Farvel til minimumsafstrømningen?
|
|
|
- Knud Mathiasen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Farvel til minimumsafstrømningen? Vurdering af recipientbæredygtighed vha. nye biologiske kvalitetselementer for vandløb fra DCE Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building ATV Vingstedmødet Fagsession 2. Vandplan 2.0 Grundvandsforekomsterne i Vandplan 2.0 kvalitativ og kemisk tilstandsvurdering
2 Metode Hvordan har vi lavet beregningerne? Implementering DCEs økologiske flow indikatorer National vandressource model Usikkerhedsvurdering Resultater Eksempler på resultater (Sneum å og Køge å) Landsdækkende resultater (3000 ID15 oplande) Relatering til grundvandsforekomster (400 GVF) Diskussion Ny metodik, farvel til median min Q? Konklusioner Disposition
3 Empiriske relationer med biologiske kvalitetselementer og flow variable (symbolsk regression) Tre step metode: 1. Analyse af hydrologiske variable ud fra observeret vandføring DCE 2. Statistisk analyse (symbolsk regression) af hydrologiske variable of ligninger i forhold til kvalitetselementer DCE Riis, T, Suren, AM, Clausen B and Sand-Jensen, K 2008: Vegetation and flow regime in lowland streams. Freshwater biology 3. Implementering i DK model og beregning for 3000 ID15 oplande og 400 forekomster, GEUS
4 Empiriske formler for smådyr (DVFI), planter (DVPI) og fisk (DFFVa) Ecoflow variable: Proxy physical cond. Low flow extremity Frequency high flow Frequency high flow Frequency low flow Duration high flow Flow variability Kilde: Graeber et al., 2014) DCE/Århus universitet
5 Modelgrundlag: DK model 500 x 500 m og ca beregningslag
6 Udbygning af DK model 2014 med 6000 km nye vandløb (vist med rødt)
7 Metodik Udtræk DCE / AU Øko flow indikatorer (6 variable + 3 kvalitetselementer + med. min Q)
8 Eksempel hydrologisk regime med og uden indvinding ( ) Vestdansk: markvanding Østdansk: vandværker
9 Usikkerhedsvurdering Symbolsk regression (fra hydrologisk regime flow variable til biologiske kvalitetselementer) Skala (ID15 ~ 15 km2, dvs. mindste vandløb ikke med), ligesom at ørredindeks ikke er med (DFFVø) Modelusikkerhed (biaskorrektion/dk model) Kriterier for tilstandsændring (thresholds svarende til >80, og % sandsynlighed for tilstandsændring 9
10 Symbolsk regression forklaringsgrad (R2) Bestemmelse af empiriske formler ud fra observeret vandføring: DVFI (N=122/R2=0,44), DVPI (N=91/R2 =0,34) DFFVa (N=61/R2=0,49) (Graeber et al., 2014)
11 Skala (ID15) Observeret Slyngnings klasse (SIN obs) Q Station 1 SINUS 1,32 SIN CLASS 3 SIN OBS 2 GIS data for usikre, anvendt Observerede værdier
12 Model usikkerhed Hvad er DK model god og mindre god til at simulere (øko flow)? 159 faste Q stationer
13 Hvad er DK model god og mindre god til at simulere (øko flow)? Modellen er bedst til at simulerer Q50 og BFI. Modellen er rimelig god til at simulere, Q90/Q50 og median min Q. Modellen er dårlig til simulering af Fre25, Fre75, Fre1 og DUR3
14 EQR grænseværdier, sandsynligheder for tilstandsændring og prædikations usikkerhed Tabel 3.2 EQR grænseværdier for DVFI, DVPI og DFFVa (kilde DCE) Tilstand DVFI DVPI DFFVa Høj tilstand > 1,00 > 0,70 > 0,94 God tilstand 0,71 1,00 0,50 0,70 0,72 0,94 Moderat 0,57 0,71 0,35 0,50 0,40-0,72 Ringe 0,43 0,57 0,20 0,35 0,11 0,40 Dårlig < 0,43 < 0,20 < 0,11 Tabel 3.5 Øvre og nedre prædikations grænser svarende til 5-95 og % signifkansniveau (Kilde: Daniel Graeber, DCE) DFFVa er baseret på grænseværdier for EQR fra Litauen og derfor har det været nødvendigt at fastsætte de tre laveste klasser (dårlig til moderat) baseret på et skøn Biologisk 5 % Nedre 25 % Nedre (personlig kommunikation Peter kvalitets Wiberg Larsen, prædiktions DCE). Bemærk at prædiktions ovenstående værdier element grænse grænse gælder for større vandløb (> 15 km 2 ), hvilket svarer meget godt med den tilsvarende størrelsen på ID15 deloplande. 75 % Øvre prædiktions grænse DVFI -0,21-0,11 0,13 0,33 DFFVa -0,32-0,17 0,18 0,31 DCE har vurderet likelihood s svarende til ændring af EQR værdier fra god til ikke god tilstand ud fra de stationer der indgår i de tre biologiske kvalitetselementer (se Tabel 3.3). DVPI -0,18-0,08 0,09 0,20 95 % Øvre prædiktions grænse Tabel 3.3 Likelihood svarende til ændring af EQR tilstand for DVFI, DVPI og DFFVa (ændring fra god til ikke god tilstand - kilde DCE) Ændringer i EQR DVFI DVPI DFFVa - 0,01 2,8 % 5,3 % 4,3 % - 0,02 2,9 % 5,3 % 8,3 % - 0,05 6,1 % 26,5 % 12,4 % - 0,10 35,3 % 44,6 % 29,5 % - 0,15 N.A. 63,1 % 45,5 % 14
15 Eksempler Sneum og Køge å Køge Sneum
16 Sneum Køge Ændring DVFI (EQR) Ændring DFFVa (EQR) Ændring Median Min Q (%)
17 Sammenligning med grundvandoverfladevands udtræk (Sneum å og Køge)
18 Simulerede totale EQR værdier ud fra 6 øko-flow variable DVFI Med indvinding DVPI Med indvinding DFFVa Med indvinding
19 Modelberegnede ændringer i DVFI og DFFVa som følge af vandindvinding Modelberegnede ændringer i DVFI (smådyr) og DFFVa (fisk). Områder med rød farver har > 80 % sandsynlighed for reduceret tilstand, orange farve % sandsynlighed for reduceret tilstand og gul farve % sandsynlighed for reduceret tilstand fra god til ikke god
20 Konklusiv udpegning på grundvandsforekomst niveau Kort der viser grundvandsforekomster relateret til et eller flere ID15 oplande med: >80 % (rød), %(orange) % (gul) sandsynlighed for reduceret økologisk tilstand som følge af vandindvinding (højt scenarie)
21 Diskussion farvel til median min Q? betydende variable Symbol (unit) Description Relevance Magnitude Q50 (m 3 /s) Median flow, i.e. flow exceeded 50 % of time All QMM (m 3 /s) Low flow, yearly daily minimum flow exceeded 50 DVFI & DFFVa % of the years (every second year) QMedMax (m 3 /s) High flow, yearly daily maximum flow exceeded 50 DVPI % of the years (every second year) Q10 (m 3 /s) High flow, i.e. flow exceeded 10 % of time DVPI Frequency and duration Fre1 (year -1 ) High-flow event, average number of events > Q50 DVFI Fre25 (year -1 ) High-flow event, average number per year using a DVPI & DFFVa threshold of 25 th percentile from the 1-day flow duration curve (Q25) Fre75 (year -1 ) Low-flow event, average number per year using a DVPI & DFFVa threshold of 75 th percentile from the 1-day flow duration curve (Q75) DUR3 (days) High-flow event, duration of high flow events per year using a threshold of3 times the median flow (Q50) DVPI Timing or predictability of flow JUL MIN Mean Julian day of annual minimum flow (day 1 is 1 May) DVFI Flow variability BFI (-) Base flow index, baseflow volume divided by total flow volume DFFVa Low flow extremity Q90 (-) Low flow extremity (Q90/Q50) DVFI Median min Q ikke er særligt relevant for DVFI, DVPI og DFFVa. Frekvens/varighed (Fre1, Fre25, Fre75 og DUR3), Fysiske forhold (SIN obs), Variabilitet (BFI) og low flow ekstremitet (Q90) er de mest relevante hydrologiske variable, i de totale EQR formler. Behov for at overveje tillægs variable (fx flow størrelse, Q50), da fx sedimenttransport og vandkvalitet afhænger af vandføringens størrelse. Behov for test med tidsserier af kvalitetselementer i forhold til flow.
22 Konklusion - landsdækkende Der er opstillet og valideret et modelsystem der implementerer nye DCE indikatorer, hvori der indgår 6 øko-flow variable, til vurdering af effekt af vandindvinding på vandløbenes økologiske tilstand (smådyr og fisk; det er vurderet at implementering af indikator for planter er for usikker med DK model) Skalaen for vurderingen er baseret på ID15 oplande (i alt ca ~ 15 km2 i gennemsnit) og med relatering til grundvandsforekomster (i alt ca. 400), det vil sige på en overordnet skala og med en ensartet metodik på landsplan Der indgår en stedfortræder for fysisk index for både smådyr og fisk (slyngningsklassen; SIN OBS). Median minimumsafstrømningen er vurderet kun at have sekundær betydning Det er vurderet, at de implementerede modeller er anvendelige til de formål i vandforvaltningen de er udviklet til, som de foreligger, men der er et stort behov for at udvikle investigative metoder (detailanalyser hvor hydraulik mm. indgår incl. ørred)
23 Tak for opmærksomheden! Mere information GEUS rapport 2014/74 incl. appendices: DK model:
Implementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader
Møde i ATV Jord og Grundvand om Vandindvindingens påvirkning af ferskvandsressourcen -Water Footprint, vandbalance og miljøindikatorer DGI byen 5. november 2015 Implementering af økologiske flow variable
Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder
Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Økohydrologiske udfordringer forbundet med modelbaseret vurdering af bæredygtig vandindvinding Hans Jørgen Henriksen Geological Survey
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding Statens rolle Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil SIDE 2 Grundvandsenheder i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Direktør Hanne Kristensen Vicedirektør
Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. november 2014
Vurdering af effekten af vandindvinding på vandløbs økologiske tilstand Implementering af retningslinjer for effekten af vandindvinding i forbindelse med vandplanlægning og administration af vandforsyningsloven
Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 4 / 74 Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding Konceptuel tilgang og validering samt tilstandsvurdering
Grundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
På vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Operationalisering af ny viden til administration af indvindingstilladelser
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 16/ 46 Operationalisering af ny viden til administration af indvindingstilladelser Forprojekt: Spørgeskemaundersøgelse
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76
Grundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog
Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå Ole Silkjær, Geolog 06-11-2015 2 Søndre Kildeplads, Kolding 3 Baggrund for undersøgelse 4 Forny og udvide indvindingstilladelsen
Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Kompenserende foranstaltninger og overvågning af vandløb i Ringsted Kommune
Notat Dato: 22.11.2017 Opgave: Vandindvindingstilladelser i Ringsted Kommune Afsender: Modtager: Ringsted kommune Vandressourcer & Miljø Jens Rasmussen Direkte tlf. 2795 4675 E-mail [email protected] Kompenserende
Giber Å påvirket og kompenseret
Giber Å påvirket og kompenseret Niels Cajus Pedersen Disposition Vandindvinding og påvirkning af Giber Å Konsekvenser af spildevandsplan 2013-16 Sikring af vandføring i Giber Å Konklusion Vandindvinding
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Vandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith [email protected] Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen
Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Jens Carl Streibig, KU Claus Tonni Hansen, Christian Ritz, KU,. Daniel Gerhard NZ Jens Erik Jensen, Seges
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster
Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster Lærke Thorling og Brian Sørensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV
