Det er en glæde atter at kunne skrive og fortælle om arbejdets fremgang og udviklingen i Fiwagoh Mission i Kenya.

Better Life Mission Postfach 4, CH-4938 Rohrbach, Switzerland Telefon: +41 (0)62 962 41 01 Skype: lena_dk3 Email: lena.clerc@betterlifemission.org Web: www.betterlifemission.org Nyhedsbrev - maj 2014 Det er en glæde atter at kunne skrive og fortælle om arbejdets fremgang og udviklingen i Fiwagoh Mission i Kenya. Rejse til Kenya Fra den 6. til den 24. januar 2014 var jeg i Kenya. Det var på tide at besøge børnene. Desuden er januar en praktisk tid at besøge børnehjemmet, eftersom de fleste børn bliver optaget i løbet af december og januar, da skoleåret i Kenya begynder i januar. Da kan jeg personligt lære børnene og deres livshistorier at kende og tage billeder af dem. Denne gang havde jeg imidlertid besluttet mig for at opholde mig mindre på børnehjemmet end normalt. Jeg ville gerne være med til at hente nogle af børnene, så jeg kunne se de forhold, som børnene kommer fra. Desuden ville jeg gerne bruge mere tid på menighederne udenfor børnehjemmet og bl.a. se det grundstykke, som vi købte sidste år til menigheden i Kitale. Opsamling af børn i det centrale Kenya Den 8. januar forlod vi børnehjemmet om morgenen og begav os afsted på en lang tur til det centrale Kenya for at samle børn op. Katolske nonner havde for længe siden meddelt børnehjemmet, at der var børn, som havde behov for hjælp. Da det er begrænset, hvor mange børnehjemmet er i stand til at optage, havde Benson længe ignoreret situationen. I december 2013 havde han fået den indskydelse, at han skulle ringe og spørge, hvordan det gik børnene. Da han fik at vide, at mange af dem var enten døde eller sporløst forsvundet, var han overbevist om, at han skulle køre og hente de sidste, inden det ville gå dem på samme måde. Benson og jeg aftalte, at børnene skulle hentes i januar, så jeg kunne være med. Susan og Lena De katolske nonner havde gjort alle forberedelser og skaffet de nødvendige papirer på børnene og fået tilladelse fra de lokale høvdinger til at hente børnene. Først blev vi ført til et enkelt hjem, hvor Susan boede hos en enke. Susans mor døde, da hun var 2 år gammel, hvorefter hendes far blev sat i fængsel efter at have begået mord. Susan var overladt til slægtninges ubarmhjertige behandling, uønsket og tilovers i denne verden. Kærlighed har hun ikke kendt til siden hendes mors død. Derefter kørte vi til et andet fattigt hjem, hvor vi fandt Ann og Loise som de to yngste i en børneflok på otte. Deres mor var død. Deres far er fattig og arbejdsløs og ved ikke, hvordan han skal forsørge den store familie. Det var svært for mig at tyde, hvad der foregår i en fars hjerte i en sådan situation, hvor to af hans børn bliver kørt langt væk til et børnehjem. Han var meget samarbejdsvillig, og Benson tydede hans opførsel som en lettelse over, at nu behøvede han ikke længere bekymre sig om de to yngste. Ann var tydeligt nervøs, men hun fik snart et smil på, da jeg gav hende en venlig Susan, Ann og Loise hånd. Både Ann, Loise og Susan opførte sig på hjemrejsen, som om de var ude på deres livs største eventyr. De følte sig hjemme og var glade på børnehjemmet lige fra den første dag. 1 Ann og hendes far

Til venstre: Benson Til højre: Kelvins blinde mor Kelvins mor er blind og hans far døde, før Kelvin blev født. Vi fandt hans blinde mor i et fattigt hjem. Hun havde ikke været i stand til at opfostre Kelvin. En nabo havde dengang tilbudt at tage sig af Kelvin, som kun var en baby. Kelvin var i skole, så vi kørte hen til skolen. Den katolske nonne havde sørget for alt, og Kelvin var blevet informeret om, at han ville blive hentet. Men Kelvin var absolut ikke så glad ved situationen, som pigerne var det. Det var ikke muligt at få ham til at smile. På børnehjemmet havde han også svæ rtvedatvæ nnesigtildennyesituation.hanhavde hjemve - han savnede det frie liv, hvor der ikke var nogen, som bekymrede sig om, hvad han foretog sig. På børnehjemmet skulle han følge et fast program og være i skole hver dag. Han græd og sagde, at han ville hjem. Efter nogle uger sørgede Benson for, at drengen fik mulighed for at tale i telefon med den nabo, som plejede at tage sig af ham. Hun gjorde det klart for ham, at der ikke var nogen vej tilbage. Hun var ikke i stand til fortsat at sørge for Kelvin, og det måtte drengen forstå, for der var heller ingen andre til at tage sig af ham. Det lyder meget hårdt, men det er fattigdommens realitet. Det hjalp Kelvin at forstå dette, og han har fuldstændig ændret indstilling og er faldet til på børnehjemmet. Vi skulle have hentet endnu et barn, men det var ikke lykkedes at få fat i de rigtige kontakter for at finde vejen. Benson fortalte mig, at det var en typisk ondskabsfuld reaktion hos mange slægtninge. De lever selv i fattigdom og ønsker ikke, at det skal gå det forældreløse barn bedre end dem selv. Derfor forhindrer de, at barnet kommer hen et sted, hvor det vil få både føde og skolegang. Når slægtningene samarbejder ved barnets optagelse på børnehjemmet er det et tegn på, at de elsker barnet og ønsker det bedste for barnet. Med sådanne slægtninge har de heller ikke senere problemer angående barnet. Vi ankom på børnehjemmet klokken otte om aftenen efter en lang dag uden mad. Det var godt for både børnene og mig at få noget at spise. Jeg var så sulten, at det gjorde ondt i maven, men hvor er det godt at prøve blot en lille smule af det, som børnene går igennem. Opsamling af børn i et slumkvarter Denne tur var ikke planlagt. Men en dame kom om søndagen til børnehjemmets port. Hun fortalte Benson om nogle forældreløse drenge i et slumkvarter to timers kørsel borte. Benson sagde til hende, at hun skulle have meldt det i december, da hun godt ved, at det er tidspunktet, hvor nye børn bliver optaget - nu harviikke pladstilflere.damenforklarede,athunaleredehavdeværetvedportenfleregangeforgæ ves.detblev Benson for meget, da han forstod, at et fremmed fattigt menneske havde så megen omsorg for de hjælpeløse drenge, at hun gjorde sig den umage at betale for bussen og rejse til børnehjemmet den ene gang efter den anden for at kæmpe for drengenes sag. Han sagde til hende, at han ville køre og se på situationen den næste dag. Hun blev så glad, at hun erklærede, at hun ville overnatte hos naboerne, så hun kunne køre med og vise os vejen. Kevin, Samuel og Brian i slumkvarteret Kelvin bliver hentet på skolen af den katolske nonne Da vi kom til slumkvarteret blev vi mødt af en masse beskidte børn. Deriblandt var der tre drenge, som var forældreløse. Deres mor var blevet psykisk syg i 2011. Først havde hun efterladt drengene i slumkvarteret til at sørge for sig selv. De måtte vandre fra hjem til hjem og tigge om mad. Deres mor kom af og til og så til dem, hvorefter hun forsvandt fuldstændigt. Drengenes onkler og bedstefar er alle psykisk syge og kan ikke tage sig af børnene. En venlig fattig dame i slumkvarteret fik med tiden medlidenhed med drengene og lod dem sove på hendes jordgulv med et tyndt tæppe om natten. Hun havde ikke mere at tilbyde dem. Af og til fik de hendes rester at spise. Situationen var klar for Benson. Drengene måtte reddes. Han ville tage de to største drenge med, men den mindste var kun to år. Børnehjemmet optager ikke børn under fire år. Det var umuligt for mig at se på, at et toårs barn skulle efterlades til tilfældig omsorg i et slumkvarter. Godt nok var der en dame her, som havde kærlighed, men hun var fattig og kunne ikke give ham den nødvendige mad. Desuden måtte hun selv afsted og søge sig lidt arbejde her og der for selv at overleve. Hvem skulle så tage sig af den lille, når vi tog hans brødre med os? Men børnehjemmet er ikke indrettet til at tage sig af babyer, så Benson måtte ringe hjem til Florence og spørge, om hun var indforstået med, at vi tog drengen med. Hun kunne naturligvis ikke sige nej til det. Drengenes syge bedstefar blev informeret om, at vi tog drengene med. Han insisterede på, at han ville med og se, hvor drengene blev taget hen. Det var en meget positiv oplevelse. Benson siger, at det er meget sjældent, at slægtninge interesserer sig så meget for børnene, at de vil se, hvor børnene er. Hjemme spurgte jeg 2

bedstefaren, hvad han syntes om drengenes nye hjem. Han svaredemedetstortsmil, smukt.jegtror,athanføltedet,som hans børnebørn var kommet til paradis. Til vores store glæde sov den lille Brian hele natten. Han er en meget nem baby, som ikke vil blive til stor belastning. Han vil naturligvis de første år sove hos Benson og Florence, da han er for lille til at sove på sovesal. Han havde tydelige tegn på fejlernæring. Bl.a. misfarvning af håret. Han fik dåsen med Super Food, som jeg havde med til mig selv. Det gav ham den nødvendige ekstra næring i begyndelsen. En ormekur viste, at han havde så mange orm, som Florence aldrig før havde set komme ud af et barn. Der gik kun nogle få dage, inden drengen fik en bedre farve i ansigtet og blev fortrolig med Florence som Kevin, Brian og Samuel i Fiwagoh sammen sin nye mor. Han begyndte også snart at vinke til mig, når jeg med deres smilende bedstefar kom, men jeg fik ikke lov til at tage ham op. Han var dog ikke så bangeformig,som enandenlilenyoptagenpige,som skregaffuldhals,nårhunsåden hvidedame. Ofte taler vi hvide om, at børnehjemmet må begrænse optagelsen af børn, da det ikke er muligt at tage sig af alle nødlidende børn. Dette er sandt. Alligevel har jeg ofte sagt, at dersom det var mig, der skulle vurdere de forskellige situationer, så ville jeg ikke være i stand til at sige nej til et barn i en desperat situation. Nu fik jeg lov tilatopleve det,og resultatetvarnaturligvis,atbrian blev tilen delaf Fiwagoh fam ilien,forjeg kunne ikke efterlade ham. Erhvervsskole i Fiwagoh Det var en glæde at se, hvordan de store børn tilegner sig egenskaber i deres forskellige erhverv. Jeg fik både sko og tøj at se, som de havde fremstillet og syet. Også pigerne, der strikker, havde lavet fine ting. Tre drenge havde afsluttet deres uddannelse. To i byggebranchen og en som skrædder. De vil fortsat blive i Fiwagoh i to år for at samle erfaring. Keziah var sådan set færdig med sin strikkeuddannelse. Men hun er så dygtig, at hendes lærerinde ikke ønskede at give slip på hende. Da jeg var i stand til at købe en strikkemaskine med midler, som var givet til erhvervsskolen, kan Keziah fra nu af strikke i Fiwagoh og hjælpe børnehjemmet med deres egne behov. Keziah var MEGET lykkelig, da hun længe har bedt Gud om denne strikkemaskine. Rose med en kjole, som hun har syet. Kalain med sko, som han har lavet. Mathew, Emmanuel og David har afsluttet deres uddannelse. Gaver til børnene En stor tak til alle, som har hjulpet med at strikke de fine huer til børnene. De var en stor hjælp for mig, idet de gjorde det muligt at give alle børnene en gave, uden at jeg var nød til at købe så mange ting denne gang. Også tak til alle andre, som har givet mig forskellige ting som kjoler, tørklæder, bælter osv. Det var meget få af børnene, som der ikke var noget passende til. Det er specielt de store, som det ofte er vanskeligere at have noget passende til. Til dem købte jeg så sko, bukser eller en ny skjorte efter deres personlige behov. Påmissionsrejsesammenmedmine børn Keziah med den nye strikkemaskine i Fiwagoh. Vi skulle afsted på en firedages tur. Jeg ville bl.a. gerne besøge et af mine fadderbørns hjem. Duncan er ikke et forældreløst barn, men han er et skolebarn, hvis far ikke er i stand til at betale for ham. Hans forældre er skilt, så det var hans far og dennes nye kone, der var målet for vores besøg. Jeg overvejede også at tage Grace med mig, da hun har mistet sin mor som lille og er følelsesmæssigt meget afhængig af mig. Benson overtalte mig da til at tage alle mine fadderbørn med og gøre det til en familietur, hvilket jeg ikke fortrød. Det var meget spændende for børnene at køre så mange kilometer igennem Kenya og se landsdele, som de aldrig havde set før. Bare det at være sammen var også en stor velsignelse. Som nævnt i nyhedsbrevet fra september 2013 købte vi sidste år en byggegrund til menigheden i Kitale. Det 3

Tom, Benson og Lena på grundstykket tog lang tid, inden alle papirer kom i orden og menigheden kunne overtage grunden. De havde derfor ikke haft grunden særlig længe, da jeg ankom til Kenya. Denne byggegrund var vores første mål, da vi fredag morgen tog afsted på vores missionsrejse. Da vi ankom blev ikke blot jeg men også Benson glædeligt overrasket over at se, at menigheden allerede havde ryddet grundstykket og gjort det klar til brug. Der gik heller ikke længe, efter jeg kom hjem, inden Benson meldte, at nu havde menigheden bygget sig en lille kirke på grundstykket. Dette havde de selv klaret, hvorefter de bad de andre menigheder om hjælp, da de ikke havde flere midler og ikke var i stand til selv at finansiere et toilet. Vi glæder os meget over den indsats menigheden selv har ydet og derved vist deres taknemlighed over grundstykket. Duncans far tilbød at pigerne kunne sove hos dem og drengene fik husly hos Mike, en af bibelarbejderne. Grace fik lov til at sove hos mig på hotelværelset, da jeg ønskede at hun rigtigt skulle mærke, at hun har en mor. Om sabbatten var vi i Kitale om formiddagen, hvor jeg prædikede. Om eftermiddagen kørte vi til Ndalu menighed for at mødes med menigheden der. Ndalu fik et grundstykket for nogle år siden. De stod i en vanskelig situation, da de havde problemer med at finde et sted at afholde deres gudstjenester. De fortalte mig da historien om, Kirken i Ndalu hvordan Gud havde givet dem dette grundstykke på en mirakuløs måde. Det viste sig, at ejerens mor var nabo til Fiwagoh børnehjem, og da ejeren efter kenyansk kultur naturligvis må spørge sin mor om hun ønsker, at Fiwagoh Mission skal købe grunden, blev alle døre åbnet på denne måde. Ejerens mor var nemlig meget venligt indstillet over for børnehjemmet. Søndag morgen tilbragte vi nogle timer sammen med Duncans familie. Jeg ville gerne lære familien at kende, ikke kun fordi det var mit fadderbarns famile, også fordi Duncans far, Tom, har et ønske om at arbejde på fuld tid som bibelarbejder. Derefter gik turen videre. Vi ønskede at besøge familien Odero. Gilbert Odero er bibelarbejder. Da han mødte uovervindelig modstand hos sine slægtninge imod hans tro, var det nødvendigt for ham at forlade slægtningene og begynde på ny i et andet område. Vi ville gerne se, hvordan tingene havde udviklet sig. Vi kom til et grundstykke, hvor der allerede var plantet bananer og andre nyttige ting med et lille lerhus. Gilbert fortalte, hvorledes han arbejdede sammen med sin kone, idet de Gilbert Oderos nye hjem gik omkring og besøgte mennesker i området og i landsbyen i nærheden. Han fortalte, hvorledes mennesker der hungrer efter Guds Ord. Benson fortalte mig bagefter, at Gilberts kone var den første af bibelarbejdernes koner, der var begyndt at arbejde sammen med hendes mand i det evangeliske arbejde. Det havde påvirket to andre koner til at gøre det samme. Sent søndag aften kom vi til en andet børnehjem, hvor vi havde fået lov til at sove om natten. Børnene var samlede i kirken og ventede på os for at byde os velkommen med sang. Om mandagen havde vi en lang tur hjem. Først besøgte vi en mand, som havde været involveret i oversæ telsenaf DenStoreStrid påswahili.daderopstodenuoverensstemmelsemelem oversæ ternevar nogle af dem forsvundet med manuskriptet. Skuffelse og mødløshed havde sat en stopper for projektet. Manden var meget glad for vores besøg og viste sig villig til at forsøge projektet en gang til. Han ville gerne forsøge at få fat i manuskriptet og fortsætte. Vi opmuntrede hinanden og besluttede os for at bede om Guds hjælp. Vi må aldrig give op, selvom modstanden viser sig. Andre menighedsmedlemmer og kontakter blev besøgt på hjemvejen. Vejarbejde og omkørsel forhindrede vores rejse. Vi var trætte og glade, da vi endelig kunne lægge os i vores senge på børnehjemmet klokken et om natten. Efter de mange kilometer på dårlige veje var der ikke mange kræfter tilbage hos mig. 4

Litteratur til Kenya De har i Kenya et stort behov for mere litteratur, som de kan bruge i arbejdet. Også familien Charo i kystområdetharetstigende behovforliteratur.viharderforbeslu tetatgå igang m ed trykningen af Vejen til Kristus bådepåengelskogpåswahili.forberedelsesarbejdeterbegyndt.såsnartlay-out er klar til trykning, ønsker vi at begynde. Vi vil gerne fylde en container og sende til Kenya. Vi forventer, at trykningen og forsendelsen kommer til at koste 370.000 DKK. Vi mangler i øjeblikket 170.000 DKK for at kunne gennemføre projektet. Åndelig udvikling i Fiwagoh Det at blive ældre og blive voksen medfører mange forandringer og beslutningsprocesser hos børnene på børnehjemmet ligeså vel, som det gør det for de unge herhjemme. Nogle af dem har endda meget vanskelige situationer, da de ikke har gode, kærlige, erfarne forældre til at rådgive sig. Ofte melder stolte, egenkærlige onkler sig, som ellers ikke har brudt sig om børnene, mens de var små og hjælpeløse. Men når det nu drejer sig om at vælge uddannelse og mål her i livet, har de meninger, som tager mere hensyn til deres egne interesser end til børnenes bedste. Det er derfor nødvendigt at bede meget for disse børn, at Gud må beskytte dem og give dem mod og kraft til at kæmpe for sig selv og give Gud æren i deres liv. Lena med en moden papaya fra Fiwagohs have Jeg har set mange børn tage de forkerte valg, men jeg har også set mange af dem tage faste beslutnigner for, hvad de ønsker med deres liv. Jeg havde en prædiken i Kitale, hvor jeg opfordrede de unge meget stærkt til at lytte til Gud og finde ud af, hvad Gud har kaldet dem til. Der er mange udækkede behov både på børnehjem-met og indenfor missionsarbejdet i de forskellige menigheder. Hvem vil tage kaldet op og hjælpe andre, ligesom de selv er blevet hjulpet? Modtagelse af bøgerne af Sutherland Ny bibelarbejder Benson ønskede, at jeg skulle gentage dette budskab på børnehjemmet, inden jeg skulle hjem. Det endte med et møde på mere end 6 timer, da de unge mennesker begyndte at aflægge vidnesbyrd og fortælle om deres kampe og problemer og også om deres sejre i Kristus. Det var en ubeskrivelig oplevelse at være til stede og mærke Guds Ånds virken. Det blev besluttet at begynde en studiegruppe tidligt om morgenen og studere Guds plan for livet og uddannelse. Efter jeg kom hjem, har vi sendt dem en kasse af bogen Living FountainsorBroken Cisterns (levende kildere ler sprukne cisterner) af Sutherland. Benson har fortalt, at bøgerne bliver brugt hver morgen. De er til stor velsignelse. Den forklarer, hvad kristen uddannelse drejer sig om. Som nævnt i beskrivelsen af missionsrejsen, er Tom villig til at være bibelarbejder på fuld tid. Han er forstander i menigheden i Kitale. Han har vist sig at være til stor hjælp for menigheden. Han er villig til at ofre sig selv for Guds værk og gøre en indsats for at vinde fortabte sjæle. Også hans kone tager ivrigt del i arbejdet. Vi håber derfor, at nogen vil føle sig kaldet til at være fadder for Tom. Understøttelse af en bibelarbejder koster 150 dollar (ca. 900 DKK) om måneden. Tom er født i en meget fattig familie med et stort alkoholproblem. Tom drak også. En dag stak han af og tog hen til sin bedstemor. Hans bedstemor fik ham på ret køl. Han måtte passe kvæget og blev til en aktiv dreng. Han gik kun i skole op til 2. klasse, da de ikke kunne betale skolepengene. Tom lærte derfor aldrig at læse. I 1994 giftede Tom sig. Hans kone var forretningsdame, og hun lærte ham at læse swahili. Han var lastbilchauffør. Efter de havde været gift i to år og fået et barn, rådede hans kones veninder hende til at skille sig. De mente ikke, at det var godt at være gift med en lastbilchauffør. Tom tilbragte de næste 3 år i sin mors hjem. Han begyndte at sælge kul. Derefter giftede han sig med Nancy. Venner tog ham med til pinsemenigheden i Kitale. I Kitale hørte han nogen prædike angående sabbatten. De diskuterede, om fredagen, lørdagen eller søndagen var den rigtige hviledag. I 1999 hørte han Fiwagoh mission prædike på gaden. Dette førte til en ny omvendelse, hvorefter han sluttede sig til mengiheden. Det ændrede hans liv totalt. Han kunne ikke længere lyve og mange Nancy og Tom 5

andre ting. Han mistede sit arbejde og sine venner. Det førte ham ud i total fattigdom. Efter nogle år velsignede Gud ham, og han vandt atter fodfæste. Efter at have tjent nogle penge spurgte han efter kenyansk kultur sin mor, hvad han skulle gøre med pengene. Hun rådede ham til at bygge et hus for hende og derefter et til sig selv på hendes grundstykke. Det gjorde han. Tom byggede et stort solidt hus til sig selv, hvor han ofte havde bibelarbejderne til at overnatte hos sig. Men problemerne tog til i familien. Hans mor bad ham om at sørge for alle hendes børnebørn. Hun havde nemlig fået alle hendes andre børn til at drikke, så der var ingen, der kunne tage sig af deres egne børn. Belastningen, som indebar både en finansiel byrde og en trussel på livet, blev for meget for Tom. Han besluttede at forlade alting. Han tog ind til byen og lejede et sted til sig og sin familie. Tom bad Gud om at hjælpe ham til at købe et lille grundstykke, hvor han kunne bygge et hus til sin familie. Derefter fandt han en ældre døende mand, som ønskede at sælge sit grundstykke. Tom fik lov til at betale for grundstykket lidt efter lidt efterhånden som manden havde brug for pengene til medicin. Da det var meget dårligt for Toms børn at opholde sig inde i byen, skyndte han sig at bygge et lille lerhus. Tom ønskede at bruge sine kræfter i Guds værk, men han frygtede ofte for, hvad de andre menighedsmedlemmer ville tænke, dersom han ville prædike. Han havde ingen skolegang. Historien om Moses opmuntrede ham. Moses havde hun en stav, så Gud måtte også kunne bruge ham, selvom han ingen uddannelse havde. Tom bruger al sin fritid på at fremme Guds værk. Han hjælper med det praktiske i menigheden, prædiker hvor han får mulighed for det og besøger og hjælper de fattige i området, hvor han bor. Tom har mange planer for det område, hvor han bor. Han glæder sig meget over det grundstykke, som Kitale menighed har fået. Det er ikke ret langt fra hans hjem. Foruden at bygge en lille kirke, ønsker de også at bygge en lille skole. De ønsker på denne måde at give deres egne børn en god solid kristen uddannelse. Men de håber også derved at kunne nå ud til nogle af de fattige hjem i området. Der er mange mennesker, som går sultne i seng. De har både fysiske og åndelige behov. Den, som ønsker at være fadder for Tom, vil være med til at fremme Guds værk med en yderst flittig og hengiven mand. Breve til børnene Breve fra børnene er blevet sendt til de forskellige faddere i februar måned. Jeg vil gerne give alle, som ønsker at svare børnene, anledning til det. Jeg har derfor sat en dato for en samlet forsendelse af breve til børnene. Alle breve, som sendes til mig inden den 1. juni 2014, vil blive sendt med registreret post til børnehjemmet. I kan sende brevene til mig per post eller per email. Nuværende behov Trykningaf VejentilKristus påengelskogpåswahili.vimangleriøjeblikket170.000dkk. Understøttelse til Tom, som ønsker at være bibelarbejder. Understøttelsen koster 150 dollar (ca. 900 DKK) om måneden. Børn, som har brug for en fadder, kan som sædvanlig findes på vores hjemmeside www.betterlifemission.org. Tak til alle for jeres støtte af arbejdet og for forbøn for børnene og de forskellige missionsprojekter. Lena Clerc Florence og Brian Bankforbindelser Modtager: Better Life Mission, Schweinbrunnenberg 2, CH-4938 Rohrbachgraben DKK Konto: USD Konto: Modtagerbank: Nordea, Torvet 10-12, Modtagerbank: Swiss Post, PostFinance, Nordring 8, DK- 4100 Ringsted CH-3030 Bern Reg. nr: 2520 Kontonummer: 91-765570-9 Kontonummer: 3492-216-452 IBAN: CH02 0900 0000 9176 5570 9 IBAN: DK3020003492216452 Swift Code/BIC: POFICHBEXXX Swift: NDEADKKK 6