Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder
|
|
|
- Kjeld Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Økohydrologiske udfordringer forbundet med modelbaseret vurdering af bæredygtig vandindvinding Hans Jørgen Henriksen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Energy, Utilities and Climate
2 Screening i forhold til bæredygtig vandindvinding To krav jf. vandområdeplaner (screening): Udnyttelsesgrad max 30 % af grundvandsdannelse til magasin Vandløbspåvirkning i forhold til økologisk flow 2
3 Modelgrundlag National vandressourcemodel Kalibrering: 200 Q stat. og trykniveau indtag Tilføjet > 850 vandløb, ~ km (ialt km vandløb) Data vedr. spildevandsudledning opdateret Ny dynamisk nedbørskorrektion Nye rodzone/jord param. (AU-agroscience) 400 nye grundvandsforekomster (3D) Inverse kalibrering vha. PEST
4 Opstilling af empiriske formler for smådyr (DVFI), planter (DVPI) og fisk (DFFVa) Empirical equations was derived from observed biological quality elements and daily discharge data for for monitoring stations from the NOVANA program: DVFI (N=122/R2=0,44), DVPI (N=91/R2 =0,34) DFFVa (N=61/R2=0,49) Aarhus University - Bioscience (Graeber et al., 2014) Macroinvertebrates Macrophyttes Fish
5 Effekt af indvinding på terrænnært grundvand/økoflow Reduceret opsivning Gul: 5 % Gul: 10 cm Gul: 5 % Rød: 50 % Rød: 50 cm Rød: 50 % Gul: p 20 % Gul: 10% Rød: P 80 % Rød: 25 % 5
6 Resultater for grundvandsforekomster af to bæredygtighedskriterier (venstre: udnyttelesgrad og højre påvirkning af EQR) Good Poor Trend -> poor >80 % risk % risk % risk Aquifer sustainability Ecological flow sustainability 6
7 Beregnet vandføring fra DK-model Daglige data i 20 år ~7000 (tid/værdi)
8 Vandføringsdata 572 vandføringsstationer på Miljøportalen Ikke tæt nok til vurdering af vandløbspåvirkning ~33000 beregnede vandføringsstationer i DK-modellen Bedst mulige interpolation af målestationerne Eksempel på modelberegnet vandføring med DK model: Højberg et al
9 Online beregningsservice til indikatorer for økologisk flow Beregning foretaget på flow-tidsserie Webservice Q-punkt fra DK-model Egen tidsserie Upload Nemt et implementere ny viden
10 Små vandløb valideringstest i forhold til økologiske flow variable DCE metodik SWAT GEUS DK model metodik Test performance (NSE + Fbal + økologiske indikatorer) 10
11 Sammenligning af DK model og SWAT model (AU) for små vandløb (nøjagtighed på flow variable og EQR) 300 % afvigelse (når der anvendes model i stedet for observeret Q) DK model DK model SWAT model SWAT model
12 DK model SWAT model Sammenligning af DK model og SWAT (AU) for små vandløb (% af stationer hvor modelberegnet EQR har tilstrækkelig nøjagtighed til screeningsformål; krav > 75% jf. Geovejledning) 10 type 1 alle type 1 DFFVa DVPI DVFI alle
13 Bedst at benytte fysisk baseret dynamisk grundvands-overflade-vandsmodel til bæredygtig vandindvinding Markvandinger er beskrevet med såvel år til år som sæsonvariationer => påvirkningsberegning meget mere nøjagtig end med stationære grundvandsmodeller og/eller SWAT Danmark har store sammenhængende grundvands-forekomster, med relativ stor grundvandsdannelse ( mm/år), og indvinding er 100 % grundvandsbaseret SWAT kan ikke beskrive at grundvandsstrømning krydser topografiske oplandsgrænser, og stationære grundvandsmodeller kan ikke beskrive capture og realistisk udbredning af sænkningstragt => DK model giver derfor bedre beskrivelse af økologisk flow påvirkninger, og også mere realistisk beskrivelse af ændringer i baseflow som følge af indvinding 13
14 Gode standarder wms, wfs, wmts Få GIS-programmer ArcGIS, MapInfo, QGIS WEB-GIS Kommuner, forsyninger PROTOTYPE ER PÅ VEJ! Udstilling af Geodata
15 Ingen gængse standarder Mange grafprogrammer Excel, R, SAS Webapplikationer Få Kodes fra bunden hver gang Udstilling af tidsserier
16 Samme strategi som for Geodata Geodata WMS http, parametre Bounding Box Zoom (~22 niveauer) Billeder Tidsseriedata REST http, parametre Tidsperiode Zoom (År, måned, dag, time) JSON, xml
17 Udstilling af data Geografiske punkter udstilles som WFS Tidsserier udstilles som REST MikeSheModelNavn / ID på q-punkt. Zoom-niveau Tidsperiode Format (json, csv, xml )
18 Dataflow
19 Webpræsentation
20 Konklusion: Vand-Web Det vurderes at der vil være meget store samfundsmæssige gevinster ved et Vand- Web der giver mulighed for screening i forhold til økologisk flow, idet kommunerne ikke i øjeblikket har modelværktøjer der er gearet til en sådan screening. 20
21 Konklusion modelgrundlag i hovedprojekt GEUS anbefaler, at man satser på en forbedret DK model som en del af et levende landsdækkende værktøj, som også vil have en lang række øvrige anvendelsesmuligheder, med evt. forbedret detaljeringsgrad, så DCE kan anvende resultater fra modellen, i arbejdet med opstilling af nye økologiske indikatorer for store og små vandløb (type 1 vandløb). GEUS bidrager med følgende til hovedprojekt: Etablering af prototype på web-adgang til DK model (udstilling af hydrologiske tidsserier og økologiske indikatorer); forventes klar efter sommerferien 2017 Implementering i landsdækkende screeningsværktøj (web adgang til forudberegnede scenarie resultater fra DK model) forventes klar ultimo 2017 Opdaterede scenariekørsler for nul indvinding og aktuel indvinding til brug for kommuner screening og DCE arbejde med indikatorer for små vandløb (data for ) 21
22 Tak for opmærksomheden Mere information: Hans Jørgen Henriksen, Simon Stisen, Peter van der Keur, Mehrdis Danapour, Xin He og Lars Troldborg: Operationalisering af ny viden til administration af indvindingstilladelser. Forprojekt: Spørgeskemaundersøgelse og interviews i kommunerne, samt usikkerhed på modelberegning af vandindvindingseffekter på vandløbenes økologiske forhold. GEUS rapport 2016/46 Vand og jord, nr : Økologisk flow kræver dynamisk grundvands-overfladevandsmodel (s 24) Hans Jørgen Henriksen 22
Farvel til minimumsafstrømningen?
Farvel til minimumsafstrømningen? Vurdering af recipientbæredygtighed vha. nye biologiske kvalitetselementer for vandløb fra DCE Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Implementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader
Møde i ATV Jord og Grundvand om Vandindvindingens påvirkning af ferskvandsressourcen -Water Footprint, vandbalance og miljøindikatorer DGI byen 5. november 2015 Implementering af økologiske flow variable
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Grundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Operationalisering af ny viden til administration af indvindingstilladelser
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 16/ 46 Operationalisering af ny viden til administration af indvindingstilladelser Forprojekt: Spørgeskemaundersøgelse
Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog
Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå Ole Silkjær, Geolog 06-11-2015 2 Søndre Kildeplads, Kolding 3 Baggrund for undersøgelse 4 Forny og udvide indvindingstilladelsen
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Udfordringer med nye indvindingstilladelser brug af BEST værktøjet. Jacob Birk Jensen NIRAS A/S. Bæredygtig vandindvinding ATV møde 29.
brug af BEST værktøjet Jacob Birk Jensen NIRAS A/S ATV møde 29. januar 2013 Hvad afgør om en vandindvinding er bæredygtig? og hvem interessere sig for det? Staten Basisanalyser Vandplaner Overvågning ommuner
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding Statens rolle Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil SIDE 2 Grundvandsenheder i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Direktør Hanne Kristensen Vicedirektør
Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 4 / 74 Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding Konceptuel tilgang og validering samt tilstandsvurdering
Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Grundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i
Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune
Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune Jacob Birk Jensen, NIRAS A/S Marianne Jakobsen, Herning Kommune Disposition Vandindvinding og påvirkning af vandløb
Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI
WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Formål og baggrund Udfordringer og barrierer
På vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974
Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Giber Å påvirket og kompenseret
Giber Å påvirket og kompenseret Niels Cajus Pedersen Disposition Vandindvinding og påvirkning af Giber Å Konsekvenser af spildevandsplan 2013-16 Sikring af vandføring i Giber Å Konklusion Vandindvinding
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Vandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith [email protected] Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 29. januar 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
GLOBAL GIS PLATFORM RAMBØLL BO GRAVE INTEGRATED BUSINESS TECHNOLOGY
GLOBAL GIS PLATFORM RAMBØLL BO GRAVE INTEGRATED BUSINESS TECHNOLOGY Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. HVORDAN HOLDER MAN STYR PÅ 23.000 PROJEKTER WORLD WIDE? 23.000 projekter 35 lande 300 kontorer
Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Teknikken bag Datafordeleren Distribution af data. Fællesoffentlig datadistribution
Teknikken bag Datafordeleren Distribution af data Fællesoffentlig datadistribution Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 21. november 2017 Side 1 Indhold Datas vej fra register til anvendere Hændelser
Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand
