MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING AF VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER... 7 6.1 Energi... 7 Bestående forhold... 8 Hvad gælder her?... 8 Miljøpåvirkning... 8 Afbødende foranstaltninger... 8 Beskrivelse af kumulative effekter... 8 Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden... 8 Forslag til overvågning... 8 6.2 Klima... 8 Bestående forhold... 8 Hvad gælder her?... 9 Miljøpåvirkning... 9 Afbødende foranstaltninger... 9 Beskrivelse af kumulative effekter... 9 Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden... 9 Forslag til overvågning... 9 6.3 Befolkning og materielle goder... 9 Bestående forhold... 9 Hvad gælder her?... 9 Miljøpåvirkning... 9 Afbødende foranstaltninger... 10 Beskrivelse af kumulative effekter... 10 Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden... 10 Forslag til overvågning... 10 6.4 Jordforureningsforhold... 10 Bestående forhold... 10 Hvad gælder her?... 10 Miljøpåvirkning... 10 Afbødende foranstaltninger... 10 Beskrivelse af kumulative effekter... 10 Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden... 10 Forslag til overvågning... 10

1. INDLEDNING Hvad er en miljørapport Formålet med en Miljøvurdring (MV) er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping/ screening af Varmeplanen for Skive Kommune er vedlagt som bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår planmyndigheden de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. Indhold og afgrænsning Skive Kommune har gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at Varmeplanen kan medføre væsentlige (positive) påvirkninger af miljøet. Følgende emner er derfor behandlet i miljørapporten: Energi Klima Befolkning og materielle goder Jordforureningsforhold Varmeplanens formål er at sandsynliggøre, at Skive Kommune kan blive CO2-neutral i 2029 samt at der i 2050 ikke længere bruges fossile brændsler i varmeforsyningen i Skive Kommune. Varmeplanen er derfor vurderet at have en væsentlig, positiv påvirkning i forhold til temaerne energi, klima og befolkning og materielle goder. Derudover kan planen have en effekt på jordforureningsforhold. Emnerne behandles på baggrund af det vidensniveau, der ved planens udarbejdelse er tilgængelig. Emnerne behandles således på et overordnet niveau idet Varmeplanens anbefalinger på nuværende tidspunkt ikke er konkretiseret. En mere detaljeret miljøvurdering vil blive foretaget i den nærmere planlægning og myndighedsbehandling, som er nødvendig for at realisere.

2. RESUME AF MILJØRAPPORT I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at Varmeplanen er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger anvendelsesbestemmelser for anlæg opført i lovens bilag 4. Denne miljørapport er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til Varmeplanen. Energi (Energiforbrug og Kollektiv energiforsyning/ vedvarende energi) Gennemførelse af planen vil medføre lavere brændselsforbrug til opvarmning ved etablering af geotermi. Udskiftning af individuelle fyr med fjernvarme vil medføre en højere brændselseffektivitet og et lavere forbrug af fossile brændsler. Klima (Drivhuseffekt og ændret vandstand, som følge af global opvarmning) Ved gennemførelse af Varmeplanens scenarier, eller dele heraf, vil der ske en væsentlig forbedring af det globale klima og det lokale miljø, og er dermed et væsentligt bidrag til Kommunens samlede mål for varmeforsyningen om at blive CO2-neutral i 2029. Den årlige CO2-reduktion ved gennemførsel af projekt om geotermisk varme og varmetransmission er ca. 27.000 tons CO 2 -ækvivalenter pr. år. Ca. 9.000 tons CO 2 -ækv. pr. år ved konvertering af fire naturgasområder og ca. 1.900 tons CO 2 -ækv. ved etablering af et nyt fjernvarmeværk. Befolkning og materielle goder Varmeplanen for Skive Kommune forholder sig til varmeforsyningen i kommunen med den nuværende status og i et langsigtet perspektiv. Dette skal være med til at sikre, at investeringer i Skive Kommune sker bedst muligt set fra både et privatøkonomisk, selskabsøkonomisk, samfundsøkonomisk og miljømæssigt synspunkt. Jordforureningsforhold Gennemførelse af varmeplanen medfører, at der skal graves transmissionsledninger ned i mange vejstrækninger. Skal der fortrænges jord i den forbindelse skal det sikres, at der ikke flyttes forurenet jord til forureningsfølsomme områder.

3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD Varmeplanen er en sektorplan, som beskriver kommunens planlægning inden for varmeforsyningssektoren. Planen er underlagt Kommuneplan 2009-2020 for Skive Kommune. Planen er det administrative grundlag for Skive Kommunes forvaltning af varmeforsyningsområdet, og den beskriver tiltag, der skal arbejdes med i de forskellige forsyningsområder i kommunen. Varmeplan 2013 er således byrådets bud på, hvordan varmeforsyningen i Skive Kommune skal udvikle sig frem til 2029. Det overordnede mål med varmeplanen for Skive Kommune er at sikre kommunens borgere forsyningssikkerhed og økonomisk sikkerhed for deres energiforbrug fremover. Dette skal sikres gennem planlægning samtidig med, at Skive Kommune er med til at opfylde kommunens målsætning og de nationale målsætninger for energi og klima. Energiplanlægning har hidtil spillet en stor rolle for det danske energisystem. I starten af 1980 erne blev varmeplanlægningen implementeret i det danske plansystem, og der skete en omstilling til naturgas som brændsel samt en samproduktion af el og varme såkaldt kraftvarme. Omstillingen forsatte i 1990 erne, hvor også miljøvenlige brændsler blev indfaset. Denne udvikling var aldrig lykkedes uden energiplanlægningen. Fremtidens udfordringer betyder, at der er behov for strategisk energiplanlægning, herunder varmeplanlægning. Varmeplanen for Skive Kommune forholder sig til varmeforsyningen i kommunen med den nuværende status og i et langsigtet perspektiv. Dette skal være med til at sikre, at investeringer i Skive Kommune sker bedst muligt set fra både et privatøkonomisk, selskabsøkonomisk, samfundsøkonomisk og miljømæssigt synspunkt. Denne varmeplan er således blevet udarbejdet, da der er et behov for at tage stilling til både den kollektive og individuelle varmeforsyning fremadrettet. Hvor skal afgrænsningen mellem disse gå, og hvilke vedvarende alternativer bør benyttes hvilke steder i kommunen? En samlet varmeplanlægning i den nye Skive Kommune efter sammenlægningen af de tidligere Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre Kommuner skal også sikres ved hjælp af den nye varme-plan. De tidligere kommuner har haft hver deres varmeplanlægning, og denne bør fortsættes og ajourføres i den nuværende kommune, da planlægningen løbende skal revideres så den stemmer overens med det fremtidige dynamiske energisystem. Varmeplanen skal også ses i forhold til Klima og Energi Strategi 2029, som beskriver den langsigtede strategi for Skive Kommune, samt mål og rammerne for de enkelte indsatsområder. Det overordnede mål er at Skive Kommune bliver CO2-neutral i 2029, ved at være nettoeksporterende af CO2-neutral energi på årsbasis. En række af indsatsområderne omhandler varmeforsyning, herunder mål for energibesparelser i bygninger, omlægning til individuelle varmepumper, konvertering af individuel naturgas, solvarme, geotermi og biogas. I Skive Kommune skal biogassen dog hovedsagligt opgraderes til naturgaskvalitet og sendes det ud på gasnettet, som beskrevet i Kommuneplantillæg nr. 22 - Temaplan for Biogas Skive Kommune. Biogassen vil herved kunne benyttes, hvor der er behov, herunder på sigt til spids- og reservelast i transmissionssystemet i forhold til det nævnte projektforslag. I Temaplan for Biogas beskrives Skive Kommunes målsætning nærmere, herunder at der skal skabes rammerne for en væsentlig udvidelse af biogasproduktionen i Skive Kommune af hensyn til klima, energiforsyning, natur, miljø og beskæftigelse. Desuden er målsætningen at 50 % af husdyrgødningen i Skive kommune udnyttes til grøn energi i 2020, og at biogassen udover at kunne opgraderes skal benyttes til varme- og kraftvarmeanlæg hvis biogasanlæggene er placeret tæt på større byer med fjernvarme.

4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER Kommuneplan og Planstrategi Energi er et af de tværgående fokusområder i Kommuneplan 2009-2020 for Skive Kommune og er som en udløber af det, en del af grundlaget for Rent Liv, som er en del af planstrategien. RENT LIV! er overskriften for Byrådets brand for Skiveegnens udvikling. Brandet blev vedtaget af Byrådet i 2011. Overskriften beskriver kort og præcist egnens kendetegn og er et fantastisk fundament, som vi er blevet enige om at gå efter: Skive - det er RENT LIV. Fra RENT LIV kan følgende citeres: Vi har noget særligt her på Skiveegnen. Vi har det aktive liv, fjorden, de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. De fire elementer som hver for sig udgør en styrke, og som tilsammen danner grundlaget for RENT LIV. Brandet udpeger 4 elementer, som åbner mange fortolkningsmuligheder for den enkelte: Livet Fjorden Maden Energien Klima & Energi Strategi 2029 Skive Kommune har de seneste år opgraderet indsatsen for at skabe endnu mere energieffektivitet og optimering af energibesparende foranstaltninger, og dette arbejde udmøntede sig i, at Skive blev udpeget som landets første Energiby i oktober 2008. Dermed har Skive Kommune sat nye standarder for arbejdet med Klima og Energi, og vi fortsætter bestræbelserne både lokalt og strategisk med at involvere alle borgere og virksomheder for at skabe et mere uafhængigt, selvforsynende og bæredygtigt samfund til gavn for alle i Skive Kommune. Strategiplanen sætter mål og rammer for, hvordan Skive Kommune bliver et CO 2 -neutralt samfund, og hvilke foranstaltninger, der på nuværende tidspunkt er kendte virkemidler for at bringe kommunen derhen. Klima og Energi Strategien er opbygget med en indledning om Strategiens indhold, formål og organisering. Derefter følger en overordnet konklusion med anbefalinger til gennemførelse af nødvendige indsatsområder. Den strategiske og tekniske del omhandler de enkelte tiltag og teknologier, som kommunen efterhånden bringer i spil for at nå visionen inden for den fastsatte tidsramme. Her forsøger vi at anskueliggøre, hvordan vi implementerer de enkelte tiltag, og hvilke konsekvenser det har. Denne del afrundes med en mere detaljeret konklusion og beskrivelse af, hvorledes vi evaluerer og fortsat udvikler Strategien. Klima og Energi Strategien afsluttes med en fremtidsfortælling om, hvordan Skive Kommune kan tænkes at tage sig ud i 2029, når vi har opfyldt visionen om at være CO 2 -neutral på det tidspunkt. 5. 0-ALTERNATIV Miljøvurderingen foretages ud fra et 0-alternativ. 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af Varmeplanen. 0-alternativet indeholder således en betragtning af, hvordan varmeforsyningen kan se ud uden en vedtaget varmeplan. 0-alternativet er en videreførelse af situationen i dag, og vurderet på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Beskrivelser af den nuværende situation i forhold til Energi og Klima kan ses under Bestående forhold i afsnit 6.1 og 6.2.

Energi Uden en overordnet plan for varmeforsyningen i Skive Kommune forventes det, at en del nye fjernvarmeområder og en del naturgaskonverteringer i de mindre byer ikke vil blive ført ud i livet. Skive Kommune og dets indbyggere vil uden en overordnet plan ikke have overblik over varmeforsyningen, ligesom borgerne og virksomheder ikke vil have indsigt i hvilken retning Skive Kommune ønsker for varmeforsyningen. 0-alternativet til varmeplanen vil således være business as usual, og andelen af vedvarende energi i Skive Kommune, vil således ikke kunne øges i samme tempo, og sandsynligvis ikke indenfor målsætningen i Klima og Energi Strategi 2029. Gennemføres projektet med geotermi vil der blive sparet mere energi i varmeforsyningen, samtidig med at andelen af vedvarende energi stiger. I fremtiden må det påregnes at naturgas og olie bliver mindre attraktivt til varmeproduktion pga. stigende priser som resultat af færre ressourcer. Dette vil under alle omstændigheder føre til valg af andre brændsler, men uden en varmeplan kan det ske uden at tage hensyn til helheden i kommunen. Klima Uden en Varmeplan kan der ikke forventes at blive opnået de brændselsbesparelser, som varmeplanen lægger op til. Med et større forbrug af brændsler, vil udledningerne af drivhusgasser være større. Herudover vil der være en større andel af fossile brændsler i varmeforsyningen, som også vil resultere i en større udledning af drivhusgasser. 6. MILJØVURDERING AF VÆSENTLIGE MILJØPÅ- VIRKNINGER I det følgende behandles emnerne Energi, Klima, Befolkning og materielle goder, samt jordforureningsforhold. Behandlingen udføres systematisk i forhold til at beskrive: Bestående forhold Hvad gælder her? Miljøpåvirkning Afbødende foranstaltninger Beskrivelse af kumulative effekter Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Forslag til overvågning 6.1 Energi Det overordnede mål med varmeplanen for Skive Kommune er at sikre kommunens borgere forsyningssikkerhed og økonomisk sikkerhed for deres energiforbrug fremover. Dette skal sikres gennem planlægning samtidig med, at Skive Kommune er med til at opfylde kommunens målsætning og de nationale målsætninger for energi og klima. Varmeplanen skal også ses i forhold til Klima og Energi Strategi 2029, som beskriver den langsigtede strategi for Skive Kommune, samt mål og rammerne for de enkelte indsatsområder. Det overordnede mål er at Skive Kommune bliver CO 2 -neutral i 2029, ved at være nettoeksporterende af CO 2 -neutral energi på årsbasis. En række af indsatsområderne omhandler varmeforsyning, herunder mål for energibesparelser i bygninger, omlægning til individuelle varmepumper, konvertering af individuel naturgas, solvarme, geotermi og biogas. Vurderingerne tager udgangspunkt i Varmeforsyningsloven (Bekendtgørelse af lov nr. 1184 af 14/12/2011 om varmeforsyning samt senere ændringer), som har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning. Sammen med Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet er der lavet samfundsøkonomiske beregninger til at udpege de rentable løsninger.

Bestående forhold I Skive Kommune bruges der ca. 565.000 MWh varme pr. år, hvilket svarer til en udledning på 116.000 tons CO 2 årligt. Hvad gælder her? Skive Kommune har en række mål for energibesparelser i bygninger, omlægning til individuelle varmepumper, konvertering af individuel naturgas, solvarme, geotermi og biogas. Miljøpåvirkning Varmeplanens miljøpåvirkning indenfor Energi er væsentlig positiv. Varmeplanens scenarier for fremtidens varmeforsyning i Skive Kommune vil alle bidrage til en forbedring af energiforbruget. Med Varmeplanen sikres således en sammenhæng og helhed i varmeforsyningen i Skive Kommune. Afbødende foranstaltninger Ingen. Beskrivelse af kumulative effekter Der er en positiv kumulativ effekt hvis flere tiltag gennemføres. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Beregninger og vurderinger er foretaget på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Ændringer i udvikling, politiske beslutninger og brændselssituationen generelt, kan således ændre forudsætningerne for denne Varmeplan. I Skive Kommune benyttes især fjernvarme til opvarmning. Denne fjernvarme produceres på decentrale kraftvarmeværker samt fjernvarmeværker. Ifølge Varmeplan Danmark 2010 fra Dansk Fjernvarme forventes en reduktion af nettovarmebehovet på ca. 20 % i 2020 i forhold til 2010-niveau. I 2050 forventes varmebehovet reduceret yderligere med op til 60 %. Forslag til overvågning De kollektive varmeforsyningsanlæg vil være reguleret af miljøgodkendelser samt være underlagt myndighedernes miljøtilsyn. Herigennem udføres en overvågning af virksomhedernes miljøpåvirkning, bl.a. af emissioner. 6.2 Klima Reduktion af CO 2 er et vigtigt indsatsområde i Skive Kommunes klimaplan, og Varmeplanen spiller her en væsentlig rolle. Formålet og baggrunden for planen er at kunne bidrage til kommunens samlede mål om at blive CO 2 -neutral i 2029, og CO 2 -reduktionen er derfor en central parameter i udvælgelse af Varmeplanens scenarier. Vurderingerne tager udgangspunkt i Varmeforsyningsloven(Bekendtgørelse af lov nr. 1184 af 14/12/2011 om varmeforsyning samt senere ændringer), som har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning. Sammen med Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, er der lavet samfundsøkonomiske beregninger til at udpege de rentable løsninger. Bestående forhold I Skive Kommune bruges der ca. 565.000 MWh varme pr. år, hvilket beskriver en udledning på 79.200 tons CO 2 årligt. Udledningen af drivhusgas svarer til 1,65 tons CO 2 pr. år pr. borger i Skive Kommune. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på ca. 8,3 tons CO 2 pr. år/borger (2011).

At CO2-udledningen per borger i Skive Kommune er så meget lavere end landsgennemsnittet skyldes primært at de mange biomassefyrede varme- og kraftvarmeværker. Hvad gælder her? Kommunen har et mål om at have CO 2 -neutral varme i 2029. Miljøpåvirkning Varmeplanens miljøpåvirkning indenfor Klima er ligesom Energi væsentlig positiv. Varmeplanens scenarier for fremtidens varmeforsyning i Skive Kommune vil alle påvirke det globale klima og det lokale miljø positivt. Afbødende foranstaltninger Ingen. Beskrivelse af kumulative effekter Reduktionen af CO2 skal ses i sammenhæng med Varmeplanens øvrige tiltag. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Beregninger og vurderinger er foretaget på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Ændringer i eksempelvis udvikling, politiske beslutninger og brændselssituationen generelt, kan således ændre forudsætningerne i denne Varmeplan. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget med udgangspunkt i Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Dette er valgt for at skabe et gennemskueligt grundlag for de der måtte være interesserede i at kigge beregningerne efter. Forslag til overvågning De kollektive varmeforsyningsanlæg være reguleret af miljøgodkendelser samt være underlagt myndighedernes miljøtilsyn. Herigennem udføres en overvågning af virksomhedernes miljøpåvirkning, bl.a. af emissioner. 6.3 Befolkning og materielle goder Varmeplanen for Skive Kommune forholder sig til varmeforsyningen i kommunen med den nuværende status og i et langsigtet perspektiv. Dette skal være med til at sikre, at investeringer i Skive Kommune sker bedst muligt set fra både et privatøkonomisk, selskabsøkonomisk, samfundsøkonomisk og miljømæssigt synspunkt. Bestående forhold I Skive Kommune er forskellen på opvarmningsprisen for et gennemsnitshus meget stor. Varmeprisen for fjernvarme i Skive Kommune varierer i dag mellem 13.655 kr./år inkl. moms for det billigste værk til 24.588 kr./år inkl. moms for det dyreste. Omkostningerne til et standard hus på naturgas er 21.887 kr./år inkl. moms og 28.365 kr. for olie, alle 2011-priser. Hvad gælder her? Kommunen har et mål om at have CO 2 -neutral varme i 2029. Miljøpåvirkning Varmeplanen giver mulighed for at etablere en varmekilde, som er mere privatøkonomisk fordelagtig, samtidig med at den er CO 2 -neutral.

Afbødende foranstaltninger Ingen. Beskrivelse af kumulative effekter Reduktionen af CO2 skal ses i sammenhæng med Varmeplanens øvrige tiltag. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Beregninger og vurderinger er foretaget på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Ændringer i eksempelvis udvikling, politiske beslutninger og brændselssituationen generelt, kan således ændre forudsætningerne i denne Varmeplan. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget med udgangspunkt i Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Dette er valgt for at skabe et gennemskueligt grundlag for de der måtte være interesserede i at kigge beregningerne efter. Forslag til overvågning Ingen 6.4 Jordforureningsforhold En gennemførelse af varmeplanen vil medføre, at der skal graves transmissionsledninger ned i mange vejstrækninger. Skal der fortrænges jord i den forbindelse skal det sikres, at der ikke flyttes forurenet jord til forureningsfølsomme områder. Bestående forhold Jord fra alle vejarealer er som udgangspunkt lettere forurenet. Hvad gælder her? Jorden skal håndteres i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen Miljøpåvirkning Ved korrekt håndtering af jorden, sker der minimal miljøpåvirkning. Dog vil transporten medføre CO 2 udledning, med mindre transporten sker med CO 2 -neutrale køretøjer. Afbødende foranstaltninger Ingen. Beskrivelse af kumulative effekter Udledningen af CO2 skal ses i sammenhæng med Varmeplanens øvrige tiltag, så den samlede effekt vil være en reduktion. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen Forslag til overvågning Jordflytning registreres i JordWeb.