Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette nyhedsbrev. Ved siden af debatten om flygtninge har politikerne også fået tid til at debattere dansk statsborgerskab, så det kan du også læse om i nyhedsbrevet. Og så er reglerne om dobbelt statsborgerskab trådt i kraft. Hurra for det! Rådgivningsdagen i København i august satte ny rekord i deltagerantal. Omkring 80 personer var mødt op for at få information og gode råd om deres sag samt nyde det gode vejr på en af årets sidste rigtige sommerdage. Næste rådgivningsdag er i Odense lørdag d. 31. oktober 2015. Og så pønser vi på et julearrangement for medlemmerne. Mere om det senere. God læselyst! Med venlig hilsen ÆUG 1
En sommer i flygtningedebattens tegn Normalt holder Folketinget sommerferie frem til første tirsdag i oktober. Hvis et lovforslag ikke kan vente, fordi tvingende samfundsmæssige hensyn taler for, at det bør gennemføres hurtigst muligt, kan Folketinget dog indkaldes i sommerferien. Det valgte den ny regering at gøre for at gennemføre en såkaldt straksopbremsning på asylområdet. Straksopbremsningen bestod dog ikke af nye grænsebomme eller nye regler for at få asyl i Danmark. Begge dele er nemlig reguleret via internationale aftaler og konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Og det sætter en bom op for, hvor meget man kan gøre. Sådan ser Venstres straksopbremsning på asylområdet IKKE ud I stedet bestod straksopbremsningen i at genindføre de optjeningsprincipper for henholdsvis kontanthjælp, folkepension og børnecheck, som enten var gældende i nullerne, eller som det daværende flertal lige nåede at aftale men ikke indføre, før de tabte valget i 2011. Logikken er tilsyneladende, at fordi en del flygtninge er så rige, at de er velklædte og har smartphones, så er der grund til at tro, at de kun vil herop for at hæve kontanthjælp, så de kan blive så rige, at de har råd til at være velklædte og have smartphones. De genindførte optjeningsprincipper trådte i kraft 1. september 2015, og regeringen valgte at fortælle om den glade nyhed i aviser i Libanon. Noget tyder dog på, at annoncerne hellere skulle have været indrykket i aviser i Ungarn og Tyskland. I hvert fald var blækket på annoncerne dårligt tørt, før det væltede ind over den dansk/tyske grænse med flygtninge i et sådant tempo, at både politiet og regeringen blev løbet over ende. 2
Ifølge Udlændingestyrelsen har cirka 100 personer om dagen søgt om asyl i Danmark i september 2015, hvilket er det samme som i september 2014. Og det højeste tal, vi har oplevet siden krigen på Balkan for 20 år siden. Så måske skulle Venstre hellere have lovet danskerne, at der ville komme færre storme og oversvømmelser, hvis vi stemte dem til magten. Noget tyder i hvert fald på, at det er lettere at kontrollere vejret end internationale flygtningestrømme. Straksopbremsning med speederen i bund Medens danskerne i stigende tal strømmede til bla. venligbo grupper for at hjælpe flygtninge, havde politikerne lidt sværere ved at tage ansvaret på sig. Både i Danmark og i resten af Europa, hvor man brugte en hel sommer på at blive enige om at omfordele 120.000 asylansøgere over de næste to år, så Italien, Grækenland og Ungarn ikke skal behandle alle asylansøgningerne alene. Til sammenligning kom der over 200.000 asylansøgere til EU alene i 2. kvartal 2015. Der var trængsel på de danske motorveje i løbet af sommeren 3
Hvad betyder det alt sammen for familiesammenførte? Umiddelbart ikke alverden. Familiesammenførte var i forvejen omfattet af optjeningsprincipperne for både børnecheck og folkepension, så det nye her er alene, at flygtninge har fået frataget en privilegeret status, de havde. Hvad angår kontanthjælp, kan de fleste familiesammenførte ikke modtage den uden at blive truet med inddragelse af opholdstilladelse. Men den genindførte starthjælp (introduktionsydelse) vil dog berøre de par, som har fået dispensation for kravene f.eks. pga. særbørn. Af mere generel interesse for familiesammenførte er nok den 2. runde, der kommer, når Folketinget snart åbner. Her skal der nemlig ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg ske noget med familiesammenføring og opholdsgrundlag generelt. Valgkampen er forbi men 2. runde starter, når Folketinget åbner i oktober Formålet med strammere regler for familiesammenføring og permanent ophold er ifølge Inger Støjberg at få flygtninge til at rejse videre til Sverige, Norge og Finland. I september viste det sig ellers, at det gør de fleste allerede i forvejen. Det skulle man jo umiddelbart tro ville vække jubel. Men mærkeligt nok blev det taget ilde op af nogen af de samme politikere, der netop havde stemt for en straksopbremsning på asylområdet. Spørgsmålet er så, om strammere regler for familiesammenføring og permanent ophold vil have større effekt på de globale flygtningestrømme end et optjeningsprincip for kontanthjælp? Vi tvivler, men til gengæld vil det formentlig ramme mange dansk-udenlandske familier hårdt. 4
Det vakte forargelse, at nogle flygtninge åbent fortalte, at de hellere ville til Sverige Der blev også tid til at tale om statsborgerskab Midt i al flygtninge-virakken fandt politikerne også tid til at beskæftige sig med det noget snørklede område, som erhvervelse af dansk statsborgerskab er. Det er nemlig sådan, at hvis man ikke fødes med dansk statsborgerskab, så skal man i de fleste tilfælde optages på et lovforslag om meddelelse af dansk indfødsret. Det seneste lovforslag om meddelelse af dansk indfødsret nåede at blive behandlet 2 gange i Folketinget, før Helle Thorning udskrev valg. Men da 3. behandlingen manglede, skulle hele behandlingen af lovforslaget herefter gå om. Inger Støjberg KUNNE have valgt at genfremsætte lovforslaget, som det var, og Folketinget kunne så som en ren ekspeditionssag have vedtaget det samtidig med, at de vedtog straksopbremsning på asylområdet. Det valgte Støjberg imidlertid ikke. Først anmodede hun Indfødsretsudvalget om at genoverveje flere tusinde dispensationssager, hvor ansøgerne allerede havde fået brev om, at de ville blive optaget på det næste lovforslag. Det sagde Liberal Alliance nej til, og så var der ikke flertal. Men Inger Støjberg fik vist sine vælgere, at hun er næsten lige så hård i udlændingepolitikken som Dansk Folkeparti. Det var dog åbenbart ikke nok for Støjberg, for nu har hun lavet et forslag til nyt indfødsretscirkulære, som hun vil give tilbagevirkende kraft i hele 14 måneder. Dvs. dem, der har søgt dansk statsborgerskab de sidste 14 måneder i den tro, at de levede op til alle kravene, skal alle sammen leve op til nogle nye krav og indsende ny dokumentation, hvis Støjberg får sin vilje. 5
Indtil videre har Konservative dog sagt nej til den nye ide om tilbagevirkende kraft, og så er der nok heller ikke flertal for den. Så måske er aftalen, at Liberal Alliance og Konservative skiftes til at flage lidt med den borgerlige anstændighed, samtidig med at Støjberg får lov at vise DF og vælgerne, hvor hård i filten hun er. Smart. Også børn er blevet fanget i det politiske spil om statsborgerskab. Et af ÆUGs nyeste medlemmer Steen Jensen har en thailandsk steddatter, som har boet i Danmark i 10 år, og søgte dansk statsborgerskab efter de særlige regler for børn, da hun var 16. Hun var optaget på det aflyste lovforslag og har nu fået at vide, at det næste lovforslag ikke kan nå at blive vedtaget, før hun fylder 18. Derfor skal hun nu først søge permanent opholdstilladelse og herefter aflevere en ny ansøgning om statsborgerskab, hvor hun skal leve op til de samme krav som indvandrere og flygtninge, der først kom til Danmark som voksne. I bedste fald kan hun så få sit danske statsborgerskab om 2-3 år. Men så får Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen selvfølgelig også noget at lave. Og det er åbenbart bedre, at de bruger tiden på at behandle en masse ansøgninger fra et barn, der er vokset op i Danmark, end på at få integreret de mange flygtninge, der kommer til Danmark. Inger Støjberg har markeret sig stærkt som ny udlændinge- og integrationsminister Uanset hvad må det forventes, at bla. sprogkravet bliver skærpet fremadrettet. Og det kan man jo så mene om, hvad man vil. I ÆUG mener vi, at de mange dispensationssager ikke taler for, at kravene er for lempelige. Men hvis et flertal ønsker at skærpe dem yderligere, er det jo flertallets ret. At gøre det med tilbagevirkende kraft finder vi dog uanstændigt og helt unødvendigt. 6
Og så til den gode nyhed! Midt i al det triste er der trods alt også ting at glæde sig over. Herunder ikke mindst at fuld accept at dobbelt statsborgerskab trådte i kraft 1. september 2015. Vi har tidligere skrevet om, hvad det betyder for dansk-udenlandske familier. Nu er det omsider en realitet, og det er for os at se værd at fejre. Og heldigvis er der ingen grund til at tro, at dette store fremskridt for internationale familier er i fare. For det blev vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget. Kun Dansk Folkeparti og Konservative stemte imod. Så hip hip hurra for fuld accept af dobbelt statsborgerskab! Fuld accept af dobbelt statsborgerskab er trådt i kraft. Hurra! 7
Rådgivningsdag i Odense Ægteskab Uden Grænser holder rådgivningsdag i Odense lørdag d. 31. oktober 2015 kl. 13:00 til 17:30 Arrangementet finder sted: Vollsmose Kulturhus Vollsmose Allé 14 5240 Odense NØ Lokale: lille sal Se det detaljerede program i den invitation, du har modtaget sammen med nyhedsbrevet. Vi forventer at holde rådgivningsdag i Århus i starten af 2016. Tid og sted for denne er dog ikke fastsat endnu. Cirka 80 personer var mødt op til ÆUGs rådgivningsdag i København 22. august 2015. Både vejret og lokalet på Islands Brygge var perfekt, men det kneb med at nå at give personlig rådgivning til alle, der havde behov for det. 8