Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren vil blive refereret til med forkortelsen Int. Disse tre prikker betyder i dette interview en kort tænkepause. Int.: Jeg hedder Abdul, jeg er studerende ude på Roskilde Universitet. Vi arbejder med hvorfor indsatte kriminelle ryger tilbage i kriminalitet, når de kommer ud af fængslet. Vi vil gerne vide noget om dig og din historie. Du vil være helt anonym i projektet og jeg vil starte med at spørge hvor gammel du er. F: Jeg er 28 år. Int.: Ja, hvad var din beskæftigelse før du fik din dom? F: Jeg studerede Jura på Århus Universitet og så kørte jeg Taxa i weekenderne. Int.: Hvor lang tid varede dit fængselsophold og hvor sad du i fængsel henne? F: Jeg sad i fængsel på Møgelkær Statsfængsel og jeg, ja jeg skulle afsone en dom på otte måneder som Ja 8 måneder. Int.: Jeps. F: Det var også hvad jeg afsonede, så Int.: Er det et åbent eller lukket fængsel? F: Det er et åbent fængsel. Int.: Ja, kan du beskrive din kriminelle handling der endte med at du blev fængslet? F: Ja, jeg blev dømt for hæleri af særlig grov beskaffenhed, det vil sige den nedre del af paragraffen, den hårde del. Int.: Ja Havde du egentlig gjort dig nogen tanker om konsekvenser der ville ske, hvis det var du blev fængslet?
F: Tja, man overvejer det vel altid, men det tror jeg egentlig ikke, fordi da jeg gjorde handlingen troede jeg ikke der ville ske noget jo. Altså jeg troede ikke jeg ville blive knaldet ellers havde jeg sku aldrig gjort det, men på det tidspunkt der tænkte jeg ikke over det, nej. Int.: Ja, kan du beskrive din hverdag inden, inden du kom i fængsel? F: Ja, jeg var jo egentlig ikke særlig gammel for den sags skyld, jeg var, jeg havde været en 22, 23 år. Jeg havde venner over det hele, kendte alle og alt kørte for mig og jeg var Og jeg havde masser af penge fordi jeg kørte Taxa så Int.: Ja. F: Men jeg havde rigtig travlt på med skolen, det var et rigtigt hårdt studie så jeg havde både rigtig travlt med skolen og Men jeg kunne virkelig godt finde ud af at balancere det. Det var rigtig flot synes jeg selv, øhh balancerede Int.: Jeps. F: [Fortsætter] skolen og venner og familie som jeg var meget tæt på. Int.: Da du så kommer i fængsel, hvilke muligheder havde du for at ligesom fortsætte dit sociale liv med venner og familie og dit arbejde for eksempel? F: Altså jeg havde telefon, øhhh, i fængslet. Møgelkær statsfængsel er et fængsel hvor man, de gik Det var et forsøg i hvert fald på det tidspunkt hvor man kunne have telefon på sin pind, mobiltelefon, men det var ikke sådan så du kunne ringe til folk og sidde og snakke med dem i timevis eller Du er, hvad gør altså Det der var med mig var at jeg kunne altså, jeg var genert og forlegen over at fortælle at jeg sidder i fængsel, så det kunne jeg ikke fortælle, hverken min venner eller familie, så for det meste så undgik jeg længere samtaler. Int.: Hvor meget betød dit studie egentlig for dig? F: Jamen, mit studie var jo min fremtid, altså det var, det var, det var min fremtid, det var mit alt, altså det var både vennerne kom fra studiet af Altså det var mit liv. Int.: Altså det var ligesom et samlingspunkt, hmm?
F: Studiet var som min identitet, min identitet og mit liv. Int.: Jeps, søgte du øhh Søgte du nogle alternativer så du kunne fortsætte dit studie og dit liv? F: Ja altså selvfølgelig prøver du at øhhh Altså jeg troede, jeg regnede med først med at jeg bare ville få betinget dom eller noget og det gjorde jeg selvfølgelig ikke, altså dommeren havde gjort det direkte til afsoning og fodlænke havde jeg håbet på, fordi jeg havde ikke regnet med at få den store dom. Øhhm men jeg ved jo som jurastuderende at du kan ikke få fodlænke når du, når det er over seks måneder. Så ja, selvfølgelig har jeg gjort forsøg, men kunne jeg ikke, jeg skulle afsone. Int.: Okay, hvordan blev dit forhold med dine venner og familie ændret mens du var i fængsel? F: Altså jeg havde jo ikke haft kontakt med dem i et år, eller seks måneder og otte måneder øhh Det betød rigtig meget, altså det at man får lov til at gå ud en gang hver tredje uge hjælper jo ikke noget, hvem skal jeg se? Min mor, min far eller..? Vennerne eller, jeg må ikke drikke, fordi hvis du bliver alkoholtestet så er den også gal øhhh Så jeg turde ikke at tag ud med mine venner, for jeg må ikke drikke, vennerne var jeg ikke sammen med og familien, jamen var der tid til min mor og far, så var der ikke tid til bedsteforældre eller onkler og fætre og så videre. Så ja, det ødelagde faktisk det meget stærke bånd jeg havde med min familie, ødelagde det direkte. Int.: Hvilke tanker havde du gjort dig om din skolegang og dit sociale liv, når du engang kom ud af fængslet, altså hvilke tanker gjorde du dig? Hvad ville du være eller? F: Altså jeg havde faktisk, jeg havde faktisk håbet på at jeg så ville kunne gå ind og tage de eksamener som jeg missede. Øhhm, fra hvad hedder det, på skolen. Men når man ikke har læst op til eksamen og været oppe til forelæsning og så videre så er det lidt svært, og jeg havde håbet på faktisk at kunne fortsætte med at køre Taxa, men det kan man så ikke hvis man ikke har ren straffeattest, øhhh Så ja, jeg skulle ud og finde nyt et arbejde og vennerne var Det var sku også slemt fordi, jeg har ikke haft noget kontakt med dem Altså jeg havde håbet når jeg kom ud så havde jeg de samme venner men de var ligesom ikke interesserede i MIG længere, så det, det var lidt af et problem. Int.: Så hvordan var fulde oplevelse af at være fri igen, altså da du så blev fri, hvordan var din af at være fri?
F: Altså, altså i starten der gik jeg rundt og troede at, ok nu er jeg fri, nu er det tilbage til det gamle liv. Men jeg fandt ud af at bare livet var helt ændret. Fordi jeg kunne Altså i gamle dage der havde jeg det så travlt og jeg var altid sammen med nogen og der var altid noget at lave og så videre, altså det var sådan noget, sidde på værelset og kede sig ihjel og der var ikke nogen og der var ikke noget og Ja. Int.: Øhh Hvordan havde fængselsopholdet mindsket dine muligheder for at blive en del af dit sociale liv igen? F: Ja, øhh Øhh Kan jeg få det igen? Kan du ikke lige..? Int.: Ja, selvfølgelig, selvfølgelig. Hvordan havde fængselsopholdet mindsket dine muligheder for at blive en del af dit sociale liv igen? F: Altså hvordan det havde mindsket, det har jo mindsket, altså Jeg har fundet ud af hvis du cutter forbindelsen med familien og venner i I I sådan seks, otte måneder, jamen så kan du ikke komme tilbage og forvente at ting ligger i samme stadie. Altså man er ligesom Jeg har fundet ud af at så er du lige pludselig en ukendt person fordi du har været væk i seks måneder, otte måneder. Det var jeg ikke klar over, det fandt jeg virkelig ud af der. Int.: Ja, hvordan har dit ophold i fængslet været med til at hindre dine muligheder for skolearbejde, efterfølgende? F: Altså efter jeg kom ud eller hvad? Int.: Ja. F: Jamen altså det var jo sådan så jeg havde prøvet at genoptage min skole, men det kunne ikke lade sig gøre fordi, når du ikke har været op til forelæsningerne og når du ikke har været med til prøverne, når du ikke har været med til at øhhh Ja, gruppearbejde og så videre så kan du ikke noget af det du virkelig skal kunne, så af den grund der var skolen helt væk, altså det gik helt galt, jeg prøvede, jeg kæmpede for det, men stadig, det kunne ikke lade sig gøre, jeg kæmpede virkelig for det. Int.: Og som du nævnte tidligere, der var Altså du kunne heller ikke øhh, fortsætte med dit arbejde fordi du havde plet i straffeattesten, så Taxa var heller ikke en mulighed?
F: Ja Taxa var så ikke en mulighed, men så prøvede jeg at søge alt muligt andet men problemet er så at når du søger andre ting, alle kræver ren straffeattest, du kan ikke komme nogen steder uden ren straffeattest, og med hensyn til familien, jamen er som jeg igen, som jeg har sagt tidligere, efter at have været væk fra dem i otte måneder, så er du lige pludselig mere en fremmed person, du skal genopbygge dine forhold igen. Og en anden ting var også at med mine venner, der var mange af mine venner fra studiet og når jeg nu ikke kunne fortsætte studiet, så mistede jeg alle vennerne jo, ALLE sammen, altså de blev jo større, de blev bedre, de blev mere udviklede og de gik til de sociale arrangementer i gennem skolen og så videre, dem havde jeg ikke længere, dem havde jeg ikke længere altså. Int.: Nej. F: Så. Int.: Var fængselsstraffen med til at skræmme dig fra kriminalitet efterfølgende? F: Overhovedet ikke. Fængselsstraffen øhh Fængselsstraffen har ikke skræmt mig, overhovedet ikke. Men altså, faktisk intet af det har skræmt mig, fordi vennerne er væk nu, altså de gamle venner, de GODE venner kan man kigge på, altså de gode familiers børn, de er væk. Øhh og båndet med familien det er blevet cuttet i forvejen, altså det er blevet cuttet i gennem den tid du har været der. Så det er faktisk blevet meget nemmere og komme ind og sidde og dyrke kriminalitet og så videre, fordi jeg er ikke så bange for det som jeg var dengang, det ødelægger ikke så meget længere. Int.: Afholdte du dig så fra kriminalitet, altså nu lyder det som om at du ikke har været skræmt af at komme ind og sidde igen men har du så, har du så begået kriminalitet igen? F: Altså jeg har faktisk, det har faktisk fået mig til at søge endnu mere kriminalitet, fordi øhh, en ting er at du lærer en masse ting i fængslet, en anden ting er øhh, altså nu har jeg smagt fængslet, nu ved jeg at jeg Jeg vil måske Ja altså Jeg afholder mig overhovedet ikke fra kriminalitet og dyrk øhhh Og jeg begår stadig en del kriminalitet i forskellige ting, hæleri har jeg stadig en masse af og hjælper tyve med at komme af med deres tyvekoster og økonomisk kriminalitet det laver jeg også lidt af og Identitetstyveri og så videre. Int.: Er du så blevet dømt for nogle af de her kriminelle handlinger efterfølgende?
F: Ja, jeg er faktisk blevet dømt igen for, hvad hedder det, hvad hedder det Hæleri, jeg er blevet knaldet med nogle Iphones, som var stjålet. Int.: Altså det vil sige nogle telefoner som du har solgt videre? F: Ja, altså jeg har købt det af en tyv og så solgt videre, så det Det var det. Int.: Okay, hvad fik du af straf for det? F: Jamen fordi det er gentagelses- øhhh kriminalitet, øhh så fik jeg, jeg tror jeg fik øhh Fire måneder men det var meget lidt, altså det var fire mobiltelefoner. Int.: Jep, øhhh, oplevede du at situationen kunne have været endt bedre for dig hvis du havde Hvis du nu havde fået de her alternative straffe som du nu nævnte tidligere du havde søgt, for eksempel fodlænke og betinget dom, ville det måske have været med til at du ikke ville søge kriminalitet tror du? F: Helt klart, helt klart! Altså hvis jeg havde haft en fodlænke på, så havde jeg fortsat som om livet det var det normale jo, fordi så havde jeg, så havde jeg mulighed for at gå i skole øhh, passe mit studie og så selv når jeg ville få fodlænken af så ville jeg have mulighed for at øhh, fortsætte på min uddannelse. Så helt klart. Og så ville jeg selvfølgelig bo hjemme hos mine forældre hvor det er jeg ville mit familiebånd ikke ville blive knækket og samtidig også altså med hensyn til vennerne, der foregår det meste jo på skolen øhhh, og mit arbejde, Taxa, der ville øhh, han ville aldrig finde ud af at jeg havde været i fængsel hvis det var, jeg kunne bare køre Taxa med fodlænke jo. Altså et arbejde er et arbejde, så ja Int.: Så tror jeg at jeg har fået svar på det jeg skulle have svar på, har du nogen yderligere kommentarer. F: Nej egentlig ikke, det var sådan set det, jamen tak for det. Int.: Jeps, så siger jeg tak og så må du have en god dag.