Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe
Når man sender et ønske ud i fremtiden, er det sjældent, det går i opfyldelse dagen efter. Men det var faktisk lige præcist, hvad Pernille oplevede, da hun ønskede sig, at hendes datter ville få tilbudt en lejlighed, så hun kunne flytte hjemmefra. Ønsket blev fremsat på et postkort sendt til fremtiden fra
Pernille, da hun, Bjørn og Sara sidst var sammen på U-turns kursus for forældre. Dagen efter lå der et brev derhjemme med tilbud om en lejlighed. Det var stort. Jeg er helt oppe at køre, siger Pernille. Det er tre måneder siden, forældrene sidst sagde ja til at indvie omverdenen i de erfaringer, de tre havde gjort sig med at deltage i U-turns kursus for forældre til unge fra U-turns daggruppe. Dengang var Bjørn, Sara og Pernille i fuld gang med at forandre forholdet til deres respektive børn ved at skabe forandringer i sig selv. I dag har faderen og de to mødre stadig gang i forandringsprocesserne. Og det går fremad. Faktisk går det ikke blot fremad det går rigtigt godt. Ønsker blev opfyldt Ingen af forældrenes børn er holdt helt op med at ryge hash, men de har reduceret deres forbrug kraftigt. Bjørns søn har fået fast arbejde. Saras søn skal være soldat. Og Pernilles datter er som sagt flyttet hjemmefra og har dermed taget sit første store skridt ud i et selvstændigt liv som voksen. Alle tre begivenheder var for få måneder siden blot ønsketænkning for forældrene. I bogstavelig forstand. Som en del af øvelserne på forældrekurset skulle de tre nemlig skrive et postkort til sig selv, hvor de opstillede nogle mål eller ønsker for fremtiden. Ideen er, at forældrene så tre måneder senere får tilsendt deres eget postkort. På den måde kan de få en fornemmelse af, hvor de var før, og hvor de er i dag. For alle tre forældre gælder det, at deres ønsker siden faktisk er blevet opfyldt. Da jeg skrev kortet, havde jeg ikke forestillet mig, at min søn ville komme ind som soldat. Det var bare en fantasi. Men nu er det blevet virkelighed, og jeg er så spændt på det, siger Sara. Hyggen tog til Selvom forældrekurset i U-turn officielt sluttede for flere måneder siden, besluttede Bjørn, Sara og Pernille sig for at fortsætte møderne på egen hånd, fordi de havde fået så meget ud af at møde hinanden og dele erfaringer. 60 Alle har brug for et frirum
Tre møder på egen hånd er det blevet til. Dertil kommer et enkelt møde med U-turns behandlere Dirch Bacher og Lotte Larsen, som er knyttet til gruppen. Møderne har ikke altid været lige faglige, for de tre er efterhånden kommet til at kende hinanden så godt, at snakken om deres øvrige liv også er kommet til at fylde noget. Et ønske gik i opfyldelse Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 61
Det blev lidt for hyggeligt, som Pernille siger med et smil. De tre havde ambitioner om fx at have et særligt emne på dagsordenen hver gang, men det har været svært helt at håndhæve, når Dirch og Lotte ikke er tilstede. Det er mere struktureret, når de voksne er der, griner Pernille. Til gengæld har forældrene holdt fast i traditionen med at fortælle hinanden en positiv historie, hver gang de mødes. Og positive historier er der som sagt nok af lige nu i forældrenes liv. Forandring fortsat Sara fortæller, at hendes søn og hun er kommet meget tæt på hinanden. Et dødsfald i familien har gjort båndet mellem de to meget stærkere. Vi har det bedre sammen end meget længe. Han er også blevet mere moden, siger Sara. Selv kæmpede Sara tidligere med at skrue ned for ansvarsfølelsen over for sin søn. Den gjorde hende frustreret og stresset. Men også Sara har forandret sig. Vi har haft vores diskussioner. Men det er da blevet sjældnere, og der er dage, hvor jeg er på nippet til at vække ham, men er blevet overrasket af ham, fordi han selv er stået op og er på vej ned ad trappen, lige da jeg skulle til at hidse mig op. Jeg har langsomt givet slip på at være den omsorgsfulde mor, for det betød, at han ikke selv tog ansvar for noget. Nu har jeg sat klare grænser og spilleregler op for vores samvær. Både Pernille og Bjørn kan nikke genkendende til Saras proces. Også de har arbejdet hårdt på at give slip på ansvaret. Det har hjulpet gevaldigt, at min datter er flyttet. Hun er også godt klar over, at hun nu ikke længere kan kræve de samme ting af mig. Så det er faktisk en kæmpe gave, siger Pernille. Bjørn havde svært ved ikke at blande sig i, hvis hans søn sov over sig om morgenen og dermed ikke kom til sine aftaler. Det huer mig stadig. Vi har haft vores diskussioner. Men det er da blevet sjældnere, og der er dage, hvor jeg er på nippet til at vække ham, men er blevet overrasket af ham, fordi han selv er stået op og er på vej ned ad trappen, lige da jeg skulle til at hidse mig op, siger Bjørn med et smil. 62 Alle har brug for et frirum
For både Bjørn, Pernille og Sara er der stadig mange ting omkring deres børn, der trænger til forandring, hvis de selv kunne bestemme. Men erfaringen har efterhånden lært dem, at den eneste forandring, de fuldt ud kan bestemme over, er den, der allerede spirer i dem selv. Og så ved de selvfølgelig også, at selvom man ikke altid lige kan se det med det blotte øje, er der altid en vækst. Et ønske gik i opfyldelse Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 63