Farvel til minimumsafstrømningen?
|
|
- Knud Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Farvel til minimumsafstrømningen? Vurdering af recipientbæredygtighed vha. nye biologiske kvalitetselementer for vandløb fra DCE Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building ATV Vingstedmødet Fagsession 2. Vandplan 2.0 Grundvandsforekomsterne i Vandplan 2.0 kvalitativ og kemisk tilstandsvurdering
2 Metode Hvordan har vi lavet beregningerne? Implementering DCEs økologiske flow indikatorer National vandressource model Usikkerhedsvurdering Resultater Eksempler på resultater (Sneum å og Køge å) Landsdækkende resultater (3000 ID15 oplande) Relatering til grundvandsforekomster (400 GVF) Diskussion Ny metodik, farvel til median min Q? Konklusioner Disposition
3 Empiriske relationer med biologiske kvalitetselementer og flow variable (symbolsk regression) Tre step metode: 1. Analyse af hydrologiske variable ud fra observeret vandføring DCE 2. Statistisk analyse (symbolsk regression) af hydrologiske variable of ligninger i forhold til kvalitetselementer DCE Riis, T, Suren, AM, Clausen B and Sand-Jensen, K 2008: Vegetation and flow regime in lowland streams. Freshwater biology 3. Implementering i DK model og beregning for 3000 ID15 oplande og 400 forekomster, GEUS
4 Empiriske formler for smådyr (DVFI), planter (DVPI) og fisk (DFFVa) Ecoflow variable: Proxy physical cond. Low flow extremity Frequency high flow Frequency high flow Frequency low flow Duration high flow Flow variability Kilde: Graeber et al., 2014) DCE/Århus universitet
5 Modelgrundlag: DK model 500 x 500 m og ca beregningslag
6 Udbygning af DK model 2014 med 6000 km nye vandløb (vist med rødt)
7 Metodik Udtræk DCE / AU Øko flow indikatorer (6 variable + 3 kvalitetselementer + med. min Q)
8 Eksempel hydrologisk regime med og uden indvinding ( ) Vestdansk: markvanding Østdansk: vandværker
9 Usikkerhedsvurdering Symbolsk regression (fra hydrologisk regime flow variable til biologiske kvalitetselementer) Skala (ID15 ~ 15 km2, dvs. mindste vandløb ikke med), ligesom at ørredindeks ikke er med (DFFVø) Modelusikkerhed (biaskorrektion/dk model) Kriterier for tilstandsændring (thresholds svarende til >80, og % sandsynlighed for tilstandsændring 9
10 Symbolsk regression forklaringsgrad (R2) Bestemmelse af empiriske formler ud fra observeret vandføring: DVFI (N=122/R2=0,44), DVPI (N=91/R2 =0,34) DFFVa (N=61/R2=0,49) (Graeber et al., 2014)
11 Skala (ID15) Observeret Slyngnings klasse (SIN obs) Q Station 1 SINUS 1,32 SIN CLASS 3 SIN OBS 2 GIS data for usikre, anvendt Observerede værdier
12 Model usikkerhed Hvad er DK model god og mindre god til at simulere (øko flow)? 159 faste Q stationer
13 Hvad er DK model god og mindre god til at simulere (øko flow)? Modellen er bedst til at simulerer Q50 og BFI. Modellen er rimelig god til at simulere, Q90/Q50 og median min Q. Modellen er dårlig til simulering af Fre25, Fre75, Fre1 og DUR3
14 EQR grænseværdier, sandsynligheder for tilstandsændring og prædikations usikkerhed Tabel 3.2 EQR grænseværdier for DVFI, DVPI og DFFVa (kilde DCE) Tilstand DVFI DVPI DFFVa Høj tilstand > 1,00 > 0,70 > 0,94 God tilstand 0,71 1,00 0,50 0,70 0,72 0,94 Moderat 0,57 0,71 0,35 0,50 0,40-0,72 Ringe 0,43 0,57 0,20 0,35 0,11 0,40 Dårlig < 0,43 < 0,20 < 0,11 Tabel 3.5 Øvre og nedre prædikations grænser svarende til 5-95 og % signifkansniveau (Kilde: Daniel Graeber, DCE) DFFVa er baseret på grænseværdier for EQR fra Litauen og derfor har det været nødvendigt at fastsætte de tre laveste klasser (dårlig til moderat) baseret på et skøn Biologisk 5 % Nedre 25 % Nedre (personlig kommunikation Peter kvalitets Wiberg Larsen, prædiktions DCE). Bemærk at prædiktions ovenstående værdier element grænse grænse gælder for større vandløb (> 15 km 2 ), hvilket svarer meget godt med den tilsvarende størrelsen på ID15 deloplande. 75 % Øvre prædiktions grænse DVFI -0,21-0,11 0,13 0,33 DFFVa -0,32-0,17 0,18 0,31 DCE har vurderet likelihood s svarende til ændring af EQR værdier fra god til ikke god tilstand ud fra de stationer der indgår i de tre biologiske kvalitetselementer (se Tabel 3.3). DVPI -0,18-0,08 0,09 0,20 95 % Øvre prædiktions grænse Tabel 3.3 Likelihood svarende til ændring af EQR tilstand for DVFI, DVPI og DFFVa (ændring fra god til ikke god tilstand - kilde DCE) Ændringer i EQR DVFI DVPI DFFVa - 0,01 2,8 % 5,3 % 4,3 % - 0,02 2,9 % 5,3 % 8,3 % - 0,05 6,1 % 26,5 % 12,4 % - 0,10 35,3 % 44,6 % 29,5 % - 0,15 N.A. 63,1 % 45,5 % 14
15 Eksempler Sneum og Køge å Køge Sneum
16 Sneum Køge Ændring DVFI (EQR) Ændring DFFVa (EQR) Ændring Median Min Q (%)
17 Sammenligning med grundvandoverfladevands udtræk (Sneum å og Køge)
18 Simulerede totale EQR værdier ud fra 6 øko-flow variable DVFI Med indvinding DVPI Med indvinding DFFVa Med indvinding
19 Modelberegnede ændringer i DVFI og DFFVa som følge af vandindvinding Modelberegnede ændringer i DVFI (smådyr) og DFFVa (fisk). Områder med rød farver har > 80 % sandsynlighed for reduceret tilstand, orange farve % sandsynlighed for reduceret tilstand og gul farve % sandsynlighed for reduceret tilstand fra god til ikke god
20 Konklusiv udpegning på grundvandsforekomst niveau Kort der viser grundvandsforekomster relateret til et eller flere ID15 oplande med: >80 % (rød), %(orange) % (gul) sandsynlighed for reduceret økologisk tilstand som følge af vandindvinding (højt scenarie)
21 Diskussion farvel til median min Q? betydende variable Symbol (unit) Description Relevance Magnitude Q50 (m 3 /s) Median flow, i.e. flow exceeded 50 % of time All QMM (m 3 /s) Low flow, yearly daily minimum flow exceeded 50 DVFI & DFFVa % of the years (every second year) QMedMax (m 3 /s) High flow, yearly daily maximum flow exceeded 50 DVPI % of the years (every second year) Q10 (m 3 /s) High flow, i.e. flow exceeded 10 % of time DVPI Frequency and duration Fre1 (year -1 ) High-flow event, average number of events > Q50 DVFI Fre25 (year -1 ) High-flow event, average number per year using a DVPI & DFFVa threshold of 25 th percentile from the 1-day flow duration curve (Q25) Fre75 (year -1 ) Low-flow event, average number per year using a DVPI & DFFVa threshold of 75 th percentile from the 1-day flow duration curve (Q75) DUR3 (days) High-flow event, duration of high flow events per year using a threshold of3 times the median flow (Q50) DVPI Timing or predictability of flow JUL MIN Mean Julian day of annual minimum flow (day 1 is 1 May) DVFI Flow variability BFI (-) Base flow index, baseflow volume divided by total flow volume DFFVa Low flow extremity Q90 (-) Low flow extremity (Q90/Q50) DVFI Median min Q ikke er særligt relevant for DVFI, DVPI og DFFVa. Frekvens/varighed (Fre1, Fre25, Fre75 og DUR3), Fysiske forhold (SIN obs), Variabilitet (BFI) og low flow ekstremitet (Q90) er de mest relevante hydrologiske variable, i de totale EQR formler. Behov for at overveje tillægs variable (fx flow størrelse, Q50), da fx sedimenttransport og vandkvalitet afhænger af vandføringens størrelse. Behov for test med tidsserier af kvalitetselementer i forhold til flow.
22 Konklusion - landsdækkende Der er opstillet og valideret et modelsystem der implementerer nye DCE indikatorer, hvori der indgår 6 øko-flow variable, til vurdering af effekt af vandindvinding på vandløbenes økologiske tilstand (smådyr og fisk; det er vurderet at implementering af indikator for planter er for usikker med DK model) Skalaen for vurderingen er baseret på ID15 oplande (i alt ca ~ 15 km2 i gennemsnit) og med relatering til grundvandsforekomster (i alt ca. 400), det vil sige på en overordnet skala og med en ensartet metodik på landsplan Der indgår en stedfortræder for fysisk index for både smådyr og fisk (slyngningsklassen; SIN OBS). Median minimumsafstrømningen er vurderet kun at have sekundær betydning Det er vurderet, at de implementerede modeller er anvendelige til de formål i vandforvaltningen de er udviklet til, som de foreligger, men der er et stort behov for at udvikle investigative metoder (detailanalyser hvor hydraulik mm. indgår incl. ørred)
23 Tak for opmærksomheden! Mere information GEUS rapport 2014/74 incl. appendices: DK model:
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereImplementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader
Møde i ATV Jord og Grundvand om Vandindvindingens påvirkning af ferskvandsressourcen -Water Footprint, vandbalance og miljøindikatorer DGI byen 5. november 2015 Implementering af økologiske flow variable
Læs mereDynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder
Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Økohydrologiske udfordringer forbundet med modelbaseret vurdering af bæredygtig vandindvinding Hans Jørgen Henriksen Geological Survey
Læs mereStatus for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Læs merePlantekongres Miljø og målrettet indsats. MCH Herning kongrescenter Januar. VandWeb
Plantekongres 2018 83 Miljø og målrettet indsats MCH Herning kongrescenter 16.-17. Januar VandWeb Screening af effekter af ændret vandindvinding og markvanding på vandføring og vandløbsøkologi Seniorrådgiver
Læs mereINDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Læs mereØkologisk flow kræver dynamisk grundvands-overfladevandsmodel
kræver dynamisk grundvands-overfladevandsmodel Undersøgelsen dokumenterer, at modelsimulering af økologisk flow og vurdering af grundvandsindvindingers effekter på økologisk flow, kræver dynamisk grundvands-overfladevandsmodel.
Læs mereBeskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
Læs mereBIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Læs mereKvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding Statens rolle Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil SIDE 2 Grundvandsenheder i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Direktør Hanne Kristensen Vicedirektør
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. november 2014
Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand Implementering af retningslinjer for effekten af vandindvinding i forbindelse med vandplanlægning og administration af vandforsyningsloven
Læs mereImplementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 4 / 74 Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding Konceptuel tilgang og validering samt tilstandsvurdering
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereFOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereOperationalisering af ny viden til administration af indvindingstilladelser
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 16/ 46 Operationalisering af ny viden til administration af indvindingstilladelser Forprojekt: Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereNotat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4
Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereMiljømål for vandløb. Jens Skriver. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet
Miljømål for vandløb af Jens Skriver Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet Miljømål i vandløb Indhold: Hvilke faktorer styrer miljøtilstanden i vandløb? Miljømålet for
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereStyring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereVandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog
Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå Ole Silkjær, Geolog 06-11-2015 2 Søndre Kildeplads, Kolding 3 Baggrund for undersøgelse 4 Forny og udvide indvindingstilladelsen
Læs mereEn ny standard for vurdering af påvirkninger på vandløb fra
En ny standard for vurdering af påvirkninger på vandløb fra udledninger? Kort om et igangværende VUDP-projekt Esben Astrup Kristensen Breviu - formål Branchestandard for REcipientspecifikke Vilkår i Indvindings-
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereBæredygtig vandindvinding og værdisætning af ferskvand
Bæredygtig vandindvinding og værdisætning af ferskvand Vand i byer stormøde 11. maj 2017 Odense Hans Jørgen Henriksen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Energy, Utilities and Climate
Læs mereFysiske og kemiske kvalitetselementer og understøttelse af god økologiske tilstand i vandløb
Fysiske og kemiske kvalitetselementer og understøttelse af god økologiske tilstand i vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2019 Helena Kallestrup, Jes J. Rasmussen,
Læs mereKompenserende foranstaltninger og overvågning af vandløb i Ringsted Kommune
Notat Dato: 22.11.2017 Opgave: Vandindvindingstilladelser i Ringsted Kommune Afsender: Modtager: Ringsted kommune Vandressourcer & Miljø Jens Rasmussen Direkte tlf. 2795 4675 E-mail jera@hofor.dk Kompenserende
Læs mereGiber Å påvirket og kompenseret
Giber Å påvirket og kompenseret Niels Cajus Pedersen Disposition Vandindvinding og påvirkning af Giber Å Konsekvenser af spildevandsplan 2013-16 Sikring af vandføring i Giber Å Konklusion Vandindvinding
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereRecipient og afløbssystemer. - et umage par
Recipient og afløbssystemer - et umage par Indhold af indlæg 1. Studie af risiko for samtidighed (ifm. klimatilpasningsprojekt i Aarhus) 2. Indvinding og udledning til vandløb vs. målopfyldelse i vandløb
Læs mereVandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
Læs mereStatus og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017
Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken Peter Kaarup Herning den 18. januar2017 Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP) FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF den
Læs mereDatabehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner
Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereBæredygtig vandforvaltning i fremtiden
ATV møde Århus 18. September Radisson Blu Scandinavia, Aarhus Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS Development that meets the needs of the present without compromising
Læs mereIntegreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger
Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger IDA Miljø 3. april 2017 C. Ammitsøe*, P. Hallager*, A. Brink-Kjær*, J. Hénonin*,
Læs mereMålopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler
Målopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler Konference om vandløb og vandråd 10. April 2014 Kolding Flemming Gertz Disposition Rammer og undtagelser Hydromorfologi Eksempler
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. maj 2013
Redegørelse for konsekvenser af implementeringen af yderligere kvalitetselementer for målopfyldelsen i vandløb, årsager til manglende opfyldelse og forslag til hvilke virkemidler der kan forbedre tilstanden
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mereKlimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet
Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur
Læs mereNYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB
NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB NYE KVALITETSELEMENTER OG NYE INDEKS 1. Dansk VandløbsPlante Indeks (DVPI) i små type 1 vandløb der eksisterer på nuværende tidspunkt et interkalibreret DVPI for type
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereVurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande
Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Ifølge Vandramme-/Grundvandsdirektivet
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 29. oktober 2019
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 29. oktober 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 40.500 m³ grundvand pr. år til markvanding
Læs mereHydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer
Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer Mette Dahl ATV møde 20/11-08 om Forurenede grunde og overfladevand: Udfordringer og samarbejder på Schæffergården Indhold GOI typologiens
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 17. juli 2019
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 17. juli 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 46.500 m³ grundvand pr. år til markvanding
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mere1. Billund Kommune skal underrettes 14 dage inden påbegyndelse af borearbejdet.
Tilladelse til etablering af markboring samt foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til etablering af en ny boring, samt tilladelse
Læs mereRevurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen
Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Jens Carl Streibig, KU Claus Tonni Hansen, Christian Ritz, KU,. Daniel Gerhard NZ Jens Erik Jensen, Seges
Læs mereBesigtigelse af Magle Å og Bregnetved Å vurdering i forhold til vandrådsarbejdet og kriterier for vandområdet
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 14. juli 2017 J.nr.: 17/8874 Besigtigelse af
Læs mereValidering af fosformodellen
Validering af fosformodellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. november 2015 Søren E. Larsen, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 24. januar 2019
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 24. januar 2019 Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 4.000 m³ grundvand pr. år til markvanding af 4 ha, på ejendommen
Læs mereLovliggørelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 9. september 2019
Lovliggørelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 9. september 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 48.000 m³ grundvand i 2018 til markvanding,
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mere1. Billund Kommune skal underrettes 14 dage inden påbegyndelse af borearbejdet.
Tilladelse til etablering af markboring samt foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 22. februar 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til etablering af en ny
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereMarkvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen
Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Lisbeth Flindt Jørgensen, GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Klima, Energi og Bygningsministeriet ATV Vintermøde 215. Vingstedcentret,1.-11.
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 6. september 2019
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 6. september 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 50.000 m³ grundvand pr. år til procesvand
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 28. august 2018
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 28. august 2018 Billund Kommune giver hermed tilladelse til øget indvinding af indtil 45.000 m³ grundvand i 2018 til markvanding, samt fornyelse
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 18. juli 2019
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 18. juli 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 22.500 m³ grundvand pr. år til markvanding
Læs mereKØGE BUGT Vandråd 2017
KØGE BUGT Vandråd 2017 24. August 2017 SOLRØD KOMMUNE OG NIRAS Velkomst Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS 2 Dagsorden 1. Velkomst, v/ NIRAS og Solrød Kommune. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Godkendelse
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 28. juni 2019
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 28. juni 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 20.000 m³ grundvand pr. år til markvanding
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs merePIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 1 (SMÅ VANDLØB) 1. udgave 2017
PIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 1 (SMÅ VANDLØB) 1. udgave 2017 Indhold Opgave 1 (små vandløb) i vandrådene... 2 Opgaven for Landbruget... 2 Hvilke konsekvenser har det, om et vandløb kommer i vandområdeplaner
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereFerskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 20. juni 2019
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 20. juni 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 27.000 m³ grundvand pr. år til markvanding
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 11. juni 2019
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 11. juni 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 9.000 m³ grundvand pr. år til markvanding af
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 5. august 2019
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 5. august 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 40.500 m³ grundvand pr. år til markvanding
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 8. oktober 2018
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 8. oktober 2018 Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 55.500 m³ grundvand til markvanding af 37 ha, hvoraf de 4 ha er
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereMetodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster
Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster Lærke Thorling og Brian Sørensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV
Læs mereFornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 22. juli 2019
Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 22. juli 2019 Tilladelse og vilkår Billund Kommune giver hermed tilladelse til indvinding af indtil 48.000 m³ grundvand pr. år til markvanding
Læs mere