Juni 2012 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (5) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag, som vi arbejder med. Gruppemøde i Venstre: Hver folketingsdag begynder med møde i Venstres folketingsgruppe. Det primære og daglige emne på gruppemødet er gennemgang af dagens dagsorden i Folketinget. Den af os, der er ordfører på et konkret lovforslag (og i forvejen således har drøftet det med de øvrige medlemmer i det relevante venstre-udvalg) har til brug for gruppemødet udarbejdet et kort notat med forslag til indstilling. Forslaget drøftes i gruppen, og i de fleste tilfælde er vi enige om Venstres holdning, som ordføreren herefter kan fremføre i folketingssalen. Ligeledes gennemgås på gruppemødet dagens afstemninger, så ingen er i tvivl om, hvad man mener, og hvordan der skal stemmes i salen.
Herudover gennemgår gruppemødet aktuelle emner i øvrigt. Mine kollegaer er meget arbejdsomme og grundige, men de forfatter sig ikke altid i korthed. Enkelte går øjensynlig med en lille minister i maven de taler i længere tid. Min plads i folketingssalen: Lad mig straks understrege, at jeg ikke er placeret på bagerste række. Men dog så langt tilbage, at det med mellemrum kan være svært at høre, hvad der bliver sagt fra talerstolen. Det skyldes hverken nedsat hørelse, dårlig akustik eller lav stemmeføring. Det skyldes derimod, at medlemmerne i vidt omfang har så meget vigtigt, der skal udveksles internt, at de, der vil høre efter, kan være henvist til brug af de hovedtelefoner, der ligger i pulten (Fona 1969). Når ret skal være ret, så er det selvfølgelig kun et problem, når folketingssalen er fyldt og det sker sjældent. Det er godt, for det solide arbejde, hvor beslutningerne kan påvirkes, er i udvalgslokalerne og sjældent i folketingssalen. Der verserer naturligvis mange slibrige rygter på Christiansborg. Du har imidlertid kun tegnet basis-abonnement på dette nyhedsbrev og har derfor ikke adgang hertil. Mails: Jeg tror, at mails er kommet for at blive! Men jeg havde ikke drømt om, at en typisk arbejdsdag medfører 100 130 mails. Mange kræver svar/stillingtagen. Men mange kan også slettes uden videre, idet knappen send til alle anvendes helt ukritisk. Budskabet om, at en kollega ikke skal have rejer på sin pizza, eller at vedkommende måske kommer 5 minutter for sent, behøver ikke nødvendigvis at tilgå 46 andre personer.
Clearingsystemet: Folketinget har som bekendt 179 medlemmer. Ved 3. behandling af et lovforslag vil man så forvente, at mange love bliver vedtaget med valgresultatet 88-91. Men betragter man afstemningstavlen, vil man se, at resultatet i stedet ofte hedder 56 53 og hvorfor så lige det? - Jo, fordi differencen (179 109 = 70) som oftest er clearet. Regeringens folketingsmedlemmer ikke mindst statsministeren vil kun sjældent have mulighed for at være i folketinget til hver afstemningsdag. Tilsvarende gælder mange af folketingets øvrige politikere, der kan være optaget af møder, konferencer i ind- og udland og andre politisk relevante gøremål. Der findes derfor mellem blokkene et clearingsystem, der administreres af gruppesekretærerne, således at hver blok har et antal medlemmer clearet, der således ikke deltager i den pågældende afstemning. De må selvfølgelig gerne være til stede i folketingssalen ved afstemningerne (og er det ofte), men må ikke stemme, da aftalen jo er, at der i regeringsblokken er et tilsvarende medlem fraværende fra afstemning. Men som vælger, kan man være sikker på, at spidses den politiske situation til, vil clearingaftalen blive ophævet og alle kaldt til huse om de så skal bæres ind i salen. Afslutningsdebatten: Afslutningsdebatten fandt sted onsdag den 30. maj. Den begyndte kl. 10.00 med statsministerens redegørelse, og den var færdig kl. 01.30 med en afstemning, der pudsigt nok støttede redegørelsen. I mellemtiden var der gået 15 ½ time med spørgsmål fra de forskellige partier til dels statsministeren, dels partiernes ordførere. Der blev spurgt om alt, og der blev som ventet ikke svaret på noget. Udbyttet af debatten og denne debatform generelt er lig nul, og det er tankevækkende, at når folketinget skal debattere rigets stilling og fremsatte lovforslag, så er 15 ½ time ikke noget problem enhver langturschauffør mister kørekortet!
Debatformen: Debatformen er efter min opfattelse under al kritik. Sagligheden kan således ligge på et meget lille sted, og årsagen til, at mange tager ordet synes primært at være TV-transmissioner på Folketingskanalen. Også retorikken bliver derefter. Modstanderne af et lovforslag karakteriseres eksempelvis som en flok hashrygere, der er i seng med venstrefløjen. Et ministerspørgsmål kan omhandle ministerens holdning til DRs genudsendelse af Nissebanden på Grønland eller holdningen til mavedans under et multikulturelt arrangement på Lalandia. Et godt eksempel var det seneste møde (minister-samråd) i Landdistriktsudvalget. På et tidspunkt svigtede TV-teknikken, hvorefter mødet var overstået 10 min. senere. Og så et par ord om det vi er her for politik. Et af højdepunkterne i maj var regeringens fremlæggelse af sin 2020-plan. Sin er måske så meget sagt, da den stort set var afskrift af den plan, vi i Venstre gik til valg på med 0,8 % stigning i de offentlige udgifter. Det betød, at efterlønsmodtagere, førtidspensionister, børn og handicappede kom til at betale sagde Morten Bødskov (S), samtidig med at Fair Løsning (med 1,4 % stigning i de offentlige udgifter) blev præsenteret som valgoplæg (før valget). Da ministerbilerne var i hus, var også han bedøvende ligeglad med, hvad man havde bildt vælgerne ind så nu hedder regeringens plan også 0,8 %!!! uden hensyn til børn og handicappede! Før valget udtalte Helle Thorning Schmidt, at det var useriøst i budgettet at inddrage en EU-rabat på 1 mia. kroner, nu er det åbenbart ikke længere useriøst. Det er ikke det, man skifter standpunkt, der generer mig. Det kan der ofte være god grund til, og hatten af for den, der kan erkende sine fejl, men det vi har
oplevet henholdsvis før og efter valget i september har været uden sidestykke i danmarkshistorien. Man har i valgkampen rejst rundt og tordnet med allehånde politiske løfter, som man vidste, man straks ville bryde, når de naive vælgere havde droppet stemmesedlen i valgurnen! Vi har før oplevet politikere mene ét før et valg og noget andet bagefter, men det omfang, vi nu har set, trodser enhver beskrivelse og sætter en underlig norm for næste valgkamp. Hvordan skal vi andre til den tid overhovedet kunne tage diskussionen seriøst? Et solidt arbejde på tværs af partierne (med trussel om en politisk løsning) har nu resulteret i, at pressen har accepteret at følge pressenævnets krav til berigtigelser af urigtige historier. Hidtil har et dementi (efter aftale mellem aviserne!) været placeret enspaltet på side 2. Den politik har længe naget mig, og når jeg nævner resultatet af ovennævnte politiske aftale, så er det også for at nævne et godt eksempel på, at et solidt udvalgsarbejde kan give fornuftige tværpolitiske resultater. Ikke alt snarere meget lidt bliver bedre af at blive diskuteret op foran TV-kameraer i folketingssalen. Regeringen ønsker en skærpelse af skattekontrollen. På en række områder er det en naturlig udvikling, men på andre områder skrider borgernes retssikkerhed til fordel for systemet. Eksempelvis ønsker regeringen mulighed for, at skattevæsenet uden dommerkendelse kan trænge ind på privat grund for at afkræve håndværkerne oplysninger. Hvad bliver det næste: Ind i soveværelset? De 8.500 manglende stemmer gør desværre, at regeringen har flertal, men vi arbejder som sædvanlig for at begrænse ulykkerne.
Ekspropriation kan kun ske, hvor almenvellet kræver det og kun ved lov og mod fuldstændig erstatning, jfr. Grundlovens 73. Lovhjemlen er det så som så med her henvises oftest til Planlovens 47, der giver kommunen ret til at ekspropriere til opfyldelse af en lokalplans formål. Erstatningen halter gevaldigt. Men det mest betænkelige er udvandingen af begrebet almenvellet. Ønsker Roskildefestivalen at udvide men vil naboen ikke sælge (eller kan man ikke blive enige om prisen) så går man ikke hver sin vej. Nej, køberen går til kommunen. Ønsker en lerdue-skydeklub at udvide eller ønsker 100 golfinteresserede at stifte en golfklub, og vil jordejeren ikke sælge, så går man også her til kommunen. Kommunen meddeler herefter jordejeren, at lokalplanen ændres til at omfatte det pågældende formål (festival, lerdueskydning, golfbane), hvorfor hans ejendom vil blive eksproprieret, hvis han ikke sælger frivilligt. Den jordejer, der i sin naivitet tror, at ejendomsretten er beskyttet, jfr. Grundlovens 73, stk. 1, trues på den måde til at afstå sin jord. Man ønsker ikke at sælge, og slet ikke til den dikterede pris, men bliver tvunget til det. Det er dybt betænkeligt at konstatere, hvordan definitionen af almenvellet skrider. Venstre har derfor fremsat et beslutningsforslag i folketinget (B50), hvorefter almenvellet som udgangspunkt ikke omfatter private interesser. Jeg skal ikke trætte med en gennemgang af regeringens forslag til skattereform. Der er spiselige, mindre spiselige og uspiselige elementer. Blandt de sidste er eksempelvis, at 13.600,00 kroner flyttes fra folkepensionens grundbeløb over på folkepensionens tillæg (der som bekendt ikke udbetales til de bedst stillede). En marginalskattelempelse kommer til at ramme alle danskere bortset fra folkepensionister! En beskæring af rentefradragsretten begunstiger ikke just det trængte ejendomsmarked.
Vi får se, hvad forhandlingerne fører med sig. I skrivende stund efter sammenbrud i trepartsforhandlingerne (ganske som forudset af mig før valget) sejler både skattereform og 2020-plan. Set med nordjyske øjne forsøger jeg fortsat at være på vagt overfor likvidering af flere statsarbejdspladser. Jeg har fået skabt debat om, hvorvidt Kammeradvokaten - der er et privat københavnsk advokatkontor med monopol på statens advokatopgaver - nødvendigvis skal være beliggende i København. Firmaet beskæftiger 350 medarbejdere, og efter min opfattelse kunne man med såvel økonomisk som udkantsmæssig fordel udlicitere arbejdet, herunder til firmaer i Nordjylland. Den tredje limfjordsforbindelse som der har været meget snak om (specielt op til forskellige valg!) må ikke gå i glemmebogen. Jeg arrangerer en OPPkonference (Offentligt Privat Partnerskab) til belysning af pensionskassernes mulighed for finansiering, og jeg har kontakt til ATP og andre pensionskasser desangående. Der er desværre lang vej igen. Med venlig hilsen Preben Bang Henriksen