Kataloget henvender sig først og fremmest til social- og sundheds assistenter, men også til lederne i de virksomheder,



Relaterede dokumenter
Forord (OBS forside SSA)

Sags nr. 13/9730 Dok. nr /14 Oktober

Click her e to ente r te xt. Dokum ent: N eutr al titel «edocadd resscivilc ode» Uddannelsespladser i Aalborg Kommune

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Personlige opgaver. Kvalitetsstandard

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Praktikvejledertræf 2018

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Indholdsfortegnelse side

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

Ingen Lette begrænsninger begrænsning

Praktikmål og eksempler på Læringsaktiviteter SSH Praktik 1 og Praktik 2

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Kvalitetsstandard for støtte til personlig pleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Praktikvejledertræf 2018

Bilag - Praktikmål trin 1

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

info dag/rhe

Ledelsens værktøjskasse

Jammerbugt Kommune. Opgaver for ikke-sundhedsfaglig uddannet medarbejder

info dag/rhe

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Personlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009

Social og sundhedsuddannelsen. Skoleperiode 1 5 uger

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk Rammer

Morsø Kommune Social og Sundhed KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Personlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83

Indledning: Fælles sprog definition af funktionsniveauer... 4

Ydelseskatalog for hjemmeplejen. Lov om Social Service 83

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Nyt indhold i LUP for trin 1

Hverdagsrehabilitering

Indhold Forord Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne har til formål

Social- og sundhedshjælperprofil

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre

Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard for støtte på plejecentrene

Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Plejebolig Kvalitetsstandard 2017

Fagprofil - sygeplejerske.

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Dragør Kommune Kvalitetsstandard / leverandørkrav

Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring.

Ballerup Kommunes kvalitetsstandard for støtte på plejecentrene

Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Indsatskatalog 2014 Personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem

Gældende fra marts Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.

Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Transkript:

0

Forord Formål med Serviceloven At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Dette katalog skal synliggøre de indsatser og kompetencer, som social- og sundhedsassistenter varetager efter Serviceloven. Kataloget skal ses som et supplement til Varde kommunes kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje i henhold til Lov om social service 83, stk. 1. Overskrifterne i kataloget er hentet fra overskrifterne i omsorgssystemet. Der vil være gråzoner, hvor en indsats ligger tæt op af Sundhedsloven, men hvor der udelukkende er tale om en praktisk indsats. Til en sådan indsats vil der altid være en relateret indsats efter Sundhedsloven, som både kan varetages af en social- og sundhedsassistent eller af en sygeplejerske. Kataloget henvender sig først og fremmest til social- og sundheds assistenter, men også til lederne i de virksomheder, der varetager indsatser efter Serviceloven. Baggrund På baggrund af den reviderede bekendtgørelse og uddannelsesordning på social- og sundhedsuddannelserne, der trådte i kraft 1. januar 2013, er det besluttet, at social- og sundhedshjælperelever og uddannede social- og sundhedshjælpere, som uddannes og bliver uddannet efter den reviderede bekendtgørelse udelukkende skal varetage indsatser efter Serviceloven. Der er udarbejdet et katalog over indsatser og kompetencer efter Sundhedsloven (Delegation og faglige kompetenceprofiler), som beskriver de rammedelegerede sygeplejeindsatser, som social- og sundhedshjælpere, uddannet efter den gamle bekendtgørelse, varetager minimum indtil 2018, og som også beskriver de sygeplejeindsatser og kompetencer, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker varetager. I lighed med kataloget Delegation og faglige kompetenceprofiler over indsatser og kompetencer efter Sundhedsloven, er der således også udarbejdet to kataloger over indsatser og kompetencer efter Serviceloven. Et katalog målrettet social- og sundhedshjælpere og et katalog målrettet social- og sundhedsassistenter. Social- og sundhedsassistenter varetager indsatser efter såvel Serviceloven som efter Sundhedsloven. Social- og sundhedsassistenterne skal: have et grundigt kendskab til både egne og de øvrige samarbejdsparters indsatser og kompetenceområder udvikle sig fagligt i samspil med alle faggrupper på området, så det bliver muligt at opfylde krav, formål, mål for fagområdet samt den enkelte organisation og ikke mindst i forhold til den enkelte borger sikre borgeren den samme kvalitet i indsatserne, uanset hvor denne opholder sig arbejde tværfagligt Samarbejde/relationel koordinering Samarbejdet om at hjælpe borgeren er en fælles kerneopgave for pleje- og sundhedspersonalet. Det er nødvendigt med viden om egen faglighed for at arbejde tværfagligt. 1

Samarbejdet og relationerne faggrupperne imellem er vigtige faktorer for borgerens oplevelse af det sammenhængende borgerforløb. Det er fundamentet for at sikre og løfte den faglige kvalitet i varetagelsen af indsatserne. Medarbejderne lærer i relationer og er hinandens forudsætninger for at opnå fælles mål/handlinger i varetagelsen af indsatserne. Alle medarbejdere er forpligtede til at indgå i positive samarbejdsrelationer og dermed til at udvikle hinanden. Kataloget skal ikke betragtes som et regelsæt, der afklarer alt. Der vil være situationer og tilfælde, hvor dialog og samarbejde er metoden til at afklare, hvordan borgeren får den mest ansvarlige og kvalificerede hjælp. Begrebsafklaring Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Formålet med beskrivelser af kompetencer Kataloget skal: skabe overblik over social- og sundhedsassistenternes samlede kompetencer, som ældreområdet råder over for at varetage indsatser efter Serviceloven Kompetenceudvikling som sidemandsoplæring Kataloget beskriver, hvilke indsatser en social- og sundhedsassistent forventeligt har kompetence til at varetage efter Serviceloven. Ansvar Det formelle ledelsesmæssige ansvar skal: sikre de rette kompetencer til indsatser efter Serviceloven sikre oplæring og uddannelse sikre den faglige kvalitet sikre, at indsatser varetages på lavest effektive omkostningsniveau sikre, at gældende love bliver overholdt Det faglige ansvar og medansvar skal: sikre, at en indsats bliver løst på baggrund af faglig viden, faglig erfaring og færdigheder i praksis svarede til kompetenceniveau sikre, at social- og sundhedsassistenterne kan sige fra over for indsatser, de ikke har kompetence til Social- og sundhedsassistenter (SSA) En SSA er defineret som en sundhedsperson og er autoriseret. En SSA kan foruden indsatser efter Serviceloven derfor også varetage sygeplejeindsatser, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte indsatser kan være præget af en vis uforudsigelighed. Indsatserne kræver bred viden om sygeplejeindsatser og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. 2

Hvad gør og kan en SSA har en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren/patienten oplever sammenhæng og kontinuitet arbejder indenfor såvel somatik som psykiatri, og har kompetencer til at varetage helhedsplejen for de psykiatriske grupper vurderer behovet for, udfører og tilrettelægger sammensatte omsorgs- og aktiverende opgaver, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til enkeltpersoner og grupper af borgere/patienter varetager helhedsplejen, grundlæggende sygeplejeindsatser og eventuelt specifikke sygeplejeindsatser efter videredelegation. leder og fordeler arbejdsopgaver og arbejder ofte sammen med og i faglig sparring med andre faggrupper Kodeord for en SSA grundlæggende social- og sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til social- og sundhedsassistentens kompetenceområde forebyggelse, rehabilitering og egenomsorg velfærdsteknologier og hjælpemidler kommunikation, samarbejde, videndeling og implementering koordinering, planlægning og dokumentation tidlig opsporing Faktorer, der har betydning for samtlige indsatser i kataloget Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering og hjælp til selvhjælp er et bærende princip i alle indsatser inden for det fysiske, det psykiske og det sociale område også i den kompenserende hjælp. Hverdagsrehabilitering betyder, at borgerne inddrages aktivt i de daglige gøremål, som et målrettet og tidsbestemt samarbejde mellem en borger med nedsat funktionsevne og pleje- og sundhedspersonalet. Ved at tage udgangspunkt i borgerens ressourcer, skal pleje- og sundhedspersonalet støtte borgeren i at gøre så meget, som pågældende magter i dagligdagen. Sundhedsfremme og forebyggelse WHO beskriver sundhedsfremme som den proces, der gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand for at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Sundhedsfremme handler om at fremme og bevare sundheden og tager udgangspunkt i det raske menneske. Målet er livskvalitet. Forebyggelse tager udgangspunkt i sygdom og målet er den sygdomsfrie krop. Forebyggelse handler om at ændre adfærd, der medfører risiko for sygdom det handler om ændringer af livsstil. KRAM fokuserer på at ændre adfærd, der medfører udvikling eller forværring af kroniske sygdomme, som f.eks. hjerte- og karsygdomme eller KOL. Værktøjer til tidlig opsporing er vigtige i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Borgerens netværk 3

Borgerens netværk er den vigtigste ressource. I opgavevaretagelsen skal pleje- og sundhedspersonalet derfor samarbejde og inddrage et eventuelt netværk efter aftale med borgeren, når det er nødvendigt. Dokumentation Pleje- og sundhedspersonalet er forpligtede til at dokumentere deres faglige observationer, handlinger og effekten af deres arbejde på en etisk og respektfuld måde. Dokumentationen foregår elektronisk, og den enkelte medarbejder skal anvende det elektroniske omsorgssystem. Den danske kvalifikationsramme ift. SSA Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring er en samlet, systematisk og niveaudelt oversigt over offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser, der kan erhverves inden for det danske uddannelsessystem fra folkeskoleniveau til universitetsniveau samt inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Kvalifikationsrammen indeholder otte niveauer. Graderne og uddannelsesbeviserne er indplaceret på et af disse otte niveauer ud fra det læringsudbytte, som uddannelserne giver i form af viden, færdigheder og kompetencer. SSA er indplaceret på niveau 4. Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der skal ses som en helhed, som tilsammen beskriver læringsudbyttet på det enkelte niveau. Herunder er niveaubeskrivelsen for niveau 4. Viden Færdigheder Kompetencer Skal have viden om begreber, principper og processer inden for et erhvervs- eller fagområdes praksis eller i almene fag. Skal kunne vælge og anvende relevante redskaber, metoder, teknikker og materialer indenfor et erhvervs- eller fagområde. Skal kunne tage ansvar for arbejdsprocesser i normalt forudsigelige arbejds- eller studiesituationer. Skal have forståelse af sammenhænge mellem faglige problemer og samfundsmæssige/ internationale forhold. Skal kunne identificere et praktisk og / eller teoretisk problem. Skal kunne vurdere kvaliteten af eget og andres arbejde i forhold til en given standard. Skal kunne anvende erhvervs- og fagområdets terminologi i kommunikationen med samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne og fælles arbejdsprocesser og resultater. Skal kunne opsøge videreuddannelse og faglig udvikling i strukturerede læringsmiljøer. 4

Basiskompetence - SSA Værdier, kvalitetsstandarder/serviceniveau Anvender og efterlever Varde kommunes og den konkrete arbejdsplads værdier Anvender og efterlever Varde kommunes serviceniveau og dermed kvalitetsstandarder, som er baseret på Serviceloven, herunder indsigt i BUM-modellen og visitation til indsatser Har kendskab til det politiske system, herunder udvalget for Social og Sundhed Har kendskab til Varde kommunes overordnede personalepolitik Organisation og struktur Anvender bevidst og sikkert samtlige kommunikationsmidler, som f.eks. telefonsystem, IT, omsorgssystem, alarmer og mobiltelefoner ud fra gældende retningslinjer Har indsigt i virksomhedens kultur og normer, f.eks. hvordan man møder borgere og kolleger, hvordan man taler i telefon o.l. Har indsigt i virksomhedens organisering, herunder ledelsen og deres ansvar, kompetence samt holdninger Har viden om arbejdsmiljø og sikkerhedsorganisationen samt MED-udvalget, herunder APV (borger og virksomhed) Har kendskab til de arbejdsgrupper, der er nedsat; deres sammensætning og formål Har kendskab til virksomhedens beslutningsveje samt viden om personalemøder i afsnittet Har indsigt i egen faggruppes ansvars- og kompetenceområde samt kendskab til ansvars- og kompetenceområder hos de faggrupper der samarbejdes med, herunder kommunikationens betydning for relationsarbejde Har indsigt i virksomhedens døgnrytme Har indsigt i arbejdstidsplanlægning (tjenestetidsplaner, indkaldelser, bemanding o.s.v. samt diverse regler for bytning af vagter, ferie, o.l.) Har indsigt i virksomhedens interne arbejdsgange og koordinering af arbejdsgange Har indsigt i og overholder regler om tavsheds- og oplysningspligt samt borgernes selvbestemmelsesret Har kendskab til virksomhedens interne og eksterne uddannelsestilbud og procedure for ansøgning Har viden om virksomhedens overordnede udviklingsplaner og indsatsområder Har indsigt i virksomhedens retningslinjer vedrørende brand og genoplivning Har viden om virksomhedens voldspolitik o.l. Anvender de ergonomiske principper for at undgå arbejdsskader Har kendskab til hvordan man anmelder arbejdsskader Har kendskab til virksomhedens økonomi; hvordan den fastlægges og påvirkes Har kendskab til, hvordan strategier og mål for virksomheden påvirker driften Har viden om og handler ud fra de givne ressourcer, som f.eks. tid, økonomi, materialer og medarbejdere/kollegaer Er parat til at udvikle og omstille til nye måder at løse opgaver på. Faglig kompetence - SSA Efterlever Varde kommunes serviceniveau og dermed kvalitetsstandarder, som er baseret på Serviceloven Tager selvstændigt ansvar for de indsatser, man varetager. Reagerer på og videregiver observationer efter aftalte retningslinjer og vejledninger Vurderer den enkelte borgers behov og tager udgangspunkt i borgerens ressourcer ud fra den rehabiliterende tankegang Leverer en kvalitet, der medvirker til, at borgeren føler sig godt tilpas 5

Inddrager borgerens netværk Anvender de hygiejniske retningslinjer, herunder håndvask, så smitteveje afbrydes Kommunikerer bevidst og anerkendende med borgere og pårørende på en sikker og selvstændig måde Anvender IT/kommunikationsteknologi som arbejdsredskab sikkert Anvender velfærdsteknologi sikkert og efter gældende retningslinjer Dokumenterer observationer, handlinger, resultater og effekten af indsatserne sikkert og selvstændigt Varetager indsatserne med en flerkulturel tilgang til borgere med forskellig etnisk baggrund Udleder etiske dilemmaer og medvirker til at løse dem Tager ansvar for at forbedre sundheden i de daglige arbejdsindsatser Vejleder og rådgiver borgerne i kommunale og private/frivillige tilbud Sikrer kontinuitet og sammenhæng i borgerforløb Medvirker til at sikre et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø Holdninger, etik og adfærd Arbejder bevidst med etiske overvejelser i forhold til de handlinger, der vil passe bedst i en konkret situation Anvender kun magt/magtanvendelse, der hvor det er besluttet jf. Serviceloven om magtanvendelse Skaber, vedligeholder og afslutter en professionel, empatisk kontakt til borgeren Viser respekt og empati for borgeren, herunder også for den enkelte borgers kultur Reflekterer kritisk over daglig praksis og tager initiativ til justering i forhold til ny erkendelse. Tager ansvar for egen professionelle uddannelse og udvikling, og søger at udvikle egne kompetencer ved deltagelse i efter- og videreuddannelse Ved akutte og kritiske situationer Danner et hurtigt overblik over problemet/situationen samt tilkalder konkret og relevant hjælp Handler bevidst efter givne retningslinjer i akutte og/eller uventede situationer Yder hjælp og bevarer roen, indtil assistance er til stede for derigennem at skabe tryghed hos borgere og kolleger Modtager informationer/anvisninger fra andre og omsætter dem til handling Social kompetence Samarbejde Samarbejder med imødekommenhed, venlighed, åbenhed, tillid, loyalitet og ser personlige forskelligheder som en ressource Bidrager til et godt psykosocialt arbejdsmiljø ved at være konstruktiv, troværdig, ansvarlig og udøver en etisk adfærd Anvender andres ressourcer og giver støtte til kolleger og øvrige samarbejdspartnere Stiller krav til sig selv og andre Udviser tolerance over for andres mening Giver og modtager konstruktiv feedback Indgår i demokratiske beslutningsprocesser Relationsdannelse Anerkender andres følelser og reagerer passende på dem Indgår i et netværk af kolleger og samarbejdspartnere og kommunikerer klart, direkte og konstruktivt Personlige færdigheder Besidder almindelig sund fornuft, anerkender andres perspektiv og forstår forskellige adfærdsnormer Integrerer fornuft, følelser og faglig viden, og udviser dette i adfærden over for andre 6

Har vilje til nyskabelse og ser nye løsningsmuligheder Er i besiddelse af en indre motivation til handling og engagement i udførelsen af indsatserne og andre handlinger. Formidler ideer/visioner og inspirerer andre 7

Konkrete kompetencer i forbindelse med indsatser efter Serviceloven Personlig pleje. Bilag Kvalitetsstandard personlig pleje, dokument 753255-12. Kroppens pleje Pleje betyder vedligeholdelse af funktion, sundhed, social status, velbefindende og udseende. Personlig pleje er således det, der har med én selv at gøre. Det kan både være i forhold til kroppen, dvs. det fysiske, og i forhold til sjæl og ånd, dvs. det psykiske. Når man skal hjælpe andre med personlige ting, vil det altid være forbundet med etik, moral og intimitet, som pleje- og sundhedspersoner skal forholde sig. Hos borgere med komplekse plejebehov, vil det ofte være assistenter, der varetager indsatserne. Indsatser Øvre toilette: Vaske ansigt, overkrop og fødder. Observere huden. Lægge let makeup. Barbere. Frisere. Udføre almindelig hudpleje. Særlig opmærksomhed. Observationer hos borgere med diabetes: Borgere med diabetes har betydelig risiko, for at udvikle fodsår. Derfor er det ekstra vigtigt med dagligt fodeftersyn og daglig fodhygiejne. Se side 15 i Type 2 diabetes, vejledning til frontpersonale eller lommekortene. Tryksår - Brug HUSK: H huden. Observer, hvordan den ser ud. Er der rødme, revner, eksem, er den fugtig og/eller er der smerter? U underlaget. Ligger underlaget rigtigt uden folder mm., der kan give tryksår? S - stillingsskift og vigtigheden af mobilisering så tryksår undgås. K - kosten betyder meget for hudens tilstand. Det er vigtigt, at borgeren får tilstrækkelige væske og ernæring. Hævede ben/venøse ben. Vær opmærksom på symptomer som: 8

Indsatser Særlig opmærksomhed. Tunge og trætte ben. Usædvanlig varme i benene. Spændthed- nattekramper. Hævede ankler eksem og misfarvet hud. Gode råd til borgere, som kan afhjælpe hævede ben/venøse ben: Venepumpeøvelser. Gåture. Cykling. Svømning. Løbeture. Børste tænder/protese, samt observere mundhulen Udføre mundpleje. Klippe/rense negle hvor det skønnes ukompliceret. Nedre toilette: Udføre nedre toilette hos borgere med og uden blærekateter og uridom. Udføre almindelig hudpleje. Konsekvenser af dårlig tand- og mundpleje: Lungebetændelse. Dårlig reguleret diabetes. Øget risiko for hjerte- og kar sygdomme. Dårlig spisefunktion med vægttab til følge. Borgere med diabetes, skal have klippet negle hos autoriseret fodterapeut. Husk at rengøre brugsgenstande, tømme skraldespande, postkasse samt rydde op, inden hjemmet forlades. Vigtigt at inddrage borgeren, så borgeren varetager mest muligt af egne funktioner, gerne med støtte. Faglige retningslinjer for nedre toilette mm.: Bilag 1. Nedre toilette: Dokumentnr. 911679-12. Bilag 2. Pleje af borger med urethralkateter: Dokumentnr. 911672-12. Bilag 3. Pleje af borger med uridom: Dokumentnr. 911671-12. Bilag 4. Pleje af borger med suprapubisk kateter: Dokumentnr. 911678-12. 9

Indsatser Særlig opmærksomhed. I forbindelse med nedre toilette: Observere huden. Observere urin og afføring. Bad: Vaske hele kroppen, øvre- og nedre toilette, hårvask og hårsætning. Rulle hår op. Hjælp til påklædning: Udføre af- og påklædning. Hjælpe borgeren med hensigtsmæssig påklædning. Påsætte arm- og benproteser. Isætte høreapparat. Påsætte hvide TED strømper og flystrømper. Vask af vådt tøj: Vask af vådt tøj i forbindelse med morgenpleje. Borgere, der ønsker bad, som har bevilget øvre og nedre toilette, kan vælge at få bad i stedet for de to andre indsatser. Rengøring af kropsbårne hjælpemidler: Rengøre hjælpemidlerne efter anvisningen på hjælpemidlet. Rengøring af hørapparat: Gøre øreprop og slange, dvs. dele, der ikke indeholder elektronik, rene med vand og sæbe. Fjern evt. vanddråber fra øreprop og slange ved at puste den igennem med en engangssprøjte. Udskift slangen, hvis den er blevet stiv, har fået et knæk eller er blevet utæt. Tør forstærkerdelen af med en fugtig klud. Vedr.strømper: Behandlerstrømper og kompressionsstrømper, der visiteres efter 112, vil være iværksat som en indsats (indsats 7) efter Sundhedsloven. Tilbydes undtagelsesvist til de svageste borgere, hvor der ofte forekommer vådt tøj, der ikke kan ligge i flere dage uden at blive vasket inkl. ekstra skift af linned på seng. 10

Ernæring Skabe de rigtige rammer for måltidet, herunder finde ud af, om borgeren vil spise alene eller sammen med andre. Så vidt muligt opfylde borgerens ønsker og behov i forbindelse med et måltid. Maden skal være appetitlig og stimulere så mange sanser som muligt. Energien fra maden skal bruges til, at hjertet kan slå, at vi kan trække vejret, til at producere varme og til, at celler kan forny sig. Energien skal også bruges til alle former for bevægelse og aktivitet. Fra 70 års alderen sker der en ændring i forholdet mellem muskler og fedt. Muskelmassen bliver mindre og fedtmassen stiger. Det betyder, at kroppen har brug for mindre energi. Hvis borgeren er småtspisende, skal kosten indeholde så meget energi som muligt. Det får man i fede produkter. Brød, kartofler, ris og pasta fylder og mætter. Der serveres små portioner fordelt på mange måltider. Anvende de nødvendige (velfærdsteknologiske) hjælpemidler til måltidet. Indsatser Mad og drikke: Tilberede/anrette mad, herunder evt. skære maden i stykker. Tilbyde drikkevarer. Hjælpe med at indtage mad og drikkevarer, herunder følge borger til og fra spisebord. Særlig opmærksomhed Konsekvenser af dårlig ernæringstilstand: Træthed. Depression. Mindre muskelstyrke. Mindre fysisk aktivitetsniveau og funktionsevne. Dårlig appetit. Dårlig hukommelse og indlæring. 11

Indsatser Huske borger på indtagelse af medicin. Aftørre og vaske op. Evt. tømme skraldespand. Særlig opmærksomhed Nedsat forsvar mod infektioner. Nedsat sårheling. Nedsat funktion af hjerte, lunger og andre livsvigtige organer. Dårlig livskvalitet og livslyst. Observationer i forbindelse med måltidet og ernæringstilstanden: Er ansigtskuløren god? Er arme og ben tynde eller tykke? Passer tøjet? Skal bæltes spændes ind eller ud? Strammer skjorteflippen? Er håndtrykket fast og kraftfuldt eller slapt? Er borgerens fysiske aktivitetsniveau ændret? Fejlsynker borgeren? Hvordan er tandstatus og tyggefunktion? Er borgeren dehydreret? Hvordan er borgerens vandladningsmønster? Hvordan er borgerens ernæringstilstand, herunder: - Vægt - kostsammensætning? Tager borgeren sin medicin? Væskeskema: Føre væskeskema. (Sætte drikkevarer ind til borgeren og tage drikkevarer ud. Skrive ned, hvor mange ml., der sættes ind, og hvor mange ml., der tages ud.) Væskeskema (Dokumentnr. 166365-13) iværksættes altid af en sygeplejerske eller af en SSA som en indsats efter Sundhedsloven og vil altid blive fulgt op af en sygeplejerske eller af en SSA på fastlagte tidspunkter og som en indsats efter Sundhedsloven. Obs at såfremt det er SSH der dagligt giver væsken, er SSA eller sygeplejerske forpligtet til at vurdere borgerens indtag efter aftale dog minimum en gang ugentlig. Det er tillige SSA eller sygeplejerske, der derefter lægger den videre plan for væskebehandlingen. Vigtigt at inddrage borgeren og hjælpe borgeren, så borgeren får redskaber der sikrer optimal kost og 12

Indsatser Særlig opmærksomhed væske. Toiletbesøg Fordøjelsen er en proces, der starter i munden og slutter med, at man går på toilettet og udskiller den del af maden, som ikke kan udnyttes (afføring). Hvis der er for lidt fibre i kosten, har tarmene ikke noget at arbejde med, og det kommer til at tage længere tid for maden at komme igennem tarmsystemet. Normal afføring er brunt, blødt, rørformet, er fri for vira, svamp, blod, pus, slim, og parasitter/orme. Afføringens farve bestemmes af koncentrationen af galde samt af, hvor hurtigt fødevarer er om at bevæge sig gennem tarmene. Nyrerne danner urin, som indeholder affaldsstoffer, der udskilles ved vandladning. Affaldsstofferne stammer fra maden og også fra f.eks. medicin. Urinen er normalt lys, gul, klar og lugtfri den er steril. Når der er 200 300 ml. urin i blæren, får vi besked fra blæren om at gå på toilettet. Musklerne i bækkenbunden medvirker til, at vi har kontrol over vandladningen. Toiletbesøg omfatter toiletbesøg på badeværelse/toilet, på toiletstol i kolbe eller på bækken, inkl. tømning af disse, herunder tømning af stomipose. 13

Indsatser Toiletbesøg: Minde borgeren om at gå på toilettet og ledsage der ud. Hjælpe med toiletbesøg, herunder sørge for, at borgeren får den nødvendige tid. Skifte ble. Tømme kateterpose. Tømme stomipose. Skifte stomipose. Særlig opmærksomhed Sygeplejersker udarbejder en faglig beskrivelse for observationer hvad der skal observeres. I forbindelse med indsatsen udskillelse af affaldsstoffer: Sørge for at borgeren får den nødvendige tid. Evt. motivere borgeren til at bevæge sig. Rengøre toilet og rundt om toilettet. Tømme urinpose. Tømme urinkolbe. Tømme bækkenet i en bækkenstol. Ved problemer kontakt kontaktpersonen for inkontinens. Psykosocialt Psykosocialt omfatter både det psykiske og det sociale hvor det ene får indflydelse på det andet. I forbindelse med psykosociale forhold skal SSA vejlede og støtte borgeren i at eliminere faktorer, der har en uhensigtsmæssig indflydelse på borgerens livsstil i tæt samarbejde med relevante fagpersoner. Det kan f.eks. være alkohol, medicinmisbrug/narkotika, tobak, dårlig bolig og inkontinens. 14

Indsatser Støttebesøg: Hjælpe med at strukturere og overskue hverdagen. F.eks. skrive dagens aktiviteter ned sammen med borgeren. Tryghedsbesøg: Foretage tryghedsbesøg. Særlig opmærksomhed Tilbydes på grund af en ustabil hverdag, angst og utryghed, f. eks ved udskrivelse fra sygehus eller midlertidigt ophold. Tilbydes kun midlertidigt, og som selvstændig ydelse hos borgere, der ikke har nødkald. Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne hjælpemidler kan ikke bruges af andre, end den pågældende borger, det er beregnet til. Det er f.eks. brystproteser, støttestrømper, ortopædisk fodtøj og høreapparater. Indsatser Kropsbårne hjælpemidler: Påsætte og aftage arm- og benproteser, høreapparat, o. lign.. Påsætte hvide TED strømper samt flystrømper. Særlig opmærksomhed Behandlerstrømper og kompressionsstrømper, der visiteres efter 112, vil være iværksat som en indsats (indsats 7) efter Sundhedsloven. I forbindelse med kropsbårne hjælpemidler: Rengøre hjælpemidlerne efter anvisningen på hjælpemidlet. 15

Forflytning En forflytning vil sige, at hjælpe en borger fra én placering/stilling til en anden. Til forflytning anvendes metoder og/eller hjælpemidler, der nedsætter belastningen for personalet. Borgerens egne ressourcer inddrages så vidt muligt, men man må aldrig gå på kompromis med personalets sikkerhed i denne proces. Indsatser Forflytning: Forflytte borger evt. ved hjælp af hjælpemidler Særlig opmærksomhed Motivere borgeren til at bevæge sig, samt til at sidde og ligge hensigtsmæssigt. Motivere til samt vejlede i brugen af evt. hjælpemidler i forbindelse med aktiverende opgaver. Kompetencer i forbindelse med praktisk hjælp Se bilag = kvalitetsstandarden. Dokument 753258-12 praktisk bistand. Rengøring Varde Kommune arbejder ud fra Rengøring med omtanke. Rengøring går ud på at fjerne mikroorganismer og deres næringsstoffer samt hindre dem i at formere sig. I støv er der bl.a. husstøvsmider, som nogle borgere kan være allergisk over for. Rengøring medfører, at de fleste borgere oplever velvære. Når man gør rent, skal man vide, hvordan man passer på sig selv og miljøet. 16

Indsatser Særlig opmærksomhed Rengøring: I Varde kommune foregår rengøring med fiberklude. Der rengøres fra rent til urent. Anvend korrekte hjælpemidler og arbejdsstillinger. Vridning af karklud bør ikke være nødvendigt med fiberklude: Holde karkluden i begge hænder med håndfladerne vendt opad, så den ligger vandret i hånden. Gribe fat om karkluden, krydse den ene hånd over den anden og vend knoerne opad samtidig med, at kluden stadig er i hænderne. Klemme evt. vand ud af karkluden med fingrene. Holde håndleddene strakte og skuldrene nede. Skifte sengelinned. Lægge alting frem (også evt. stiklagen eller inkontinensunderlag). Rulle det snavsede sengetøj sammen i en pølse for ikke at sprede mikroorganismer. Vaske sengetøj ved 60 0 C typisk 2 4 gange om måneden. Puder, dyner og rullemadrasser bør vaskes et par gange om året (særligt hos allergikere). Aftørre madrasser, der er overtrukket med plastik. Støvsuge madrasser, der ikke er overtrukket med plastik jævnligt. Støvsuge. Støvsuge alle rum i én arbejdsgang. Flyt ikke rundt på møbler, men forsøg at komme rundt alle steder med støvsugeren, som skal være ergonomisk korrekt indstillet. Støvsuge tæpper med luvens retning. Vaske gulve. Overveje hvor meget vand, der er behov for. Anvende det rigtige rengøringsmiddel og dosere efter anvisningen. Dosere rengøringsmidlet skal i spanden, efter at vandet er kommet i, så der ikke dannes skum. Skum er små bobler, der medfører, at væsken ikke er i kontakt med den flade, der skal gøres rent, hvorved rengøringen ikke bliver så effektiv. Aftørre gulve. 17

Indsatser Særlig opmærksomhed Aftørre køkken. Rydde op, vaske op og fjerne affald. Aftørre borde og snavset inventar. Efterse køleskab for gamle madrester og vaske af med opvaskemiddel. Køleskabet skal være maks. 5 0 C. Aftørre badeværelse. Snavset på badeværelset består af mikroorganismer, kalk og affaldsstoffer fra huden og andre steder på kroppen. Gøre rent fra rent til urent. Wc-rens fordeles langs kanten i toiletkummen, så det kan virke, mens resten af badeværelset gøres rent. Pudse spejle. Gøre håndvask, evt. badekar, hylder, brusekabine o.a. rent. Gøre toilettet rent. Starte med det reneste sted, som er trykknappen til udskylning, dernæst cisternen, toiletlåg ovenpå og på undersiden, toiletsæde ovenpå og på undersiden, toilettet udenpå og kanten på toilettet ned mod kummen. Børste toiletkummen. Aftørre hjælpemidler. Rengøre hjælpemidlerne efter de anvisninger, der fremgår af brugsanvisningen og efter behov. Det er vigtigt, at madrester og andet urent fjernes. Aftørre sove- og opholdsrum. Anvende de principper, der er beskrevet under de øvrige indsatser. Tøjvask 18

Indsatser Tøjvask: Vaske tøj. Tørre tøj. Sammenlægge tøj. Opmærksomhedspunkter Sortere vasketøjet efter farve og efter hvor mange grader, det kan tåle. Se vaskesymbolet i tøjet. Dosere vaskemiddel efter vandets hårdhedsgrad og vask tøjet. Tørre tøjet (tørretumbler eller tørresnor). Lægge tøjet sammen og på plads. Indkøb Indsatser Indsatser i forbindelse med Indkøb: Hjælpe med indkøb. Skrive indkøbsseddel. Bestille varer. Få varerne leveret/hente varerne. Sætte varer på plads. Bestille varer inkl. bleer. Opmærksomhedspunkter Medarbejderen skal: Tage højde for, hvad borgeren kan lide. Planlægge indkøbene med borgeren. Vejlede borgeren i sunde kostvaner. Hjælpe borgeren med det sunde alternativ, når dette er muligt. 19

Skema til udfyldelse efter endt introduktion til uuddannede afløsere / vikarer Navn på afløser / vikar Er den / dato Blevet introduceret til de praktiske opgaver efter Serviceloven, som pågældende skal varetage som afløser / vikar. Pågældende er foruden praktiske opgaver også introduceret til Dette katalog over opgaver indenfor personlig pleje, ernæring, udskillelse af affaldsstoffer, respiration og cirkulation samt psykosociale forhold. Det generelle introduktionsprogram for alle nye medarbejdere. Undertegnede bekræfter med sin underskrift, at: Pågældende ved, hvorfor opgaverne skal udføres. pågældende ved, hvordan opgaverne skal udføres. pågældende ved, hvad der skal observeres, rapporteres og dokumenteres. pågældende ved, hvornår man henvender sig til social- og sundhedsassistenten eller social- og sundhedshjælperen. Introduktionen er foretaget af, navn SSA / SSH. Der følges op på introduktionen den Informeret om introduktionen: Lederens underskrift 20

Relevante bilag/dokumentnumre Bilag Dokumentnr. Kompetenceprofiler for SSH, Serviceloven 41930-14 Kompetenceprofiler for SSA, Serviceloven 41929 14 Delegation og faglige kompetenceprofiler for SSH, SSA og sygeplejersker, Sundhedsloven 121665-13 Hygiejniske retningslinjer 911670-12 Kvalitetsstandard personlig pleje 753255 12 Kvalitetsstandarden praktisk hjælp 753258-12 Bilag 1. Nedre toilette: Dokumentnr. 911679-12 Bilag 2. Pleje af borger med urethralkateter 911672-12 Bilag 3. Pleje af borger med uridom 911671-12 Bilag 4. Pleje af borger med suprapubisk kateter 911678-12 Væskeskema 166365 13 Forflytningspolitik 921592 12 Enkel forflytningsplan 1138151 Skema til kompleks forflytning 1073419 Risikovurdering ved forflytning med lift 1119946 Liftkort 1124381 Faldprocedure 623546 APV 146632 Pladskrav ved pleje i hjemmet 718626 Pladskrav ved bariatri 1087900 Unge under 18 år 799979, 799110, branchevejledninger 21