HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? BLY 14
[TEMA] I begyndelsen af 1920 erne tilsætter USA s førende olie- og automobilindustri bly i benzinen for at gøre det mere effektivt. Selv om bly var kendt som et særdeles skadeligt giftstof for mennesker, udkonkurrerer det hurtigt andre harmløse tilsætningsstoffer. Olie industriens fortjeneste bliver enorm, mens blyet spredes ud over kloden og i bogstavelig forstand gør mange af os lidt dummere. Jakob Gottschau, tv-tilrettelægger og producent HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? et angreb på intelligensen Der er næppe noget andet end bilen, der har sat et så markant præg på samfundets udvikling i det 20. århundrede. På ganske få årtier blev gader og veje fyldt op med det nye, effektive køretøj. Med bilens udbredelse bliver produktionen af brændstof hurtigt en indbringende industri. I begyndelsen af århundredet kører bilerne på stort set alt, der kan få forbrændingsmotoren i omdrejninger og drive det populære køretøj fremad. I mange europæiske lande kørte bilerne på en alkoholblanding og andre brandbare stoffer, benzinen var endnu ikke særligt udbredt. Men da nye højkompressionsmotorer bliver udviklet, løber automobilindustrien ind i problemer. De nye motorer banker. Det bliver dog hurtigt klart at problemet kan løses ved at tilsætte 15 procent alkohol til benzinen men olieindustrien er ikke interesseret i at afgive 15 procent af brændselssalget til de amerikanske bønder, der fremstiller afgrøderne til produktion af alkoholen. I 1923 kommer General Motors chefforsker Thomas Midgley op med en løsning: Han blander en tynd opløsning af bly i benzin. Og begejstringen i General Motors er stor. I 1923 skriver Midgley til sin chef Charles Kettering: Kan du forestille dig, hvor mange penge vi kan tjene på det produkt, vi kommer måske til at tjene 200 millioner dollars eller måske mere. Tossegassen Tilbage i 1923 er bly et velkendt giftstof, men det anfægter ikke umiddelbart de amerikanske sundhedsmyndigheder. Kort efter begynder de første meldinger om blyforgiftning at dukke op blandt ar- 15
»HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? I begyndelsen af 1930erne er slaget så godt som tabt. Mere end 90 procent af USA s biler kører på blybenzin, og olieindustrien vender sig mod det europæiske marked, hvor alkoholblandet benzin stadig dominerer. 16 I løbet af efteråret 1924 rapporteres om ere og ere tilfælde af forgiftede arbejdere. New York Times kan den 27. oktober fortælle om Mr. McSweeney, der følte sig sløj, da han kom hjem fra fabrikken. Avisen skriver: Tidlig næste morgen kontakter hans svigerinde politiet, fordi han opfører sig underligt. En betjent, der ankommer til huset for at udspørge Mr. McSweeney, bliver nødt til at tilkalde tre kolleger for at dæmpe ham, og føre ham til Alexian Hospitalet, hvor han bliver lagt i spændetrøje. I løbet af 1924 dør fem personer voldsomt sindssyge, 45 personer får alvorlige forgiftninger og adskillige byer forbyder nu salget af blybenzin blandt andre New York, Philadelphia og Washington. I maj 1925 indkalder den amerikanske sundhedsdirektør Hugh Cumming til en konference, som skal afklare fordele og ulemper ved brugen af bly i benzinen. Sundhedsmyndighederne står i et næsten klassisk dilemma. De ved, at bly er giftigt, men kan de mængder, der spredes i det omgivende miljø gøre skade? Modstand mod bly En af de mest prominente modstandere af blybenzinen var professor Yandall Henderson fra Yale universitetet. Henderson beskriver næsten profetisk, hvad man først 40 år senere skal få vished for: Luften langs gader og veje kan bliver forurenet i et sådant omfang, at mennesker, der arbejder og bor i tra kerede områder, vil bliver forgiftede. Henderson bakkes op af ere af tidens prominente industrifolk og op ndere, der fastholder, at alkohol som oktanbooster stadig er at foretrække frem for bly herunder automobilfabrikanten Henry Ford og op nderen af telefonen Alexander Graham Bell. På konferencen forsvarer olieindustrien blybenzinen i lidenskabelige vendinger. Frank Howard fra Standard Oil siger: Vores fortsatte udvikling af motorbrændsel er helt essentiel for vores civilisation Industriens synspunkt gør størst indtryk på sundhedsmyndighederne, og godt seks måneder senere ophæves forbuddet mod blybenzin. I begyndelsen af 1930erne er slaget så godt som tabt. Mere end 90 procent af USA s biler kører nu på blybenzin, og olieindustrien vender sig nu mod det europæiske marked, hvor alkoholblandet benzin stadigvæk dominerer. Industrien får hjælp af den amerikanske sundhedsdirektør, der rundsender en skrivelse til sundhedsmyndighederne i blandt andre Schweiz, Frankrig England, Tyskland og Danmark, Skrivelsen påpeger, at der ikke er nogen sundhedsproblemer forbundet med brugen af blybenzin. Antallet af biler eksploderer både i USA og Europa og det samme gør forbruget af blybenzin. Alkoholen glider langsomt ud og tusinder af tons bly spredes ud i miljøet. Der skal gå adskillige årtier, før blybenzin igen skaber opmærksomhed. Hele kloden forurenet I midten af 1960erne gør en amerikansk forsker en banebrydende opdagelse, som starter med en tilfældighed. Claire Patterson fra Caltech Universitet i USA havde tidligere forsøgt at bestemme jordens alder ved hjælp af blyisotoper. I den forbindelse opdager han, at hans eget laboratorium er så forurenet af bly, at hans resultater bliver forbundet med store fejl. Senere undersøger han en udboret iskerne fra den grønlandske indlandsis for bly og konstaterer, at der historisk kun har været forsvindende små koncentrationer af bly i atmosfæren. Først i de islag der svarer til 1800 tallets industrialisering optræder bly, og da brugen af bly i benzin tager til i 1940erne, nærmest eksploderer indholdet af bly atmosfæren. Produktionen af tetraethyl-bly har forurenet næsten hvert et hjørne af kloden. Pattersons undersøgelser af bly i atmosfæren er sammen med den generelle opmærksomhed på luftforurening med til at introducere katalysatorer i biler for at begrænse udstødningen af farlige gasser. Det får ind ydelse på blyforureningen, fordi katalysatorerne ikke virker, hvis benzinen indeholder bly. Derfor lancerer USA som det første (artiklen fortsættes på side 20)
HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? FREMS IDT PÅ AFVEJE Det kan give anledning til stor undren, når man ser på, hvor lang tid der kan gå, fra man ved, at noget er skadeligt for mennesker og miljø til man faktisk gør noget. Historisk er der talrige eksempler på, at det kan tage generationer, før vi, myndigheder eller det internationale samfund reagerer på advarsler, som synes at være åbenlyse og veldokumenterede. Stærke økonomiske og industrielle interesser har været en af de store forhindringer. Tag for eksempel de gamle kemikalier DDT, PCB, asbest eller CFC-gasserne eller tag brugen af bly i benzin. Det tog omkring 60-70 år, før en udfasning kom i gang selvom man helt fra starten vidste, at det var et særdeles skadeligt stof. Artiklens forfatter Jakob Gottschau har tilrettelagt en lang række dokumentar lm blandt andre serien Fremskridt på afveje om det globale miljøs historie i 20. århundrede. Serien er vist i mere end 40 lande og har vundet ere internationale priser 17
»HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? Fem procent af børnene i min undersøgelse var frataget muligheden for at være særligt intelligente på grund af bly eksponering. Det bliver faktisk til omkring 875.000 amerikanske børn, som kunne have været meget kvikke, men som ikke er det på grund af bly. land i 1972 blyfri benzin, og nogle år efter kan man se, at indholdet af bly i menneskers blod langsomt falder. Men det bly, som allerede er optaget i kroppen, forsvinder ikke. Det lejrer sig i knogler, negle og tænder. Endnu er det uklart, hvordan de langsigtede virkninger af bly i beskedne koncentrationer er på mennesker. Giver børn lavere IQ Det bliver først klart, da den amerikanske professor og børnelæge Herbert Needleman i 1976 begynder en omfattende undersøgelse af børns mælketænder. Han indsamler mælketænder fra adskillige tusinde 5-7 årige børn i Boston og IQtester efterfølgende de elever med højest og lavest indhold af bly. Resultatet er opsigtsvækkende: De elever med det højeste indhold af bly havde lavere IQ, mindre evne til at koncentrere sig og dårligere sproglige færdigheder. Den gennemsnitlige forskel i IQ var seks point. Som Needleman konstaterer på baggrund af sin undersøgelse: Fem procent af børnene i min undersøgelse var frataget muligheden for at være særligt intelligente på grund af bly eksponering. Det bliver faktisk til omkring 875.000 amerikanske børn, som kunne have været meget kvikke, men som ikke er det på grund af bly. Needlemans undersøgelser vækker opsigt ikke bare i USA, men også i Europa. Bekymrede forældre tager deres forholdsregler, og i starten af 80erne begynder de europæiske lande at nedsætte blyindholdet i benzinen og senere introduceres også blyfri benzin. Og ligesom i USA ti år tidligere ser man nu også i Europa et markant fald i indholdet af bly i menneskers blod. Men blyet forsvinder ikke så hurtigt, og det gør effekterne heller ikke. I slutningen af 80erne skal professor Needleman gøre endnu en overraskende opdagelse. Permanente skader Det lykkedes Needleman at lokalisere og teste halvdelen af de børn, han undersøgte knap 15 år tidligere. De er nu voksne, og skaderne på børnenes 20
HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? Da de amerikanske sundhedsmyndigheder i begyndelsen af 1920erne skal vurdere risikoen ved at bruge blytilsætnings stoffet tetraethylbly i benzin, beder olieindustrien om at ude lade ordet bly i den afsluttende rapport. intelligens viser sig at være permanente. De børn, som havde et højt indhold af bly i deres mælketænder tilbage i 1976, havde syv gange større risiko for, at de ikke gennemførte en highschool eksamen, og samme gruppe havde også seks gange så mange børn med læsevanskeligheder. Som den danske forsker og ekspert på tungmetaller Philippe Grandjean konstaterer i dokumentar- lmserien Fremskridt på afveje: Du kan sagtens overleve med en enkelt nyre, men du har brug for så meget af din hjerne, som du kan. Forbuddet mod blybenzin har haft en positiv effekt, BLY I BENZIN I DANMARK Det første delvise forbud mod bly i benzin i Danmark trådte i kraft i 1978. Reglerne blev ikke været bly i benzinen siden 1994 og bud mod at tilsætte bly i benzin i langt de e Kilde: Miljøstyrelsen som svarer til milliarder og milliarder af dollars ganske enkelt fordi større akademisk succes blandt børn, der er eksponeret for meget lavere niveauer af bly, i betydeligt omfang bidrager til samfundets økonomiske succes. Og taler vi om hele verden, så har det ene stof tetraethyl-bly haft voldsom ind- ydelse på verdens økonomi. I slutningen 1990erne er bly så godt som udfaset i hele Europa, og en lang række ulande følger trop. Men selvom mange afrikanske lande nu også er ved at udfase blybenzinen, så vil skaderne eksisterer i mange år endnu måske i generationer. Det tog altså omkring 80 år, fra vi første gang brugte bly i benzinen, til det nu endegyldigt er på vej ud. Vi er helt sikkert og på ere måder blevet klogere på de 80 år, men mange af os er også blevet lidt dummere. I begyndelsen af 1930erne er slaget så godt som tabt. Mere end 90 procent af USA s biler kører på blybenzin, og olieindustrien vender sig mod det europæiske marked, hvor alkoholblandet benzin stadig dominerer. * 21