Skoleleder og. tjenestemand. er du. tjenestemand. og bekymret for at blive. afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN



Relaterede dokumenter
Skoleleder og tjenestemand. når dit. job er. i fare. så kontakt altid skolelederforeningen...

Skoleleder og. overenskomstansat. er du. overenskomstansat. og bekymret for at blive. afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN

Når dit job er i fare

Afsked på grund af sygdom

Når dit job er i fare

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret

Når der ikke er arbejde nok til alle

VEJLEDNING OM SYGDOM

Vejledning. - om sygdom

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

Sygefraværssamtaler. Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Naturvidenskabelige Fakultet

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

NÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815

ROLLEN SOM BISIDDER VED TJENSTLIGE SAMTALER. Sydjylland

En tjenstlig samtale handler om, at du har udført dit arbejde utilfredsstillende. Du bør forberede dig godt inden.

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

Af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.

Arbejdsmiljø og sygefravær

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

6.6 Opfølgning på sygdom

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

- Baggrund for emnet. - Adgang til SKATs systemer. - Rettigheder og pligter for tjm. og okansatte. - Forflyttelser.

Vejledning i ansættelsesretlige sager -

Når en medarbejder bliver syg September DANSK HR Webinar

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Drejebog for håndtering af sygefravær

Mini-leksikon

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

AFSKED - FYRAFTENSMØDE

D.O. II \ Januar Kort om sygedagpenge og refusion

Sådan håndterer og nedbringer du sygefravær - ordentligt, effektivt og med styr på juraen

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler

Retningslinjer for sygefravær

April Sygefraværspolitik

Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Afskedig sked else ig TR-kursus Byggecentrum maj 2011

HELBREDSVURDERING VED TJENESTEMANDSANSÆTTELSER

at undgå diskrimination

Sygdom og job på særlige vilkår

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. August Gode råd til bisidderrollen

Vejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning

Håndtering af sygefravær

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Hvis du ikke er bekendt med, at medarbejderen har et handicap, er du ikke forpligtet til at lave rimelig tilpasning.

Cirkulære om. Cirkulære om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær.

Personalejura LUP. LUP, personalejura ved Henriette Kiersgaard, PLA

TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015

BISIDDERROLLEN. Vejledning til bisidderrollen ved Tjenstlige samtaler og sygefraværs samtaler

Aftale om kommunale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse og suspension mv.

Aftale om kommunale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse og suspension mv.

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Regulativ om helbredsbedømmelse af tjenestemænd

Vigtigt at vide om sygdom

Afskedigelse og øvrige sanktioner. Lederens rolle

AFTALE OM TJENESTEMÆNDS LØN UNDER ULOVLIG UDEBLIVELSE OG SUSPENSION MV.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Regler om afsked 2010

Regeringens Handlingsplan

Det følger også af kravet om god forvaltningsskik, at en myndighed - selv om der

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Ansættelsesområder og ansættelsesbreve i relation til den kommende strukturreform

Kend spillereglerne!

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Regulativ om tjenestemænds forhold i forbindelse

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil , mail

TR-kursus Modul 1A. Afskedigelser. September Lene Vibjerg SIDE 1

Rammeaftale om åremålsansættelse O.13 19/2014 Side 1

Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet.

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Alkohol- og rusmiddelpolitik

Skabelon for fastholdelsesplan

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Afskedigelse. Produktionsskoler

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2

Afskedigelse. Kommunalt

Den gode opsigelse

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om tjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afskedigelse - ej medhold

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

Transkript:

Skoleleder og tjenestemand er du tjenestemand og bekymret for at blive afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN 1

når dit Der kan af mange årsager opstå en risiko for, at din arbejdsgiver må overveje at afskedige dig. Hvis du er bekymret for at blive afskediget, anbefaler vi, at du kontakter Skolelederforen på tlf. 70 25 10 08 eller e-mail: skolelederne@ skolelederne.org. I denne folder kan du læse om de regler, der gælder ved afsked af tjenestemænd. Du kan også læse om, hvad Skolelederforeningen / LC-Lederforum kan gøre for dig. 2 Arbejdsgiverens ledelsesret Arbejdsgiverens særlige ledelsesfunktion er en forudsætning for dit ansættelsesforhold. For ledere i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen, der er arbejdsgiveren. I det enkelte skolevæsen er det forvaltningschefen / skolelederen, der repræsenterer kommunalbestyrelsen. For ledere på visse specialskoler er det Regionsrådet, der er arbejdsgiver. Arbejdsgiveren bliver i de tilfælde som oftest repræsenteret af HR-afdelingen. Som ansat skal du rette dig efter de instrukser, du får af din arbejdsgiver. Hvis din arbejdsgiver bliver bekymret over dit arbejde, bør pågældende tale med dig, vejlede eller give instruktion om, hvad du bør rette op på. Arbejdsgiver kan give dig en påtale, hvis det vurderes, at du ikke løser dine opgaver tilfredsstillende. Det hører med til almindelig, daglig ledelse, og er ikke ensbetydende med en sanktion i arbejdsretlig forstand. I forskellige love er der sat grænser for arbejdsgiverens ledelsesret. Det er f.eks. forbudt at gøre forskel på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Men hvis arbejdsgiver oplever problemer med en leder, og de ikke bliver løst, kan det i sidste instans føre til en afskedigelse. Afsked på grund af sygdom Arbejdsgiver kan afskedige en tjenestemand, som på grund af sygdom ikke kan klare arbejdet fremover. Er du tjenestemand i folkeskolen (den lukkede gruppe), skal kommunen eller regionen have en udtalelse fra Helbredsnævnet, inden du kan afskediges på grund af sygdom. Kommunen eller regionen kan kun afskedige dig på grund af sygdom, hvis Helbredsnævnet har udtalt, at du helbredsmæssigt ikke kan varetage arbejdet. Helbredsnævnet hører under Finansministeriet. Hvis du er kommunal tjenestemand (og ikke i den lukkede gruppe), har kommunen eller regionen ikke på samme måde pligt til at bede Helbredsnævnet om en udtalelse. Det er således kommunen / regionen, der træffer afgørelse om afsked på grund af sygdom. Afskedigelse sker med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Bliver du afskediget på grund af sygdom, får du pension fra den dag, du fratræder. Som hovedregel er det dog en betingelse, at du har en pensionsalder på mindst 10 år. Men det er kun en hovedregel. Spørg derfor Skolelederforeningen om din ret til pension, hvis du er i tvivl. Der er i øvrigt indført en række krav til, hvordan arbejdsgiver og du skal følge op på sygdom. Herunder fremhæves nogle af de initiativer, der skal eller kan sættes i værk ved sygdom: Mulighedserklæring Mulighedserklæringen sætter fokus på, hvilke muligheder du har for at fortsætte med at arbejde under sygdom. Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del udfylder du i fællesskab med arbejdsgiver på baggrund af en samtale. Din læge udfylder anden del af erklæringen. Arbejdsgiver kan på et hvilket som helst tidspunkt med rimeligt varsel indkalde til samtale med henblik på at få udarbejdet en mulighedserklæring. Du har pligt til at medvirke i samtalen, ellers kan det få ansættelsesretlige konsekvenser i form af advarsel og i sidste ende afskedigelse. Hvis du er forhindret på grund af sygdom, kan samtalen holdes telefonisk. Arbejdsgiver har ikke krav på at få oplysninger om diagnose, men har krav på at få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet. Friattest Der er stadigvæk ret til at kræve dokumentation for, at

fraværet skyldes sygdom. I givet fald kan arbejdsgiveren indhente en friattest. Lægen skal skrive en friattest, hvoraf det fremgår, at du er fraværende på grund af sygdom. Sygefraværssamtale I henhold til sygedagpengelovgivningen skal arbejdsgiveren indkalde til en personlig sygefraværssamtale inden 4 uger fra 1. sygedag. Samtalen skal handle om sygdommens varighed, samt løsninger der kan medvirke til at forkorte fraværsperioden. Ligeledes er samtalens formål at fastholde dialogen mellem dig og arbejdsgiveren. Det anbefales at medvirke i sygefraværssamtaler evt. med bisidder, af hensyn til de ansættelsesretlige konsekvenser det ellers kan have på længere sigt i en evt. afskedssag. Hvis samtaler er en del af sygefraværspolitikken på arbejdspladsen, er der pligt til at deltage. Sygefraværssamtalen bør resultere i en handleplan, som giver parterne sikkerhed og klarhed over det videre forløb, samt opfølgning af de trufne beslutninger. Fastholdelsesplan Forventes sygeperioden at vare mere end 8 uger, kan du anmode arbejdsgiveren om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Skolelederforeningen anbefaler, at du kontakter foreningen, inden du beder arbejdsgiver om en samtale med henblik på udarbejdelse af fastholdelsesplan. Hensigtsmæssigheden i at udarbejde en fastholdelsesplan skal overvejes og drøftes grundigt igennem inden. Afsked af andre grunde end sygdom Du har pligt til at rette dig efter de regler og instrukser, som gælder for dit arbejde samt til at udføre dine arbejdsopgaver samvittighedsfuldt. Du skal vise dig værdig til den agtelse og tillid, stillingen kræver, både når du er på arbejde og i fritiden. Gør du ikke det, er der tale om en tjenesteforseelse, og din arbejdsgiver kan gribe til disciplinære sanktioner. I yderste konsekvens kan det betyde, at du bliver afskediget. Der er i givet fald tale om en disciplinær afsked. Arbejdsgiver kan påtænke at afskedige dig af andre årsager end tjenesteforseelser. Arbejdsgivers utilfredshed kan f.eks. skyldes, at du efter arbejdsgivers vurdering ikke evner eller magter at udfylde jobbet godt nok. Det kan også i yderste konsekvens føre til, at du bliver afskediget. I disse tilfælde er der tale om en diskretionær afsked. 3 Den disciplinære afsked Passer du ikke dine pligter som tjenestemand, begår du tjenesteforseelse. Hvis det er en mindre alvorlig tjenesteforseelse, kan arbejdsgiveren i første omgang nøjes med at påtale det. Det sker typisk ved en tjenstlig samtale. Sagen skal undersøges af en dommer, før der kan foretages afsked som disciplinær straf. Det sker ved et tjenstligt forhør. Dommeren skal derefter vurdere, om du har gjort noget galt, og om afskedigelse er en passende straf. Over for tjenestemænd kan disse disciplinære straffe også komme på tale: Advarsel Irettesættelse Bøde på højst en halv månedsløn Overførelse til andet arbejde Overførelse til andet arbejdssted eller anden stilling Degradering Afsked Der er regler for, hvordan kommunen eller regionen kan straffe tjenestemænd disciplinært. Kommunen behøver ikke altid foretage et tjenstligt forhør. Kommunen kan uden tjenstligt forhør beslutte at afskedige dig, hvis du er dømt for et strafbart forhold. Der skal i det tilfælde være et rimeligt forhold mellem det strafbare forhold, som du er dømt for, og afskedigelse som disciplinær straf. Bliver du afskediget som disciplinær straf, bliver din tjenestemandspension opsat. Det betyder som hovedregel, at du kan få pension, når du er fyldt 60 år. Er du født efter den 1. januar 1959, gælder der andre pensionsaldergrænser. Kontakt Skolelederforeningen for vejledning.

Den diskretionære afsked Diskretionær advarsel Arbejdsgiver har mulighed for at give en diskretionær advarsel fordi du uden egen skyld af den ene eller den anden grund ikke fungerer tilfredsstillende. Med advarslen præciserer arbejdsgiver de forhold, som arbejdsgiver er utilfreds med. På den måde får du mulighed for at rette op på de angivne forhold. Du skal have at vide, hvilken konsekvens det kan få, hvis du ikke lever op til de krav, advarslen handler om. En advarsel er et signal til dig som ansat et signal om, at du risikerer at blive afskediget i gentagelsestilfælde. En advarsel skal tages derfor tages alvorligt, da den kan danne grundlag for afsked ved gentagelsestilfælde. Hvis en tjenestemand afskediges, fordi arbejdsgiveren vurderer, at det er nødvendigt, er der tale om en diskretionær afsked. Typiske årsager til diskretionær afsked Der er to typiske årsager til, at arbejdsgiveren afskediger en tjenestemand diskretionært: Tjenestemanden evner eller magter ikke at løse sine opgaver godt nok (manglende kvalitet i arbejdet). Samarbejdsproblemer. Hvis samarbejdet mellem dig, forældre, medarbejdere, ledelsesteam og arbejdsgiver ikke fungerer tilfredsstillende. 4 En advarsel skal være klar og utvetydig for at have retsvirkning. En advarsel behøver ikke være skriftlig, men i praksis er den det altid. Ellers kan arbejdsgiveren senere få svært ved at bevise, at den er givet. Da en advarsel er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, skal du partshøres herom, inden der træffes beslutning om at give advarslen. Du kan godt blive afskediget, selv om du aldrig har fået en advarsel. Diskretionær afsked En tjenestemand kan blive afskediget, selv om der hverken er begået tjenesteforseelser eller idømt et strafbart forhold. 28 i tjenestemandsloven indeholder denne formulering: Stk. 1. Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Afsked kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen. Har du problemer i forhold til arbejdets kvalitet eller samarbejdsproblemer, anbefaler vi, at du snarest kontakter Skolelederforeningen for at få hjælp. Diskretionær afskedigelse hviler på et skøn En diskretionær afskedigelse betyder, at beslutningen om afsked er truffet ud fra en skønsmæssig vurdering. Arbejdsgiveren står med et problem og mener, at det kan løses, hvis én eller flere ansatte bliver afskediget. Diskretionær afsked og sygdom Selv om en tjenestemand har et stort sygefravær, ses det undertiden, at Helbredsnævnet ikke vurderer tjenestemanden som uarbejdsdygtig. Det skyldes den lægefaglige vurdering af de oplysninger, der er i de lægelige dokumenter. Alligevel kan tjenestemanden fortsat være sygemeldt. I sådanne tilfælde kan det forekomme, at arbejdsgiveren vælger at afskedige medarbejderen diskretionært. Begrundelsen er typisk, at arbejdsgiveren vurderer, at det store fravær er en belastning for skolens drift. Denne situation er så almindeligt forekommende, at Finansministeriet har givet det en særlig betegnelse: fraværs-uegnethed. Stk. 2. For tjenestemænd ansat på åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved åremålets udløb. Diskretionær afsked og pension Hvis du bliver afskediget diskretionært, får du pension fra den dag, du fratræder. Det er dog en betingelse, at du har en pensionsalder på mindst 10 år. Organisationshøring, forhandling og sagsanlæg Inden arbejdsgiveren kan beslutte at afskedige en tjenestemand, skal Skolelederforeningen have adgang til at udtale sig. Kommunen eller regionen skal derfor skrive til Lærernes Centralorganisation, at den påtænker at afskedige dig. LC sender brevet videre til LC-Lederforum.

Hvis LC-Lederforum ikke mener, at afskedigelsen er sagligt begrundet, vil vi typisk kræve en forhandling med kommunen eller regionen. Bliver vi ikke enige ved forhandlingen, er domstolene den eneste mulighed for at gå videre med sagen. Ved diskretionære afskedigelser, som hviler på et skøn, vurderer domstolene, om kommunen eller regionen har været klart usaglige i deres skøn. I en landsretsdom fra 1995 er det udtrykt således:»det er fastslået i domstolenes praksis, at retten til diskretionær afskedigelse af en tjenestemand indebærer, at afskedigelse kan ske efter et rent hensigtsmæssighedsskøn, som domstolene ikke kan efterprøve, og at beskyttelsen af tjenestemanden ligger i den omstændighed, at afskedigelse kun kan ske med pension«. I de tilfælde, hvor der falder dom for uberettiget afsked, betyder det ikke, at afskedigelsen trækkes tilbage eller er ugyldig. I stedet er der mulighed for at få løn for den periode, hvor den ugyldige afskedigelse har haft virkning eller eventuelt erstatning. Skolelederforeningens formål med at indgå i en forhandling er at opnå et forlig og en mulig godtgørelse, som er mindst lige så gunstig som udfaldet af en retssag ville blive. Grænsetilfælde Der er ingen skarp grænse mellem sager, der kan ende med en diskretionær afsked og sager, der kan føre til afsked som disciplinær straf. Eksempel: Samarbejdsproblemer Der er tale om en tjenesteforseelse, hvis et samarbejde bryder sammen, fordi en leder ikke vil samarbejde. Kommunen eller regionen kan på den baggrund starte en disciplinærsag. Hvis den ender med afsked som disciplinær straf, bliver det med opsat pension. En anden mulighed er, at samarbejdet bryder sammen, fordi lederen ikke evner eller magter at få det til at fungere. Der er ikke tale om en tjenesteforseelse, da lederen ikke kan forpligtes ud over det, lederen evner og magter. Hvis kommunen eller regionen mener, det er nødvendigt at afskedige en leder for at løse samarbejdsproblemerne, sker det ved en diskretionær afsked. Det betyder, at man med mere end 10 års ansættelse som tjenestemand, får pension fra den dag, man fratræder. Eksempel: Alkohol Sager om alkoholproblemer bliver i praksis også løst som både disciplinærsager eller som diskretionære afskedigelser. Hvis en tjenestemands alkoholforbrug fører til, at tjenestemanden ikke kan udføre sit arbejde godt nok, er det tjenesteforseelse. Arbejdsgiveren kan derfor starte en disciplinærsag. Hvis den ender med afsked som disciplinær straf, bliver det med opsat pension. Arbejdsgiveren kan også vælge at afskedige diskretionært. I det tilfælde får tjenestemanden pension fra fratrædelsestidspunktet. Hvis tjenestemanden lider af alkoholisme, kan det også komme på tale at afskedige på grund af sygdom. 5 Forvaltningsloven og offentlighedsloven Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder alle offentlige myndigheder. De vigtigste regler er: Kommunen eller regionen skal gøre notat om oplysninger, der vedrører en sags faktiske omstændigheder og er af betydning for sagens afgørelse. Mundtlige oplysninger, herunder oplysninger givet telefonisk, skal noteres ned på en måde, så der kan gives aktindsigt i oplysningerne. Du skal kunne se, hvilke oplys- ninger kommunen eller regionen har fået - og fra hvem. Da du er part i afskedigelsessagen, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af kommunen/regionen, kan du forlange at blive gjort bekendt med alle sagens dokumenter. Du skal have mulighed for at komme med en udtalelse, inden arbejdsgiveren træffer afgørelse i sagen. Kommunen eller regionen skal følge reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Hvis kommunen / regionen ikke har fulgt reglerne, vil vi drøfte med dig, hvad vi så skal gøre.

Hvad gør Skolelederforeningen for dig 6 Skolelederforeningen varetager medlemmernes interesser. Foreningen arbejder bl.a. for, at kommunen / regionen sikrer rimelige og ordentlige arbejdsforhold for vores medlemmer. Vi holder tæt kontakt med dig under hele forløbet. Når der sker noget af betydning, får du besked. Du bør også kontakte os, hvis du selv får nye oplysninger eller vil spørge om noget. Vi fortæller dig, hvordan vi vurderer din sag i forhold til retstilstanden. Vi orienterer dig om de love, regler, aftaler og retspraksis, som har betydning for din sag. Meget af denne orientering er allerede givet her. Vi fortæller dig, hvilke handlemuligheder du selv og arbejdsgiveren har. Vi vurderer også de risici og mulige konsekvenser, dine egne valg kan få f.eks. økonomisk. Hvis kommunen eller regionen starter en disciplinærsag, hjælper vi dig med at vurdere det, som kommunen eller regionen er utilfreds med. Hvis kommunen eller regionen iværksætter en tjenstlig undersøgelse, kan du søge Skolelederforeningen om juridisk bistand. Hvis arbejdsgiveren påtænker at afskedige dig diskretionært, er du ikke beskyttet af tjenestemandsregulativets/tjenestemandslovens regler for disciplinærforfølgning. Det betyder, at der ikke bliver nogen tjenstlig undersøgelse. Hvis kommunen eller regionen holder fast i at ville afskedige dig, kan løsningen være, at Skolelederforeningen forhandler med arbejdsgiver om at få en ordentlig fratrædelse. Du er selv med til at beslutte mål og strategi for forhandlingen. Det normale er, at du ikke selv deltager under selve forhandlingen. Sagen bliver tit løst ved, at der indgås et forlig. Forliget»lukker«sagen. Dvs. når der er indgået forlig, kan man ikke anlægge sag mod kommunen bagefter. Foreningen afslutter ikke en sag med et forlig, uden at du har accepteret det. Skolelederforeningen kan desuden hjælpe dig til at bearbejde belastninger, du oplever. Både nu og senere vil du have en række spørgsmål og problemer, som du bør drøfte med andre. En neutral, udenforstående person med professionel ekspertise kan være en god støtte. Foreningens konsulenter kan hjælpe dig et godt stykke på vej, men vi har også muligheder for at henvise til fagspecifikke behandlere. Arbejdsløshedskassen Hvis du er medlem af DLF-A, har du måske ret til dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Du kan ikke få dagpenge, hvis du er syg. Hvis du får tjenestemandspension, bliver dagpengene nedsat til et lavere beløb. Hvis du bliver afskediget diskretionært, vil DLF-A typisk vurdere, at du ikke selv er skyld i din ledighed. Hvis din ledighed er uforskyldt, hjælper foreningen dig med at sikre, at det klart fremgår af det brev, hvor arbejdsgiveren afskediger dig. Arbejdsløshedskassen skal vurdere, om du selv er skyld i afskedigelsen. Hvis du er det, mister du dagpengeretten i 3 uger (»karantæne«). Spørgsmål vedrørende efterløn rettes direkte til din A-kasse. Hvis du bliver afskediget som disciplinær straf, vil DLF-A typisk vurdere, at du selv er skyld i din ledighed.

Det er aldrig behageligt, når der er risiko for afsked Foreningen er parat til at hjælpe dig med at komme ud af den ubehagelige situation så fordelagtigt og værdigt som muligt. Vi analyserer situationen sammen med dig. Vi ser på, hvilke muligheder der tegner sig. Derefter er det din beslutning, hvordan du vælger mellem disse muligheder. Dit valg skal være styret af dine personlige præferencer vedrørende økonomi og værdighed. Det er den optimale løsning, set med dine øjne, vi vil arbejde for. Dit valg skal være styret af dine personlige præferencer vedrørende økonomi og værdighed. Det er den optimale løsning, set med dine øjne, vi vil arbejde for. 8 Kompagnistræde 22, 2 / 1208 København K / Tlf. 70 25 10 08 17423 Mediegruppen