BESKÆRES HJEMMEVÆRNETS BUDGET GÅR DET UD OVER DET SAMLEDE BEREDSKAB I DANMARK

Danmarks største forsvars, sikkerheds- og beredskabspolitiske organisation Nr. 3 September 2015 16 årgang Hjemmeværnsfolk i aktion BESKÆRES HJEMMEVÆRNETS BUDGET GÅR DET UD OVER DET SAMLEDE BEREDSKAB I DANMARK Forsætter på side 7+bagsiden Af Claus Arboe-Rasmussen Hjemmeværnets ventetid på en politisk afklaring er måske snart slut. 47.000 frivillige glæder sig til at få en politisk afklaring på fremtiden for Hjemmeværnet efter næsten 3 år efter forsvarsforliget indgåelse. Ingen ønsker forringelser for det frivillige arbejde som lægges i Hjemmeværnet til gavn for Forsvaret og samfundet. Derfor håber alle frivillige på, at en evt. effektiviseringsgevinst geninvesteres i relevant materiel og den fortsatte udvikling af Hjemmeværnet. Alt andet vil ødelægge den udvikling, som Hjemmeværnet har gennemgået de sidste 10 år. En Deloitte rapport fra sidste år har sat direkte tal på besparelserne- ca. 71 mio. kr. og mere end 100 stillinger. Vi står nu tre år henne i det nuværende forsvarsforlig, hvor det øvrige forsvar er presset på sine internationale forpligtigelser og, hvor Beredskabsforliget samtidig betyder nedskæringer, usikkerhed og frustration. I dette politiske hængedynd står Hjemmeværnet stadig i en uafklaret politisk beslutning om opgaver, økonomi og formål for fremtiden. Folk & Sikkerhed håber, at de spæde politiske udmeldinger fra dele af blå blok hen over sommeren om øget økonomisk bevågenhed til Forsvaret, også må smitte af på Hjemmeværnet ved som minimum fastholdelse af den nuværende økonomi. GÅR PENGENE TILBAGE TIL HJEMMEVÆR- NET? Hvis man læser forligsteksten, så ser det ud til, at besparelsen via budgetanalysen på Hjemmeværnet, skal anvendes til Hjemmeværnets udvikling, men det er der jo igen sikkerhed for, før der har været en politisk drøftelse og prioritering. Blandt de frivillige er der en oprigtig bekymring om, at det frivillige forsvar skal være med til at bidrage i et sådant omfang, at organisationens sammenhængskraft kommer i ubalance. Hvis Hjemmeværnet ikke får pengene tilbage til den fortsatte og allerede markante udvikling og samtænkning med det øvrige forsvar, kan de f.eks. ikke forvente at få nye lastbiler, nye maskingeværer, tidsvarende kommunikationsudstyr, nye Marinehjemmeværnsfartøjer i 800-klassen samt udvikle Flyverhjemmeværnet endnu mere. Hvis hovedparten af pengene ikke går tilbage til Hjemmeværnets frivillige, vil det de facto betyde reduktion af Hjemmeværnets kapacitet. Det vil også være en

LEDER ET FORSVARLIGT FORSVAR KOSTER PENGE Af Peter M. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed Lige så lidt som en debat om Forsvaret fyldte i valgkampen, lige så meget har debatten fyldt efterfølgende. Næppe var Folketinget gået på sommerferie, før debatten om nedlæggelse af Irak- og Afghanistankommissionen meldte sig. Dernæst havde Berlingske Tidendes en udmærket leder om, at Hæren skal nytænkes en leder, som i øvrigt var i god tråd med Folk & Sikkerhed, nr. 2 fra juni i år med fokus på Generalmajor H.C. Mathiesen, Chef/Hærstab og dennes indlæg på foreningens årsmøde i maj. Senere fyldtes medierne med historien om F16flybidraget til bekæmpelse af IS og flymekanikernes åbne brev til folketingets forsvarspolitiske ordførere. Det er en sag, som fik og fortsat har fagforeningernes og Folketingets store bevågenhed, og som blev fulgt op af en artikel i Berlingske Tidende af oberst (pens.) Lars Møller, som man kan mene om, hvad man vil bortset fra, at han har sine meningers mod og kan kommunikere i klart sprog. Trods tidligere (relativ) bred politisk enighed om at forlænge F16-styrkebidraget i kampen mod IS, er den direkte konsekvens af sagen, at F16-bidraget trækkes hjem med udgangen af september og erstattes af en radarenhed. Sideløbende med ovennævnte har der været indlæg om alvorligt nedslidt materiel, den tilbagevendende debat omkring anskaffelse af nye kampfly m.v. På samme tidspunkt som F16-sagen fyldte medierne havde Berlingske Tidende med ca. en uges mellemrum tre glimrende indlæg under overskrifterne Uforsvarligt, Forsvarligt forsvar og Selvforsvar alle med fokus på forskellige aspekter af Danmarks nuværende og fremtidige forsvarspolitik. På det seneste har tidligere formand for Folketingets Forsvarsudvalg, Helge Adam Møller, i et læserbrev skrevet Danmark kan ikke længere forsvare eget territorium, bekæmpe ubåde i Østersøen eller udsende F-16 fly. Han tilføjede, at tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt FOLK & Sikkerhed er udgivet af den forsvars- og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed Studiestræde 5,1 1460 København K tlf. 3314 7900 Mail: kontakt@folkogsikkerhed.dk Hjemmeside: www.folkogsikkerhed.dk Redaktion: Informationschef Claus Arboe-Rasmussen, Djfb (ansv. redaktør) Sekretariatsleder Oscar Brøndum Fotos: : Tak for lån af fotos hos VFFK Grafisk Produktion: Toptryk Grafisk Buskmosevej 4, 6300 Gråsten, firmamedlem af Folk & Sikkerhed. Vil du vide mere om FOLK & SIKKERHED - mød os på nettet: www.folkogsikkerhed.dk Motto: FRED I FRIHED eller http://www.facebook.com/pages/folk-sikkerhed på NATO-topmødet i Wales i 2014 lovede, at Danmark vil sætte en stopper for de faldende udgifter til Forsvaret og over de næste ti år øge udgifterne med op til to % af BNP. Det er ingen hemmelighed, at Forsvaret i en længerevarende årrække har været hårdt ramt af benhårde besparelser, omlægninger, effektiviseringer, sammenlægninger, kasernelukninger, flytninger m.v. De 15% s besparelse på forsvarsbudgettet fra seneste forsvarsforlig er noget, der har ramt hårdt og dybt, og som har fået en stor og direkte konsekvens for personel, materiel, kapaciteter, udholdenhed m.m.m. Det er et område, som Folk & Sikkerhed gentagne gange har påpeget og advaret imod. At General Knud Bartels som én af sine embedsgerninger som formand for NATO s Militærkomite og tidligere forsvarschef vælger at skrive et brev til den nytiltrådte Forsvarsminister for at påpege, at Danmarks anseelse i NATO nu også er under pres, understreger alvoren. Debatten over sommeren illustrerer problemerne med al ønskelig tydelighed, og F16-sagen er det direkte bevis for, at afgrunden mellem mål og midler nu er blevet for stor. Forsvaret kan i dag ikke løse de opgaver, som politikerne ønsker, at Forsvaret skal kunne. Og man kan vel stille det kætterske spørgsmål, om Forsvaret i dag kan leve op til de formål, der er angivet i selve loven om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.?! Der er principielt to løsninger på den grundlæggende problemstilling - den manglende sammen- Sådan ser det ud, når NATO-soldater træner luft,vand og landinsats. Fra NATO s hjemmeside hæng mellem (for)mål og midler. Enten nedjusterer man målene, eller også opjusterer man midlerne. I Folk & Sikkerheds optik er svaret oplagt. Derfor er det opløftende, at Forsvarsminister Carl Holst allerede har meldt ud, at Forsvarsministeren agter at arbejde for at tilføre Forsvaret flere midler og gerne nærme sig NATO s mål om, at hvert medlemsland bruger 2 % af BNP på Forsvaret. Det er en udmelding, som Folk & Sikkerhed bakker fuldt og helhjertet op om for det er den eneste rigtige løsning. Det er forsvarligt, og det er ansvarligt. Det er imidlertid ikke rettidigt, hvis det først skal ske i forbindelse med det kommende forsvarsforlig. Forsvaret, inklusive Hjemmeværnet, skal efter Folk & Sikkerheds opfattelse fortsat udgøre et troværdigt bidrag til NATO, kunne leve op til den aktivistiske udenrigspolitik, kunne forsvare territoriet, inklusive det arktiske område, og kunne levere den fornødne støtte til samfundet i almindelighed. Det kan Forsvaret ikke nu. Det skal det kunne i fremtiden. Flere midler og en klar strategisk plan om, hvad Folketinget vil med Forsvaret, er nødvendig. Det vil Folk & Sikkerhed stille skarpt på ved foreningens sikkerhedspolitiske konference på Christiansborg torsdag den 19. november. FOLK & SIKKERHED INVITERER IGEN I ÅR TIL SIKKERHEDSPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG TORSDAG DEN 19.NOVEMBER Sådan ser den økonomiske lagkage ud for forsvar, hjemmeværn etc. Bestyrelsen i Folk & Sikkerhed: Peter M. Andersen, (formand), advokat, OL-R Peter H. Lynard, sekretariatsleder i HPRD, næstformand Helle Bonnesen, cand. merc.,folketingskandidat Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed Netværk Bornholm Erling Lundsgaard, formand for Folk & Sikkerhed Netværk Sønderjylland Adam Meinertz, katastrofe-og risikomanager Karl Erik Nielsen, pens. Oberst ISSN nr.: 2246-1124 Folk & Sikkerhed inviterer igen i år til sikkerhedspolitisk konference på Christiansborg torsdag den 19.november kl.10-14. Fokus i år vil være rettet mod forsvaret efter flere års massive besparelser. Hvad har politikerne tænkt sig med Dansk Forsvar. Nedjusterer man på målene eller opjusterer man på midlerne? Tilmelding sker efter først-til-mølleprincippet ved at sende en mail med navn og adresse til event@folkogsikkerhed. dk. Hold dig opdateret. Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev på www.folkogsikkerhed.dk og få nyt om konferencen. FOLK & SIKKERHED Næste udgivelse, december 2015 Deadline 17. november 2015 De individuelle artikler, kommentarer etc. i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Folk & Sikkerheds officielle synspunkter, bortset fra lederen. Indholdet i Folk & Sikkerhed står til fri afbenyttelse mod kildeangivelse. Redaktionen vil meget gerne have tilsendt de publikationer, hvor redaktionelt indhold eller citater benyttes. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at Folk & Sikkerhed har lagt avisen ud på hjemmesiden www.folkogforsvar.dk, hvor tekst plus billeder efter aftale med redaktionen kan downloades. Fra den sikkerhedspolitiske konference i 2014. Tidligere forsvarsminister Nicolaj Wammen orienterede Motto: FRED I FRIHED 3

RUNDT OM FOLK & SIKKERHED 2015 BORNHOLM INVITERER TIL ERFASAMARBEJDE TRADITIONSPLEJE I SØNDERJYLLAND Folk & Sikkerhed Netværk Bornholm vil samle de andre forsvarspolitiske foreninger på øen i et stærkere netværk. Derfor inviterede de til stormøde hos Bornholms Brandvæsen i Rønne for at udvikle Erfa-samarnbejdet. Emnerne var Bornholms fremtidige redningsberedskab efter beredskabsforliget, veteraner og flagdag, beredskabsspillet og de unge samt et maritimt SAR Viden Center på øen. I anledning af regeringsskiftet benyttede Folk & Sikkerhed lejligheden til at sende et tillykke og en opfordring til sundhedsminister Sophie Løhde, justitsminister Søren Pind og forsvarsminister Carl Holst om at sætte fokus på regeringsgrundlagets punkt om Sammen for fremtiden. Området stemmer særdeles fint overenes med Folk & Sikkerheds formål, at arbejde for en samtænkt robusthed i samfundet med henblik på at skabe sikkerhed, frihed og tryghed for den enkelte. Folk & Sikkerhed ser en lang række udfordringer på det Beredskabspolitiske område herunder forsvars-og sikkerhedspolitiske emner. Folk & Sikkerhed håber i decemberudgaven 2015,at kunne bringe en samtale med den nye forsvarsminister Carl Holst. I NYE VESTE. Yderst til højre borgmester Winnie Grosbøll, Bornholm NY F&S VESTE Folk & Sikkerhed er blevet mere synlige. I forbindelse med arrangementer op til Flagdagen, har vi indkøbt nogle flotte veste med logo og teksten. Dansk sikkerhed styrker vor velfærd.www.folkogsikkerhed.dk Forsvarsminister Carl Holst. ÅBENT BREV TIL MINISTRENE Omtale i de sønderjydske lokalaviser om velkomsten til den nye lokale forsvarsminister Erling Lundsgaard, Formand Folk&Sikkerhed Netværk, Sønderjylland med en buket ved mindestenen ved Arnkilsager I anledning af regeringsskiftet benyttede Folk & Sikkerhed lejligheden til at sende et tillykke og en opfordring til sundhedsminister Sophie Løhde, justitsminister Søren Pind og forsvarsminister Carl Holst om at sætte fokus på regeringsgrundlagets punkt om Sammen for fremtiden. Området stemmer særdeles fint overenes med Folk & Sikkerheds formål, at arbejde for en samtænkt robusthed i samfundet med henblik på at skabe sikkerhed, frihed og tryghed for den enkelte. Folk & Sikkerhed ser en lang række udfordringer på det Beredskabspolitiske område herunder forsvars-og sikkerhedspolitiske emner. Folk & Sikkerhed håber i decemberudgaven 2015,at kunne bringe en samtale med den nye forsvarsminister Carl Holst. DRAGØRS OTTENDE KLASSER SKAL DYSTE OM EN SEJLTUR MED DIANA Folk & Sikkerhed er naturligvis også med når Dragør i dagene 18.,19. og 20. september får besøg af byens adoptionsskib, patruljefartøjet Diana. I den anledning har Lokalprojektgruppe Dragør i samarbejde med kommunens ungdomsafdeling og borgmester Eik Dahl Bidstrup inviteret byens ottende klasser til konkurrence i forskellige discipliner. Præmien bliver en sejltur med Diana. Diana s chef Peter Ahlburg skal fortælle om livet i Marinen for Dragørs skoleelever FLAGAVIS 2 KOMMER SNART Folk & Sikkerheds Flagavis 2. er på trapperne kort efter Flagdagen den 5. september. I år kan vi glæde os over at endnu flere kommuner er med. Talmæssigt er vi nået op på 70. Blandt de nye, der for første gang laver Flagdagsarrangement for deres veteraner og pårørende er, Ringsted, Skanderborg, Helsingør, Sorø, Lolland, Allerød. STATS-OG FORSVARSMINISTRE LØB MED DEN 4.-5.SEPTEMBER Organitationen The Baton Run, Denmark har i forbindelse med Flagdagen 5.september været aktiv med forskellige arrangementer over hele landet, bl.a. Folk & Sikkerhed, netværk Bornholm, der den 28.august arrangerede et løb fra mindestenen på Rønne Havn til Almegårds Kaserne og løbet på Sjælland. Sidstnævnte sted var det et løb på 120 km fra Slagelse til København. The Baton er en stafet lavet af håndtaget fra en NATO-båre brugt i Afghanistan. Ideen med stafetten er at sætte fokus på sårede/dræbte veteraner. På Slagelseløbet 4.-5-september var statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Carl Holst med som løbere med som løbere. The Baton Run, Denmark logo Foto fra dokumentarfilmen DVOR-MASSAKREN SOM FILM Først i september kunne man som optakt til Flagdagen den 5. september se en dokumentarfilm fra Dvor i det tidligere Jugoslavien, under titlen Massakren i Dvor. Den daværende kompagnichef Jørgen Kold, tidligere Kommandant i Kastellet oplevede massakren på tætteste hold, idet få meter fra hans FN-soldater myrdede ukendte gerningsmænd ni handikappede serbere og kroater. Ifølge FN-mandatet måtte danskeren kun gribe til våben i selvforsvar. Major Kold skulle træffe som officer en altafgørende beslutning. At give ordre til at skyde eller følge sit FN-mandat. I dokumentaren følger man Jørgen Kolds senere rejser tilbage til Dvor, hvor han bliver konfronteret med fortiden og møder de involverede krigsherre og efterladte til ofrene. Filmen blev vist i samarbejde med Final Cut for Real, De blå Baretter,TV2,DFI og Kammeratstøtteordningen. Filmen blev vist i TV2 7.september. Du kan læse mere om massakren i Folk & Sikkerheds bog fra 2010, De glemte konflikter om tiden februar-august 1995, skrevet af informationschef Claus Arboe-Rasmussen

TRILOGIEN: SECOND TO NONE: Bog I, Bog II og Bog III - ET opgør Af Helle Klint Second to None drejer sig om hærens modstandsgruppe og de civile modstandsgruppers kamp i perioden d. 29. august til d. 5. maj 1945 for et demokratisk Danmark. russiske tropper, så det blev englænderne der befriede Danmark d. 4-5. maj 1945. Den 5. maj blev den lykkeligste dag i Danmarkshistorien. Danmarks besættelsestids historie er een af de mest usædvanlige i Danmarkshistorien. Medens det meste af Europa var i blodige kampe, hvor millioner af menneskeliv gik tabt, blev Danmark besat af tyskerne idet en samarbejdspolitisk aftale blev indgået mellem Tyskland og Danmark. 29.AUGUST,1943 Den danske regering gik af d. 29. august og samme dag blev officerskorpset interneret i Nordsjælland. Under denne internering udpegede generalløjtnant Ebbe Gørts, fire meget unge officerer til at forestå ogopbygge hærens modstandsgruppe og modstandshær. Officererne var kaptajnerne Svend Schjødt- Eriksen, der blev de facto lederen, P. V.T. Ahnfeldt- Mollerup, M. Amtrup og Helge Klint. De fik af de civile modstandsgrupper betegnelsen Den lille Generalstab. Som spioner udførte de, tros de meget farlige arbejdsforhold, værdifulde og betydningsfulde militære opgaver: en yderst effektiv efterretningstjeneste og en ubetinget succesfuld våbentransporttjeneste, hvor et stort våbenkøb fra Sverige var støttet af A. P. Møller personligt. Efterretningstjenesten var til gavn for Danmark og ikke mindst til stor gavn for feltmarskal Montgomerys krigsførelse i Nordtyskland, under general Dwight D. Eisenhower ledelse under SHAEF (Supreme Headquarters Allied Expeditionary Forces) med hvem, de samarbejdede på lige fod. Efterretningstjenestens indsats fik afgørende betydning i forbindelse med Den lille Generalstabs leder S. Schjødt-Eiksen samarbejdsindsats i krigens sidste uger således, at det lykkedes Montgomery med en margin på 6 timer af afskære de I 1970 skrev dr. phil. historikeren Jørgen Hæstrup 2 binds værket om modstandskampen Hemmelig Alliance. I dette hovedværk beskriver han de civile modstandsgruppers indsats stærkt glorifiserende, til gengæld bliver hærens modstandsgruppes indsats stærkt kritiseret, ligefrem betegnet som en landsforrædderisk arbejdsførelse. SKÆVVRIDNING Denne åbenlyse skævvridning af besættesestides historie er blevet pointeret vedvarende fra adskilloge officerer, centralt placeret i hærens modstands arbejde. Den skævvridning, som sandsynligvis også var en del af den kolde krig, blev et centralt emne i adskillige retsopgør efter besættelsen, f.eks. i Hjalf-sagen. Angrebene mod hæren, var i mange årtier med til at destabilisere den danske hær og hermed det danske samfund, ligesom det fik konsekvenser indenrigspolitisk og udenrigspolitisk, hvor den kolde krigs trusler fra Rusland om en atomkrig var en kendsgerning. SECOND TO NONE var den ros og den tak Montgomery udtalte i særdeleshed til hærens efterretningstjeneste og i almindelighed til den danske modstandsbevægelse, da han kom til Danmark d. 12. maj. Hjemmeværnet er klar til indsats begmand til de frivillige for den store indsats og troværdighed, de yder samfundet. Vi skulle nødig vende tilbage til et Hjemmeværn, der udelukkende har kasseret udrustning og materiel fra Forsvaret. Man kunne næsten fristes til at sige, også til et kasseret frivilligt personel, som 83 % af befolkningen anerkender og respekter jf. 2014 undersøgelsen, men som politikerne åbenbart ikke gør. Derfor venter de frivillige ekstra spændt på afleveringen af udmøntningen af Budgetanalysen i efteråret og en forhåbentlig efterfølgende konstruktiv, seriøs politiske debat om Hjemmeværnet, hvor politikerne fortsat opretholder den geniale forsikringspolice, Danmark har tegnet med Hjemmeværnet. Både i krise og krig men så sandelig også i dagligdagens beredskab. Derfor vil man naturligt også skulle skele til et Politiforlig i 2015 og reaktionen, hvis Hjemmeværnet bliver reduceret og ændret, så det ikke fortsat kan støtte Politiet. Hjemmeværnet er hele Danmarks nationale rygrad IMPONERENDE ANTAL FRIVILLIGE TIMER Efter afskaffelse af mobiliseringsforsvaret og et dansk forsvar, hvor man har bevaret en del af bredden, men har mistet dybden flere steder, vil det være særdeles dumt også at skære ned på Hjemmeværnets fleksible og tilpassede struktur. Trusselsbilledet har ændret sig med uroen i øst og aktiviteten i arktisk. Skærer man derfor på Hjemmeværnet, der er Forsvarets nationale rygrad, mister man en folkelig stærk kapacitet. Både til løsning af de nationale beredskabsopgaver i krise og krig, men også Hjemmeværnets bidrag til støtte for Forsvaret i det daglige og det daglige nationale beredskab, samt støtte til de internationale opgaver. Hjemmeværnets frivillige brugte i 2014 i alt 2.783.762 mandetimer på at uddanne sig til at styrke beredskabet og støtte Forsvar, Politi og civile myndigheder, hvoraf mere end en halv million timer var til direkte støtteopgaver til Forsvaret og Samfundet. Den militære organisation Hjemmeværnet er et meget fleksibelt redskab og en kapacitet, det vil koste ikke at have til rådighed under en katastrofesituation eller et skybrud. HUSK PÅ DE MILITÆRE OBJEKTER Hjemmeværnet har i dag styrken og strukturen til at påtage sig endnu flere militære opgaver. Her vil mange hjemmeværnsfolk gerne lægge ekstra tid. Det samme til støtte for poli- 6 Motto: FRED I FRIHED Motto: FRED I FRIHED 7

Folk og sikkerhed, Studiestræde 5, 11460 København K tiet, efter den intensiverede fokus på terrorbegrebet herhjemme, hvor Hjemmeværnet vil kunne indsættes under politiets ledelse og det evt. også med våben. Det er vigtig at huske at Danmark fortsat har langt mere end 100 skarpe militære objekter, men ingen mobiliseringsstyrke, så det er primært Hjemmeværnet, der kan varetage bevogtningen i en trusselssituation. Folk & Sikkerhed kan blot kraftigt opfordre politikerne til at se på vore nabolande, Norge og Sverige, som har øget bevillingerne til Hjemmeværnet. Begge har den samme folkelige opbakning og støtte som det danske Hjemmeværn, ligesom de er en militær kapacitet som løser mange af de nationale opgaver, overvåge og melde, afspærre og bevogte. Sverige har netop afsluttet en politisk debat i juni i år, hvor det svenske hjemmeværn bliver yderligere prioriteret i form af økonomi og opgaver. MERE END 5.000 HJEMMEVÆRNS- FOLK PÅ SAMME ØVELSE I JUNI 2016 Selvfølgelig kan der fortsat stilles krav til det danske hjemmeværn. Det er en offentligt finansieret frivillig militær organisation, der bygger på sammenhængskraften fra Modstandsbevægelsen, og som folkelig bevægelse har 66 år på bagen. Derfor ser hele Hjemmeværnet også frem til den store øvelse, der holdes 3.-5.juni 2016 i Fredericia og omegn. Målet er, at både den enkelte soldat og enheden vedligeholder og får forbedret kompetencerne, samt at vise befolkningen, hvor stor Hjemmeværnet egentlig er. Hjemmeværnet håber på langt over 5.000 deltagere. Konklusionsmæssigt kan man roligt sammenfatte, at det danske hjemmeværn leverer varen og håndterer udfordringerne godt. Hjemmeværnet har løbende de sidste mange år tilpasset sig det behov forsvaret og samfundet har haft og står derfor på et rigtigt solidt fundament med øget klarhed over opgaver og funktioner, men usikkerheden omkring økonomi og Hjemmeværnets fremtid tærer på kræfterne og dermed lysten til at bidrage frivilligt. Så Christiansborg- træk nu ikke pinen længere ud, men giv Hjemmeværnet et godt svar efter den lange ventetid. Svenske hjemmeværnsfolk går gennem ild og vand i uddannelsen, det gør de danske hjemmeværnsfolk også.