkke pravesager til Flygtnitlgenzvnet vedrarende wargtelse af forlzngelse af asyltilladelser ti1 iraltiske statsborgere, idet styrelsen fandt, at der var sket sådanne zndringer i Irak, at de forhold, der havde begrundet asyltilladelserne, ikke lzngere var til stede. T en rseltke afgc~elser ultimo 2002 tilkendegav Flyguungensevnet, ar nzvnet ikke var enig i styrelsens vurdering heraf. For si vidt angår Irak vurderede nsevnet, at zndrin-rne på clavzrendc tidspunkt var af begrznset rzkkeviddci forhold til situationen som helhed j Irak, idet der iltlte var sket nogen zndring af magtforholdene og den generelle menneskeretcighedssituauc)~~ i landet.
Biiag til udenrigsministerens (B 1 - bilag 2) S~orpsmåS nr. 2: "Hvorledes vil regeringen arbejde for en bedre anvendelse af nodhjzlpsmidlerne i Irak, hemnder forbedring af samarbejdet med nodhjzlpsorganisationerne?" Regeringen har i hele perioden bestrzbt sig på, at anvendelsen af nadhjzlpsmidlerne sker i et snzvert samspil med aiie humanitzre aktorer, herunder ikke mindst de danske hjdpeorganisationer, der er aktive i Irak. Koordinationen af de danske nodhjzlpsindsatser sker lobende i den Humanitzre I<ontaktgruppe under forszde af Udenrigsministeriet, hvor det tilstzbes, at indsatserne gennemfores, såiedes at de i muligt omfang supplerer de nvrige danske aktiviteter i Irak.
Bilag tii udenrigsministerens (B 1 - biiag 4) Sooysmål nr. 5: "Hvilke lande overvejer at styrke deres bidrag?" Generelt overvejer landene, der bidrager til den multinationale sikringsstyrke i Irak lobende omfanget af deres tilstedevzrelse i Irak. Regeringen er bekendt med, at en række lande p.t. konkret overvejer forskellige former for styrkelse af eksisterende bidrag til sikringsstyrken. Da de pågzldende lande ikke onsker at foregribe nationale godliendelsesprocedurer, er de pågældende oplysninger modtaget i fortrolighed. Det kan herudover oplyses, at overvejelser om udvidelse af Storbritanniens bidrag til sikringsstyrken, ifolge en erklzring fra den britiske forsvarsminister den 8. september 2003, netop har f0rt til en valcentlig styrkelse af der britiske bidrag nl styrken. Som anfort i bemærkningerne til beclutningsforslaget har Litauen endvidere givet et forelobigt ulsagn om at nge Litauens bidrag, der p.t. er tilknyttet det danske bidrag.
,. Bilag til udenrigsministerens (B l - bilag 4) S~mresmål nr. 6: "Hvilke lande, der ikke tidligere har ydet bidrag, overvejer nu at udsende bidrag, og i hvilket omfang?" - Regeringen er bekendt med, at et antal lande, der ikke tidligere har bidraget til sikringssty-ken, overvejer at udsende bidrag. Nogle af disse lande har afgivet oplysning herom i fortrolighed, for ikke at foregribe nationale godkendelsesprocedurer. Andre lande har offentligglort udfaldet af deres overvejelser. Det gzlder senest Tyrkiet. Det tyrkiske parlament godkendte således den 7. oktober 2003 udsendelsen af et substantielt tyrkisk militrert bidrag u1 den internationale sikringsstyrke i Irak. Antallet af tyrkiske tropper, deployeringszone og andre spmrgsmål smges afklaret i samarbejde med Koalition~m~ndigheden. Som anfart i bemzrkmngerne til beslutningsforslaget, kan der endvidere eventuelt blive tale om, at et mindre bidrag fra Slovenien tilknyttes det danske bidrag.
(B 1 -bilag 2) afgmrende (fundamental) zndring, der skal vzre varig, stabil, samt effektiv. Denne situation foreligger efter Udlzndingestyrelsens opfattelse endnu ikke vedrarende Irak.
, Biiag til udenrigsministerens skrivelse af 9. oktober 3003 (B 1 -bilag 2) På baggrund af udviklingen vedrorende Irak henstillede UNHCR den 11. marts 2003, at ingen irakiske asylsogere/flypnge blev tvangsmzssigt udsendt til Irak. Udlzndingestyrelsen og Flygtningen~vnet besluttede den 20. marts 2003 at berosztte behandlingen af irakiske asylsager som folge af koalitionens intervention i Irak. Sagsbehandlingen er fortsat berosat i Udlzndingestyrelsen og Flygtningenzvnet f.s.v.a. nye asylansagninger. Asyltilladelser til irakere forlznges fortsat af styrelsen. Den 1. august 2003 udsendte UNHCR en hensulling vedrorende behandlingen af irakiske asylsager. UNHCR anbefder i hensullingen, at der fortsat meddeles midlertidig beskyttelse til irakiske asylansogere - også til nyankomne - på grund af sikkerhedssituationen i Irak. Såfremt der er lande, der på trods af UNHCRs anbefaiing onsker at genoptage asylsagsbehandlingen, henleder UNHCR opmzrksomheden på, at der er risiko for forfalgelse fra andre end myndighederne (non-state agents) i Irak. Endvidere bor alvorlig forfolgelse udovet af det tidligere regime indgå i vurderingen. UNHCR-kontorerne i regionen vil fortsat ikke påbegynde behandlingen af asylansngninger fra irakere og henstiiler, at ingen irakere returneres tvangsmzssigt til Irak eller til lande i regionen. Udlznduigestyrelsen folger lobende udviklingen i Irak med henblik på at vurdere, hvornår behandlingen af irakiske asylsager kan genoptages. Styrelsen indhenter i den forbindelse oplysninger fra en lang rzkke kilder, herunder andre landes udlzndingemyndigheder samt UNHCR. Cdlxndingestyrelsen foretog endvidere en fact finding mission i juli 2003 ti1 to af Iraks nabolande (Jordan og Syrien). Missionen resulterede i fact finding rapport om Irak "Joint British- Danish Fact Finding Mission to Damascus, Amman and Geneva on Conditions in Iraq", der blev publiceret den 18. august 2003, og som indeholder en beskrivelse af forholdene i Irak som opfattet af en rakke kilder i nabolandene og af UNHCR i Geneve. Det var ikke muligt på davzrende tidspunkt at indhente asylrelevante oplysninger i selve Irak. Af den grund indeholder rapporten ikke oplysninger og vurderinger fra blandt andre Coalition Provisional Authority (CPA)-medarbejdere og andet internationalt personale, der arbejder med genopbygningen af Irak, og fra lokale politikere, embedsmznd, politifolk m.v. Det har af hensyn til sikkerhedssituationen heller ikke efterfolgende vzret muligt at gennemfore en planlagt fact finding mission til selve Irak. Udlzndingestyrelsen arbejder ilnidlertid fortsat på at gennemfnre en fact-finding mission til Irak. Udlzndingestyrelsen finder på denne bagrund endnu ikke, at der foreligger de nodvendige oplysninger U1 at genoptage behandlingen af irakiske asylsager. Flypngenzvnet har tilsvarende på et made i nzvnets Koordinationsudvaig den 27. aupst 2003 besluttet fortsat at berostille behandlingen af irakiske asylsager. Hvad angår sporgsrnalet om nzgelsc af forlzngelse af asyltilladelser til irakere bemzrkes, at det på bagpnd af Flygtningennvnets ovenfor n;cvnte afgorelser fra ulumo 2002, krzves, at situationen i flygtningenes hjemland ikke alene skal vzre xndret, men at der skal vzre tale «m cn
' Bilag til udenrigsniinisterens (B 4 -bilag 4) S~orgsmål nr. 8: "Hvori består, i folkeretlig henseende, og szrligt for så vidt angår ansvar og pligter, forskellen mellem at vzre beszttelsesmagt og "arbejde under" beszttelsesn~agterne USA og Storbritannien (the "Authority")?" Med FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 af 22. maj 2003 anerkendte Sikkerhedsrådet USA's og Storbritanniens befojelser, ansvar og forpligtelser som beszttelsesmagter efter den humanitzre folkeret. USA og UK er som beszttelsesmagter bl.a. særligt forpligtet til at overholde reglerne i afsnittet om besatte områder i den 4. Gen&ve-konvention om beskyttelse af civile personer i krigstid. Hvad s~rligt angår forpligtelserne vedrnrende sundhed og velfzrd overfor den irahske befolkning bemzrkes, at der i dette afsnit er fastsat en rzkke begrznsninger og forpligtelser for beszttelsesmagten, der tager sigte på at beskytte civilbefolkningen. Ifolge konventionens artikel 55 har beszttelsesmagten "pligt til med alle til rådighed stående midler at sikre befolkningens forsyning med levnedsmidler og medicinalvarer, i sardeleshed skal den, såfremt det besatte områdes hjzlpekilder er uulstrzkkelige, tilfore dette de forncadne levnedsmidler, medicinalvarer og andre varer". Ifmlge artikel 56 har beszttelsesmagten "pligt til med aile til rådighed stående midler og i samråd med nationale og stedlige myndigheder at sikre og opretholde saniters- og hospitalsindretninger og virksomheder i forbindelse hermed såvel som en offentlig sundhedstjeneste i de besatte områder...". Med FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 af 22. maj 2003 bad Sikkerhedsrådet FN's medlemslandes bidrag med personel og udstyr til styrkelse af stabilitet og sikkerhed i Irak velkommen. Sikkerhedsrådet noterede sig desuden, at andre lande, der ikke er beszttelsesmagter, arbejdede eller i fremtiden ville arbejde under koalitionsmyndigheden. Som det fremgår af beslutningsforslag B 1 er det danske bidrag til den multinationale sikrings styrke forpligtet til at respektere den humanitzre folkerets regler om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfzrd i overensstemmelse med det irakiske folks interesser.
(R 1 - biiag 4) Sp0resmål nr. 9: "Forestiller regeringen sig behovet for at afsiette yderligere militiert personel og materiel til beskyttelsen af de danske reprzsentationer i Bagdad og Basra dzkket via besl~tningsforsla~et B1 eller gennem senere udsendelse af yderligere personel og materiel fra Danmark?" Det supplerende danske bidrag, som er omfattet af beslutningsforlag BI, vil omfatte et mindre antal soldater, i f0rste omgang ca. 10, uddannet i personbeskyttelse samt to pansrede civile k0- retajer med henblik på beskyttelse af personer knyttet u1 danske reprzsentationer i Bagdad og Basra. I takt med at reprzsentationernes fysiske placering og antallet af civilt udsendte tilknyttet repriesentationerne endeligt afklares kan der vise sig behov for at afsiette yderligere militzrt personel og materiel til beskyttelsen. Regeringen vil som anfmrt i bemzrkningerne til beslutningsforslaget l~bende vurdere det danske militiere bidrags sammensztning med henblik på at sikre en effektiv opgavelasning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmiessigt at forlznge bidraget eller at justere bidraget vzsentligt, f.eks. som falge af voksende beskyttelsesopgaver, vil regeringen rådfore sig med Det Udenngspolitiske Nzvn herom eller om nmdvendigt på ny forelzgge sagen for Folketinget.
Forsvarsiidvalget (B I -bilag 4) Spargsmål nr. 10: "Hvor lznge forestiller regeringen sig, der er behov for en starre dansk sikringsstyrke i Irak?" Regeringen finder det vigtigt, at Danmark fortsat deltager i den multinationale sikringsstyrke i Irak. Regeringen lzgger vegt på, at sikringsstyrken er nadvendig for at understatte og sikre den internationale humanitzre indsats i Irak, ligesom styrken på Izngere sigt er en forudsetning for, at genopbygning af landet kan finde sted og at den politiske overgangsproces kan få de rette sikre rammer. Sikringsstyrken vil således fortsat kunne medvirke tii at understatte etableringen af et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. i Det samlede danske styrkebidrag mi forelabig vzre udsendt frem til begyndelsen af december 2003. Regeringen vil labende vurdere det danske militzre bidrags sammensztning med henblik på at sikre en effektiv opgavelasning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmzssigt at forlznge bidraget eller at justere bidraget vesentligt, f.eks. som falge af voksende beskyttelsesopgaver, eller såfremt der skuile ske en vzsentlig zndringi opgavernes karakter, f.eks. som falge af beslutninger truffet af FNs Sikkerhedsråd, vil regeringen rådf0re sig med Det Udenrigspolitiske Nzvn herom eller om n~dvendigt på ny forelzgge sagen for Folkchget.
skriveise af 9. oktober 2003 (B I - bilag 5 ) S~nresmål nr. 17: "Regeringen bedes oversende den seneste opgnrelse over hvor mange irakiske civile, som er blevet drzbt siden krigens begyndelse." Regeringen har ikke kendskab til pilidelige oplysninger over, hvor mange irakiske civile der er blevet drzbt siden indledningen af den d tzre aktion i Irak.
(B 1 - bilag 5 ) So0msmål nr. 20: "Hvor mange måneder finder statsministeren det acceptabelt at der skal gå f0r den irakiske befolkning får mulighed for at vzlge deres egen regering?" Der henvises u1 svaret på sp0rgsmål 66.
,. Bilag til udenrigsministerens (B 1 - bilag 5) S~0rysrn51 nr. 24: "Ministeren bedes konkretisere fmlgende afsnit i bemzrkningerne til BI: "Et antal lande, der ikke tidligere har bidraget til sikringsstyrken, overvejer endvidere at udsende bidrag". Der henvises til besvarelsen af sp0rgsmål6.
Biiag til udenrigsministerens skrivelse af 9. oktober 3003 (B l -bilag 5) S~~r~småi nr. 27: "Er forbedring af sikkerhedssituationen i Irak pnm~rt en milit~r eller en politisk opgave?" Det internationale samfund yder i ojeblikket en omfattende indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. Samtidig s~ges landet sikret gennem såvel civile som militzre indsatser. Forbedringen af sikkerhedssituationen i Irak er således både en militzr og politisk opgave.
skrivelse af 9. oktober t003 (B 1 -bilag 5) S~~~msmål nr. 28: "Ministeren bedes bekrzfte, at det i henhold u1 Folkereaen er koahtionsmyndighedens opgave at beskytte dansk ejendom i Irak." I henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 af 22. maj 2003 påhviler det formelle ansvar for opretholdelse af lov og orden i Irak USA og Storbritannien ~oalitionsmyndigheden). På de to landes initiativ er der oprettet en multinational sikringsstyrke m.h.p. at skabe sikre rammer for genopbygningen af Irak, den humanitzre indsats i landet og den irakiske befolknings bestrzbelser på at gennemfore en politisk overgangsproces. Koalitionsmyndigheden pitager sig ikke ansvaret for sikkerheden for bilaterale civile aktiviteter. For at muliggore, at personalet ved danske reprmentationer i Bagdad og i Basra på sikkerhedsmzssigt betryggende vis kan medvirke d bl.a. at gennemfore den danske genopbygningsindsats, er det regeringens vurdering, at der er et akut behov for personbeskyttelse og pansret persontransport af personalet.
(B 1 -bilag S) S~mrgsmål nr. 32: "Vil regeringen garantere, at der ikke vil blive udsendt flere danske soldater tii Irak f0r det igen har vleret forlagt Folketinget til debat og afgwrelse i folketingssalen?" Regeringen vil som anfwrt i bemzrkningerne til besluuiingsforslaget lmbende vurdere det danske militzre bidrags sammensztning med henblik på at sikre en effektiv opgavelosning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmzssigt at forllenge bidraget eller at justere bidraget vzsentligt, f.eks. som Galge af voksende beskyttelsesopgaver, eller såfremt der skulle ske en vlesentlig zndnng i opgavernes karakter, f.eks. som f0lge af beslutninger truffet af ms Sikkerhedsråd, vil regeringen rådfmre sig med Det Udenrigspolitiske Nzvn herom eller om nadvendigt på ny forellegge sagen for Folketinget.
(B 1 -bilag 5) Sp~rqsmål nr. 36: "Hvad mener ministeren med at det samlede danske styrkebidrag "forel~big" vil vzre udsendt frem til begyndelsen af december 2003?" Folkeiinget vedtog den 15. maj 2003 beslutningsforslag nr. B 165 om dansk militzr deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak. Det fremgik af bemzrluiingerne til forslaget, at de danske militzre bidrag forel~big ville blive udsendt for en seks måneders periode. Udsendelsen påbegyndtes i begyndelsen af juni, hvorfor seks måneders perioden udlmber i begyndelsen af december. I avrigt henvises til besvarelsen af spmrgsmål 10.
(B 1 -bilag 6) Somrpsmål nr. 46: "Vil den danske regering lzgge pres på USA for at sikre FN en mere central placering hvad angår Iraks fremtid" - Regeringen stmtter aktivt de bestrzbelser, der udfoldes i FN's Sikkerhedsråd på at tilvejebringe det stzrkest mulige FN-engagement i Irak som grundlag for det langsigtede internationale engagement i landet. Regeringen har lmbende rejst spmrgsmålet om mulighederne for styrkelse af FN's rolle i Irak over for USA, bl.a. under udenrigsministerens samtaler med udenrigsminister Powel!. Spmrgsmålet står ligeledes hmjt på EU's dagsorden og har senest vzret centralt i drmftelser mellem EU, Poweii og FN's generalsekretzr Annan under FN's generalforsamling.
(B 1 - bilag 6) Samresmål nr. 47: "Deler den danske regering Kofi Annan's bemzrkmnger om, at FN ikke er villig til at spille en rolle i Irak på USA's betingelser?" Der henvises u1 svar på sp0rgsmål46
(B I -bilag 6) Soargsmå1 nr. 49: "Hvorfor omtales masseadelzggelsesvåben slet ikke i Bl. Er årsagen, at den danske regering har erkendt, at argumentet om masseadelzggelsesvåben i Irak ikke længere virker sandsynligt?" Regeringen sager med beslutningsforslag B1 tilslutning ti1 en styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. Sikringsstyrken har bl.a. ti1 opgave at skabe sikre rammer for genopbygningen af Irak, den humanitzere indsats i landet og den irakiske befolknings bestrzbelser på at gennemfare en politisk overgangsproces. Spmrgsmålet om evt. eksistens af masse0delzggelsesvåben i Irak har ingen direkte forbindelse ti1 denne styrkelse og er derfor ikke omtalt i bemzrliningerne til beslutningsforslager. Det samme er tilfaildet i besl~itningsforslag 165 om dansk d tzr deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak, vedtaget den 15. maj 2003.
(B l -bilag 6) S~0rg-små1 nr. 50: "Forventer regeringen at USA vil fremlzgge et udkast til en ny FN-resolution i FN's sikkerhedsråd - og har det efter den danske regerings vurdering nogen betydning med en ny FN resolution?" Der henvises til svar på spmrgsmål nr. 122 og nr. 46.
(B I - bilagó) S~mr~srnål nr. 51: "Hvor lang tid skmnner den danske regering, at der vil vzre et behov for dansk militaer tilstedevzrelse i Irak?" Der henvises til besvarelsen af spmrgsmål 10.
(B 1 - biiag 6) Spmrgsmål nr. 56: "Hvilke lande overvejer i +blikket at sende styrker til Irak?" Der henvises til besvarelserne af spmrgsmålene 5 og 6.
(B I - bilag 6) S~0r~smål nr. 59: "Vil regeringen redegmre for, hvor mange urigtige oplysninger regeringen har måtte trzkke tilbage efter beslutningen om at gå i krig imod Irak?" I tilfzlde, hvor regeringen er blevet opmzrksom på, at der har vzret behov for at korrigere givne oplysninger, har dette fundet sted.
(B 165 - biiag 6) Saargsinål nr. 60: "Vil regeringen kommentere, hvorfor regeringen ikke t0r deltage i en offentlig haring om Irakkrigen?" Regeringens begrundelse for Danmarks deltagelse i den militxre indsats i Irak er udfarligt beskrevet i bemzrkmngerne til beslutningsforslag B 118. Beslutningen baserede sig, som det fremgår af beslutningsforslaget (B 118), på oplysninger fra åbne kilder. Regeringen har i forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslagene om dansk deltagelse i den militzre indsats i Iral< (B 118, B 165 og BI) forelabig besvaret ca. 350 sp~rgsmål. om sagen fra medlem- - mer af. ~ e&l kommer et meget betydeligt antal spargsmål s~llet af medlemmer af Folketinget i medf~r af $ 20 i Folketingets forretningsorden. På denne bagrund finder regeringen, at spargsmåiet om grundlaget for den danske deltagelse i den militxre indsats i Irak foreligger fuldt oplyst.
(B I -bilag 6) S~~rosmål nr. 62: "Er det regeringens vurdering, at krigen i Irak har svaskket den internationale terroruussel?" Det er regeringens opfattelse, at etableringen af et frit og demokratisk Irak vil medvirke til at fremme stabiliteten i regionen og dermed generelt bidrage til at svzkke den internationale terrortrussel. Etableringen af et frit og demokratisk Irak er netop målet for den internationale samfunds genopbygningsindsats, som Danmark bl.a. bidrager ti1 gennem sikringsstyrken.
Eiiag til udenrigsministerens (B 1 -bilag 6) S~0rgsmål nr. 65: "Er det efter regeringens opfattelse ulstrzkkeiig begrundelse for at gå i krig, at et styre er tyran^ nisk og undertrykker sine borgere. Hvis ja - hvilke andre lande overvejer Danmark at gå i krig med?" Svaï: I henhold ti1 FN-pagtens art. 2, stk.4, gzlder der et almindeligt forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem. Denne hovedregel biydes imidlertid af to vzsentlige undtagelser: dels af en ret til magtanvendelse i selvforsvar, dels såfremt FN's Sikkerhedsråd giver en szrlig bemyndigelse a1 brug af magt. Sidstnzvnte var tilfældet for så vidt angk den militsere aktion i Irak. Hertil kommer, at der undtagelsesvist i den konkrete situation kan vzre mulighed for at gribe ind miiitzrt med henblik på at utidgå en humanitser katastrofe, som det var tilfzldet i Kosovo i 1998.
(B l - bilag'7) S~caresmål nr. 66: "Er ministeren enig med den nye irakiske minister for elelitricitet, Ayham al-samarrai, som til BBC udtalte at koalitionsstyrkerne i Baghdad og fem andre storbyer skal trzltkes væk fra disse byer inden for det næste halve år og ansvaret overlades til den irakiske hær?" Det internationale samfund yder i mjeblikket en omfattende indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. De basale samfundsfunktioner i Irak er under genetablering, samtidig med at der med dannelsen af det irakiske regeringsråd og rådets udnzvnelse af en rzkke ministre er taget vzsentlige skridt i retning af overdragelse af landets ledelse ti1 den irakiske befolkning. Konkret har chefen for lioalitionsmyndigheden, ambassadmr Paul Bremer, udviklet en 7-punkts plan for hurtigst mulig overgang til irakisk styre: 1) indsættelse af et midlertidig irakisk styre, hvilket skete med indszttelsen af Regeringsrådet i juli i år; 2) beslutning om udarbejdelse af en forfatning; 3) udnævnelse af irakere til at styre landet, hvilket er sket med Regeringsrådets udnzvnelse af 25 ministre; 4) udarbejdelse af en forfatning, hvortil en redaktionskomite er blevet nedsat; 5) godkendelse af forfatningen, som efterfdgende vil blive sendt d afstemning; 6) valg af regering; og endelig 7) afvikling af koalitionsmyndigheden. Dette program er efter regeringens opfattelse den mest realistiske foreliggende plan for overgang til civilt og demokratisk styre i Irak.
Bilag til udenrigsruinisterens (B Z - bilag 7) S~~rpsmål nr. 67: "Mener ministeren ikke det er et problem at den nye irakiske regering, som er udpeget af det amerikansk-sammensatte regeringsråd, består af 25 ministre, som for de flestes vedkommende er totalt ukendte for offentligheden, og hvor disse ministre, ifmlge deres biografiske data, for det meste er uddannet på universiteter i England og USA, eller har arbejdet for vestlige selskaber, som Politiken skriver den 3. september 2003?' Det bredt sammensatte Regeringsråd er et skridt på vejen mod irakisk styre men er ingen erstatning for en folkevalgt regering. Som nmnt i besvarelsen af spmrgsmål 1 arbejder Koalitionsmyndigheden hen mod etablering af en demokratisk valgt irakisk regering.
(B 1 -bilag 7) So0rgsmål nr. 68: "Mener ministeren ikke at der er skabt et trovzrdighedsproblem for de eksil-irakere som USA har hentet ulbage ti1 Irak og indsat på vigtige poster, idet deres udtalelser og påstande om Saddam Husseins masse~delzggelsesvåben og den fare som disse udgjorde, har vist sig at vzre grundlmse." Der kan henvises tii besvarelsen af spmrgsmål67.
Biiag til udenrigsministerens (B 1 - bilag 7 ) S~arrsmål nr. 69: "Finder ministeren ikke at det skaber et trovzrdighedsproblem for den amerikanske beszttelsesadministration at den gentagne gange - ifalge Berlingske Tidende den 2. oktober 2003 - henter folk udefra til at gare et stykke arbejde f.eks. reparationer i olieindustrien, i stedet for at ansztte lokale civile irakere som kan gare arbejdet?" Det internationale samfund yder i ajeblikket en omfattende indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. De basale samfundsfunktioner i Irak er under genetablering, samtidig med at der med dannelsen af det irakiske regeringsråd og ridets udnzvnelse af en rzkke ministre er taget vzsentiige skridt i retning af overdragelse af landets ledelse til den irakiske befolkning.
(B 1 - bilag 7) S~aresmåi nr. 70: "Mener ministeren ikke at det er spild af penge at der gives massevis af penge til projekter udfnrt af amerikanske firmaer, hvor der findes lokale irakiske som kan udf~re det samme arbejde for 10% af pengene, som det fremfnres i en artikel i Berlingske Tidende den 2. oktober 2003?" Der henvises ti1 svaret på sp0rgsmål69.