Født i den forkerte krop De færreste mennesker sætter spørgsmålstegn ved deres køn. Men ikke alle er født i en krop, der matcher det køn, de føler sig som indeni. TJECK magazine har mødt Mana Weindel, der er transkønnet, og Em Hjorth, som hverken er dreng eller pige. Tekst: Emilie Hendel Møller Foto: Anders M. Teibel 38
Det jeg har mellem benene forstyrrer mig rigtig, rigtig meget Navn: Mana Weindel Alder: 28 år Sted: Brabrand Kønsidentitet: Transkønnet. Født i en drengekrop, men har følt sig som en pige det meste af sit liv. Lever i dag som kvinde. Interesser: Heavy metal, sang, byture og hygge med sine venner. Bonusinfo: Mana taler normalt med en lys kvindestemme, men kan skifte til en dyb mandestemme. Det bruger hun til at synge duetter med sig selv. 39
Forestil dig, at du en dag vågnede i en krop, der tilhørte et andet køn. Det er nok en ret mærkelig tanke for de fleste. Men sådan har en gruppe af mennesker det hver dag. En procent af befolkningen føler sig ikke som det køn, de er født som, oplyser LGBT, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner. Meget mere end dreng og pige For Mana Weindel, 28 og Em Hjorth, 19 handler kønsidentitet om meget mere end at være dreng eller pige.»kønsidentitet er det køn, du instinktivt føler, at du er. Der er mange mennesker, der opfatter deres køn ved at kigge sig selv mellem benene, og så kan de se, hvem de er,«forklarer Em og fortsætter:»vi har et samfund, der mener, at der er to kønsidentiteter han TRanskønnet og hun. Men i virkeligheden ser det ud som om, det er meget mere nuanceret, og der er mange flere muligheder end bare de to.«em er født med en pigekrop, men føler sig hverken som dreng eller pige og foretrækker at blive kaldt hen frem for han eller hun.»jeg ser mig selv som androgyn eller det begreb, der hedder non-binær, som betyder, at jeg hverken er en dreng eller en pige. Der er mange folk, der bliver forvirrede, men jeg synes egentlig, det er meget simpelt: Jeg er hverken en dreng eller pige. Jeg er et tredje køn,«forklarer hen. Mana er transkønnet. Hun blev født i en drengekrop, men har følt sig som pige det meste af sit liv. Mens Em tror på, at der er mange forskellige former for køn, har Mana en binær kønsopfattelse. Det betyder, at hun som udgangspunkt opererer med de to traditionelle kønskategorier: kvinder og mænd. Mana har siden barndommen følt sig som pige, men har indtil for cirka et år siden udadtil været mand. Selvom hun er glad for endelig at udleve sit sande jeg, er skiftet ikke nogen nem proces.»jeg ser mig selv som en kvinde. Men det, jeg har mellem benene forstyrrer mig rigtig, rigtig meget,«forklarer hun.»det er svært at gå fra det ene til det andet. Det er lidt et mindfuck, det er det.jeg passede ikke ind«mana havde allerede tidligt en fornemmelse af, at noget ikke var, som det burde være.»jeg tror, at jeg var fem år gammel. Det slog mig faktisk, da min søster lå nede i badekaret, og jeg skulle derned: Hvorfor i alverden er jeg anderledes? «fortæller hun. I mange år forsøgte Mana at undertrykke følelsen for at passe ind. Det resulterede i, at hun fik det rigtig skidt.» Mit liv var et kaos. Jeg gemte mig væk i min computer. Jeg var nummer sytten på europaranglisten i online gaming,«fortæller hun. Først da hun for et halvt år siden begyndte at få indsprøjtninger af det kvindelige kønshormon, østrogen, begyndte tingene at ændre sig.»der gik to uger, før det begyndte at virke. Det var ligesom om, der var en pose, der blev trukket af hovedet,«beskriver hun og uddyber:»verden har fået flere farver, og hele det dufter meget bedre.«også for Em går følelsen af at være anderledes helt tilbage til barndommen.»jeg vidste godt på en eller anden måde, at jeg hverken var en dreng eller en pige. Hvis jeg kiggede på mine klassekammerater, var der en pigegruppe og en drengegruppe. Jeg passede ikke ind i nogen af dem. Ikke fordi, jeg ikke nødvendigvis passede med deres personlighed, men fordi det var så defineret af køn,«fortæller hen.»jeg gik rundt og følte mig som noget andet, men fordi jeg ikke vidste, at man kunne være andet end dreng eller pige, gik jeg bare rundt og var forvirret.«med puberteten blev vennerne pludselig ekstra opmærksomme på drenge- og pigeroller. Em forsøgte at passe ind i rollen som pige, men fandt sig aldrig til rette.»i nogle år gik jeg med make-up og i kjoler og sådan noget, men jeg kunne godt mærke, at det der med at være en pige ikke helt fungerede. Jeg begyndte at tænke, at jeg måske i virkeligheden var en dreng. Men det kunne jeg heller ikke helt få til at passe inde i mit hoved,«fortæller Em, der begyndte at researche på nettet for at finde svar. Jeg er hverken dreng eller pige. Jeg er et tredje køn 40
Navn: Em Hjorth Alder: 19 år Sted: Aarhus Kønsidentitet: Androgyn. Født i en pigekrop, men har aldrig følt sig som hverken dreng eller pige. Lever i dag som et tredje køn. Interesser: Dyrker karate, tegner og skriver fiktion. Bonusinfo: Em omtaler hverken sig selv som han eller hun, men med det kønsneutrale hen.»jeg fandt frem til det her begreb (androgyn, red.), og så gik det op for mig, at det var sådan, det var. Hele mit liv gav mere mening.«det svære udspring Em brugte cirka et år på at lade det synke ind, før hen skrev et brev til sine venner og familie og forklarede situationen. Nogle havde svært ved at forstå og måtte have det forklaret en ekstra gang. Men generelt har både venner og familie været positive og gjort en stor indsats for eksempelvis at sige hen i stedet for han eller hun. For Mana krævede udspringet også et stort tilløb. Den årelange undertrykkelse af hendes følelser havde resulteret i, at hun var overvægtig, deprimeret og ulykkelig. Men så skete der noget, der ændrede alting.»min far døde. I min familie dør mænd midt i 50 erne. Så hvis jeg skal have noget ud af mit liv, skal det være nu,«fortæller hun og hentyder til den mandekrop, hun er født med. Den første, hun fortalte det til, var sin mor. Men Mana var så nervøs for at sige det, at hun ikke kunne få ordene over sine læber.»vi gik en lang tur. Jeg havde ikke sovet i tre dage. Så jeg fandt noget om kønsdysfori (uoverensstemmelse mellem oplevet og fysisk køn, red.) på min smartphone og gav den til hende, så hun selv kunne læse det,«forklarer Mana og tilføjer:»min mor har haft det svært. Og det er forståeligt.«det gik lettere med vennerne og resten af familien, der har fået det at vide enkeltvis. Alle har taget det pænt. Efter at Mana var sprunget ud for de nærmeste, skiftede hun sit navn på Facebook, untaggede alle billeder af sig selv som mand og lagde nye billeder op af sig selv med langt hår, kvindetøj og make-up. For at få et mere feminint udtryk har hun det sidste halve år været i hormonbehandling.»mit ansigt har ændret sig. Min hud er blevet blødere og min hårvækst er gået gevaldigt ned. Jeg får laser for min ansigtsbehåring. Det gjorde pisseondt i starten,«siger hun. Em begyndte at ændre sin påklædning. Først til det meget maskuline, men senere til et mere neutralt udtryk.»udseendet er én ting. Man har noget, der hedder kønsudtryk, der er den måde, man viser sit køn på. Men ellers er det også meget at bede folk kalde mig et kønsneutralt navn og sige hen i stedet for hun,«forklarer hen. Fordi Em ikke vil være en mand, er der ingen grund til hormonbehandling. Til gengæld kunne hen godt tænke sig en flad brystkasse.»jeg ikke helt sikker, men jeg kunne godt forestille mig, at jeg gerne ville have en flad brystkasse gennem operation. Men jeg har tabt mig en del for nylig, så jeg kan få min brystkasse til at se rimelig flad ud bare med det tøj, jeg går i. På den måde er det ikke så stort et problem,«fortæller Em. Mana er på den anden side helt sikker på, at hun skal igennem flere operationer for at opnå den krop, hun ønsker sig.»jeg vil meget gerne have lavet det her om,«siger hun og peger mellem sine ben. 41
» Jeg har lidt den der: Fall off and die, men hvis den gør det, er der ikke noget at lave en vagina af. Og det vil jeg meget gerne have,«forklarer hun og tilføjer:»jeg vil også gerne have slebet kæberne lidt smallere og min hage. Måske også knoglerne over øjenbrynene. Og så skal mine bryster selvfølgelig gøres større.mange tror bare, jeg er lesbisk«selvom det meste er faldet i hak for både Mana og Em, oplever de begge en del udfordringer i hverdagen på grund af deres kønsidentiteter. En af de største er folks fordomme, der ofte bunder i uvidenhed.»nogle tror bare, at jeg er en drengepige,«fortæller Em og tilføjer:»der selvfølgelig også den fordom, at jeg bare er lesbisk. Hvis nogen, man tror er en pige, ser meget drengeagtig eller androgyn ud, tænker mange lesbisk med det samme.jeg bliver bare ofte betragtet som en bøsse, der går i kvindetøj,«supplerer Mana og fortæller:»jeg er pinligt straight. Det vil sige, at i og med jeg identificerer mig som en kvinde, er jeg til mænd.«men som transkønnet kan det godt være lidt op ad bakke med kærlighedslivet.»nogle mænd har det ok med det. Andre er totalt freaked ud,«forklarer hun. Og så er der dem, der tror, at transkønnede er det samme som pornoindustriens shemales og stiller upassende spørgsmål eller sender billeder af deres kønsdele. I det hele taget er samfundet ikke rigtig indrettet til personer, der ikke passer ind i enten mande- eller kvindekategorien, mener Mana og Em. Begge nævner pas og sygesikring, der stadig indeholder deres oprindelige køn og cprnumre, og som grundet lovgivning er svære at få ændret. Men også hverdagsting som kønsopdelte spørgeskemaer, træning eller arbejde kan være besværlige.»en anden ting er offentlige toiletter. Hvis der ikke er et unisextoilet, så kan det være svært at vide, hvor man skal gå hen. Det er virkelig sådan, at man skal stå at overveje Hm.. Gad vide, om jeg mest ligner en dreng eller en pige i dag? «siger Em og fortsætter:»jeg kan ikke helt regne ud, hvor meget jeg skal fortælle. Man kan aldrig vide, om folk reagerer negativt. Tal om det Alligevel er ingen af dem i tvivl om, at den eneste måde at bryde fordommene på er ved at snakke om tingene også selvom det både kan være irriterende og grænseoverskridende at svare på folks spørgsmål. Hvis de skal give et godt råd med på vejen til andre unge, der er forvirrede om deres kønsidentitet, er det ligeledes at snakke med nogen om det. Eventuelt nogen, der selv lever uden for de almindelige kønsnormer.»gå på internettet og find en blog, der er relateret til dit spørgsmål. Folk bliver glade for at hjælpe, fordi de selv har været igennem den fase. Søg en masse information. Og eksperimentér!«råder Em. 42