Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Transkript

1 Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Ip2: Øhh altså jeg har været under uddannelse som social og sundhedshjælper og så har der så ikke været jobs efter kan man sige. Der har været vikariater men det fordi jeg skal have sådan et års erfaring for at få voksenløn til assistenten. Iw1: Ja okay. Ip2: Og der går noget tid før man lige kan komme i job med løntilskud og altså så noget. Så ja det (griner). Iw1: Hvor lang tid gik der fra at du blev arbejdsløs til du faktisk kom i aktivering med løntilskud? Ip2: Altså jeg var. Der gik faktisk et år. Jeg kom først i job med løntilskud d. 1 juli sidste år. Iw1: Okay 1

2 Ip2: Og det var mig selv der søgte. Altså jeg henvendt mig hver gang, jeg har ikke fået. Der har ikke været henvendelser fra a-kasser eller jobcentret til mig. Det er mig der har været. Iw1: Du har selv været ude? Ip2: Jeg har selv været ude og kan jeg sådan og må jeg det og hvad er mulighederne ikke. Iw1: Hvad er det du er i nu så? Ip2: Jamen jeg er i job med løntilskud for at få erfaring inden for social og sundhedsområdet så jeg kan komme på assistenten med voksenløn. Iw1: Okay så det har relevans for det du egentlig gerne vil? Ip2: Ja det har relevans for at jeg kan komme videre, ja. Iw1: Okay yes. Men det første spørgsmål er bare fortæl mig om dine oplevelser med at være i aktivering med løntilskud. Ip2: Altså jeg synes det er en god mulighed, både for eksempel for mig, for at få noget erfaring hvis jeg skal bruge det til videre uddannelse. Men jeg synes også det er godt til for eksempel at prøve et nyt fag, hvis det er man er i tvivl, hvis man nu gerne vil skifte fag at det er for hårdt psykisk eller så noget, så synes jeg det er rigtig godt at man kan prøve noget andet og ligesom få prøvet sig af. Er det noget jeg godt vil det her ikke. Så det synes jeg der er en god mulighed for. Altså jeg synes det er en god mulighed for at få noget erfaring, hvis jeg skal bruge det til videre uddannelse. Men jeg synes også det er en god mulighed for at prøve et nyt fag, for at afgøre, hvorvidt det kan være for hårdt psykisk eller sådan noget, så synes jeg det er rigtig godt, at man kan prøve noget andet og ligesom få prøvet det af er det noget jeg godt vil det her?. Så synes jeg, at det er en god mulighed. Iw1: Og du glad for der du er nu? 2

3 Ip2: Ja det er jeg. Men altså jeg har også selv valgt det. Jeg er jo ikke blevet kan man sige, jeg er jo ikke blevet skubbet ud i det. Det er mig selv der har været ude og sige. Er det muligt at jeg kan komme i job med løntilskud her og så kan man sige at møllen ligesom er gået på den måde ikke. Iw1: Så du har været rigtig heldigt at finde noget du har interesse inden for og kan bruge videre. Men hvad tænker du, hvis det nu var et løntilskudsjob du var beordret til at det skal du vælge eller du skal tage det her men at det måske ikke havde nogen relevans for det du lige brændte for. Ip2: Altså jeg ville nok se det an. Altså jeg ville lige sige okay jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet. Altså for at få dagpenge skal jeg jo yde noget, så man kan sige at hvis a-kasserne eller jobcentret havde sagt jamen det her er hvad der er mulighed for dig så må jeg jo tage det. Det kunne jo også sig at det ville være meget sjovt eller godt og man lige pludselig lærte noget nyt ikke. Men det er nok som man er som menneske. Jeg er såen lidt positiv så lad mig prøve det og se hvad det er for noget ikke. Og hvis det ikke altså man kan jo også snakke med sit jobcenter og sige det her det er altså, kan jeg noget andet. Det kan være de siger nej men man kan jo prøve ikke? (Alle griner) Ip2: Der er jo nogen steder man ikke fungere eller det kan være for hårdt psykisk eller fysisk eller så noget ikke. Så jeg tror hvis man har argumenter for at det ikke lige er her men at man har fundet noget andet, så tror jeg godt det kan lade sige gøre. Iw1: Men havde du inden du startede i løntilskud nogle forventninger til hvad der skulle foregå, eller hvad du ville få ud af det? Og har det stemt overens med det du så har oplevet eller har det måske gået en anden retning? Ip2: Altså da jeg startede med at søge job med løntilskud var det jo direkte for at få erfaring. Altså få et års erfaring. Inden for social og sundhedsområdet ikke. Så jeg gik direkte for at få noget bestemt ikke, og det har jeg fået indfriet. Så ja det har jeg. Altså da jeg startede med at søge job med løntilskud var det jo direkte for at få erfaring. Altså få 3

4 et års erfaring. Inden for social og sundhedsområdet. Så jeg gik direkte for at få noget bestemt, og det har jeg fået indfriet. Iw1: Og så helt generelt med både det at være i aktivering og det at være arbejdsløs synes du, at du er blevet informeret nok omkring dine rettigheder og dine muligheder. Både fra jobcentres side af men også fra a-kassens side? Ip2: Du bliver ikke informeret. Du skal selv søge. Det er din egen pligt at søge tingene. Altså da jeg gik op og meldte mig arbejdsløs, så forventede jeg faktisk at komme til at snakke med én. Men det skulle jeg ikke. Jeg kunne blive indkaldt i løbet af tre måneder. Det sagde reglerne, at jeg skulle indkaldes inden tre måneder. Så der gik tre måneder før jeg kom i a-kassen og fik snakket med én. Iw1: Hvordan er det sådan personligt at skulle gå i tre måneder? Ip2: Altså nu havde jeg været arbejdsløs nogle år før og havde ligesom prøvet det lidt og kæmpet lidt med noget andet omkring arbejdsløshed. Altså jeg vidste jo godt at jeg ikke, men jeg spurgte alligevel skal jeg ikke tale med en? Og der sagde de, det skal du ikke du bliver bare indkaldt inden tre måneder for det siger reglerne jo at man skal. Jeg synes at det var frustrerende, når man kommer op fordi man kan godt have nogle ideer, som jeg godt kunne tænke mig det her sådan videre frem. Også fordi man kunne se at der var mange der havde været arbejdsløs i mange år og der ikke rigtig var nogen. Så tænker jeg, så er det nok mig der sidder sådan de næste par år men altså jeg synes det var frustrerende. Jeg synes det var frustrerende, der ikke rigtig var nogen der havde tid til ligesom at sige, hvad vil du gerne? Hvad kunne du godt tænke dig? Men det var der ingen der gjorde. Altså når du kommer ind så synes jeg også meget med a-kassen så er det jo meget sådan så går de straight efter nogle regler. jeg tror faktisk først her i jeg kan ikke huske om det var i Januar eller Februar jeg snakkede med en i a-kassen, som der egentlig spurgte ind til mig hvad det var jeg gerne ville hvad var min plan. "Altså nu havde jeg været arbejdsløs nogle år før, og havde ligesom prøvet det lidt og kæmpet lidt med noget andet omkring arbejdsløshed. Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne komme til at tale med en fra jobcenteret, men jeg spurgte alligevel: "skal jeg ikke tale med en?". Til det svarede de, at det skulle jeg ikke. Jeg ville blive indkaldt efter tre måneder, for det siger reglerne at man skal. Jeg 4

5 synes, det var frustrerende, at man kommer op med nogle idéer til, hvordan man gerne vil have det videre frem. Også fordi man kunne se at der var mange der havde været arbejdsløse i mange år, og der var ikke rigtig nogen (der var ikke rigtig nogen der var kommet i beskæftigelse. red). Det fik mig til at tænke "så er det nok mig der kommer til at sidde her de næste par år" - det var ret frustrerende. Jeg synes også det var frustrerende at der ikke var nogen der spurgte mig " hvad vil du gerne? Hvad kunne du godt tænke dig at lave?", men det var de rikke nogen der gjorde. Når man kommer ind i a-kasse, synes jeg meget at de bare går straight efter nogle regler. Jeg tror faktisk først det var her i Januar eller Februar jeg snakkede med en i a-kassen som spurgte indtil hvad jeg gerne ville og hvad min plan var." Iw1: Okay Ip2 : Og der har jeg jo altså været arbejdsløs i over 1½ år ikke. Iw1: Så for at forstå det korrekt, så føler du ikke at der er nok fokus på den enkelte. Det er mere i forhold til nogle overordnede regler og restriktioner de skal følge eller hvordan? Ip2: Ja altså jeg føler man går ikke ind og siger hvordan er den her gruppe. Du kan jo også godt indkalde en bestemt gruppe og sige hvad.. altså jeg er jo også uddannet pædagog så det kan jo være pædagoger man tager en gruppe og siger hvad er det generelle problem og hvad kunne i tænke jer at vide. Hvad kan vi bruge vores uddannelse til- til noget andet? Men de informationer er der ikke, du skal søge dem selv. Og så er det jo problemet hvor kan jeg søge noget henne. Også de der 6 uger selvvalgt kursus, der kan du jo ikke gå op, eller du kan jo godt gå op i a-kassen og få noget at vide men hvor man skal søge det henne. Altså hvilke søgemaskiner, eller hvem udbyder hvilke slags kurser. Det er en jungle uden lige. Altså hvis man er meget frustreret over at man er blevet arbejdsløs så synker man ned, så bliver man glemt på en eller anden måde, det tror jeg. "Jeg føler ikke, at der bliver overvejet "hvordan er den her gruppe?". Jeg er jo også uddannet pædagog, så man kunne jo godt indkalde pædagogerne som gruppe og sige "hvad er det generelle problem og hvad kunne I tænke jer? Hvad kan I bruge jeres uddannelse til? Til noget andet måske?" Men de informationer er der ikke - du skal selv søge dem( )" 5

6 Iw1: Så det betyder at man skal have noget personligt karakteristika der ligesom kan træde igennem og sige jeg har brug for det her så burde der måske i virkeligheden være noget mere fokus på den enkelte? Ip2: Ellers så tror jeg man skal være meget stærk selv eller skal familien skal være meget støttende. Altså jeg tror kun jeg kunne gå igennem pga. jeg havde sagt til mig selv, jeg skal have det her, jeg skal have 1 års erfaring- jeg vil gerne sådan. Jeg har jo a b c og d plan, måske også lidt flere, hvis den ene ikke virker så kan jeg hoppe over i den næste. Men hvis man ikke har energi eller overskud til det, så tror jeg man meget hurtigt synker ned. Og så venter man kun på at enten jobcentret eller a-kassen henvender sig og så sender én ud i et eller andet. Ellers tror jeg, at man skal være meget stærk selv, eller have en meget støttende familie. Jeg tror kun, at jeg kunne gå igennem forløbet, fordi jeg har sagt til mig selv, at jeg skal det her, og jeg skal have et års erfaring. Jeg har jo a, b, c og d plan og måske lidt flere. Hvis den ene ikke virker, så hopper jeg over på den næste. Men hvis man ikke har energi og overskud til det, så tror jeg hurtigt man synker ned. Og så venter man kun på, at enten jobcenteret eller a-kassen henvender sig og sender én ud i et eller andet. Iw1: Ja, men i forhold til det du siger med, at der ikke er så meget fokus på den enkelte, de rådigheds samtaler der er, hvad er din oplevelse med dem været? Ip2: Altså der jo rådighedssamtaler både i jobcenter, og jeg synes de rådighedssamtaler har jo egentlig bare været, hvordan er det gået med dit job med løntilskud. Er der udsigt til noget arbejde? Søger du? Og så kan man jo bare svare på det, og så det egentlig det og hvis selvfølgelig har nogle spørgsmål ikke. Det er jo mange gange sådan, du spørg bare. Jamen hvis man ikke ved, hvad man kan spørge om, så ved man jo ikke hvad ens reelle behov er. Jeg vil sige den eneste gang, hvor rent faktisk har fået noget ud af det, det var den sidste gang jeg var i a-kassen. For der var en der spurgte. Hvad er din plan så? hvad er det du gerne vil? Hvor langt er du nået? Og hvordan kan det lade sig gøre, og hvad gør du selv videre og så noget ikke. 6

7 Når du kommer i a-kassen så er det nemlig meget sådan hvad har du søgt, så skal man jo fremlægge liste op og liste ned, altså skrive alt ned hvad det er man har søgt. Det er altså faktisk kun den sidste rådighedssamtale med a-kassen der har været personlig kan man sige ikke. Altså der er jo rådighedssamtaler både i jobcenteret a-kassen, og jeg synes, at de rådighedssamtaler egentlig bare har været: Hvordan går det med dit job i løntilskud?, er der udsigt til noget arbejde?, søger du?. Så kan man jo bare svare på det, og så er det egentligt det. Og så kan man selvfølgelig stille nogle spørgsmål, hvis man har nogle. Der er jo mange, som bare siger, at man bare skal spørge. Men hvis man ikke ved, hvad man skal spørge om, så ved man jo ikke, hvad ens reelle behov er. Den eneste gang, hvor jeg rent faktisk fik noget ud af det, var sidste gang jeg var i a-kassen. For der var der en, som spurgte: Hvad er din plan så?, hvad er det, du gerne vil?, hvor langt er du nået?, hvordan kan det lade sig gøre og sådan noget. Når du kommer i a-kassen, så er der nemlig meget fokus på, hvad du har søgt. Så man skal fremlægge list op og list ned altså skrive alt ned man har søgt. Det er faktisk kun den sidste rådighedssamtale med a- kassen, der har været personlig Iw1: Okay men i forhold til motivation har du så nogle episoder, der har fremmet det at komme i beskæftigelse eller været demotiverende måske? Ip2: Altså jeg synes hverken a-kassen eller jobcentret har motiveret mig til at komme videre. Det har jeg da ikke været nej. Altså det der har gjort at jeg kom videre er mig selv der har været op og skub på. Ja. Jeg har overvejet mange gange, at hvis jeg ikke selv skubbede på om jeg så bare havde siddet derhjemme og trillede tommelfingre. Iw1: Så ens egen indsats gør enormt meget, hvis man faktisk skal videre fra det at være arbejdsløs til at komme i aktivering, men også til det at skulle finde noget job selv. Ip2: Ja det er det. Det synes jeg. Jeg var jo også på et tidspunkt, tror det var i oktober november måned var jeg, eller nej det har nok været september oktober måned i 2011 hvor jeg sagde, det der med ens ansøgninger, hvordan bliver ens ansøgninger modtaget og kan jeg gøre dem bedre og så noget. Der var jeg så op i jobcentret og sige kan jeg komme på et eller andet, fordi jeg synes jeg 7

8 har behov for at få af vide om de var ok, og hvad kan jeg gøre mere? Og der sagde han, der er det sted her, der kan du komme op og snakke med dem og så kan du se hvornår du kan starte. Og så var jeg oppe og snakke med dem, og så siger hun, jamen du kan starte på mandag. Jamen det er fint, det gør jeg så, men du skal bare forvente at den første dag, der er folk pisse sure, fordi de er sendt derop. Så vi var vel nogle af 20, og jeg var den eneste der selv havde valgt at tage derop, resten var sendt af jobcentret. Iw1: Okay Ip2: Og det er jo også, vi snakkede også, og jeg siger så I kan jo selv vælge at gå op til jobcentret og sige hvad det er i gerne vil. Altså I har jo selv mulighed for at gå op, men resten havde jo siddet derhjemme måske og søgt alt muligt hvad de kunne, for det var jo folk, der havde været direktører og rengøringsassistenter og pædagoger og alt muligt. Så det jo ikke fordi man kan sige, det var en bestemt gruppe, der var faldet fra og sorteret. Men de var ikke selv, de vidste ikke selv, at de bare kunne gå op og sige kan vi selv være med til og styre det her lidt selv. De regnede med, at vi venter til der kommer nogen der sender os afsted ikke. Og jeg kunne jo så nøjes med at være der i 14 dage, hvor de andre skulle være der i fire uger (griner), nå men det er det der, hvor jeg ligesom tænker jamen altså, jamen lad mig prøve at være der i 14 dage og se om det er noget jeg kan bruge, hvor de andre, var selv, der var deroppe i fire uger, fordi det var noget de selv ligesom var blevet punktet i, af a-kassen eller jobcentret sagt det er det, det du skal ikke. Med mindre selvfølgelig du kom i job eller, hvis du fik noget andet ikke. Men der vil jeg så sige, der var så nogle muligheder, fordi de hjalp folk til at komme i job med løntilskud eller fandt nogle led til at sige, jamen vi har nogle forbindelser her, der er muligheder her og sådan noget, og der var en der kom i job med løntilskud op faktisk i det firma, hvor vi var oppe og sådan noget ikke. Så der var noget engagement der for at få folk ud. Iw1: Okay, jamen det er jo super. Ip2: Ja, det er en positiv ting i hvert fald. Ja. Iw1: Helt sikkert. For lidt at vende tilbage til ehm til det job med løntilskud du er i nu, hvordan har 8

9 du det i forhold til dine kompetencer og dine kvalifikationer, synes du det er nogle du får brugt, eller udvidet, på nogen måde, eller er det det omvendte. Ip2: Altså jeg synes lige i det her jeg er i nu, der er fordi der er jeg et sted hvor der faktisk kun er en medarbejder, og man kan godt hun er vant til at arbejde selv, så hun glemmer lidt at jeg er der, sådan, men det er jo det med at man ligesom, man ved nu gør vi sådan og sådan og sådan, så glemmer man lidt der sidder en der også kan hjælpe (griner), men så synes jeg, så siger jeg bare, hva skal jeg gøre og hvad kan jeg hjælpe til med og sådan noget, men det andet sted jeg har været sidste år, hvor jeg stoppede i januar i år, altså der var det jo sådan noget jamen altså, hvad har du lyst til at lave, hvad kan du bidrage med? Så man ligesom kan sige, at jeg ligesom også fik sat mine fingeraftryk inden jeg smuttede, for så kunne hun ligesom se, okay jeg havde været der og sådan noget ikk, og jeg synes jeg har fået meget ud af det, jeg vil sige de to steder jeg har været, altså, altså mine kompetencer er blevet meget bedre, jeg har fået øjnene op for noget andet, og fået øjnene for hvad jeg gerne vil videre også og sådan noget ikk, så jeg vil sige jeg har været nogle steder hvor jeg har haft mulighed for at udvikle mig fagligt også, og menneskeligt også, synes jeg, helt sikkert. Iw1: Så det havde også en betydning for dig, som du siger, at man kan se du har været der, at du, det, at det du laver faktisk er betydningsfuldt for det Ip2: Ja Iw1: For den hele, ja.. Ip2: Ja det, altså der, jeg har jo været på plejehjem i noget aktivering ikke, eller hvad hedder det, noget beskæftigelse, der har jeg jo både kunne se det fra den enkelte beboer, men også for en gruppe, og også for den personalegruppe jeg har været i ikk, så det synes jeg er fint man ligesom, at man ikke bare er ind og ud igen, at man sådan har været, er der nogen der har set mig, så det har været rigtig positivt, det har det. Iw1: Det er jo dejligt at høre i hvert fald, øhm 9

10 Ip2: Men jeg tror også det har meget at gøre med, de steder du kommer hen i med job med løntilskud eller virksomhedspraktik, det er at de også selv er interesseret i at yde noget, for den person der kommer ud, fordi du kan jo også godt komme ud et sted hvor du egentlig bare går rundt, og ligesom passer dig selv Iw1: Mhm Ip2: Altså jeg synes der skal også være en, der skal også være en øh, en aktivering af det, af det sted hvor man kommer ud, fordi altså du er jo stadigvæk en person, du vil jo stadig godt have noget ud af den tid du er der og sådan noget ikk, så jeg synes det er vigtigt at man inddrager så meget som muligt, og der har jeg måske været heldig de steder jeg har været, det kan godt være, men kun positivt har jeg, ja. "Det er vigtigt i aktiveringen, at der bliver taget højde for, at man også er en person der gerne vil have noget ud af den tid man er der. Jeg synes det er vigtigt, at man bliver inddraget så meget som muligt, og der har jeg måske været heldig de steder jeg har været - det kan godt være - jeg har kun positive oplevelser med det." Iw1: Det er jo dejligt at vide i hvert fald, men kan du fortælle mig lidt om din personlige oplevelse med det lige pludselig og være arbejdsløs? Ip2: Jamen altså jeg synes jo personligt, at det er, at det er stresset at være arbejdsløs, fordi der ligesom ikke, altså for man kan jo sige, altså samfund er jo baseret på at man skal arbejde, altså jeg kunne godt, hvis, hvis vi boede et andet sted, og havde en meget meget lavere øh, lejligheds, øh hvad hedder det, husleje. Jamen altså så havde jeg det fint med, at hvis min mand arbejdede, fordi så kunne jeg gøre det jeg havde lyst til, eller lave frivilligt arbejde, eller arbejde otte timer om ugen, eller et eller andet, det ville jeg have det fint nok med, men ligesom i dag, der er det sådan, at man har brug for der er to der næsten sådan fuldtids, deromkring i hvert fald ikk, så der er også, jeg synes også det er meget påvirket af samfundet også, at man skal helst ikke sige jeg kunne godt undvære arbejde, nej det kan man altså ikke vel, fordi du må da ud og bidrage til samfundet og sådan noget ikk, men der er mange, jeg har det sådan lidt, der er mange forskellige måder at 10

11 bidrage til samfundet ikk. Jeg kan godt se, hvis jeg sad derhjemme, så ville jeg ikke yde så meget kan man sige til samfundet, men jeg ville da så trods alt ikke optage en arbejdsplads ikk for en anden der meget gerne ville, men jeg synes godt det kan være frustrerende, og det er sådan jeg synes der kan være frustrerende, det er at man ikke bliver set som en person, altså at man ikke bliver vedkendt og sige du er en person der skal hjælpes lige nu og her, fordi du er en proces og det kan jo, jeg kom jo ud, via hvad hedder det, uddannelsen og sådan noget, og ikke havde noget og lave, så det jo ikke fordi jeg har gjort mig utilbens et sted og blevet fyret eller sådan et eller andet vel, så jeg synes det har været, det har været frustrerende og det har krævet meget og holde sig selv oppe. Jamen jeg synes jo personligt, at det er stressende at være arbejdsløs, fordi man kan jo sige, at samfundet er baseret på, at man skal arbejde. Hvis vi boede et andet sted og havde en meget lavere husleje, så havde jeg det fint med, hvis det kun var min mand, som arbejdede. Så kunne jeg gøre, hvad jeg havde lyst til lave frivilligt arbejde, arbejde otte timer om ugen, eller noget andet. Det ville jeg have det fint nok med. Men i dag har man jo brug for, at der er to, som arbejder fuldtid, eller næsten deromkring. Jeg synes også, at det er meget påvirket af samfundet, for man skal helst ikke sige: Jeg kunne godt undvære at arbejde, men nej, det kan man altså ikke, fordi du må da ud og bidrage til samfundet og sådan noget. Jeg kan godt se, at jeg ikke ville yde så meget til samfundet, hvis jeg sad derhjemme. Men jeg ville da trods alt ikke optage en arbejdsplads for en anden, der meget gerne ville. Men jeg synes godt, at det kan være frustrerende. Og noget jeg synes, der er frustrerede, er at man ikke bliver set som en person, der skal hjælpes nu og her, men i stedet ses som en proces, der skal fuldføres. Da jeg var færdiguddannet havde jeg ikke noget at lave. Det var jo ikke fordi jeg havde gjort mig utilbens et sted og blevet fyret eller sådan noget. Så jeg synes det har været frustrerende, og det kræver meget, at holde sig selv oppe. Iw1: Så det der betyder noget er også samfundets oplevelse af det have et arbejde eller hvordan? Ip2: Jaer, ja altså jeg synes man kan godt, man kan godt, altså jeg faktisk, jeg har været heldig ikke at støde på folk, altså jeg har ikke haft noget imod at sige, jeg er arbejdsløs, jeg har godt kunnet se når jeg har været til samtaler, så spørg de, selvom jeg jo skriver at jeg er i job med løntilskud, så de ved jo godt at jeg ikke er i arbejde, men når de så spørg, hvad laver du nu? Ja jeg er i job med løntilskud, så kan man godt se, ja så løfter øjenbrynene så lidt, gud nej det er en der er arbejdsløs, 11

12 eller hvad de nu tænker, jeg ved ikke hvad de tænker, men, men det jo som når man sidder i den situation så tænker man måske det negative, (griner), og så noget. Så jeg tror det er det der med, det er så negativ spiral, og man skal holde virkelig meget i hanke med sig selv, og sige du kan godt, for sådan ligesom at komme positivt ud af det, ja. Ja, det synes jeg godt, at man kan sige. Men jeg har faktisk været så heldig ikke at støde på folk, hvor jeg har haft noget imod at sige, at jeg er arbejdsløs. Når jeg har været til samtaler, så spørger de, hvad jeg laver, selvom de godt ved, at jeg ikke er i arbejde, da jeg har skrevet, at jeg er i job med løntilskud. Men når de så spørger, hvad laver du nu?, og jeg svarer jeg er i job med løntilskud, så kan man godt se, at de løfter øjenbrynene lidt. Gud nej, det er en arbejdsløs eller hvad de nu tænker. Jeg ved ikke hvad de tænker. Men når man sidder i sådan en situation, så tænker man måske det negative og sådan noget. Jeg tror, at det er en negativ spiral, og man skal virkelig holde sig selv meget i hanke for at komme positivt ud af det. Iw1: Nu siger du i forhold til, for eksempel med job og sådan noget, så har du sagt at, jeg er arbejdsløs, og det er sådan det er, men har du haft andre oplevelser med sådan at skulle fortælle til familie eller hvis du nu møder nogle, til noget familiesammenkomster og møder nogle fremmede, om det har haft nogen betydning for dig at skulle fortælle, eller haft nogle betænkeligheder ved at skulle sige at man, at du er arbejdsløs? Ip2: Nej, jeg har, jeg har ikke haft, altså jeg har ikke haft nogle problemer med at sige jeg er arbejdsløs, det har jeg ikke, altså jeg har ligesom sagt, det er sådan det er nu, det er ikke fordi det er med min gode vilje, men jeg må få det bedste ud af det, som det er, jeg har ikke, jeg ved ikke, jeg har ikke bemærket om der er nogen der har vrænget på næsen, eller set mærkeligt på mig, eller syntes det er underligt, jamen du kan da bare gå ud og tage de der otte timer om ugen eller et eller andet, det ved jeg ikke, det har jeg ligesom sagt, det, det kan jeg ikke bruge til noget, jeg har brug for at holde skuldrene oppe, og humøret højt og så videre fremad så, så jeg har ikke haft nogle problemer med at omtale jeg er arbejdsløs, overhovedet ikke. Nej, jeg har ikke haft problemer med at sige, at jeg er arbejdsløs. Altså jeg har ligesom sagt, at det er sådan det er lige nu. Det er ikke fordi, det er med min gode vilje, men jeg må få det bedste ud af det. Jeg har ikke bemærket at der er nogen, som har vrænget på næsen, set mærkeligt på mig 12

13 eller synes at det er underligt. Jeg ved ikke, om der er nogen, som har tænkt: Jamen du kan da bare gå ud og tage de der otte timer om ugen eller sådan noget. Det har jeg ligesom bare sagt, at jeg ikke kan bruge til noget. Jeg har brug for at holde skuldrene oppe, humøret højt og så videre fremad. Jeg har ikke haft nogle problemer med at omtale, at jeg er arbejdsløs, overhovedet ikke. Iw2: Må jeg lige sige en ting? Tror du, at du havde haft det, hvis du ikke selv havde, eller hvis du var blevet fyret i stedet for det var efter endt uddannelse? Ip2: Altså jeg vil faktisk sige at jeg har faktisk været fyret på grund af sygdom, på grund af jeg har haft en depression, så jeg har faktisk prøvet og være fyret, men jeg følte det faktisk som en lettelse, fordi så skulle jeg ikke gå rundt og spekulere på, at så var der andre der gjorde mit arbejde, så på det, på det tidspunkt da jeg blev fyret, følte jeg det faktisk som en lettelse. Men på det tidspunkt sagde jeg ikke, at hvis jeg sagde jeg var arbejdsløs, sagde jeg ikke at jeg var blevet fyret, der sagde jeg bare jeg var arbejdsløs, nu det er rigtig nok, det er lidt nemmere nu at sige, at jeg er arbejdsløs, fordi jeg har ikke har fundet et job efter endt uddannelse, den er lidt nemmere at sige, end at ja jeg blev fyret på grund af sygdom og sådan noget ikk, så ja der er en anden, jeg tror hvis jeg skulle sige til folk at jeg blev fyret på grund af at jeg har været lang tid syg, så tror jeg, at jeg lige pludselig skal til at fortælle om mit sådan lidt forrige liv, hvad er der sket sådan de sidste par år, hvorfor har jeg været syg, og hvorfor blev jeg fyret, det er lidt nemmere at sige at jeg er fyret efter endt uddannelse. Iw1: Så det har en betydning, det der med at man faktisk ikke selv kan gøre for et eller andet sted, hvorfor at man blev fyret. Jamen jeg er færdig med min uddannelse nu, og der er simpelthen ikke noget arbejde for mig. Ip2: Ja, men det burde egentlig være ens om man sagde man blev fyret på grund af sygdom eller om man sagde man blev fyret på grund af endt uddannelse, at det burde være det samme, fordi jeg tror ikke der er nogen af os der ønsker at blive fyret, på den ene eller den anden, den er jo lige slem, men jeg tror at det er rigtig nok der er en anden indvinkel, hvis man bliver fyret på grund af noget andet som man også selv er årsag til, ja. Iw1: Men har du selv ændret, fået en ændret opfattelse af ledighed efter du selv blev arbejdsløs end da du var i arbejde? 13

14 Ip2: Jamen jeg har faktisk ikke haft noget negativt overfor folk der har været arbejdsløs, overhovedet ikke, fordi at øhh jeg har, det er nok også hvordan ens menneskesyn er, hvordan man ser på andre mennesker, fordi jeg er fuldstændig ligeglad om folk sidder nede på bænken og drikker sig en øl eller om en direktør jeg sidder og snakker med, jeg er egentlig fuldstændig ligeglad, man taler selvfølgelig på forskellige måder, men jeg har den samme respekt, både for den ene og anden, altså fordi mange gange, man kan godt sige, jamen jeg har måske været årsag til jeg er blevet fyret på grund af jeg var syg, ja men det er bare ikke alt man kan holde fast i, og sige jeg vil hellere arbejde, ja men nu ligger jeg herhjemme under dynen, men jeg kan ikke andet lige pt. Ikk altså så jeg tror det har meget, jeg har det der med man gør så meget man overhovedet kan, og det er næsten det vigtigste, jaer. Iw1: Helt sikkert, øhm, måske noget lidt mere personligt, men har du haft, har du synes haft en ændret selvopfattelse eller noget efter du er blevet arbejdsløs, eller har du haft altså eller jeg ved ikke hvad man skal sige, nogle personlige skavanker eller noget eller nogle overvejelser, som du synes der har? Ip2: Altså jeg vil da sige jeg har været nervøs for om i den her arbejdsløshedsperiode, om jeg gik ned i en depression, fordi det kunne være for hårdt. Også fordi udsigten til, at der var flere og flere der blev arbejdsløse, og kan man sige at efter jeg stoppet som social- og sundhedsuddannelsen, så er der faktisk rigtig mange der er blevet fyret som social- og sundhedshjælper ikk, så det vil så sige, det er så endnu sværere at komme ind i det fag efter jeg blev færdig ikk, så jeg vil nok sige, jeg har virkelig prøvet at holde fast i mig for ikke at synke ned i en depression ikk, ja, så det Altså jeg vil da sige, at jeg har været nervøs for, om jeg i denne her arbejdsløshedsperiode, ville gå ned i en depression, fordi at det kunne være for hårdt. Og fordi, at der var udsigt til, at der var flere der ville blive arbejdsløse. Efter jeg blev færdig med social- og sundhedshjælperuddannelsen, så er der rigtig mange, som er blevet fyret som social- og sundhedshjælper, så det vil sige, at det er endnu sværere at komme ind i det fag efter, at jeg er blevet færdig. Så jeg har virkelig prøvet at holde fast i mig selv, for ikke at lade mig selv synke ned i en depression. Iw1: Man bliver nødt til at holde sig selv oppe, og som du siger man holder skuldrene oprejst også 14

15 når man skal ud, som du selv var inde på og forsøge at sige, jeg holder mig i gang og jeg vil gerne det her og det her og det her for ligesom som du selv siger ikke Ip2: Det er simpelthen for ikke at synke ned, og det er også derfor jeg netop har både a- b- og c- og d plan, fordi jeg ved at hvis jeg kun har en a plan og den går fuldstændig i skvuder muder, så vil der gå et stykke tid, før jeg ligesom får hevet mig op og komme videre. Der ved jeg nu, okay hvis den plan ikke virker, så går jeg over til b, og så kører det, det jo ligesom hvis du er på arbejdsmarkedet så kører det sådan lidt mere lige, hvis du er arbejdsløs, så kører det (gestikulering), så skal du til samtale, wow det er godt så får du det ikke (laver lyd med munden), så ryger du ned, og så kører det sådan igen ikk, så det, jeg tror altså det er meget svingende hvordan ens humør er også ikk, ja. Iw1: Måske lidt tilbage til det vi snakkede om før tror du folk har ændret, fået en ændret opfattelse af dig efter du er blevet ledig? Og det kan være både familie, venner, fremmede. Ip2: Det ved jeg ikke, det ved jeg faktisk ikke, jeg synes at dem som jeg sådan har snakket med det er sådan jamen det er jo ærgerligt at du er, men du gør det du kan, og du yder, du yder noget, det er jo det, jeg går jo selv i jobcenter og siger, hvad kan jeg, og ringer til a-kassen hvis jeg er i tvivl, hvad skal jeg gøre og hvad siger i og sådan noget ikk. Så jeg tror egentlig ikke, men det er måske også jeg er egentlig sådan fuldstændig ligeglad (griner), hvad andre mener, men det er nok fordi jeg er egentlig ligeglad med altså hvordan altså hvis du er arbejdsløs så er det okay, så er det den situation du er i, og hvis du har brug for hjælp og jeg kan yde noget, jamen så gør jeg det, og hvis jeg ved et eller andet som der er en anden der kan gøre, så er det jo med ligesom og linke det fra den ene til den anden ligesom ikk, så jeg tror lige pt. den her gang har jeg ikke spekuleret så meget over hvad, hvad andre har følt, overhovedet ikke. Andet end at jeg selvfølgelig har den der med at jeg skal ud og have et arbejde, fordi det siger samfundet. Men jeg er ikke gået ind og specifikt og set hvordan ser den enkelte på mig, det har jeg ikke gjort, men samfundet vil jo helst have vi er ude og lavet noget ikk, det kan man jo sige det er jeg jo også nu, jeg yder jo noget, jeg yder jo noget til samfundet(griner), og sådan noget, på den måde ikke, altså så det kan også godt, men for mig er det jo både at holde mig i gang og så samtidig får jeg det års erfaring jeg skal ha. Så for mig er det jo faktisk to fluer med et smæk. Og for mig er det jo fint at have noget at stå op til om morgenen og noget at snakke om, også når min familie kommer hjem. 15

16 Iw1: Ja. Ip2: Altså hvad har du lavet, jaah, jeg har støvsuget Iw1: Ja (griner). Iw2: (griner). Ip2: Det er så godt i dag ikke. Iw1: Jo, ja så er det dejligt at have noget at tale om? Ip2: Det giver lidt mere mening og det kan jo så være om du er ekspedient i netto eller om du laver noget andet rengøring eller om du sidder som jeg gør på plejehjem og er sammen med nogle ældre beboer altså, det hele giver jo noget i øh, vi er jo et led i den store sammenhæng alle sammen ikke. Såe. Iw1: Men syntes du det at være arbejdsløs eller det at være i aktiveringen har nogle konsekvenser både positivt eller negativt for dit sociale liv? Ip2: Øhh jeg syntes ikke øhh, altså jeg syntes ikke at jeg er blevet mindre social ved at være arbejdsløs, det syntes jeg ikke. Altså der er ikke noget der har hæmmet mig, hvor jeg ligesom siger, jeg skal ikke ud til denne her fest, for så spørger alle, hvad laver du, og jeg kan kun sige jeg er arbejdsløs. Det, det det har jeg ikke haft noget problem med overhovedet, altså der har jeg ikke tænkt, nej jeg skal ikke det for så spørger de mig alle sammen, og så kan jeg kun sige at jeg er arbejdsløs. Men, nej det har jeg ikke haft overhovedet ikke. Iw1: Dejligt. Ip2: Ja (griner). 16

17 Iw1: Øhh men måske lige lidt tilbage til det der med at arbejde, sådan i forhold til, hvilken betydning det har for dig, det der med og møde op på et arbejde og indgå i et arbejdsfællesskab med nogle andre personer, hvilken, øh ja, hvilken betydning det har for dig? Ip2: Altså jeg vil sige, det sidste, det sidste jeg øh, jeg har jo været på to plejehjem, og jeg har været på et plejehjem, hvor jeg var i syv måneder. Først en måned i virksomhedspraktik og så seks måneder i job med løntilskud og der vil jeg sige, det sted, lige specifikt det sted og lige den afdeling, hvor jeg røg ind på, har simpelthen øhh, jamen det ved jeg ikke det har simpelthen givet mig så meget krudt, og har givet mig så meget både fagligt og personligt. Altså det har, jeg ved ikke, det har gjort så jeg bare har noget over... jeg kan ikke sætte en finger på, hvad det er, det har måske bare været menneskerne, det bare har været dem man har arbejdet sammen med, man har følt, at man har været til gavn, man har kunne yde noget, og man har været til gavn for nogle beboer, der har været der, og der har været positive ting omkring en og sådan noget ikke, også at man har fået det af vide ej, hvor har det været godt - der har været den og den reaktion omkring det man har gjort eller sådan et eller andet. Og så tror jeg de personaler der har været der, det har været, altså det har bare, altså nu har jeg jo været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år og det har faktisk været det eneste sted jeg har mødt, der har været sådan, så det er sådan helt puh, det er næsten så man tænkte gud nej, der vil jeg arbejde altid og sådan noget ikke. Nej men de havde noget menneskelig omsorg overfor både hinanden som medarbejdere men også som beboer og andre personaler der kom. Det var et helt unikt sted, syntes jeg bare, så det var sådan helt sagde jeg, det var et godt spark til ligesom og komme videre og sige, det er det her jeg skal, så jeg skal bare fortsætte. Så kan jeg yde den positive energi et andet sted og sådan noget ikke, jo. Så det, så det har kun været gavnligt. "Jeg vil sige, at det sidste sted jeg har været, var et plejehjem, hvor jeg var i syv måneder. Den første måned var i virksomhedspraktik og efterfølgende seks måneder i job med løntilskud. Lige præcis den afdeling jeg røg ind på, har simpelthen givet mig så meget krudt og det har givet mig så meget både fagligt og personligt." Iw1: Så du følte det er, ja som du siger, at du var til gavn og du blev anerkendt for det du gjorde. Gjorde det også at du følte, at du faktisk var ansat på lige fod med de andre der var ordinært beskæftigede? 17

18 Ip2: Ja! Iw1: Ja. Ip2: Ja, altså jeg, jeg havde jo også på et tidspunkt, jeg var jo på et aktivering- og daghjem, som hang sammen og der havde jeg faktisk også, hvor jeg faktisk lukkede daghjemmet af fordi der var nogle faste personaler der så var på kursus. Og der lige siden, der havde jeg det sådan, okay det er et klap på skulderen, det her klarer du, det er egentlig kun fast personale der skal det, men lige i denne her situation, vi ved du kan styre det og sådan noget ikke. Og jeg syntes der var nogen situationer, hvor man ligesom siger Lene, jamen det her, det har du fuldstændig styr på, så det, det kører du ikke. "Altså der var jo også et tidspunkt hvor jeg var på et aktivering- og daghjem, der hang sammen. Der skete det, at jeg faktisk lukkede daghjemmet af, fordi der var nogle faste personaler, som var på kursus. Lige siden havde jeg det sådan "okay - det er et klap på skulderen - det her klarer du". Egentlig var det kun fast personale der skal lukke daghjemmet, men lige i den her situation vidste de, at jeg kunne styre det. Jeg synes der var nogle situationer, hvor de ligesom sagde: "Ip2 (navn sløret), det her har du fuldstændig styr på, så det kører du". Iw1: Så du fik noget ansvar? Ip2: Ja jeg fik noget ansvar, ja jeg tog det måske også, hvor de sagde jamen det gik jo fint, det kan du jo godt, såe det gør du, altså så jeg følte faktisk at øh, at jeg bare, jeg var der ligesom alle de andre. Der var ikke noget, hvor det ligesom, fordi der var jo også nogen af beboerne der sagde ej, hvor er det altså godt, at du er startet her jah jeg skal jo altså slutte til den... ej skal du og det er jo for dårligt, og sådan noget ikke. Iw2: (griner). 18

19 Ip2: Altså, der er man jo, det gør jo også ligesom at man finder ud af, okay man har ligesom sat nogle fodspor. Der er ligesom nogen der har bemærket jeg er der og har brugt en fagligt også og sådan noget ikke. Så, så det har været rigtig positivt. Iw1: Så du har generelt været rigtig glad for, for dine job med løntilskud, fordi du har følt, at du er blevet anerkendt og du har fået noget positivt ud af det men generelt, hvis du ser tilbage på tiden i jobcentret, så er det det, som ligesom var problematikken i det, at der ikke var fokus nok på den enkelte og du har, som du siger så været heldig og stærk nok til at kunne holde hovedet oppe men det er måske der problemet kan ligge i det for andre, eller hvordan? Ip2: Altså jeg tror helt primært er, er det i starten, når man kommer ind og melder sig arbejdsløs. Nogen har ikke brug for det, fordi nogen ved godt, hvad det er de skal. Øh, men der er altså nogen der har brug for at komme til at snakke med en person, og jeg tror ikke altid, at det er fordi, at jeg måske som person har brug for at fortælle, hvad det er jeg gerne vil, men man kunne også godt have brug for at få af vide, hvad er mulighederne, hvad kan jeg, fordi de siger jo også alle sammen, du skal bare spørge, jamen hvis man ikke ved, hvad man skal spørge om, så står du jo bare og ligner et stort spørgsmålstegn hvorfor er jeg her?, jaah? Altså jeg tror jo helt primært, at det er i starten det går galt, når man går ind og melder sig arbejdsløs, og ikke får de nødvendige informationer. Nogen har ikke brug for det, fordi de godt ved, hvad de skal. Men der er altså nogen, som har brug for at komme til at snakke med en person, og jeg tror ikke altid, at det er fordi, at jeg som person har brug for at fortælle, hvad det er jeg gerne vil. Men man kunne også godt have brug for at få af vide, hvad ens mulighederne er. De siger jo også alle sammen: Du skal bare spørge - men hvis man ikke ved, hvad man skal spørge om, så står du jo bare og ligner et stort spørgsmålstegn - hvorfor er jeg her?, jaah? Iw1: Ja. Ip2: Og så, så kan du gå hjem og stadig undre dig, og hvad skal jeg så, så jeg, jeg tror altså, det har jeg jo også sagt gentagne gange når jeg har været oppe på jobcentret, jeg kan simpelthen ikke forstå, altså man kan, jeg kan jo ikke engang jo op til mit jobcenter, kan jeg ringe op og sige, jeg vil godt 19

20 tale med Svend, og så kan jeg komme op og tale med ham, men det er jo meget kort, og det er jo sådan ude i foyeren og så finder vi lige ud af, hvis du nu er i et job med løntilskud, når man så skal vi lige hen til computeren, for så er der lige noget der skal printes ud. Så det er sådan lidt, hvor du næsten er på vej fra a til b og sådan noget, og du kan jo ikke ringe til a-kassen, og ind, og få et møde, det kan ikke lade sig gøre. Du bliver indkaldt til de der tre-måneders og sådan noget ikke, så det er, at man ikke øh, man bliver ikke taget som arbejdsløs, man, det lyder også forkert, taget hånd om, for jeg tror ikke, at det er fordi, at folk vil tages hånd om, man vil bare gerne have af vide mulighederne. Og jeg synes, at når du går ind og læser mulighederne for arbejdsløse, så står der her er der mulighed for bla bla bla, og her så får du egentlig frataget noget og (griner), så det er sådan helt. Altså de kan jo, de kan ikke engang oppe på jobcentret finde ud af det. Iw1: (griner) nej. Ip2: Og så tænker jeg os, som der kommer, og bare bliver arbejdsløse fra den ene dag til den anden, så hmm, hvad skal vi? ikke. Altså, så det er jo et kludret system tror jeg, og så tænker jeg, så skal vi alle sammen som arbejdsløse gå ind og finde den dybe tallerken igen, fordi der er ingen steder, hvor vi kan gå hen og få informationer. Altså for eksempel seks-ugers selvvalgt kursus, det er jo for alle, får man af vide, men hvor går man hen altså, og send da nogle links, hvis det er det her fag du godt vil ind på, så ved vi at de udbydes her og her og her og sådan ikke. Så det er sådan, og hvis du ikke når det inden, så er de seks uger ikke, så er tiden gået (griner). Så er det sådan ikke. Og så tænker jeg, at os der bliver arbejdsløse fra den ene dag til den anden hvad skal vi?. Det er jo et kludret system, så skal vi arbejdsløse selv være med til at opfinde den dybe tallerken, for der er jo ingen steder, vi kan gå hen og få informationer. Altså for eksempel seks-ugers kursus, det er jo for alle, men hvor går man hen, og så send da nogle links. Hvis det er det her fag, du gerne vil ind på, så udbydes det her og her. Og hvis du ikke når det inden for de seks uger, så er det bare ærgerligt (griner). Iw1: Så, det er meget op til en selv og gøre en indsats for altså og komme videre? Ip2: Ja! Det tror jeg. Du skal være meget, du skal være meget obs. Altså jeg har jo været på det der seks ugers kursus også, og jeg har jo også været oppe i jobcentret og sige hvad er mine 20

21 muligheder?, jamen øh, hvis det nu er, så kan du måske gå derind, ellers så går du bare ud på nogle AMU-kurser, men du skal huske, det er ikke alle AMU-kurser du kan få, fordi så er der nogle kriterier og ja, så det er sådan lidt rodet og kringlet system og sådan noget, såe, men det som der undre mig, det er, at man ikke går ind fagmæssigt og siger, hvis du er social- og sundhedshjælper eller assistenter eller et eller andet, jamen så skal du gå på SOSU-C eller SOPU, for de udbyder nogen kurser, hvis du er pædagog så kan du gå nogle andre steder, og der udbyder de kurser. Men det er det ikke, du går ind i en jungle og så håber du bare på at du går den rette vej eller støder på en, der kan give dig nogle informationer. "Du skal være meget obs. Jeg har været på de der seks ugers kursus, og jeg har også været oppe jobcenteret og sige: "hvad er mine muligheder?", "Jamen hvis det er, så kan du måske gå ud på nogle AMU-kurser, men du skal huske, at det ikke er alle AMU-kurser du kan komme på, for der er en masse kriterier". Det er et lidt rodet og kringlet system, og det der undre mig er, at man ikke går ind fagmæssigt og siger, at hvis du er social- og sundhedshjælper, assistent, eller noget andet, så skal du gå på SOSU-C eller SOPU, for de udbyder nogle kurser. Men det gør de ikke. Man går rundt i en jungle, og så håber man på, at man går den rigtige vej eller steder hen, hvor man kan få nogle informationer." Iw1: Ja, så der mangler måske lidt en konkret retningslinje eller en der faktisk sætter sig ned og ser på den enkelte, som du siger, og siger du har de og de muligheder, hvad kunne du have lyst til? Ip2: Ja! Det synes jeg, altså jeg tror, jeg tror meget, at det der, at folk ligesom finder ud af, at de har lidt interesse for at man kommer videre, altså jeg er jo ved at gå ud af mit dagpengesystem, første september så er jeg ude af mit, og hvad skal jeg så. Iw1: Ja Ip2: Altså hvis, nu håber jeg på jeg kommer ind som assistent til øh til august, men hvis jeg ikke kommer det Iw1: Ja, hvad så? 21

22 Ip2: hvad så? Og så jeg det sådan, altså vi er jo snart ved at møde juni måned, og jeg er ikke blevet kontaktet af, hverken jobcentret eller a-kassen endnu, så min fremtid er jo difus, andet end jeg kunne godt tænke mig (griner), jamen altså så er det jo sådan ikke, at jeg bliver simpelthen nødt til at gøre det sådan, og det tror jeg desværre der er mange der gør for sådan lige at holde sig oppe ikke. Iw1: Ja, men hvis du ikke kommer ind, hvaaa, hvad er din nødplan så? Hvis du har nået at lave en? Ip2: (griner) jamen altså, altså jeg vil jo så sige, at nu har, nu har der jo været den der dagpengereform, som de så kommer, jeg ved ikke helt, hvad den kommer til at indebære for mig, fordi de snakker om uddannelse for ufaglærte, men i og med, at jeg har en pædagoguddannelse, men som jeg ikke er interesseret i, på grund af, at jeg har haft depressionsperioder, så er jeg bange for at gå ind i det fag igen og derfor uddannede jeg mig jo så som social- og sundhedshjælper i stedet for. Men min plan er jo at komme ind på assistent-uddannelsen og så håber jeg så, at øhh, at man kan (fniser) sno mig på en eller anden måde, jeg ved ikke hvordan, ellers så må jeg sige, hvis jeg ryger ud af systemet, så må jeg sgu, så må jeg sælge min bil og sælge mit hus (fniser), så må så må jeg se, hvad jeg kan bo i, huslejen er jo i lejligheder ligeså dyre, som at bo i hus altså, så der er jo ikke, men, jeg har det sådan, det gider jeg ikke og se på nu, det det er noget der sker på det der, ej men det er sådan nogle ting som godt kan gøre en deprimeret Iw1: Ja Ip2: fordi, eller stresset og alt det der, der er tilbøjelighed til at blive, hvis man skal tænke på, hvordan det bliver når jeg ryger ud af systemet, det kan jeg slet ikke overskue lige nu, der er jeg her, og håber på at komme ind til august, og hvis jeg ikke, og det får jeg jo så af vide i midten af juni, omkring midten af juni, og hvis det så ikke sker, så må jeg se, hvad jeg så gør efter det ikke. Håber på at jeg kan forlænge Iw1: Ja 22

23 Ip2: i job med løntilskud. Men det er jo også, hvis det ikke giver noget job, så det sådan på en eller måde lidt meningsløst og gøre det andet, end jeg selvfølgelig kommer ud og er sammen med nogen ikke. Såe men, men ellers så ved jeg ikke lige, hvad planen er efter der. Iw1: Nej. Men generelt, så er det bare, det betyder bare noget for ens personlighed, det at have noget og give sig til, og have noget at lave? Ip2: Ja! Ja, ja. Og jeg har det sådan jeg kan godt lide og vide før jeg siger ja, jamen det er til den tid. Altså nu, nu kan jeg godt skubbe det, fordi jeg har noget at lave nu, jeg har noget at se frem til, til midten af juli, men det kan godt være, at når jeg når den 20. eller 25. juni og får at vide jeg ikke er kommet ind, så begynder jeg nok at blive stresset og synke lidt ned, og ikke helt vide For jeg tænker nu nærmer tiden sig og sådan noget ikke, altså såe, men det har jeg sådan lidt, det må jeg tage til den tid. Det vil jeg ikke gå rundt og, så kan jeg jo ligeså godt grave mig ned (griner). Iw1: (griner) ja. Ip2: Så banker jeg bare jobcentrene på dørene. De kender mig jo efterhånden (griner). Ej men altså når man har været deroppe et par gange og sagsbehandleren siger nå er du der? Iw2: (griner) Iw1: (griner) Ip2: Så tænker jeg, er det positivt eller er det negativt Iw1: (griner) Ip2: og så sagde han det er kun positivt, bare tag det roligt okay godt så. Iw2: (griner) Iw1: Det er jo altid noget. Ip2: Ja det er jo det ikke, såe. 23

24 Iw1: Ja, har du noget du vil runde op Har du selv noget du tænker, du lige vil afslutte med eller noget? Ip2: Nej fordi jeg syntes faktisk, I er kommet ind og altså også med problematikken, hvad er omkring job, og så er der muligheder for både virksomhedspraktik og job med løntilskud, og jeg har jo kun positivt og sige, jamen sige jeg synes folk skal gøre det ikke. Iw1: Det er dejligt. Ip2: Men hvis de ikke ved, at mulighederne er der, det er jo det, at der er informationer. Iw1: Ja Ip2: Hvis man ikke får informationerne, så ved man ikke, hvad muligheder der er. Iw1: Nej. Så tror jeg vi tager denne her. 24