Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet



Relaterede dokumenter
intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel

Ph.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS)

Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen mmks@niras.dk Projektleder Informatik, NIRAS A/S

Tilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE.

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data.

Danmarks Højdemodel - de nye data

Danmarks Højdemodel 2007, DHM-2007/Terræn

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Danmarks Højdemodel, DHM/Overflade

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

SDL Digital Højde Model

COWI når nye højder...

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

Danmarks Højdemodel (DHM)

Visualisering af punktskyer og ortofoto i Descartes. Morten M. Sørensen Niras BlomInfo (mmks@niras.dk)

DARK DIVERSITY I NATURFORVALTNINGEN

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

Reference wetlands in three ecoregions of the central plains.

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS

Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn

Spredningsmodeller land/by - oversvømmelser. Brugen af højdedata i BRS og DMU 4. Oktober Dan Kampmann, Beredskabsstyrelsen Martin Hvidberg, DMU

et godt alternativ til højdemåling fotogrammetri med laser Digital

Højdedata til klimatilpasning og beredskab

Priser pr. kort - orthofoto 2012, kurver 62,5 cm, FOT lineært og DEM i form af xyz data

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Topografisk survey GRIBSKOV KOMMUNE

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard

Visualisering af Danmarks Digitale Højdemodel i SDL 3D

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur

NYE METODER TIL KORTLÆGNING AF BIODIVERSITET

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Mulig anvendelse af citizen science data til at bestemme ændringer i sandsynlighed for forekomst

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Titel: Feltmetode til telemålingsbaseret overvågning af kysthabitatnaturtyper N04

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Brugerdreven innovation

Spor 2: Anvendelse af datafordeleren. Dialogdag Datafordeler Aalborg, 22. september / København, 6. oktober / Odense 10.

FTP-serveren FTP.KORTFORSYNINGEN.DK. Januar 2019

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Kvælstofdeposition og NOVANA

Farvel til minimumsafstrømningen?

De frie data! alt det du ikke vidste. Af Morten Sørensen, NIRAS BentleyUsers årsmøde 2013

Building Benchmarks for Infrastructure Investors. edhec.infrastructure.institute

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Havvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Droner et fotogrammetrisk alternativ til landmåling

SCREENING AF VANDLØBSOVERSVØMMELSER. BILAG 1 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN

Dokumentation Søoplande

Status og tiltag for fuglenes diversitet

Vådområde Granslev By Enge

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Naturgruppens svar: Hej Lotte Hermed mit samlede svar:

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Anvendelse af 3D laserscanning på Nørreport station. Bentleyuser.dk årsmøde 2010 Gita Monshizadeh, Chefkonsulent

Vejledning til. KORT fra COWI. Version

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Nye bathymetry data fra satelliter

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Software - manipulation af data

Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog

Status på sammenligningen mellem FOT-Vandløb og vandløbsdata fra Herning og Holstebro kommuner

Projektevaluering. Caretech Innovation. Optimized Brain reading (C-63)

Johnny Koust Rasmussen, Geoinformation, Scandinavia, COWI A/S

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

A Profile for Safety Critical Java

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Konference. 25. oktober It virker!

DNA SOM STREGKODER FOR KOMPLEKSE MIKROBE MILJØER

Transkript:

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet Agroøkologi Datalogi Foulum MADALGO SCALGO

Økoinformatik & Biodiversitet Cici Alexander post.doc LiDAR punktsky, vegetation Jesper Erenskjold Moeslund Ph.D. student Raster terrænmodel vegetation Brody Sandel Assist. Professor Raster terrænmodel overfladehydrologi/faktorer bestemmende for biodiversitetsmønstre og dynamik Mette V. Odgaard, Ph.D. student Raster terrænmodel overordnet fordeling af habitater og økosystemer på landskabsniveau Jannie Kalør Svendsen, Kandidatstuderende (nu færdig som cand.scient) Raster overflademodel betydningen af habitat heterogenitet for fugle Peder K. Bøcher GIS koordinator, Ph.D. Raster højdedata (terræn/overflade) og punktsky

2 eksempler 1. DTM: Strandenge og vandstandsstigning 2. Punktsky: Tilgroning

Strandenge i DK Jesper E. Moeslund Hvad vil der ske med strandenge under stigende havniveau? Sødring http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/7bb6c24f 18D6 4C3A BCE4 14FA6F86F403/0/Strandenge.pdf

Strandenge i DK Jesper E. Moeslund Hvad vil der ske med strandenge under stigende havniveau? http://www.coastalwiki.org/coastalwiki/coastal_squeeze

Strandenge i DK Jesper E. Moeslund Først undersøgtes sammenhængen mellem salttolerence i plantesamfund på alle NOVANA strandenge og højdeafstand fra havet målt ved hjælp af følgende højdemodeller: Den gamle KMS højdemodel 10x10 meter SRTM højdemodel 90x90 meter Den Digitale Højdemodel (COWI) 2x2 meter Danmarks Højdemodel (KMS) 1,6x1,6 meter Sødring

Strandenge i DK Jesper E. Moeslund Vi benyttede NOVANA databasen: Strandenge: 1118 plots fordelt på 27 strandenge 409 arter af karplanter NOVANA 40.000 plots

Strandenge i DK Jesper E. Moeslund Dernæst omregnede vi vi højdemodellerne til til havstignings modeller

Strandenge i DK Jesper E. Moeslund tidevand Plantesammensætningerne på på lokaliteterne blev blev omregnet til til salttolerencer vha. vha. Ellenberg værdier Dernæst beregnedes korrelationer mellem salttolerence og og højdeafstand fra fra havet havet saltkoncentration

Strandenge i DK Jesper E. Moeslund LiDAR baserede højdemodeller er præcise nok til at korrelere med små forskelle i salttolerence i strandenge Kan derfor bruges til at fremskrive udviklingen af strandenge baseret på klimascenarier.

Tilgroning On going Projects Monitering af tilgroning med vedplanter I semi åbne habitater vha. LiDAR data Cicimol Alexander

Tilgroning On going Projects Cicimol Alexander Point Cloud data Ortofoto Alexander, C., et al. Submitted 2012. Monitoring encroachment of woody plants in semi open habitats using airborne laser scanning data

Tilgroning On going Projects Cicimol Alexander 10x10 m GRID: (1) The 95th percentile of heights (2) The mean height (3) The standard deviation (4) coefficient of variation (5) The canopy density was estimated as the proportion of first returns higher than 3 m from the ground. (6) The rumple index (7) Canopy density above 1 m and (8) the mean return pulse intensity value Alexander, C., et al. Submitted 2012. Monitoring encroachment of woody plants in semi open habitats using airborne laser scanning data

Monitoring encroachment of woody plants On going Projects Tilgroning Cicimol Alexander Do the structural classes from LiDAR also have an ecological relevance? Cici Alexander, Jesper Erenskjold Moeslund, Peder Klith Bøcher, Lars Arge and Jens Christian Svenning

Monitoring encroachment of woody plants On going Projects Tilgroning Cicimol Alexander LiDAR baserede strukturklasser korrelerer med mere end 90% med strukturklasser kortlagt ved feltstudier! LiDAR baserede strukturklasser havde stærk correlation til de arter, som forekom i klasserne. Med stigende højde fulgte aftagende antal af lyskrævende arter og stigende antal skyggetolerante arter. En strukturklassificering baseret på LiDAR data kan muligvis bidrage med hint om artssammensætning i et område og dermed komplementere feltanalyser. Cici Alexander, Jesper Erenskjold Moeslund, Peder Klith Bøcher, Lars Arge and Jens Christian Svenning

On going Projects Tilgroning Cicimol Alexander Vi ser store muligheder for fremtidig automatisk estimering af kronedække, kronetæthed og tilstedeværelse af lys under kronelaget ved hjælp af LiDAR data Canopy Cover

Tilgroning On going Projects Cicimol Alexander Vi arbejder på at få de mest relevante algoritmer implementeret i MADALGO/SCALGO softwaren mhp at udvikle værktøjer til landsdækkende screening af den fulde punktsky

Estimation of canopy cover On going Projects Tilgroning Cicimol Alexander Samtidig fortsætte vi arbejdet med andre og mere avancerede metoder Canopy Closure Cici Alexander, Jesper Erenskjold Moeslund, Peder Klith Bøcher, Lars Arge and Jens Christian Svenning

Afsluttende bemærkning Det vil være MEGET ønskværdigt at få PUNKTSKYEN opdateret med jævne mellemrum ligesom ortofotos Med moderne teknologi til rådighed behøver man IKKE at tilkøbe raster-data det bør man selv producere på baggrund af punktskyen sammen med relevante parametre til brug for screening af vegetation, oversvømmelse mm: bygninger, kloakker, dræn osv

Tak for opmærksomheden Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet